Gotland, våren 2014. Ö-konferens

1. NVL konferencen ”Utmana system og bygga broar” på Gotlands Museum, Visby
28. og 29. april 2014
28. april 2014
Åbning af konferencen v/Asta Modig, NVL koordinator Sverige og Bo Kristiansson, Rektor, Kommunala Vuxenutbildningen, Gotland:
 Præsentation af ø-samarbejdet mellem Gotland, Åland og Bornholm.
Udover repræsentanter fra øerne deltog også to repræsentanter fra Piteå.
Første konference blev afholdt 1.-2. oktober 2014 på Bornholm med overskriften: Kan innovation læres?”.
Efter konferencen på Gotland venter en 3. konference på Åland i september 2014, hvorefter der vil være en afsluttende konference.
 Konferencens hovedpunkter:
o Har øerne særlige udfordringer – og har de også særlige forudsætninger i forhold til, hvordan man tilgodeser det enkelte individ og virksomhedernes behov i samspil?
o Hvordan kan man tolke og udfordre uddannelsessystemet, så man tilgodeser individets, branchens og samfundets krav?
o Kan man anvende validering som bro mellem arbejdsliv og individ?
Selve konferencen varierede mellem oplæg og deltagernes egne bidrag og input gennem arbejde i grupper.
Forelæsning:
”Validering av kunskap och kompetens som länk mellan utbildning och arbete”
Forelæser Andreas Fejes, Professor i vuxenpedagogik, Linköpings Universitet
Hovedpunkter: (vedlagt bilag med slides fra forelæsningen)
 Valideringens historie globalt set og ud fra et svensk perspektiv om kompetenceløft
 Forskellige valideringsmodeller og udgangspunkter for validering – set i forhold til individ, branche og samfund. Hvilke udfordringer indebærer de forskellige krav?

2.  Teorier om bedømmelse ud fra spørgsmålene: hvorfor bedømme, hvornår bedømmes, hvordan bedømmes og hvad bedømmes
Gruppearbejde - Dialog 1:
I grupper på 6-8 personer, som var defineret på forhånd, blev følgende drøftet og herefter fremlagt i plenum af en af gruppedeltagerne.
Samtalespørgsmål:
 Vad år ert uppdrag i relation till validering? Dvs. vilket fokus har just din myndighet/organisation?
- Når "krockar" olika logiker hos olika intressenter?
- Når, och hur hamnar den enskilde i kläm mellan olika system?
 Hur undviker vi att den enskilde hamnar i klam mellan olika logiker?
- Vad kan vi göra?
- Vad behover ändras i lagstiftning, regleringsbrev eto?
Opsamling på gruppearbejdet i dialog 1:
 Det er vigtigt, at valideringen har legitimitet
 Validering kan foregå på forskellige planer. Der kan være tale om en realkompetencevurdering, en formel kompetencevurdering eller en blanding. Der er også behov for en form for oversættelsesvalidering i forhold til udlændinge
 Den øgede globale konkurrence drevet af økonomisk tænkning dominerer nationalt, i EU og internationalt og virker også på Individuelt niveau. Voksenuddannelser harmoniseres fx gennem markedsgørelse og frit valg. Videreuddannelse vil evt. blive adskilt fra almen voksenuddannelse
 Den personlige udvikling nævnes ikke specifikt i nye dokumenter vedr. voksenuddannelse
DinnerSafari
Dagens program sluttede med information om Gotlands Museum og en ”Dinner Safari”. Under måltidet foregik samtaler om relevante spørgsmål i grupper på 4-8 personer, sammensat så der hele tiden var nye personkonstellationer, nye steder og nye spørgsmål. Stikord fra samtalerne blev indsamlet og vedlægges som bilag.
29. april 2014
Oplæg som introduktion til dialog 2 med temaet: ”Motivation och drivkrafter”.
Oplægsholder: Bjørn Haslund-Gjerrild, Projektledare, Bornholms Regionskommune, Bornholm.

