SlideShare a Scribd company logo

2-2016_samlet

•
•
D
Ditte Br
1 of 40
Download to read offline
magasin for byggeri, anlæg og industri 14. årgang nr. 2 Juni 2016 Spot on – vækst og velstand i hele Danmark Skal fremtidens byggeri printes? Koordineret indsats for lærlinge Integration af flygtninge er en del af fremtiden
16015.0815 Fleksibel leasing af firmabiler Søren Hjelmholm Leasingkonsulent tlf. 74 37 45 83 shj@sydbankleasing.dk Hos Sydbank Leasing møder du troværdig, åben og imødekommende betjening. Vores leasing- konsulenter rådgiver indenfor alle områder af billeasing og får hurtigt aftalerne ført ud i livet. Se vores store udvalg af biler på sydbankleasing.dk/sydleasing/billeasing-til-erhverv. Kontakt Søren Hjelmholm på 74 37 45 83 og få mere at vide + 900 udstillere 65.000 besøgende 69.000 kvm ude med maskiner og materiel 20.000 kvm inde med bygge- materialer - kun 1 time syd for grænsen, eller 3½ time fra København Mail og få en gæstepakke med adgangskort og billet til “Treffpunkt Dänemark” hvor der er lidt til ganen Skriv til jkh@nordbau.dk med antal og firma Nordbau 2016 Nordeuropas største byggemesse Holstenhallen Neumünster GmbH Messeleitung NordBau Justus-von-Liebig-Straße 2-4 24537 Neumünster 7. til 11. september
3 magasin for byggeri, anlæg og industri 14. årgang nr. 2 Juni 2016 Spot on – vækst og velstand i hele Danmark Skal fremtidens byggeri printes? Koordineret indsats for lærlinge Integration af flygtninge er en del af fremtiden Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Emil Sloth Andersen, Mogens Hjelm, Michael Riis Anette Sørensen, Nicolaj Bech Petersen, Nicolai Schou. Design salomet-Lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Annette Beyerholm, Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon 72 16 00 39, mobil 40 46 15 57, email abh@danskbyggeri.dk Oplag 9.700, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. Papir G-print: 90 gram indhold, 200 gram omslag. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto CRH Concrete, Viby Sjælland. Fotograf: Nikolaj Bech Petersen JUNI 2016 LEDER 5 "Kloge investeringer" sat på formel Lars Storr-Hansen BRANCHEN I FOKUS 8 Spot on – vækst og velstand i hele Danmark Reportage fra Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde og efter- følgende årsdag 12 Tømrerfirma med et særligt fokus Conzept ApS i Hillerød driver ved siden af forretningen en er- hvervsskole, som gør udsatte unge klar til at tage en håndværks- uddannelse 14 Integration af flygtninge er en del af fremtiden CRH Concrete har flere flygtninge ansat i virksomhedspraktik – en vej til at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft 16 Ny kampagne for Byg Garanti Se hvordan du bruger Byg Garantis nye markedsføringskampagne i din egen markedsføring til at få flere kunder og opgaver 18 Skal fremtidens byggeri printes? 3D-printede bygninger bliver en del af fremtiden. Men hvilke ma- terialer, kan der printes med? Det er et dansk projekt i millionstør- relsen med til at afklare 20 Juul og Nielsen vil have telefonen i værktøjskassen En virksomhed der med it øjner hurtigere og billigere byggerier med færre fejl 22 Koordineret indsats for lærlinge 24 Slut med halve og hele mursten og tegl KORT OG GODT 25 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen FAGLIGT 28 37 år med styr på stenene 30 Når tillid skaber resultater SERVICESTOF 31 Paragraffer 32 Klæd virksomheden på til en udfordrende hverdag 33 Hvordan skal tilbuddet bedømmes? 35 Kalender 36 Produktnyt INDKØBSNYT 37 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3 6 18 indhold 8
4 Byggerietsforsikringsservice-endelafGjensidige-gruppen A.C.MeyersVænge9•2450KøbenhavnSV Tlf.:70261660•Fax:70261665•www.bygfs.dk Fordivikenderdinhverdag Likviditeten er ikke, hvad den har været. Sådan er det for rigtig mange virksomheder i byggebranchen, og det tager vi højde for hos os. Derfor betales arbejdsskades-, erhvervsansvars- og entrepriseforsikringen kvartalsvis bagud hos os. Det giver dig mulighed for at tjene nogle penge hjem først. Prøv lige at foreslå dét til et hvilket som helst andet forsikringsselskab! Tjen penge først, betal bagefter Derfor vil du møde et forsikrings- selskab, der gør sig ekstra umage: • Vi tilbyder dig forsikringer med fordele, du ikke får andre steder • Du betjenes af professionelle medarbejdere, der kender din hverdag og giver dig en hurtig og effektiv service. Ring nu på 70 261660 og hør mere om de bedste tyveridækninger – eller læs mere på bygfs.dk
5 Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, foto Ditte Brøndum leder Kloge investeringer sat på formel ansk Byggeri har ofte anvendt udtrykket kloge investeringer. Med det mener vi investeringer med et så fordelagtigt samfundsmæssigt afkast, at det politisk er vanskeligt at forsvare ikke at foretage dem.   Uanset om der er penge i kassen eller ej, så er det klogt at investere i tidssvarende institutioner og anlæg. Det er et afgørende grundvilkår for erhvervslivet, at der er vel- uddannet arbejdskraft til rådighed, og at såvel befolkning som varer nemt og effektivt kan transportere sig rundt i vores byer, mellem landsdelene og landene imellem.   På den baggrund - og for at hjælpe politikerne med at prioritere - har Dansk Byggeri fået udarbejdet en oversigt over økonomien i de større trafikinvesteringer. Hvilke trafik- anlæg er det klogest at få sat i gang hurtigst muligt, fordi de har et stort samfundsmæs- sige afkast?   Vi taler her om anlægsinvesteringer, der må betegnes som en kæmpe fordel for vækst og udvikling, og Dansk Byggeris afdækning giver politikerne en god hjælp til prioritering.   Prioriteringslisten har også åbnet interessen hos private investorer, og Dansk Byg- geri har meget håndfast fået de store pensionsselskaber til at udtrykke mere end blot potentiel interesse for at investere i trafikanlæg i Danmark. Således sidder den danske pensionssektor på en formue på henved 4.000 mia. kr., og den er ikke skræmt over at investere sølle 73 mia. kr. med fornuftigt afkast i infrastruktur.   Jeg håber og tror på, at Dansk Byggeri har været med til meget effektivt at vise behovet for kloge investeringer og synliggøre en mulig fornuftig rækkefølge, som politikerne kan bruge. Hvis det samtidig også er lykkedes at skabe et gennembrud for et samspil med private investorer, så vil det forhåbentlig bidrage til at sikre et mere jævnt forløb for investeringer.   For den danske bygge- og anlægsbranche vil det være sundt med en mere stabil in- vesteringspolitik, så vi ikke evindeligt skal bremse kloge investeringer, hver gang en finansminister skimter bunden af cigarkassen. Hertil kommer kommunerne, som heller ikke synes at kunne prioritere de kloge investeringer i bygninger, veje og anlæg, og som måske derfor bør overveje, om de på sigt er de rigtige ejere af kommunale byg- ninger og anlæg. 2 www.danskbyggeri.dk For den danske bygge- og anlægs- branche vil det være sundt med en mere stabil investerings- politik. - Lars Storr-Hansen
NedrivNiNg · MiljøsaNeriNg · jord, kloak og betoN Vi er alle direkte ansat hos Tscherning, og vi betaler vores skat TELEFON 7020 7050 WWW.TSCHERNING.DK TSCH_195x87_RT.indd 1 13/02/15 11.31 Tilbudsudregning www.hch-bs.dk hc@hch-bs.dk 5772 Kværndrup (Fyn) Hans Christian: 3013 5087 www.ole-jakobsen.dk ole@ole-jakobsen.dk 5856 Ryslinge (Fyn) Ole: 2178 0560 af Murer- Tømrer/Snedkerarbejder * Vi er 2 uafhængige beregnere som samarbejder fra sag til sag. Vi bruger Visual Kalkulation. Tømrerberegner Murerberegner Brug for mere fritid? (Få hjælp til kalkulation) Mørupvej 8 // 7400 Herning // info@bbas.dk // www.bbas.dk Byggeriets Beregnerservice ApS udfører beregningsopgaver på murer- og tømrerentrepriser til konkurrencedygtige priser. • På individuelle grundlag, som aftales med dig • Beregning udføres på Visual Kalkulation • Leveres på mail som pdf-filer Charlotte Boye MURER-BEREGNER Tlf. 30 58 11 86 Michael Poulsen TØMRER-BEREGNER Tlf. 24 66 63 98 Jesper H. Hansen TØMRER-BEREGNER Tlf. 20 13 65 18 Hugo Møller TØMRER-BEREGNER Tlf. 21 20 46 31 WOOD ST E P ARARAA1991-2016 W O O D S T E P Ring på 86 47 66 66 Find nærmeste afdeling på www.WOOD-STEP.dk Jylland, Fyn el. Sjælland Byggepladstrapper i flere etager AARHUS LUFTFOTO Følg byggeriet fra oven med LUFTFOTOS - nye billeder hver 14. dag, fra start til slut dokumentation · historik · udvikling præsentation · markedsføring · byggemøder bevisførelse · levering · salg · glæde og fornøjelse www.aarhusluftfoto.dk Tlf.: 4072 6622 · sk@aarhusluftfoto.dk Dokk1, Aarhus · sep 2013 Dokk1, Aarhus · feb 2015 LUFTFOTOGRAFERING
Bliv set af dine kunder. Køb en Annonce i Byggeriet Kontakt Annette Beyerholm på mobil 40 46 15 57 eller på e-mail beyerholmbyggeriet@gmail.com og få prisen på din annonce T Krak er en god start for at få flere købeklare kunder. Fra 599 kr/md Desktop og mobil Lad mig høre nærmere 88 38 38 00 Flere og flere bruger Krak. Nu over 2 millioner om måneden. Hvis du gerne vil have flere kunder, skal du markedsføre dig der, hvor de er. Og stadig flere er på Krak, hvor især de mobile tjenester er i vækst. Det er på Krak, danskerne leder efter lokale virksomheder, og du kan annoncere både online, på mobilen og i vores navigations-app. Se mere på http://annoncering.krak.dk
8 Hvordan sikrer vi, at Danmark fortsat kan klare sig i den internationale konkurrence og være et godt land både at bo, leve og drive virksomhed i? Det var temaet ved Dansk Byggeris årsdag den 28. april i Tivoli Hotel Congress Center i København Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy Spot on – vækst og velstand i hele Danmark - Dansk erhvervsliv er blevet pålagt alt for mange byrder i form af regler, af- gifter og papirarbejde. Det vil vi gøre op med, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale - Vores helt store fremtidige udfordring er at få skabt en mere lønsom branche, der samtidig er produktiv, og som kan medvirke til at skabe mere værdi for hele samfundet, sagde formand for Dansk Byggeri Claus Bering i sin tale på repræ- sentantskabsmødet
9 å det årlige repræsen- tantskabsmøde god- kendte repræsentant- skabet, at Dansk Beton fremover skal være et bran- chefællesskab på lige fod med Danske Anlægsentreprenører og Danske Byggematerialer. Det har længe været et ønske i de produktgrupper, der udgør den danske betonbranche, at styr- ke branchen som enhed og øge mulighederne for at skabe stør- re gennemslagskraft. Herefter blev bestyrelses- medlemmerne Jette Rohde, Ja- kob S. Knudsen, Lars M. Carlsen, Christian Dahl Pedersen og Mads Storgaard Mehlsen genvalgt til bestyrelsen, mens Stine Egsga- ard fra J. Jensen Materieludlej- ning blev valgt ind. Hun afløser adm. direktør Flemming Skøtt fra Munck Forsyningsledninger A/S. Adm. direktør for CRH Con- crete Claus Bering var ikke på valg og fortsætter som formand for Dansk Byggeri. København – hovedstad eller udkant? Efter repræsentantskabsmødet fulgte en yderst velbesøgt års- dag med mere end 550 gæster. Statsminister Lars Løkke Ras- mussen lagde i sin åbningstale vægt på bygge- og anlægsbran- chens betydning for væksten i Danmark. Herefter fulgte en livlig debat om, hvorvidt København er Skandinaviens hovedstad eller blot en lokalitet i udkanten af Europa. Og hvor- dan ser fremtiden ud for vores hovedstad? Det diskuterede Kø- benhavns overborgmester Frank Jensen og Olle Zetterberg, CEO i Stockholms Business Region. Hvor og hvordan får vi vækst? Mere vækst i hele Danmark, var et af Dansk Byggeris budskaber på dagen på baggrund af en ny analyse. Men er det over- hovedet muligt, og hvordan når vi derhen? Det diskuterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), tidli- gere minister Henrik Sass Larsen (S), Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen. Inger Støjberg roste Dansk Byggeri Efter en række åbne temamø- der i løbet af eftermiddagen gav udlændinge-, integrati- ons- og boligminister Inger Støjberg sit syn på den nuvæ- rende flygtningesituation. I den forbindelse sendte hun en tak til Dansk Byggeri for at have spillet en afgørende rolle i at få trepartsforhandlingerne om integration af flygtninge på ar- bejdsmarkedet i hus.  Hvad kan vi lære af filmindustrien? Som afslutning på dagen gik medstifter af filmselskabet Zentropa Peter Aalbæk Jensen – også kendt som ”ålen” – på sce- nen og fik gode grin og klapsal- ver frem, da han gav sit bud på, hvad bygge- og anlægsbranchen kan lære af den danske filmin- dustris internationale succes. 2 www.danskbyggeri.dk/ aarsdag Hvordan ser fremtiden ud for vores hovedstad? Det diskuterede Københavns over- borgmester Frank Jensen og Olle Zetterberg, CEO i Stockholms Business Region Statsminister Lars Løkke Rasmussen og adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg gav sit syn på den nuværende flygtningesituation Tidligere minister Henrik Sass Larsen (S), Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) deltog i diskussionen om, hvordan vi får skabt vækst i hele Danmark
10 Fokus på de store udfordringer Vækst i dansk erhvervsliv, fremtidens arbejdskraft og København som en metropol – udfordringer og muligheder. Det var omdrejningspunkterne ved årsdagens velbesøgte temamøder. Både branchefolk, eksperter og politikere sørgede for interessante og livlige debatter Temamøde 1: Hvad driver væksten i dansk erhvervsliv? Der var stor interesse for temamødet om, hvordan vi sikrer de bedste muligheder for at drive virksomhed i hele Danmark. Flere borgmestre kom med engagerede input til debatten Af Michael Riis, mri@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy . Planloven er ændret afgø- rende i form af øgede mulig- heder for kommunerne til selv at bestemme, hvor der skal kunne drives erhverv. Og der er nye toner på vej med hensyn til långivning i yderområderne. Regeringen har således lagt en strategi for at gøre yderområ- derne mere attraktive. Men vil det hjælpe? Og hvad skal der yderligere til for at skabe er- hvervsaktivitet i hele landet? Erhvervsordfører for Ven- stre Torsten Schack Pedersen indledte debatten med at fortælle, at regeringen har lavet en flerstrenget strategi med den største udflytning af statslige arbejdspladser nogen- sinde, bredbånd til hele landet, skatte- og afgiftslettelser og ny luftfartsstrategi. - Vi vil gerne give kommu- nerne øgede muligheder for at bestemme, og det er ikke det samme som, at der bliver tivoli og beton-projekter i hele lan- det, sagde han. Finansordfører for Alterna- tivet Rasmus Nordqvist mente, at iværksættere skal styrkes og unge skal inspireres til at skabe værdier for andre fx via crowd sourcing finansiering. - Vi skal styrke den grønne omstilling og sætte turbo på vindteknologi, afskaffe ben- zinbiler, satse på forskning og hjælpe de små iværksættere. Og vi bliver nødt til at have en central styring af planloven, for naturen er sårbar, sagde Ras- mus Nordqvist. Boligøkonom fra BRF Mikkel Høegh forklarede, at den finan- sielle sektor går ind for vækst, fordi de gerne vil tjene penge, og at de gerne vil gøre forret- ning i hele landet og give lån i hele landet. - Vi lever af at låne penge ud, men vi har ikke en penge- tank, sagde han. Jørn Johansen, direktør i Jørn Johansen A/S lagde vægt på, at det skal være nemt at starte og drive en virksomhed. - For hver håndværker, der slår et søm i, sidder der én og er nødt til at administrere. Og det er efter min mening ikke en måde at drive forretning på. Flere af landets borgmestre var mødt op til temamødet og var med engagerede indlæg med til at gøre temamødet re- levant og udbyggerigt. 2 $ Erhvervsordfører for Venstre Torsten Schack Pedersen, finansord- fører for Alternativet Rasmus Nordqvist og boligøkonom fra BRF Mikkel Høegh % Journalist Pernille Steensgaard fra Week- endavisen styrede debatten, hvor flere borgmestre kom med engagerede indlæg
11 Temamøde 3: København som en metropol i Danmark – udfordringer og muligheder Det er ikke nok at satse på København. Hele Danmark skal bindes bedre sammen, hvis hovedstaden skal blive en stor og kendt metropol, der kan konkurrere med Hamburg, Berlin og andre storbyer. Også Danmarks evne til at passe på miljøet er afgørende Af Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy . Hvordan bliver Køben- havn en metropol, som kineserne kender og ikke kan lade være med at be- søge? Blandt andet dette spørgsmål blev belyst under debatten, hvor regions- direktør for Danfoss A/S i Norden, Leif Fløjgaard, ikke var bange for at sige, at Kø- benhavn endnu ikke er en rigtig metropol. - Når dialogen ude i verden går på Danmark, så dukker vores evne til at passe på miljøet og vind- energi op. Der er mange flere miljø- og energitiltag, som vi kan profilere os på, men vi skal passe på ikke hele tiden bare at snakke København, sagde han. Også Københavns Luft- havne mente, at Køben- havn i sig selv ikke er stor nok til at kunne konkurrere med andre storbyer. - God infrastruktur med højhastighedstog rundt i Danmark og ud af Dan- mark er med til at tiltrække nye flyruter, og det øger eksporten. Vi skal binde hele Danmark sammen, forklarede adm. direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye. Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel forklarede, at han gerne vil satse endnu mere på, at byen skal være kendt for at være grøn. - Det skaber vækst og arbejdspladser. I september underskrev København en samarbejdsaftale med New York, fordi vi er de bedste i verden til klimatilpasning, og det betyder opgaver til mange milliarder, sagde han. Men København får kun grøn innovation og nye grønne produkter, hvis talenterne har lyst til at komme til Danmark. - Copenhagen Science City er med til sætte Kø- benhavn på verdenskortet som nummer 35 på listen over verdens bedste uni- versiteter, ligesom også renommeet efter Niels Bohr stadig tiltrækker gode fysikere, sagde Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet. 2 . Panelet, der bestod af Arkils adm. direktør Jesper Arkil, Her- levs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V), fol- ketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) og hovedbestyrelsesmedlem i Skole og Forældre Jens Hau- gaard var langt henad vejen enige. Temamøde 2: Spot på arbejdskraft Hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er den arbejdskraft, branchen har brug for? Det diskuterede et veloplagt panel ved temamødet om arbejdskraft, og især de unge var i fokus Af Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy - De unge kender ikke er- hvervsuddannelserne, de er bange for, at de ikke kan få en praktikplads og så er de ner- vøse for, at erhvervsuddannel- serne er en endestation, sagde Mathias Tesfaye. Herlev var den første kom- mune, der indgik en partner- skabsaftale. Netop den type aftale sørger ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen for, at der er praktikpladser nok, og at flere unge ønsker at tage en erhvervsuddannelse. - Men vi har også en debat om prestige og fremtid, som vi bør gøre mere ved, mente Jakob Engel-Schmidt. Samme budskab lød fra Jesper Arkil, der noget mere bramfrit ønsker at gøre op med snobberi, da en håndværkerud- dannelse giver en god karriere- mulighed. - Her er det et problem, at fol- keskolen, erhvervsskolerne og uddannelsesvejledningen ar- bejder for forskellige dagsorde- ner, mente Jens Haugaard. 2 Ordstyrer Christian Schou fra P1 Debat, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet Thomas Bjørnholm og Teknik og Miljøborgmester i København Morten Kabel Adm. direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye og regionsdirektør for Danfoss i Norden Leif Fløjgaard $ Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) er uddannet murer og har blandt andet skrevet bogen Kloge hænder % Ordstyrer var Jacob Fuglsang, der til daglig er uddannelsesredaktør på Dagbladet Politiken
12 Tømrerfirma med et særligt fokus Conzept ApS fra Hillerød er en socialpædagogisk virksomhed, der ved siden af tømrervirksomheden driver erhvervsskole. Skolen skal gøre udsatte unge klar til at tage en håndværksuddannelse Tekst og foto Nicolai Schou, nss@danskbyggeri.dk, foto Oscar Haumann Tømrervirksomheden Conzept i Hillerød har valgt at give en hjælpende hånd til unge, der har svært ved at finde sig til rette i skolesystemet. Forskellen fra en teknisk skole er, at de unge her får et forløb, hvor de er tættere på lærerne og klasserne er mindre
13 n arbejdsdag som lærling handler om at være vå- gen, holde snuden i spo- ret og arbejde selvstæn- digt. Men det er ikke alle unge, der er klar til at tage springet fra folkeskole til teknisk skole og vi- dere ud på arbejdsmarkedet. Det har tømrervirksomheden Conzept i Hillerød sat sig for at gøre noget ved. Virksomheden, der har ni tømrersvende og fire lærlinge, har lavet deres helt egen er- hvervsskole for udsatte unge. På Conzepts erhvervsskole får unge med diagnoser, misbrug eller andre udfordringer mulighed for at tage det første grundforløb af tømreruddannelsen i rolige ram- mer, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov. - Vi har ansat faglærere på vores skole, og derfor har vi mu- lighed for at tilbyde det første grundforløb til de unge. Forskel- len på en teknisk skole og os er bare, at de unge hos os får et forløb, hvor de er tættere på læ- rerne, og klasserne er mindre, så PILOTPROJEKT Conzepts erhvervsskole til- byder grundforløb på tømreruddan- nelsen for unge, der ikke er blevet godkendt til at tage en ung- domsuddannelse. Erhvervsskolen har i efteråret 2015 gennemført et pilotprojekt med en ny fag- skole for flygt- ninge. Conzept er netop nu ved at søge om EU- midler til at lave et permanent forløb for flygt- ninge. Når en elev har gennem- ført grundforlø- bet på Conzepts erhvervsskole starter han på Teknisk Skole, hvor han skal følge den ordi- nære ungdoms- uddannelse. KONTAKT Vil du samarbejde med Conzepts erhvervsskole og have en af deres elever i en kort praktikperiode? Så kontakt Frank Boas på telefon 23 29 07 72 eller frank@conzept. org vi bedre kan tage hensyn til den enkelte elev, siger ejer af Con- zept, Jesper Kaag. En af de elever, der har haft gavn af at gå på Conzepts er- hvervsskole, er 18-årige Mathias Dølner. Det blev efter folkesko- len vurderet, at han ikke kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og derfor tilbød hans kommune, at han kunne få en plads på Conzepts erhvervsskole. - Jeg kunne ikke finde ud af at lære, når jeg sad i en klasse med 25 elever. Her får jeg den hjælp, jeg godt vil have, og så får jeg lov til at bruge mine hænder i undervisningen. Det betyder rigtigt meget, for jeg har lært en masse, efter jeg er begyndt her, siger Mathias Dølner. Arbejdstøj giver identitet Conzepts erhvervsskole sam- arbejder med flere sjællandske kommuner, og det er UU-vej- ledere ude i kommunerne, der indstiller elever til at gå på sko- len. De fleste elever, der går på skolen, har nogle udfordringer, der gør, at de har indlærings- vanskeligheder, og derfor bliver det vurderet, at de ikke er i stand til at gennemføre en ung- domsuddannelse. - På vores erhvervsskole forsøger vi at lave en hverdag, hvor de unge kan se fremskridt, fordi de kommer til et sted, hvor de kan mærke, at deres mentor vil dem og ikke frastøder dem. Bare sådan en simpel ting som at de får noget arbejdstøj med et firmalogo, kan vi mærke, gør meget for de unge. Så går de fra at være en elev på de bagerste pladser i klasseværelset til at være en del af noget og får skabt deres egen identitet, siger ejer af Conzept, Frank Boas. Erhvervsskolen og tømrer- virksomheden i Conzept funge- rer som to forskellige afdelinger. Men når der er tid og mulighed for det, får nogle af de unge fra erhvervsskolen mulighed for at komme ud på en af de byg- gepladser, som tømrersvendene arbejder på. - Så kommer de ud på plad- sen med en af vores faglærere og får en lille opgave på pladsen, hvor vi kan sikre, at kvaliteten er i orden. Hvis de laver fejl, samler vi dem op igen og støtter dem, så de ikke mister modet, siger adm. direktør i Conzept Jørgen Bandholtz og forklarer, at Conzepts erhvervsskole meget gerne vil samarbejde med andre håndværksvirksomheder om praktikmulighed for eleverne. - Hvis fx en enkeltmands- virksomhed har brug for en ekstra mand i en periode, vil vi meget gerne samarbejde med andre håndværksvirksomheder om, at de kan få en elev med ud på byggepladsen. Det er jo nogle gode knægte, som brænder for at få noget at lave. 2 www.conzept.orgConzepts erhvervsskole samarbejder med flere sjællandske kommuner, og det er kommunernes UU-vejledere der indstiller elever til at gå på skolen
14 uldækmaskinen går i gang, lyden kastes mod loftet og giver et ekko i hele bygningen. Midt i det hele står fire mand rundt om en trillebør med hver deres skovl i hånden klar til at sikre, at beto- nelementet også denne gang får den rigtige kvalitet. Synet er ikke nyt her i Viby Sjælland. I virksomheden CRH Concrete har mange flittige med- arbejdere gennem årene gjort deres for at sikre, at virksom- heden har kunnet levere beto- nelementer til tiden. Men flere af virksomhedens medarbejdere kommer med noget andet i ba- gagen. De er i Danmark, fordi de er flygtet fra krig og ødelæggel- ser i hjemlandet Syrien. - Det er ikke altid lige let med det danske sprog, men jeg er glad for at være her og håber, at jeg kan blive fastansat, når min praktik udløber, siger 34-årige Ahmad Mahmoud Hammoud, der ligesom sine tre landsmænd er kommet i praktik hos CRH Con- crete. Klar til flere tosprogede medarbejdere Noget kan tyde på, at der er et fast arbejde på vej. På trods af, at sproget kan give udfordringer og samtidig betyder, at virksom- Integration af flygtninge er en del af fremtidenVirksomheden CRH Concrete A/S har flere flygtninge ansat i virksomheds- praktik. En succes, melder virksomhedens administrerende direktør, der ser flygtninge som en del af fremtidens arbejdskraft i branchen Tekst og foto ▬, nbp@danskbyggeri.dk heden af og til må give de syriske praktikanter lidt tidligere fri end normalt, så de har overskud til at passe sprogundervisningen om aftenen efter arbejde, er adm. direktør Claus Bering glad for, at CRH Concrete har fået flygtninge ind i medarbejderkorpset. - Indtil nu har vi nærmest kun gode erfaringer med de flygtninge, vi har haft i prak- tik, og planen er da også, at vi vil fastansætte i hvert fald seks af de otte flygtninge, vi har i praktik nu. De to sidste har væ- ret her for kort tid til, at vi kan bedømme deres indsats endnu, siger Claus Bering. Står det til ham, skal flere som Ahmad Mahmoud Hammoud have en chance i virksomheden. CRH Concrete har plads til 18 jobparate flygtninge, hvilket er 10 færre, end der lige nu er an- sat. Og selv om betonproducen- ten har rettet henvendelse til re- levante jobcentre, så er det ikke alle jobcentre, der taler samme sprog som virksomheden. - CRH Concrete har afdelin- ger flere steder i landet, men jobcentrene dækker hver enkelt kommune. Og indsatsen svinger noget. I nogle kommuner er det let at få løst tingene gennem en enkelt medarbejder, mens det er mere omstændigt i andre kom- muner, forklarer Claus Bering. Afstemning af forventninger er vejen til succes En fredag i marts var Udlæn- dinge, Integrations- og Bolig- minister Inger Støjberg (V) mødt op i virksomhedens lokaler i Viby Sjælland ved Roskilde for at få ledelse og ansattes erfaringer med til den fremtidige integrati- onsindsats. - Det kan ikke nytte noget, at flygtninge ikke kommer i ar- bejde og bidrager til samfundet, fordi bureaukrati står i vejen, når virksomhederne er klar til at ansætte, lød budskabet fra mi- nisteren. For CRH Concrete og Claus Be- ring er det ikke bare et spørgs- mål om at ville være med til at løse en af samfundets åbenlyse udfordringer, i og med, at det lige nu anslås, at der alene i 2016 vil ankomme yderligere 17.000 flygtninge i Danmark. - Alle de syriske praktikanter går så dedikeret til arbejdet, at vi ser indsatsen som en måde at sikre, at CRH Concrete også i fremtiden har den arbejdskraft, der er brug for, siger Claus Be- ring, der også tror på, at andre virksomheder i branchen kan gøre flygtninge til en gevinst. Ifølge ham, kan man komme ret Alle de syriske praktikanter går så dedike- ret til arbejdet, at vi ser ind- satsen som en måde at sikre, at CRH Concrete også i frem- tiden har den arbejdskraft, der er brug for. Claus Bering, Adm. direktør CRH Concrete A/S,
15 langt, hvis man på forhånd har gjort sig klart, hvad der kan op- stå af udfordringer. - Sørg for, at jobcenteret ved, hvad flygtningene kom- mer til at lave, så de ikke sender nogen ud, der ikke har kompe- tencerne. Og få en klar aftale om arbejdstider og sprogundervis- ning i stand, drop fordommene og lyt til dem, som man gør med enhver anden medarbejder, for- klarer Claus Bering. 2 www.crhconcrete.dk Vil du bidrage til, at flygtninge, der har fået asyl i Danmark, kommer hurtigt ind på arbejdsmarkedet? Virksomheder, der indgår partnerskab om flygtninge, medvirker til at skabe synlighed om den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarke- det. Jobservice Danmark har oprettet en hotline til virksomheder, der ønsker at indgå et partnerskab om virksomheds- praktik for flygtninge eller har spørgsmål om reglerne. DU KAN KONTAKTE JOBSERVICE DANMARK PÅ TLF. 72 20 03 50 ELLER PÅ MAIL JOBSERVI- CEDANMARK@STAR.DK SAMMEN OM INTEGRATION - Det kan ikke nytte noget, at flygtninge ikke kommer i arbejde og bidrager til samfundet, fordi bureaukrati står i vejen, når virksomhederne er klar til at ansætte, lød budskabet fra udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), der i marts var på besøg hos CRH Concrete
16 ansk Byggeris nye mar- kedsføringskampagne for Byg Garanti rul- ler over tv-skærmene hjemme hos forbrugerne af flere omgange i 2016. Næste runde kø- rer i slutningen af august. Kampagnen er bygget op om- kring det enkle budskab, at man altid skal vælge en håndværker med Byg Garanti, for så er ens hjem i trygge hænder. Tv-spottet viser et byggeprojekt hos en familie i en villa et sted i Danmark. Manden er en smule nervøs ved at efterlade sit hus til en gruppe af håndvær- kere med stort og farligt værktøj, Ny kampagne for Byg Garanti Dansk Byggeri har udviklet en ny landsdækkende kampagne for Byg Garanti. Du kan med fordel bruge Byg Garanti i din egen markedsføring – det giver flere kunder og opgaver Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk men håndværksmesteren forsik- rer familien om, at vælger man en håndværker med Byg Garanti, så er huset i trygge hænder. Kampagnen kører på TV2 og en række andre tv-kanaler. I samme periode vil der køre radiospots i lokalradioer over hele landet samt annoncer i online medier. Når kampagnen går i luften, vil danskerne være ekstra opmærk- somme på Byg Garanti. Du kan derfor med fordel reklamere med, at du er dækket af Byg Garanti netop nu – det forstærker bud- skabet og giver dig mulighed for at få flere kunder og opgaver. 2 SOM MEDLEM AF DANSK BYGGERI FÅR DU: 2 Gratis streamers til dine biler 2 Gratis Byg Garanti logo til fx arbejdstøj, hjem- meside, brevpapir, visitkort og skilte 2 Gratis foldere til dine kunder 2 Annoncering på Krak.dk 2 Brochure som hjælper dig med markedsføringen 2 Byggeriets Servicekoncept 2 Evalueringsskema til dine kunder 2 Rabataftale med Kailow Graphic 2 Rabataftale med Danaweb hjemmesideløsninger
