Strategiske anbefalinger fra projektet Borgerdrevne innovationsrum. folkelab.
Hvad kan Makerkulturen tilbyde udviklingen af biblioteker?
Mogens Vestergaard. Knud Schulz.
Makerkulturens strategiske muligheder i bibliotekerne.
Erfaringer fra projekt Borgerdrevne innovationsrum - Folkelab.
Roskilde og Aarhus Biblioteker 2014
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.
Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole
Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.
Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.
På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. se www.biblioteksdebat.dk
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Et rum er ikke blot et rum: Biblioteket som sted og hvorfor det gør en forskelChristian Lauersen
Oplæg om biblioteket som sted og social infrastruktur og hvorfor det gør en forskel i både civilsamfund og akademia. Introduktion til placemaking som metode til at arbejde med udviklingen af delte steder
Makerkulturens strategiske muligheder i bibliotekerne.
Erfaringer fra projekt Borgerdrevne innovationsrum - Folkelab.
Roskilde og Aarhus Biblioteker 2014
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.
Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole
Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.
Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.
På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. se www.biblioteksdebat.dk
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Et rum er ikke blot et rum: Biblioteket som sted og hvorfor det gør en forskelChristian Lauersen
Oplæg om biblioteket som sted og social infrastruktur og hvorfor det gør en forskel i både civilsamfund og akademia. Introduktion til placemaking som metode til at arbejde med udviklingen af delte steder
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
At my workplace, we have institutionalised knowledge sharing: after every staff meeting, we hold a knowledge-sharing session, where we take turns in presenting one library resource or another aspect of our work for each other.
By this, we can update each other on current projects and remain up-to-date with the more specialist library resources.
This slideshow was made to pass on some of the ideas my colleague Daniel Gunnarsson and I were presented with at the conference "linked Worlds" at the Royal Library in Copenhagen (27-28 sept. 2011). We focus on Crowdsourcing, as we were very much inspired by Kevin Sumption's brilliant presentation of his work.
Biblioteker forandres fra at være steder for medier til at være steder der faciliterer relationer. Dokk1 tilblivelse og Bindslevsplads i Silkeborg inspirerer gensidigt hinanden. personalemøde Silkeborg bibliotek 10. juni 2013
Processer i forbindelse med byggeri og etablering af nye fællesskaber som inspiration til VUC processer med samlokalisering af skoleafdelinger med ny pædagogisk fokus.
Public meeting at Amerika Gedenk Bibliothek 14. September 2016
Die Öffentliche Bibliothek als Bürgerplatform für Veränderung. Demokratie und Bürgerengagement am Beispiel. Dokk1 in Aarhus
Knud Schulz presents plans for transforming the main library in Aarhus, Denmark into an "Urban Mediaspace" called Dokk1. The presentation outlines how (1) libraries are transitioning from places that store information to spaces that foster community and innovation; (2) Dokk1 will include areas for inspiration, learning, meetings, performances, and citizens services; and (3) an extensive co-creation process with citizens and staff is integral to developing this new vision for the library.
Malmö besøg,Dokk1, UMS,Urban Mediaspace,Biblioteket som sted, Biblioteket som sted, Biblioteket som relation, relationsskaber,virkelighedsnær brugerinnovation,Hovedbibliotek, Aarhus,
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
At my workplace, we have institutionalised knowledge sharing: after every staff meeting, we hold a knowledge-sharing session, where we take turns in presenting one library resource or another aspect of our work for each other.
By this, we can update each other on current projects and remain up-to-date with the more specialist library resources.
This slideshow was made to pass on some of the ideas my colleague Daniel Gunnarsson and I were presented with at the conference "linked Worlds" at the Royal Library in Copenhagen (27-28 sept. 2011). We focus on Crowdsourcing, as we were very much inspired by Kevin Sumption's brilliant presentation of his work.
Biblioteker forandres fra at være steder for medier til at være steder der faciliterer relationer. Dokk1 tilblivelse og Bindslevsplads i Silkeborg inspirerer gensidigt hinanden. personalemøde Silkeborg bibliotek 10. juni 2013
Processer i forbindelse med byggeri og etablering af nye fællesskaber som inspiration til VUC processer med samlokalisering af skoleafdelinger med ny pædagogisk fokus.
Public meeting at Amerika Gedenk Bibliothek 14. September 2016
Die Öffentliche Bibliothek als Bürgerplatform für Veränderung. Demokratie und Bürgerengagement am Beispiel. Dokk1 in Aarhus
Knud Schulz presents plans for transforming the main library in Aarhus, Denmark into an "Urban Mediaspace" called Dokk1. The presentation outlines how (1) libraries are transitioning from places that store information to spaces that foster community and innovation; (2) Dokk1 will include areas for inspiration, learning, meetings, performances, and citizens services; and (3) an extensive co-creation process with citizens and staff is integral to developing this new vision for the library.
