Forelæsning holdt for 5.semester på Humanistisk Informatik - om læringsteorier og om sociale medier

1. Læring,
Netværksdannelse
og organisering
Første kursusgang
Thomas Ryberg (ryberg@hum.aau.dk)

2. Overblik
• Introduktion til forløbet
• De(t) særlige syn på læring
• Det der med netværk, medier og organisering
– Et overblik over e-læringens historie
– Forskellige arketyper af brug
– Sociale medier og læring – en kort intro

3. Modulforelæsningerne
1. Introgang (her står du)
2. Vidensformer og læring - Thomas Ryberg (bygger videre på vid.teori) –
forskellige metaforer og teorier om læring
3. Virksomhedsteori (sociokulturel teori) - Ann Bygholm
4. Socio-kognitive og sociokulturelle teorier - Thomas Ryberg (bygger
vider på vid.teori om individ vs. fællesskab)
5. Netværkslæring og Sociale Medier - Thomas Ryberg
6. Læring i arbejdslivet - Ann Bygholm
7. Erfaringsbaseret læring - Ann Bygholm
8. Design af læreprocesser i virkeligheden - Klaus Petersen og Peter
Simonsen (Lumesse)
• Specielt det socio-kulturelle blik kommer til at fylde en del

4. Teknologiworkshops
1. Teknologiworkshop 1: Blogs som portefølje og
refleksionsværktøj - Thomas Ryberg, Niels Vandel
Svendsen, Lasse Rønn og Tobias Alsted
2. Teknologiworkshop II: Web 2.0 og sociale medier –
nærmere oplysninger følger
3. Teknologiworkshop III: Web 2.0 og sociale medier –
nærmere oplysninger følger
• Meeen – jeg har allerede lavet en Diigo-gruppe – I
får lige en kort intro:
http://groups.diigo.com/group/5sem2012
• #hi5sem2012

5. Læring
• “O this learning, what a thing it is!”
Shakespeare, Taming of the Shrew, Act
1, Scene 2
• Hvad er læring og hvor sker det?
• Er læring:
– Et neuralt fænomen – noget hvor
hjernen bliver “stærkere”?
– Noget at gøre med “kognition”
– Noget der er knyttet til individet?
– Noget der eksisterer imellem os?
– Noget der er indlejret i fysiske
artefakter?
– Kan en organisation lære?
– Er læring det hele?

6. Læring
• Hvor sker læring?
– I klasseværelset/auditoriet?
– På arbejdspladsen?
– På museet? (klassisk vs.
eksplorerende)
– På farten med mobilen?
– I hjemmet?
– Er det noget der kræver
instruktion og tilrettelæggelse
eller kan læring ske af sig
selv?
– Formel, non-formel, uformel

7. Læring
• Forskellige teorier giver forskellige bud
• Retter lyset forskellige steder hen og belyser dele af et
samlet billede
• En læringsteori kan sjældent favne læring i al sin
kompleksitet
– Fokus på hvad læring er neuralt – kan overse hvad socio-
økonomisk klasse betyder for den lærendes muligheder
– Fokus på de samfundsmæssige betydninger f.eks.
muligheder og barrierer for læring kan overse de kognitive
processer involveret i læring
• ”Læring” er i den forstand et ‘smølfeord’ der kan dække
over, at man kigger på læring fra forskellige vinkler og i
forskellige kontekster

8. Forskellige dimensioner af læring
• Illeris’ tre dimensioner
af læring
– Kognition (logik,
strukturer, mentale
skemaer)
– Psykodynamik
(følelser, motivation,
individuel udvikling,
socialisering)
– Samfundsperspektiv
(sociologi, muligheder
og barrierer)

9. Læring
• Der er også forskellige grundsyn på, hvad det vil sige at lære
– Læring som memorering af facts
– Læring som opbygning af kognitive skemaer
– Læring som personlig udvikling
– Læring som forandring af praksis
• Men lad os tage en kort tænkepause:
– Brug 1-2 minutter på at tænke over en situation, hvor I synes I virkelig har
lært noget
– Brug 5 minutter (til deling) på lige at udveksle med sidemand/kvinde
– Vi hører 5 historier om læring
• Herefter tager vi tre forskellige grundsyn på læring: Kognitivisme,
Konstruktivisme og Socio-kulturelt blik