17 Gratis streamers og forbrugerfolder Brug Byg Garanti – det betaler sig 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti! Sådan får du fat i dem Byg Garanti_Medlemsfolder_enkelt.indd 1 18/04/16 18.28 . Analyseinstituttet YouGov har netop undersøgt, hvor mange danske boligejere, der kender Byg Garanti, og hvor mange af boligejerne, der ville foretrække en håndværker med Byg Ga- ranti. Og resultatet er særdeles positivt. 64 % af de danske boligejere kender Byg Garanti. Og 80 % af de adspurgte ville foretrække en håndværker med Byg Garanti. Med andre ord er der kunder og omsætning at hente ved at gøre potentielle kunder opmærksomme på, at din virksomhed er dækket af Byg Garanti. Dansk Byggeri kører hvert forår og igen efter sommerfe- rien en landsdækkende kam- pagne for at gøre boligejerne opmærksomme på den ekstra sikkerhed, det giver at vælge en håndværker med Byg Garanti. Når kampagnen kører, vil danskerne være ekstra op- mærksomme på Byg Garanti. Du kan derfor med fordel rekla- mere med, at du er dækket af Byg Garanti i forbindelse med, at kampagnen kører – det for- stærker budskabet og giver dig mulighed for at få flere kunder og opgaver. Som medlem af Dansk Byggeri har du mulighed for at downloade Byg Garanti Med dette nummer af magasinet Byggeriet har du modtaget folderen 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti - sådan får du fat i dem, som giver dig forslag til, hvordan du markedsfører din virksomhed med Byg Garanti logoer i forskellige farver til både web og tryk på tøj, skilte, brevpapir og meget mere fra Byg Garantis hjemmeside. På Byg Garantis hjemmeside kan du downloade eller bestille folderen 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti - sådan får du fat i dem, som fortæller, hvorfor det er en fordel at benytte Byg Garantis markedsføringsmu- ligheder samt forslag til, hvor- dan du kan markedsføre din virksomhed. Folderen er også vedlagt dette nummer af ma- gasinet Byggeriet. 2 www.byggaranti.dk . Hvis du endnu ikke har streamers med Byg Garanti logo på dine biler, kan du gratis be- stille dem i Dansk Byggeris Ser- vicebutik, hvor du også finder mange andre Byg Garanti mate- rialer. Her kan du også gratis bestil- le Byg Garanti Forbrugerfolderen. Nørre Voldgade 106 · 1358 København K Telefon 72 16 00 00 · www.danskbyggeri.dk Byg Garanti er en del af Dansk Byggeri. Kun virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, er dækket af Byg Garanti. Januar 2016 Byg Garanti er med i prisen Skulle du mod forventning blive utilfreds med det arbejde, du har fået udført, bliver du glad for at have valgt en håndværker, som er medlem af Dansk Byggeri. Så er arbejdet nemlig dækket af Byg Garanti. Kontakt og yderligere information Her finder du mere: www.danskbyggeri.dk www.byggaranti.dk www.skat.dk Scan koden til Dansk Byggeris BoligJob webside Scan koden til SKAT VIRKSOMHED Byg Garanti • Koster ikke ekstra • Dækker arbejde udført for private kunder på deres private bolig • Er din garanti for, at skader, fejl eller mangler udbedres hurtigst muligt • Dækker op til 100.000 kr. inkl. moms • Gælder for dig, der har indgået aftalen med håndværkeren • Du skal reklamere i rette tid, det vil sige, når du opdager fejlen, og inden din ret til at få udbedret fejlen forældes* * For forbrugere er de gældende forældelsesregler tre år for synlige fejl og ti år for skjulte fejl Dansk Byggeri 2 Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon: 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk Virksomhed KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION: Vælg altid en håndVærker med Byg garanti. Så er dit hjem i trygge hænder. Byg Garanti_haandvaerkerfolder_A5.indd 1 18/04/16 18.25 På www.byggaranti.dk/værktøjskasse kan du gratis bestille forbrugerfolderen I Dansk Byggeris Servicebutik kan du gra- tis bestille streamers til din bil med Byg Garanti-logo Det er en folder, som forklarer forbrugerne om fordelene ved at vælge en håndværker, der er omfattet af Byg Garanti. Det kan være en god idé at vedlægge denne folder, når du sender skriftlige tilbud til dine kunder. Du kan også downloade Forbru- gerfolderen som pdf, så du kan vedhæfte folderen til de tilbud, du sender via mail. Som medlem af Dansk Byg- geri har du også mulighed for at downloade Byg Garanti logo i forskellige farver til både web og tryk på tøj, skilte, brevpapir og meget mere fra Værktøjskassen på Byg Garantis hjemmeside. Har du glemt din adgangskode? På forsiden af Byg Garantis Værktøjskasse kan du med det samme få en ny adgangskode ved at indtaste din mailadresse. Adgangskoden gælder overalt på Dansk Byggeris hjemmeside og dermed også i Servicebutikken og Værktøjskassen. 2 NEMT OG ENKELT AT MARKEDSFØRE SIG MED BYG GARANTI Dansk Byggeri har en aftale med Kailow Tryk, der gør det nemt og enkelt for dig og din virksom- hed at bestille og designe grafiske materialer med jeres eget logo, egne bil- leder og egne bud- skaber sammen med logoet for Byg Garan- ti. Du kan læse mere om aftalen på www. danskbyggeri/rabat eller du kan finde et link via Byg Garantis Værktøjskasse.
18 016. Filippinerne. To mand har netop afslut- tet byggeriet af et rå- hus på blot 10 dage. Et byggeri, der normalt ville tage 10 mand tre måneder at få på benene. Det er lykkedes ved at printe byggeriet ud med en 3D-prin- ter, lyder forklaringen. En teknologi, som allerede har taget andre brancher med storm. I dag er det fx normalt, at høreapparater 3D-printes, mens professionelle racercykler indeholder 3D-printede dele for Skal fremtidens byggeri printes? 3D-printede bygninger er fremtiden, mener håbefulde organisationer og universiteter over hele verden. Nu er et dansk projekt i millionstørrelsen skudt i gang, som først og fremmest skal afklare, hvilke materialer, der kan printes med Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk at holde vægten nede. Endnu er teknologien et stykke fra at erobre bygge- branchen. Og i øvrigt vides det ikke, om det filippinske byggeri ville klare danske standarder. Men lige meget om man rejser til Asien, Europa eller USA, vil det være muligt at finde men- nesker, der har dedikeret livet til at revolutionere bygge- og anlægsbranchen for altid med deres bud på 3D-printet byg- geri. Hvilke materialer kan man printe? I København står det første of- ficielle danske bidrag til 3D- print i byggeriet. En beskeden testprinter på 1x1 meter, der først og fremmest skal bruges til at afdække, hvilke materialer, der kan printes med - og om det er muligt at genanvende nogle af de byggematerialer, der i dag kasseres eller bruges til min- dre avancerede formål såsom grus og veje. Dermed rammer projektet også en grøn dags- orden. Bagmændene er NCC, 3D Printhuset, DTU, Gips Recyling og Force Technology, der har få- et støtte på 2,6 mio. kr. af Grøn Omstillingsfond til projektet. - Vi skal have styr på ma- terialerne og se, hvad der kan printes. Tryk- og trækstyrke, hvor meget flyder det ud og hvor hurtigt størkner det, er nogle af de spørgsmål, vi skal have svar på, siger Henrik Lund-Nielsen, direktør i Gips Recycling og forklarer videre: - Det er et øjenåbner-pro- Direktør i Gips Recycling Henrik Lund-Nielsen, direktør i 3D Printhuset Jim Larsen og NCC’s Hans Blinkilde er med til at drive projektet 3D-print kan i dag bruges til meget. Her ses Jim Larsen fra 3D printhuset med en 3D-printet figur- version af sig selv
19 PARTNERSKABET 3D PRINTET BYGGERI Partnerskabet 3d Printet Byggeri skal fremme for- ståelsen og udviklingen af mulighederne inden for 3D printet byggeri i Danmark, så byggebranchen i Dan- mark på sigt og ved yder- ligere indsats på området kan realisere en stor om- sætning ved at anvende 3D print teknologi i byggeriets produktion samt ved salg af printbare materialer (gerne genanvendte), printtekno- logier og systemer relateret hertil. Følgende virksomhe- der indgår i partnerskabet: 2 3D Printhuset A/S 2 NCC Recycling A/S 2 Force Technology 2 Gips Recycling Danmark A/S 2 NCC Construction Dan- mark A/S På hjemmesiden 3dprin- tetbyggeri.dk vil partner- skabet i den kommende tid opbygge en komplet videnportal om 3D Printet Byggeri. Videnportalen er til fri afbenyttelse for byg- ge- og anlægsbranchens interessenter og vil løbende blive opdateret. Bidrag fra virksomheder, arkitekter, studerende mv. angående 3D printet byggeri, kon- cepter, ideer mv. modtages gerne. På hjemmesiden kan du også finde info om de to konferencer, som holdes om projektet i 2017. Via dette link kan du tilmelde dig ny- hedsbrev fra partnerskabet: www.3dprintetbyggeri.dk jekt. Men tænk på, hvor mange fejl, der laves i dag i byggeriet. Både teknisk og sikkerheds- mæssigt. Derfor er der et stort økonomisk potentiale, da du med 3D-print kan bygge det hele på en og samme gang, hvis maskinen er indstillet til det. Hvorvidt 3D-printet byggeri er billigere end konventionelt byggeri vides endnu ikke med sikkerhed. I det hele taget er der begrænset med viden. Og den viden, der er, kommer fra orga- nisationer og virksomheder, der har økonomisk interesse i at få teknologien promoveret. Derfor er de danske projektmagere heller ikke sikre på, at det er i byggeri af hele huse, at teknolo- gien kommer til at slå igennem. - Til en start kan jeg sagtens forestille mig, at man printer visse dele og så laver resten kon- ventionelt. Teknologien giver mulighed for at lave ting i fuld- stændig frie former, som vil til- tale mange. Hvis du ser på, hvad det koster at lave specialfrem- stillede bygningsdele som trap- per, søjler eller en fin håndlavet jacuzzi, så skal vi ikke langt ned i økonomi, før det kan blive et for- retningsområde, forklarer NCC’s repræsentant, Hans Blinkilde. Skal måske stå for Mars- byggeri Det er nok der, i det små, at det starter. Og skulle det ske, at der findes en formel for materialer og maskiner, der kan ændre byggeriet for altid, så vil det kræve uddannelse og derefter tryghed omkring metoden, før 3D-printet byggeri for alvor vinder indpas. Men troen er der. På ver- densplan er der derfor også investeret omkring 1 mia. kr. i teknologien. Investeringer, der først og fremmest føres an af rumagenturer. Som mener, at 3D-printet byggeri kan være vejen til at bygge baser på an- dre planeter. Teknologien kom- mer altså måske ikke kun til at ændre byggebranchen, men også rumforskningen. 2 ♀ www.ncc.dk Projektet er i første omgang startet med en test-printer, der skal hjælpe med at klarlægge, hvilke mate- rialer, der kan printes med 3D-print af facade 3D-print af et stykke cementvæg
20 lokken er syv, og malermester Jensen møder vanen tro op på arbejde. Med elevator går turen til 15. etage på det byggeri, der i dag er på må han tage elevatoren ned til byggepladslederen for at høre, hvor hans effektive strejf kan komme til gavn. Efter omsider at have fundet rette person, kan han klokken 7.22 drage mod 13. etage, hvor loftet har brug for en kærlig hånd. Situationen er ikke ny på landets byggepladser. Om det er med elevator eller ej, så går mester og svende dagligt for- gæves mange meter rundt på byggepladsen, fordi planen er skredet. Det koster både tid og penge. Men det skal og kan ændres, mener den Glostrup-baserede virksomhed Juul Nielsen. Løsningen er for dem mere og bedre brug af digitale hjælpe- midler, og derfor er tablets eller smartphones i stigende grad en del af sjakkets værktøjskasse. - Med telefonen kan ma- lermesteren i fremtiden danne sig et overblik over, hvor der er brug for ham, allerede inden han møder ind på byggeplad- sen. Men det handler også om, at det er nemmere at justere byggeriet undervejs, så risikoen for fejl minimeres. Derudover vil vi kunne lagre alle vores projekter digitalt, så vi kan tage det frem igen til et andet byg- geri og slippe for at opfinde den Juul Nielsen vil have telefonen i værktøjskassen Smartphones, tablets og andre digitale hjælpemidler skal bruges i arbejdet, mener Juul Nielsen, der med it øjner hurtigere og billigere byggerier med færre fejl Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, arkivfoto programmet. For ifølge planen er det her, han skal gå i gang. Problemet er bare, at tømreren endnu ikke er blevet færdig, så det er ikke muligt at komme til med malerpenslen. I stedet dybe tallerken hver gang, siger Tommy Nielsen, der er adm. di- rektør i Juul Nielsen. Kultur er største barriere De vigtigste spor hedder tids- styring, økonomi og afleve- ringsfasen. Her kan digitale hjælpemidler minimere fejl og skabe mere åbenhed. Endnu er der kun tale om den tidlige implementering. For selv om Juul Nielsen har fået dygtige, it-stærke medarbejdere, der hjælper med at udvikle de rette platforme, er virksomheden for afhængige af omgivelserne – håndværkere, byggeledere, ingeniører og arkitekter – til at det kan gøres over en nat. - Vi sender lønsedler og vo- res nyhedsbrev til vores med- arbejdere digitalt, ligesom vi er åbne omkring succeser og fia- skoer i tilbudsgivningen. Håbet er, at det langsomt rykker kul- turen blandt medarbejderne, siger Tommy Nielsen. Derudover kræver Juul Nielsen, at underleverandører skal samarbejde på de platfor- me, som virksomheden bruger. Juul Nielsens it-stærke med- arbejdere hjælper så til med undervisning og gode råd. - Og så prøver vi at fortælle historien videre, når underle- Juul Nielsen blev tidligere på året kåret til Danmarks mest it-modne hånd- værksvirksomhed i kategorien Aflevering
21 JUUL NIELSENS RÅD TIL ØGET DIGITAL- ISERING 2 Efterud- dannelse: Medarbejder- ne skal kunne følge med 2 Hent eksper- ter: Teams har brug for flere eksperter og færre genera- lister 2 Ejerskab: Medarbejder- ne skal forstå, hvorfor de gør det og mærke fordelene 2 Egne løsnin- ger: Det er svært at køre med et færdigt system - få hellere egne eksperter til at tilpasse systemet til virksomheden verandører har succes med at bruge vores digitale platforme. Hvis branchen kan se, at andre kan løse opgaverne hurtigere på den måde, er det lettere at få flere med, siger Tommy Niel- sen. Ikke råd til at lade være Hvor det skal ende henne, ved ledelsen i Juul Nielsen endnu ikke. Man har med vilje ikke sat sig et mål, da det går så stærkt med den digitale udvikling, at det, der er nyt og revolutione- rende i dag, måske er blevet overhalet om et år. Det betyder også, at ledelsen i sammenspil med eksperterne skal kunne kigge ud i fremtiden for at for- udsige, hvad der er brug for om fem år med de risici, der er. - Kravene til entreprenører- ne er ændret. Byggeriet skal gå stærkt, der må ikke være fejl, bygningen skal holde i mange år, og så må det i øvrigt ikke koste noget. Samtidig anvender man mange flere materialer end før i tiden. Skal vi leve op til alle de nye krav og kunne tjene penge på det, så har vi ikke råd til at lade være, forkla- rer Tommy Nielsen. 2 www.juul-nielsen.dk Juul Nielsen kræver, at underleverandører skal samarbejde på de platforme, som virksomheden bruger. Juul Nielsens it-stærke medarbejdere hjælper til med un- dervisning og gode råd
22 lærlingetiden er for man- ge unge forbundet med usikkerhed, når man skal finde sig til rette på ar- bejdspladsen, mens man skal læ- re noget fagligt. For at gøre tiden som lærling til en god oplevelse har entreprenørvirksomheden CG Jensen gjort en af de ansatte til lærlingekoordinator. - Jeg fungerer som bindeled mellem CG Jensen, vores for- mænd og vores lærlinge. I star- ten af lærlingeforløbet hjælper jeg dem med at finde en plads at arbejde på, mens jeg i hele forløbet hjælper dem, hvis de har problemer og holder øje med, at vi får alle krav fra deres skole med i forløbet, siger lærlingeko- ordinator i CG Jensen, Mette Bach Christensen. God oplevelse både fagligt og socialt Mette Bach Christensen er gen- nem sin funktion som lærlin- gekoordinator også en del af CG Jensens lærlingegruppe, som også består af to af firmaets formænd. Gruppen er etableret for at lave et målrettet stykke ar- bejde, så læretiden bliver en god oplevelse både fagligt og socialt for de unge. En del af fokus er, skal have noget ud af et forhold, der skal vare i næsten fire år, er det vigtigt, at forventningerne går begge veje. Når vi så har lært lærlingen lidt bedre at kende, sender vi ham ud på den plads, hvor vi ser et godt match mellem en formand og lærlingen, siger formand i CG Jensen og medlem af lærlingegruppen, Johnny Vil- ladsen og fortsætter: - Vi fortæller vores nye lær- linge, at en læreplads er noget, de godt må forholde sig ydmyg overfor. Vi er både som firma og personer engagerede i de men- nesker, der er lærlinge her hos os. Så vi forventer også at få no- get engagement den anden vej, og at de som minimum møder til tiden og har en naturlig respekt for at indgå på holdet ude på pladsen, siger Johnny Villadsen. Plads til at stå på egne ben Når en ny lærling har fundet sig til rette på en af CG Jensens pladser, begynder lærlingegrup- pen i højere grad at fokusere på lærlingens faglige udvikling. Logbogen fra skolen bliver brugt til at sikre, at arbejdsopgaverne ligger i tråd med uddannelsen, og når tiden er til det, får lærlin- gen lov til at stå på egne ben. Entreprenørfirmaet CG Jensen har over 30 struktørlærlinge fordelt på opgaver i hele landet. For at sikre, at lærlingene har det godt på arbejdspladsen og ikke mindst lærer det, de skal, har CG Jensen lavet en lærlingegruppe, der skal hjælpe de unge godt på vej gennem det fireårige samarbejde Tekst og foto Nicolai Schou, redaktionen@danskbyggeri.dk Koordineret indsats for lærlinge Jeg hjælper dem, hvis de har problemer og holder øje med, at vi får alle krav fra deres skole. Mette Bach Christensen, lærlingekoordinator i CG Jensen at firmaets lærlinge skal føle sig trygge ved at tage kontakt til lærlingegruppen og fortælle om problemer på arbejdspladsen el- ler i privatlivet, hvis de har brug for det. - Vi har oplevet, at lærlinge har taget kontakt til en af os i lærlingegruppen, fordi de ikke arbejder godt sammen med deres formand. Vi er kun glade for, at de taler med os, for det er tegn på, at vores system virker. Det er jo ikke meningen, at alle skal kunne lige godt sammen. Hvis der er noget, tager vi en snak om det med begge parter og finder ud af, om lærlingen skal arbejde på en anden plads, eller hjælper dem til en bedre forståelse af hinanden, siger Mette Bach Christensen. Forventninger og fagligt fokus CG Jensen og lærlingegruppens store fokus på, at nye lærlinge skal falde godt til er dog ikke et arbejde, der kun går en vej. Den store indsats skaber også forventninger til, at lærlingene giver noget tilbage. - Når vi møder en lærling for første gang, er det vigtigt, at vi får en snak om vores og lærlin- gens forventninger, for hvis vi
23 - Som firma får vi meget ud af at have lærlinge ansat, men det er også vigtigt, at de får noget den anden vej. Når tiden tillader det, tager vi lærlingene ud og laver nogle individuelle opgaver med dem, som kan ligne noget fra en svendeprøve, og så går vi det efter sammen med lærlingen. Det er vigtigt, at de i lærlingeforløbet får feedback på noget, de har lavet helt alene, og min oplevelse er, at de er glade for de individu- elle opgaver, siger Johnny Vil- ladsen og uddyber, at CG Jensen ser på arbejdet med lærlinge som en stor glæde. - En dag er mig og de andre erfarne jo døde og borte, men der skal jo stadig bygges. Når vi er en del af det her marked, så må vi også være med til at levere til fødekæden. Det beri- ger mig, når jeg arbejder med lærlinge, for de kommer med tynde arme og smalle skuldre, men når de er færdige, er der kommet kød på kroppen og skæg på kinderne, og det er en skøn udvikling at følge, siger Johnny Villadsen. 2 www.cgjensen.dk - Når vi møder en lærling for første gang, er det vigtigt, at vi får en snak om vores og lærlingens forventninger, for hvis vi skal have noget ud af det forhold, der skal vare i næsten fire år, er det vigtigt, at forventningerne går begge veje, siger formand i CG Jensen og medlem af lærlingegruppen, Johnny Villadsen
24 iden nytår har der væ- ret nye regler for nyt- tiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Bliver de nye regler overholdt, vil vi inden længe slippe for synet af gamle mursten, halve teglsten og knoldede betonstykker ef- terladt i naturen eller kørt ned i markveje og lignende. Hvis man vil nyttiggøre mursten, teglrester og beton, så skal de fremover nedknuses, så materialerne reelt erstatter de primære råstoffer. Det fremgår Slut med halve og hele mursten og tegl Det er ikke noget særsyn med byggeaffald i naturen. Det gælder også mursten, tegl og beton, som er forsøgt nyttiggjort på markveje og lignende. Synet er ikke kønt, og det bliver der nu også sat en stopper for med nye, klare regler Tekst og foto Mogens Hjelm, moh@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy af den såkaldte restprodukt- bekendtgørelse. Gennem ned- knusning af beton, tegl og na- tursten bliver restprodukterne omdannet til en ressource, der kan erstatte primære råstoffer i bygge- og anlægsarbejder som ral, småsten og lignende. - Der er herefter ikke så meget at gå fejl af. Det vil klæde alle og ikke mindst være til stor glæde for konkurrencen, at der bliver givet håndslag på, at reglerne skal overholdes, siger miljø- og kvalitetschef Jens Arre Nord fra RGS90, som også er for- mand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. Han medgiver, at det er dyrere at nyttiggøre end bare at smide affaldet fra sig eller køre det ned i en blød markvej. - Men det er for det før- ste ikke et særlig kønt syn, og dernæst er der reelt tale om et stort ressourcespild ved at gøre det på den måde. Jeg synes, der er blevet set meget mellem fingrene i forhold til at bort- skaffe disse grove byggemate- rialer uden bearbejdning. Der forestår derfor både i bygge- og anlægsbranchen og i mange kommuner en vigtig opgave i at opdrage hinanden væk fra de kedelige bortskaffelsesopera- tioner, der desværre alt for ofte skæmmer vores natur. Blandt branchens profes- sionelle er alle bekendt med miljøbeskyttelsesloven og med affaldsbekendtgørelsen. De fleste er også bekendt med det såkaldte affaldshierarki, som er en miljømæssigprioriteret ræk- kefølge. 2 Affaldsforebyggelse 2 Forberedelse med henblik på genbrug 2 Genanvendelse 2 Anden nyttiggørelse 2 Bortskaffelse Når vi taler om mursten, tegl og beton taler vi om materialer, hvor udfordringen er at nyt- tiggøre resterne fremfor at bortskaffe dem, som grimme efterladenskaber i naturen. - Vi er indstillet på en nul- tolerancepolitik blandt andet fordi bortskaffelse på den må- de, vi stadig ser, vidner om en ligegyldighed i omgangen med miljøet. Det bon’er også slemt ud på image-kontoen i bygge- og anlægsbranchen, hvis store mængder cementrør, tagsten og gamle mursten blot læsses af i naturen, siger Jens Arre Nord og tilføjer: - Med præciseringen i lov- givningen får vi en reel nyttig- gørelse af materialerne og et ordentligt forretningsområde. Samtidig får myndighederne et bedre grundlag for en effektiv indsats mod ulovlige dispone- ringer. Og så er der jo den krølle, at genanvendelse som fx brug af gamle mursten er endnu et trin op i affaldshierakiet, og det er da ønskeligt, at der fremover vil komme flere eksempler på det, vi fx kender fra virksomheden Gamle Mursten, som har vist, at genanvendelse ser ud til at blive et fremkommeligt forret- ningsområde. 2 SE DE NYE REGLER FOR NYTTIGGØRELSE AF BYGGE-OG ANLÆGSAFFALD HER: www.retsinformation.dk/ eli/ha/2015/1414 Der forestår både i bygge- og anlægs- branchen og i mange kommuner en vigtig opgave i at opdrage hinanden væk fra de kedelige bortskaffel- sesoperationer, der desværre for ofte skæmmer vores natur, siger miljø- og kvalitetschef Jens Arre Nord fra RGS90, som også er formand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri
25 kortgodt FÅ EN GRATIS DAG MED BEDRE BUND- LINJE-TEAMET Dansk Byggeri og 3F tilbyder din virksomhed et dagsfor- løb, der sætter fokus på de konkrete udfordringer, som I står over for i hverdagen. Det kan være alt fra kommunika- tion og planlægning, til ar- bejdsgange og administrative procedurer. Formålet er at skabe en bedre bundlinje og ikke mindst, at medarbejdere og ledere i fællesskab finder frem til brugbare løsninger, som er til gavn for alle i virk- somheden. Gennem simple værktøjer hjælper konsulen- terne jer med at klarlægge, hvor I er, hvor I gerne vil hen og hvordan. Ved at diskutere og tage afsæt i disse spørgs- mål, arbejder I jer frem til fælles mål og forslag til for- bedringer på byggepladsen og i virksomheden. Når dagen er omme er målet, at både ledere og medarbejdere har skabt resultater her og nu, som optimerer arbejdspro- cesserne for alle. Konsulen- terne medbringer desuden materiale, som virksomheden kan bruge til den videre im- plementering. Send en mail med virksomhedens navn, antal ansatte og kontak- toplysninger til enten Dansk Byggeri eller 3F, og du vil bli- ve ringet op. Har du spørgs- mål eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kon- takte chefkonsulent i Dansk Byggeri Rasmus Skovgaard på telefon 72 16 02 57 eller mail rsk@danskbyggeri.dk kortgodt Med erhvervsskolere- formen blev der indført krav om 02 i dansk og matematik for at påbe- gynde en erhvervsud- dannelse. Ifølge Dansk Byggeri bidrager et ka- rakterkrav til at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Efter seks måneder kan man nu begynde at se reformens effekt Af Helene Høj, hhj@ danskbyggeri.dk . Grundforløbet er for- nyet og det betyder, at de elever, der kommer di- rekte fra grundskolen nu starter på grundforløb 1. Elever, der allerede har en uddannelsesaftale eller ikke kommer direkte fra grundskolen, starter di- rekte på grundforløb 2. Igennem grundforløb 1 bliver eleverne introduceret til fagene inden for hoved- området Teknologi, bygge- ri og transport, og elever- ne har mulighed for at blive klogere på de enkelte fag- områder inden de skal væl- ge, hvilket fag de vil gå vide- re med. Grundforløb 1 er et forsøg på at nuancere ele- vernes viden om fagene og undgå frafald grundet for- kert uddannelsesvalg. På grundforløb 2 har un- dervisningen fagligt fokus, og eleverne afslutter dansk og matematik, inden de skal på hovedforløb. Som afslut- ning på grundforløb 2 skal eleven bestå en projektop- gave for at kunne fortsæt- te på hovedforløbet, som vi kender det. Grundforløb 1 og 2 har beggeenvarighedpå20uger og kan ikke forlænges. Det kræver motiverede og di- sciplinerede elever, hvis de skal opnå de faglige kom- petencer, inden de rammer hovedforløbet. Positiv effekt på frafald og på motivation En ny opgørelse fra Un- dervisningsministeriet vi- ser, at 93 % af eleverne i dag fortsætter fra grund- forløb 1 til grundforløb 2. - Jeg hører fra skoler- ne, at de nye grundforløb og karakterkravet tilsam- men har haft en positiv ef- fekt på frafaldet og på ele- vernes motivation. Refor- men er et skridt på vejen til at gøre erhvervsuddannel- se til et attraktivt tilvalg og ikke en sidste mulighed si- ger uddannelseschef i Dansk ByggeriJesperJuulSørensen. Reformen introducere- de også en årlig trivselsun- dersøgelse, der skal give et indblik i elevernes trivsel. Eleverne skal vurdere sko- lens undervisning og ram- mer og deres egen indsats. Den første undersøgelse vi- ser,atelevernegenerelttrives godt. Især elever på hoved- forløb vurderer deres egen indsats og motivation som høj, og elever med en lære- plads i en virksomhed vur- derer deres egen motivation og indsats allerhøjest. - Jeg glæder mig meget til at høre mestrenes reak- tioner på de nye elever, der kommerudivirksomhederne til sommer. Jeg er overbevist om, at vi kan se nogle flere målrettede og engagerede elever, siger Jesper Juul Sø- rensen. 2 Frafald, karakterkrav, GF1 og GF2 – status på erhvervsskolereformen Har du en god idé til et nyt bæredygtigt produkt eller en bære- dygtig proces, som ikke kun er interessant for dig, men også for andre virksomheder? Nu kan du søge om støtte til at få sat gang i dine inno- vationsideer inden for bæredygtigt byggeri via InnoBYGs nye spirepro- jekter . InnoBYG er byggebran- chens netværk for mere bæredygtigt byggeri. Det er muligt at søge mel- lem 50.000-500.000 kr. til rådgivning og teknolo- gisk bistand hos netvær- kets videnspartnere. Se li- sten over videnspartnere på InnoBYGs hjemmeside. Her finder du også ansøg- ningsskema og vejledning til ansøgning. Der er ansøgningsfrist den 30. juni 2016 kl. 14. Hvem kan søge? Medlemmer af InnoBYG kan søge støtte til spire- projekter. Hvis din virk- somhed ikke allerede er medlem, er det muligt at melde sig ind i forbindelse med ansøgning om mid- lerne, og det er gratis at være medlem hos Inno- BYG. 2 www.innobyg.dk Søg penge til bæredygtige projekter
26 Regeringen har offentliggjort en strategi for 2016-2020, som skal bidrage til at skabe værdi, vækst og effektivisering. Stra- tegien bliver positivt modta- get af Dansk Byggeri. - At regeringen vil genbruge data fra indberetninger fra fx SKAT og årsrapporter, det er en kæmpe hjælp for virk- somhederne. At indtaste data manuelt på forskellige plat- forme er både tidskrævende og ualmindeligt frustrerende for virksomhederne. Netop digitale indberetninger til of- fentlige myndigheder hører vi meget ofte opleves som meget byrdefulde, tidskrævende og frustrerende, siger erhvervs- politisk konsulent i Dansk Byg- geri, Anne Gram. - Forhåbentlig vil netop di- gitalisering og mulighederne for øget effektivisering spare tid i virksomhederne. Det er jo meningsløst at indtaste de samme data igen og igen, hvis man kan blive fri. Så hos Dansk Byggeri er der store forventninger til, at de nye initiativer vil virke i den rig- tige retning og lette bøvlet for virksomhederne. kortgodt HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvad er kravene til et beton- arbejde, og hvad kan fx en tømrer forvente at overtage, når han gør klar til den næste fase af et byggeprojekt? Find svarene i Hvor går grænsen på www.tolerancer. dk, der netop er blevet op- dateret. Værktøjet Hvor går grænsen er blevet opdateret, så det fortsat kan anvendes af bygherren og hans rådgiver til at definere forventninger og krav til et projekt under projekteringen og dermed gøre det mere entydigt for betonproducenten, montø- ren af betonelementerne og efterfølgende tømreren at gennemskue hvilke krav, der stilles i det enkelte projekt og byggefaser. De nye opdaterin- ger vedrører især nye infor- mationer om betonelementer og in situ støbninger, ligesom standarderne for udvendigt træarbejde også er blevet op- dateret. Hvor går grænsen på www.tolerancer.dk kan også bruges fra en mobiltele- fon, så det er nemt at hente frem ude på byggepladsen. www.tolerancer.dk HAR DU FORSLAG TIL OPDATERINGER, ER DU VELKOMMEN TIL AT SKRIVE EN MAIL TIL NST@DANSKBYGGERI.DK De første byggekoordinatorer er færdige i juni Første hold bygge- koordinatorer er klar til ansættelse i bygge- og anlægsbranchen, når de op til sommerferien af- slutter den nye erhvervs- akademiuddannelse Af Asthon Funck, redaktion@danskbyggeri.dk . Byggekoordinatorud- dannelsen har fokus på kommunikation, virksom- hed, bæredygtighed og management. De første studerende blev optaget på uddannelsen i august 2014, og i foråret 2016 har de studerende netop gennem- ført sidste semester, som omfatter praktik og udar- bejdelse af et afslutnings- projekt. Uddannelsentilbyggeko- ordinator varer to år. Der er adgang for studerende med en byggefaglig erhvervsud- dannelse, studentereksamen samt mulighed for optag ef- ter en individuel kompeten- cevurdering. Undervisningentagerud- gangspunkt i, at den færdig- uddannedebyggekoordinator skal have viden, færdigheder og kompetencer, der mulig- gør ansættelse i primært det udførende led af byggeriet. Derfor indgår der blandt an- det også anvendelse af digi- tale programmer til tidsplan- lægning og kalkulation mv. Bygge- og anlægsbran- chen tog godt imod de første studerende fra uddannelsen, da de skulle i praktik. Michael Kunzendorf er tagdækker og har været i praktik hos Georg Berg A/S i Slagelse. Før virk- somheden ansatte en prakti- kantfrabyggekoordinatorud- dannelsen havde afdelings- chef Anders Nielsen læst om den nye uddannelse, og han mener, at der i høj grad er brug for nyuddannede, som primært henvender sig til det udførende led. - Uddannelsen til byg- gekoordinator giver en god baggrund for ansættelse i en entreprenørvirksomhed, og vi er meget tilfredse med de resultater, vi foreløbig har erfaret, siger Anders Nielsen. Byggekoordinatoruddan- nelsen udbydes i København, Odense, Aarhus, Herning, Es- bjerg og Sønderborg. 2 www.byggekoordinator.dk Afdelingschef i Georg Berg A/S Anders Nielsen og Michael Kunze- ndorf, der har været i praktik i virksomheden som byggekoordi- nator DIGITALISERING SKAL LETTE ERHVERVSLIVET FOR BYRDER Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri Anne Gram
