Elevattituder på erhvervsuddannelserne.

1. Louise Hvitved
20. november 2015

3. Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål
• Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis
frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne, og
hvordan formidles og forhandles disse attituder?
• Hvordan ligner og adskiller frisør-, mekaniker- og
bygningsmaleruddannelserne sig fra hinanden hvad
angår:
– de kriterier, som lærerne gør brug af i kategoriseringen af
eleverne, hvordan kategoriserer eleverne hinanden?
– hvilken rolle spiller elevattituden for at kunne bevæge sig
fra at være en legitim perifer deltager i undervisningen til
at blive et fuldgyldigt medlem?

4. Teorier i afhandling
• Basil Bernstein
• Pierre Bourdieu
• Jean Lave & Etienne Wenger
• Erving Goffman

5. Afhandlingens attitudebegreb
defineres således:
• Alle de måder, som en person handler og fremstår på, der
evalueres. Attituden omfatter de ydre signaler, som en
person sender til omverdenen, og attituden er omskiftelig i
og med, at denne kan let ændres. Der er ikke fokus på
attitude forstået som elevernes holdning eller engagement
i forhold til skolen. Det er et udefrablik på attituden.
Attitude dækker over det socialt accepterede og det socialt
ikke-accepterede. Det er konteksten, der afgør, hvad der er
socialt acceptabelt eller uacceptabelt. At kunne fremvise en
passende attitude vil kræve, at personen forstår det særlige
ved situationen, og at vedkommende kan modificere sin
adfærd i forhold til, om vedkommende er frontstage eller
backstage.” (Hvitved, 2014, s. 70)

6. Basil Bernstein
• En ”tekst” kan referere til: ”… en hvilken som
helst pædagogisk forekomst, hvad enten den
er i ord, på skrift, visuel, i kropsudtryk, i
påklædning eller rumlig.” (Bernstein, 2001c, s.
143)

7. Pierre Bourdieu
• Bourdieu forklarer, hvordan agenter agerer
med henvisning til den enkeltes habitus.
Habitus er agenters ”… tillærte dispositioner,
de varige måder at eksistere og handle på, der
legemliggøres i kroppen.” (Bourdieu &
Thuillier, 1997, s. 33).

8. Habitusbegrebet
• Habitus er ikke: ”… noget naturgivet, medfødt:
eftersom det er et historisk produkt, dvs. et produkt af
social erfaring og uddannelse, så den kan ændres af
historien, dvs. af nye erfaringer, uddannelse eller
oplæring (hvilket forudsætter, at aspekter af, hvad der i
habitus er ubevidst, bliver gjort i det mindste delvist
bevidst og eksplicit). Dispositioner er varige. De
tenderer at videreføre at reproducere sig selv, men de
er ikke evige. De kan ændres af historisk konkret
handling, der gives en tilsigtet og bevidst retning, og
som benytter sig af pædagogiske hjælpemidler.”
(Bourdieu, 2008, s. 75)

9. Erving Goffman
• Goffman anvender begreberne frontstage om
offentlige steder og backstage om private
steder.

10. Empirisk grundlag
• Videoobservationer
• Feltnoter i observationsskemaer
• Kvalitative interviews af lærere og elever baseret på en
semistruktureret interviewguide
• Kvalitative lærerinterviews baseret på videoklip
• Kvalitative elevinterviews baseret på fotoelicitation
• Der er i alt gennemført 52 interviews, der omfatter 11
lærere og 23 elever og seks ugers observation. I alt har
jeg observeret 159 timer og 15 minutter.

11. Hvilke vejledningsspørgsmål lægger et
fokus på attituden op til?
• Skal attitude gøres til et selvstændigt
diskussionspunkt i vejledningen?
• Skal unge i forbindelse med uddannelsesvalg
gøres bekendte med formelle såvel som
uformelle krav på uddannelsen?
• Hvor eksplicit skal vejleder være ifht. at informere
vejledte om de krav, som de skal indfri på
uddannelsen blandt andet mht. attituder?
• Er der etiske problemstillinger i at fokusere på
elevers attituder i en vejledningssammenhæng?

12. Hvad kan man få ud af at
sammenligne uddannelser?
• Forskellige uddannelseskulturer, hvad angår
kønsfordeling og indgange
• De forskellige kulturer inspirerede mig til at
rette blikket forskellige steder hen.

