Kursus afholdt i Hjørring den 4. marts 2016

1. NÅR KOMMUNER STØTTER KULTUR, SPORT OG ERHVERVSFREMME
Rikke Søgaard Berth, advokat
Andreas Christensen, advokat
4. marts 2016

2. side 2
09:00 – 10:15 DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER
10:15 – 10:35 PAUSE
10:35 – 12:00 STATSSTØTTEREGLERNE OG GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN
DAGENS PROGRAM

3. side 3
DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER

4. side 4
− Grundlæggende hensyn: Nærhed, almennytte, saglighed,
legitimitet
− Hvorfor nu det…
OVERORDNEDE HENSYN

5. side 5
Kommunen kan yde støtte gennem:
1. KOMMUNALFULDMAGTEN
2. SKREVEN RET
− Eks. erhvervsfremmeloven, biografloven, eliteidrætsloven
HJEMMELSGRUNDLAG

6. side 6
− Uskrevne grundsætninger udviklet gennem tilsynspraksis
− Viger, når der er skreven lovgivning
− Dynamiske, vage grænser
− Udledes af praksis fra Statsforvaltningen og (nu) Social- og
Indenrigsministeriet
Hvad må kommuner bruge deres midler til?
− Opgavernes karakter
− Modtagerkredsen
KOMMUNALFULDMAGTEN

7. side 7
1. ALMENNYTTEKRITERIET
− Kommunal interesse i aktiviteten
− Forbud mod støtte til enkeltpersoner og enkelte virksomheder – aktiviteten skal være til
gavn for alle eller en sagligt afgrænset kreds
2. LOKALITETSPRINCIPPET
− Ikke i det væsentligste til gavn for andre end kommunens borgere
3. OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET
− Ikke henlagt til stat eller region
TRE KRITERIER
Husk
mellemledsgrundsætningen

8. side 8
Hvad er ”en kommunal interesse”?
− Rekreative formål, kultur, demokratisk deltagelse, foreningsliv, planlægningsmæssige
hensyn, trafiksikkerhed, infrastruktur, sundhed, miljø, turisme, beskæftigelse mv.
− Arbejdsgiverinteressen
− Ikke partipolitiske eller religiøse formål
De klassiske eksempler:
Baptistkirken i Brande, Indenrigsministeriets udtalelse af 15. december 1995 – religiøst formål?
Valgannoncerne, Indenrigsministeriets udtalelse af 18. december 1997 – partipolitisk formål?
Vandrerhjem, Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 25. maj 2003 – turisme
Sundhedsforsikringer, Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 30. oktober 2008 – arbejdsgiver
DEN KOMMUNALE INTERESSE

9. side 9
Statsforvaltningens udtalelse af 22. oktober 2013 om sociale klausuler
− Kommunen ønskede at anvende en arbejdsklausul i de kontrakter om anlægsopgaver og
tjenesteydelser, som har en værdi på over 1 mio. kr.
− ”Leverandøren forpligtiger sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle
underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og
ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end dem, der gælder
på den egn, hvor arbejdet udføres. jf. ILO konvention nr. 94.”
− Relevant at overveje i forhold til almennyttekriteriet: Er det støtte til enkeltpersoner at
sikre deres løn- og ansættelsesvilkår?
Ministeriet (Fair Trade-udtalelsen af 3. maj 2013): Kommuner kan påtage sig et
samfundsansvar, og det er sagligt at inddrage rollen som ”modelarbejdsgiver” ved
efterspørgsel af varer og tjenesteydelser.
ALMENNYTTEKRITERIET │ EKSEMPEL

10. side 10
Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 22. februar 2007
− Københavns Kommune ønskede at købe arealer i Sverige for at etablere
kolonihaver
− Kommunens formål med at erhverve arealerne:
− Stadigt vanskeligere at finde egnede arealer til kolonihaver indenfor
kommunens grænser
− Mulighed for at erhverve egnet areal i Sverige i en smuk natur tæt på
København
− Vil udvide og forbedre kommunens udbud af kolonihaver til borgerne
Statsforvaltningen udtalte:
”Det afgørende er ikke den fysiske placering af opgaven, men derimod at
opgaven interessemæssigt er knyttet til kommunen.”
”Da den interessemæssige tilknytning er til stede, finder Statsforvaltningen
ikke grundlag for at antage, at kommunens ønske om at erhverve arealer i
Sverige skulle være i strid med kommunalfuldmagten.”
LOKALITETSPRINCIPPET │ EKSEMPEL

11. side 11
Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 27. marts 2012
− Kolding Kommune ydede driftstilskud til Hviidsmindefonden
− Ved fondens opløsning blev der udloddet penge til en række
uddannelsesinstitutioner, herunder Syddansk Universitet
Statsforvaltningen udtalte:
− ”Det forhold, at tilskud til institutioner m.v. gives gennem en fond, som
kommunen, under nærmere betingelser, lovligt kan yde støtte til, fører
ikke til, at kommunen kan yde støtte i videre omfang, end hvis der havde
været tale om direkte støtte. ”
− ”En kommune kan ikke uden udtrykkelig lovhjemmel yde støtte til
opgaver, det ved lov er henlagt til staten at varetage. Det gælder efter
statsforvaltningens opfattelse også såkaldte statslige selvejende
institutioner fx universiteter og gymnasier.”
OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET │ EKSEMPEL

12. side 12
Hvis den, der modtager støtten, alene
udfører kommunale opgaver
=
Ikke behov for at øremærke støtten
Hvorfor?
Støtten kan udelukkende tilflyde
aktiviteter, som kommunen lovligt
selv kunne udføre.
Hvis den, der modtager støtten, også
varetager andre (f.eks. kommercielle)
aktiviteter
=
Støtten skal øremærkes
Hvorfor?
Midlerne må kun gå til at støtte
lovlige kommunale opgaver.
BEHOV FOR AT ØREMÆRKE STØTTEN?