27 TØMRER- OG SNEDKERBRANCHEN OPLEVER VÆKST Der er fortsat fremgang i tømrer- og snedkerbranchen. Virksomhederne er blevet mere effektive og har styrket deres kapitalgrundlag. Og virksomhederne vil fortsat kunne forbedre indtjeningen. Det viser en ny brancheana- lyse fra PwC. Analysen viser, at virksomhederne synes at være blevet mere effektive, hvilket fremgår af en omsæt- ningsstigning pr. medarbej- der. Det hænger sandsynligvis tæt sammen med det øgede fokus på effektiv brug af it. Tømrer- og snedkervirksom- hederne har samtidig oplevet en stigning i soliditeten og står dermed bedre rustet over for fremtidens udfordringer grundet et styrket kapital- grundlag. Forventningen til de kommende år er en fortsat positiv udvikling i aktivitetsniveauet samt et endnu større fokus på ef- fektivisering ved hjælp af it-værktøjer. Hovedparten af virksomhederne i tømrer- og snedkerbranchen vil fortsat kunne forbedre indtjeningen på en optimering af daglige arbejdsgange og lettelse af administrative byrder ved brug af it. DU KAN SE HELE ANALYSEN FRA PWC PÅ DANSK BYGGERIS HJEMMESIDE. kortgodt Brandt Diamant A/S er som den første virksom- hed blevet certificeret under Diamantentrepre- nørsektionens certifice- ringsordning Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk . Brandt Diamant A/S med afdelinger i Ringsted og Nørre Alslev har over en længere periode arbej- det med at implementere et kvalitetsstyringssystem, som Diamantentrepre- nørsektionen har udvik- let i samarbejde med Byg- geriets Kvalitetskontrol. Kvalitetsstyringssystemet følger principperne i ISO 9001:2015, og det beretti- ger nu til en certificering. IfølgeJeanetteBrandtog Bjarne Brandt har certifice- ringen ført til en gennem- gang af hele papirgangen på virksomhedens kontor, da dermedkvalitetsstyringssy- stemet er blevet indført fa- ste procedurer, som blandt andet betyder, at ting skal ned på skrift lige fra ordre- modtagelse til aflevering og dokumentation af arbejds- opgaven. Medarbejderne er ble- vet instrueret i, hvordan de skal håndtere de mange forskellige opgaver, så der trods forskelligheden er en fast procedure for, hvordan opgaver sættes i gang, ud- føres og dokumenteres. Diamantentreprenør- sektionens forretningsfø- rer Poul Andersen har store forventninger til certifice- ringsordningen, da bran- chen ifølge ham trænger til et kvalitetsløft. -Deterforholdsvistnemt atstartesomdiamantentre- prenør, og det ikke ukendt, at mange borer uden at ha- ve de nødvendige faglige og arbejdsmiljømæssige for- udsætninger. Diamantbo- ring forudsætter kendskab til byggeri og bærende kon- struktioner,daderkangem- me sig vigtig armering eller skjulte rør og installationer, forklarer han. Certificeringsordningen omfatter DDS (Dansk Drik- kevands Sikkerhed), som er indført af Miljøstyrelsen, og som alle forsyningsselska- ber skal overholde. Certifi- ceringssystemet indbefatter instruktion af de udførende, sådearbejdersystematiskog logisk med de arbejdspro- cedurer, der er nødvendige for at sikre drikkevandet. 2 www.diamanterne.dk Brandt Diamant A/S er blevet certificeret Certifikatet blev overrakt af direktør i Byggeriets Kvalitetskontrol Klaus Ising Hansen til direktørerne i Brandt Diamant A/S Jeanette Brandt og Bjarne Brandt
28 37 år med styr på stenene Brolæggerfirmaet Hansen Rasmussen kører forretning for 37. år i træk. I dag styres firmaet af Hansens nevø, mens hans barnebarn er lærling Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, arkivfotos Fortiden, nutiden og fremtiden samlet på et sted. Michael Hansen (nuværende ejer), Carl Hansen (medstifter og tidligere ejer), Marco Bak Hansen (3. generation og lærling i virksomheden) og Tommy Pedersen (nuværende ejer og nevø til Carl Hansen)
29 ansen Rasmussen. For mange er det to ganske almindelige, danske efternavne. Men tager man en tur rundt i Kø- benhavn, er det navne, der knyt- ter sig til mange af de brostens- stykker, som byen byder på. Årstallet var 1979, da det startede. Efter at have arbejdet som svende i få år, besluttede Carl Hansen og Jørgen Rasmus- sen sig for at gå egne veje og stiftede derfor egen virksomhed. - Vi var trætte af at tage mod ordrer og besluttede der- for at starte op selv. De kendte til os i Københavns Kommune, men ønskede, at vi fik lidt mere hår på brystet, før vi bød på opgaverne, fortæller Carl Han- sen. Derfor tog duoen uden for København og løste opgaver. Efter omkring et år var tiden dog moden til at vende tilbage, og brolæggerfirmaet blev direkte opfordret til at byde på en række licitationer. - Det gik jo godt. Vi har al- tid været vores ansvar meget bevidst. Vi var et firma, der havde styr på fagligheden og forstod de hensyn, der skal ta- ges, når man arbejder i en stor by som København, forklarer Carl Hansen, der blandt andet har sat sten på Vimmelskaftet, Fiolstræde og Højbro Plads. I de travleste dage havde firmaet 24 mand beskæftiget. 2. generation har øverste ansvar I dag er det stadig Hansen Rasmussen, der har styr på ste- nene i det københavnske, selv om både Carl og Jørgen er gået på pension. I stedet er det Mi- chael Hansen og Tommy Peder- sen, der styrer forretningen un- der navnet Hansen Rasmus- sens efterfølgere. Sidstnævnte er nevø til Carl Hansen. - Vi havde ingen betænke- ligheder, da vi fik muligheden for at træde ind. Vi blev spurgt, om vi ville lave navnet om. Men nej. Folk kender navnet, og vi bærer det med stolthed, siger Tommy Pedersen. For Carl Hansen var det ikke et problem at overdrage arven, firmaet og vedligeholdelsen af de brostensstykker, han selv har været med til at etablere til de yngre kræfter. - Det er ikke altid lige let at være lærling i familien, da man forlanger lidt mere af dem, man selv har opfostret. Men de er blevet nogle dygtige svende, siger han. Barnebarn er danmarks- mester i Skills Carl Hansens egen søn ejede en overgang firmaet, men øn- skede at gå andre veje og over- lod derfor firmaet til Michael Hansen og Tommy Pedersen. Men der er faktisk en Hansen tilbage. Carl Hansens barnebarn Marco Bak Hansen, er i dag i virksomheden som lærling. - Min far anbefalede mig faktisk at finde noget andet, da det er hårdt arbejde, der slider på kroppen. Men jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle, siger Marco Bak Hansen, der for nylig blev danmarksme- ster ved Skills i brolægning. Talentet for udsøgt håndte- ring af sten er altså gået i arv i endnu en generation. Men det er ikke bare kommet ved særligt store krav til eget kød og blod, hvis man spørger i virksomhe- den. - Det hænger nok sammen med, at vi har holdt fast i de gamle traditioner, den faglige stolthed, og den samme ar- bejdsgang. Det er vores sjæl, siger Tommy Pedersen. 2 www.hrbro.dk Hansen Rasmussen har lagt sten mange steder i København. Her ved Pilestræde En ung Carl Hansen i gang med arbejdet % Det var Hansen Rasmussen, der havde udført arbejdet, da Københavns Kommune i 1996 modtog brolæg- gerprisen. Her ses daværende borgmester for Magistratens 4. afdeling Bente Frost (V), davæ- rende formand for Brolægger- lauget Søren Rasmussen og Carl Hansens søn Lars, fra Hansen Rasmussen 3. generation i firmaet, Marco, vandt tidligere på året Skills i brolægning
30 ip bip bip. De store hjul bakkes langsomt ind på det sandtunge areal. En lastbil er ankommet til destinationen for at levere et nyt læs grus, der er nødvendigt for opførelsen af endnu en bygning i den tæt- pakkede aarhusianske univer- sitetspark. Bygningen skal huse nogle af universitetets fremmeste forskere og måske, om nogle år, være genstand for historiske opdagelser. Men for NCC-sjak- ket, der arbejder på opgaven, er byggepladsen som mange an- Når tillid skaber resultater NCC har på byggepladser landet rundt sat tillid på dagsordenen. For stoler man på hinanden, så går tingene både mere smidigt og sikkert for sig Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk dre. Næsten da. For modsat an- dre byggerier føler de ikke bare tillid mellem medarbejderne. De taler om det. - Håndværkere og byggele- dere er gode til det hårde, men vi skal huske at få det bløde med. Det handler grundlæg- gende om, at vi tager sjakket med på råd om, hvordan vi bedst kommer videre med byg- geriet. De har så mange kom- petencer og erfaringer, at det er ærgerligt ikke at gøre brug af det, siger projektleder i NCC Lars Løkke Madsen og forklarer videre: - Det fører til bedre løsnin- ger, da der kommer flere øjne på sagen, men giver samtidig gladere og mere engagerede medarbejdere, der yder en bedre indsats og er mere fleksi- ble, fordi de ser sig selv som en større del af helheden. I NCC kalder de det tillids- baseret lean. For stoler man på hinanden, så går tingene både mere smidigt og sikkert for sig. Dokumentationen lyder blandt andet på mere end 500 dage uden arbejdsulykker med fravær på byggepladsen, fordi medarbejderne, på grund af at de føler sig involveret, har været gode til at melde ind, når noget har været kritisk. Det er historien om guleroden frem for pisken. Nyt sjak, ny tilgang Lean er ellers ikke noget nyt begreb i byggebranchen eller i driften af virksomheder i det hele taget. Det er blevet talt om og brugt både det ene og det andet sted med mere eller min- dre succes. Men NCC-modellen, der er udviklet i samarbejde med konsulentvirksomheden LivingLean, har fordansket den japanske disciplin. - Jeg tror, mange forbinder lean med, at der sidder nogle rådgivere på sidelinjen og ved hjælp af statistik og lignende fortæller, hvordan tingene kan gøres bedre. Men de løsninger giver ikke altid mening ude på byggepladsen, og så får det den modsatte effekt. Det vil vi gerne være foruden, siger Lars Løkke Madsen. I NCC foregår lean blandt ved ugentlige tavlemøder, hvor sjakbajsen er involveret og vi- derebringer gode forslag. Men også løbende samtaler med sjakket på byggepladsen. Hvis der er enighed om at prøve en medarbejders forslag af, bliver det en del af arbejdet i en til to uger og evalueres derefter. Ifølge Lars Løkke Madsen er vejen til succes, at der ikke kø- res noget fast koncept ned over hver eneste byggeplads, men at der udvikles et nyt sæt spil- leregler hver gang. - På nogle byggepladser er det måske et helt nyt sjak, hvor kun få kender hinanden, mens vi andre gange har været så heldige at holde et sjak samlet fra gang til gang. Og jo bedre de kender hinanden, jo mindre skal vi sørge for at samle grup- pen, siger Lars Løkke Madsen. Og så tilbage til guleroden. Da byggepladsen ramte 500 dage uden ulykker med fravær, blev det markeret med en grill- fest og en snak over den sprøde pølse. For når sjakket spiller med og der kommer resultater, så belønnes det. 2 www.ncc.dk Ifølge projektleder hos NCC Lars Løkke Madsen er vejen til succes, at der ikke køres noget fast koncept ned over hver eneste byggeplads, men at der udvikles et nyt sæt spilleregler hver gang
31 paragraffer Kom med på bygherres police Sådan må du reklamere med Byg Garanti 80 % af boligejerne fore- trækker håndværkere, der er dækket af Byg Garanti. På hjemmesider, firmabi- ler og i brevpapir kan man derfor ofte se Byg Garanti- logoet. Men husk, at du kun må reklamere med Byg Garanti, når arbejdet rent faktisk er dækket af ordningen Når du reklamerer med Byg Garanti, skal du være op- mærksom på, om din mar- kedsføring overholder Mar- kedsføringslovens regler. Du må kun reklamere med Byg Garanti på tilbud, kontrak- ter eller lignende i de tilfæl- de, hvor arbejdet er dækket af Byg Garanti. Hvis kunden får indtryk af, atarbejdeterdækketafBygGa- ranti, uden reelt at være det, kan der være tale om vildle- dende markedsføring, hvilket er i strid med Markedsførings- lovens regler. Byg Garanti dækker fx ikke: 2 Arbejder på udlejnings- ejendomme, ejerlejlig- hedsejendomme og an- delsboligejendomme, når det er en type arbejde, der sædvanligvis udføres som fælles arbejde og betales som fællesudgift. Byg Ga- ranti dækker således ikke, hvis bygherren (aftalepar- ten) er en forening 2 Arbejder på erhvervsejen- domme 2 Følgeskader eller indirek- te tab 2 Krav som følge af fejl eller mangler ved anlægs- og jordarbejder 2 Arbejde som udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms 2 Fejl ved materialer 2 Tækkearbejde, hvor du ikke også er medlem af Dansk Tækkemandslaug 2 Tagmalerarbejder, hvor du ikke også er medlem af Dansk Tagmalerforening Det betyder, at hvis du fx af- giver tilbud vedrørende et nybyggeri, der har en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms, eller du afgi- ver tilbud til en ejerforening, bør du ikke i den forbindelse reklamere med Byg Garanti på dit tilbud til kunden. Det er derfor vigtigt, at du til- retter tilbud, kontrakter mv., hvis du udfører arbejde, der ikke er dækket af Byg Ga- ranti - så kunden ikke får en forventning om, at arbejdet er dækket af garantien. Tilbud og kontrakter til kunderne må ikke vildlede til at tro, at arbejdet er omfat- tet af Byg Garantis dækning, såfremt dette ikke er korrekt. En generel anvendelse af Byg Garanti-logo på hjem- meside, biler, tøj mv. er ikke i strid med Markedsføringslo- vens regler. 2 www.byggaranti.dk HAR DU SPØRGSMÅL, ER DU VELKOM- MEN TIL AT KONTAKTE BYG GARANTI / JURIDISK AFDELING PÅ 72 16 00 00. DU KAN LÆSE MERE OM MARKEDSFØ- RINGSLOVENS REGLER I BYG GARANTIS VEDTÆGTER PÅ www.danskbyggeri.dk Det er surt at komme til at hæfte for skader på byg- geri som følge af brand eller storm – især fordi man ret nemt kan undgå det . Dansk Byggeri og forsik- ringsselskabet Gjensidige har et godt råd til entreprenører og byggevirksomheder, hvis de vil undgå krav fra byg- herrens forsikringsselskab i forbindelse med skader ved storm og brand. De udføren- de bærer i vidt omfang ri- sikoen for det arbejde, der udføres, indtil det er leveret til bygherren - medmindre andet er aftalt. - Sagen er den, at hvis en- treprenøren og bygher- ren har aftalt at anvende AB 92, har den private bygher- re pligt til at tegne og betale sædvanlig brand- og storm- skadeforsikring, fortæl- ler advokat i Dansk Byggeri Christian B. Prophet-Rannow og tilføjer: - Men den forsikrede er som udgangspunkt bygherren, og det betyder, at forsikrings- selskabet efterfølgende kan rette krav mod entrepre- nøren, hvis skaderne skyl- des dennes fejl eller forsøm- melser. Men så galt behøver det ik- ke at gå. Ifølge forsikrings- selskabet Gjensidige kan den udførende nemlig undgå at komme til at hæfte, hvis han sikrer sig med en simpel de- talje i sit tilbud. - Det er ret enkelt for den udførende at undgå kravet fra bygherren. Som entrepre- nør eller byggevirksomhed har du nemlig mulighed for at blive medtaget på bygherrens brand- og stormskadeforsik- ring. Den udførende skal kun anmode bygherren om, at ens egen virksomhed og eventuel- le underentreprenører medta- ges som sikrede i forsikrings- policen, fortæller direktør i Gjensidige Thomas Berg. På den baggrund skal bygherren sørge for, at entreprenørerne medtages som sikrede i for- sikringspolicen. Det er i øvrigt sådan, at hvis Dansk Byggeris standard- forbehold er gældende, så er bygherren forpligtet til af sig selv at sørge for, at entrepre- nøren bliver medtaget på for- sikringspolicen. - Det betyder så, at forsik- ringsselskabet ikke kan gøre krav gældende mod entrepre- nøren, medmindre der forelig- geretgroftuforsvarligtforhold, understreger Thomas Berg. Hvis der er tale om en of- fentligbygherre,kandennestå som selvforsikrer ifølge AB 92, og entreprenøren har således ikke krav på, at der tegnes en brand- og stormskadeforsik- ring. Entreprenøren skal dog ikke stilles dårligere af den grund, og entreprenøren kan derfor stadig anmode bygher- ren om, at han og eventuel- le underentreprenører bliver medforsikrede. DanskByggeriopfordrerge- nerelt entreprenørerne til at få talt med bygherren om, hvilke vilkår der gælder for brand- og stormskadeforsikringikonkre- te projekter. 2
32 Klæd virksomheden på til en udfordrende hverdag Sammen med dette nummer af Byggeriet har du modtaget Dansk Byggeris nyeste kursusguide Fremskridt. Her bliver du guidet gennem Dansk Byggeris mange kursus- og uddannelsestilbud målrettet dig i bygge- og anlægsbranchen Af Regitze Bøegh-Beyerholm, rbe@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy ansk Byggeris kurser indeholder noget for enhver – om du er ejer, leder, mellemle- der, svend eller lærling, så har vi målrettede kursus- eller ud- dannelsestilbud til dig. Så dyk ned i kataloget og lad dig in- spirere til, hvordan I fra je- res virksomhed kan klæde jer på til at møde en udfordren- de hverdag med hård konkur- rence. - I den seneste udgave af kursusguiden Fremskridt har vi været på besøg hos flere af vo- kursusudvikling HVAD ER NETOP DINE UDFORDRIN- GER? Du kan altid tage en uforpligtende snak med Kursus Udvikling omkring dine udfordringer. Ring på telefon 72 16 00 07 eller skriv til kursus@ danskbyggeri.dk KURSUSGUIDEN FREMSKRIDT Fremskridt er Dansk Byggeris kursusguide. Her finder du åbne kurser og ud- dannelser for resten af 2016 og 1. halvår af 2017. Kursusgui- den udkommer to gange årligt; sommer og op til jul, og guiden udsendes altid med Byggeriet. Dansk Byggeris Kursusguide 2016/17 Med inspirerende viden om virksomhedsudvikling Vejen til værdi og vækst Fremskridt 201605_Fremskridt 16/17.indd 1 19/05/16 13.58 res medlemsvirksomheder, som har haft succes med at ændre processer og løfte ledelsen, og vi har spurgt dem, hvordan de er lykkedes med at gennem- føre udviklingen. Det kan må- ske inspirere andre til, hvordan de kan forbedre virksomhedens produktivitet og lønsomhed, si- ger udviklingschef i Dansk Byg- geri Bo Neville. –Detervigtigtforosatkunne motivere, inspirere og give vo- res medlemmer de rette værktø- jer til at drive den bedst mulige forretning – om man er enkelt- mandsvirksomhed eller har flere hundrede ansatte, forklarer Bo Neville og fortsætter: - Og selv hvis der er kurser, som vores medlemmer ikke kan finde i kataloget, så kan vi sik- kert imødekomme ønskerne. Vi har en række dygtige og erfar- ne konsulenter i vores interne konsulenthus, hvor vi skrædder- syr virksomhedsforløb – hvor vi også gerne teamer op med vo- res samarbejdspartnere, til den konkrete opgave. Vi tager gerne imodudfordringermedoplægpå krævende opgaver. Kursus Udvikling gennem- fører alt fra korte gå-hjem-mø- der til 2-årige uddannelser. Fæl- les for dem alle er deres relevans for bygge- og anlægsbranchen. Du får undervisning, som altid tager udgangspunkt i byggeri- ets hverdag, der gør det nemt at implementere ny viden og me- toder, når du kommer tilbage fra kursus. 2 www.danskbyggeri.dk/ kursus - Vi tager gerne imod udfordringer med oplæg på krævende opgaver, siger udviklingschef i Dansk Byggeri Bo Neville
33 Med vedtagelsen af den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016, fulgte som noget nyt et krav om, at offentlige bygherrer skal offentliggøre den evalueringsmetode, de bruger til at bedømme ind- komne tilbud. Læs her, hvad det betyder for dig, som tilbudsgiver Af advokat Heidi Blicher Fosselius, hbf@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy Hvordan skal tilbuddet bedømmes? Jura Tidligere blev det ik- ke opfattet som et krav, at offentlige bygherrer skulle fremlægge eva- lueringsmetoden. Det er imid- lertid ændret med den nye ud- budslov. Pligt til at fremlægge evalueringsmetoden Tidligere var det vanskeligt for tilbudsgivere at gennemskue, hvordan deres tilbud ville bli- ve bedømt af bygherrer/rådgi- vere ved licitationer på offentli- ge byggeopgaver. Tilbudsgiverne kunne ikke nødvendigvis for- vente at blive gjort bekendt med den metode, som ville blive an- vendt til at evaluere tilbuddene. Efter den nye udbudslov skal offentlige bygherrer offentliggøre den anvendte evalueringsmetode, hvilket i højere grad end tidlige- re sikrer gennemsigtigheden ved udbud af offentlige bygge- og an- lægsopgaver. Meddetnyekravtiloffentliggø- relse af evalueringsmetoden opnår tilbudsgiverne således bedre mu- lighed for at optimere og indrette derestilbudefterordregiverensøn- sker. Dette styrker konkurrencen. Tilbudsgiverne får ligeledes større sikkerhed for, hvordan eva- lueringen gennemføres, ligesom tilbudsgiverne får mulighed for at kontrollere, at den offentlige byg- herre rent faktisk har bedømt de- res tilbud som forudsat i udbuds- materialet. Tidspunkt for offentlig- gørelse af evalueringsmetoden Den offentlige bygherre skal of- fentliggøre evalueringsmeto- den samtidig med udbudsma- terialets udsendelse, og meto- den skal beskrives på en måde, så det er tydeligt for potentiel- le tilbudsgivere, hvordan byg- herren vil anvende metoden og derved bedømme tilbudsgiver- nes tilbud. Den offentlige bygherre kan som hovedregel frit vælge evalu- eringsmetoden, blot denne er eg- net til at bedømme de indkomne tilbud på baggrund af tildelings- kriterierne. Bemærkningerne til udbudsloven nævner nogle ek- sempler på evalueringsmodeller, - Med det nye krav til offentliggø- relse af evalueringsmetoden opnår tilbudsgiverne bedre mulighed for at optimere og indrette deres tilbud efter ordregiverens ønsker. Det styrker konkurrencen, siger ad- vokat i Dansk Byggeri Heidi Blicher Fosselius SVAR PÅ SPØRGSMÅL Har du spørgsmål til den nye udbudslov eller til kravet om offentliggørelse af evalueringsmo- del, er du velkommen til at kontakte Juridisk afdeling på 72 16 00 00. BEGREB Ved evalueringsmetode skal forstås den overordnede betegnelse for den systema- tik, som ordregiver benytter i vurderingen af de indkomne tilbud. som bygherren kan anvende, men ikke modeller, som skal benyttes. Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen har som følge af udbudslovenskravomoffent- liggørelseafevalueringsmodel udgivet en ny praktisk vejled- ning til offentlige indkøbere, hvor rammerne for evalue- ringsmetoderne gennemgås. I vejledningen kan du som til- budsgiver finde praktiske ek- sempler på, hvordan evalue- ringsmetoder kan beskrives i udbudsmaterialet. 2 VEJLEDNINGEN FINDES PÅ www.kfst.dk
34 Sverigesvej Havnegade Havnegade Sverigesvej Møllestræde Nørregade Kattedalen Dansk Byggeri på FOLKEMØDE 2016 Dansk Byggeri deltager på Folkemødet på Bornholm den 16-19. juni 2016. Mød os på Ydermolen i Allinge Havn på stadeplads G3 Dansk Byggeris telt vil fra torsdag til søndag danne ramme om mange spændende debatter om alt fra udkantsdanmark, fremtidens arbejdskraft, integration, udenlandsk arbejdskraft, uddan- nelse, totaløkonomi, SMV-vækst og meget mere. I løbet af Folkemødets fire dage vil politikere, erhvervsfolk, meningsdannere og mange andre lægge vejen forbi. Torsdag er vi sammen med Tekniq og Operate værter for en allerede etableret folkemødeklassiker i Lobbyistspillet, der altid er garant for god underholdning. Her vil fremtidens lobbyister dyste om politikernes gunst, når de skal kæmpe for en tildelt mærkesag. www.danskbyggeri.dk/folkemoede
35 BESTYRELSEN 2016 Fra venstre: 2 Direktør Michael R. Lund, Lund Staun A/S 2 Direktør Lars M. Carlsen, Per Aarsleff A/S 2 Adm. direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S 2 Senior Vice President Mads Storgaard Mehlsen, Inwido AB 2 Tømrermester Michael Ancher, E. Anker Søn A/S 2 Direktør Michael Lund Kristensen, BT Gulve A/S 2 Adm. direktør Stine Egsgaard, J. Jensen Holding Aps 2 Murermester Christian Dahl Pedersen, Murermester J. Ole Pedersen A/S 2 President Klaus Kaae, NCC Building 2 Murermester Carsten Rokkjær, Sunds Murerfirma A/S 2 Direktør Jacob S. Knudsen, Mogens Knudsen A/S 2 Direktør Jette Rohde, Sten Grus Prøvestenen A/S 11.6.2016 Stenhuggersektionen, generalforsamling 17.6.2016 Danske Råstoffer, generalforsamling 6.10.2016 Dansk Byggeri Bornholm, generalforsamling 7.10.2016 Dansk Byggeri Sydjylland, generalforsamling 20.10.2016 Dansk Byggeri Lolland-Falster, generalforsamling 28.10.2016 Dansk Byggeri Nordjylland, generalforsamling 28.10.2016 Dansk Byggeri Østjylland, generalforsamling 3.11.2016 Dansk Byggeri Fyn, generalforsamling 4.11.2016 Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, generalforsamling 9.11.2016 Dansk Byggeri Nordsjælland, generalforsamling 9.11.2016 Dansk Byggeri Hovedstaden, generalforsamling 18.11.2016 Dansk Byggeri Sjælland, generalforsamling navnekalender FØDSELSDAGE 65 år Henrik Fausing, projektdirektør i Dansk Byggeri, fylder 65 år den 8. juli 2016 Jan Alstrøm, chefkonsulent i Erhvervs- og brancheservice, fylder 65 år den 28. september 2016. 60 år Thorsten Wil- strup, afdelings- chef I Arbejdsgi- versekretariatet, fylder 60 år den 10. juli 2016. 40 år Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Erhvervspolitisk afdeling, fylder 40 år den 2. oktober 2016. 30 år Helene Høj, konsulent i Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse, fylder 30 år den 25. juni 2016. fotoRickyJohnMolloy
36 RedigeretafEmilSlothAndersen,esa@danskbyggeri.dkproduktnyt TÅGEKANON Protect har lavet en ny tågeka- non Xtratus til sikring af pri- vate hjem og mindre virksom- heder. Tågekanonen monteres sammen med den traditionelle tyverialarm. Når alarmen ak- tiveres, lægges rummet i en tåge, så tyven ikke går derind. Er tyven først inde i rummet når tågen spredes, vil det være nærmest umuligt at finde værdigenstande at stjæle. Se demon- stration af tågekanonen på firmaets hjemmeside. www.protect.dk PANDELAMPE I-Match er navnet på en ny pandelampe fra firmaet Scangrip. Via pandelampens bevægelsescensor kan du tænde lampen, blot ved at bevæge hånden foran hovedet. Pandelampen har også en linse, som spreder lyset i selve synsfeltet, hvorved du undgår at skulle dreje hovedet unødigt for at oplyse dit arbejdsområde. Selve lampen har et far- vegenkendelsesindeks (CRI) på 95, så lyset ikke farver arbejdsfladen i voldsom grad. www.worklightpro.com LASERVÆRKTØJER Dewalt har udviklet to grønne laserværktøjer - DCE088D1g og DCE089D1G. Ifølge firmaet giver grønne laserstråler langt større synlighed end røde la- serstråler. En højere synlighed er en fordel på fx byggeplad- ser med meget lyse forhold, eller når afstandene er lange. Laserne giver en rækkevidde på 30 meter. Begge model- ler er beskyttelsescertificeret mod støv og vandstænk. www.dewalt.com/tools.aspx SKAL DIN VIRKSOMHED DIGITALISERES? Ordrestyring.dk er designet specifikt til håndværkere. Du skal ikke installere en software på din computer, men kan bruge programmet, hvis blot du har internetforbindelse. Systemet fungerer også på smartphonen. På ordresty- ring.dk kan du oprette tilbud og ordrer i kalenderen, fakturere, holde styr på timer og materialer, indsætte fotos og tegninger og meget mere. Ifølge ord- restyring.dk er systemet også kompatibelt med en række andre programmer, fx GPS-systemer, så du kan holde styr på kørsel, benzinforbrug og kørebøger. www.ordrestyring.dk TRÆT AF TRADITIONELT ARBEJDSTØJ? Stilen i MASCOT® FREESTYLE ligger langt fra det, vi kender. Tøjserien hører under filoso- fien Less is more og hen- ter inspiration hos nutidens amerikanske håndværkere, der foretrækker at arbejde i denim jeans og T-shirts. Også produktnavnene er ameri- kanskinspirerede; MASCOT® Manhattan, MASCOT® Soho og MASCOT® Yonkers. www.mascot.dk/da/nyheder
37 SHELLS DISTRIBUTIONSNET I DANMARK OGSÅ SOLGT Det er også Alimentation Couche-Tards, der er ved at overtage Shells tanksta- tioner og butikker i Danmark. Her følger retten til Shell-navnet med i ti år. På sigt kan man så se frem til, at Shell-stationerne også ændrer navn til Circle K. indkøbsnyt . Statoil Fuel Retail A/S skifter navn til Circle K Dan- mark A/S. Fra maj 2016 vil Statoils tankstationer i hele Skandinavien, Baltikum, Po- len og Rusland ændre navn til det nye Circle K brand. Alle medarbejdere forbliver de samme, og under det nye navn vil Circle K fortsat arbej- de med at udvikle produkter og sikre den samme gode service Vigtigt at vide for medlem- mer af Dansk Byggeri: 2 CVR nummer er det samme som før 2 Rabatter, betalingsbetin- gelser og kortbestemmel- ser fortsætter uændrede 2 Alle skrivelser og faktura- er vil fremover komme fra Circle K i stedet for Statoil Fuel Retail 2 Efter den 1. april 2016 vil medlemmer, der benyt- ter rabataftalen, fremover modtage fakturaer fra Cir- cle K i stedet for Statoil Mere information 2 I løbet af 2016 og 2017 ud- sendes automatisk de nye Circle K kort 2 Alle rabatter og aftaler overføres automatisk fra Statoil kortet til Circle K kortet 2 Du kan bruge dit Statoil og Circle K kort på alle Statoil, Circle K, 1-2-3 og INGO sta- tioner samt truckanlæg 2 Har du en konto i Card E- service, Mit Statoil, Web- fuel eller i Webshop, vil du fortsat have samme konto og samme login 2 Har du automatisk leve- ring af fyringsolie eller diesel, vil aftalen fortsæt- te som hidtil 2 Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kon- takte Circle K Danmark A/S på telefon 70 10 11 01. 2 Statoil bliver til Circle K Statoil-navnet forsvinder fra gadebilledet i 2016. Den canadiske ejer af tankstationerne og de tilhørende butikker omdøber dem til Circle K, som er firmaets globale mærke Hvad kommer der til at ske med min lokale Statoil station? Den kommer til at hedde Circle K. Når din lokale station får sit nye navn, vil det blive fejret med en lanceringsfest med sjove aktiviteter og gode tilbud. Hvorfor opgiver Statoil navnet? Da Statoil ASA solgte sin del af forret- ningen fra, blev det aftalt, at Statoil navnet kun måtte bruges frem til 2021. Derfor er det nødvendigt med et navneskifte. Målet er at gøre Circle K lige så stærkt og afholdt som Statoil. SPØRGSMÅL OG SVAR Statoil drev selv tanksta- tionerne i Danmark ind- til 2012, hvor detailakti- viteterne blev overdraget til det canadiske selskab Couche-Tards. Retten til at bruge Statoil-navnet var i salgskontrakten sat indtil 2021. Men nu vælger Couche Tards at ændre navnet. Det er ambitionen, at oplevelsen af at handle i virksomhedens butik- ker skal være mere strømlinet. Opkøbet af Statoil i 2012 var således en del af planen om at etablere virksomhedens position i Europa. - Beslutningen om at samle virksomheden under ét brand vil være med til at gøre os stærkere. Det vil både styrke os kulturelt, men også skærpe vores fokus på at lette dagligdagen for vores kunder, siger adm. direktør i Couche- Tard Brian Hannasch og fortsætter: - Uanset om man kom- mer ind på en Circle K station i Europa, USA, Canada, eller andre steder i verden, er det vores mål at tilbyde den samme enkle og lette handleoplevelse og samme hurtige og venlige betjening. Couche-Tards ambition er at gøre det nye Circle K til verdens foretrukne destination for conve- nience- og brændstof- kunder. CIRCLE K SKAL VÆRE VERDENS FORETRUKNE
38 Dansk Byggeris ind- købsaftaler giver dels rabat til det enkelte medlem, dels et markedsføringsbidrag til Dansk Byggeri, som informerer medlemmerne om ordningen www.bygfs.dk 26314_Steens_Striber_Maj_2016_195x87.indd 4 17/05/2016 13.25 . På krak.dk og dgs.dk, som benyttes dagligt af tusindvis af forbrugere til at finde alle forskellige ydelser, også hånd- værkere, har Dansk Bygge- ri en unik aftale, som giver alle medlemmer en række fordel- agtige muligheder, som følger gratis med i medlemskabet. Alle medlemmer af Dansk Byggeri får automatisk sat et Byg Garanti logo på deres fir- maprofilpåkrak.dkudenselvat skulle foretage sig noget. Her- ved indgår virksomheden også i de søgninger, som brugere af Krakshjemmesidekanforetage. Krak tilbyder alle medlem- mer af Dansk Byggeri følgende gratis fordele: 2 6 fremhævede søgeord (hvoraf det ene er Byg Ga- ranti) 2 Profiltekst 2 1 Premium søgeord, u/bil- lede 2 PDF-visning 2 Produktion af online tekst og billeder Ved køb af større pakker, fra- trækkes minimumspakkens pris. Nemt at fravælge hånd- værkere uden Byg Garanti Aftalen med Krak betyder, at det i en søgning på krak.dk el- ler dgs.dk er muligt at filtre- re søgeresultatet, så kun virk- somheder, der er medlem af Dansk Byggeri og dermed dækket af Byg Garanti, vil blive vist. Det øger markedsførings- værdien og gør det nemt for forbrugeren at fravælge hånd- værkere uden Byg Garanti. Brug din medlemsfordel Udover de gratis fordele kan medlemmer af Dansk Byggeri købe sig til en endnu stærke- re profilering og større syn- lighed. Krak.dk arbejder kon- tinuerligt for, at siden skal ligge i top på alle googlesøg- ninger, så også ved google- søgninger vil man øge virk- somhedens synlighed ved at udnytte denne mulighed. Slå op på krak.dk – i bun- den af siden er der links til an- noncering, hvor man kan ud- fylde et kontaktskema og blive ringet op. Kunder får et kunde login og kan dermed selv fore- tage mindre ændringer. 2 TELENOR OPSIGER ALLE SINE FORENINGSAFTALER indkøbsnyt Brug din medlemsfordel Krak og De Gule sider – pris 0 kr. Her vises et tilfældigt medlem af Dansk Byggeri. Udover adresse og kontaktdata har firmaet valgt at tilkøbe ydelser hos Krak, der ligger ud over den gratis minimumspakke. Blandt andet et link til firmaets Facebookprofil, som er placeret nederst i foto Med udgangen af juni måned ophører de rabataftaler, som Telenor har med virksomheder og organisationer, herunder Dansk Byggeri. De medlemmer, der har mobilabonnementer under aftalen har modtaget et brev fra Telenor om dette. Abonnementerne fortsæt- ter efter ophøret af aftalen på samme vilkår indtil bin- dingsperiodens ophør, og det enkelte medlem kan herefter individuelt lave en aftale med Telenor om fortsættelse. Spørgsmål om aftalen med Te- lenor kan rettes til Jan Hessel- berg på jkh@danskbygeri.dk
STATOIL SKIFTER NAVN, OG UDVIDER MED NYE STATIONER OVER HELE LANDET
DRA CERTIFICERINGEN ANBEFALES AF Lej hos de bedste i branchen Driftsikkert materiel PERSONLIFTE ENT REPRENØRM ASKI NER SKURV OGNE PAV ILLONE R A RBE JDS P LAT F ORME F ORSKALLING STILLADSER Find en certificeret udlejer på www.dra.nu DRA certificerede udlejere er underlagt omfattende kontrol af et uvildigt godkendt GTS-institut*; FORCE Technology. Kontrollen omfatter både årlige auditkontroller af virksomhedens ledelsessystemer inden for kvalitet, eksternt miljø og arbejdsmiljø og omfattende stikprøvekontroller af virksomhedens udlejningsmateriel. * GTS: Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Recommended

