Vækst + kvalitet #4 - november 2011

2,931 views

Published on

I 4. udgave af magasinet Vækst+kvalitet sættes der fokus på bæredygtig forretningsledelse.

For mere info besøg www.ds.dk

Published in: Business
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,931
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
7
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Vækst + kvalitet #4 - november 2011

  1. 1. Crowne Plaza:»Vi vil være verdens mestbæredygtige hotel« vækst + kvalitet OL I LONDON 2012: Højere, hurtigere, stærkere – og mere bæredygtigt! Mads Øvlisen: »Erhvervslivet prioriterermagaSin #4novemBeR 2011 CSR trods krise« + CSR · FRemtidenS intelligente el · KvadRat: »vi haR et anSvaR« · BæRedygtigt ByggeRi SKal CeRtiFiCeReS · RuSland SpaReR eneRgi med danSK hJælp · poStevand til eu’S topmødeR
  2. 2. Bæredygtig forretningsledelse har i de senere år vundet indpas i dansk erhvervsliv og er blevet et vigtigt konkurrenceparameter. i dansk Standard har vi hjulpet en række virksomheder i gang med at forankre bæredygtighed i deresBære- organisationer. vi ved derfor også, at de gode intentioner ikke kan stå alene. Spørger man på direktions- fundsmæssigt ansvar: »man skal gå ind og se, hvad virksomheden laver,dygtighed gangene rundt omkring i landets hvordan relationerne til omverde- virksomheder, giver bæredygtighed nen er, og hvordan man kan arbejde først mening, når det kan aflæses på med samfundsansvar på en måde,og bundlinjen. som understøtter forretningen. det mange af de gode intentioner, vil i nogle situationer komme til at vi oplever i store og små virksomhe- betyde, at man måske skal drive virk-bundlinje der, har været til stede i årevis. det somhed på en lidt anden måde. eller er ikke nyt, at arbejdsgivere stræber oven i købet på en radikal anderle- efter at tage hensyn til miljøet, sikre des måde.«går hånd gode arbejdsforhold og skabe tætte i dansk Standard vil vi ger- relationer til lokalsamfundet. det ne understøtte den innovation og nye består i, at de gode intentioner vækst, der er nødvendig for fortsati hånd har fået et navn: CSR, bæredygtig- at bevare den danske velfærd. vi hed eller samfundsmæssigt ansvar har derfor udgivet en standard for indgår i dag i de fleste danske virk- samfundsmæssigt ansvar, dS 49001, somheders forretningssprog. som virksomheder kan blive certifi- det er på mange måder godt. ceret efter. det har højnet opmærksomheden verden står over for nogle store og løftet niveauet. men det er også udfordringer, som skal tackles, hvis en udfordring, fordi mange virk- vi skal opleve en fortsat vækst for somheder lader sig drive af drøm- kommende generationer. Jeg håber, men om at forbedre deres image at dette magasin vil inspirere og mo- og blive en mere attraktiv arbejds- tivere flere virksomheder til at for- plads. Skal samfundsmæssigt ansvar ankre samfundsmæssigt ansvar i en gøre en reel forskel, er det ikke nok forretningsstrategi, der omhandler at udnævne en CSR-ansvarlig og hele virksomheden. tag med, hent sætte nogle enkeltstående initiati- inspiration og få indsigt i, hvordan ver i gang. det skal forankres strate- bæredygtighed lever i det danske gisk. det skal flyde i virksomhedens samfund og erhvervsliv. vi har alle et hjerteblod. ansvar. Susanne Stormer, der er global CSR-chef i novo nordisk, siger i det- anne hasløv Stæhr te magasin om forankring af sam- adm. direktør, dansk StandardAnne Hasløv Stæhr,Dansk StandardFoto: Tine Harden2 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 3
  3. 3. OL i London 2012 Maersk Line: GapanalyseDe Olympiske Lege følger ny inter­national standard for bæredygtige på CSR vækstevents, ISO 20121. Og EU­topmødet iKøbenhavn går samme vej ... viser vej + kvalitet 12 18 34 6 22 »Vi vil være »Det har været interes­Udgivet af:Dansk Standard,Kollegievej 6, sant at se, at de virksom­2920 Charlottenlund verdens mest heder i mange lande, Fremtidenswww.ds.dk som overlevede denAnsv. redaktør: bæredygtige finansielle krise, har styr­ hotel« intelligente ket deres engagement iPalle Almar KnudsenRedaktion:Lane Markholt-Hansen, bæredygtighed.«Gunnar Lomborg,Hanne Dyrmann ogMorten AndersenKorrektur: Helen Købke »For mig er CSR-standarden overbygningen på vores hensigtserklæringer, fordi den gør det muligt at bevise, el Vi skal til at tænke helt anderledes på Mads Øvlisen at vi rent faktisk gør det, vi siger«og Ulrik PossLayout: Søren Damstedt, vores forbrug afTrefold Allan Agerholm, hoteldirektør elektricitet, hvis viForside: Mads Øvlisen for alvor skal værefotograferet af Kim Wendt. bæredygtige – detOplag: 43.000 eksemplarer skal smart grid hjælpe os med.4 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 5
  4. 4. med OL i London Foto: Scanpix2012 kan det klassiskeolympiske mottopassende udvides.legene giver Højere,debut til enny internationalstandard for hurtigere,bæredygtigeevents,iSo 20121. stærkere Anlæg der kan genbruges. Ved OL i London er der lagt stor vægt på at udnytte ek- sisterende faciliteter så vidt muligt samt at sikre sig, at– og mere de nye, der opføres, vil have en funktion fremover. Her det nyopførte olympiske atletikstadion.bæredygtigt! det kan have store uforudsete konsekvenser at drikke et glas rødvin sammen med en repræsentant for en stan- dardiseringsorganisation. det måtte lederen af arbejdet med at gøre londons kommende ol bæredygtigt sande tilbage i 2004: – hvad siger man, når man pludselig står sammen med en standardiseringsmand ved et møde, der handler om at forberede et bud på et ol? havde det været en af mine kolleger, var der nok ikke blevet sagt så meget, men nu var det sådan, at jeg følte stærkt for tanken om at gøre events mere bæredygtige og samtidig følte mig bloke- ret af, at der på det tidspunkt hverken var retningslinjer eller standarder at holde sig til, skriver david Stubbs fra loCog, london organising Committee of the olympic and paralympic games, i forordet til en ny bog ’making events more Sustainable’. ›6 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 7