13. side 13
Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse af 2. september
2010:
− ”Statsforvaltningen skal samtidig bemærke, at det
naturligvis er en forudsætning, at der føres en effektiv
kontrol med støttens anvendelse”
− Hvad indebærer ”en effektiv kontrol”?
HVORDAN SIKRES ØREMÆRKNING?

14. side 14
SKREVEN LOVGIVNING
− Kan give kommunen lovhjemmel til at yde støtte til visse kulturelle
aktiviteter
− Eksempel – § 1 i bekendtgørelsen til filmloven: Kommuner kan yde tilskud
til kunstbiografer, hvis en række betingelser er opfyldt
− Fortrænger de ulovbestemte retsgrundsætninger i kommunalfuldmagten
KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE
− En kommune kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne lovligt
varetage opgaver med henblik på at sikre borgernes muligheder for
fritidsaktiviteter
STØTTE TIL KULTUR

15. side 15
Statsamtet Københavns tilsynsudtalelse af 27. september 2004
− Københavns Kommune ønskede at yde en støtte på 8,4 mio. kr. i
forbindelse med afholdelse af MTV Europe Music Awards i
København
Tilsynet udtalte:
− Kommunen kunne lovligt støtte turistfremmende formål og
kulturelle aktiviteter
− Arrangementet ville eksponere København, fremme turismen
og generelt sikre udvikling for den københavnske musikbranche
− Se også Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 8.
december 2010 om fejring af hjemvendte soldater
KULTUR │ MTV-SAGEN

16. side 16
Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 27. marts 2007
− Skanderborg Kommune udlånte vederlagsfrit arealer til
foreningen bag Skanderborg Festival
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte:
− Kommuner kan lovligt yde støtte til foreningers
arrangementer af generel kulturel og turistfremmende
karakter, som kommunen selv lovligt kan varetage,
f.eks. musikfestivaler med lige adgang for alle
− Se i øvrigt også på udtalelsen for så vidt angår
bortforpagtning af accessorisk virksomhed…
KULTUR │ SKANDERBORG-SAGEN

17. side 17
Statsforvaltningens udtalelse af 11. april 2014
─ Københavns Kommune støttede via et projektselskab afholdelse af Eurovision,
ved bl.a. at leje tribuner, telte, toiletter mv. samt klargøring af B&W-hallerne,
hvor showet skulle afholdes
─ Kommunens formål med støtten var at fremme turisme og brande byen
Statsforvaltningen udtalte:
─ Turistfremme og kultur falder inden for kommunalfuldmagten
─ Kun støtte i et omfang, der svarer til den kommunale interesse
─ Sagen verserer fortsat i ministeriet…
KULTUR │ STØTTE TIL EUROVISION SONG CONTEST

18. side 18
Hvordan kan en kommune støtte den slags arrangementer?
─ Er der en lovlig kommunal interesse?
─ Hvilken modtager?
─ Overvej evt. at skille tingene ad: Støtte, sponsorat, lejeaftale…
─ Eksempel – Tinderbox:
─ Odense Kommune giver en støtte fordelt over 3 år
─ Odense Kommune har indgået aftale om et hovedsponsorat
─ Odense Kommune lejer arealer (Tusindårsskoven) ud
KULTUR │ STØTTE TIL EVENTS OG FESTIVALER

19. side 19
KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE
─ En kommune kan f.eks. etablere et stadion
─ Tegne sponsorater
─ Give støtte til drift (øremærket hvis der også varetages ikke-kommunale aktiviteter)
─ Anlægsstøtte kan ikke øremærkes
ELITEIDRÆTSLOVEN
─ § 7: Kommuner kan støtte eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervs-
virksomhed, f.eks. tilskud til idrætsudøvere, opførelse og drift af faciliteter til brug
for eliteidrætsudøvere
─ Hvornår er der tale om erhvervsvirksomhed? F.eks. – ifølge forarbejderne – hvis
aktiviteten foregår i aktie- eller anpartsform uden udbyttebegrænsning
STØTTE TIL SPORT

20. side 20
Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2014
─ Viborg Kommune solgte brugsrettighederne til navnet på Viborg Stadion til
fodboldklubben Viborg FF A/S for 50.000 kr. årligt
─ Viborg FF A/S henvendte sig herefter til det kommunale forsyningsselskab
Energi Viborg for at videresælge navnerettigheden for i alt 3,25 mio. kr. for en
godt 3-årig periode
─ Energi Viborgs bestyrelse mente ikke, at købet ville være økonomisk forsvarligt
og afviste at indgå aftalen
─ Byrådet i Viborg bemyndigede herefter borgmesteren til at godkende Viborg
FF’s tilbud på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg,
SPORT │ VIBORG STADION, NAVNERETTIGHEDER