Fritz schur technical group overtager G & O trading aps
Fritz schur technical group overtager G & O trading apsFritz schur technical group overtager G & O trading aps
Fritz schur technical group overtager G & O trading apsMikkel Østergaard Engsbro
 
Würth vil fordoble i Danmark
Würth vil fordoble i DanmarkWürth vil fordoble i Danmark
Würth vil fordoble i DanmarkDonny Holm
 
Curriculum vitae
Curriculum vitaeCurriculum vitae
Curriculum vitaeboebsen
 
EzyStrut - Sales Executive Vacancy
EzyStrut - Sales Executive VacancyEzyStrut - Sales Executive Vacancy
EzyStrut - Sales Executive VacancyJune Lowes
 
Sistemas médicos expo genro 2
Sistemas médicos expo genro 2Sistemas médicos expo genro 2
Sistemas médicos expo genro 2Gogi KlleCh
 
Santos9 10
Santos9 10Santos9 10
Santos9 10nicoleplacebo
 
Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)
Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)
Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)TOSIBOX
 
Manual de App Store Optimization 2014
Manual de App Store Optimization 2014Manual de App Store Optimization 2014
Manual de App Store Optimization 2014GroupM Spain
 

Recommended

Fritz schur technical group overtager G & O trading aps
Fritz schur technical group overtager G & O trading apsFritz schur technical group overtager G & O trading aps
Fritz schur technical group overtager G & O trading apsMikkel Østergaard Engsbro
 
Würth vil fordoble i Danmark
Würth vil fordoble i DanmarkWürth vil fordoble i Danmark
Würth vil fordoble i DanmarkDonny Holm
 
Curriculum vitae
Curriculum vitaeCurriculum vitae
Curriculum vitaeboebsen
 
EzyStrut - Sales Executive Vacancy
EzyStrut - Sales Executive VacancyEzyStrut - Sales Executive Vacancy
EzyStrut - Sales Executive VacancyJune Lowes
 
Sistemas médicos expo genro 2
Sistemas médicos expo genro 2Sistemas médicos expo genro 2
Sistemas médicos expo genro 2Gogi KlleCh
 
Santos9 10
Santos9 10Santos9 10
Santos9 10nicoleplacebo
 
Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)
Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)
Tosibox Quickstart Guide English (HiRes)TOSIBOX
 
Manual de App Store Optimization 2014
Manual de App Store Optimization 2014Manual de App Store Optimization 2014
Manual de App Store Optimization 2014GroupM Spain
 
U na f 2013 unidades analíticas
U na f 2013 unidades analíticasU na f 2013 unidades analíticas
U na f 2013 unidades analíticasGabriel Olmedo
 
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11David Saavedra Pino
 
Gewinnspielregeln deezer de_seeed
Gewinnspielregeln deezer de_seeedGewinnspielregeln deezer de_seeed
Gewinnspielregeln deezer de_seeedDeezerDE
 
strategiepartner.ch / Portrait
strategiepartner.ch / Portraitstrategiepartner.ch / Portrait
strategiepartner.ch / PortraitRainer Buehler
 
Crefal power point_mov_música-video
Crefal power point_mov_música-videoCrefal power point_mov_música-video
Crefal power point_mov_música-videoAnividlt
 
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicionalEvolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicionalMelomania2010
 
Digital Marketing Strategy_RENOtrades
Digital Marketing Strategy_RENOtradesDigital Marketing Strategy_RENOtrades
Digital Marketing Strategy_RENOtradesKazi M. Hossain
 
Reposicionamiento de Atun La Campagnola
Reposicionamiento de Atun La CampagnolaReposicionamiento de Atun La Campagnola
Reposicionamiento de Atun La Campagnolasoli10
 
Centralway
CentralwayCentralway
Centralwayfandor
 
Icn memorandum
Icn memorandumIcn memorandum
Icn memorandumICN Company
 
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowresBaseTwo_Absa
 
010 don carlos_cultura
010 don carlos_cultura010 don carlos_cultura
010 don carlos_culturaJorge Arevalos
 
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANESSIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANESjakelinetasiguano
 
Tayupe.leunam.actividad8
Tayupe.leunam.actividad8Tayupe.leunam.actividad8
Tayupe.leunam.actividad8Leunam J. Tayupe R.
 
