Hortens slides fra oplæg om vejbelysning på private fællesveje hos SEAS-NVE A.m.b.A. fredag den 13. november 2015. Vejbelysning er det store nye område med besparelses-potentiale for kommunerne.

1. HVAD GØR VI MED BELYSNINGEN PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE
Anders Valentiner-Branth og Andreas Christensen
13. november 2015

2. side 2
− Offentlige veje (vejlovens § 8)
− Private fællesveje, der er reguleret efter byreglerne (navnlig privatvejslovens § 59)
− Private fællesveje på landet (privatvejslovens § 15)
− Private arealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsarealer, i områder, hvor
byreglerne gælder (privatvejslovens § 7)
− I det følgende vil vi navnlig have fokus på regulering af belysningen i forhold til de private
fællesveje, hvor byreglerne og dermed privatvejslovens § 59 gælder, men I må endelig
spørge. Og også gerne til, hvad der mere præcist gælder på de andre arealer
VEJENS STATUS HAR STOR BETYDNING FOR
RETSTILSTANDEN

3. side 3
− Bestemmelserne om vejbelysning på private fællesveje findes i § 59 i privatvejsloven
(byer og bymæssige områder)
− Stk. 1 – Kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst af hensyn til
færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn
− Stk. 2 – Hvis kommunen har truffet beslutning om pligtmæssig belysning efter stk. 1, skal
kommunen sørge for anlæg, forbedring og drift af vejbelysningen på de
vedligeholdelsesforpligtedes regning. § 48 finder tilsvarende anvendelse
− Stk. 3 – Til sagens udgifter indgår både dokumenterede anlægs- og driftsudgifter og
administrative udgifter for kommunen
PRIVATVEJSLOVENS § 59

4. side 4
− Stk. 4 – Kommunen har ikke pligt til at genoptage udgiftsfordeling i 5 år, medmindre
grundejerne dokumenterer væsentlige ændringer
− Stk. 5 – Kommunen skal afholde anlægsudgifterne og en forholdsmæssig andel af
driftsudgifterne, hvis kommunen har krævet forbedring af belysningen af hensyn til den
almene færdsel
− Stk. 6 – Kommunen kan afholde udgifter, hvis almene offentlige hensyn taler for dette
− Stk. 7 – Ny bemyndigelsesregel om ministerens fastsættelse af regler om opkrævning og
aconto opkrævninger (ikke udmøntet)
PRIVATVEJSLOVENS § 59

5. side 5
I givet fald skal kommunen efterleve de processuelle regler i forvaltningsloven og i § 48 (typisk
stk. 4, der giver mulighed for en skriftlig procedure med en høringsfrist på 3 uger) samt gøre
følgende:
1. Beslutte om vejen skal holdes belyst
2. Hvis vejen skal holdes belyst, skal der herefter træffes afgørelse om, hvilke arbejder der så i
givet fald skal udføres, og kommunen skal så udføre disse veje som samlede arbejder
3. Når disse arbejder er udført, skal kommunen opgøre sine dokumenterede udgifter forbundet
med det samlede arbejde, herunder også kommunens dokumenterbare administrative
udgifter (se forarbejderne side 90)
4. Der skal foretages en udgiftsfordeling blandt de relevante grundejere, og der skal herefter ske
fakturering på baggrund heraf – kommunen kan herefter som udgangspunkt lægge den
samme udgiftsfordeling til grund i det pågældende år og de næste fire år
5. Der skal tages stilling til, om kommunen har krævet forbedringer af belysningen af hensyn til
den almene færdsel på vejen, og hvis det er tilfældet, skal der ske fradrag herfor
KOMMUNEN ØNSKER AT BRUGE HOVEDREGLEN OM, AT
GRUNDEJERNE BETALER FOR GADEBELYSNINGEN

6. side 6
− Privatvejslovens § 55, stk. 1, finder ikke anvendelse i forhold til gadebelysningen, og der er
således heller ikke i bestemmelsen henvist til beslutninger i medfør af privatvejslovens § 59
om gadelysarbejder
− Det følger da også af ordlyden til privatvejslovens § 59, stk. 2, at når en kommune beslutter, at
en privat fællesvej skal holdes belyst, så udføres gadelysarbejder af kommunen på de
vedligeholdelsesforpligtedes regning. Og det fremgår udtrykkeligt af lovforarbejderne til
privatvejslovens § 59, stk. 2, at dette altid skal ske som et samlet arbejde under kommunens
kontrol. I forarbejderne til § 59, stk. 2, er således bl.a. anført følgende: "Anlæg, drift og
vedligeholdelse af vejbelysningen på en privat fællesvej skal i henhold til privatvejslovens § 59,
stk. 2, gennemføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol."
− Vi har tidligere telefonisk drøftet spørgsmålet med Vejdirektoratet, der gav udtryk for, at de var
enige heri, men Vejdirektoratet ses endnu ikke at have afgivet en (vejledende) skriftlig
udtalelse om dette spørgsmål
SÆRLIGT OM DET SAMLEDE ARBEJDE MV.