  5. 5. Jamaicaneren Usain Bolt blev 3-dobbelt Foto: Polfoto guldmedaljevinder ved OL 2008 i Beijing. Han vandt bl.a. 100-meter-løb i tiden 9,69 sek. manden, som Stubbs mødte, var arnold pindar fra loCog udgør den største udfordring for den miljømæs- af affaldet enten skal genbruges, genanvendes ellerdet britiske standardiseringsinstitut, BSi. Sammen satte de sige bæredygtighed under selve ol. Samtlige locati- komposteres, mens de resterende 30 procent skal af-et arbejde i gang, som i første omgang mundede ud i den ons under arrangementet ligger i nærheden af offentlig brændes, så man trods alt får energi ud af det. dermed erbritiske standard BS 8901, der blev lanceret i 2007. Stan- transport. desuden er der gjort anstrengelser for at sikre ambitionen at sende »zero« til lossepladsen.darden blev også brugt ved certificeringen af klimatop- adgang for cyklende og gående. i invitationer opfordres – vi har fuld kontrol over faciliteterne og over ca-mødet Cop15 i København i 2009. BS 8901 bliver nu fa- deltagere og publikum til at benytte offentlig transport, teringvirksomhederne samt en kontrakt med en genan-set ud til fordel for en kommende international standard cykle eller gå. deltagerne indkvarteres tæt på de steder, vendelsesvirksomhed. det bliver et af de mest interes-for bæredygtige events, iSo 20121, der lanceres forud for hvor de skal konkurrere, så de kan vælge at gå til og fra sante lærestykker ved ol, vurderer phil Cumming.ol. legene i london skal certificeres efter denne inter- konkurrence eller træning. desuden bliver der gjort en stor indsats for at mind-nationale standard. det samme skal desuden danmarks Samme koncept er desuden benyttet ved de mange ske mængden af emballage både omkring fødevarer ogkommende eu-formandskab (se interview på side 10-11 forberedende møder. Fx står den på offentlig transport, andre produkter, der bruges ved ol. vel at mærke gældermed andreas Boor, udenrigsministeriet). når repræsentanter for den internationale olympiske ko- indsatsen ikke kun selve ol-apparatet, men også det sto- mite, ioC, hvert halve år kommer til london for at inspi- re antal virksomheder, der forsøger at udnytte opmærk-London skilte sig ud på bæredygtighed cere, hvordan forberedelserne skrider frem. somheden omkring ol til sideløbende arrangementer.muligheden for at certificere legene som bæredygtige i 2008 blev der afholdt en koncert med et publikumspillede en central rolle for, at london vandt ol-udbud- på ca. 40.000 i St. James’s park for at markere den of- Når projektørerne slukkesdet, mener david Stubbs: ficielle overdragelse af ol-værtskabet fra Beijing til lon- Selvom ol er en gigantisk begivenhed, rækker betydnin- – på det tidspunkt var tanken om bæredygtige don. Koncerten blev afholdt om dagen, så man sparede gen af iSo 20121 meget længere. på globalt plan omsæt-olympiske lege ret ny. holdet bag londons bud fornem- elforbrug til belysning, og den strøm, som skulle bruges ter eventindustrien for mange milliarder. Samtidig er detmede, at der lå et potentiale for at differentiere os, hvis til forstærkere og andet udstyr, blev produceret af solcel- ofte sådan, at mens en event tiltrækker sig massiv om-vi kunne nå længere end til bare at snakke om »grønne ler og generatorer drevet af biodiesel. tale, når den står på, er der minimal opmærksomhed, sålege«. vi var fast besluttede på at finde innovative må- et tredje fokuspunkt er at minimere mængden af snart projektørerne slukkes, og der skal ryddes op. derforder at skille os ud fra de konkurrerende bud. men selv tryksager. det sker blandt andet ved at forsyne deltagere glipper bæredygtigheden ofte, hvis man ikke sørger for athvis man lægger konkurrencemomentet til side, var ker- og publikum med elektronisk information så vidt muligt. sætte tingene i system, argumenterer david Stubbs:nepunktet, at der dengang manglede en officiel ramme, Samtidig vil der blive opsat et stort antal kurve, hvor del- – der er stærke forretningsmæssige argumentersom man kunne bruge til at gøre events bæredygtige i tagere og officials kan smide deres navneskilte, så navnet for at gøre events bæredygtige. For det første er der be-den fulde betydning af begrebet. kan skiftes ud og resten bruges igen. tydelige besparelser og effektiviseringer at hente på en mens mange stadig forbinder bæredygtighed med bæredygtig tilgang. For det andet har de fleste eventsisær miljø, har såvel BS 8901 som iSo 20121 en langt bre- Lossepladsen slipper brug for sponsorer, og virksomhederne er i stigende graddere tilgang. udgangspunktet er, at en megabegivenhed også omkring bespisningen af de mange deltagere og følsomme over for, hvordan sponseringen påvirker deressom et ol har store miljømæssige, samfundsmæssige gæster bliver der tænkt nyt i forhold til tidligere ol-ar- eget brand. hvis det håndteres rigtigt, kan partnerskaberog økonomiske effekter. når man rejser til byer, som har rangementer. arrangørerne forventer, at der skal serve- om bæredygtighed sikre vigtig ekstra lønsomhed for enhuset tidligere tiders olympiske lege, kan man ofte se sta- res ca. 14 millioner måltider på 40 forskellige locations i event.dioner og andre faciliteter, som er i en sørgelig forfatning. forbindelse med ol. Supplerende i det hele taget er det vigtigt, at man ikke kun be- læsning:de var dimensioneret i forhold til tre ugers aktivitet og har – events klarer sig generelt dårligt med hensyn til tragter en stor begivenhed som et ol som en udfordring ’Making Eventsikke senere kunnet trække publikum til i nær samme om- affald, og cateringbranchen har en tendens til at klare sig More Sustainable’ for bæredygtigheden, mener han:fang. ved ol i london er der lagt stor vægt på at udnytte særligt dårligt, siger phil Cumming, corporate sustaina- af Phil Cumming – på den ene side står vi med nogle ganske heftige og Fiona Pelham.eksisterende faciliteter så vidt muligt samt at sikre sig, at bility manager i loCog, til hjemmesiden for den britiske Køb den og andre mulige indvirkninger, men på den anden side har vi ogsåde nye, der opføres, vil have en funktion fremover. fødevareindustri. standarder på en særlig platform, som giver mulighed for at kommu- webshop.ds.dk ifølge phil Cumming formår mange events blot at nikere om bæredygtighed til nye målgrupper. det er enOlympisk komite tager bussen genanvende omkring 15 procent af det affald, som ska- vigtig chance, som må gribes. de færreste traditionellevalget af stadioner og andre faciliteter hænger desuden bes, mens de sidste 85 procent havner på lossepladsen. kampagner om bæredygtighed har mulighed for at nå såtæt sammen med spørgsmålet om transport, som ifølge Komiteen bag london 2012 har som mål, at 70 procent langt ud.8 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 9
