Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?

OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM
FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.

Støttet af

- - -
COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM
LIVING - - 1
LAB - -
- - -

Har biblioteket sejret sig ihjel?

Står det i dag som et monument over
industrisamfundets behov for oplyste borgere?

Hvad skal vi med biblioteker?

- - -
LIVING - - 2
LAB - -
- - -

Hvad skal vi med biblioteker?

Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Lab
med bidrag fra:

Danmarks Biblioteksforening
Hellen Niegaard
Michel Steen-Hansen

Slagelse Bibliotekerne
Mai-Britt Kelstrup
Jeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef)

Roskilde Bibliotekerne
Peter Høybye

Bibliotekschefforeningen
Mogens Vestergaard

September 2010
Mie Bjerre
Thomas Hammer-Jakobsen

- - -
LIVING - - 3
LAB - -
- - -

FORORD

I januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle et
gennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for kvalificeret grundlag for formulering af det
fremtidens biblioteksservice – etnografisk baseret undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt,
undersøgelse. samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af
projektet.
I bevilligestilsagnet fremgår det: Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1.
Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5.
år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordan
biblioteket. problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet
kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for den
Der findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der
videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek.
beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke
Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller for
finder bibliotekerne relevante.
gennemførelse af projektets næste faser.
Projektets formål er at tilvejebringe en operationel
beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere,
Copenhagen Living Lab,
baseret på etnografiske undersøgelser.
København, september 2010
Projektet er unikt og interessant og vil kunne danne
baggrund for etablering af et bedre, statistisk baseret
vidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikke
brugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer i
forhold til brugen af folkebibliotekerne.

- - -
LIVING - - 4
LAB - -
- - -

INDHOLD

I: Baggrund
• Ambition, formål & mål
• Om modelprogram
• Biblioteket under pres
• Hvad har vi gjort i fase 1?

II: Projektdesign
5. Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign
6. Scope & optik
7. Formidling & anvendelse
8. Hovedaktiviteter og budget

III: Viden-del
9. Overblik
10. Biblioteks statistik
11. Brugerundersøgelser
12. Bibliotekssystemerne i Danmark.
13. Hvad fortæller den eksisterende viden?
14. Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling
15. Historisk rids: Bibliotekets 4 faser

IV: Bilag
i. Oversigt over indkomne brugerundersøgelser
ii. Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores

- - -
LIVING - - 5
LAB - -
- - -

BAGGRUND

- - -
LIVING - - 6
LAB - -
- - -

AMBITION, FORMÅL & MÅL

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, Formål:
uddannelse og kulturel aktivitet”. En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket
30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets
kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i
i spil.
strategiske beslutningsprocesser om udformning af
En undersøgelse af borgernes forhold til folke-bibliotekernes fremtidens biblioteker.
formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere
tænkningen om vidensamfundets bibliotek
(Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys Mål:
over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og At producere et modelprogram, der formidler projektets
praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er
bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af
billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af
selvforståelse, struktur og tilbud? fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del
af danskerne, end i dag.
Ambition:
Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et
beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere. Kernen i kvalificeret fundament for formulering af undersøgelses-
projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil designet til grund for analysen.
tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter:
bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en
brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet 1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af
bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation, bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser
udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets 2. Gennemførelse af forsknings-baserede videnvandhuller
resultater skal kunne anvendes i en længere årrække.
3. Kvalificerings-workshop
4. design af fase 2 og 3
- - -
LIVING - - 7
LAB - -
- - -

OM MODELPROGRAM

Et bruger-orienteret modelprogram, som nærværende projekt Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de
sigter mod, kan beskrives som en anvendelses-orienteret enkelte kommuner at løfte opgaven.
formidling af viden om borgeres behov i relation til
bibliotekets hovedformål - med centrale og decentrale Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens
beslutningstagere som målgruppe. biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber,
Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige principper og processer, der kan anvendes i en konkret
Styrelsens mål-orienterede udviklingsmodel for fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service.
vidensamfundets bibliotek (udviklet af Skot-Hansen, Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal
Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der
borger- og brugercentreret beskrivelse af nutidige og ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram
fremtidige behov i forhold til biblioteks-service og indretning skal udformes, så der gives beslutnings-tagere og
af serviceydelser. projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste
For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør inden for de rammer, der findes.
man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og
formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt innovationsspor på tre niveauer:
de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal
fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og 1. Kvalitetsforbedringer - dvs. grundlag for iværksættelse af
prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af service re-design.
bibliotekerne. 2. Service-innovation - dvs. grundlag for udvikling af nye
Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet, services til bestemte borgere.
så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan 3. Radikal innovation – dvs. formulering af nye paradigmer for
realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum. bibliotekets virke.
Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig
rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet Modelprogrammets resultater samles i et
for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle
dog ikke af den grund mindre. interesserede kommuner ved en afsluttende konference.

- - -
LIVING - - 8
LAB - -
- - -

BIBLIOTEKET UNDER PRES

Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår,
pres. Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og
landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For udformning er ændret. Megatrends som globalisering,
disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 digitalisering, individualisering og fremvækst af viden-økonomi
%. ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på
14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af:
og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. • At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet
Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på • At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og
0,4 % i forhold til 2009. bredere borgerserviceopgaver
• At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket

Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene
været en demokratisk bestræbelse over for den danske
befolkning: En ligelig oplysnings-service for alle som svar på
industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i
virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel?
> 3 % stigning
Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at
forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad
0 - 3 % stigning
skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at
0 % - status quo opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet?
0 - 3 % reduktion Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt.
3 - 6 % reduktion

6 - 9 % reduktion

> 9 % reduktion

- - -
LIVING - - 9
LAB - -
- - -

HVAD HAR VI GJORT I FASE 1?

Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at Videnvandhullerne har haft deltagelse af fag-professionelle og
afdække eksisterende kilder til viden om borgernes forskere med viden om samfunds- og biblioteksudvikling,
forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til
og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale
kerneopgaver. spørgsmål og variable.

Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i
måder: projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i
- Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets
tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen. grundlæggende undersøgelses-spørgsmål.
- Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele På den baggrund er det videre projekt-design udformet og
landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have beskrives i rapportens del II: Projektdesign.
gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte Rapportens kapitel III er viden-delen, hvor der gøres rede for
undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik,
projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over
undersøgelser fremgår af bilag 1. bibliotekets udviklingshistorie.
- Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en
effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om
service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 – 5 forskere
fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk
feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé.

- - -
LIVING - - 10
LAB - -
- - -

PROJEKTDESIGN

- - -
LIVING - - 11
LAB - -
- - -

CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN

De forskningsbaserede input og det historiske blik på kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle
bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser.
modelprogram:
Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er
Bibliotekets hovedformål udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt.
Dannelses, oplysnings- og kulturbegreberne er i sig selv Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger
tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de til borgerne er afløst af en spredt oplysnings- og
normer, der lægger indhold i dem. kommunikations-indsats fra alle dele af den offentlige sektor
En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution,
hovedformål og sammenholde dem med den historiske der på statens/det offentliges vegne varetager
udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de oplysningsopgaven.
problemstillinger, et modelprogram skal adressere: Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt – bl.a. som
følge af datidens medieformater. Opgaven har dog
oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står
Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold: biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution,
- Egentlig uddannelse – dvs. tilegnelse af færdigheder og eftersom den nationale opgave også varetages af mange
viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale
samlede uddannelsesindsats, og det generelle programmer, som ”Lær mere om IT” der realiseres lokalt.
uddannelsesniveau er steget betydeligt.
- Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at
kunne begå og orientere sig i samfundet – lokalt, nationalt og De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for
globalt. bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier
og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille
Den personlige og kulturelle dannelse har med litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af
postmodernismen ændret karakter, og det store national kulturelle tilbud – delvist i konkurrence med den
- - kommercielle massekultur, delvist som supplement.
-
LIVING - - 12
LAB - -
- - -


Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter
digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes – dvs.
materialernes - udvikling.

Bud på reformulering af de klassiske hovedformål
Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets
hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek
repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring,
inspiration, møde og det performative. Medieforskningen
tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver
– oplysning, dannelse og kulturel aktivitet – til information
(måder at se verden på som vi stiller til rådighed for
hinanden) overfor kommunikation (der handler om at
facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør
handling (identitetsdannelse, peer to peer groups,
græsrodsforeninger, mv.).
Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede
og tænkt indefra og ud, så at sige.

Det særlige – et sted
Der gives fra forsker-side udtryk for, at biblioteket er noget
særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med
fokus på et relationelt perspektiv, hvor

- - -
LIVING - - 13
LAB - -
- - -


biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke
opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende
samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at
biblioteket kan risikere at henstå som en residual – og altså
uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette
”særlige”. Problemstillingen indebærer spørgsmål som:
Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets
selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det
”andet” end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er
værdien af det? (motivation og værdien) - herunder
”rummet ”/”stedet” (som eksempel det tredje sted?) Har det
med gratisbegrebet at gøre ? Eller er gratis ikke ’det nye
sort’? Kræver attraktiviteten konkurrence?

Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde ”et
sted”. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes
informations-erhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på
uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private
interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning
med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for
hvem?

- - -
LIVING - - 14
LAB - -
- - -


Demokratiet – lokalt og nationalt I nogle fortællinger opleves det næsten som om den
Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion -
orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang. bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse – er i vid
forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket udstrækning realiseret.
værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklings-
opgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj? I informations- og vidensamfundet er adgangen til
Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset
demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov
lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er for at kunne identificere sig med en målgruppe – det er svært
de effekter, der er bibliotekets berettigelse? at definere sig, når man er til for alle?
Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes
folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man forskellige/personlige strategier for at være i den situation,
meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede de er? Måske er der et generationsskifte på vej?
effekter af biblioteket som institution? - lokalt og nationalt?
Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? – hvor
står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på
adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst
sin rolle?

Identitetskrise
Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra.
Biblioteks-væsenet og de fag-professionelle er oprigtigt
søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig.

- - -
LIVING - - 15
LAB - -
- - -


Konklusion Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad
Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at
der på en ’udefra og ind tilgang’ til en udviklingsorienteret man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj
undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang, til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille
som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service, for bibliotekerne - og alt afhængig af målsætning står med et
men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i
bistand til at løse. brugernes behov.
En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre
viden om, hvilke umødte behov befolkningen har – alt forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en
afhængig af centrale socioøkonomiske variable – i relation til mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af
kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning. bibliotekskvalitet i det 21. århundrede:
1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur –
På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke information, kommunikation og handling.
samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur, 2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om
uddannelse og oplysningsområderne? hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt –
Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket lokalt og nationalt.
forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de 3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer – bibliotekets
ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling.
forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de
brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om
at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det
”særlige” – hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt
for de tilfredse brugere?
- - -
LIVING - - 16
LAB - -
- - -