7. side 7
− I den gældende privatvejslovs § 59, stk. 2, hvoraf fremgår, at kommunen skal sørge for
gadebelysning på de vedligeholdelsesforpligtedes regning, henvises der til, at privatvejslovens
§ 48 finder anvendelse. Privatvejslovens § 48 indeholder en procedure, som skal anvendes i
forbindelse med samlede arbejder
− Der er derimod ikke i den gældende privatvejslovs § 59 en udtrykkelig henvisning til reglerne
om udgiftsfordelingen, således som der var i den tidligere § 59. I den gældende privatvejslovs
§ 59, stk. 3, er det imidlertid angivet, hvilke udgifter der kan medtages af kommunen i forhold
til de vedligeholdelsesforpligtede, men uden at der – som i den tidligere privatvejslov er en
henvisning til privatvejslovens regler om kommunens fastsættelse af udgiftsfordelingen
imellem disse
− I lovforarbejderne til den gældende § 59, stk. 3, er anført følgende:
”Den foreslåede nye affattelse af privatvejslovens § 59, stk. 3, jf. dette lovforslags § 141, nr.
49, indebærer, at alle dokumenterede udgifter til vejbelysning af den pågældende [vej – vores
tilføjelse], herunder kommunens dokumenterede administrative udgifter, kan pålægges de
bidragspligtige grundejere, jf. privatvejslovens § 49."
SÆRLIGT OM HJEMMELSGRUNDLAGET FOR
UDGIFTSFORDELINGEN

8. side 8
− Der henvises altså med andre ord i lovforarbejderne til privatvejslovens § 49, der i stk. 1
indeholder følgende bestemmelse:
"Kommunalbestyrelsen fordeler udgifter til et samlet arbejde mellem ejerne af de tilgrænsende
ejendomme med vejret efter § 51, medmindre der foreligger privatretlige aftaler, vedtægter
eller lignende mellem grundejerne."
− Privatvejslovens § 49 henviser altså til lovens § 51, som vedrører kriterierne for den nærmere
udgiftsfordeling, og som er den bestemmelse, der i givet fald kan anvendes af kommunerne i
forbindelse med udgiftsfordelingen. Kommunerne kan altså anvende kriterierne i
privatvejslovens § 51 i forbindelse med fordelingen af udgifterne til gadebelysning for private
fællesveje, selvom der ikke længere er en direkte henvisning til bestemmelsen i § 59
− Vi har telefonisk drøftet spørgsmålet med Vejdirektoratet, der gav udtryk for, at de var enige
heri, men Vejdirektoratet ses endnu ikke at have afgivet en (vejledende) skriftlig udtalelse om
dette spørgsmål
SÆRLIGT OM HJEMMELSGRUNDLAGET FOR
UDGIFTSFORDELINGEN – FORTSAT

9. side 9
− Som eksempel på hensynet – almen færdsel – nævnes det i lovens bemærkninger, at såfremt
en vej overvejende anvendes til færdsel, der ikke har ærinde til eller betjener ejendomme ved
den pågældende vej og heller ikke er lokaltrafik, fordi den pågældende vej indgår i et
afgrænset net af flere private fællesveje, bør en sådan vej i almindelighed være offentlig
− Det vil derfor nok være relativt sjældent, at kommunerne efter en konkret vurdering vil være
forpligtet til at bringe denne bestemmelse i anvendelse, hvilket også er i overensstemmelse
med, hvad lovgiver har anført i forarbejderne til bestemmelsen i lovforslag L 48 af 5. november
2010:
”Det vurderes ikke, at der med det foreslåede stk. 4 påføres kommunen nye udgifter. Hvis en privat fællesvej
kræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, må den pågældende vej antages at have en ikke
uvæsentlig betydning for den almene færdsel. Kommunen forudsættes i så fald at overveje, om den har en
sådan betydning for den almene færdsel, at den i stedet bør optages som offentlig vej, jf. § 23 i lov om
offentlige veje. Kommunerne forudsættes allerede i dag jævnligt at foretage en vurdering af den retlige status
af vejene i den pågældende kommune, og forudsættes at optage private fællesveje med væsentlig betydning
for den almene trafik som offentlige veje. … De udgifter, som kommunen efter forslagets § 59, stk. 4 [i dag er
det stk. 5], skal afholde, ville kommunen derfor alternativt skulle have afholdt ved vejens optagelse som
offentlig vej.”
SÆRLIGT OM FORBEDRING AF HENSYN TIL DEN ALMENE
FÆRDSEL