  6. 6. Foto: Kim Wendt Postevand til ISO 20121: danmark bliver det EU’s topmøder når ministre og embedsmænd fra medlemslandene og eu’s administration mødes i København under det kom- første land, der går mende danske formandskab, vil der være postevand til efter at få certificeret møderne i stedet for de traditionelle flasker. det er et ek- sempel på konsekvenserne af, at danmark går efter cer- et eu-formandskab tificering af eu-formandskabet efter den kommende in- som bæredygtigt. ternationale standard for bæredygtige events, iSo 20121, der forventes lanceret i juni 2012 op til ol i london. – ved at efterleve iSo 20121 sikrer vi os, at vi får tænkt vores processer igennem på en meget strukture- ret måde, siger fuldmægtig i udenrigsministeriet andreas Andreas Boor, fuldmægtig Boor, som er ansvarlig for bæredygtighedscertificeringen – nogle af os, der forbereder formandskabet, ar- i Udenrigsministeriet, er af danmarks kommende eu-formandskab. bejder direkte med bæredygtighed. men når man bruger ansvarlig for bæredyg- tighedscertificeringen af – mange af de ting, vi ender med at gøre, ville vi standarden, opdager man, at det er der i virkeligheden Danmarks kommende EU- temmelig sikkert have gjort alligevel, men fordelen er, at mange af de andre, der også gør! Bæredygtighed spæn- formandskab. her bliver du tvunget til at tænke en ekstra gang over, der jo bredere end at tage hensyn til miljøet. Fx er man hvorfor du gør tingene på netop den måde. For at tage ikke bæredygtig, hvis man ikke sørger for at passe godt et eksempel har valget af transportform for de mange på sine penge. personer, der er involveret i formandskabet, store konse- kvenser for bæredygtigheden af arrangementet. Et mønster af bæredygtige valg i forbindelse med Cop15 blev der gennemført en række Inspireret af klimatopmøde meget synlige bæredygtige initiativer. For eksempel var ideen om at certificere eu-formandskabet som bære- 75 % af maden økologisk, deltagerne spiste med en- dygtigt udspringer af danmarks erfaringer med at arran- gangsbestik fremstillet af nedbrydelig majsstivelse, og de gere Fn’s klimatopmøde Cop15 i 2009. topmødet blev fik mulighed for at rejse gratis med metro, bus og S-tog. certificeret efter den britiske standard BS 8901, der er man skal ikke forvente lignende initiativer ved formand- forløberen for den nye internationale standard. skabet, siger andreas Boor: med ca. 33.000 politikere, embedsmænd, journali- – nej, det er ikke på tegnebrættet – temaet for ster og ngo-repræsentanter samlet i og omkring Bella Cop15 var jo klima, derfor var der en del særlige initiati- Centeret i København var klimatopmødet en meget stor ver. men efter Cop15 er der nogle ting, som er blevet helt begivenhed. ingen enkelt begivenhed under det halvt år naturlige for os. For eksempel vil der ikke være flaskevand lange eu-formandskab bliver lige så stor, men til gen- til møderne ved formandskabet. det er slet ikke nødven- gæld bliver der en lang række events, som bl.a. omfatter digt i betragtning af den høje kvalitet af drikkevandet i 90 embedsmandsmøder og syv ministermøder. danmark. For mig er det samtidig et godt eksempel på, – det er klart, at man skal træffe et stort antal valg hvad standardisering af bæredygtighed handler om. det i forbindelse med formandskabet. For hvert valg er du flytter jo ikke så meget, at man gennemfører noget en nødt til at vurdere den risiko, der ligger i de enkelte mu- enkelt gang. men hvis man indfører noget og lader det lige løsninger. her tænker jeg både på sikkerhed, miljø og blive en del af mønstret fremover, så får det virkelig be- respekt for de involverede – både for de mennesker, der tydning. det samme gælder mange andre områder af arbejder med at stable arrangementerne på benene, og vores indkøbspolitik. det fine er, at det er nogle ting, vi for alle vores gæster. Standarden for bæredygtige events ikke overvejer længere, men hvor det er blevet helt na- iSo 20121 sikrer, at vi inddrager alle de relevante para- turligt for os at træffe de bæredygtige valg. metre, inden vi træffer vores valg, siger andreas Boor. 10 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 11
  7. 7. Vi har bedt tre virksomheder fortælle om deres arbejde med den nye CSR-standard: »Vi vil væreBag den strømlinedefacade gemmer sig enbygning, der sætterhelt nye standarder forbæredygtigt design, verdens mestarkitektur og service. bæredygtige hotel« Crowne plaza mærkningsordninger og anprisnin- ger af produkters og virksomheders Standarden sætter system og doku- mentationskrav på virksomhedernes Copenhagen etiske og miljømæssige profil vinder CSR-arbejde og sikrer samtidig lø- towers, der lagde frem i hobetal i disse år, hvor CSR for alvor er blevet big business. bende forbedringer af CSR-indsat- sen. hus til regerings- den grønne profilering sælger forhandlingerne i godt. men den stiller også krav til, at Mere end hensigts­ der er konkret handling og kvalitets- erklæringer september 2011, krav bag de fancy hensigtserklærin- det er ikke første gang, at det hæ- bliver formentlig ger, mener allan agerholm, der er derkronede hotel går forrest, når det det første hotel i hoteldirektør på et af verdens mest klimavenlige hoteller, Crowne plaza gælder samfundsmæssige initiativer. Crowne plaza Copenhagen towers verden, der bliver Copenhagen towers. derfor går den kan allerede bryste sig af at være CSR-certificeret, målrettede hoteldirektør nu efter det ultimative kvalitetsstempel inden for først og størst i et par respektindgy- dende grønne kategorier: Første – og som dermed CSR – en CSR-certificering, der skal og stadig eneste – hotel i danmark, kan dokumen- dokumentere, at hotellet lever op til som lever op til standarderne i eu’s nogle væsentlige krav inden for en green Building programme og det tere CSR-arbejdet række områder: danske bygningsreglement for lav- på en troværdig – For mig er CSR-standarden energiklasse ii. Største bygningsin- måde. overbygningen på vores hensigtser- klæringer, fordi den gør det muligt tegrerede solcellepark i nordeuropa. og første hotel i danmark, der har at bevise, at vi rent faktisk gør det, underskrevet un global Compact. vi siger, udtaler hoteldirektør allan ikke desto mindre har allan agerholm, der i september igangsat- agerholm længe søgt efter et værk- te den proces, der skal lede frem til tøj, der gør det muligt at dokumen- certificeringen i sensommeren 2012. tere hotellets realiserede samfunds- CSR-certificeringen er baseret orienterede virkelighed: på dansk Standards ledelsessystem – Jeg har underskrevet masser for samfundsmæssigt ansvar, der er af hensigtserklæringer. og vi fortæl- Foto: Crowne Plaza Copenhagen Towers beskrevet i standarden dS 49001. ler vidt og bredt om vores måde ›12 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 13