3. Hovedpunkter fra oplægget: (vedlagt bilag med slides)
 Drivkraft set ud fra begreberne motivation: at have et motiv og en passion og at få perspektiv: ”klodsen” som eksempel på at se en sag fra flere sider: skift synsvinkel.
 Eksempler på tilfælde, hvor oplevelsen af, at livet ikke fungerer, har været en hindring for drivkraften. Her har alternative tilgange til læring og nye perspektiver på personernes kompetencer genskabt motivation og passion
 Eksempler på uddannelsesforløb, hvor grænserne mellem skole og virksomhed er blevet nedbrudt og der er blevet bygget bro ud fra de fælles interesser.
Gruppearbejde om Dialog 2:
I grupper på 6-8 personer, som var defineret på forhånd, blev følgende drøftet og herefter fremlagt i plenum af en af gruppedeltagerne.
Samtalespørgsmål:
 Avsett ett par minuter for att, var och en for sig, fundera kring egna drivkrafter (inre) och motivationsfaktorer (yttre). Den som vill delar med sig till gruppen.
 Hur hjalper vi (idag) vuxna människor att få syn på sina egna drivkrafter och motivationsfaktorer?
 Hur kan vi hjälpa varandra (organisationer/foretag) att utveckla metoder for att stötta vuxna människor att hitta sina drivkrafter/motivationsfaktorer?
Opsamling på gruppearbejdet:
 Lyst og nysgerrighed skabes, når man kan se den lærende udvikle sig
 Nemmere at skabe motivation for det man selv brænder for
 Det er vigtigt have forventninger til den lærende, at han/hun føler sig set og at man har fokus på det, den lærende allerede kan
 Kreative og livsglade miljøer virker fremmende på motivationen
 Studiestøtte og muligheden for jobrotation kan virke styrende for valg af uddannelse
 De gode mødepladser og den gode reflekterende samtale fordrer tid, men det er vigtigt at have fokus på mødet med individet for at få det hele billede af eleven frem, fremfor blot en formidling af kundskaber
 Anerkendelse gennem validering kan styrke selvtilliden
Kan sammenfattes i ”Hvordan finder vi den skjulte skat, pudser den og får den frem i lyset?”
Opsamling i plenum v/Andreas Fejes af Dialog 2
 Hvorfor studerer voksne? – indre og ydre motivation

4.  Hvorfor studerer voksne ikke? Fornemmer ikke værdien af uddannelse, har økonomiske og personlige indvendinger – mangler motivationen
 Hvordan rekrutterer man – hvordan skabes motivation og hvordan ryddes hindringer af vejen?
Dialog 3 om temaet: ”Skapa förutsättningar”.
Oplægsholder: Cecilia Stenman, Utbildningsledare, Ålands gymnasium, Vuxenutbildningsavdelningen, Åland.
Hovedpunkter fra oplægget: (se bilag med slides)
 Udgangspunkt i ”Manden på gaden”, som gerne vil studere, men som ikke har formelle forudsætninger, fx pga. ufuldstændigt uddannelse eller eksamen fra et andet land
 På Åland tilbydes ikke mange voksenuddannelser, kun inden for omsorg eller økonomi
 Uddannelsessystemet er meget stift, da alle uddannelser starter om efteråret og afsluttes i foråret ligesom al undervisning foregår som nærundervisning
 Der skal etableres et fleksibelt uddannelsessystem, som tiltrækker voksne og tager højde for de udfordringer, som voksenuddannelsen møder, fx i forhold til befolkningsstørrelse, studieøkonomi og lærerrollen, som er i forandring, når viden hentes så let og samtidigt med undervisningen?
 Hvis digitalisering er løsningen, hvordan motiveres læreren så til at digitalisere?
Arbejde i grupper - Dialog 3
I grupper på 6-8 personer, som var defineret på forhånd, blev følgende drøftet og herefter fremlagt i plenum af en af gruppedeltagerne.
Samtalespørgsmål:
 Hur ser flexibelt lärande/utbildning ut idag?
 Vilka yttre faktorer är viktiga for vuxnas möjlighet till lærende/utbildning?
 Hur kan vi skapa goda forutsättningar for vuxnas lärande/utbildning?
Plenum med sammenfatning af Dialog 3:
 Fleksibel læring i tid og sted kan være ufleksibel i forhold til indhold og niveau
 Fleksibel læring kan vanskeliggøre socialisering og etablering af relationskompetencer
 En vekslen mellem nær- og fjernundervisning kan være en løsning
 Etablering af nye læringsmiljøer med små kurser
 Fleksibel læring er ikke nødvendigvis drevet af pædagogik, men derimod af praktiske forhold som fx studiestøtte og jobrotation

5.  Motivationen kan øges, hvis man som kommende studerende kan forstå nytteværdien i uddannelse, fx gennem forbilleder
Sammenfatning af konferencen v/ Thomas Nilsson, Rektor, Gotlands Folkhögskola og Asta Modig, Koordinator NVL, Sverige
 Samtalen mellem deltagerne har bygget broer – endnu står tilbage at udfordre systemet fuldt ud i forhold til nogle af de faktorer, som virker styrende i uddannelsessystemet, fx studiestøtte og læreraftaler
 Samarbejde kan danne grundlag for at se forskellige perspektiver og bygge bro mellem forskellige uddannelser og brancher
 Fleksibilitet i tid og rum er vigtige for ø-samfund med mange forskellige behov og mindre volumen. Men det kan støde sammen med det enkelte individs behov for helhed, sammenhæng og etablering af relationer
 Anerkendelse og bekræftelse er vigtig i det moderne samfund, som ikke umiddelbart giver mulighed for bekræftelse – der skal være nogen som ser, nogen som stiller krav, nogen som har forventninger til individet
 Det er vigtigt med fokus på ikke blot at blive `noget´, men også `nogen´ –, ud over at blive valideret også at blive set, bekræftet og anerkendt. Det er ikke indskrevet de enkelte uddannelsers formål, men meget betydningsfuldt
 At danne og uddanne er at skabe borgere i et demokrati
Næste konference afholdes på Åland ultimo september 2014