Indskrives de identificerede udfordringer i en
model, der definerer offentlig kvalitet ud fra
hhv. borgernes, politikernes og de fag- Politisk kvalitet
professionelles perspektiv, giver det anledning 6. Hvordan bør bibliotekets
følgende spørgsmål: 2. Hvordan ser de nationale prioriteres i henhold til de
og lokale politiske aktører opgaver, det løser?
de konkrete effekter
1. Hvordan er borgernes forestillinger & bibliotekerne skal medvirke
praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse & 5. Hvad er høj
til at skabe?
kulturel aktivitet anno 2010? biblioteketskvalitet?
1. Hvordan er borgernes forestillinger &
2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske praksis i relation til oplysning, kultur
aktører de konkrete effekter bibliotekerne Professionel
& uddannelse anno 2010?
skal medvirke til at skabe? kvalitet
3. Hvilken værdi oplever brugerne, at 4. Hvilke muligheder skaber
biblioteket tilvejebringer? bibliotekernes kerne-
Borgernes –
4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes kompetencer for at
oplevede kvalitet
kernekompetencer for at imødekomme imødekomme
borgenes behov og øge den oplevede borgenes behov og øge den
kvalitet? oplevede kvalitet?
3. Hvilken værdi oplever brugerne,
5. Hvad er høj bibliotekets-kvalitet? at biblioteket tilvejebringer?
(hvordan gøres ’det særlige’ godt?)
6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i
henhold til de opgaver, det løser?

- - -
LIVING - - 17
LAB - -
- - -


2
Der er tale om tre forskellige typer af
problemstillinger, som kan angribes særskilt Hvad er nationale og lokale
og ud fra forskellige tilgange: politiske forestillinger om hvilke
Politisk kvalitet Hvordan bør bibliotekets
effekter bibliotekerne skal medvirke prioriteres i henhold til de
1. Spørgsmål, der knytter sig til borger til at skabe opgaver det løser?
perspektivet kan undersøges gennem
etnografisk baserede undersøgelser.
Hvad er høj
bibliotekets kvalitet?
2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger
om bibliotekets formål, må undersøges både
lokalt og nationalt – kvalitativt gennem Hvad er borgernes forestillinger & Professionel
interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt praksis i relation til oplysning, kultur kvalitet
gennem budgetanalyse, analyse af & uddannelse kultur anno 2010 Hvilke muligheder skaber
kommunale strategier, bibliotekernes kerne
Borgernes –
spørgeskemaundersøgelser etc. kompetencer for at
oplevede kvalitet
imødekomme
borgenes behov og 3
3. En undersøgelse af det fagprofessionelle Hvilken værdi oplever brugerne øge den oplevede
perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse at biblioteket tilvejebringer? kvalitet
af bibliotekernes kernekompetencer og 1
fysiske rammer.

- - -
LIVING - - 18
LAB - -
- - -


Alt i alt har projekt-kvalificeringen afdækket en række
problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske
omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en Politisk kvalitet
samlet undersøgelse.
Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil Anvendelse
udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der
jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt
grundlag for udformning af strategier for biblioteks-service.
De politiske og fag-professionelle perspektiver vil i nogen
udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om,
hvordan programmet kan anvendes. Professionel
kvalitet
Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for
modelprogrammets udvikling.
Borgernes –
oplevede kvalitet

- - -
LIVING - - 19
LAB - -
- - -

MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK

Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke
undersøgelse borgernes behov. forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets
Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke
undersøgelse forudsætter afgrænsning – dvs. klarhed over blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og
undersøgelsens scope og optik. nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk
metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at
identificere umødte behov og tematikker af væsentlig
Scope definerer ”hvem”. Hvad er det for et udsnit af betydning for den oplevede værdi af biblioteket.
befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på.
Kvalitative indsigter i brugere og ikke-brugeres livs- og
Optikken definerer, hvike nøgle-spørgsmål, undersøgelsen forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål.
ønsker at belyse – hvordan er undersøgelsens nysgerrighed Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ
formuleret? og repræsentativ spørgeskema-undersøgelse af hvilke behov,
der vægtes af hvem – blandt hhv. brugere og ikke brugere.
Scope: I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de
Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København,
undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen. Aalborg samt SDU.
- Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er
brugere og ikke-brugere af biblioteket som lokalt sted Der gennemføres stakeholder-workshops med
- Både brugere og ikke-brugere må anskues i forhold til en bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af
række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder, projektet og formidling i et format, som understøtter
etnicitet og uddannelsesniveau. beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne.

For at sikre spredning på udvælgelses-kriterier rekrutteres 40
brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikke-
brugere til undersøgelsen.

- - -
LIVING - - 20
LAB - -
- - -

MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK

Optik: - at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter,
baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt.
For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikke-
brugere i forbindelse med oplysning , (ud-)dannelse og
kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en
På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet
undersøgelse af:
analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for
1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr. borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende
oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for services og barrierer for anvendelse.
aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede
I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor – dvs.
resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig
beskrivelse af mulige udviklingsretninger.
til oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet – hvad er det,
man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den
forbindelse – hvor støder man på barrierer eller problemer?
Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der
2. brugere og ikke-brugeres individuelle oplevelser af tilrettelægges et pilotprojekt – givet at der kan tilvejebringes
bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud-) tilladelse til det – hvor der registreres personlige brugerdata
dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikke-brugernes på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til
bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger genstand for data-mining med henblik på at udpege – og
knytter der sig til biblioteket for ikke-brugeres vedkommende? realisere – potentialer for nye personificerede services.
Der opsamles i den forbindelse – via Bibliotekschef-foreningen
Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af
– erfaringer med igangværende projekter af den type.
muligheder rettet mod at:
- udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket
relevant.