  8. 8. at drive hotel på en miljømæssig, inde for. det her er der styr på, sigersocial og økonomisk bæredygtig allan agerholm, der ikke har megetmåde. nogle af tingene kan vi bevi- tiltro til dem, der forsøger sig medse, fx energiforbruget på bygningen. ord, men ikke handling:det er ikke særlig svært. men der er – Jeg tror, at dem, der drillerogså meget af det, jeg går og siger, os ved at komme med useriøse an-som jeg ikke kan bevise i dag. og det prisninger og store armbevægelser,generer mig, fortæller allan ager- vil blive taget i det med tiden, sigerholm, der har store forventninger til allan agerholm, der forventer, atcertificeringsprocessen. standarden vil medvirke til at rydde – Som køber er det umuligt op i branchens brodne kar. en ind-at gennemskue, hvem er hvad, og sats, som forbrugerombudsmandenhvem lyver, når de kalder sig bæ- indledte i sommeren 2011, hvor hanredygtige. når vi er færdige og står skærpede vejledningerne på om-med certifikatet i hånden, kan vi sige, rådet. i de reviderede vejledningerat vi i hvert fald ikke er en af dem, fremgår det, at der er konsekven- »Som køber erder ikke er til at stole på. For det harvi haft folk inde at tjekke, forklarer ser for de virksomheder, der kalder sig grønne, miljørigtige, bæredyg- det umuligt atallan agerholm. tige eller Co₂-neutrale uden at være gennemskue, det, og behovet for dokumentation hvem er hvad,Plads til forbedringer skærpes.ud over at få udfordret postulaterne og hvem lyver,er CSR-certificeringen ifølge allan Vil tiltrække kunder når de kalder sigagerholm en god anledning til at fåtjekket hotellets processer i forbin- Crowne plaza Copenhagen to- wers har fra start bygget på en idé bæredygtige.delse med kvalitet, arbejdsmiljø og om at levere førsteklasses hotelop- når vi er færdigemiljø – til glæde for både hotelgæ-ster og medarbejdere: levelser og samtidig gå forrest, når det handler om at drive hotel på en og står med – det passer mig utrolig godt, miljømæssig, social og økonomisk certifikatet iat jeg nu får udfordret mine argu- bæredygtig måde. hotellet rum- hånden, kan vimenter. derudover får jeg forhå- mer således al den moderne kvalitet,bentligt trimmet og strammet op komfort og service, man som gæst sige, at vi i hvertder, hvor der kan være nogle afvi- forventer – men uden at være gået fald ikke er en af et vigtigt beslutningsparameter i dag Frem i lyset og bidrage til at skabe forankring oggelser – store som små. Jeg ved framin gæstetilfredshedsmåling, at jeg på kompromis med de bæredygtige løsninger. og der har vist sig at være dem, der ikke er til og vil blive det endnu mere frem- over, siger allan agerholm. Crowne plaza Copenhagen towers har allerede taget hul på den omfat- synlighed, ikke mindst internt: – Jeg håber, at vores tanke-har tilfredse gæster, det er jo ikke det god forretning i netop denne tanke- at stole på. For det han har brugt lidt over 30 mio. tende proces, der følger med en cer- gang vil komme til at fylde meresamme, som kvaliteten ikke kan blivebedre, siger allan agerholm. gang – på trods af de forpligtelser, der følger med. Satsningen og pio- har vi haft folk kr. ekstra på miljøforbedrende og energireducerende tiltag – og det har tificering. der skal indføres en række procedurer og en klar rolle- og ar- for folkene på gulvet, for det er jeg ikke sikker på, at det gør i dag. og så det samme gælder målinger af nerarbejdet er det hele værd – og inde at tjekke.« været en god investering: bejdsfordeling inden for organisa- håber jeg, at det vil få folk til at en-arbejdsmiljøet på hotellet, også her måske ligefrem nødvendigt for at Allan Agerholm, hoteldirektør, – det koster os ikke noget at tionsledelse, menneskerettigheder, gagere sig i fx arbejdsmiljøarbejdet.vil der ifølge allan agerholm altid tiltrække kunder, mener allan ager- Crowne Plaza Copenhagen Towers gøre det her, fordi besparelsen på arbejdsforhold, miljø, god forret- Jeg har jo ingen anelser om, hvilkevære plads til forbedringer: holm: drift og energi er så stor, at den be- ningsskik, forbrugerforhold og lokal besværligheder opvaskeren har. det – nu får jeg det eftertjekket. – For tre år siden var bære- taler sig for investeringen. men det samfundsudvikling og -involvering. håber jeg vil komme frem i lyset –og så får jeg en validering. et stem- dygtighed ikke i top ti i virksomhe- kræver, at man fra start er villig til at hotellet har ansat en CSR-chef, og jeg er parat til at tage konsekven-pel, hvor jeg udadtil kan sige til mine ders bevidsthed, når de skulle vælge investere i de rigtige løsninger, siger der står i spidsen for projektet. dansk sen og udarbejde handlingsplaner,kunder primært, men også mine hotel. i dag er det i top fem. der er allan agerholm. Standards CSR-konsulenter vil lø- så vi kan få løst de udfordringer, dermedarbejdere: det her kan vi stå ingen tvivl om, at bæredygtighed er bende rådgive undervejs i projektet må være, siger allan agerholm.14 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 15