21. side 21
Statsforvaltningen udtalte:
─ Der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over salgsprisen på
50.000 kr. til Viborg FF
─ Statsforvaltningen fandt dog kommunens beslutning om at lade Energi Viborg købe
rettighederne ulovlig af tre årsager:
1. Beslutningen ”synes båret af hensynet til at give Viborg FF A/S en økonomisk
håndsrækning, hvilket ikke er lovligt”
2. Da Viborg Kommune ikke havde redegjort for den ”eksorbitant store” forskel på
beløbene, som Viborg FF og Energi Viborg skulle betale for navnerettighederne,
kunne det ikke afvises, at der var tale om indirekte støtte
3. Krav til dokumentation for markedspris skærpes
SPORT │ VIBORG STADION, FORTSAT

22. side 22
Statsforvaltningens udtalelse af 17. december 2013
─ Gladsaxe Kommune havde dels nedsat den leje, Akademisk Boldklub A/S
betalte for Gladsaxe Stadion og havde dels købt løsøre og inventar for 2 mio.
kr. af AB
─ Begge dispositioner var begrundet i AB’s økonomiske problemer
─ Lejenedsættelsen blev af kommunen begrundet med, at AB siden lejeaftalens
indgåelse var rykket ned fra superligaen til 1. division med færre indtægter til
følge
─ Købet af løsøre og inventar blev begrundet i aktuelle likviditetsproblemer, som
kommunen ønskede at afhjælpe af hensyn til kommunens investering i stadion
SPORT │ GLADSAXE STADION

23. side 23
─ Statsforvaltningen udtalte:
─ Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over
markedslejen
─ Kommunen kunne lovligt købe inventar og løsøre, hvis den herved varetog
et lovligt kommunalt formål
─ Da det imidlertid ikke var et lovligt kommunalt formål at hjælpe AB med
likviditetsproblemer, udgjorde købet en ulovlig støtte til AB
─ Se også opfølgningen fra Statsforvaltningen 13. maj 2014
─ Det forhold, at kommunen ikke ”i væsentlig grad har givet mere for det
købte end værdien heraf”, kunne ikke ændre på, at der var tale om ulovlig
støtte
SPORT │ GLADSAXE STADION (FORTSAT)

24. side 24
─ Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juni 2013
─ Brøndby IF A/S var økonomisk presset og kommunen ønskede at hjælpe.
Bl.a. havde borgmesteren udtalt sig til pressen, at kommunen ville give
klubben en håndsrækning
─ BIF ejede Brøndby Stadion, hvor Brøndby Gymnasium bl.a. havde lejet
lokaler
─ Gymnasiet skulle inden for en årrække (>2 år) flytte fra stadion, men havde
endnu ikke finansiering og plangrundlag for nye lokaler på plads
─ Kommunen manglede lokaler til amatørklubben og dens administration og
købte derfor de lokaler, som gymnasiet havde lejet, af fodboldklubben
SPORT │ BRØNDBY STADION

25. side 25
Statsforvaltningen udtalte:
─ Kommunens køb af lokalerne havde ikke et kommunalt formål, der havde ”en
sådan klarhed og aktualitet”, at det kunne begrunde købet
Ministeriet udtalte:
─ Der kan efter en konkret vurdering være en kommunal interesse i at erhverve
en ejendom, uanset at der ikke er konkrete planer for anvendelsen
─ Hjemvist til Statsforvaltningen for at vurdere, om nye oplysninger kunne lede til
andet udfald
─ Hvis fodboldklubben ikke havde haft økonomiske problemer, hvis kommunen havde
haft en reel interesse i lokalerne, og hvis lokalerne i øvrigt havde været sat til salg,
kunne købet nok være lovligt
SPORT │BRØNDBY STADION (FORTSAT)

26. side 26
ERHVERVSFREMMELOVEN
− § 12: Gennemførelse og finansiering af erhvervsserviceaktiviteter overfor
en åben kreds af iværksættere og virksomheder
− § 13: Iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter – f.eks. konkrete
institutioner, f.eks innovationsmiljøer, forskerparker, turismeudviklings-
selskaber, investeringsfremmeorganisationer, videncentre, iværksætter- og
udviklingsparker, faciliteter til fremme af kulturerhverv (film og musik),
udstillings- og konferencefaciliteter mv.
− Afgrænsning? Ikke i konkurrence med private…
KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE
− F.eks. infrastruktur, turistfremme, generel information om kommunen
STØTTE TIL ERHVERVSFREMME

27. side 27HVAD KAN UDGØRE ERHVERVSFREMME?
Etablere
infrastruktur
Etablere off.
transport
Facilitere
erhvervsfremmende
besøg
Etablere
erhvervsnetværk
Opgradere
faglige
kvalifikationer
Udvikle og sælge
grund til etablering
af erhvervsområderEtablere
iværksætter- og
forskerparker
Iværksætter-
rådgivning Ikke i konkurrence
med private (!?!)