13. Oversigt 1
Frisør Mekaniker Bygningsmaler
Konkurrenceaspekter
inddrages i undervisningen.
Konkurrenceaspekter
inddrages i undervisningen.
Konkurrenceaspekter
inddrages ikke i
undervisningen.
Eleverne forventes at
bruge deres fritid på at
gøres genkendelige som
”rigtige” frisørelever.
Eleverne forventes at
bruge deres fritid på at
gøres genkendelige som
”rigtige” mekanikerelever
Eleverne forventes ikke at
bruge deres fritid på at
blive genkendelige som
rigtige malerelever.
Lærerne ændrer konkret
udsatte elevers ydre ved at
farve og klippe deres hår,
hvis eleverne accepterer
det.
Ændrer ikke konkret
elevernes attituder.
Ændrer ikke konkret
elevernes attituder.
Lærerne accepterer, at
eleverne korrigerer
hinanden.
Lærerne accepterer ikke, at
eleverne korrigerer
hinanden.
Eleverne driller hinanden,
hvilket underviserne ikke
griber ind overfor.

14. Hvad anses for passende attituder?
Frisør Mekaniker Bygningsmaler
Uddannelse domineret
af piger og feminine
dyder
Uddannelse domineret
af drenge og maskuline
dyder
Uddannelse med lige
mange piger og drenge
Eksplicitte krav til
eleverne
Eksplicitte og implicitte
krav til eleverne
Implicitte krav til
eleverne
Adgangsbegrænsning Ingen
adgangsbegrænsning
Ingen
adgangsbegrænsning
Karakterer tillægges
betydning, og der stilles
krav til attituden
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.

15. Hvad anses for passende attituder?
• Inden for både frisør- og
mekanikeruddannelsen spiller
kønskonnoterede attituder og seksuelle
orienteringer en vigtig rolle i forhandlingerne
om, hvad der er henholdsvis passende og
mindre passende elevattituder.
• På maleruddannelsen varetages erhvervet
med lige stor legitimitet af begge køn.

16. Stærk eller svag rammesætning
Frisør Mekaniker Bygningsmaler
Uddannelse domineret
af piger og feminine
dyder
Uddannelse domineret
af drenge og maskuline
dyder
Uddannelse med lige
mange piger og drenge
Eksplicitte krav til
eleverne
Eksplicitte og implicitte
krav til eleverne
Implicitte krav til
eleverne
Adgangsbegrænsning Ingen
adgangsbegrænsning
Ingen
adgangsbegrænsning
Karakterer tillægges
betydning, og der stilles
krav til attituden
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.

17. Illustration af en svag rammesætning
• ”Louise: Hvad synes du om det? At det ikke er hver gang, der bliver
hevet fat i dem [de elever, der går på Facebook i undervisningen]?
• Elev Diane: Altså, jeg kan jo godt lide det, fordi jeg synes, at jeg godt
kan styre det […] Det er meget frit. Når man lige har brug for en
pause, så går man ud og ryger […] Der er også nogle gange, hvor vi
skal blive. Men ellers så nogle gange, så kan vi bare gå ud, når vi har
lyst og lige trække vejret […] Hvis man kan finde ud af det, så er det
en rigtig god ide. Der er desværre nok bare et flertal, der nok ikke
lige kan styre det […] Man snakker i telefon [i undervisningen], når
den ringer medmindre, at lærerne er ved at fortælle noget
[…]hvilket jeg bestemt ikke var vant til i folkeskolen, og jeg ved at
mine venner og veninder ikke er vant til [det] på deres skoler.”

18. Adgangsbegrænsning
Frisør Mekaniker Bygningsmaler
Uddannelse domineret
af piger og feminine
dyder
Uddannelse domineret
af drenge og maskuline
dyder
Uddannelse med lige
mange piger og drenge
Eksplicitte krav til
eleverne
Eksplicitte og implicitte
krav til eleverne
Implicitte krav til
eleverne
Adgangsbegrænsning Ingen
adgangsbegrænsning
Ingen
adgangsbegrænsning
Karakterer tillægges
betydning, og der stilles
krav til attituden
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.

