SlideShare a Scribd company logo
1 of 30
Download to read offline
Fremtidens afledning og
rensning af spildevand
Jesper Bo Jensen, ph.d.
Fremtidsforsker
www.fremforsk.dk
En Verden med 7,8 mia.
mennesker
▪ Vi topper mellem 9
og 10,5 mia. (måske)
▪ Middelklassen
vokser dramatisk
Vi har det med at misforstå
meget
1. Der er 2 mia. børn i alderen 0-15 år i dag. Hvor mange vil der
være i 2050? 4 mia., 3 mia. el. 2 mia. ?
2. Hvordan er det gået med antallet af døde efter
naturkatastrofer de seneste 100 år:
Fordoblet, Det samme, Halveret?
3. Hvad mange danskere er overvægtige i dag (BMI over 25)
20% 35% 50%
4. Hvor mange mennesker i Verden har adgang til nogen
elektricitet? 20% 50% 80%
5. Hvor mange mennesker i verden har adgang til rent vand i
2015? 51% 71% 91%
Økonomisk vækst Verden
2,5-3,5% pr. år (3,1% pa siden 1970)
0
10000000
20000000
30000000
40000000
50000000
60000000
70000000
80000000
90000000
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
BNP i verden efter landetype 1970 – 2017 (kilde: UNCTAD STATS.)
Developing economies Transition economies Developed economies
Den nye
middelklasse
▪ Udgør i dag over 2,5 milliarder mennesker
▪ Har et kraftigt voksende forbrugspotentiale
▪ Vækst i antal fortsætter med 10% om året
▪ Vækst i forbrug 10% om året – ud over
▪ tilvæksten i antal
▪ De er på samme spor som:
▪ Den amerikanske middelklasse i slut
1930erne
▪ Den europæiske kom i løbet af 1960’erne
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
1844
1848
1852
1856
1860
1864
1868
1872
1876
1880
1884
1888
1892
1896
1900
1904
1908
1912
1916
1920
1924
1928
1932
1936
1940
1944
1948
1952
1956
1960
1964
1968
1972
1976
1980
1984
1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016
Privat forbruget i DK
(Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)
(1844=indeks 100)
Demografi Danmark
Absolutte tal 2018-2028
Kilde: Danmarks Statistik, 2018
2018 2028 Ændring
0-9 623467 700739 77272
10-19 683061 641563 -41498
20-29 778345 759870 -18475
30-39 676658 799866 123208
40-49 769335 673602 -95733
50-59 792609 754776 -37833
60-69 665210 748241 83031
70-79 535730 575100 39370
80-89 212052 349730 137678
90 + 44640 56940 12300
I alt 5781107 6060427 279320
BE GOOD
Tidsånden
▪ Gøre noget godt
▪ Gøre en forskel
▪ Hjælpe verden, bygge en
skole, redde nogen
▪ Redde dyrene, kloden,
regnskoven eller de
oprindelige folk
▪ Se dig selv som en mulig
belastning
Cradle to Cradle
2030-40
▪ I Cradle to Cradle®, findes der ikke affald
▪ Hvis der ikke findes affald, findes der heller ikke spildevand
▪ To typer af materialestrømme fra planeten enten biologiske
eller tekniske, som kan indgå i nye cirkulære processer
▪ Det rigtige materiale bringes til det rigtige sted på det rigtige
tidspunkt
▪ Konsekvens - intet affald, spild, spildevand og forbrug af energi
for at kunne genanvende materialet.
▪ I stedet for vugge til grav (affald)
Hvorfor kommer der forurening
fra toilettet og køkkenvasken?
▪ Papir, urin og afføring
▪ Papir kan undværes – størstedelen af verdens
befolkning bruger vand
▪ Urin og afføring kan genbruges og indeholder mange
gavnlige stoffer
▪ Opvaskemiddel er håndterbart
▪ Vaskemaskiner kunne anvende ultralyd eller vi kunne
filtrerer fosfor fra direkte – fosfos er et eftertragtet
grundstof
Ultralyd som
vaskemaskine
▪ Uden sæbe og andre
skadelige stoffer i vandet
▪ Lavt energiforbrug
▪ Kan vaske mange andet
end tekstiler så som
metal, smykker og andre
ting
Fosfor er blevet dyrt siden 2007 –
vi løber tør i år 2100
Årlig nedbørsmængde
Danmark
Nedbørn på årstiderne i
fremtiden
Kloak og vand
▪ Mere vand i form af regn
▪ Kloaksystemet er gammelt og fyldt med rotter
▪ Vi er nødt til at investere i bedre løsninger – den bedste
ville nok være helt nye systemer frem for kloakker
▪ Der bliver masser af arbejde på området fremover med
sort vand og anvendeligt vand
▪ Vi skal på langt sigt have et nyt system fra grunden