28. side 28
− Hvad er motivationen for kommunens dispositioner?
− Hvis der er en lovlig kommunal interesse, så ér der
typisk en lovlig vej frem!
− Det vil være tilfældet, hvis formålet reelt er at støtte
kultur, sport eller (generel) erhvervsfremme
OPSAMLING

29. side 29
PAUSE

30. side 30
STATSSTØTTEBEGREBET

31. side 31
National regulering
— Konkurrencelovens § 11 a
EU-retlig regulering
— EUF-traktaten (primært artikel 107 – 109)
— Øvrige kilder:
— Forordninger
— Retningslinjer
— Rammebestemmelser
— http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/legislation.html
— Øvrige kilder
— Statsstøttehåndbogen udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet.
— http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette
PARALLELLE REGELSÆT

32. side 32
Konkurrenceloven
— Statsstøttereglerne viger, såfremt foranstaltning er lovlig i medfør af anden offentlig
regulering (lov, kommunalfuldmagterne mv.)
— Ikke krav om samhandelspåvirkning
— Tilbagebetaling af ulovlig offentlig støtte sker til statskassen
Traktaten
— Statsstøttereglerne har forrang – ingen betydning om foranstaltningen i øvrigt er lovlig
— Krav om samhandelspåvirkning
— Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte sker til ”ydende myndighed”
DEN LILLE FORSKEL……

33. side 33
Konkurrenceloven § 11 a:
— ”Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at
støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler
til fordel for bestemte former for erhvervsvirk-
somhed, skal bringes til ophør eller skal tilbage-
betales.
— Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten
— direkte eller indirekte har til formål eller til
følge at forvride konkurrencen og
— ikke er lovlig i henhold til offentlig
regulering.”
TEUF, artikel 107, stk. 1
— ”Bortset fra de i traktaterne hjemlede
undtagelser er statsstøtte eller støtte, som
ydes ved hjælp af statsmidler under enhver
tænkelig form, og som fordrejer eller truer
med at fordreje konkurrencevilkårene ved at
begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, uforenelig med det indre
marked, i det omfang den påvirker
samhandelen mellem medlemsstaterne.”
 Ulovlig ”Statsstøtte” er defineret ved 6
betingelser
HVAD ER STATSSTØTTE?

34. side 34
Der er tale om ”statsstøtte”, når støtten:
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

35. side 35
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

36. side 36
Omfatter støtte, der ydes af statsmidler, uanset om støtte ydes af:
— Lovgiver
— Lokale/regionale myndigheder
— Statsejede virksomheder (f.eks. DSB)
— Statsejede fonde
”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

37. side 37
”Statsmidler”
— Midler kontrolleret af offentlige myndigheder (= offentlige myndigheder kan anvende
midlerne, som de ønsker)
— Ikke afgørende, om midlerne er offentlig ejendom, så længe midlerne har været/er til rådighed
for offentlige myndigheder
— Midlernes oprindelse er ikke afgørende = kravet kan være opfyldt selvom midlerne f.eks.
stammer fra kundebetalinger
”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

38. side 38
— Efter tysk lovgivning skulle private elforsyningsvirksomheder købe strøm fra vedvarende energikilder,
ligesom forsyningsvirksomhederne skulle betale en lovbestemt (over)pris for denne energi
— Denne betaling skulle ske direkte til producenterne af den miljørigtige energi. Disse producenter fik
derved en vis økonomisk fordel, idet den tyske lovgivning risikofrit sikrede disse producenter en
højere fortjeneste, end de ellers ville have opnået
— Under en national retssag vedrørende krav om tilbagebetaling af disse afgifter/priser, blev Domstolen
forelagt en række præjudicielle spørgsmål, bl.a. følgende:
— Skal EF-traktatens artikel 92 [nu artikel 107 TEUF] fortolkes således, at det støttebegreb, der
ligger til grund for bestemmelsen, også omfatter nationale ordninger, hvis formål er at støtte
betalingsmodtageren, idet de herfor nødvendige midler hverken direkte eller indirekte hidrører
fra offentlige budgetter, men pålægges enkelte virksomheder i en branche ved en lovbestemt
forpligtelse til at købe strøm til fastsatte mindstepriser, og disse udgifter af retlige eller faktiske
grunde ikke kan overvæltes på den endelige forbruger?
C-379/98 PREUSSEN ELEKTRA (”STATSMIDLER”)

39. side 39
Domstolen:
— ”[…] den forpligtelse, der påhviler de private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet
fremstillet fra vedvarende energikilder til fastsatte mindstepriser, udgør [ikke] nogen direkte eller
indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af denne type elektricitet.
— Fordelingen af den finansielle byrde, som denne købsforpligtelse medfører for de private
elforsyningsvirksomheder, mellem disse og øvrige private virksomheder, kan heller ikke udgøre en
direkte eller indirekte overførsel af statsmidler.
— Under disse omstændigheder kan den omstændighed, at købsforpligtelsen er fastsat ved lov og
medfører en ubestridt fordel for visse virksomheder, ikke give den karakter af statsstøtte i traktatens
artikel 92, stk. 1's forstand.”
— Midlerne (betalingen) var på intet tidspunkt i statens varetægt, men blev overført fra en privat part til
en anden i kraft af lovgivning  ikke ”statsmidler”.
C-379/98 PREUSSEN ELEKTRA