  9. 9. Foto: Jesper Westley5 skarpe om samfundsmæssigt ansvar til Susanne Stormer,global chef for bæredygtighed i novo nordiskKan det retfærdiggøres, at en forret- Novo Nordisk er blandt mange kendt den tredobbelte bundlinje betyder for Novo Nordisk har deltaget i udviklingen man så nu, og det skal man selvfølgelig Og så er det selvfølgelig altafgørende, atningsmæssig beslutning har en omkost- for at være grand old man, når det vores medarbejdere. Det gælder i daglig- af standarden for samfundsmæssigt også. Hvis man gør noget, der gavner ledelsen tager ejerskab på det. Der skalning for miljøet, hvis den er til større for- kommer til samfundsmæssigt ansvar. dagen, hvor beslutninger udfordres, hvis ansvar ISO 26000 – hvad kan man bruge samfundet, skal man også have point for være et signal fra ledelsen om, at det erdel for mennesker? Eller kan der findes Hvordan har samfundsmæssigt ansvar de ikke tager hensyn til både mennesker, den til? det. Det siger sig selv. Problemet er, hvis noget, man prioriterer. Så kan man fraen måde, hvor det hele går op i en højere udviklet sig i alle de år, I har beskæftiget miljø og forretning, og det gælder i kon- Jeg tror, at mange virksomheder det er det, der skal drive det. Hvis man gør ledelsen få det forankret i virksomhedensenhed? Den slags spørgsmål bliver jer med det? krete indsatsområder som fx vores klima- kan få meget ud af at bruge standarden det for at opnå et bedre omdømme fx. Så rutiner og processer.ofte stillet hos Novo Nordisk, der siden Tidligere handlede det meget og miljøarbejde, hvor resultaterne i høj som inspiration til, hvad det er, man skal er det, at det bliver en efterrationalisering, Dér kommer ISO 26000 ind imidten af 1990’erne har arbejdet efter om, at man skulle kunne gøre rede for, at grad skyldes engagerede medarbejdere. se på og have styr på som virksomhed. og så går man efter de mest synlige ak- billedet og kan understøtte, hvordan manprincippet den tredobbelte bundlinje. man ikke skadede miljøet og ikke havde Vi har også et medarbejder- Det er en rigtig god ramme til at arbejde tiviteter frem for måske at gøre det, som gør det i praksis. I praksis betyder det, at biote- arbejdsmiljøproblemer. I dag er det mere program, TakeAction, som opfordrer til med samfundsmæssigt ansvar. Den kom- ville være det rigtige i et samfundsmæs-kvirksomheden stræber efter at være og mere et spørgsmål om at se virk- frivillige aktiviteter i lokalområdet eller mer også ind i et landskab, hvor der sker sigt perspektiv.økonomisk, socialt og miljømæssigt somhederne som en aktør i et samfund, med fokus på aspekter af vores forretning rigtig meget andet, bl.a. på rapporterings- En anden udfordring er, at Få rådgivning om CSR. Kontakt CSR-ansvarlig. Novo Nordisk udarbejder i hvor vi kan have et positivt eller negativt – ofte i form af oplysning og uddan- siden. Det kan godt være, at man som jo flere virksomheder, der siger, at de konsulent Charlotte Trap-Kinberg påøjeblikket en række businesscases, der bidrag uden for vores egen fabrikslåge så nelse om forebyggelse og behandling af virksomhedsledelse vil blive forvirret over arbejder med CSR og rent faktisk også 50 49 05 75 eller ctk@ds.dkskal belyse muligheden for at forbinde et at sige. Derfor er der rigtig meget fokus på diabetes. For et par år siden havde med- de mange initiativer. Der tror jeg, at ISO gør det, jo mere vil man se, at offentlig-forretningsmæssigt rationale med et øn- det samfundsøkonomiske perspektiv. Vi arbejderne mulighed for at arbejde tre 26000 er et godt sted at starte. Standarden heden vil efterspørge evidens på, at detske om at bidrage til et mere bæredygtigt er nødt til at agere som borgere i verdens- uger på en diabetesklinik i Tanzania. Det er baseret på en bred stakeholderinvolve- så faktisk også gør en forskel. Man kansamfund. Senest har Novo Nordisk fået samfundet, og vi er nødt til at genskabe var utroligt tankevækkende at høre dem ring. Som virksomhedsleder er man der- lidt polemisk sige, at hvis det virkeligforetaget en gapanalyse efter den inter- balancen i den verden, vi har. fortælle om, hvordan deres oplevelser fik for nødt til selv at definere sit eget ståsted var sådan, at der kom noget godt ud afnationale standard for bæredygtighed En anden tendens omhandler betydning for, hvordan de så på deres og så bruge standarden til at se sine egne de gode initiativer, som rigtig mangeISO 26000 af Dansk Standard. den danske fortolkning af CSR, nemlig arbejde herhjemme i et helt nyt perspek- aktiviteter med andres øjne. Jeg tror ikke, virksomheder gør, så vil man kunne se, det forretningsdrevne samfundsansvar, tiv. Som en sidegevinst viste det sig, at at man skal tro, at man kan efterleve den at samfundet blev mere bæredygtigt, at som gør meget ud af at understrege, at de folk, der rejste derned, ikke bare fik en fra a til z. det blev et mere ligeværdigt samfund, at samfundsansvar betaler sig: At man får et kanon oplevelse, de fik også styrket nogle Vi har lige fået lavet en gap- der var rum til økonomisk vækst. Men det bedre omdømme, og at man er en mere kompetencer, de normalt ikke bruger i analyse af Dansk Standard. Den viste, at ser vi jo ikke. Tværtimod ser vi, at mange attraktiv arbejdsplads. Det er alt sammen deres job. Jeg synes, at rekrutteringen til der er rigtigt meget meningsfuldt for os ting går den forkerte vej. Måske er der to meget rigtigt. Mange køber CSR-ideen af Tanzania er et godt eksempel på noget, at gøre. Noget vi kan sætte i værk, enten spørgsmål, man kan spørge sig selv om i den grund og sætter løsrevne projekter du kan kalde klassisk CSR-arbejde, som med det samme eller med tiden. Til andre fremtiden: Gør vi de rigtige ting, og gør vi i gang. Det er ikke en holdbar løsning. bestemt har en værdi. ting måtte vi sige, at det ikke giver me- nok af det? Kan samfundsmæssigt ansvar I stedet skal man gå ind og se på, hvad Men det er samtidig vigtigt at ning for os. På den måde er man nødt til løse de problemer, vi har? virksomheden laver, hvordan relationer- sige, at hvis sådanne initiativer står alene, at forholde sig bevidst til standarden. ne til omverdenen er, og hvordan man så misser man en vigtig pointe. Nemlig Har du et godt råd til de virksomheder, kan arbejde med samfundsansvar på en at det er vores opgave som virksomhed at Hvilke udfordringer ser du generelt for der vil arbejde med CSR? måde, som understøtter forretningen. Det sikre, at mennesker over hele verden får samfundsmæssigt ansvar i fremtiden? Man skal starte med at finde ud vil i nogle situationer komme til at betyde, den medicin, de har brug for til en pris, de I den allernærmeste fremtid tror af, hvad samfundsansvar er, hvad det at man måske skal drive virksomhed på kan betale. Og at vi derfor skal sørge for, jeg, at den største udfordring på dansk betyder for vores virksomhed, og hvor en lidt anden måde. Eller oven i købet på at vores prisstruktur, distributionssystem, grund er, at det bliver en legitimerings- vi kan bidrage. Hvor er det strategiske en radikal anderledes måde. kvalitet og produktudbud er gearet til det. proces, hvor mange vil sige: »Vi gør alle match mellem det, vores virksomhed gør, Dét er den egentlige samfundsansvarsop- de her gode ting, derfor skal I kunne lide og det, vi kan bidrage med? Når man har Hvilke CSR-tiltag har gjort størst indtryk gave for os, og det er ikke et projekt, men os.