Malmö besøg,Dokk1, UMS,Urban Mediaspace,Biblioteket som sted, Biblioteket som sted, Biblioteket som relation, relationsskaber,virkelighedsnær brugerinnovation,Hovedbibliotek, Aarhus,
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
Inspiration presentation Bochum library staff . Bochum is underway to design a new library app. 9000 m2 in a former postoffice in close connections with Volkshochschule Bochum and a market square. Examples mostly from Aarhus Dokk1 Main Library
This document discusses the role of public libraries in urban development and the knowledge society. It presents a model of the public library that focuses on innovation, recognition/experience, empowerment, and involvement/engagement. Key aspects of this model include digital media resources, events, courses, guidance, meetings, and spaces for workshops, gaming, and collaboration. The goal is for libraries to provide benefits to communities through partnerships and by empowering individuals.
The document describes a new library that opened in June 2015 covering approximately 28,000 square meters, with 18,000 square meters dedicated to library space. It provides examples of interior spaces for adults and families with children of different age groups from 0-12 years old. The library aims to build partnerships with external organizations and cooperation with users and society. It supports adaptive and innovative spaces and aims to allow users more control through being open all week from 7am to 10pm.
Forandringsprocesser i folkebibliotekerne og Dokk1.
Medarbejdere og borgerne med nye roller i bibliotekerne illustreret med processer fra skabelsen af Dokk1/Aarhus.
Biblioteker i Skåne / Kävlinge
The document discusses the transformation of libraries from places that primarily provide information to places that foster experiences and connections between people. It describes plans to integrate citizen services into libraries and develop them as community centers. The interior of the new Dokk1 library in Aarhus, Denmark is summarized, including areas for adults, families and children, and partnerships with external organizations.
The document discusses the transformation of libraries from places that primarily provide information to places that foster experiences and connections between people. It describes plans to integrate citizen services into libraries and develop them as community centers. The interior of the new Dokk1 library in Aarhus, Denmark is summarized, including areas for adults, families and children, and partnerships with external organizations.
The document discusses the transformation of libraries into public libraries of the knowledge society. It focuses on the new Dokk1 library in Aarhus, Denmark, which includes 18,000 square meters of library space. The Dokk1 library was designed using co-creation methods involving citizens, staff, and other stakeholders. It aims to empower users through spaces for innovation, learning, meetings, and community involvement. The interior incorporates areas for adults, families, children, teaching, and informal learning to support its vision as an adaptive and innovative community center.
This document discusses the transformation of libraries and the new Dokk1 library in Aarhus, Denmark. It provides details about the 28,000 square meter Dokk1 facility, including 18,000 square meters of library space. It discusses the vision for Dokk1 as a public library and knowledge center that supports innovation, recognition/experience, empowerment, and community involvement. It outlines the co-creative design process used in developing Dokk1's spaces, programs, and services.
More from Until June 2017 Citizens' Service & Libraries, Main Library Aarhus, Denmark (20)
4. Makerkultur i biblioteker
• kan bidrage til aktiviteter, der giver borgerne
værdi ved at stimulere til udvikling af netværk,
kompetencer og innovation
• kan bidrage til at forstærke bibliotekernes
sammenhæng med lokalsamfundet og dets
forskellige miljøer
• forstærker bibliotekernes samfundsmæssige
værdi som steder, hvor der skabes
innovationsevne og bygges broer mellem miljøer
og vidensdomæner
• Udfordrer bibliotekers strategiske og
ledelsesmæssige innovationsevne
4
6. 1 Makerkultur i biblioteker
kan bidrage til aktiviteter, der
giver borgerne værdi ved at stimulere
til udvikling af netværk, kompetencer
og innovation
Netværk med andre skaber ideer, viden og vækst
for den enkelte
Gensidig læring af og med lokale eksperter øger det
samlede niveau lokalt
Adgang til nye muligheder, ny teknologi, nye
anvendelser af det kendte er basis for innovation
6
8. 2 Makerkultur i biblioteker
kan bidrage til at forstærke
bibliotekernes sammenhæng med
lokalsamfundet og dets forskellige
miljøer
Biblioteket er en ressourcestærk, fleksibel partner
som vinder styrke ved at overdrage kontrollen over
aktiviteter til borgerne
Biblioteket udvikles som facilitator mellem miljøer til
en lokal driver for samarbejde
Biblioteket er netværksskabende i sin virksomhed og
forstærker de samlede ressourcer i lokalsamfundet
8
10. 3 Makerkultur i biblioteker
forstærker bibliotekernes
samfundsmæssige værdi som steder, hvor
der skabes innovationsevne og bygges
broer mellem miljøer og vidensdomæner
Medier, Mursten og Mennesker gør biblioteket til det
mangfoldige sted, der stimulerer og præsenterer nyt
Nye forbindelser er grundlag for personlig og
samfundsmæssig vækst
Makerkultur bygger på pædagogiske kompetencer,
hvor færdigheder udvikles ved at gøre, røre og
deltage
Forstærket sammenhængskraft lokalt gennem
brobygning mellem miljøer 10
11. 4 Makerkultur i biblioteker
Udfordrer bibliotekers strategiske og
ledelsesmæssige innovationsevne
Det kræver innovativ ledelse
at understøtte innovation
Det kræver ledelse at ville
retningen
Det kræver
kompetenceudvikling fra
’vagt ved portalen’ til
’performance på platformen’
11