40. side 40
”Statsmidler” til franske frugt- og grøntsagsproducenter
— Salgsfremmende planer til frugt- og grøntsagssektoren i Frankrig
— Den omhandlede støtte blev finansieret dels af Oniflohr, der er en offentlig institution
underlagt den franske stats tilsyn, dels af bidrag fra private producentorganisationer
— Oniflohr fastsatte størrelsen af de private bidrag, som producentorganisationerne skulle
indbetale. Oniflhor supplerede derudover med et beløb, som udgjorde 50-70 % af den
samlede støtte
— Ordningen var frivillig; Producentorganisationerne kunne vælge at undlade at indbetale
bidrag til Oniflohr, men fik i så tilfælde ikke del i støtten
T-139/09, FRUGT- OG GRØNTSAGSPRODUCENTER

41. side 41
Retten udtalte
— at den omstændighed, at bidragene stammer fra private midler ikke i sig selv medfører, at der
ikke er tale om statsstøtte. På den anden side vil der ikke være tale om statsmidler, når en
offentlig organisation opkræver fondsmidler fra økonomiske aktører, der nyder fordel af en
given foranstaltning, men som de nationale myndigheder ikke selv har haft rådighed over.
Herefter udtalte Retten:
— ” Således er det relevante kriterium for vurderingen af, om der er tale om offentlige midler,
uanset deres oprindelse, i hvilket omfang den offentlige myndighed har indflydelse på
fastlæggelsen af de omhandlede foranstaltninger og deres finansieringsordning.
— Den blotte omstændighed, at bidragene fra de berørte økonomiske aktører til delvis
finansiering af de omhandlede foranstaltninger kun har fakultativ og ikke obligatorisk karakter,
er ikke tilstrækkelig til at rejse tvivl om dette princip. Den offentlige myndighed kan nemlig
have stor indflydelse på disse bidrag, selv om de ikke er obligatoriske.”
T-139/09, FRUGT- OG GRØNTSAGSPRODUCENTER

42. side 44
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

43. side 45
— ”Enheder, der udøver en økonomisk aktivitet.”
— ”Enhver aktivitet, der består i at levere varer og tjenesteydelser på et marked er en økonomisk
aktivitet”
— Retlig form (A/S, forening mv.) ikke relevant
— Finansieringsmåde (profit/non profit) ikke relevant
— Bemærk: Vurderingen er funktionsbestemt og sker i forhold til den enkelte aktivitet. Samme
enhed kan omfatte både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter
VIRKSOMHEDSKRITERIET

44. side 46
C-41/90 Höfner & Elser
— Offentligt arbejdsanvisningskontor = virksomhed?
— ”Herved bemærkes, at inden for konkurrenceretten omfatter begrebet virksomhed enhver enhed, som udøver
økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde […]
— Den omstændighed, at arbejdsformidlingsvirksomhed normalt er overdraget offentlige kontorer, kan ikke påvirke
denne virksomheds økonomiske karakter. […]
— Heraf følger, at en enhed som et offentligt arbejdsanvisningskontor, der udøver arbejdsformidlingsvirksomhed,
kan betegnes som en virksomhed med henblik på anvendelse af fællesskabskonkurrencereglerne.”
— Krav om ”markedsdeltagelse” = enheder, som udbyder varer eller tjenesteydelser mod betaling på et
konkurrenceudsat marked (uanset retlig organisering)
— Krydssubsidiering
VIRKSOMHEDSKRITERIET

45. side 47
Copenhagen Multiarena (SA.33728)
— Opførelse af Multiarena i København til sports-, kultur- og musikarrangementer
— Arenaen opføres delvist med offentlige midler
— Den danske stat gjorde gældende, at der ikke var tale om statsstøtte, idet støtte til infrastruktur efter
hidtidig praksis ikke anses for at udgøre statsstøtte, men har været anset som en myndighedsopgave
— Kommissionens beslutning:
— ”Kommissionen finder, at såvel opførelsen som driften af infrastruktur udgør en økonomisk aktivitet i sig selv (og
derfor er underlagt statsstøttereglerne), hvis den infrastruktur, som der er tale om, anvendes eller vil blive
anvendt til at forsyne markedet med varer eller tjenesteydelser. I denne sag er multiarenaen beregnet til f.eks.
kommercielle musik-, kultur- og sportsarrangementer, altså til at forsyne markedet med tjenesteydelser.”
VIRKSOMHEDSKRITERIET

46. side 48
Statsforvaltning Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010
— Allerød Kommune ønskede at indgå samarbejdsaftale med privat aktør (Choose EV A/S) om projektet ”test-en-elbil”
— Indsamle viden og oplevelser med elbilen => fastlæggelse af kommunens infrastrukturelle behov for at sikre elbilens
udbredelse
— Profilere kommunen som støtter af grøn transport
— Profilere Choose EV som ”mest innovative ” virksomhed inden for elbiler og infrastruktur
— Kommunen:
— Stille fysiske lokaler til rådighed (testkørermøder, presse mv.)
— Aktiv involvering i promovering og udvælgelse af testkørere
— Aktiv involvering i formidling (pressen, andre kommuner mv.)
— Fast kontaktperson til rådighed 15-20 timer pr. måned (24 mdr.)
STØTTE TIL ALMENNYTTIGE AKTIVITETER?