« Danske virksomheder har historisk gjort det, ville jeg vælge at koncentrere på dig? en del af vores forretning. set gjort rigtig meget, som man sagtens mig om én eller meget få ting, hvor man Det har været utroligt bekræf- kunne betegne som CSR, men har ikke så kan gøre en indsats. Det skal have tende at se, hvor meget princippet om kommunikeret så meget om det. Det gør noget at gøre med kerneforretningen.16 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 17
  10. 10. Foto: Maersk Line Maersk Line: »Jeg vil som virksomhedsleder nok spørge mig selv: Får vi nu det vigtigste med? og hvordan Gapanalyse bidrager CSR til vores forretning?« på CSR viser vejmaersk line har maersk line gennemførte i 2009/10 en omfattende strategiproces for ifølge helene Regnell er det et godt værktøj til at strømline proces-valideret sin sustainability, der omhandlede in- sen, så man – med helenes egnebæredygtigheds- terview med en bred vifte af inte- ord – kommer rundt i alle hjørner- ressenter, inklusive en stor mængde ne, i stedet for bare at støvsuge der,strategi ud fra en kunder. det førte til en række fokus- hvor der er gangarealer:sammenligning områder, som director of corpo- – CSR-arbejdet kan megetmed den internati- rate responsibilty helene Regnell og hendes CSR-afdeling siden har ar- nemt blive ad hoc, hvor man prøver at arbejde med de ting, der nu kom-onale standard for bejdet med for hele tiden at udvikle mer op til overfladen, i stedet for atsamfundsmæssigt og styrke maersk lines samfunds- mæssige ansvar. en indsats, der skal arbejde strategisk med CSR. Jeg vil som virksomhedsleder nok spørgeansvar, iSo 26000. sikre, at shippinggiganten konstant mig selv: Får vi nu det vigtigste med?Resultaterne skal har fokus på de vigtigste CSR-om- og hvordan bidrager CSR til vores råder. forretning? Standarden kan hjælpedanne grundlag da helene Regnell hørte om med at besvare disse tvivlsspørgs-for den fremtidige den internationale standard for sam- mål. den tager én igennem alt, hvadCSR-indsats. fundsmæssigt ansvar, iSo 26000, besluttede hun at få dansk Stan- der kan være relevant, fortæller he- lene Regnell, der især har brugt iSo dards konsulenter til at teste maersk 26000-gapanalysen til at validere lines sustainabilitystrategi i forhold det arbejde, der allerede er i gang: til standardens indhold. – valideringen er værdifuld, Standarden var ifølge helene når vi kommunikerer eksternt; vi kan Regnell interessant for maersk line, sige, at det ikke bare er os selv, der Maersk Line er verdens førende fordi den er resultatet af global kon- har stukket en finger i jorden. dansk containerrederi. Hvis sensus mellem eksperter fra over 100 Standard har været inde over og be- alle Maersk Line containers bliver lande, der repræsenterer seks for- kræftet os i, at vi har set rigtigt, siger stablet oven på skellige interessentgrupper. de har helene Regnell, der vil bruge anbe- hinanden, vil de nå i standarden formuleret, hvad sam- falingerne fra dansk Standard som 2500 km op i luften. Det svarer til at stable fundsmæssigt ansvar er, og hvordan input, når strategien skal revideres i 8.555 Eiffeltårne oven organisationer kan arbejde med det. de kommende måneder. › på hinanden.18 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 19
  11. 11. Helene Regnell, director of corporate responsibility i Maersk Line. tage stilling til, og hvad de bør gøre nene, og vi tror, at det også vil føre til for at kunne sige, at de er en sam- lavere priser på importerede varer. fundsmæssigt ansvarlig virksomhed, siger Charlotte trap-Kinberg. CSR er win­win ’en win-win-situation’ kalder maersk CSR skal leve i forretningen lines CSR-chef helene Regnell hi- helene Regnell og hendes CSR-hold storien fra Congo, og et mønsterek- er nået langt og har stadig store pla- sempel på, at CSR og forretningsud- ner for fremtiden. hun håber nu, vikling sagtens kan gå hånd i hånd. at flere virksomheder vil komme CSR-dagsordenen handler ifølge Maersk Line derhen, hvor CSR ikke bare er ’risk- hende ikke længere kun om den ri- Bæredygtighedsstrategi management’, men hvor det er en siko, der kan være forbundet med måde at tale til kunderne på. hun er fx skibsbyggeri i Korea, den er i dag Maersk Line har en ambitiøs vision om at påtage sig industrielt lederskab, også når allerede selv godt i gang med at få blevet langt mere raffineret: det drejer sig om bæredygtighed, og de kædet bæredygtighed og forretning – gennemsigtigheden er med har derfor givet deres interne og eksterne interessenter tre løfter, som strategiens sammen: medier som facebook og twitter ble- succes vil blive vurderet ud fra: – drømmen for sustainability- vet så stor, at man er nødt til at tage enheden i maersk line er, at CSR ansvar, hvis man er et stærkt brand. 