▪ Kan vi klare os uden et helt nyt kloaksystem?
Disruptive technology
Ray Kurzweil: In The 2030s,
Nanobots In Our Brains Will Make
Us 'Godlike'
By NeedCokeNow - Own work, CC BY-SA 3.0,
https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=27546041
De vigtigste teknologiske
ændringer
▪ Digitale udvikling – fortsætter i mange år
▪ Bioteknologi – Biofusion, DNA, gensplejsning
▪ Materialeteknologi - mange nye muligheder undervejs,
tænkende materiale
▪ Lægevidenskaben og medicin – vi er først lige begyndt
på den nye verden
▪ Samfundsplanlægning og udvikling – trafik, transport,
nye måder at arbejde på etc.
▪ Mennesket – hvor meget ændrer vi os selv?
Forudsigelser
af fremtiden
▪ Hvis vi blot bruger fremskrivninger og prognoser tager vi meget
ofte fejl – at forlænge nutiden med et brædt
▪ Dream-modellen fra Finansministeriet tager fejl af
befolkningsudviklingen på bare to års afstand
▪ Der kommer altid ny teknologi, som vi ikke har forudset
▪ Eller nye sociologiske mønstre, som var uventede – mennesket
er den usikre faktor
▪ Derfor er det næsten helt sikkert en rigtig dårligt ide at
planlægge spindevandshåndtering på 50 års sigte – prøv lige at
udtale 2070, og tænk så på 1970 – da skulle vi alle bo under
vandet og på månen
Planlægning af fremtidens
kloaksystem
▪ Det er klar overinvestering at tage hensyn til 100 års hændelser i
dimensioneringen i dag
▪ HOFOR har en 50 års strategi – men Verden vil ændre sig mange gange
inden 2070
▪ Teknologi vil ændre det vi gør ved spildevandet: Hjemme-
separationsanlæg, nye toiletter, vaskeformer og den nye
miljøbevidsthed
▪ Det vil være rigtigt godt at udnytte de nødvendige investeringer til
også at skabe nye områder i byerne – også selv om kommunerne pt
ikke vil spytte i kassen
▪ Hvor meget spildevand vil helt andre systemer kunne håndtere –
undersøge alternative teknologier under udvikling
Hvad er en smart by på kloak-
området?
▪ Har vi brug for kloakker om 50 år?
▪ Hvordan ser fleksible løsninger med fuld digitalisering ud?
▪ Hvornår bliver spildevand en vigtig ressource
▪ Hvad er opgaven? At skaffe os af med spildevandet, at
drive fosfor-minedrift på kloakvand, at sikre nye, gode
fællesområder i byen, at producere bæredygtig energi? At
udføre……?
▪ Hvad er cradle to cradle perspektiverne på spildevand?
Skatter og afgifter
▪ Staten er dybt afhængig af energi- og miljøafgifterne – også
afgifter på vand og vandafledning har en stor økonomisk
rolle
▪ 76 mia. kr. om året i afgifter på energi, biler, co2 etc.
▪ Hvis forbruget halveres, stiger skatter og afgifter til det
dobbelte
▪ Dertil kommer vandafledningsafgifter og andre lokale
afgifter
▪ Mange får lyst til at undgå afgifterne – gøre deres hjem,
virksomhed eller boligblok selvforsynende
Staten i fremtiden
▪ Fra velfærdsstat over konkurrencestat til den selvbeskyttende
stat
▪ Politik er blevet et springbræt på karrierevejen for Scient. Pol.’er
▪ Symbolpolitik fylder efterhånden alle politikområder – skolen,
indvandring, økonomi, finanslov med ekstremt små beløb til nye
projekter, udenrigspolitik, politi mv.
▪ Der er dog stadig fornuftige tiltag – men der kræver handling fra
os i samfundet at opnå sådanne tiltag
▪ Vi bliver nødt til selv at tage vare på samfundet – staten har
travlt med sig selv
Forsyningsselskaber
▪ Jeres kunder er forbrugere – ikke medlemmer
▪ Den gamle model med andelshavere har ikke meget
hold i fremtiden
▪ Måske er det slet ikke så dårlig en idé at have
monopoler på forsyningsområdet, hvis vi blot har
nogen til at bide jer i haserne
▪ I har sådan set kun en opgave: At levere det ønskede
produkt til den lavest mulige pris
▪ ….men I er aktive i meget andet….
Jesper Bo Jensen
Fremforsk | Center for
Fremtidsforskning
Saralyst Allé 53
8270 Århus C
E jbj@fremforsk.dk
T 86 11 47 44
M 20 67 45 00
www.fremforsk.dk
Instagram: jesperbojensen
#fremforsk;
twitter: @JesperBoJensen
Facebook: Fremforsk
LinkedIn: Jesper Bo Jensen &
Fremforsk