47. side 49
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler
— Det vurderes, at aftalen ikke vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at Allerød Kommunes engagement i projektet tjener et
kommunalt/almennyttigt formål, som bl.a. går ud på at indsamle viden og data omkring elbiler og
infrastruktur, og at profilere kommunen som proaktiv deltager i udbredelsen af grøn transport mv.
— Afgørende i denne sammenhæng er, at de offentlige midler, som kommunen anvender på sin
deltagelse i projektet (lønomkostninger , databearbejdning, mødefaciliteter etc. ), alle er knyttet til de
ovennævnte formål med projektet. Det betyder, at de projektaktiviteter, som kommunen deltager i,
skal være almennyttige […]..hvorved kommunen ikke bidrager til at styrke Choose EV's position på
markedet. Det betyder også, at kommunen ikke kan deltage i eller støtte aktiviteter, der alene har til
formål at profilere Choose EV.”
STØTTE TIL ALMENNYTTIGE AKTIVITETER?

48. side 50
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler
— ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har herefter udtalt , at det er styrelsens vurdering, at den
indirekte fordel af samarbejdsaftalen, som Choose EV muligvis opnår, ikke kan kvantificeres og ikke vil
indebære konkurrenceforvridende statsstøtte, forudsat at kommunes engagement og udgifter til
projektet er knyttet til almennyttige aktiviteter – generel indsamling og offentliggørelse af viden og
profilering af Allerød kommune.”
—  ”Almennyttige aktiviteter” og profilering af privat aktør uløseligt forbundet?
STØTTE TIL ALMENNYTTIGE AKTIVITETER?

49. side 51
FOLLOW THE MONEY!
— Ikke alene direkte støttemodtager, men også efterfølgende led kan være (er ofte) relevante
— Multiarenasagen:
— Privat medfinansiering?
— Entreprenøren
— Operatøren
— Brugere
”VIRKSOMHEDSKRITERIET”

50. side 52
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

51. side 53
”Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller
flere virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen.”
— Alle indgreb, der letter eller afløfter de byrder, som normalt ville påhvile en virksomheds
budget = Opnår modtageren en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under
normale markedsvilkår?
— Ikke nødvendigvis direkte finansiel overførsel fra stat til virksomhed
— Både ”aktiv støtte” (tilskud) og ”passiv støtte” (f.eks. undladelse af at opkræve visse afgifter)
omfattet
”FORDEL”

52. side 54
”Støtte” i enhver form, f.eks.:
— Staten sælger sine aktiver til under markedsprisen
— Staten udsteder lån på mere favorable vilkår, end virksomheden kan opnå i markedet
— Staten indskyder kapital i nødlidende virksomheder (uden udsigt til afkast)
— Staten udlejer ejendomme til under markedspris
— Staten overbetaler private leverandører
”FORDEL”

53. side 55
Det markedsøkonomiske investorprincip (”aktørtest”)
— ”Teknik” til at afgøre, om staten yder støtte
— Agerer staten som en ”fornuftig”, økonomisk markedsinvestor = drives
investeringen/engagementet af styret af økonomiske hensyn (forrentning/maksimering
af udbytte)?
— Sondring mellem empirisk test og ”hypotetisk test”
DET MARKEDSØKONOMISKE INVESTOR PRINCIP

54. side 56
Rettens dom i sagen T-156/04, Électricité de France
— ”Undersøgelsen med hensyn til normale markedsvilkår bygger på en sammenlignende
økonomisk vurdering af den investering, staten har foretaget. Det skal i denne
forbindelse vurderes, om en privat investor ud fra sammenlignelige udsigter med hensyn
til økonomi og rentabilitet ville have investeret et lignende beløb.”
— ”[d]et må på baggrund af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde fastslås, om det
offentlige indskud eller indgreb i den støttemodtagende virksomheds kapital har et
økonomisk formål, som en privat investor også kunne have forfulgt, og om staten således
har foretaget det i sin egenskab af erhvervsdrivende på samme måde som en privat
erhvervsdrivende, eller om det derimod er begrundet i et offentligt formål og må
betragtes som en form for indgreb, staten har foretaget i sin egenskab af offentlig
myndighed.”
— Domstolen har i sag C-124/10P opretholdt Rettens dom
DET MARKEDSØKONOMISKE INVESTORPRINCIP

55. side 57
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

56. side 58
Krav om selektivitet
— En konkret virksomhed
— En konkret sektor, f.eks. skibsværfter
— En konkret region, f.eks. Lolland-Falster
— Generelle ordninger ikke selektive (sammenligningsgrundlaget = virksomheder, der befinder
sig i samme retlige og faktiske situation)
”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF
SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

57. side 59
Statsstøttehåndbogen:
— Selvom det er svært at opstille objektive kriterier til brug for en selektivitetsvurdering, må følgende
kriterier anses for anerkendt af EU-Domstolen:
1. Fremstår ordningen som en undtagelse til det almindelige system, er der en formodning om,
at ordningen er selektiv
2. Tildeles de virksomheder, der er omfattet af ordningen, en fordel i forhold til de virksomheder,
der ikke er omfattet, er der en formodning om, at ordningen er selektiv
3. Overlades den støttetildelende myndighed en skønsbeføjelse, vil ordningen være selektiv
”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF
SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