1. Vi forpligter os til at blive vores kunders første valg ved at give skal leve i forretningen og være den det gælder også i en b2b-industri dem bedre og mere miljøeffek- enkelte leders ansvar. et eksempel som vores, siger helene Regnell, der tive valg i forsyningskæderne. er en historie fra Congofloden, hvor bl.a. bygger sin påstand på den kun- 2. Vi forpligter os til at hæve over- den privatiserede havnemyndighed deundersøgelse, som maersk line liggeren ved løbende at bringe sidste år stod over for en kæmpe udførte i forbindelse med udviklin- resultater af bæredygtighed op, nå næste niveau og presse på for udfordring med store konsekvenser gen af den nye sustainabilitystrategi: at få højere standarder. for industrien og lokalbefolkningen. – vores kunder fortalte os, at viCSR Metoder skal afprøves siger Charlotte trap-Kinberg og un- 3. Vi forpligter os til at styrke vores vandet i passagen til flodens to hav- i højere grad skal sætte os i kundensCorporate Social Responsibility (CSR) eller Charlotte trap-Kinberg har som derstreger, at standarden også er et organisation og indarbejde ne var så lavt, at skibene enten skulle sted og agere b2c-forretning for atpå dansk, Virksomheders Sociale Ansvar, bæredygtighed i Maersk Linesbetegner virksomheders arbejde med CSR-konsulent i dansk Standard brugbart redskab for mindre og mel- være meget små eller sejle uden fuld forstå deres behov. på den måde kultur, tankegang og handlinger.sociale, etiske og miljømæssige forhold været med til at udarbejde gapana- lemstore virksomheder, der vil struk- last. Begge dele var dyrt for shipping- bliver afstanden fra kunderne til pro-både lokalt, nationalt og internationalt. lysen til maersk line. hun glæder sig turere deres CSR-indsats: For at sikre, at integreringen af bæredyg- industrien og problematisk for lokal- ducenterne i værdikæden mindreCSR-indsatser kan antage mange forskel- tighedsstrategien i kerneforretningenlige former og varierer alt efter virksom- over maersk lines konstante fokus – mange virksomheder har i bliver vellykket, forankres bæredygtighed befolkningen, der til daglig må leve og mindre, siger helene Regnell, oghedens størrelse, produkter, interessenter, på at udvikle deres CSR-indsats: dag overordnede retningslinjer re- på det højeste ledelsesniveau i Maersk med, at udgifterne til transport udgør når man er en vigtig del af kunder-kompetencer og målsætninger. Fælles Line under den tekniske direktør medfor indsatserne er, at de sigter mod at – Én ting er at starte en CSR- lateret til samfundsmæssigt ansvar, 50 % af priserne på basale varer. nes værdikæde, så forventer kun- direkte reference til den administrerendeforbedre forholdene for de mennesker og proces i en virksomhed, en anden er men disse er ikke altid tilstrækkelige maersk line var en af de virk- derne, at vi lever op til vores del af direktør.omgivelser, der bliver berørt af virksom- at forfine og strømline processerne til at sikre, at en virksomhed lever op En dedikeret gruppe på 15 somheder fra shippingindustrien, CSR-ansvaret. Kunsten er så at løftehedens aktiviteter. personer har ansvaret for at udvikle den og på den måde sikre, at man hele til de krav og forventninger, som in- globale strategi og facilitere implemente- der mærkede problemerne på egen niveauet for alle de relevante CSR- tiden er på rette kurs. det synes jeg, teressenterne har til organisationen. ringen af nøgleprogrammer. Maersk Line krop og samtidig så udfordringerne parametre, samtidig med at man har derudover et omfattende netværk af at maersk line er utroligt gode til. de CSR-standarden giver vejledning i i lokalområdet. Containerrederiet arbejder på at integrere CSR i den kontakter og ambassadører for bæredyg- lægger en masse energi i at afprøve principper, kerneområder og emner tighed i de centrale regioner. valgte derfor at indgå et joint ven- forretningsmæssige del af virksom- forskellige metoder til at forbedre inden for samfundsmæssigt ansvar ture med den lokale havnemyndig- heden. der er vi ikke endnu, men deres CSR-indsats. på den måde er og i måder, hvorpå samfundsmæs- hed, hvor maersk line bidrog med som historien fra Congo viser, så er det lykkedes dem at komme rundt sig ansvarlig adfærd kan integreres startkapital til udgravningen af flo- der et rigtig godt grundlag at bygge om deres CSR-arbejde og få det i en organisation. virksomheden får den mod lavere tariffer. initiativet har videre på. struktureret mest hensigtsmæssigt, således en tjekliste over, hvad de bør allerede medført mere trafik til hav-20 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 21
  12. 12. Foto: Kim Wendterhvervsmanden mads øvlisen harom nogen været med til at sættebæredygtighed på dagsordnen idanmark. For ham er begreber sommenneskerettigheder, arbejdsmiljø- »Vi harforhold, god forretningsskik og lokalsamfundsudvikling og involvering ligeså selvfølgelige som debet og kredit. en unik chance for at ændrelænge før ord som samfundsansvar, bæredygtighed ogCSR vandt indpas i det danske sprog, talte den tidligerenovodirektør og forkæmper for den tredelte bundlinje, verden«mads øvlisen, om, at også bløde værdier skulle kunnemåles og dermed tælles med på bundlinjen. at bæredygtighed allerede dengang, tilbage i1970’erne, fyldte meget i mads øvlisens ledelsesstil, skyl-des ifølge ham selv en forpligtelse, som han blev opdra- sådan måde, at man kan hjælpe nogle af de mennesker,get med i novo nordisk. så deres problemer mindskes, ja, så har man jo også en – Jeg voksede op i en virksomhed, hvor der var en pligt, siger mads øvlisen.holdning til, at man ikke bare kunne sætte sig ned og lavesin virksomhed og bruge af samfundets ressourcer. du Pligten kalder stadighavde en forpligtelse over for samfundet i den måde, du i dag har mads øvlisen rundet de 70 år og er formelt setdrev din virksomhed, fortæller mads øvlisen, der ledede pensionist. hans mange poster vidner imidlertid om eten af de første virksomheder i danmark, der oprettede en engagement, der rækker ud over det sædvanlige: Sidenmiljøafdeling, indførte grønne regnskaber, og som den 2009 har han været formand for Rådet for samfundsan-første udarbejdede miljørapporter. svar. han er også adjungeret professor i virksomheders men erhvervsmandens fremsynede idéer og initiati- sociale ansvar ved CBS og medlem af bestyrelsen forver blev også drevet af mere personlige tanker og ople- united nations global Compact, new york. For nylig blevvelser: han hædret for sit store arbejde med at styrke virksom- – i min familie har det altid været meget væsentligt, heders sociale ansvar, da han vandt prisen i kategorienat alle mennesker, som menneskerettighedserklæringen for »danmarks mest bæredygtige virksomhedsleder, po-siger, er født lige i respekt og værdighed. når man lever litiker eller beslutningstager.«i en international forretningsverden, kan man ikke undgå Forpligtelsen til at medvirke til at løse nogle af deat se, hvor mange steder dette ikke håndhæves. og når globale problemstillinger hænger øjensynligt ved:man så har muligheden for at bruge sine kræfter på en – det handler om, på en eller anden måde at få ›22 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 23