10. side 10
− Det er vigtigt at huske at høre de berørte grundejere, inden kommunen beslutter at
iværksætte sådanne samlede arbejder på en privat fællesvej. I forarbejderne til
gadelysbestemmelsen i § 59 i lovforslag L 48 af 5. november 2010 er anført følgende om
høringer i forbindelse med sådanne beslutninger om samlede arbejder:
”Kommunalbestyrelsernes afgørelser træffes i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder om partshøring. Det forudsættes, at de
berørte grundejere i den forbindelse får lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til og
dermed får indflydelse på påtænkte vejbelysningsprojekter, herunder udstyr, tænd-/sluktider,
masteplacering m.v.”
HØRING AF GRUNDEJERE

11. side 11
− § 59, stk. 6 har følgende ordlyd:
”Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring
og drift af vejbelysning, hvis almene offentlige hensyn taler derfor.”
− Kriteriet for, hvornår en kommune kan betale for vejbelysning på private fællesveje i
byområder er altså ”almene offentlige hensyn”
HVIS KOMMUNEN SELV ØNSKER AT BETALE FOR
VEJBELYSNINGEN

12. side 12
− Det er ikke nærmere beskrevet i lovforarbejderne, hvad der mere præcist forstås ved
almene offentlige hensyn
− Det fremgår dog, at lovgiver har ønsket, at kommunerne også skal kunne betale for
vejbelysning på en privat fællesvej i tilfælde, hvor dette udelukkende er krævet af
færdselsmæssige hensyn
− Dette havde ikke kunnet lade sig gøre efter kommunalfuldmagtsreglerne, hvor det helt
eller delvist også skulle være begrundet i andre saglige hensyn, som kommunerne kan
varetage, såsom arkitektoniske, tryghedsmæssige eller kriminalpræventive hensyn
ALMENE OFFENTLIGE HENSYN

13. side 13
− Det fremgår af lovforarbejderne, at stk. 6 ikke skal anses som en udtømmende regulering
af kommunernes muligheder for at betale for vejbelysning på private fællesveje, og at
dette også fortsat vil kunne lade sig gøre på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne.
Det er fortsat uklart, hvilken betydning dette vil få i praksis – om overhovedet nogen
− Man kan jo spørge: I hvilke situationer vil en kommune ikke kunne betale for
vejbelysning på en privat fællesvej med hjemmel i stk. 6, og hvor det så på den anden
side vil kunne lade sig gøre med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne?
− Det kræver i hvert fald en betydelig opfindsomhed at finde et velegnet og passende svar
på dette spørgsmål
IKKE UDTØMMENDE

14. side 14
− Hvordan skal man gå frem som kommune, hvis man ønsker at betale for vejbelysning på
private fællesveje?
− Der skal fortsat foretages en konkret vurdering af forholdene på de enkelte veje
− Ellers kan man ikke konstatere, at der foreligger de i stk. 6 krævede almene offentlige
hensyn for, at kommunen betaler for vejbelysningen på en bestemt privat fællesvej
− Vurderingen må dog antages at kunne foretages for grupper af veje, hvor de relevante
forhold er tilstrækkelig ens
HVORDAN GÅR MAN FREM I PRAKSIS?

15. side 15
− Man må vurdere, hvilke almene offentlige hensyn, der taler for, at kommunen betaler for
vejbelysningen, herunder f.eks.
− Trafiksikkerhedsmæssige hensyn
− Hensyn til borgernes tryghedsfølelse
− Kriminalitetsreduktion
HVILKE HENSYN INDGÅR I VURDERINGEN?

16. side 16
− Som kommune skal man være opmærksom på, at når man bevæger sig ud i at
argumentere for, at der foreligger en række almene offentlige grunde til støtte for, at
kommunen betaler for vejbelysningen på private fællesveje, så risikerer man samtidig at
bevæge sig mod en situation, hvor kommunen af selvsamme grunde kan være forpligtet
til at optage vejen som offentlig vej (§ 58 i privatvejsloven og § 15 i vejloven)
RISIKO FOR PLIGT TIL VEJOVERTAGELSE

17. Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel. 3334 4000
Fax 3334 4001
info@horten.dk horten.dk