VIP Passport - Tourism Travel Destination Package
VIP Passport - Tourism Travel Destination PackageVIP Passport - Tourism Travel Destination Package
VIP Passport - Tourism Travel Destination PackageCreeCrawford
 
Résumé
RésuméRésumé
RésuméAlex Cano
 
Ch. 2 security
Ch. 2 securityCh. 2 security
Ch. 2 securitydetjen
 
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)Jonathan Molina
 
Flat plan double page spread for music magazine
Flat plan double page spread for music magazineFlat plan double page spread for music magazine
Flat plan double page spread for music magazineJules Joseph
 
Capitales de países de la unión europea
Capitales de países de la unión europeaCapitales de países de la unión europea
Capitales de países de la unión europeaLeonardo Cortes
 
Portfolio – Dea Sievertsen 2018
Portfolio – Dea Sievertsen 2018Portfolio – Dea Sievertsen 2018
Portfolio – Dea Sievertsen 2018Dea Sievertsen
 
DEF kommentar til regeringens vækstplan
DEF kommentar til regeringens vækstplanDEF kommentar til regeringens vækstplan
DEF kommentar til regeringens vækstplanMette Ehlers Mikkelsen
 

More Related Content

Viewers also liked

U na f 2013 unidades analíticas
U na f 2013 unidades analíticasU na f 2013 unidades analíticas
U na f 2013 unidades analíticasGabriel Olmedo
 
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11David Saavedra Pino
 
Gewinnspielregeln deezer de_seeed
Gewinnspielregeln deezer de_seeedGewinnspielregeln deezer de_seeed
Gewinnspielregeln deezer de_seeedDeezerDE
 
strategiepartner.ch / Portrait
strategiepartner.ch / Portraitstrategiepartner.ch / Portrait
strategiepartner.ch / PortraitRainer Buehler
 
Crefal power point_mov_música-video
Crefal power point_mov_música-videoCrefal power point_mov_música-video
Crefal power point_mov_música-videoAnividlt
 
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicionalEvolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicionalMelomania2010
 
Digital Marketing Strategy_RENOtrades
Digital Marketing Strategy_RENOtradesDigital Marketing Strategy_RENOtrades
Digital Marketing Strategy_RENOtradesKazi M. Hossain
 
Reposicionamiento de Atun La Campagnola
Reposicionamiento de Atun La CampagnolaReposicionamiento de Atun La Campagnola
Reposicionamiento de Atun La Campagnolasoli10
 
Centralway
CentralwayCentralway
Centralwayfandor
 
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowresBaseTwo_Absa
 
010 don carlos_cultura
010 don carlos_cultura010 don carlos_cultura
010 don carlos_culturaJorge Arevalos
 
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANESSIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANESjakelinetasiguano
 
VIP Passport - Tourism Travel Destination Package
VIP Passport - Tourism Travel Destination PackageVIP Passport - Tourism Travel Destination Package
VIP Passport - Tourism Travel Destination PackageCreeCrawford
 
Ch. 2 security
Ch. 2 securityCh. 2 security
Ch. 2 securitydetjen
 
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)Jonathan Molina
 
Flat plan double page spread for music magazine
Flat plan double page spread for music magazineFlat plan double page spread for music magazine
Flat plan double page spread for music magazineJules Joseph
 
Capitales de países de la unión europea
Capitales de países de la unión europeaCapitales de países de la unión europea
Capitales de países de la unión europeaLeonardo Cortes
 

Viewers also liked (20)

U na f 2013 unidades analíticas
U na f 2013 unidades analíticasU na f 2013 unidades analíticas
U na f 2013 unidades analíticas
 
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
Nota de prensa estudio universidad de barcelona y fsc 22 11 11
 
Gewinnspielregeln deezer de_seeed
Gewinnspielregeln deezer de_seeedGewinnspielregeln deezer de_seeed
Gewinnspielregeln deezer de_seeed
 
strategiepartner.ch / Portrait
strategiepartner.ch / Portraitstrategiepartner.ch / Portrait
strategiepartner.ch / Portrait
 
Crefal power point_mov_música-video
Crefal power point_mov_música-videoCrefal power point_mov_música-video
Crefal power point_mov_música-video
 
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicionalEvolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
Evolucion.de.la.didactica.de.la.armonia.tradicional
 
Digital Marketing Strategy_RENOtrades
Digital Marketing Strategy_RENOtradesDigital Marketing Strategy_RENOtrades
Digital Marketing Strategy_RENOtrades
 
Reposicionamiento de Atun La Campagnola
Reposicionamiento de Atun La CampagnolaReposicionamiento de Atun La Campagnola
Reposicionamiento de Atun La Campagnola
 
Centralway
CentralwayCentralway
Centralway
 
Icn memorandum
Icn memorandumIcn memorandum
Icn memorandum
 
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
2380 absa 2011 l'atelier catalogue lowres
 
010 don carlos_cultura
010 don carlos_cultura010 don carlos_cultura
010 don carlos_cultura
 
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANESSIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
SIMPLE PRESENT BYJACQUELINE GAVILANES
 
Tayupe.leunam.actividad8
Tayupe.leunam.actividad8Tayupe.leunam.actividad8
Tayupe.leunam.actividad8
 
VIP Passport - Tourism Travel Destination Package
VIP Passport - Tourism Travel Destination PackageVIP Passport - Tourism Travel Destination Package
VIP Passport - Tourism Travel Destination Package
 
Résumé
RésuméRésumé
Résumé
 
Ch. 2 security
Ch. 2 securityCh. 2 security
Ch. 2 security
 
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
Sentimientos por un AMOR (Jonathan Molina)
 
Flat plan double page spread for music magazine
Flat plan double page spread for music magazineFlat plan double page spread for music magazine
Flat plan double page spread for music magazine
 
Capitales de países de la unión europea
Capitales de países de la unión europeaCapitales de países de la unión europea
Capitales de países de la unión europea
 

Similar to 2-2016_samlet

Portfolio – Dea Sievertsen 2018
Portfolio – Dea Sievertsen 2018Portfolio – Dea Sievertsen 2018
Portfolio – Dea Sievertsen 2018Dea Sievertsen
 
DEF kommentar til regeringens vækstplan
DEF kommentar til regeringens vækstplanDEF kommentar til regeringens vækstplan
DEF kommentar til regeringens vækstplanMette Ehlers Mikkelsen
 
Prospekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til download
Prospekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til downloadProspekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til download
Prospekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til downloadBluecapital
 
Prospekt på K/S Aarhus Detail,Risskov Brynet
Prospekt på K/S Aarhus Detail,Risskov BrynetProspekt på K/S Aarhus Detail,Risskov Brynet
Prospekt på K/S Aarhus Detail,Risskov BrynetBluecapital
 
Budgetavis-2016
Budgetavis-2016Budgetavis-2016
Budgetavis-2016Ib Roslund
 
Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...
Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...
Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...Bluecapital
 
Prospekt K/S Dansk Detail, Ikast-Maribo
Prospekt K/S Dansk Detail, Ikast-MariboProspekt K/S Dansk Detail, Ikast-Maribo
Prospekt K/S Dansk Detail, Ikast-MariboBluecapital
 
2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...
2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...
2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...Bluecapital
 
Prospekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslag
Prospekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslagProspekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslag
Prospekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslagBluecapital
 
Virksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenforVirksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenforSofia Rodrigues
 
Læs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate Magasin
Læs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate MagasinLæs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate Magasin
Læs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate MagasinPia Sørensen
 
Prospekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/S
Prospekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/SProspekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/S
Prospekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/SBluecapital
 

Similar to 2-2016_samlet (20)

Portfolio – Dea Sievertsen 2018
Portfolio – Dea Sievertsen 2018Portfolio – Dea Sievertsen 2018
Portfolio – Dea Sievertsen 2018
 
DEF kommentar til regeringens vækstplan
DEF kommentar til regeringens vækstplanDEF kommentar til regeringens vækstplan
DEF kommentar til regeringens vækstplan
 
Prospekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til download
Prospekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til downloadProspekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til download
Prospekt på Blue Capital projekt udbudt 2012 K/S Ishøj Strandvej til download
 
Prospekt på K/S Aarhus Detail,Risskov Brynet
Prospekt på K/S Aarhus Detail,Risskov BrynetProspekt på K/S Aarhus Detail,Risskov Brynet
Prospekt på K/S Aarhus Detail,Risskov Brynet
 
Danske Bank - Projekt X - FinansWatch
Danske Bank - Projekt X - FinansWatchDanske Bank - Projekt X - FinansWatch
Danske Bank - Projekt X - FinansWatch
 
Budgetavis-2016
Budgetavis-2016Budgetavis-2016
Budgetavis-2016
 
Kandidatinformation chefkonsulent optimum_it
Kandidatinformation chefkonsulent optimum_itKandidatinformation chefkonsulent optimum_it
Kandidatinformation chefkonsulent optimum_it
 
Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...
Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...
Blue Capital prospekt 2013 K/S Faxe Alle - Vinkelvej til download fra hjemme...
 
Prospekt K/S Dansk Detail, Ikast-Maribo
Prospekt K/S Dansk Detail, Ikast-MariboProspekt K/S Dansk Detail, Ikast-Maribo
Prospekt K/S Dansk Detail, Ikast-Maribo
 
Referencer 2014 - Innovationcity A/S
Referencer 2014 - Innovationcity A/SReferencer 2014 - Innovationcity A/S
Referencer 2014 - Innovationcity A/S
 
borsen_2015-10-06 VL 84
borsen_2015-10-06 VL 84borsen_2015-10-06 VL 84
borsen_2015-10-06 VL 84
 
2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...
2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...
2013 prospekt på ks jysk detail kolding udbudt af blue capital inkl. revisor...
 
Aktieseminar
Aktieseminar Aktieseminar
Aktieseminar
 
Prospekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslag
Prospekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslagProspekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslag
Prospekt K/S Esbjerg, Snedkervej - opslag
 
Virksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenforVirksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenfor
 
Virksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenforVirksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenfor
 
Nyhedsbrev_maj_web
Nyhedsbrev_maj_webNyhedsbrev_maj_web
Nyhedsbrev_maj_web
 
Læs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate Magasin
Læs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate MagasinLæs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate Magasin
Læs alt om MIPIM 2015 - nyt særtillæg til Estate Magasin
 
Prospekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/S
Prospekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/SProspekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/S
Prospekt K/S Jysk Detail Fakta Ringkøbing udbudt i 2014 af Blue Capital A/S
 