  13. 13. »det har været interes- sant at se, at de virk-mindsket forskellene mellem os, der har, og de mange der somheder i mangeikke har, så problemer med sult, fattighed, kønsdiskrimi- lande, som overlevede den finansielle krise, har Ruslandnering, analfabetisme bliver reduceret. det kan regeringerikke gøre alene, det kan civilsamfundet ikke gøre alene, styrket deres engage-det kan virksomheder ikke gøre alene, men vi kan gøre ment i bæredygtighed.«det, hvis vi går ind i partnerskaber, siger mads øvlisen.Topledelserne skal medder er sket meget på den bæredygtige agenda siden sparer energi med danskøvlisens tid hos novo nordisk. ’Spejderdrengen fra Bag-sværd’ kalder han sig selv med et ydmygt smil, når han en ny internationalser, hvordan hans efterfølgere i novo nordisk og novo- standard for energi- hjælpzymes i dag er blevet internationalt anerkendt for deresindsats. men også når han kigger på det øvrige danske stadigvæk således herhjemme, at 8 ud af 10 siger, at de beskæftiger sig med samfundsansvar. engagementet er ledelse kan få stor betydning forerhvervsliv anno 2011, er han positiv og realistisk: der stadigvæk, siger mads øvlisen, der for nylig talte med det globale energiforbrug og – der er en meget stor opbakning omkring rap- lederen af pRi, un global Compact’s platform principles dermed for vores klima på jorden.portering i danmark. og det afspejler, at samfundsansvar for Responsible investment.er blevet en del af hverdagen for danske virksomheder. – han sagde, at finanskrisen i hvert fald havde lærtJeg synes også, at det er vigtigt at erkende, at man ikke de institutionelle investorer, at man skulle se på ledelserer der endnu. det er afgørende, at topledelsen viser, at gennem den tredelte bundlinje. Finansverden ser efter energiforbruget på kloden er en- de at være med. det kan få vidtræk-den tager hensyn og samtidig påtager sig en risiko, der er den største finansielle bundlinje. men man har fundet ud ormt, og det vokser dag for dag. kende konsekvenser for det globaleforbundet med at løse samfundets problemer. det drejer af, at virksomheder, som ledes efter den tredelte bundlin- -25% vækst er kodeordet – også i krise- energiforbrug og dermed også forsig ikke om, at topledelsen siger: ’ih, hvor er vi gode.’ det jes principper, præsterer bedre resultater over tid – både tider – og vækst kræver energi. det det globale Co₂-udslip.drejer sig om, at topledelsen giver hele virksomheden hvad angår vækst i indtjening og vækst i markedsplace- internationale energiagentur, iea,mandatet til at tænke på den her måde og handle på den ring – end de andre, siger mads øvlisen. skønner, at verdens energiforbrug For meget spildher måde, siger mads øvlisen. frem til 2030 vil vokse med 40 pro- Rusland er storforbruger af energi. han husker stadig, at det i begyndelsen i Bagsværd Udfordringen er smv’erne cent, og ikke mindst lande som Kina det er en kendt sag, at eksempel-var en udfordring for ham at få bestyrelsen med, og at en af de udfordringer, øvlisen ser i dag, omhandler de vil i den kommende tid være en af vis på områder som kraftværker oghan bl.a. måtte snige punkter om bæredygtighed ind på små og mellemstore virksomheder, der udgør ca. 95 % af verdens store energiforbrugere. fjernvarme er der et stort energispild,dagsordenen, fordi man kun var vant til at se på økonomi de danske virksomheder. Som underleverandører til de i danmark har vi i en årrække som med effektiv energiledelse kun-og andre fortrinsvis historiske ting: større virksomheder bliver de i stigende grad mødt med haft en standard for energiledelse. ne begrænses væsentligt. Faktisk er – det er heldigvis helt anderledes nu hos novo nor- krav om, at de skal kunne dokumentere, at de har gjort, det er et værktøj, som virksomhe- her meget større effekter at hentedisk og novozymes. de bruger halve og hele dage på hvad de skal med hensyn til samfundsmæssigt ansvar: ders ledelse kan bruge til at styre og relativt hurtigt, hvis der gøres nogetdrøftelser af samfundsansvar i bestyrelsen og direktionen. – der er mange små og mellemstore virksomheder, få overblik over energiforbruget og af myndigheder og virksomheder forSå det er i høj grad kommet med på dagsordenen i dag. der gør det fantastisk godt på samfundsansvar. de kalder dermed også til at kunne sætte ind, at sikre effektiv udnyttelse af ener- det bare ikke bæredygtighed eller social ansvarlighed. hvor der kan effektiviseres og spares gien.Kommet for at blive For dem handler det om at være en god arbejdsplads. energi. mere end hundrede virksom- det fik en delegation af russeredet er blevet lettere at få direktioner og bestyrelser over- alt det, de gør, ville i en stor virksomhed blive kørt cen- heder arbejder allerede efter denne øjnene op for, da de deltog i et semi-bevist om de gode intentioner. mads øvlisen er overbe- tralt styret som social ansvarlighed, siger mads øvlisen standard, som også har eksisteret i nar og et kursus arrangeret af danskvist om, at langt de fleste nutidige og kommende ledere og fortsætter: en europæisk udgave. men energi- Standard på initiativ af nordisk mini-føler sig forpligtede til en bæredygtighedsdagsorden. – Jeg tror, at en af de væsentligste udfordringer, ledelse batter først for alvor, når de sterråds kontor i regionen Kalining-Selv den seneste tid med økonomisk krise, hvor virksom- vi har, er at finde måder, hvorpå de små og mellemsto- store lande verden over tager det i rad. Kurset introducerede russiskeheder har skåret ind til benet for at spare, kan ikke vælte re virksomheder kan arbejde med det her på en sådan brug. den nye internationale stan- lokalpolitikere, ingeniører og ledel-øvlisens optimisme af vejen: måde, at de kan se, at der er penge i det. For når de ikke dard for energiledelse iSo 50001 sesrepræsentanter fra Kaliningradre- – det har været interessant at se, at de virksomhe- har tid til det, så kunne det jo være, at det skyldes, at man gør det mere oplagt for de store lan- gionen for energiledelsesstandardender i mange lande, som overlevede den finansielle krise, ikke synes, at det skaffer nogen værdi og bare er tids-har styrket deres engagement i bæredygtighed. det er spilde. Så det er en udfordring, siger mads øvlisen. ›24 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 25

×