19. Eks. På en lærers holdning til elevoptag
• ”Louise: Og er det så sådan, at du kan møde
decideret elever, hvor du tænker, det var dog
underligt, at de er blevet optaget her?
• Lærer Bodil: Ja. Ja. Og det har jeg også på det
hold, jeg har nu. Der har vi også snakket om,
at der er nogle, hvor vi tænker, at de aldrig
bliver frisører […] Jeg kan ikke forstå, at de
overhovedet kom ind […] Men det er ude af
vores magt, ikke?”

20. Fagstolthed
• Jeg ser det som udtryk for fagstolthed, når
eleverne inden for et fag orienterer sig mod at
yde deres fagligt ypperste, og når de
bestræber sig på at være genkendelige og
gode repræsentanter for faget, og i øvrigt at
de taler med stolthed om deres uddannelse
samt, at faget præger deres identitet.

21. Karakterers betydning
Frisør Mekaniker Bygningsmaler
Uddannelse domineret
af piger og feminine
dyder
Uddannelse domineret
af drenge og maskuline
dyder
Uddannelse med lige
mange piger og drenge
Eksplicitte krav til
eleverne
Eksplicitte og implicitte
krav til eleverne
Implicitte krav til
eleverne
Adgangsbegrænsning Ingen
adgangsbegrænsning
Ingen
adgangsbegrænsning
Karakterer tillægges
betydning, og der stilles
krav til attituden
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.
Karakterer tillægges ikke
betydning; men der
stilles krav til attituden.

22. Dialog om karakterer ml. malerlærer og -elev
• ”Elev Lola: Får vi karakterer for opgaven?
• Lærer Agnete: Ja, I får karakterer for alt, hvad I
laver; men I skal ikke hidse jer op over
karaktererne. Det vigtige er, at I kan komme
videre på uddannelsen, og det kan I, hvis I ikke
har for meget fravær, og at I laver jeres
opgaver. Det kommer ikke an på karaktererne.
• Elev Lola: Jeg vil gerne have gode karakterer i
det hele undtagen i matematik.”

23. Hvad betyder det at have en
passende attitude?
• Det går på tværs af uddannelserne, at for at
eleverne kan bevæge sig fra at være en legitim
perifer deltager i undervisningen til at blive
fuldgyldigt medlem, skal eleverne kunne fremvise
en passende attitude. Det er
bemærkelsesværdigt, at dette også gør sig
gældende på maleruddannelsen på trods af, at
der her er en lav grad af fagstolthed. En passende
malerattitude omfatter blandt andet, at være
pertentlig med sig selv, bevæge sig hurtigt, og at
signalere engagement i undervisningen.

24. Hvilke vejledningsspørgsmål lægger et
fokus på attituden op til?
• Skal attitude gøres til et selvstændigt
diskussionspunkt i vejledningen?
• Skal unge i forbindelse med uddannelsesvalg
gøres bekendte med formelle såvel som
uformelle krav på uddannelsen?
• Hvor eksplicit skal vejleder være ifht. at informere
vejledte om de krav, som de skal indfri på
uddannelsen blandt andet mht. attituder?
• Er der etiske problemstillinger i at fokusere på
elevers attituder i en vejledningssammenhæng?

25. Referencer
• Bernstein, B. (2001c). Social konstruktion af pædagogisk diskurs. I L. Chouliaraki &
M. Bayer (Red.), Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt (S. 134-184).
København: Akademisk Forlag.
• Bourdieu, P. (2008). Habitus – en praktisk orienteringssans. Praktiske Grunde.
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab. Nr. 2 2008, s. 72-78. Oversat af
Anders Mathiesen fra Pierre Bourdieu, ”Habitus – A Sense of Place”, Conference in
Perth, Western Australia, September 2000. In Jean Hillier and Emma Rooksby
(eds.): Habitus – A Sense of Place. Hants, England: Ashgate Publishing Limited
2002.
• Lokaliseret 23.10.2014, på http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde2-2008-
samlet.pdf
• Bourdieu, P. & P. Thuillier (1997). En videnskab der griber forstyrrende ind. Samtale
med Pierre Thuillier. I P. Bourdieu (Red.), Men hvem skabte skaberne? Interviews
og forelæsninger (s. 24-99). København: Akademisk Forlag.
• Hvitved, L. (2014). Elevattituder på erhvervsuddannelserne. Ph.d.-afhandling.
København: Aarhus Universitet.
• http://pure.au.dk/portal/files/85693956/Elevattituder_p_erhvervsuddannelserne.
pdf