10. Læring
• Kognitivisme
• Mennesket erkender ud fra en biologisk indrettet,
kognitivt bestemt struktur i tænkningen
– Universelle mekanismer og operationer
(uafhængige af kultur)
– Fra Gardner’s syv intelligenser til ‘cognitive
science’ / ‘psychology’ Dalsgaard, 2004
– Sidste inspireret af computere, logik og
processering (i tidlig version)
– Beslutningsprocesser som scripts, logiske ‘if-then’
strukturer – printkort (visuel processor)
– Optaget af mennesket som svag processor
(fejlagtig, dårlig hukommelse og multitasking) –
læring om at ramme de rigtige mekanismer og
hjælpe ‘den svage processor’ med at kapere
information
• Mennesket aktivt i at bearbejde information – men
passivt i relation til bestemmelsen af denne –
objektiv information fra verden og ind i individet

11. Læring
• Konstruktivisme
– Baseret på Piagets begreb om
opnåelse af ligevægt – situation med
overraskelse vil give forsøg på
opnåelse af ligevægt
– Skabelse af kognitive strukturerer, der
kan kapere verden Dalsgaard, 2004
– Forskellige psykiske operationer
(assimilation, akkomodation)
– Men iflg Glaserfeld kan vi ikke radikalt
overskride vores mentale skemaer –
kun forstå verden i relation til vores
eksisterende strukturer
• Ikke en processering, men tolkning,
konstruktion af verden – verden bliver
derved en individuel (mental)
konstruktion

12. Læring
• Socio-kulturel teori
– Menneskets intentionalitet og aktive
konstruktion af viden i en kontekst af praktiske
og sociale situationer
– Handlinger er rettet mod en genstand eller
behov i den ydre verden, der motiverer og
målretter
– Forhold mellem menneske og verden skabes Dalsgaard, 2004
gennem fysisk interaktion, hvor mennesket
skaber kulturen gennem anvendelsen af
redskaber i målrettede aktiviteter/virksomhed
– Læring en tilegnelse eller skabelse af
redskaber og prakis - vi lærer, når vi anvender
redskaber i tilknytning til nye handlinger i
praksis
• Redskaber kan være mange ting – både
fysiske, som konceptuelle

13. Redskaber
• Redskaber er noget, som
strukturerer og former vores
tænkning og mentale strukturer
• Kan være fysiske
– Hammer og skruetrækker
• Kan være konceptuelle
– Rim og remser (ABCDE), teorier
• Kan være begge
– Kort, ure, kalendere
• Kan udføre ‘mentale’ operationer
– Regnestokken, Lommeregneren
• Vores tænkning er outsourcet til
artefakter
– Hvor mange telefonnumre kan I
huske?

14. Kort refleksion
• Brug 1 minut på at tænke på et fysisk og/eller
konceptuelt værktøj, som er med til at strukturere
jeres tænkning
• Udveksl med sidemand/kvinde i 3 minutter
• Vi hører 4 eksempler

15. Opsummerende
• De forskellige tilgange til læring kan betyde meget for
hvordan man ‘designer for læring’
– Ser man læring som memorering af facts
– Som noget hvor information skal tilpasses bestemte,
fastlagte kognitive processer
– Noget hvor individet selv skaber sin egen individuelle
konstruktion af verden
– Som deltagelse i og omskabelse af en virksomhed /
praksis

16. DET DERSENS MED MEDIER
OG IT OG NETVÆRK OG
NOGET

17. eLærings generationer
Årti Type Teknologi begreb Læringsforståelse
1960’erne Computer baseret træning Teknologien som en Behaviorisme
Automat
1970’erne Intelligent computer Teknologien som Kognitivisme
baseret træning ”intelligent” automat
1980’erne Mikro verdener / Teknologien som redskab Konstruktivisme (Piaget) /
computeren som for produktion, teknologien Konstruktionisme (Papert)
Produktivt Værktøj som legetøj
1990’erne Computer Supported Asynkrone værktøjer for Social konstruktivisme,
Collaborative Learning kommunikation og Den kulturhistoriske tradition
(CSCL) samarbejde Situeret læring
2000’erne Virtuelle læringsmiljøer Virtuelle Læringsmijøer Social læringsteori
/blended learning (vle og LMS) - teknologier. Ikke-institutionel læring
2000’erne Netværk, Flydende, Social Software and Web Networked Learning – multimembership
sammensatte 2.0 – Kollektioner af and boundary crossing –
systemer, der er ’interoperable’ formal/informal – online/offline
aggregeringer af komponenter og
services service – letter – PLE’s
”personal” learning
environments