Eksempler
EksemplerEksempler
Eksempler
 

2-2016_samlet

  • 1. magasin for byggeri, anlæg og industri 14. årgang nr. 2 Juni 2016 Spot on – vækst og velstand i hele Danmark Skal fremtidens byggeri printes? Koordineret indsats for lærlinge Integration af flygtninge er en del af fremtiden
  • 2. 16015.0815 Fleksibel leasing af firmabiler Søren Hjelmholm Leasingkonsulent tlf. 74 37 45 83 shj@sydbankleasing.dk Hos Sydbank Leasing møder du troværdig, åben og imødekommende betjening. Vores leasing- konsulenter rådgiver indenfor alle områder af billeasing og får hurtigt aftalerne ført ud i livet. Se vores store udvalg af biler på sydbankleasing.dk/sydleasing/billeasing-til-erhverv. Kontakt Søren Hjelmholm på 74 37 45 83 og få mere at vide + 900 udstillere 65.000 besøgende 69.000 kvm ude med maskiner og materiel 20.000 kvm inde med bygge- materialer - kun 1 time syd for grænsen, eller 3½ time fra København Mail og få en gæstepakke med adgangskort og billet til “Treffpunkt Dänemark” hvor der er lidt til ganen Skriv til jkh@nordbau.dk med antal og firma Nordbau 2016 Nordeuropas største byggemesse Holstenhallen Neumünster GmbH Messeleitung NordBau Justus-von-Liebig-Straße 2-4 24537 Neumünster 7. til 11. september
  • 3. 3 magasin for byggeri, anlæg og industri 14. årgang nr. 2 Juni 2016 Spot on – vækst og velstand i hele Danmark Skal fremtidens byggeri printes? Koordineret indsats for lærlinge Integration af flygtninge er en del af fremtiden Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Emil Sloth Andersen, Mogens Hjelm, Michael Riis Anette Sørensen, Nicolaj Bech Petersen, Nicolai Schou. Design salomet-Lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Annette Beyerholm, Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon 72 16 00 39, mobil 40 46 15 57, email abh@danskbyggeri.dk Oplag 9.700, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. Papir G-print: 90 gram indhold, 200 gram omslag. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto CRH Concrete, Viby Sjælland. Fotograf: Nikolaj Bech Petersen JUNI 2016 LEDER 5 "Kloge investeringer" sat på formel Lars Storr-Hansen BRANCHEN I FOKUS 8 Spot on – vækst og velstand i hele Danmark Reportage fra Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde og efter- følgende årsdag 12 Tømrerfirma med et særligt fokus Conzept ApS i Hillerød driver ved siden af forretningen en er- hvervsskole, som gør udsatte unge klar til at tage en håndværks- uddannelse 14 Integration af flygtninge er en del af fremtiden CRH Concrete har flere flygtninge ansat i virksomhedspraktik – en vej til at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft 16 Ny kampagne for Byg Garanti Se hvordan du bruger Byg Garantis nye markedsføringskampagne i din egen markedsføring til at få flere kunder og opgaver 18 Skal fremtidens byggeri printes? 3D-printede bygninger bliver en del af fremtiden. Men hvilke ma- terialer, kan der printes med? Det er et dansk projekt i millionstør- relsen med til at afklare 20 Juul og Nielsen vil have telefonen i værktøjskassen En virksomhed der med it øjner hurtigere og billigere byggerier med færre fejl 22 Koordineret indsats for lærlinge 24 Slut med halve og hele mursten og tegl KORT OG GODT 25 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen FAGLIGT 28 37 år med styr på stenene 30 Når tillid skaber resultater SERVICESTOF 31 Paragraffer 32 Klæd virksomheden på til en udfordrende hverdag 33 Hvordan skal tilbuddet bedømmes? 35 Kalender 36 Produktnyt INDKØBSNYT 37 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3 6 18 indhold 8
  • 4. 4 Byggerietsforsikringsservice-endelafGjensidige-gruppen A.C.MeyersVænge9•2450KøbenhavnSV Tlf.:70261660•Fax:70261665•www.bygfs.dk Fordivikenderdinhverdag Likviditeten er ikke, hvad den har været. Sådan er det for rigtig mange virksomheder i byggebranchen, og det tager vi højde for hos os. Derfor betales arbejdsskades-, erhvervsansvars- og entrepriseforsikringen kvartalsvis bagud hos os. Det giver dig mulighed for at tjene nogle penge hjem først. Prøv lige at foreslå dét til et hvilket som helst andet forsikringsselskab! Tjen penge først, betal bagefter Derfor vil du møde et forsikrings- selskab, der gør sig ekstra umage: • Vi tilbyder dig forsikringer med fordele, du ikke får andre steder • Du betjenes af professionelle medarbejdere, der kender din hverdag og giver dig en hurtig og effektiv service. Ring nu på 70 261660 og hør mere om de bedste tyveridækninger – eller læs mere på bygfs.dk
  • 5. 5 Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, foto Ditte Brøndum leder Kloge investeringer sat på formel ansk Byggeri har ofte anvendt udtrykket kloge investeringer. Med det mener vi investeringer med et så fordelagtigt samfundsmæssigt afkast, at det politisk er vanskeligt at forsvare ikke at foretage dem.   Uanset om der er penge i kassen eller ej, så er det klogt at investere i tidssvarende institutioner og anlæg. Det er et afgørende grundvilkår for erhvervslivet, at der er vel- uddannet arbejdskraft til rådighed, og at såvel befolkning som varer nemt og effektivt kan transportere sig rundt i vores byer, mellem landsdelene og landene imellem.   På den baggrund - og for at hjælpe politikerne med at prioritere - har Dansk Byggeri fået udarbejdet en oversigt over økonomien i de større trafikinvesteringer. Hvilke trafik- anlæg er det klogest at få sat i gang hurtigst muligt, fordi de har et stort samfundsmæs- sige afkast?   Vi taler her om anlægsinvesteringer, der må betegnes som en kæmpe fordel for vækst og udvikling, og Dansk Byggeris afdækning giver politikerne en god hjælp til prioritering.   Prioriteringslisten har også åbnet interessen hos private investorer, og Dansk Byg- geri har meget håndfast fået de store pensionsselskaber til at udtrykke mere end blot potentiel interesse for at investere i trafikanlæg i Danmark. Således sidder den danske pensionssektor på en formue på henved 4.000 mia. kr., og den er ikke skræmt over at investere sølle 73 mia. kr. med fornuftigt afkast i infrastruktur.   Jeg håber og tror på, at Dansk Byggeri har været med til meget effektivt at vise behovet for kloge investeringer og synliggøre en mulig fornuftig rækkefølge, som politikerne kan bruge. Hvis det samtidig også er lykkedes at skabe et gennembrud for et samspil med private investorer, så vil det forhåbentlig bidrage til at sikre et mere jævnt forløb for investeringer.   For den danske bygge- og anlægsbranche vil det være sundt med en mere stabil in- vesteringspolitik, så vi ikke evindeligt skal bremse kloge investeringer, hver gang en finansminister skimter bunden af cigarkassen. Hertil kommer kommunerne, som heller ikke synes at kunne prioritere de kloge investeringer i bygninger, veje og anlæg, og som måske derfor bør overveje, om de på sigt er de rigtige ejere af kommunale byg- ninger og anlæg. 2 www.danskbyggeri.dk For den danske bygge- og anlægs- branche vil det være sundt med en mere stabil investerings- politik. - Lars Storr-Hansen
  • 6. NedrivNiNg · MiljøsaNeriNg · jord, kloak og betoN Vi er alle direkte ansat hos Tscherning, og vi betaler vores skat TELEFON 7020 7050 WWW.TSCHERNING.DK TSCH_195x87_RT.indd 1 13/02/15 11.31 Tilbudsudregning www.hch-bs.dk hc@hch-bs.dk 5772 Kværndrup (Fyn) Hans Christian: 3013 5087 www.ole-jakobsen.dk ole@ole-jakobsen.dk 5856 Ryslinge (Fyn) Ole: 2178 0560 af Murer- Tømrer/Snedkerarbejder * Vi er 2 uafhængige beregnere som samarbejder fra sag til sag. Vi bruger Visual Kalkulation. Tømrerberegner Murerberegner Brug for mere fritid? (Få hjælp til kalkulation) Mørupvej 8 // 7400 Herning // info@bbas.dk // www.bbas.dk Byggeriets Beregnerservice ApS udfører beregningsopgaver på murer- og tømrerentrepriser til konkurrencedygtige priser. • På individuelle grundlag, som aftales med dig • Beregning udføres på Visual Kalkulation • Leveres på mail som pdf-filer Charlotte Boye MURER-BEREGNER Tlf. 30 58 11 86 Michael Poulsen TØMRER-BEREGNER Tlf. 24 66 63 98 Jesper H. Hansen TØMRER-BEREGNER Tlf. 20 13 65 18 Hugo Møller TØMRER-BEREGNER Tlf. 21 20 46 31 WOOD ST E P ARARAA1991-2016 W O O D S T E P Ring på 86 47 66 66 Find nærmeste afdeling på www.WOOD-STEP.dk Jylland, Fyn el. Sjælland Byggepladstrapper i flere etager AARHUS LUFTFOTO Følg byggeriet fra oven med LUFTFOTOS - nye billeder hver 14. dag, fra start til slut dokumentation · historik · udvikling præsentation · markedsføring · byggemøder bevisførelse · levering · salg · glæde og fornøjelse www.aarhusluftfoto.dk Tlf.: 4072 6622 · sk@aarhusluftfoto.dk Dokk1, Aarhus · sep 2013 Dokk1, Aarhus · feb 2015 LUFTFOTOGRAFERING
  • 7. Bliv set af dine kunder. Køb en Annonce i Byggeriet Kontakt Annette Beyerholm på mobil 40 46 15 57 eller på e-mail beyerholmbyggeriet@gmail.com og få prisen på din annonce T Krak er en god start for at få flere købeklare kunder. Fra 599 kr/md Desktop og mobil Lad mig høre nærmere 88 38 38 00 Flere og flere bruger Krak. Nu over 2 millioner om måneden. Hvis du gerne vil have flere kunder, skal du markedsføre dig der, hvor de er. Og stadig flere er på Krak, hvor især de mobile tjenester er i vækst. Det er på Krak, danskerne leder efter lokale virksomheder, og du kan annoncere både online, på mobilen og i vores navigations-app. Se mere på http://annoncering.krak.dk
  • 8. 8 Hvordan sikrer vi, at Danmark fortsat kan klare sig i den internationale konkurrence og være et godt land både at bo, leve og drive virksomhed i? Det var temaet ved Dansk Byggeris årsdag den 28. april i Tivoli Hotel Congress Center i København Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy Spot on – vækst og velstand i hele Danmark - Dansk erhvervsliv er blevet pålagt alt for mange byrder i form af regler, af- gifter og papirarbejde. Det vil vi gøre op med, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale - Vores helt store fremtidige udfordring er at få skabt en mere lønsom branche, der samtidig er produktiv, og som kan medvirke til at skabe mere værdi for hele samfundet, sagde formand for Dansk Byggeri Claus Bering i sin tale på repræ- sentantskabsmødet
  • 9. 9 å det årlige repræsen- tantskabsmøde god- kendte repræsentant- skabet, at Dansk Beton fremover skal være et bran- chefællesskab på lige fod med Danske Anlægsentreprenører og Danske Byggematerialer. Det har længe været et ønske i de produktgrupper, der udgør den danske betonbranche, at styr- ke branchen som enhed og øge mulighederne for at skabe stør- re gennemslagskraft. Herefter blev bestyrelses- medlemmerne Jette Rohde, Ja- kob S. Knudsen, Lars M. Carlsen, Christian Dahl Pedersen og Mads Storgaard Mehlsen genvalgt til bestyrelsen, mens Stine Egsga- ard fra J. Jensen Materieludlej- ning blev valgt ind. Hun afløser adm. direktør Flemming Skøtt fra Munck Forsyningsledninger A/S. Adm. direktør for CRH Con- crete Claus Bering var ikke på valg og fortsætter som formand for Dansk Byggeri. København – hovedstad eller udkant? Efter repræsentantskabsmødet fulgte en yderst velbesøgt års- dag med mere end 550 gæster. Statsminister Lars Løkke Ras- mussen lagde i sin åbningstale vægt på bygge- og anlægsbran- chens betydning for væksten i Danmark. Herefter fulgte en livlig debat om, hvorvidt København er Skandinaviens hovedstad eller blot en lokalitet i udkanten af Europa. Og hvor- dan ser fremtiden ud for vores hovedstad? Det diskuterede Kø- benhavns overborgmester Frank Jensen og Olle Zetterberg, CEO i Stockholms Business Region. Hvor og hvordan får vi vækst? Mere vækst i hele Danmark, var et af Dansk Byggeris budskaber på dagen på baggrund af en ny analyse. Men er det over- hovedet muligt, og hvordan når vi derhen? Det diskuterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), tidli- gere minister Henrik Sass Larsen (S), Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen. Inger Støjberg roste Dansk Byggeri Efter en række åbne temamø- der i løbet af eftermiddagen gav udlændinge-, integrati- ons- og boligminister Inger Støjberg sit syn på den nuvæ- rende flygtningesituation. I den forbindelse sendte hun en tak til Dansk Byggeri for at have spillet en afgørende rolle i at få trepartsforhandlingerne om integration af flygtninge på ar- bejdsmarkedet i hus.  Hvad kan vi lære af filmindustrien? Som afslutning på dagen gik medstifter af filmselskabet Zentropa Peter Aalbæk Jensen – også kendt som ”ålen” – på sce- nen og fik gode grin og klapsal- ver frem, da han gav sit bud på, hvad bygge- og anlægsbranchen kan lære af den danske filmin- dustris internationale succes. 2 www.danskbyggeri.dk/ aarsdag Hvordan ser fremtiden ud for vores hovedstad? Det diskuterede Københavns over- borgmester Frank Jensen og Olle Zetterberg, CEO i Stockholms Business Region Statsminister Lars Løkke Rasmussen og adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg gav sit syn på den nuværende flygtningesituation Tidligere minister Henrik Sass Larsen (S), Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) deltog i diskussionen om, hvordan vi får skabt vækst i hele Danmark
  • 10. 10 Fokus på de store udfordringer Vækst i dansk erhvervsliv, fremtidens arbejdskraft og København som en metropol – udfordringer og muligheder. Det var omdrejningspunkterne ved årsdagens velbesøgte temamøder. Både branchefolk, eksperter og politikere sørgede for interessante og livlige debatter Temamøde 1: Hvad driver væksten i dansk erhvervsliv? Der var stor interesse for temamødet om, hvordan vi sikrer de bedste muligheder for at drive virksomhed i hele Danmark. Flere borgmestre kom med engagerede input til debatten Af Michael Riis, mri@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy . Planloven er ændret afgø- rende i form af øgede mulig- heder for kommunerne til selv at bestemme, hvor der skal kunne drives erhverv. Og der er nye toner på vej med hensyn til långivning i yderområderne. Regeringen har således lagt en strategi for at gøre yderområ- derne mere attraktive. Men vil det hjælpe? Og hvad skal der yderligere til for at skabe er- hvervsaktivitet i hele landet? Erhvervsordfører for Ven- stre Torsten Schack Pedersen indledte debatten med at fortælle, at regeringen har lavet en flerstrenget strategi med den største udflytning af statslige arbejdspladser nogen- sinde, bredbånd til hele landet, skatte- og afgiftslettelser og ny luftfartsstrategi. - Vi vil gerne give kommu- nerne øgede muligheder for at bestemme, og det er ikke det samme som, at der bliver tivoli og beton-projekter i hele lan- det, sagde han. Finansordfører for Alterna- tivet Rasmus Nordqvist mente, at iværksættere skal styrkes og unge skal inspireres til at skabe værdier for andre fx via crowd sourcing finansiering. - Vi skal styrke den grønne omstilling og sætte turbo på vindteknologi, afskaffe ben- zinbiler, satse på forskning og hjælpe de små iværksættere. Og vi bliver nødt til at have en central styring af planloven, for naturen er sårbar, sagde Ras- mus Nordqvist. Boligøkonom fra BRF Mikkel Høegh forklarede, at den finan- sielle sektor går ind for vækst, fordi de gerne vil tjene penge, og at de gerne vil gøre forret- ning i hele landet og give lån i hele landet. - Vi lever af at låne penge ud, men vi har ikke en penge- tank, sagde han. Jørn Johansen, direktør i Jørn Johansen A/S lagde vægt på, at det skal være nemt at starte og drive en virksomhed. - For hver håndværker, der slår et søm i, sidder der én og er nødt til at administrere. Og det er efter min mening ikke en måde at drive forretning på. Flere af landets borgmestre var mødt op til temamødet og var med engagerede indlæg med til at gøre temamødet re- levant og udbyggerigt. 2 $ Erhvervsordfører for Venstre Torsten Schack Pedersen, finansord- fører for Alternativet Rasmus Nordqvist og boligøkonom fra BRF Mikkel Høegh % Journalist Pernille Steensgaard fra Week- endavisen styrede debatten, hvor flere borgmestre kom med engagerede indlæg
  • 11. 11 Temamøde 3: København som en metropol i Danmark – udfordringer og muligheder Det er ikke nok at satse på København. Hele Danmark skal bindes bedre sammen, hvis hovedstaden skal blive en stor og kendt metropol, der kan konkurrere med Hamburg, Berlin og andre storbyer. Også Danmarks evne til at passe på miljøet er afgørende Af Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy . Hvordan bliver Køben- havn en metropol, som kineserne kender og ikke kan lade være med at be- søge? Blandt andet dette spørgsmål blev belyst under debatten, hvor regions- direktør for Danfoss A/S i Norden, Leif Fløjgaard, ikke var bange for at sige, at Kø- benhavn endnu ikke er en rigtig metropol. - Når dialogen ude i verden går på Danmark, så dukker vores evne til at passe på miljøet og vind- energi op. Der er mange flere miljø- og energitiltag, som vi kan profilere os på, men vi skal passe på ikke hele tiden bare at snakke København, sagde han. Også Københavns Luft- havne mente, at Køben- havn i sig selv ikke er stor nok til at kunne konkurrere med andre storbyer. - God infrastruktur med højhastighedstog rundt i Danmark og ud af Dan- mark er med til at tiltrække nye flyruter, og det øger eksporten. Vi skal binde hele Danmark sammen, forklarede adm. direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye. Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel forklarede, at han gerne vil satse endnu mere på, at byen skal være kendt for at være grøn. - Det skaber vækst og arbejdspladser. I september underskrev København en samarbejdsaftale med New York, fordi vi er de bedste i verden til klimatilpasning, og det betyder opgaver til mange milliarder, sagde han. Men København får kun grøn innovation og nye grønne produkter, hvis talenterne har lyst til at komme til Danmark. - Copenhagen Science City er med til sætte Kø- benhavn på verdenskortet som nummer 35 på listen over verdens bedste uni- versiteter, ligesom også renommeet efter Niels Bohr stadig tiltrækker gode fysikere, sagde Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet. 2 . Panelet, der bestod af Arkils adm. direktør Jesper Arkil, Her- levs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V), fol- ketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) og hovedbestyrelsesmedlem i Skole og Forældre Jens Hau- gaard var langt henad vejen enige. Temamøde 2: Spot på arbejdskraft Hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er den arbejdskraft, branchen har brug for? Det diskuterede et veloplagt panel ved temamødet om arbejdskraft, og især de unge var i fokus Af Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy - De unge kender ikke er- hvervsuddannelserne, de er bange for, at de ikke kan få en praktikplads og så er de ner- vøse for, at erhvervsuddannel- serne er en endestation, sagde Mathias Tesfaye. Herlev var den første kom- mune, der indgik en partner- skabsaftale. Netop den type aftale sørger ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen for, at der er praktikpladser nok, og at flere unge ønsker at tage en erhvervsuddannelse. - Men vi har også en debat om prestige og fremtid, som vi bør gøre mere ved, mente Jakob Engel-Schmidt. Samme budskab lød fra Jesper Arkil, der noget mere bramfrit ønsker at gøre op med snobberi, da en håndværkerud- dannelse giver en god karriere- mulighed. - Her er det et problem, at fol- keskolen, erhvervsskolerne og uddannelsesvejledningen ar- bejder for forskellige dagsorde- ner, mente Jens Haugaard. 2 Ordstyrer Christian Schou fra P1 Debat, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet Thomas Bjørnholm og Teknik og Miljøborgmester i København Morten Kabel Adm. direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye og regionsdirektør for Danfoss i Norden Leif Fløjgaard $ Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) er uddannet murer og har blandt andet skrevet bogen Kloge hænder % Ordstyrer var Jacob Fuglsang, der til daglig er uddannelsesredaktør på Dagbladet Politiken
  • 12. 12 Tømrerfirma med et særligt fokus Conzept ApS fra Hillerød er en socialpædagogisk virksomhed, der ved siden af tømrervirksomheden driver erhvervsskole. Skolen skal gøre udsatte unge klar til at tage en håndværksuddannelse Tekst og foto Nicolai Schou, nss@danskbyggeri.dk, foto Oscar Haumann Tømrervirksomheden Conzept i Hillerød har valgt at give en hjælpende hånd til unge, der har svært ved at finde sig til rette i skolesystemet. Forskellen fra en teknisk skole er, at de unge her får et forløb, hvor de er tættere på lærerne og klasserne er mindre
  • 13. 13 n arbejdsdag som lærling handler om at være vå- gen, holde snuden i spo- ret og arbejde selvstæn- digt. Men det er ikke alle unge, der er klar til at tage springet fra folkeskole til teknisk skole og vi- dere ud på arbejdsmarkedet. Det har tømrervirksomheden Conzept i Hillerød sat sig for at gøre noget ved. Virksomheden, der har ni tømrersvende og fire lærlinge, har lavet deres helt egen er- hvervsskole for udsatte unge. På Conzepts erhvervsskole får unge med diagnoser, misbrug eller andre udfordringer mulighed for at tage det første grundforløb af tømreruddannelsen i rolige ram- mer, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov. - Vi har ansat faglærere på vores skole, og derfor har vi mu- lighed for at tilbyde det første grundforløb til de unge. Forskel- len på en teknisk skole og os er bare, at de unge hos os får et forløb, hvor de er tættere på læ- rerne, og klasserne er mindre, så PILOTPROJEKT Conzepts erhvervsskole til- byder grundforløb på tømreruddan- nelsen for unge, der ikke er blevet godkendt til at tage en ung- domsuddannelse. Erhvervsskolen har i efteråret 2015 gennemført et pilotprojekt med en ny fag- skole for flygt- ninge. Conzept er netop nu ved at søge om EU- midler til at lave et permanent forløb for flygt- ninge. Når en elev har gennem- ført grundforlø- bet på Conzepts erhvervsskole starter han på Teknisk Skole, hvor han skal følge den ordi- nære ungdoms- uddannelse. KONTAKT Vil du samarbejde med Conzepts erhvervsskole og have en af deres elever i en kort praktikperiode? Så kontakt Frank Boas på telefon 23 29 07 72 eller frank@conzept. org vi bedre kan tage hensyn til den enkelte elev, siger ejer af Con- zept, Jesper Kaag. En af de elever, der har haft gavn af at gå på Conzepts er- hvervsskole, er 18-årige Mathias Dølner. Det blev efter folkesko- len vurderet, at han ikke kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og derfor tilbød hans kommune, at han kunne få en plads på Conzepts erhvervsskole. - Jeg kunne ikke finde ud af at lære, når jeg sad i en klasse med 25 elever. Her får jeg den hjælp, jeg godt vil have, og så får jeg lov til at bruge mine hænder i undervisningen. Det betyder rigtigt meget, for jeg har lært en masse, efter jeg er begyndt her, siger Mathias Dølner. Arbejdstøj giver identitet Conzepts erhvervsskole sam- arbejder med flere sjællandske kommuner, og det er UU-vej- ledere ude i kommunerne, der indstiller elever til at gå på sko- len. De fleste elever, der går på skolen, har nogle udfordringer, der gør, at de har indlærings- vanskeligheder, og derfor bliver det vurderet, at de ikke er i stand til at gennemføre en ung- domsuddannelse. - På vores erhvervsskole forsøger vi at lave en hverdag, hvor de unge kan se fremskridt, fordi de kommer til et sted, hvor de kan mærke, at deres mentor vil dem og ikke frastøder dem. Bare sådan en simpel ting som at de får noget arbejdstøj med et firmalogo, kan vi mærke, gør meget for de unge. Så går de fra at være en elev på de bagerste pladser i klasseværelset til at være en del af noget og får skabt deres egen identitet, siger ejer af Conzept, Frank Boas. Erhvervsskolen og tømrer- virksomheden i Conzept funge- rer som to forskellige afdelinger. Men når der er tid og mulighed for det, får nogle af de unge fra erhvervsskolen mulighed for at komme ud på en af de byg- gepladser, som tømrersvendene arbejder på. - Så kommer de ud på plad- sen med en af vores faglærere og får en lille opgave på pladsen, hvor vi kan sikre, at kvaliteten er i orden. Hvis de laver fejl, samler vi dem op igen og støtter dem, så de ikke mister modet, siger adm. direktør i Conzept Jørgen Bandholtz og forklarer, at Conzepts erhvervsskole meget gerne vil samarbejde med andre håndværksvirksomheder om praktikmulighed for eleverne. - Hvis fx en enkeltmands- virksomhed har brug for en ekstra mand i en periode, vil vi meget gerne samarbejde med andre håndværksvirksomheder om, at de kan få en elev med ud på byggepladsen. Det er jo nogle gode knægte, som brænder for at få noget at lave. 2 www.conzept.orgConzepts erhvervsskole samarbejder med flere sjællandske kommuner, og det er kommunernes UU-vejledere der indstiller elever til at gå på skolen
  • 14. 14 uldækmaskinen går i gang, lyden kastes mod loftet og giver et ekko i hele bygningen. Midt i det hele står fire mand rundt om en trillebør med hver deres skovl i hånden klar til at sikre, at beto- nelementet også denne gang får den rigtige kvalitet. Synet er ikke nyt her i Viby Sjælland. I virksomheden CRH Concrete har mange flittige med- arbejdere gennem årene gjort deres for at sikre, at virksom- heden har kunnet levere beto- nelementer til tiden. Men flere af virksomhedens medarbejdere kommer med noget andet i ba- gagen. De er i Danmark, fordi de er flygtet fra krig og ødelæggel- ser i hjemlandet Syrien. - Det er ikke altid lige let med det danske sprog, men jeg er glad for at være her og håber, at jeg kan blive fastansat, når min praktik udløber, siger 34-årige Ahmad Mahmoud Hammoud, der ligesom sine tre landsmænd er kommet i praktik hos CRH Con- crete. Klar til flere tosprogede medarbejdere Noget kan tyde på, at der er et fast arbejde på vej. På trods af, at sproget kan give udfordringer og samtidig betyder, at virksom- Integration af flygtninge er en del af fremtidenVirksomheden CRH Concrete A/S har flere flygtninge ansat i virksomheds- praktik. En succes, melder virksomhedens administrerende direktør, der ser flygtninge som en del af fremtidens arbejdskraft i branchen Tekst og foto ▬, nbp@danskbyggeri.dk heden af og til må give de syriske praktikanter lidt tidligere fri end normalt, så de har overskud til at passe sprogundervisningen om aftenen efter arbejde, er adm. direktør Claus Bering glad for, at CRH Concrete har fået flygtninge ind i medarbejderkorpset. - Indtil nu har vi nærmest kun gode erfaringer med de flygtninge, vi har haft i prak- tik, og planen er da også, at vi vil fastansætte i hvert fald seks af de otte flygtninge, vi har i praktik nu. De to sidste har væ- ret her for kort tid til, at vi kan bedømme deres indsats endnu, siger Claus Bering. Står det til ham, skal flere som Ahmad Mahmoud Hammoud have en chance i virksomheden. CRH Concrete har plads til 18 jobparate flygtninge, hvilket er 10 færre, end der lige nu er an- sat. Og selv om betonproducen- ten har rettet henvendelse til re- levante jobcentre, så er det ikke alle jobcentre, der taler samme sprog som virksomheden. - CRH Concrete har afdelin- ger flere steder i landet, men jobcentrene dækker hver enkelt kommune. Og indsatsen svinger noget. I nogle kommuner er det let at få løst tingene gennem en enkelt medarbejder, mens det er mere omstændigt i andre kom- muner, forklarer Claus Bering. Afstemning af forventninger er vejen til succes En fredag i marts var Udlæn- dinge, Integrations- og Bolig- minister Inger Støjberg (V) mødt op i virksomhedens lokaler i Viby Sjælland ved Roskilde for at få ledelse og ansattes erfaringer med til den fremtidige integrati- onsindsats. - Det kan ikke nytte noget, at flygtninge ikke kommer i ar- bejde og bidrager til samfundet, fordi bureaukrati står i vejen, når virksomhederne er klar til at ansætte, lød budskabet fra mi- nisteren. For CRH Concrete og Claus Be- ring er det ikke bare et spørgs- mål om at ville være med til at løse en af samfundets åbenlyse udfordringer, i og med, at det lige nu anslås, at der alene i 2016 vil ankomme yderligere 17.000 flygtninge i Danmark. - Alle de syriske praktikanter går så dedikeret til arbejdet, at vi ser indsatsen som en måde at sikre, at CRH Concrete også i fremtiden har den arbejdskraft, der er brug for, siger Claus Be- ring, der også tror på, at andre virksomheder i branchen kan gøre flygtninge til en gevinst. Ifølge ham, kan man komme ret Alle de syriske praktikanter går så dedike- ret til arbejdet, at vi ser ind- satsen som en måde at sikre, at CRH Concrete også i frem- tiden har den arbejdskraft, der er brug for. Claus Bering, Adm. direktør CRH Concrete A/S,