- - -
LIVING - - 21
LAB - -
- - -

FORMIDLING & ANVENDELSE

Analyse og innovationsspor gøres til genstand for en række
sammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves og
kvalificeres på regionale workshops i biblioteks-miljøerne.
Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA)
samt SDU, inddraget.

Modelprogrammets resultater og scenarier samles i et
anvendelses-orienteret format, der præsenteres for alle
interesserede kommuner ved en afsluttende national
konference.

Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til,
hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kan
tilrettelægges.

Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til at
anvende modelprogrammet i forbindelse med lokale
strategiprocesser.

- - -
LIVING - - 22
LAB - -
- - -

HOVEDAKTIVITETER

Projektet indebærer følgende hovedaktiviteter: Hertil kommer supplerende aktiviteter.

1. Projektetablering. 7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af
Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts transaktionsdata.
workshop Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af
2. Kvalitativ, etnografisk undersøgelse. tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse,
Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og design af services & test af services,
ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af
interview, bearbejdning og analyse af data samt 8. Formidlings konferencer.
kvalificeringsworkshop med stakeholders. Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og
3. Kvantitativ undersøgelse afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale
Aktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på
baggrund f kvalitative findings, opsætning af
spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel,
gennemførelse af undersøgelse og analyse.
4. Samlet analyse
Aktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og
kvantitative findings og kvalificerings workshop med
stakeholders.
5. Formulering af innovationsspor
Aktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af
mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter.
6. Formidling af analyse og innovationsspor.
Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af
modelprogrammet.

- - -
LIVING - - 23
LAB - -
- - -

TIDSPLAN

- - -
LIVING - - 24
LAB - -
- - -

BUDGET

Modelprogram for fremtidens Biblioteks-service
en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 2-3)

Egen Anden
Resultat Budget finansiering finansiering Ansøgt

Lønudgifter 796.200,00 558.000,00 238.200,00

Konsulent 1.842.000,00 1.842.000,00

Materiale

Publicering 100.000,00 100.000,00

Møder og rejser 190.000,00 190.000,00

Andre udgifter 9.000,00 9.000,00 0,00

0,00 2.937.200,00 757.000,00 0,00 2.180.200,00

- - -
LIVING - - 25
LAB - -
- - -

VIDEN-DEL

- - -
LIVING - - 26
LAB - -
- - -

OVERBLIK

Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner Forskningsbaseret kvalificering:
genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets
gennemgås én for én: hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse.

Statistik: Historisk rids:
• Kulturvane undersøgelse 2004 Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af
• Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09) publikationerne:
• Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS) Dyrbye, Svane-Mikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke
• KPI Index folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening
• Biblioteksbarometret (Danmarks Biblioteksforenings Forlag)
Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet,
2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for
Brugerundersøgelser: Bibliotek og Medier)
Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet
opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af
nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25
undersøgelser primært gennemført i 2008-2010 og med en
bred geografisk spredning.

Bibliotekssystemer:
Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden
tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne
gennemfører.
- - -
LIVING - - 27
LAB - -
- - -

BIBLIOTEKS STATISTIK

De eksisterende landsdækkende statistiske data af relevans Der konstateres en række signifikante variable i befolkningens
for projektet er undersøgt og udgøres af følgende: brug af biblioteker:
- køn (kvinder bruger biblioteket oftere end mænd)
Kulturvane undersøgelse 2004 - alder (med stigende alder falder besøgshyppighed)
Undersøgelsen belyser befolkningens aktuelle kulturvaner - uddannelse (med stigende udd. niveau stiger
samt ændringer heri fra 1964 til 2004. Der er tale om en besøgsfrekvensen
kvantitativ undersøgelser med deltagelse af ca. 2.900 voksne - indkomst (besøgsfrekvensen falder med indkomst)
over 5 år og ca. 1.000 børn og unge i alderen 7 – 15 år. - urbaniseringsgrad (byfolk benytter oftere biblioteket end folk
Undersøgelsen belyser befolknings besøgsfrekvens på ra landdistrikter)
biblioteker, og de besøgendes socioøkonomiske karakteristika - studerende ( højere besøgsfrekvens)
– såsom alder, køn, etnicitet, uddannelse, urbaniseringsgrad,
beskæftigelse og indkomst. Herudover sammenholdes - etnicitet (folk med ikke vestlig baggrund har højere
besøgsfrekvens med gallup kompassets 9 holdnings- og besøgsfrekvens end andre)
værdibaserede segmenter.
Det undersøges også, hvordan brugerne fordeler sig på en
række forhånds-definerede tilbud (f.eks. at låne en bog,
deltage i et arrangement osv.) og anledninger (f.eks.
uddannelse, fritid, arbejde osv.) til at komme på biblioteket.
Den elektroniske biblioteks benyttelse defineres som brug af
bibliotekernes hjemmesider, og undersøges for anvendelse og
formål.

- - -
LIVING - - 28
LAB - -
- - -


Bibliotekets kernebrugere er de moderne-fællesskabsorienterede.
20,9 % af bibliotekets hyppige brugere er i dette segment.
Omvendt tilhører blot 3,7 % af bibliotekets hyppige brugere det traditionelle-individorienterede segment.

