Læsesalens senmoderne udfordringer

1,448 views

Published on

Bente Jensen, arkivar Aalborg Stadsarkiv, oplæg ved netværkseminar 8. marts 2012, Harsdorfsalen, Rigsarkivet i København

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Læsesalens senmoderne udfordringer

  1. 1. arkivLæsesalens senmoderne udfordringerBente JensenAalborg StadsarkivDanmark
  2. 2. Nordisk ArkivnytNr. 1, 2010
  3. 3. Nordisk ArkivnytNr. 1, 2010
  4. 4. Citat fra NA artikel med udgangspunkt i SA strategiplaner,der beskriver situationen : At fremkomsten af digitale brugertjenester sætter aftryk på den reelle virkelighed vidner fxdet stærkt dalende antal af traditionelle brugere på mange af arkivernes ”on site” traditionelle læsesal om. I Statens Arkivers i Danmarks strategi mod 2010 var fx et af målene at skaffe flere læsesalspladser, i strategien mod 2015konstateres det tørt, at den bekymring er gjort til skamme (s. 20).
  5. 5. Nordisk undersøgelse: Konsekvenser for nutidens læsesal (nedslag)Indhold:• Sværere forespørgsler – det ”nemme” klares derhjemme, hvilket sætter større krav til læsesalspersonalet (Stockholm, Viborg og Trondheim) herunder arkivpædagogik og service (Värmland)• synlighed på nettet generer forespørgsler ikke lignende ikke digitaliseret materiale (Oslo)Ændret brugermønster:• Brug for større fleksibilitet i forhold til åbningstider - mere målrettede brugere (Tavastehus)• Kortere og flere besøg (Stockholm, Bergen)• Mere ”borgerservice” – dokumentation (Värmland og Reykjavik)Ændring i brugertyper:• På grund af øget synlighed på net flere typer brugere (Stockholm)• Nu er der pads til indsats i forhold til nye brugere (Värmland)•
  6. 6. Trends rFler -institutionelle læsesale: (arkiv/arkiv) (bibliotek/arkiv) (arkiv/bibliotek/ museum)Eksempler: Akureyr, Kristiansand, Trondheim, Eskilstuna, Aalborg, Odense, Oslo, Bergen, Nuuk, Visby, Värmland, Jyväskylä , EskilstunaNyindretning - plads til andre typer af aktiviteter og grupper:Undervisning, grupperum, børnerum (Visby, Östersund, Aalborg, Värmland fx)
  7. 7. Og nu til Aalborg: Udvikling -> 2003: traditionel læsesal 2004: omindretning: Et åbent (flexibelt) vidensrum 2009: HistorieAalborg. ABM indretning af læsesalen 2012: suppleret med studiesal på magasin
  8. 8. Læsesalen skal interagere med andre rum: analoge og digitale
  9. 9. Brugertilpasset kommunikationer nøgleord
  10. 10. Der arbejdes med 5 brugertyper (der skaltilgodeses i huset;
  11. 11. Fase 1 : det åbne (fleksible) vidensrum (Aalborg-modellen ) 2004-2009Focus på læringsstile - Zooning af læsesalen i :3.Stillezone (selvhjulpne forskere)4.Pludrezone (grupper)5.larme og snakkezone (elever og alle andre)
  12. 12. Fase 2 ABM læsesal 2009 -> citat fra rapport 2008: http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Modeludvikling-for-kommunalt-ABM- samarbejde-i-Aalborg-Kommune.pdf1. Fælles ABM læsesalI Aalborg skal brugerne i dag besøge tre huse, når de søger lokalhistorisk information, der ikke erformidlet på internettet. De kan henvende sig i Stadsarkivets vidensrum, i Aalborg BibliotekernesLokalsamling eller henvende sig på Aalborg Historiske Museum, der ikke har et egentlig rum forfordybelse og egne studier i museets samlinger.Målet for projektet er, at brugen og formidlingen af lokalhistorien fremstår som et sammenhængendesystem for brugeren. Det kan opnås ved oprettelsen af én fælles ABM-læsesal, hvor brugeren herefterskal henvende sig vedr. lokalhistorie, hvad enten det gælder informationsøgning, projektvejledning,borgerservice, studier af originale arkivalier eller effekter og bøger, der ikke udlånes. I en fælles facilitetkan der herefter trækkes på alle tre samlinger på et sted, hvilket fører til et kvalitetsløft og en synergi iserviceringen, der også effektiviseres. Brugeren skal herefter ikke forholde sig til, at de lokalhistoriskeinformationer af historiske grunde er struktureret på forskellig vis og oprindelig hører til i tre huse.Etablering af en fælles ABM-læsesal kræver fundering både på ledelsesniveau, i organisationen og iarbejdsplaner. Af hensyn til parternes arbejdsplanlægning bør der være en klar definition afarbejdsopgaver og forpligtelser for de involverede parter. En barriere kan være at den fælles facilitetkan føre til manglende profilering af den enkelte institution til fordel for fællesskabet.En forudsætning for succes er, at de forskellige kulturer, som eksisterer, når det gælderbrugerservicering i de tre ABM-institutioner, forenes til én fælles kultur efter en forberedende proces,hvor der forhandles og afklares normer, succeskriterier og regler for det nye tilbud. I processen skalparterne ligeledes tale sig frem til et ”fælles” image, vision og mål for den fælles læsesal.
  13. 13. netværksmodelNetværksmodel for fælles ABM læsesal
  14. 14. Virkeligheden indhentede visionerne med ”Ramasjang” –ABM læsesal blev etableret et år før planlagt, da Ramasjang overtog Lokalsamlingen i Aalborgs lokaler i 2009
  15. 15. Fase 2 Etablering af ABM læsesal• Focus på ny læringsformer:• Projektarbejde• Workshops• Dialog mellem brugere• oplevelser
  16. 16. Projektorienteretlæring
  17. 17. Intuitiv læring
  18. 18. workshop
  19. 19. Selvhjulpne brugergrupper - slægtsforskningstudiekreds
  20. 20. Selvhjulpne brugergrupper – erindringsindsamling
  21. 21. ”Traditionelle” forskere
  22. 22. Relationer i spil – ny brug af skranken
  23. 23. Foredrag som grundlag for diskussion ogvidensdeling
  24. 24. Fælles problemlæsning (seminar om Daisy)
  25. 25. Lounge – oplevelse - er skranken død ?
  26. 26. Plads til foreninger – her Selskabet for Aalborgs historie
  27. 27. Plads til kreativitet
  28. 28. Studielæsesal i forbindelse med magasiner under planlægning
  29. 29. ABM samarbejde udmøntesi koordineret program-virksomhed i Aalborgmellem arkiv, bibliotekg museum samt be-blægtede foreninger
  30. 30. Opsummerende:Før:Arkivar  brugerNu:Arkivar > brugerBruger < bruger

×