58. side 60
Rettens afgørelser i T-473/12, samt T500/12 (Aer Lingus Ltd & Ryanair Ltd mod Kommissionen):
— Air Travel Tax (ATT) pålagt operatører på hver passagerafgang fra Irland
— ATT beregnet og pålagt baseret på afstanden mellem ”afgangslufthavn” og ”modtagerlufthavn”:
— EUR 2 på destinationer max. 300 km fra Dublin Lufthavn
— EUR 10 på alle andre destinationer
— Klager: ATT begunstiger indenrigsflyvninger (og dermed irske luftfartsselskaber)
— Selektivitet?
— Fordel?
— Tilbagesøgning (beløb)?
”SELEKTIVITET/FORDELSBEGREBET”

59. side 61
Retten
— Tilbagesøgning er udtryk for, at den oprindelige konkurrencesituation skal genoprettes
— Kommissionen må ikke af sympati for den begunstigede nedsætte tilbagesøgningsbeløbet, men må
heller ikke – for at markere sin misbilligelse – kræve et større beløb end selve støttebeløbet
(fordelen) tilbagebetalt
— ATT var tiltænkt at skulle overvæltes på forbrugerne. Hvorvidt dette faktisk var sket, er uklart
— Kommissionens synspunkt: Selv hvis der var sket overvæltning, havde flyselskaberne alligevel fået en
fordel, idet selskaberne kunne markedsføre mere attraktive priser over for forbrugerne (=> øget
omsætning)
— Retten: Fordelen ikke nødvendigvis = EUR 8 svarende til forskellen mellem de pålagte ATT
”SELEKTIVITET/FORDELSBEGREBET”

60. side 62
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

61. side 63
— Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et konkurrenceudsat marked vil være egnet til at virke
konkurrenceforvridende
— Forudsætter, at modtageren opererer på et konkurrenceudsat marked (ellers ingen konkurrence at
forvride)
Kommissionens udkast til meddelelse om statsstøttebegrebet:
— I praksis betyder det, at konkurrencen jf. artikel 107 i TEUF fordrejes, så snart en stat tildeler en
økonomisk fordel til en virksomhed i en liberaliseret sektor, hvor der er eller kunne være konkurrence
— Definitionen af statsstøtte kræver ikke, at fordrejningen af konkurrencevilkårene eller påvirkningen af
samhandelen er betydelig eller væsentlig. Det forhold, at støttebeløbet er lavt, eller at
modtagervirksomheden er lille, er ikke i sig selv nok til at udelukke, at konkurrencevilkårene fordrejes
eller trues med at blive fordrejet, dog forudsat at sandsynligheden for en sådan fordrejning ikke er
rent hypotetisk
”KONKURRENCEFORVRIDENDE”

62. side 64
1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)
2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)
3. INDEBÆRER EN FORDEL
4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)
5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE
6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE
DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

63. side 65
Domstolen i Altmark Trans (C-280/00):
— Når en medlemsstat således yder et offentligt tilskud til en virksomhed, kan den pågældende
virksomheds stilling inden for levering af transportydelser derved blive opretholdt eller styrket
med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlems-
stater, for at levere transportydelser på denne medlemsstats marked herved blive
formindskede [..]”
— Varer og/eller tjenesteydelser, som er genstand for eksport
— Støtte til national produktion (virker markedsafskærmende)
— Ingen mindstegrænse (dog reglerne om de minimis støtte)
SAMHANDELSPÅVIRKNING

64. side 66
Statsstøttesag nr. N 216/05
— De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og
parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti
Kommissionen:
— "Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig indvirkning
på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at GeoCentret ligger i
Møns kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet allerede har et betydeligt
antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske myndigheder forventer desuden, at
GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som ellers ikke specifikt ville besøge regionen.
Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."
GEOCENTER MØNS KLINT

65. side 67
− Anmeldelsespligt
— Artikel 108 (3)
— Standstill-periode = støtten kan ikke ydes, inden Kommissionen har godkendt støtten
— Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen  støtten betragtes som ikke-anmeldt og
dermed ulovlig
STATSSTØTTE – OG HVAD SÅ?

66. side 68
GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN

67. side 69
Statsstøtte kan i en række tilfælde tildeles som forenelig statsstøtte på baggrund af:
— Gruppefritagelsesforordningen
— De minimis-forordningen
— Rammebestemmelser
— Traktaten
— Retspraksis - Case law
FORENELIG STATSSTØTTE

68. side 70
— Ingen forudgående anmeldelse
— Kommissionen informeres inden 20 dage
— Medlemsstat udformer blot resumé
— Medlemsstat lagrer alle oplysninger
— Forelægges Kommissionen på anmodning
— Årlig rapport til Kommissionen
DEN GENERELLE GRUPPEFRITAGELSESFORORDNING

69. side 71
− Regionalstøtte
− Støtte til SMV’er
− Støtte til SMV’ers adgang til finansiering
− Støtte til forskning, udvikling og innovation
− Uddannelsesstøtte
− Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere
− Støtte til miljøbeskyttelse
− Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer
− Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål
− Støtte til bredbåndsinfrastruktur
− Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv
− Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter
− Støtte til lokal infrastruktur
13 STØTTEKATEGORIER