More Related Content

Similar to Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand

Fremtidens klimasamarbejder
Fremtidens klimasamarbejderFremtidens klimasamarbejder
Fremtidens klimasamarbejderPer Meilstrup
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Mediehuset Ingeniøren Live
 
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & LandbrugSøren Ejlersen
 
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudviklingAskeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudviklingTyge Mortensen
 
Det regionaleogeu bkf
Det regionaleogeu bkfDet regionaleogeu bkf
Det regionaleogeu bkfDan Hansen
 
Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitet
Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitetGenanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitet
Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitetPlastindustrien
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfGoogle
 
Grundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstand
Grundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstandGrundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstand
Grundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstandEVAnetDenmark
 
Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationEVAnetDenmark
 
Nationale perspektiver for cirkulær økonomi
Nationale perspektiver for cirkulær økonomiNationale perspektiver for cirkulær økonomi
Nationale perspektiver for cirkulær økonomiPlastindustrien
 

Similar to Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand (13)

Fremtidens klimasamarbejder
Fremtidens klimasamarbejderFremtidens klimasamarbejder
Fremtidens klimasamarbejder
 
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
 
Socialøkonomi, Lars Hulgård
Socialøkonomi, Lars HulgårdSocialøkonomi, Lars Hulgård
Socialøkonomi, Lars Hulgård
 
Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
 
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
 
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudviklingAskeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
 
Det regionaleogeu bkf
Det regionaleogeu bkfDet regionaleogeu bkf
Det regionaleogeu bkf
 
Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitet
Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitetGenanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitet
Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitet
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
 
Grundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstand
Grundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstandGrundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstand
Grundvand konsekvens ved nedsivning, øget nedbør og højere grundvandsstand
 
Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovation
 
Nationale perspektiver for cirkulær økonomi
Nationale perspektiver for cirkulær økonomiNationale perspektiver for cirkulær økonomi
Nationale perspektiver for cirkulær økonomi
 

More from EVAnetDenmark

Separat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfSeparat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfEVAnetDenmark
 
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfForsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfEVAnetDenmark
 
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEr-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEVAnetDenmark
 
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfTingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfEVAnetDenmark
 
En-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEn-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEVAnetDenmark
 
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfKlimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfEVAnetDenmark
 
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfSynergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfEVAnetDenmark
 
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfPotentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfEVAnetDenmark
 
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfBehov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfEVAnetDenmark
 
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfOm-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfEVAnetDenmark
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfEVAnetDenmark
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfEVAnetDenmark
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkEVAnetDenmark
 

More from EVAnetDenmark (20)

Separat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfSeparat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdf
 
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfForsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
 
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEr-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdf
 
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfTingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
 
En-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEn-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdf
 
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfKlimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
 
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfSynergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
 
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfPotentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
 
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfBehov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
 
Harrestrup.pdf
Harrestrup.pdfHarrestrup.pdf
Harrestrup.pdf
 
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfOm-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
 
GRAVA.pdf
GRAVA.pdfGRAVA.pdf
GRAVA.pdf
 
Kagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdfKagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdf
 
Vandloeb.pdf
Vandloeb.pdfVandloeb.pdf
Vandloeb.pdf
 
HIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdfHIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdf
 
Kolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdfKolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdf
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdf
 
Kongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdfKongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdf
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
 

Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand

  • 1. Fremtidens afledning og rensning af spildevand Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
  • 2. En Verden med 7,8 mia. mennesker ▪ Vi topper mellem 9 og 10,5 mia. (måske) ▪ Middelklassen vokser dramatisk
  • 3. Vi har det med at misforstå meget 1. Der er 2 mia. børn i alderen 0-15 år i dag. Hvor mange vil der være i 2050? 4 mia., 3 mia. el. 2 mia. ? 2. Hvordan er det gået med antallet af døde efter naturkatastrofer de seneste 100 år: Fordoblet, Det samme, Halveret? 3. Hvad mange danskere er overvægtige i dag (BMI over 25) 20% 35% 50% 4. Hvor mange mennesker i Verden har adgang til nogen elektricitet? 20% 50% 80% 5. Hvor mange mennesker i verden har adgang til rent vand i 2015? 51% 71% 91%
  • 4. Økonomisk vækst Verden 2,5-3,5% pr. år (3,1% pa siden 1970) 0 10000000 20000000 30000000 40000000 50000000 60000000 70000000 80000000 90000000 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 BNP i verden efter landetype 1970 – 2017 (kilde: UNCTAD STATS.) Developing economies Transition economies Developed economies
  • 5. Den nye middelklasse ▪ Udgør i dag over 2,5 milliarder mennesker ▪ Har et kraftigt voksende forbrugspotentiale ▪ Vækst i antal fortsætter med 10% om året ▪ Vækst i forbrug 10% om året – ud over ▪ tilvæksten i antal ▪ De er på samme spor som: ▪ Den amerikanske middelklasse i slut 1930erne ▪ Den europæiske kom i løbet af 1960’erne
  • 7. Demografi Danmark Absolutte tal 2018-2028 Kilde: Danmarks Statistik, 2018 2018 2028 Ændring 0-9 623467 700739 77272 10-19 683061 641563 -41498 20-29 778345 759870 -18475 30-39 676658 799866 123208 40-49 769335 673602 -95733 50-59 792609 754776 -37833 60-69 665210 748241 83031 70-79 535730 575100 39370 80-89 212052 349730 137678 90 + 44640 56940 12300 I alt 5781107 6060427 279320
  • 8. BE GOOD Tidsånden ▪ Gøre noget godt ▪ Gøre en forskel ▪ Hjælpe verden, bygge en skole, redde nogen ▪ Redde dyrene, kloden, regnskoven eller de oprindelige folk ▪ Se dig selv som en mulig belastning
  • 9.
  • 10. Cradle to Cradle 2030-40 ▪ I Cradle to Cradle®, findes der ikke affald ▪ Hvis der ikke findes affald, findes der heller ikke spildevand ▪ To typer af materialestrømme fra planeten enten biologiske eller tekniske, som kan indgå i nye cirkulære processer ▪ Det rigtige materiale bringes til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt ▪ Konsekvens - intet affald, spild, spildevand og forbrug af energi for at kunne genanvende materialet. ▪ I stedet for vugge til grav (affald)
  • 11. Hvorfor kommer der forurening fra toilettet og køkkenvasken? ▪ Papir, urin og afføring ▪ Papir kan undværes – størstedelen af verdens befolkning bruger vand ▪ Urin og afføring kan genbruges og indeholder mange gavnlige stoffer ▪ Opvaskemiddel er håndterbart ▪ Vaskemaskiner kunne anvende ultralyd eller vi kunne filtrerer fosfor fra direkte – fosfos er et eftertragtet grundstof
  • 12. Ultralyd som vaskemaskine ▪ Uden sæbe og andre skadelige stoffer i vandet ▪ Lavt energiforbrug ▪ Kan vaske mange andet end tekstiler så som metal, smykker og andre ting
  • 13. Fosfor er blevet dyrt siden 2007 – vi løber tør i år 2100
  • 16. Kloak og vand ▪ Mere vand i form af regn ▪ Kloaksystemet er gammelt og fyldt med rotter ▪ Vi er nødt til at investere i bedre løsninger – den bedste ville nok være helt nye systemer frem for kloakker ▪ Der bliver masser af arbejde på området fremover med sort vand og anvendeligt vand ▪ Vi skal på langt sigt have et nyt system fra grunden ▪ Kan vi klare os uden et helt nyt kloaksystem?
  • 18.
  • 19.
  • 20. Ray Kurzweil: In The 2030s, Nanobots In Our Brains Will Make Us 'Godlike'
  • 21.
  • 22. By NeedCokeNow - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=27546041