18. Computer Based
Training
1960-70s
Maskin-metafor
Tankpasser-pædagogik – viden
som overførsel
Passiv modtager

19. MicroWorlds : 1980s
Tools & toys
Constructivism
Exploration &
Construction

20. Computer
Supported
Collaborative
Learning
1990s
IKT som kollaboration
Social konstruktivisme
-
CSdCL (fjernundervisning)

21. Netværkslæring
2000 - ?
Blended learning
IKT som infrastruktur
”Informal learning”

22. Four basic modes of delivery

23. Archetypiske forståelser og
brug
• Arketyper for adoption af e-learning systemer/:
– Content delivery – Leverance af materiale: Primær funktion er at
organisere og levere materiale til de studerende
– Conferencing and Communication: Primær funktion er asynkrone
dialoger (f.eks. forum) eller kommunikation gennem synkrone medier
– Group work and Collaboration: Primær funktion er koordination af gruppe
aktiviteter. Formålet kan være produktivt eller socialt orienteret
– Online fleksible, distribuerede, flydende og ‘networked’: Understøtte
forskellige typer af læreprocesser og pædagogiske tilgange. Disse bliver
fleksibelt konstrueret ved at stykke eller sy forskellige typer af systemer
sammen og give adgang til forskellige typer af materialer, ressourcer,
personer og services
• Disse forståelser og typer af brug leder til forskellige typer af systemer,
men også til forskellig brug af de samme læringssystemer (LMS) – QP
er én type af LMS/groupware system.
• Nu om dage understøtter de forskellige systemer mange forskellige ting
– men de er dog som regel også mere gennemsyrede af et bestemt
perspektiv (f.eks. Leverance af materialer)
• Eksempel på et LMS – Moodle, Sakai, It’s Learning

24. Content delivery – leverance af
materialer

25. Materiale-tilgangen
• Materiale vs. aktivitet
• Mere fokus på at ’pushe’ materialer til de studerende f.eks.
Flash animationer, noter, tekster og mindre på at designe
pædagogiske aktiviter
• Bygger i historisk udgangspunkt (ikke nødvendigvis i
udførelsen/enactment) på en hierarkisk forståelse af viden som
‘objekter’ der uproblematisk kan overføres mellem kontekster.
En tro på at alt kan indkapsles i ‘objektet’
– “ The information is out there
• Problematik/udfordring: Viden kan sjældent blot overføres, men
skal approprieres og indsættes i en meningsfuld kontekst – der
skal som oftest sakses, klippes, remixes, omtænkes, tilpasses
(det kræver nogle gange lige så meget arbejde, som at gøre
tingene selv)

26. Diskussion og kommunikation -
Conferencing and communication
(dialog)

27. Diskussion og kommunikation
• Diskussion og kommunikation
– Mere fokus på interaction studerende imellem og mellem studerende og
undervisere; fokus på at skabe pædagogisk online aktviteter –
diskussioner eller andre delte opgaver
• Bygger mere på en social konstruktivistisk læringstanke, om at
viden og læring udvikles og sker gennem forhandling, dialog og
udveksling – f.eks. Communities of Practice.
– Ofte understøttet af asynkrone diskussionsfora, hvor mere eller mindre
lukkede grupper af interessenter diskuterer og udveksler erfaringer.
Eksempelvis: FirstClass (Folkeskole, gymnasier)
• Problematik/Udfording: Identificere, skabe og fastholde det
gensidige engament, der skal til for at gøde, nære og udvikle
fællesskaber.
• Problematik/udfordring: Skabe udfordringer, dynamik og udvikling.
Kan blive stilstående bounded spaces/walled gardens, der ikke
forstyrrer sig selv nok – men reproducerer og forstærker det
eksisterende.