29 % af befolkningen kommer på biblioteket næsten hver måned.
Ca. en 1/3 af befolkningen bruger sjældent eller aldrig biblioteket.
- - -
LIVING - - 29
LAB - -
- - -


Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09) Et af bibliotekernes populære tilbud er muligheden for at forny
Statistikken indeholder årlig indberetning af nøgletal, der lån via Nettet. I 2008 benytter så mange danskere den mulighed,
belyser folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. at folkebibliotekernes samlede udlån inkl. fornyelser stiger for
Statistikken publiceres af Styrelsen for Bibliotek og Medier og første gang siden 2004.
dokumenterer en væsentlig del af bibliotekernes målelige Download af e-bøger og musik er også i vækst – antallet af
virksomhed. downloads fra folkebibliotekerne er fordoblet i 2009 i forhold til
Statistikken indeholder bl.a. informationer om brugen af året før.
bibliotekernes samlinger og netydelser som samlede
downloads.
Statistikken indeholder hovedsageligt nøgletal vedrørende:
Satistikken dokumenterer konsolidering af den udvikling, der
har været tydelig siden internettets gennembrud: • Materiale-bestanden (herunder tilvækst og afgang)
• Fortsat vækst i benyttelsen af biblioteket på nettet • Udlån og fornyelser
• Stabil benyttelse af det traditionelle bibliotek
• Klar stigning i bibliotekernes arrangementstilbud i form af • Elektroniske ressourcer (antal titler og antal downloads)
kurser og kulturtilbud. (trods faldende antal filialer). • Antal aktive lånere
• Antal besøg
Bogen er fortsat bibliotekets kerneydelse.
• Antal betjeningssteder
Bibliotekerne satser bl.a. på brugerundervisning fx i at finde • Åbningstimer
information på borger.dk og på at være et sted, hvor
brugerne selv kan gå på Nettet og få hjælp, hvis de går i stå. • Omkostninger og indtægter

- - -
LIVING - - 30
LAB - -
- - -


Generelt vurderes besøgstallet højt (36 mio. besøg på ”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om,
folkebibliotekerne i 2009). hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der
kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens
Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem
siger statistikken ikke noget om.

- - -
LIVING - - 31
LAB - -
- - -


’Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS)’ er et webbaseret værktøj til hurtig og enkel sammenligning af folke- og
forskningsbiblioteker baseret på en række nøgletal fra biblioteksstatistikken, der muliggør benchmark bibliotekerne imellem.

Nøgletal for 2009 * Albertslund (I) Udlån (pr. 1.000 indbyggere)

Biblioteksinfo Bøger 9.724,2 9.106,1

Seriepublikationer 373,6 575,8
Befolkningstal 27.730 57.058
Lydbøger 575,4 388,6
Befolkningstal uden samarbejde 27.730 57.025
Musikoptagelser 2.633,0 1.393,9
Arbejdsstationer 33 51
Levende billeder 1.408,7 1.182,5
Personaleårsværk 51,2 46,4
Multimediematerialer 581,1 424,3
Aktive lånere 11.862 18.186
Andre materialer 360,0 156,7
Fysiske besøg 249.394 363.006
Udlån i alt 15.656,0 13.227,9
Virtuelle besøg 140.077 226.377

Åbningstimer 74,0 141,5 Interurbanlån (pr. 1.000 indbyggere)

Bestand (pr. 1.000 indbyggere) Interurbanudlån 334,8 241,7

Interurbanindlån 520,2 391,9
Bøger 4.476,9 3.898,5

Lydbøger 160,7 99,4 Regnskab (pr. 1.000 indbyggere)
Musikoptagelser 1.185,8 487,2
Lønudgifter (1.000 kr.) 705,7 331,9
Levende billeder 99,3 89,1
Materialeudgifter (1.000 kr.) 84,3 68,2
Multimediematerialer 64,2 43,0
Øvrige udgifter (1.000 kr.) 199,7 128,0
Andre materialer 326,0 55,9
Indtægter (1.000 kr.) 17,9 33,9
Online ressourcer 141,4 1.291,9
Nettoudgifter (1.000 kr.) 971,9 494,2
Bestand i alt 6.454,4 5.964,9
- - -
LIVING - - 32
LAB - -
- - -


KPI Index , er en statistik om brug af bibliotekernes Indekset indeholder information om det ugentlige antal
hjemmesider, kataloger og net-biblioteker. sidevisninger, besøg og besøgende for de tilmeldte websider.
I december 2007 blev der indgået en 3-årig aftale med Dette muliggør en løbende monitorering af forbrug og en
Gentofte Bibliotekerne om drift af KPI Index. sammenligning af forbrug mellem de tilmeldte hjemmesider i
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/statisti absolutte tal og relativt i forhold til kommunale indbyggertal:
k/kpi-index/ http://bib.kpiindex.dk

- - -
LIVING - - 33
LAB - -
- - -


Biblioteksbarometret, er en opgørelse over, hvor mange af
de 97 biblioteks-kommuner, der tilbyder en række
specificerede aktiviteter og services såsom:
- betaling/gebyr
- partnerskaber og udviklingssamarbejder
- sms & e-mail varslinger, automater, storskærme mm
- borgerservice og andre kommunale opgaver
- cafe
- brugerundersøgelser
- åbningstider
- arrangementer
- net tjenester
- kurser i IT, borger.dk mm.
- div. Projekter og klubaktiviteter
- anvendelse af RFID, tilbud og e-bogs læsere mm.

http://www.bibliotekogmedier.dk/statistik/biblioteksstatistik
/biblioteksbarometret

- - -
LIVING - - 34
LAB - -
- - -

SAMLET OVERBLIK OVER BIBLIOTEKS STATISTIK

Samlet set kan biblioteksstatistikken skitseres som en beskrivelse af relationen mellem befolkningen og biblioteket, for så vidt
angår de nedenfor oplistede parametre:

Socioøkonomiske
variable
Holdnings-
Besøgsfrekvens
segmenter

Udlånstal

Omfang af materialer,
Befolkningen Besøgstal Biblioteket kurser & kulturtilbud

Aktive lånere

Bibliotekskommuner
Kommunale
Besøg på websites
befolkningstal
Projekter &
services

- - -
LIVING - - 35
LAB - -
- - -

BRUGERUNDERSØGELSER

Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne blevet Der undersøges på parametre som:
opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af • kendskab til services
nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er • tilgængelighed (åbningstider og beliggenhed)
kategoriseret og vurderet i relation til projektets
problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser • besøgslængder
fremgår af bilag 1. • personalets fremtræden
• overskuelighed
Undersøgelserne repræsenterer i hovedsagen fire forskellige • fysiske faciliteter (fx siddepladser, computere, toiletter mv.)
tilgange til at indhente viden om og fra brugerne: • hjemmeside
1. Brugernes tilfredshed med eksisterende udbud • gebyrer
2. Input til specifikke udviklingsprojekter – f.eks. byggeri • udvalg af materialer
3. Lokale kulturvane-undersøgelser
4. Udvikling af metoder til brugerinddragelse Generelt vurderes tilfredsheden stor, men samtidig indikerer
fx den århusianske befolkning, hvor 59% aldrig eller
Enkelte undersøgelser har fokus på ikke-brugere, dog primært sjældnere end hver 3. måned besøger folkebiblioteket
med afsæt i, hvordan biblioteket kan markedsføres bedre. (Capacent, 2010), at der er god grund til at gentænke, hvad vi
skal med biblioteker.
Undersøgelserne repræsenterer ikke faktuel viden om ikke-
brugerne – hvem er de og hvad gør de i stedet for at bruge Undersøgelserne siger ikke noget om brugernes adfærd,
biblioteket? mens de er på biblioteket eller hvilken betydning, det har for
dem at komme der.

De fleste undersøgelser er baseret på spørgeskemaer.

- - -
LIVING - - 36
LAB - -
- - -

BIBLIOTEKSSYSTEMER

Bibliotekerne gennemfører mange daglige transaktioner, der dag muligt at opsamle og aggregere de søgninger, der ikke
rummer information om brugere, materialer, søgninger og giver resultat. De sorte huller kan dels være udtryk for trends
bestillinger. Disse data gemmes, men anvendes ikke i eller tendenser, som biblioteket ikke har reageret på, men det
nævneværdig grad strategisk i virksomheden eller stilles til kan også være et udtryk for, at biblioteket har beskrevet
rådighed for brugerne.
materialet på en måde, der ikke giver mening for brugeren.
Dermed kan de “sorte huller” bruges i at målrette indkøb og
På landsplan købes der 5,5 millioner materialer om året, forbedre formidlingen.
bibliotekerne råder over 24 millioner bøger, der lånes
materialer ud 84 millioner gange og bibliotekerne har 36 • Benchmarking, udvikling:
millioner besøg om året. Nationalt aggregeret udlåns-data ville kunne bruges som
Tilsammen repræsenterer transaktionerne datamængder, der benchmark bibliotekerne imellem. Sortering på emner ville
i andre sammenhænge udnyttes til at finde mønstre i kunne sige noget om evnen til at formidle eller evnen til at
kundernes efterspørgsel og adfærd, der kan danne grundlag købe ind bibliotekerne imellem.
for forretningsudvikling og mersalg. De opsamlede data kan • Brugergenereret søgning:
anskues som potentiel viden, som kan bruges aktivt i I det fysiske bibliotek er hylden med afleverede bøger altid
forbedring af service, markedsudvikling, forecasting etc. Men populær, fordi den repræsenterer et slags filter. Rationalet er,
både bibliotekssystemer og de biblioteksansattes
kompetencer rækker sjældent længere end til de meget at andre har fundet et materiale relevant og at denne
simple analyser og konklusioner. vurdering er ligeså nyttig som bibliotekarisk kuraterede hylder.
Denne information ville kunne bruges digitalt i forbindelse
med formidling på internettet eller mere indirekte i den
Der ligger derfor et stor uudnyttet potentiale i at aggregere og
analysere data lokalt og på landsplan. måde, hvorpå systemerne skaber relevans i en søgning.
Fx omkring:
• Indkøb & formidling:
Data kunne sige noget om det, biblioteket ikke har. Det er i

- - -
LIVING - - 37
LAB - -
- - -

OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN

De eksisterende statistiske kilder til viden om danskernes Samlet set fremstår undersøgelserne som en række
forestillinger og praksis i relation til biblioteket rummer punktnedslag i forståelsen af brugernes forhold til de lokale
informationer om: Hvor mange og hvem, der benytter biblioteker, og har for næsten alles vedkommende de
biblioteket, i hvilket omfang, de gør det, og hvad biblioteket eksisterende services som deres udgangspunkt.
tilbyder.
Der er begrænset viden om, hvilke brugere, der benytter Bibliotekssystemernes transaktionsdata anvendes kun i
hvilke tilbud. Der findes ingen tilgængelig viden om, hvilken begrænset omfang til at analysere brugernes præferencer og
værdi brugerne tillægger de forskellige tilbud og biblioteket behov.
som sådan. Der findes kun meget begrænset viden om,
hvorfor 30 % af befolkningen ikke benytter biblioteket. Kan der skabes mulighed for at koble transaktionsdata med
lånernes personlige oplysninger, vil det kunne give grundlag
for at finde yderligere mønstre af relevans og for at tilbyde
Omfanget af lokale brugerundersøgelser og den metodiske personificerede services, som det kendes fra bl.a. Amazon
nytænkning, de repræsenterer giver klart indtryk af, at m.fl.
bibliotekerne oplever det relevant at orientere sig mod
brugerne.
De fleste undersøgelser retter sig mod at måle tilfredsheden
med lokale tilbud eller mod at indhente bruger-input i
forbindelse med specifikke forhåndsdefinerede
udviklingsprojekter, som fx markedsføring eller nyindretning
af biblioteket.