  • 23. De vigtigste teknologiske ændringer ▪ Digitale udvikling – fortsætter i mange år ▪ Bioteknologi – Biofusion, DNA, gensplejsning ▪ Materialeteknologi - mange nye muligheder undervejs, tænkende materiale ▪ Lægevidenskaben og medicin – vi er først lige begyndt på den nye verden ▪ Samfundsplanlægning og udvikling – trafik, transport, nye måder at arbejde på etc. ▪ Mennesket – hvor meget ændrer vi os selv?
  • 24. Forudsigelser af fremtiden ▪ Hvis vi blot bruger fremskrivninger og prognoser tager vi meget ofte fejl – at forlænge nutiden med et brædt ▪ Dream-modellen fra Finansministeriet tager fejl af befolkningsudviklingen på bare to års afstand ▪ Der kommer altid ny teknologi, som vi ikke har forudset ▪ Eller nye sociologiske mønstre, som var uventede – mennesket er den usikre faktor ▪ Derfor er det næsten helt sikkert en rigtig dårligt ide at planlægge spindevandshåndtering på 50 års sigte – prøv lige at udtale 2070, og tænk så på 1970 – da skulle vi alle bo under vandet og på månen
  • 25. Planlægning af fremtidens kloaksystem ▪ Det er klar overinvestering at tage hensyn til 100 års hændelser i dimensioneringen i dag ▪ HOFOR har en 50 års strategi – men Verden vil ændre sig mange gange inden 2070 ▪ Teknologi vil ændre det vi gør ved spildevandet: Hjemme- separationsanlæg, nye toiletter, vaskeformer og den nye miljøbevidsthed ▪ Det vil være rigtigt godt at udnytte de nødvendige investeringer til også at skabe nye områder i byerne – også selv om kommunerne pt ikke vil spytte i kassen ▪ Hvor meget spildevand vil helt andre systemer kunne håndtere – undersøge alternative teknologier under udvikling
  • 26. Hvad er en smart by på kloak- området? ▪ Har vi brug for kloakker om 50 år? ▪ Hvordan ser fleksible løsninger med fuld digitalisering ud? ▪ Hvornår bliver spildevand en vigtig ressource ▪ Hvad er opgaven? At skaffe os af med spildevandet, at drive fosfor-minedrift på kloakvand, at sikre nye, gode fællesområder i byen, at producere bæredygtig energi? At udføre……? ▪ Hvad er cradle to cradle perspektiverne på spildevand?
  • 27. Skatter og afgifter ▪ Staten er dybt afhængig af energi- og miljøafgifterne – også afgifter på vand og vandafledning har en stor økonomisk rolle ▪ 76 mia. kr. om året i afgifter på energi, biler, co2 etc. ▪ Hvis forbruget halveres, stiger skatter og afgifter til det dobbelte ▪ Dertil kommer vandafledningsafgifter og andre lokale afgifter ▪ Mange får lyst til at undgå afgifterne – gøre deres hjem, virksomhed eller boligblok selvforsynende
  • 28. Staten i fremtiden ▪ Fra velfærdsstat over konkurrencestat til den selvbeskyttende stat ▪ Politik er blevet et springbræt på karrierevejen for Scient. Pol.’er ▪ Symbolpolitik fylder efterhånden alle politikområder – skolen, indvandring, økonomi, finanslov med ekstremt små beløb til nye projekter, udenrigspolitik, politi mv. ▪ Der er dog stadig fornuftige tiltag – men der kræver handling fra os i samfundet at opnå sådanne tiltag ▪ Vi bliver nødt til selv at tage vare på samfundet – staten har travlt med sig selv
  • 29. Forsyningsselskaber ▪ Jeres kunder er forbrugere – ikke medlemmer ▪ Den gamle model med andelshavere har ikke meget hold i fremtiden ▪ Måske er det slet ikke så dårlig en idé at have monopoler på forsyningsområdet, hvis vi blot har nogen til at bide jer i haserne ▪ I har sådan set kun en opgave: At levere det ønskede produkt til den lavest mulige pris ▪ ….men I er aktive i meget andet….
  • 30. Jesper Bo Jensen Fremforsk | Center for Fremtidsforskning Saralyst Allé 53 8270 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00 www.fremforsk.dk Instagram: jesperbojensen #fremforsk; twitter: @JesperBoJensen Facebook: Fremforsk LinkedIn: Jesper Bo Jensen & Fremforsk