70. side 72
− Krav om tilskyndelseseffekt:
− Indebærer incitament til at ændre noget
− Støtten skal betinge adfærdsændringen
— Støttens størrelse
— Hvert område har et loft for fritagelsens anvendelsesområde
— Støtte, der overskrider dette loft skal anmeldes og godkendes af Kommissionen
— Loftsgrænserne er væsentligt forhøjet ifbm. statsstøttereformen
— Kumulering
— Anden støtte til de samme støtteberettigede omkostninger
— Kumuleres også med de minimis støtte til de samme støtteberettigede omkostninger
FORUDSÆTNINGER– GENERELT

71. side 73
Gruppefritagelsesforordningen Art. 53:
— ”Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv er forenelig med det indre
marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for
anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de
betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.”
Forenelige aktiviteter og formål:
— bl.a. museer, biblioteker, kunst- og kulturcentre, teatre, og
koncertsale,
— kunst- eller kulturarrangementer og forestillinger, festivaler,
udstillinger og andre lignende kulturelle aktiviteter
STØTTE TIL KULTUR OG BEVARELSE AF KULTURARV

72. side 74
Investeringsstøtte:
— ”omkostninger ved kulturprojekter og -aktiviteter, […] og tilskud,
herunder omkostninger ved […] reklameomkostninger og
omkostninger, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.”, art.
53, stk. 4, litra e.
— F.eks. støtte til opførelse af teaterbygning
— Støttens størrelse:
— Samlet støtte må IKKE udgøre mere end € 100 mio. pr. projekt
— ”samlet støtte”: kumulering: støtte fra flere offentlige myndigheder skal
medregnes
FORMER FOR STØTTE: KULTUR OG KULTURARV

73. side 75
Driftsstøtte:
— ”omkostninger forbundet med kulturinstitutionens eller kulturarvs-
stedets varige eller regelmæssigt tilbagevendende aktiviteter,
herunder udstillinger, forestillinger og arrangementer og lignende
kulturakti-viteter, der indgår i den almindelige drift”, art. 53, stk. 5,
litra a.
— ”driftsomkostninger, der er direkte knyttet til kulturprojektet eller -
aktiviteten, såsom leje eller leasing af fast ejendom og
kultursteder”, art. 53, stk. 5, litra d.
— F.eks. direkte tilskud eller husleje under markedslejen
— Støttens størrelse:
— Må maksimalt være € 50 mio. årligt pr. virksomhed
FORMER FOR STØTTE: KULTUR OG KULTURARV

74. side 76
— Register pr. 1. juli 2016 – Tærskel 500.000 EUR
— Inddragelse af gruppefritagelsen for fremtiden
— Når en medlemsstat yder støtte, der hævdes at være fritaget for anmeldelsespligten i denne forordning, uden at
leve op til betingelserne
— Kommissionen beslutter, at alle eller nogle af de støtteforanstaltninger, medlemsstaten iværksætter for
fremtiden, vil skulle anmeldes, selvom de opfylder kravene i GBER
— Evaluering af store ordninger med gennemsnitligt årligt budget over €150 m. for visse støttetyper:
(Kommissionens meddelelse om evaluering af 28.5.2014 SWD(2014) 179)
— Regional støtte (U: driftsstøtte)
— SMV-støtte
— Støtte til SMV’er - adgang til finansiering
— FUI-støtte
— Støtte til miljøbeskyttelse (U: reduktioner i miljøskatter under Direktiv 2003/96/EC)
— Støtte til bredbåndsinfrastruktur
— Evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden.
(undtagelse 6 mdr. efter ikrafttræden med mulighed for forlængelse)
NYE KONTROLMEKANISMER

75. side 77
Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige
forhold, der gælder for kommuner og kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om
styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større
strukturændringer, og hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (8 kommuner) og
BIOFOS (15 kommuner), en række beredskaber samt samarbejder om turisme, indkøb mv.
Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige
forhold.
Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og har
været Karnov-kommentator på vandsektorloven siden lovens vedtagelse. Siden 2003 har Rikke
Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun
afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv.
Rikke Søgaard Berth
Partner
Specialer
Offentlig ret
Offentlige private samarbejder
Energiret & forsyningsret
Dir: +4533344279
Mob: +4552344279
E-mail: rsb@horten.dk
Karriere
Partner (equity), Horten, 2013
Partner, Horten, 2010
Advokatbeskikkelse, 2008
Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle,
2006-2010
Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-
2005
PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet 2002
BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

76. side 78
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og
statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i
Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas
Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige
virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.
Andreas Christensen
Partner
Specialer
Konkurrenceret
Udbudsret
Statsstøtte
Offentlige private samarbejder
EU-ret ＆ menneskerettigheder
Erhvervsstrafferet
Retssager
Dir: +4533344226
Mob: +4552344226
E-mail: ac@horten.dk
Karriere
Certificeret som projektleder (PRINCE2
Practitioner), 2012
Møderet for Højesteret, 2011
Partner, Horten, 2005
Møderet for landsret, 2005
Advokatbeskikkelse, 2002
Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun
Dragsted, 2001-2005
Justitsministeriet, 1998-2000
PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet 1998