- - -
LIVING - - 38
LAB - -
- - -

OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN

Sammenholdes den eksisterende viden med projektets formål
kan følgende ræsonnement udledes - og medvirke til at
kvalificere projektets undersøgelsesdesign:
Det er projektets hensigt at tilvejebringe en analyse af
borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, Brugere
Biblioteket
der relaterer sig til bibliotekets hovedformål.
ikke- i dag
- Der eksisterer viden om, hvilke borgere, der benytter hhv.
brugere
ikke benytter biblioteker.
- Der eksisterer viden om, i hvilket omfang brugerne af
biblioteket benytter de nuværende tilbud.

Der eksisterer ikke viden om:
? ?
Oplevet værdi
- hvilken værdi, brugerne tillægger, hvilke af biblioteks tilbud. og effekt
- hvilken effekt bibliotekets tilbud har – udover at brugerne er i relations til
tilfredse. hovedformål
- hvilke behov ikke-brugerne har, og som biblioteket potentielt
kan være med til at tilfredsstille.
oplysning

Problemstillingen kan altså anskues som et spørgsmål om, kulturel aktivitet
hvordan borgerne oplever værdien af biblioteket, og hvordan
de oplevelser relaterer sig til bibliotekets hovedformål. uddannelse

- - -
LIVING - - 39
LAB - -
- - -

FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING

For at kvalificere projektets udgangspunkt for en Der blev kastet lys over bibliotekernes hovedformål, kerne-
undersøgelse af danskernes håndtering af opgaver, kompetencer og selvforståelse ud fra følgende spørgsmål til
forestillinger og praksis knyttet til bibliotekets hovedformål, forskerne:
har projektets fase 1 omfattet sparring med forskere relateret • Hvordan kan kerneopgaverne oplysning, dannelse og
til feltet. kulturel aktivitet beskrives/begrebssættes?
• Hvor og hvordan ser vi oplysning, dannelse og kulturel
Der blev hhv. d. 12. og d. 17. maj 2010 afholdt viden- aktivitet udfoldet i praksis i dag?
vandhuller med humanistiske og samfunds-videnskabelige • Hvad vil det sige at være bibliotek (institution) og
forskere fra KU, RUC og IVA. biblioteksansat i dag – og hvori består de væsentligste
Det overordnede formål med vandhullerne var at få bistand til udfordringer i bibliotekets selvforståelse?
at kvalificere og identificere modelprogrammets kvalitative • Hvad skal man være særligt opmærksom på i
nøglespørgsmål. bestræbelserne med at forandre/revitalisere bibliotekerne?
Vandhullerne skulle tilføre:
- input, der kan give perspektiv og præcision på I det følgende opsummeres hovedpointerne fra de to
biblioteksvæsenets udfordringer. videnvandhuller, som begge repræsenterer et kritisk blik på
- input til at kunne formulere det afsæt, som kan give den biblioteksudviklingen og de aktuelle udfordringer.
mest perspektivrige undersøgelse, og dermed grundlag for
biblioteksvæsenets udviklingsstrategier de næste 5-10 år?

- - -
LIVING - - 40
LAB - -
- - -

FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING

De deltagende forskere var: Jack Andersen, Ph.d., Prorektor, IVA; videns organisation,
anerkendelsesteori og biblioteksudvikling
Morten Ebbe Juul Nielsen, Ph.d., adjunkt, KU, MEF,
Tilknyttet Center for Studier af Lighed og Nan Dahlkild, Ph.d., Lektor, IVA; kulturhistorie og
Multikulturalisme (Cemes). biblioteksarkitektur.

Peter Christensen Teilmann, Fagansvarlig koordinator Carl Gustav Johansen, Lektor, IVA; Serviceudvikling i
biblioteker, evidensbaseret biblioteksudvikling og
for Kulturformidling, KU. Formand for Nordisk brugerstudier.
Ministerråds Kultur og kunstudvalg, rep. i EU's
Kulturudvalg (Education, Audiovisual & Culture Nanna Kann-Christensen, Ph.d., Lektor, IVA;
Executive Agency), Medlem af forskernetværket biblioteksudviklingens betingelser
”Digitalisering af kulturarven” under KUM. Skønlitterær
forfatter og redaktør. Jesper Graubæk Andresen, Ph.d. stipendiat, Saxo Instituttet,
Etnologi, KU. Stats- og livsforms-teori.
Kristian Delica, Ph.d. stipendiat, Institut for Miljø,
Samfund og Rumlig Forandring, RUC.