28. Group work and Collaboration

29. Group work and collaboration

30. Group work and Collaboration
• Gruppearbejde, samarbejde og gensidig problem
løsning
– Fokus på case-work, PBL; gruppearbejde mellem
studerende der arbejder med forskellige længerevarende
opgaver eller case studies (som I kender det fra AAU)
• Problematik/udfordring: Kræver tid, ressourcer,
selvstændighed, svært at bedømme (grade)
• Problematik/udfordring: Grupper lukker sig om sig
selv og fokuserer meget på at løse deres problem –
grænsende til det for lukkede

31. Virtuelle fleksible distribuerede
læringsmiljøer -
netværkslæring
• Ikt til støtte af:
– Dialog
– Netværksdannelse og vedligeholdelse
– Refleksion
– Informationssøgning
– Planlægning
– Distribution af materialer
• E-læring støttes af ikt, der er udviklet til alt mulig andet og ikke i
sig selv definerer, hvordan det kan og bør anvendes til støtte af
læring
– Blogs
– Wikis
– Social Software, netværksteknologier
– Portal software
– 1 milliard andre ting
Adapteret fra Buus, Georgsen
og Nyvang

32. Web 2.0, Social software,
sociale medier
• Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og
praksisformer (begyndelse 2004)
• Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af
nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation –
har internettet altid handlet om
• Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske
både godt og skidt

33. Transformation på web: web 2.0,
social software, sociale medier
• Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has
always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee)
• Skift i fokus og brugerens rolle
– Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er
socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening
– Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)
– Fra konsument til producent – bruger genereret indhold
• Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’,
konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling
• Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og
customisering – import/eksport er nemmere

34. Nogle nøgle og buzz-ord
• Technologisk dimension:
– Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)
– Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform”
(Ajax, Java-script)
– Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering
• Konceptuel dimension:
– Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)
– Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering)
• Folksonomier
• Bottom-up – architecture of participation
– Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum
– Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)
– Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’
• Populære services
– Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)
– Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)
• Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

35. Fire overordnede funktioner
• Netværk og synliggørelse
– Strømme der synliggør relationer mellem folk og
mellem folk og materialer
• Dialog og interaktion
– Kommunikation og feedback
• Producere og dele Web
– Skabe og udveksle Organizing communicative processes Organizing resources
Dialoging Networking and Creating Sharing
awareness-making
Dalsgaard, C., & Sorenson, E. (2008). A
Typology for Web 2.0. Proceedings of
ECEL 2008 (pp. 272–279). Presented at Text forums Person-centred Weblogs Object-centred social
the ECEL 2008, Greece. Chat social networking Podcasts networking sites
Video phone sites Wikis Social bookmarking
Networked weblogs Application sharing
Micro-blogging services

36. Sociale konstellationer – nye
arkitekturer for læring
• Gruppen
– Medlemskab, stærke bånd, tæt
samarbejde
– Team, projektgruppe
• Netværket
– Flydende medlemskab, mere løse
bånd, inspiration og udveksling
– Vidensnetværk, interessegrupper
• Kollektiver
– Eks. Tag-clouds, Google Search Rank
- Ikke bevidst medlemskab – ingen
bånd, aggregering af ukoordinerede
individuelle handlinger, twitter-tags?
• Lærende i centrum: Skabelse af
transparens ml. niveauerne
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education

37. Individ i centrum af strømme
Styrke af bånd
Hjemmebase
Limet sammen af RSS, Widgets,
‘open standards’, open APIs –
stømme der hele tiden udvikler sig
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers indhold
Interessefællesskabers indhold
‘kollektivets’
indhold

38. Netværksblik på læring
• Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling
• Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer
mellem aktører i netværket
• Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer eller
fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’
• ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver
• Skift i fokus fra interne processer til boundary work

39. Opsummerende
• I kommer til at arbejde med forskellige cases, der på
forskellig vis sigter mod at inddrage sociale medier
• Netværk er et omdrejningspunkt og netværk kan tænkes
bredt – som relationer mellem ‘nodes’ i et netværk dvs.
f.eks. Hvad der udveksles mellem 2 eller flere personer
• Hvordan skal man organisere sådanne netværk – i fysiske
og virtuelle kontekster og skabe interaktion mellem disse?
• Hvordan kan dette medvirke til at skabe den tilsigtede
læring, og hvad er den tilsigtede læring i forskellige
kontekster?
• Dette er hvad forelæsningsrækken vil tage op som temaer