Klaus Bruhn Jensen, Professor, KU, MEF, Afdeling for
Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

- - -
LIVING - - 41
LAB - -
- - -

BEGREBSSÆTNING AF KERNEOPGAVERNE

•Selve ordene oplysning, dannelse og kulturel aktivitet bruges •Alternativt kan kerneopgaverne forstås som information
stadig og skiftes ikke ud, men begreberne og indholdet er (måder at se verden på som vi stiller til rådighed for
underlagt foranderlige ideologiske kampe. hinanden) overfor kommunikation (ny rolle for biblioteket,
der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), der
•Der skal ikke skelnes skarpt mellem oplysning, dannelse og muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups,
kulturel aktivitet – dannelse kan opstå som sidegevinst af græsrodsforeninger, mv.)
både oplysning og kulturelle aktiviteter, ligesom kulturelle
aktiviteter også kan være oplysende. •Definition af kerneopgaverne rejser spørgsmål og dilemmaer
som: Viden for hvem? Eliten el. massen eller både-og?
•Til begrebssætning er der brug for normative begreber: Masse-bibliotek vs. Gate-keeper bibliotek – bibliotekets
kultur forstås som officielt sanktioneret kultur. fortrin som særligt rum og ikke alment rum. Institutionen
Dannelsesbegrebet underforstår, at folk ikke i kan spille en rolle som standard-sætter. Biblioteket kan
udgangspunktet er dannede. Ingen er imod oplysning, men tilbyde platforme for særlige informations-kompetencer.
nogen er imod dannelse (undertrykkelse af noget
uhensigtsmæssigt). Den normative diskussion foregår ofte i •’kulturel innovation’ – er et af samtidens bud på at opdatere
lyset af en forfaldshistorie. Dannelsesprocessen er der ofte hovedformålene via synergier mellem klassiske og nye
ikke ord for; den skal defineres også fra et andet sted end kulturelle aktiviteter (biblioteket på gaden – ex Nørrebro;
forfaldshistoriens modsætningsfigurer; ’det rigtige’ og ’det bibliotekar som street-walker)
forkerte’.
•Bibliotekarens rolle er et centralt omdrejningspunkt – hvori
består fagligheden som facilitator? Den skal defineres, hvis
det er det, biblioteket er og skal være fremover.

- - -
LIVING - - 42
LAB - -
- - -

KERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG

•Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde
mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De et fleksibelt rum – også som fysisk rum – for at understøtte
enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs udfoldelsen af oplysning, dannelse og kulturel aktivitet i dag.
mellem klassisk og masse-kultur.
•Biblioteket er ikke noget i sig selv, men har en relationel
•Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller identitet og berettigelse, knyttet til en fast kernekompetence
oplevelsesprocesser, der medfører en form for – evt. dannelsesbegrebet i klassisk forstand for at bibeholde
transformation. det særlige. Det perspektiv lægger op til branding projekt.

•Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag – •Der er potentiale i de lokale forskelligheder – lokale
net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små standarder, helheder, visioner og missioner – som de enkelte
stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været). biblioteker kan dyrke og afspejle.
Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke
nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede •Uformel læring kan være en biblioteksopgave; kræver aktiv
dannelsesbillede. og kompetent facilitator-rolle og store krav til faglig kvalitet.
Sammen med medborgerskabs-idealet (at være lyttende
•De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte overfor det lokale) er det måske måden at løfte dannelses-
’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i opgaven på i dag – biblioteks-institutionen har potentiale
andre omgivelser i lokalsamfundet. som en henvisende frem for forklarende instans – og det
svarer måske også på, hvor vi står svagt i forhold til
•Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som demokratiet for øjeblikket.
portal for information, kommunikation og handling, og er
nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte
public service opgaven ved at stille det til rådighed som
- - -
LIVING - - 43
LAB - -
- - -

SELVFORSTÅELSE

•Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise; •Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er
uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder.
usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en brændende
virke. platform”. Rollen er diffus og kan variere over alt fra
vagtværn til alvidende professor.
•Bibliotekerne har mange typer af identiteter:
– hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt •Bruger-spørgsmålet
værested. Hvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er
bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en
•Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen
andet, end det de var i går og er præget af et konstant på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke
forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser.
gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være
kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere •Rum & funktion
effektive og udvikle sig. - Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller
• Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt. legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede
funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns
•Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved: funktion eller begge dele?
- Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder, det - Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i
er her meninger kan mødes på fredelig vis. relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag
- Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner?
viden man får kontra det kommercielle
- Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx
idrætsrum, museer
- - -
LIVING - - 44
LAB - -
- - -

SÆRLIG OPMÆRKSOMHED I FORHOLD TIL REVITALISERING

Kommunen som ejer:
•Er kommunerne klædt på til at være ejere af bibliotekerne?
Biblioteker orienterer sig mod Styrelsen, da det er her
udviklingsinitiativer etableres – og er underlagt lovkrav.

•Kommunerne opleves som passive og mangler argument for
at have biblioteker.

•Ejerskabet kan repræsentere et udviklingspotentiale med
henblik på at nå de borgere, som kommunen ellers ikke kan
nå. Hvilket rejser en tanke om muligheden for omlægning af
biblioteker under serviceloven.

- - -
LIVING - - 45
LAB - -
- - -

HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER

Som supplement til videnvandhullernes bidrag til forståelse af
bibliotekets hovedformål og selvforståelse, har projektet
udarbejdet en kort historisk rids over biblioteks udviklingen
baseret på:
- Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek
og Medier, 2010
- Det stærke folkebibliotek 100 år med Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksforening, 2005

Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek:
Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne)
et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og
bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede
befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende
bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder.

Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med
datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i
1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en
uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk
samfund:
De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige
borgere
- - -
LIVING - - 46
LAB - -
- - -

Medarbejder: ___ Kirsten Grubbe Jensen
Leder: _________Michel Steen-Hansen

BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1

Folkebiblioteket

Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder

’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’

Parlamentarismen

1900 1950 2000

Samfundsudvikling
- - -
COPENHAGEN 26. august 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM
LIVING - - 47
47
LAB - -
- - -

Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?

Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?

Similar to Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ? (20)

More from Michel Steen-Hansen

More from Michel Steen-Hansen (20)

Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?