  • 15. 15 langt, hvis man på forhånd har gjort sig klart, hvad der kan op- stå af udfordringer. - Sørg for, at jobcenteret ved, hvad flygtningene kom- mer til at lave, så de ikke sender nogen ud, der ikke har kompe- tencerne. Og få en klar aftale om arbejdstider og sprogundervis- ning i stand, drop fordommene og lyt til dem, som man gør med enhver anden medarbejder, for- klarer Claus Bering. 2 www.crhconcrete.dk Vil du bidrage til, at flygtninge, der har fået asyl i Danmark, kommer hurtigt ind på arbejdsmarkedet? Virksomheder, der indgår partnerskab om flygtninge, medvirker til at skabe synlighed om den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarke- det. Jobservice Danmark har oprettet en hotline til virksomheder, der ønsker at indgå et partnerskab om virksomheds- praktik for flygtninge eller har spørgsmål om reglerne. DU KAN KONTAKTE JOBSERVICE DANMARK PÅ TLF. 72 20 03 50 ELLER PÅ MAIL JOBSERVI- CEDANMARK@STAR.DK SAMMEN OM INTEGRATION - Det kan ikke nytte noget, at flygtninge ikke kommer i arbejde og bidrager til samfundet, fordi bureaukrati står i vejen, når virksomhederne er klar til at ansætte, lød budskabet fra udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), der i marts var på besøg hos CRH Concrete
  • 16. 16 ansk Byggeris nye mar- kedsføringskampagne for Byg Garanti rul- ler over tv-skærmene hjemme hos forbrugerne af flere omgange i 2016. Næste runde kø- rer i slutningen af august. Kampagnen er bygget op om- kring det enkle budskab, at man altid skal vælge en håndværker med Byg Garanti, for så er ens hjem i trygge hænder. Tv-spottet viser et byggeprojekt hos en familie i en villa et sted i Danmark. Manden er en smule nervøs ved at efterlade sit hus til en gruppe af håndvær- kere med stort og farligt værktøj, Ny kampagne for Byg Garanti Dansk Byggeri har udviklet en ny landsdækkende kampagne for Byg Garanti. Du kan med fordel bruge Byg Garanti i din egen markedsføring – det giver flere kunder og opgaver Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk men håndværksmesteren forsik- rer familien om, at vælger man en håndværker med Byg Garanti, så er huset i trygge hænder. Kampagnen kører på TV2 og en række andre tv-kanaler. I samme periode vil der køre radiospots i lokalradioer over hele landet samt annoncer i online medier. Når kampagnen går i luften, vil danskerne være ekstra opmærk- somme på Byg Garanti. Du kan derfor med fordel reklamere med, at du er dækket af Byg Garanti netop nu – det forstærker bud- skabet og giver dig mulighed for at få flere kunder og opgaver. 2 SOM MEDLEM AF DANSK BYGGERI FÅR DU: 2 Gratis streamers til dine biler 2 Gratis Byg Garanti logo til fx arbejdstøj, hjem- meside, brevpapir, visitkort og skilte 2 Gratis foldere til dine kunder 2 Annoncering på Krak.dk 2 Brochure som hjælper dig med markedsføringen 2 Byggeriets Servicekoncept 2 Evalueringsskema til dine kunder 2 Rabataftale med Kailow Graphic 2 Rabataftale med Danaweb hjemmesideløsninger
  • 17. 17 Gratis streamers og forbrugerfolder Brug Byg Garanti – det betaler sig 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti! Sådan får du fat i dem Byg Garanti_Medlemsfolder_enkelt.indd 1 18/04/16 18.28 . Analyseinstituttet YouGov har netop undersøgt, hvor mange danske boligejere, der kender Byg Garanti, og hvor mange af boligejerne, der ville foretrække en håndværker med Byg Ga- ranti. Og resultatet er særdeles positivt. 64 % af de danske boligejere kender Byg Garanti. Og 80 % af de adspurgte ville foretrække en håndværker med Byg Garanti. Med andre ord er der kunder og omsætning at hente ved at gøre potentielle kunder opmærksomme på, at din virksomhed er dækket af Byg Garanti. Dansk Byggeri kører hvert forår og igen efter sommerfe- rien en landsdækkende kam- pagne for at gøre boligejerne opmærksomme på den ekstra sikkerhed, det giver at vælge en håndværker med Byg Garanti. Når kampagnen kører, vil danskerne være ekstra op- mærksomme på Byg Garanti. Du kan derfor med fordel rekla- mere med, at du er dækket af Byg Garanti i forbindelse med, at kampagnen kører – det for- stærker budskabet og giver dig mulighed for at få flere kunder og opgaver. Som medlem af Dansk Byggeri har du mulighed for at downloade Byg Garanti Med dette nummer af magasinet Byggeriet har du modtaget folderen 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti - sådan får du fat i dem, som giver dig forslag til, hvordan du markedsfører din virksomhed med Byg Garanti logoer i forskellige farver til både web og tryk på tøj, skilte, brevpapir og meget mere fra Byg Garantis hjemmeside. På Byg Garantis hjemmeside kan du downloade eller bestille folderen 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti - sådan får du fat i dem, som fortæller, hvorfor det er en fordel at benytte Byg Garantis markedsføringsmu- ligheder samt forslag til, hvor- dan du kan markedsføre din virksomhed. Folderen er også vedlagt dette nummer af ma- gasinet Byggeriet. 2 www.byggaranti.dk . Hvis du endnu ikke har streamers med Byg Garanti logo på dine biler, kan du gratis be- stille dem i Dansk Byggeris Ser- vicebutik, hvor du også finder mange andre Byg Garanti mate- rialer. Her kan du også gratis bestil- le Byg Garanti Forbrugerfolderen. Nørre Voldgade 106 · 1358 København K Telefon 72 16 00 00 · www.danskbyggeri.dk Byg Garanti er en del af Dansk Byggeri. Kun virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, er dækket af Byg Garanti. Januar 2016 Byg Garanti er med i prisen Skulle du mod forventning blive utilfreds med det arbejde, du har fået udført, bliver du glad for at have valgt en håndværker, som er medlem af Dansk Byggeri. Så er arbejdet nemlig dækket af Byg Garanti. Kontakt og yderligere information Her finder du mere: www.danskbyggeri.dk www.byggaranti.dk www.skat.dk Scan koden til Dansk Byggeris BoligJob webside Scan koden til SKAT VIRKSOMHED Byg Garanti • Koster ikke ekstra • Dækker arbejde udført for private kunder på deres private bolig • Er din garanti for, at skader, fejl eller mangler udbedres hurtigst muligt • Dækker op til 100.000 kr. inkl. moms • Gælder for dig, der har indgået aftalen med håndværkeren • Du skal reklamere i rette tid, det vil sige, når du opdager fejlen, og inden din ret til at få udbedret fejlen forældes* * For forbrugere er de gældende forældelsesregler tre år for synlige fejl og ti år for skjulte fejl Dansk Byggeri 2 Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon: 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk Virksomhed KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION: Vælg altid en håndVærker med Byg garanti. Så er dit hjem i trygge hænder. Byg Garanti_haandvaerkerfolder_A5.indd 1 18/04/16 18.25 På www.byggaranti.dk/værktøjskasse kan du gratis bestille forbrugerfolderen I Dansk Byggeris Servicebutik kan du gra- tis bestille streamers til din bil med Byg Garanti-logo Det er en folder, som forklarer forbrugerne om fordelene ved at vælge en håndværker, der er omfattet af Byg Garanti. Det kan være en god idé at vedlægge denne folder, når du sender skriftlige tilbud til dine kunder. Du kan også downloade Forbru- gerfolderen som pdf, så du kan vedhæfte folderen til de tilbud, du sender via mail. Som medlem af Dansk Byg- geri har du også mulighed for at downloade Byg Garanti logo i forskellige farver til både web og tryk på tøj, skilte, brevpapir og meget mere fra Værktøjskassen på Byg Garantis hjemmeside. Har du glemt din adgangskode? På forsiden af Byg Garantis Værktøjskasse kan du med det samme få en ny adgangskode ved at indtaste din mailadresse. Adgangskoden gælder overalt på Dansk Byggeris hjemmeside og dermed også i Servicebutikken og Værktøjskassen. 2 NEMT OG ENKELT AT MARKEDSFØRE SIG MED BYG GARANTI Dansk Byggeri har en aftale med Kailow Tryk, der gør det nemt og enkelt for dig og din virksom- hed at bestille og designe grafiske materialer med jeres eget logo, egne bil- leder og egne bud- skaber sammen med logoet for Byg Garan- ti. Du kan læse mere om aftalen på www. danskbyggeri/rabat eller du kan finde et link via Byg Garantis Værktøjskasse.
  • 18. 18 016. Filippinerne. To mand har netop afslut- tet byggeriet af et rå- hus på blot 10 dage. Et byggeri, der normalt ville tage 10 mand tre måneder at få på benene. Det er lykkedes ved at printe byggeriet ud med en 3D-prin- ter, lyder forklaringen. En teknologi, som allerede har taget andre brancher med storm. I dag er det fx normalt, at høreapparater 3D-printes, mens professionelle racercykler indeholder 3D-printede dele for Skal fremtidens byggeri printes? 3D-printede bygninger er fremtiden, mener håbefulde organisationer og universiteter over hele verden. Nu er et dansk projekt i millionstørrelsen skudt i gang, som først og fremmest skal afklare, hvilke materialer, der kan printes med Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk at holde vægten nede. Endnu er teknologien et stykke fra at erobre bygge- branchen. Og i øvrigt vides det ikke, om det filippinske byggeri ville klare danske standarder. Men lige meget om man rejser til Asien, Europa eller USA, vil det være muligt at finde men- nesker, der har dedikeret livet til at revolutionere bygge- og anlægsbranchen for altid med deres bud på 3D-printet byg- geri. Hvilke materialer kan man printe? I København står det første of- ficielle danske bidrag til 3D- print i byggeriet. En beskeden testprinter på 1x1 meter, der først og fremmest skal bruges til at afdække, hvilke materialer, der kan printes med - og om det er muligt at genanvende nogle af de byggematerialer, der i dag kasseres eller bruges til min- dre avancerede formål såsom grus og veje. Dermed rammer projektet også en grøn dags- orden. Bagmændene er NCC, 3D Printhuset, DTU, Gips Recyling og Force Technology, der har få- et støtte på 2,6 mio. kr. af Grøn Omstillingsfond til projektet. - Vi skal have styr på ma- terialerne og se, hvad der kan printes. Tryk- og trækstyrke, hvor meget flyder det ud og hvor hurtigt størkner det, er nogle af de spørgsmål, vi skal have svar på, siger Henrik Lund-Nielsen, direktør i Gips Recycling og forklarer videre: - Det er et øjenåbner-pro- Direktør i Gips Recycling Henrik Lund-Nielsen, direktør i 3D Printhuset Jim Larsen og NCC’s Hans Blinkilde er med til at drive projektet 3D-print kan i dag bruges til meget. Her ses Jim Larsen fra 3D printhuset med en 3D-printet figur- version af sig selv
  • 19. 19 PARTNERSKABET 3D PRINTET BYGGERI Partnerskabet 3d Printet Byggeri skal fremme for- ståelsen og udviklingen af mulighederne inden for 3D printet byggeri i Danmark, så byggebranchen i Dan- mark på sigt og ved yder- ligere indsats på området kan realisere en stor om- sætning ved at anvende 3D print teknologi i byggeriets produktion samt ved salg af printbare materialer (gerne genanvendte), printtekno- logier og systemer relateret hertil. Følgende virksomhe- der indgår i partnerskabet: 2 3D Printhuset A/S 2 NCC Recycling A/S 2 Force Technology 2 Gips Recycling Danmark A/S 2 NCC Construction Dan- mark A/S På hjemmesiden 3dprin- tetbyggeri.dk vil partner- skabet i den kommende tid opbygge en komplet videnportal om 3D Printet Byggeri. Videnportalen er til fri afbenyttelse for byg- ge- og anlægsbranchens interessenter og vil løbende blive opdateret. Bidrag fra virksomheder, arkitekter, studerende mv. angående 3D printet byggeri, kon- cepter, ideer mv. modtages gerne. På hjemmesiden kan du også finde info om de to konferencer, som holdes om projektet i 2017. Via dette link kan du tilmelde dig ny- hedsbrev fra partnerskabet: www.3dprintetbyggeri.dk jekt. Men tænk på, hvor mange fejl, der laves i dag i byggeriet. Både teknisk og sikkerheds- mæssigt. Derfor er der et stort økonomisk potentiale, da du med 3D-print kan bygge det hele på en og samme gang, hvis maskinen er indstillet til det. Hvorvidt 3D-printet byggeri er billigere end konventionelt byggeri vides endnu ikke med sikkerhed. I det hele taget er der begrænset med viden. Og den viden, der er, kommer fra orga- nisationer og virksomheder, der har økonomisk interesse i at få teknologien promoveret. Derfor er de danske projektmagere heller ikke sikre på, at det er i byggeri af hele huse, at teknolo- gien kommer til at slå igennem. - Til en start kan jeg sagtens forestille mig, at man printer visse dele og så laver resten kon- ventionelt. Teknologien giver mulighed for at lave ting i fuld- stændig frie former, som vil til- tale mange. Hvis du ser på, hvad det koster at lave specialfrem- stillede bygningsdele som trap- per, søjler eller en fin håndlavet jacuzzi, så skal vi ikke langt ned i økonomi, før det kan blive et for- retningsområde, forklarer NCC’s repræsentant, Hans Blinkilde. Skal måske stå for Mars- byggeri Det er nok der, i det små, at det starter. Og skulle det ske, at der findes en formel for materialer og maskiner, der kan ændre byggeriet for altid, så vil det kræve uddannelse og derefter tryghed omkring metoden, før 3D-printet byggeri for alvor vinder indpas. Men troen er der. På ver- densplan er der derfor også investeret omkring 1 mia. kr. i teknologien. Investeringer, der først og fremmest føres an af rumagenturer. Som mener, at 3D-printet byggeri kan være vejen til at bygge baser på an- dre planeter. Teknologien kom- mer altså måske ikke kun til at ændre byggebranchen, men også rumforskningen. 2 ♀ www.ncc.dk Projektet er i første omgang startet med en test-printer, der skal hjælpe med at klarlægge, hvilke mate- rialer, der kan printes med 3D-print af facade 3D-print af et stykke cementvæg
  • 20. 20 lokken er syv, og malermester Jensen møder vanen tro op på arbejde. Med elevator går turen til 15. etage på det byggeri, der i dag er på må han tage elevatoren ned til byggepladslederen for at høre, hvor hans effektive strejf kan komme til gavn. Efter omsider at have fundet rette person, kan han klokken 7.22 drage mod 13. etage, hvor loftet har brug for en kærlig hånd. Situationen er ikke ny på landets byggepladser. Om det er med elevator eller ej, så går mester og svende dagligt for- gæves mange meter rundt på byggepladsen, fordi planen er skredet. Det koster både tid og penge. Men det skal og kan ændres, mener den Glostrup-baserede virksomhed Juul Nielsen. Løsningen er for dem mere og bedre brug af digitale hjælpe- midler, og derfor er tablets eller smartphones i stigende grad en del af sjakkets værktøjskasse. - Med telefonen kan ma- lermesteren i fremtiden danne sig et overblik over, hvor der er brug for ham, allerede inden han møder ind på byggeplad- sen. Men det handler også om, at det er nemmere at justere byggeriet undervejs, så risikoen for fejl minimeres. Derudover vil vi kunne lagre alle vores projekter digitalt, så vi kan tage det frem igen til et andet byg- geri og slippe for at opfinde den Juul Nielsen vil have telefonen i værktøjskassen Smartphones, tablets og andre digitale hjælpemidler skal bruges i arbejdet, mener Juul Nielsen, der med it øjner hurtigere og billigere byggerier med færre fejl Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, arkivfoto programmet. For ifølge planen er det her, han skal gå i gang. Problemet er bare, at tømreren endnu ikke er blevet færdig, så det er ikke muligt at komme til med malerpenslen. I stedet dybe tallerken hver gang, siger Tommy Nielsen, der er adm. di- rektør i Juul Nielsen. Kultur er største barriere De vigtigste spor hedder tids- styring, økonomi og afleve- ringsfasen. Her kan digitale hjælpemidler minimere fejl og skabe mere åbenhed. Endnu er der kun tale om den tidlige implementering. For selv om Juul Nielsen har fået dygtige, it-stærke medarbejdere, der hjælper med at udvikle de rette platforme, er virksomheden for afhængige af omgivelserne – håndværkere, byggeledere, ingeniører og arkitekter – til at det kan gøres over en nat. - Vi sender lønsedler og vo- res nyhedsbrev til vores med- arbejdere digitalt, ligesom vi er åbne omkring succeser og fia- skoer i tilbudsgivningen. Håbet er, at det langsomt rykker kul- turen blandt medarbejderne, siger Tommy Nielsen. Derudover kræver Juul Nielsen, at underleverandører skal samarbejde på de platfor- me, som virksomheden bruger. Juul Nielsens it-stærke med- arbejdere hjælper så til med undervisning og gode råd. - Og så prøver vi at fortælle historien videre, når underle- Juul Nielsen blev tidligere på året kåret til Danmarks mest it-modne hånd- værksvirksomhed i kategorien Aflevering
  • 21. 21 JUUL NIELSENS RÅD TIL ØGET DIGITAL- ISERING 2 Efterud- dannelse: Medarbejder- ne skal kunne følge med 2 Hent eksper- ter: Teams har brug for flere eksperter og færre genera- lister 2 Ejerskab: Medarbejder- ne skal forstå, hvorfor de gør det og mærke fordelene 2 Egne løsnin- ger: Det er svært at køre med et færdigt system - få hellere egne eksperter til at tilpasse systemet til virksomheden verandører har succes med at bruge vores digitale platforme. Hvis branchen kan se, at andre kan løse opgaverne hurtigere på den måde, er det lettere at få flere med, siger Tommy Niel- sen. Ikke råd til at lade være Hvor det skal ende henne, ved ledelsen i Juul Nielsen endnu ikke. Man har med vilje ikke sat sig et mål, da det går så stærkt med den digitale udvikling, at det, der er nyt og revolutione- rende i dag, måske er blevet overhalet om et år. Det betyder også, at ledelsen i sammenspil med eksperterne skal kunne kigge ud i fremtiden for at for- udsige, hvad der er brug for om fem år med de risici, der er. - Kravene til entreprenører- ne er ændret. Byggeriet skal gå stærkt, der må ikke være fejl, bygningen skal holde i mange år, og så må det i øvrigt ikke koste noget. Samtidig anvender man mange flere materialer end før i tiden. Skal vi leve op til alle de nye krav og kunne tjene penge på det, så har vi ikke råd til at lade være, forkla- rer Tommy Nielsen. 2 www.juul-nielsen.dk Juul Nielsen kræver, at underleverandører skal samarbejde på de platforme, som virksomheden bruger. Juul Nielsens it-stærke medarbejdere hjælper til med un- dervisning og gode råd
  • 22. 22 lærlingetiden er for man- ge unge forbundet med usikkerhed, når man skal finde sig til rette på ar- bejdspladsen, mens man skal læ- re noget fagligt. For at gøre tiden som lærling til en god oplevelse har entreprenørvirksomheden CG Jensen gjort en af de ansatte til lærlingekoordinator. - Jeg fungerer som bindeled mellem CG Jensen, vores for- mænd og vores lærlinge. I star- ten af lærlingeforløbet hjælper jeg dem med at finde en plads at arbejde på, mens jeg i hele forløbet hjælper dem, hvis de har problemer og holder øje med, at vi får alle krav fra deres skole med i forløbet, siger lærlingeko- ordinator i CG Jensen, Mette Bach Christensen. God oplevelse både fagligt og socialt Mette Bach Christensen er gen- nem sin funktion som lærlin- gekoordinator også en del af CG Jensens lærlingegruppe, som også består af to af firmaets formænd. Gruppen er etableret for at lave et målrettet stykke ar- bejde, så læretiden bliver en god oplevelse både fagligt og socialt for de unge. En del af fokus er, skal have noget ud af et forhold, der skal vare i næsten fire år, er det vigtigt, at forventningerne går begge veje. Når vi så har lært lærlingen lidt bedre at kende, sender vi ham ud på den plads, hvor vi ser et godt match mellem en formand og lærlingen, siger formand i CG Jensen og medlem af lærlingegruppen, Johnny Vil- ladsen og fortsætter: - Vi fortæller vores nye lær- linge, at en læreplads er noget, de godt må forholde sig ydmyg overfor. Vi er både som firma og personer engagerede i de men- nesker, der er lærlinge her hos os. Så vi forventer også at få no- get engagement den anden vej, og at de som minimum møder til tiden og har en naturlig respekt for at indgå på holdet ude på pladsen, siger Johnny Villadsen. Plads til at stå på egne ben Når en ny lærling har fundet sig til rette på en af CG Jensens pladser, begynder lærlingegrup- pen i højere grad at fokusere på lærlingens faglige udvikling. Logbogen fra skolen bliver brugt til at sikre, at arbejdsopgaverne ligger i tråd med uddannelsen, og når tiden er til det, får lærlin- gen lov til at stå på egne ben. Entreprenørfirmaet CG Jensen har over 30 struktørlærlinge fordelt på opgaver i hele landet. For at sikre, at lærlingene har det godt på arbejdspladsen og ikke mindst lærer det, de skal, har CG Jensen lavet en lærlingegruppe, der skal hjælpe de unge godt på vej gennem det fireårige samarbejde Tekst og foto Nicolai Schou, redaktionen@danskbyggeri.dk Koordineret indsats for lærlinge Jeg hjælper dem, hvis de har problemer og holder øje med, at vi får alle krav fra deres skole. Mette Bach Christensen, lærlingekoordinator i CG Jensen at firmaets lærlinge skal føle sig trygge ved at tage kontakt til lærlingegruppen og fortælle om problemer på arbejdspladsen el- ler i privatlivet, hvis de har brug for det. - Vi har oplevet, at lærlinge har taget kontakt til en af os i lærlingegruppen, fordi de ikke arbejder godt sammen med deres formand. Vi er kun glade for, at de taler med os, for det er tegn på, at vores system virker. Det er jo ikke meningen, at alle skal kunne lige godt sammen. Hvis der er noget, tager vi en snak om det med begge parter og finder ud af, om lærlingen skal arbejde på en anden plads, eller hjælper dem til en bedre forståelse af hinanden, siger Mette Bach Christensen. Forventninger og fagligt fokus CG Jensen og lærlingegruppens store fokus på, at nye lærlinge skal falde godt til er dog ikke et arbejde, der kun går en vej. Den store indsats skaber også forventninger til, at lærlingene giver noget tilbage. - Når vi møder en lærling for første gang, er det vigtigt, at vi får en snak om vores og lærlin- gens forventninger, for hvis vi
  • 23. 23 - Som firma får vi meget ud af at have lærlinge ansat, men det er også vigtigt, at de får noget den anden vej. Når tiden tillader det, tager vi lærlingene ud og laver nogle individuelle opgaver med dem, som kan ligne noget fra en svendeprøve, og så går vi det efter sammen med lærlingen. Det er vigtigt, at de i lærlingeforløbet får feedback på noget, de har lavet helt alene, og min oplevelse er, at de er glade for de individu- elle opgaver, siger Johnny Vil- ladsen og uddyber, at CG Jensen ser på arbejdet med lærlinge som en stor glæde. - En dag er mig og de andre erfarne jo døde og borte, men der skal jo stadig bygges. Når vi er en del af det her marked, så må vi også være med til at levere til fødekæden. Det beri- ger mig, når jeg arbejder med lærlinge, for de kommer med tynde arme og smalle skuldre, men når de er færdige, er der kommet kød på kroppen og skæg på kinderne, og det er en skøn udvikling at følge, siger Johnny Villadsen. 2 www.cgjensen.dk - Når vi møder en lærling for første gang, er det vigtigt, at vi får en snak om vores og lærlingens forventninger, for hvis vi skal have noget ud af det forhold, der skal vare i næsten fire år, er det vigtigt, at forventningerne går begge veje, siger formand i CG Jensen og medlem af lærlingegruppen, Johnny Villadsen
  • 24. 24 iden nytår har der væ- ret nye regler for nyt- tiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Bliver de nye regler overholdt, vil vi inden længe slippe for synet af gamle mursten, halve teglsten og knoldede betonstykker ef- terladt i naturen eller kørt ned i markveje og lignende. Hvis man vil nyttiggøre mursten, teglrester og beton, så skal de fremover nedknuses, så materialerne reelt erstatter de primære råstoffer. Det fremgår Slut med halve og hele mursten og tegl Det er ikke noget særsyn med byggeaffald i naturen. Det gælder også mursten, tegl og beton, som er forsøgt nyttiggjort på markveje og lignende. Synet er ikke kønt, og det bliver der nu også sat en stopper for med nye, klare regler Tekst og foto Mogens Hjelm, moh@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy af den såkaldte restprodukt- bekendtgørelse. Gennem ned- knusning af beton, tegl og na- tursten bliver restprodukterne omdannet til en ressource, der kan erstatte primære råstoffer i bygge- og anlægsarbejder som ral, småsten og lignende. - Der er herefter ikke så meget at gå fejl af. Det vil klæde alle og ikke mindst være til stor glæde for konkurrencen, at der bliver givet håndslag på, at reglerne skal overholdes, siger miljø- og kvalitetschef Jens Arre Nord fra RGS90, som også er for- mand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. Han medgiver, at det er dyrere at nyttiggøre end bare at smide affaldet fra sig eller køre det ned i en blød markvej. - Men det er for det før- ste ikke et særlig kønt syn, og dernæst er der reelt tale om et stort ressourcespild ved at gøre det på den måde. Jeg synes, der er blevet set meget mellem fingrene i forhold til at bort- skaffe disse grove byggemate- rialer uden bearbejdning. Der forestår derfor både i bygge- og anlægsbranchen og i mange kommuner en vigtig opgave i at opdrage hinanden væk fra de kedelige bortskaffelsesopera- tioner, der desværre alt for ofte skæmmer vores natur. Blandt branchens profes- sionelle er alle bekendt med miljøbeskyttelsesloven og med affaldsbekendtgørelsen. De fleste er også bekendt med det såkaldte affaldshierarki, som er en miljømæssigprioriteret ræk- kefølge. 2 Affaldsforebyggelse 2 Forberedelse med henblik på genbrug 2 Genanvendelse 2 Anden nyttiggørelse 2 Bortskaffelse Når vi taler om mursten, tegl og beton taler vi om materialer, hvor udfordringen er at nyt- tiggøre resterne fremfor at bortskaffe dem, som grimme efterladenskaber i naturen. - Vi er indstillet på en nul- tolerancepolitik blandt andet fordi bortskaffelse på den må- de, vi stadig ser, vidner om en ligegyldighed i omgangen med miljøet. Det bon’er også slemt ud på image-kontoen i bygge- og anlægsbranchen, hvis store mængder cementrør, tagsten og gamle mursten blot læsses af i naturen, siger Jens Arre Nord og tilføjer: - Med præciseringen i lov- givningen får vi en reel nyttig- gørelse af materialerne og et ordentligt forretningsområde. Samtidig får myndighederne et bedre grundlag for en effektiv indsats mod ulovlige dispone- ringer. Og så er der jo den krølle, at genanvendelse som fx brug af gamle mursten er endnu et trin op i affaldshierakiet, og det er da ønskeligt, at der fremover vil komme flere eksempler på det, vi fx kender fra virksomheden Gamle Mursten, som har vist, at genanvendelse ser ud til at blive et fremkommeligt forret- ningsområde. 2 SE DE NYE REGLER FOR NYTTIGGØRELSE AF BYGGE-OG ANLÆGSAFFALD HER: www.retsinformation.dk/ eli/ha/2015/1414 Der forestår både i bygge- og anlægs- branchen og i mange kommuner en vigtig opgave i at opdrage hinanden væk fra de kedelige bortskaffel- sesoperationer, der desværre for ofte skæmmer vores natur, siger miljø- og kvalitetschef Jens Arre Nord fra RGS90, som også er formand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri
  • 25. 25 kortgodt FÅ EN GRATIS DAG MED BEDRE BUND- LINJE-TEAMET Dansk Byggeri og 3F tilbyder din virksomhed et dagsfor- løb, der sætter fokus på de konkrete udfordringer, som I står over for i hverdagen. Det kan være alt fra kommunika- tion og planlægning, til ar- bejdsgange og administrative procedurer. Formålet er at skabe en bedre bundlinje og ikke mindst, at medarbejdere og ledere i fællesskab finder frem til brugbare løsninger, som er til gavn for alle i virk- somheden. Gennem simple værktøjer hjælper konsulen- terne jer med at klarlægge, hvor I er, hvor I gerne vil hen og hvordan. Ved at diskutere og tage afsæt i disse spørgs- mål, arbejder I jer frem til fælles mål og forslag til for- bedringer på byggepladsen og i virksomheden. Når dagen er omme er målet, at både ledere og medarbejdere har skabt resultater her og nu, som optimerer arbejdspro- cesserne for alle. Konsulen- terne medbringer desuden materiale, som virksomheden kan bruge til den videre im- plementering. Send en mail med virksomhedens navn, antal ansatte og kontak- toplysninger til enten Dansk Byggeri eller 3F, og du vil bli- ve ringet op. Har du spørgs- mål eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kon- takte chefkonsulent i Dansk Byggeri Rasmus Skovgaard på telefon 72 16 02 57 eller mail rsk@danskbyggeri.dk kortgodt Med erhvervsskolere- formen blev der indført krav om 02 i dansk og matematik for at påbe- gynde en erhvervsud- dannelse. Ifølge Dansk Byggeri bidrager et ka- rakterkrav til at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Efter seks måneder kan man nu begynde at se reformens effekt Af Helene Høj, hhj@ danskbyggeri.dk . Grundforløbet er for- nyet og det betyder, at de elever, der kommer di- rekte fra grundskolen nu starter på grundforløb 1. Elever, der allerede har en uddannelsesaftale eller ikke kommer direkte fra grundskolen, starter di- rekte på grundforløb 2. Igennem grundforløb 1 bliver eleverne introduceret til fagene inden for hoved- området Teknologi, bygge- ri og transport, og elever- ne har mulighed for at blive klogere på de enkelte fag- områder inden de skal væl- ge, hvilket fag de vil gå vide- re med. Grundforløb 1 er et forsøg på at nuancere ele- vernes viden om fagene og undgå frafald grundet for- kert uddannelsesvalg. På grundforløb 2 har un- dervisningen fagligt fokus, og eleverne afslutter dansk og matematik, inden de skal på hovedforløb. Som afslut- ning på grundforløb 2 skal eleven bestå en projektop- gave for at kunne fortsæt- te på hovedforløbet, som vi kender det. Grundforløb 1 og 2 har beggeenvarighedpå20uger og kan ikke forlænges. Det kræver motiverede og di- sciplinerede elever, hvis de skal opnå de faglige kom- petencer, inden de rammer hovedforløbet. Positiv effekt på frafald og på motivation En ny opgørelse fra Un- dervisningsministeriet vi- ser, at 93 % af eleverne i dag fortsætter fra grund- forløb 1 til grundforløb 2. - Jeg hører fra skoler- ne, at de nye grundforløb og karakterkravet tilsam- men har haft en positiv ef- fekt på frafaldet og på ele- vernes motivation. Refor- men er et skridt på vejen til at gøre erhvervsuddannel- se til et attraktivt tilvalg og ikke en sidste mulighed si- ger uddannelseschef i Dansk ByggeriJesperJuulSørensen. Reformen introducere- de også en årlig trivselsun- dersøgelse, der skal give et indblik i elevernes trivsel. Eleverne skal vurdere sko- lens undervisning og ram- mer og deres egen indsats. Den første undersøgelse vi- ser,atelevernegenerelttrives godt. Især elever på hoved- forløb vurderer deres egen indsats og motivation som høj, og elever med en lære- plads i en virksomhed vur- derer deres egen motivation og indsats allerhøjest. - Jeg glæder mig meget til at høre mestrenes reak- tioner på de nye elever, der kommerudivirksomhederne til sommer. Jeg er overbevist om, at vi kan se nogle flere målrettede og engagerede elever, siger Jesper Juul Sø- rensen. 2 Frafald, karakterkrav, GF1 og GF2 – status på erhvervsskolereformen Har du en god idé til et nyt bæredygtigt produkt eller en bære- dygtig proces, som ikke kun er interessant for dig, men også for andre virksomheder? Nu kan du søge om støtte til at få sat gang i dine inno- vationsideer inden for bæredygtigt byggeri via InnoBYGs nye spirepro- jekter . InnoBYG er byggebran- chens netværk for mere bæredygtigt byggeri. Det er muligt at søge mel- lem 50.000-500.000 kr. til rådgivning og teknolo- gisk bistand hos netvær- kets videnspartnere. Se li- sten over videnspartnere på InnoBYGs hjemmeside. Her finder du også ansøg- ningsskema og vejledning til ansøgning. Der er ansøgningsfrist den 30. juni 2016 kl. 14. Hvem kan søge? Medlemmer af InnoBYG kan søge støtte til spire- projekter. Hvis din virk- somhed ikke allerede er medlem, er det muligt at melde sig ind i forbindelse med ansøgning om mid- lerne, og det er gratis at være medlem hos Inno- BYG. 2 www.innobyg.dk Søg penge til bæredygtige projekter
  • 26. 26 Regeringen har offentliggjort en strategi for 2016-2020, som skal bidrage til at skabe værdi, vækst og effektivisering. Stra- tegien bliver positivt modta- get af Dansk Byggeri. - At regeringen vil genbruge data fra indberetninger fra fx SKAT og årsrapporter, det er en kæmpe hjælp for virk- somhederne. At indtaste data manuelt på forskellige plat- forme er både tidskrævende og ualmindeligt frustrerende for virksomhederne. Netop digitale indberetninger til of- fentlige myndigheder hører vi meget ofte opleves som meget byrdefulde, tidskrævende og frustrerende, siger erhvervs- politisk konsulent i Dansk Byg- geri, Anne Gram. - Forhåbentlig vil netop di- gitalisering og mulighederne for øget effektivisering spare tid i virksomhederne. Det er jo meningsløst at indtaste de samme data igen og igen, hvis man kan blive fri. Så hos Dansk Byggeri er der store forventninger til, at de nye initiativer vil virke i den rig- tige retning og lette bøvlet for virksomhederne. kortgodt HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvad er kravene til et beton- arbejde, og hvad kan fx en tømrer forvente at overtage, når han gør klar til den næste fase af et byggeprojekt? Find svarene i Hvor går grænsen på www.tolerancer. dk, der netop er blevet op- dateret. Værktøjet Hvor går grænsen er blevet opdateret, så det fortsat kan anvendes af bygherren og hans rådgiver til at definere forventninger og krav til et projekt under projekteringen og dermed gøre det mere entydigt for betonproducenten, montø- ren af betonelementerne og efterfølgende tømreren at gennemskue hvilke krav, der stilles i det enkelte projekt og byggefaser. De nye opdaterin- ger vedrører især nye infor- mationer om betonelementer og in situ støbninger, ligesom standarderne for udvendigt træarbejde også er blevet op- dateret. Hvor går grænsen på www.tolerancer.dk kan også bruges fra en mobiltele- fon, så det er nemt at hente frem ude på byggepladsen. www.tolerancer.dk HAR DU FORSLAG TIL OPDATERINGER, ER DU VELKOMMEN TIL AT SKRIVE EN MAIL TIL NST@DANSKBYGGERI.DK De første byggekoordinatorer er færdige i juni Første hold bygge- koordinatorer er klar til ansættelse i bygge- og anlægsbranchen, når de op til sommerferien af- slutter den nye erhvervs- akademiuddannelse Af Asthon Funck, redaktion@danskbyggeri.dk . Byggekoordinatorud- dannelsen har fokus på kommunikation, virksom- hed, bæredygtighed og management. De første studerende blev optaget på uddannelsen i august 2014, og i foråret 2016 har de studerende netop gennem- ført sidste semester, som omfatter praktik og udar- bejdelse af et afslutnings- projekt. Uddannelsentilbyggeko- ordinator varer to år. Der er adgang for studerende med en byggefaglig erhvervsud- dannelse, studentereksamen samt mulighed for optag ef- ter en individuel kompeten- cevurdering. Undervisningentagerud- gangspunkt i, at den færdig- uddannedebyggekoordinator skal have viden, færdigheder og kompetencer, der mulig- gør ansættelse i primært det udførende led af byggeriet. Derfor indgår der blandt an- det også anvendelse af digi- tale programmer til tidsplan- lægning og kalkulation mv. Bygge- og anlægsbran- chen tog godt imod de første studerende fra uddannelsen, da de skulle i praktik. Michael Kunzendorf er tagdækker og har været i praktik hos Georg Berg A/S i Slagelse. Før virk- somheden ansatte en prakti- kantfrabyggekoordinatorud- dannelsen havde afdelings- chef Anders Nielsen læst om den nye uddannelse, og han mener, at der i høj grad er brug for nyuddannede, som primært henvender sig til det udførende led. - Uddannelsen til byg- gekoordinator giver en god baggrund for ansættelse i en entreprenørvirksomhed, og vi er meget tilfredse med de resultater, vi foreløbig har erfaret, siger Anders Nielsen. Byggekoordinatoruddan- nelsen udbydes i København, Odense, Aarhus, Herning, Es- bjerg og Sønderborg. 2 www.byggekoordinator.dk Afdelingschef i Georg Berg A/S Anders Nielsen og Michael Kunze- ndorf, der har været i praktik i virksomheden som byggekoordi- nator DIGITALISERING SKAL LETTE ERHVERVSLIVET FOR BYRDER Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri Anne Gram
  • 27. 27 TØMRER- OG SNEDKERBRANCHEN OPLEVER VÆKST Der er fortsat fremgang i tømrer- og snedkerbranchen. Virksomhederne er blevet mere effektive og har styrket deres kapitalgrundlag. Og virksomhederne vil fortsat kunne forbedre indtjeningen. Det viser en ny brancheana- lyse fra PwC. Analysen viser, at virksomhederne synes at være blevet mere effektive, hvilket fremgår af en omsæt- ningsstigning pr. medarbej- der. Det hænger sandsynligvis tæt sammen med det øgede fokus på effektiv brug af it. Tømrer- og snedkervirksom- hederne har samtidig oplevet en stigning i soliditeten og står dermed bedre rustet over for fremtidens udfordringer grundet et styrket kapital- grundlag. Forventningen til de kommende år er en fortsat positiv udvikling i aktivitetsniveauet samt et endnu større fokus på ef- fektivisering ved hjælp af it-værktøjer. Hovedparten af virksomhederne i tømrer- og snedkerbranchen vil fortsat kunne forbedre indtjeningen på en optimering af daglige arbejdsgange og lettelse af administrative byrder ved brug af it. DU KAN SE HELE ANALYSEN FRA PWC PÅ DANSK BYGGERIS HJEMMESIDE. kortgodt Brandt Diamant A/S er som den første virksom- hed blevet certificeret under Diamantentrepre- nørsektionens certifice- ringsordning Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk . Brandt Diamant A/S med afdelinger i Ringsted og Nørre Alslev har over en længere periode arbej- det med at implementere et kvalitetsstyringssystem, som Diamantentrepre- nørsektionen har udvik- let i samarbejde med Byg- geriets Kvalitetskontrol. Kvalitetsstyringssystemet følger principperne i ISO 9001:2015, og det beretti- ger nu til en certificering. IfølgeJeanetteBrandtog Bjarne Brandt har certifice- ringen ført til en gennem- gang af hele papirgangen på virksomhedens kontor, da dermedkvalitetsstyringssy- stemet er blevet indført fa- ste procedurer, som blandt andet betyder, at ting skal ned på skrift lige fra ordre- modtagelse til aflevering og dokumentation af arbejds- opgaven. Medarbejderne er ble- vet instrueret i, hvordan de skal håndtere de mange forskellige opgaver, så der trods forskelligheden er en fast procedure for, hvordan opgaver sættes i gang, ud- føres og dokumenteres. Diamantentreprenør- sektionens forretningsfø- rer Poul Andersen har store forventninger til certifice- ringsordningen, da bran- chen ifølge ham trænger til et kvalitetsløft. -Deterforholdsvistnemt atstartesomdiamantentre- prenør, og det ikke ukendt, at mange borer uden at ha- ve de nødvendige faglige og arbejdsmiljømæssige for- udsætninger. Diamantbo- ring forudsætter kendskab til byggeri og bærende kon- struktioner,daderkangem- me sig vigtig armering eller skjulte rør og installationer, forklarer han. Certificeringsordningen omfatter DDS (Dansk Drik- kevands Sikkerhed), som er indført af Miljøstyrelsen, og som alle forsyningsselska- ber skal overholde. Certifi- ceringssystemet indbefatter instruktion af de udførende, sådearbejdersystematiskog logisk med de arbejdspro- cedurer, der er nødvendige for at sikre drikkevandet. 2 www.diamanterne.dk Brandt Diamant A/S er blevet certificeret Certifikatet blev overrakt af direktør i Byggeriets Kvalitetskontrol Klaus Ising Hansen til direktørerne i Brandt Diamant A/S Jeanette Brandt og Bjarne Brandt
  • 28. 28 37 år med styr på stenene Brolæggerfirmaet Hansen Rasmussen kører forretning for 37. år i træk. I dag styres firmaet af Hansens nevø, mens hans barnebarn er lærling Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, arkivfotos Fortiden, nutiden og fremtiden samlet på et sted. Michael Hansen (nuværende ejer), Carl Hansen (medstifter og tidligere ejer), Marco Bak Hansen (3. generation og lærling i virksomheden) og Tommy Pedersen (nuværende ejer og nevø til Carl Hansen)
  • 29. 29 ansen Rasmussen. For mange er det to ganske almindelige, danske efternavne. Men tager man en tur rundt i Kø- benhavn, er det navne, der knyt- ter sig til mange af de brostens- stykker, som byen byder på. Årstallet var 1979, da det startede. Efter at have arbejdet som svende i få år, besluttede Carl Hansen og Jørgen Rasmus- sen sig for at gå egne veje og stiftede derfor egen virksomhed. - Vi var trætte af at tage mod ordrer og besluttede der- for at starte op selv. De kendte til os i Københavns Kommune, men ønskede, at vi fik lidt mere hår på brystet, før vi bød på opgaverne, fortæller Carl Han- sen. Derfor tog duoen uden for København og løste opgaver. Efter omkring et år var tiden dog moden til at vende tilbage, og brolæggerfirmaet blev direkte opfordret til at byde på en række licitationer. - Det gik jo godt. Vi har al- tid været vores ansvar meget bevidst. Vi var et firma, der havde styr på fagligheden og forstod de hensyn, der skal ta- ges, når man arbejder i en stor by som København, forklarer Carl Hansen, der blandt andet har sat sten på Vimmelskaftet, Fiolstræde og Højbro Plads. I de travleste dage havde firmaet 24 mand beskæftiget. 2. generation har øverste ansvar I dag er det stadig Hansen Rasmussen, der har styr på ste- nene i det københavnske, selv om både Carl og Jørgen er gået på pension. I stedet er det Mi- chael Hansen og Tommy Peder- sen, der styrer forretningen un- der navnet Hansen Rasmus- sens efterfølgere. Sidstnævnte er nevø til Carl Hansen. - Vi havde ingen betænke- ligheder, da vi fik muligheden for at træde ind. Vi blev spurgt, om vi ville lave navnet om. Men nej. Folk kender navnet, og vi bærer det med stolthed, siger Tommy Pedersen. For Carl Hansen var det ikke et problem at overdrage arven, firmaet og vedligeholdelsen af de brostensstykker, han selv har været med til at etablere til de yngre kræfter. - Det er ikke altid lige let at være lærling i familien, da man forlanger lidt mere af dem, man selv har opfostret. Men de er blevet nogle dygtige svende, siger han. Barnebarn er danmarks- mester i Skills Carl Hansens egen søn ejede en overgang firmaet, men øn- skede at gå andre veje og over- lod derfor firmaet til Michael Hansen og Tommy Pedersen. Men der er faktisk en Hansen tilbage. Carl Hansens barnebarn Marco Bak Hansen, er i dag i virksomheden som lærling. - Min far anbefalede mig faktisk at finde noget andet, da det er hårdt arbejde, der slider på kroppen. Men jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle, siger Marco Bak Hansen, der for nylig blev danmarksme- ster ved Skills i brolægning. Talentet for udsøgt håndte- ring af sten er altså gået i arv i endnu en generation. Men det er ikke bare kommet ved særligt store krav til eget kød og blod, hvis man spørger i virksomhe- den. - Det hænger nok sammen med, at vi har holdt fast i de gamle traditioner, den faglige stolthed, og den samme ar- bejdsgang. Det er vores sjæl, siger Tommy Pedersen. 2 www.hrbro.dk Hansen Rasmussen har lagt sten mange steder i København. Her ved Pilestræde En ung Carl Hansen i gang med arbejdet % Det var Hansen Rasmussen, der havde udført arbejdet, da Københavns Kommune i 1996 modtog brolæg- gerprisen. Her ses daværende borgmester for Magistratens 4. afdeling Bente Frost (V), davæ- rende formand for Brolægger- lauget Søren Rasmussen og Carl Hansens søn Lars, fra Hansen Rasmussen 3. generation i firmaet, Marco, vandt tidligere på året Skills i brolægning
  • 30. 30 ip bip bip. De store hjul bakkes langsomt ind på det sandtunge areal. En lastbil er ankommet til destinationen for at levere et nyt læs grus, der er nødvendigt for opførelsen af endnu en bygning i den tæt- pakkede aarhusianske univer- sitetspark. Bygningen skal huse nogle af universitetets fremmeste forskere og måske, om nogle år, være genstand for historiske opdagelser. Men for NCC-sjak- ket, der arbejder på opgaven, er byggepladsen som mange an- Når tillid skaber resultater NCC har på byggepladser landet rundt sat tillid på dagsordenen. For stoler man på hinanden, så går tingene både mere smidigt og sikkert for sig Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk dre. Næsten da. For modsat an- dre byggerier føler de ikke bare tillid mellem medarbejderne. De taler om det. - Håndværkere og byggele- dere er gode til det hårde, men vi skal huske at få det bløde med. Det handler grundlæg- gende om, at vi tager sjakket med på råd om, hvordan vi bedst kommer videre med byg- geriet. De har så mange kom- petencer og erfaringer, at det er ærgerligt ikke at gøre brug af det, siger projektleder i NCC Lars Løkke Madsen og forklarer videre: - Det fører til bedre løsnin- ger, da der kommer flere øjne på sagen, men giver samtidig gladere og mere engagerede medarbejdere, der yder en bedre indsats og er mere fleksi- ble, fordi de ser sig selv som en større del af helheden. I NCC kalder de det tillids- baseret lean. For stoler man på hinanden, så går tingene både mere smidigt og sikkert for sig. Dokumentationen lyder blandt andet på mere end 500 dage uden arbejdsulykker med fravær på byggepladsen, fordi medarbejderne, på grund af at de føler sig involveret, har været gode til at melde ind, når noget har været kritisk. Det er historien om guleroden frem for pisken. Nyt sjak, ny tilgang Lean er ellers ikke noget nyt begreb i byggebranchen eller i driften af virksomheder i det hele taget. Det er blevet talt om og brugt både det ene og det andet sted med mere eller min- dre succes. Men NCC-modellen, der er udviklet i samarbejde med konsulentvirksomheden LivingLean, har fordansket den japanske disciplin. - Jeg tror, mange forbinder lean med, at der sidder nogle rådgivere på sidelinjen og ved hjælp af statistik og lignende fortæller, hvordan tingene kan gøres bedre. Men de løsninger giver ikke altid mening ude på byggepladsen, og så får det den modsatte effekt. Det vil vi gerne være foruden, siger Lars Løkke Madsen. I NCC foregår lean blandt ved ugentlige tavlemøder, hvor sjakbajsen er involveret og vi- derebringer gode forslag. Men også løbende samtaler med sjakket på byggepladsen. Hvis der er enighed om at prøve en medarbejders forslag af, bliver det en del af arbejdet i en til to uger og evalueres derefter. Ifølge Lars Løkke Madsen er vejen til succes, at der ikke kø- res noget fast koncept ned over hver eneste byggeplads, men at der udvikles et nyt sæt spil- leregler hver gang. - På nogle byggepladser er det måske et helt nyt sjak, hvor kun få kender hinanden, mens vi andre gange har været så heldige at holde et sjak samlet fra gang til gang. Og jo bedre de kender hinanden, jo mindre skal vi sørge for at samle grup- pen, siger Lars Løkke Madsen. Og så tilbage til guleroden. Da byggepladsen ramte 500 dage uden ulykker med fravær, blev det markeret med en grill- fest og en snak over den sprøde pølse. For når sjakket spiller med og der kommer resultater, så belønnes det. 2 www.ncc.dk Ifølge projektleder hos NCC Lars Løkke Madsen er vejen til succes, at der ikke køres noget fast koncept ned over hver eneste byggeplads, men at der udvikles et nyt sæt spilleregler hver gang
  • 31. 31 paragraffer Kom med på bygherres police Sådan må du reklamere med Byg Garanti 80 % af boligejerne fore- trækker håndværkere, der er dækket af Byg Garanti. På hjemmesider, firmabi- ler og i brevpapir kan man derfor ofte se Byg Garanti- logoet. Men husk, at du kun må reklamere med Byg Garanti, når arbejdet rent faktisk er dækket af ordningen Når du reklamerer med Byg Garanti, skal du være op- mærksom på, om din mar- kedsføring overholder Mar- kedsføringslovens regler. Du må kun reklamere med Byg Garanti på tilbud, kontrak- ter eller lignende i de tilfæl- de, hvor arbejdet er dækket af Byg Garanti. Hvis kunden får indtryk af, atarbejdeterdækketafBygGa- ranti, uden reelt at være det, kan der være tale om vildle- dende markedsføring, hvilket er i strid med Markedsførings- lovens regler. Byg Garanti dækker fx ikke: 2 Arbejder på udlejnings- ejendomme, ejerlejlig- hedsejendomme og an- delsboligejendomme, når det er en type arbejde, der sædvanligvis udføres som fælles arbejde og betales som fællesudgift. Byg Ga- ranti dækker således ikke, hvis bygherren (aftalepar- ten) er en forening 2 Arbejder på erhvervsejen- domme 2 Følgeskader eller indirek- te tab 2 Krav som følge af fejl eller mangler ved anlægs- og jordarbejder 2 Arbejde som udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms 2 Fejl ved materialer 2 Tækkearbejde, hvor du ikke også er medlem af Dansk Tækkemandslaug 2 Tagmalerarbejder, hvor du ikke også er medlem af Dansk Tagmalerforening Det betyder, at hvis du fx af- giver tilbud vedrørende et nybyggeri, der har en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms, eller du afgi- ver tilbud til en ejerforening, bør du ikke i den forbindelse reklamere med Byg Garanti på dit tilbud til kunden. Det er derfor vigtigt, at du til- retter tilbud, kontrakter mv., hvis du udfører arbejde, der ikke er dækket af Byg Ga- ranti - så kunden ikke får en forventning om, at arbejdet er dækket af garantien. Tilbud og kontrakter til kunderne må ikke vildlede til at tro, at arbejdet er omfat- tet af Byg Garantis dækning, såfremt dette ikke er korrekt. En generel anvendelse af Byg Garanti-logo på hjem- meside, biler, tøj mv. er ikke i strid med Markedsføringslo- vens regler. 2 www.byggaranti.dk HAR DU SPØRGSMÅL, ER DU VELKOM- MEN TIL AT KONTAKTE BYG GARANTI / JURIDISK AFDELING PÅ 72 16 00 00. DU KAN LÆSE MERE OM MARKEDSFØ- RINGSLOVENS REGLER I BYG GARANTIS VEDTÆGTER PÅ www.danskbyggeri.dk Det er surt at komme til at hæfte for skader på byg- geri som følge af brand eller storm – især fordi man ret nemt kan undgå det . Dansk Byggeri og forsik- ringsselskabet Gjensidige har et godt råd til entreprenører og byggevirksomheder, hvis de vil undgå krav fra byg- herrens forsikringsselskab i forbindelse med skader ved storm og brand. De udføren- de bærer i vidt omfang ri- sikoen for det arbejde, der udføres, indtil det er leveret til bygherren - medmindre andet er aftalt. - Sagen er den, at hvis en- treprenøren og bygher- ren har aftalt at anvende AB 92, har den private bygher- re pligt til at tegne og betale sædvanlig brand- og storm- skadeforsikring, fortæl- ler advokat i Dansk Byggeri Christian B. Prophet-Rannow og tilføjer: - Men den forsikrede er som udgangspunkt bygherren, og det betyder, at forsikrings- selskabet efterfølgende kan rette krav mod entrepre- nøren, hvis skaderne skyl- des dennes fejl eller forsøm- melser. Men så galt behøver det ik- ke at gå. Ifølge forsikrings- selskabet Gjensidige kan den udførende nemlig undgå at komme til at hæfte, hvis han sikrer sig med en simpel de- talje i sit tilbud. - Det er ret enkelt for den udførende at undgå kravet fra bygherren. Som entrepre- nør eller byggevirksomhed har du nemlig mulighed for at blive medtaget på bygherrens brand- og stormskadeforsik- ring. Den udførende skal kun anmode bygherren om, at ens egen virksomhed og eventuel- le underentreprenører medta- ges som sikrede i forsikrings- policen, fortæller direktør i Gjensidige Thomas Berg. På den baggrund skal bygherren sørge for, at entreprenørerne medtages som sikrede i for- sikringspolicen. Det er i øvrigt sådan, at hvis Dansk Byggeris standard- forbehold er gældende, så er bygherren forpligtet til af sig selv at sørge for, at entrepre- nøren bliver medtaget på for- sikringspolicen. - Det betyder så, at forsik- ringsselskabet ikke kan gøre krav gældende mod entrepre- nøren, medmindre der forelig- geretgroftuforsvarligtforhold, understreger Thomas Berg. Hvis der er tale om en of- fentligbygherre,kandennestå som selvforsikrer ifølge AB 92, og entreprenøren har således ikke krav på, at der tegnes en brand- og stormskadeforsik- ring. Entreprenøren skal dog ikke stilles dårligere af den grund, og entreprenøren kan derfor stadig anmode bygher- ren om, at han og eventuel- le underentreprenører bliver medforsikrede. DanskByggeriopfordrerge- nerelt entreprenørerne til at få talt med bygherren om, hvilke vilkår der gælder for brand- og stormskadeforsikringikonkre- te projekter. 2
  • 32. 32 Klæd virksomheden på til en udfordrende hverdag Sammen med dette nummer af Byggeriet har du modtaget Dansk Byggeris nyeste kursusguide Fremskridt. Her bliver du guidet gennem Dansk Byggeris mange kursus- og uddannelsestilbud målrettet dig i bygge- og anlægsbranchen Af Regitze Bøegh-Beyerholm, rbe@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy ansk Byggeris kurser indeholder noget for enhver – om du er ejer, leder, mellemle- der, svend eller lærling, så har vi målrettede kursus- eller ud- dannelsestilbud til dig. Så dyk ned i kataloget og lad dig in- spirere til, hvordan I fra je- res virksomhed kan klæde jer på til at møde en udfordren- de hverdag med hård konkur- rence. - I den seneste udgave af kursusguiden Fremskridt har vi været på besøg hos flere af vo- kursusudvikling HVAD ER NETOP DINE UDFORDRIN- GER? Du kan altid tage en uforpligtende snak med Kursus Udvikling omkring dine udfordringer. Ring på telefon 72 16 00 07 eller skriv til kursus@ danskbyggeri.dk KURSUSGUIDEN FREMSKRIDT Fremskridt er Dansk Byggeris kursusguide. Her finder du åbne kurser og ud- dannelser for resten af 2016 og 1. halvår af 2017. Kursusgui- den udkommer to gange årligt; sommer og op til jul, og guiden udsendes altid med Byggeriet. Dansk Byggeris Kursusguide 2016/17 Med inspirerende viden om virksomhedsudvikling Vejen til værdi og vækst Fremskridt 201605_Fremskridt 16/17.indd 1 19/05/16 13.58 res medlemsvirksomheder, som har haft succes med at ændre processer og løfte ledelsen, og vi har spurgt dem, hvordan de er lykkedes med at gennem- føre udviklingen. Det kan må- ske inspirere andre til, hvordan de kan forbedre virksomhedens produktivitet og lønsomhed, si- ger udviklingschef i Dansk Byg- geri Bo Neville. –Detervigtigtforosatkunne motivere, inspirere og give vo- res medlemmer de rette værktø- jer til at drive den bedst mulige forretning – om man er enkelt- mandsvirksomhed eller har flere hundrede ansatte, forklarer Bo Neville og fortsætter: - Og selv hvis der er kurser, som vores medlemmer ikke kan finde i kataloget, så kan vi sik- kert imødekomme ønskerne. Vi har en række dygtige og erfar- ne konsulenter i vores interne konsulenthus, hvor vi skrædder- syr virksomhedsforløb – hvor vi også gerne teamer op med vo- res samarbejdspartnere, til den konkrete opgave. Vi tager gerne imodudfordringermedoplægpå krævende opgaver. Kursus Udvikling gennem- fører alt fra korte gå-hjem-mø- der til 2-årige uddannelser. Fæl- les for dem alle er deres relevans for bygge- og anlægsbranchen. Du får undervisning, som altid tager udgangspunkt i byggeri- ets hverdag, der gør det nemt at implementere ny viden og me- toder, når du kommer tilbage fra kursus. 2 www.danskbyggeri.dk/ kursus - Vi tager gerne imod udfordringer med oplæg på krævende opgaver, siger udviklingschef i Dansk Byggeri Bo Neville
  • 33. 33 Med vedtagelsen af den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016, fulgte som noget nyt et krav om, at offentlige bygherrer skal offentliggøre den evalueringsmetode, de bruger til at bedømme ind- komne tilbud. Læs her, hvad det betyder for dig, som tilbudsgiver Af advokat Heidi Blicher Fosselius, hbf@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy Hvordan skal tilbuddet bedømmes? Jura Tidligere blev det ik- ke opfattet som et krav, at offentlige bygherrer skulle fremlægge eva- lueringsmetoden. Det er imid- lertid ændret med den nye ud- budslov. Pligt til at fremlægge evalueringsmetoden Tidligere var det vanskeligt for tilbudsgivere at gennemskue, hvordan deres tilbud ville bli- ve bedømt af bygherrer/rådgi- vere ved licitationer på offentli- ge byggeopgaver. Tilbudsgiverne kunne ikke nødvendigvis for- vente at blive gjort bekendt med den metode, som ville blive an- vendt til at evaluere tilbuddene. Efter den nye udbudslov skal offentlige bygherrer offentliggøre den anvendte evalueringsmetode, hvilket i højere grad end tidlige- re sikrer gennemsigtigheden ved udbud af offentlige bygge- og an- lægsopgaver. Meddetnyekravtiloffentliggø- relse af evalueringsmetoden opnår tilbudsgiverne således bedre mu- lighed for at optimere og indrette derestilbudefterordregiverensøn- sker. Dette styrker konkurrencen. Tilbudsgiverne får ligeledes større sikkerhed for, hvordan eva- lueringen gennemføres, ligesom tilbudsgiverne får mulighed for at kontrollere, at den offentlige byg- herre rent faktisk har bedømt de- res tilbud som forudsat i udbuds- materialet. Tidspunkt for offentlig- gørelse af evalueringsmetoden Den offentlige bygherre skal of- fentliggøre evalueringsmeto- den samtidig med udbudsma- terialets udsendelse, og meto- den skal beskrives på en måde, så det er tydeligt for potentiel- le tilbudsgivere, hvordan byg- herren vil anvende metoden og derved bedømme tilbudsgiver- nes tilbud. Den offentlige bygherre kan som hovedregel frit vælge evalu- eringsmetoden, blot denne er eg- net til at bedømme de indkomne tilbud på baggrund af tildelings- kriterierne. Bemærkningerne til udbudsloven nævner nogle ek- sempler på evalueringsmodeller, - Med det nye krav til offentliggø- relse af evalueringsmetoden opnår tilbudsgiverne bedre mulighed for at optimere og indrette deres tilbud efter ordregiverens ønsker. Det styrker konkurrencen, siger ad- vokat i Dansk Byggeri Heidi Blicher Fosselius SVAR PÅ SPØRGSMÅL Har du spørgsmål til den nye udbudslov eller til kravet om offentliggørelse af evalueringsmo- del, er du velkommen til at kontakte Juridisk afdeling på 72 16 00 00. BEGREB Ved evalueringsmetode skal forstås den overordnede betegnelse for den systema- tik, som ordregiver benytter i vurderingen af de indkomne tilbud. som bygherren kan anvende, men ikke modeller, som skal benyttes. Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen har som følge af udbudslovenskravomoffent- liggørelseafevalueringsmodel udgivet en ny praktisk vejled- ning til offentlige indkøbere, hvor rammerne for evalue- ringsmetoderne gennemgås. I vejledningen kan du som til- budsgiver finde praktiske ek- sempler på, hvordan evalue- ringsmetoder kan beskrives i udbudsmaterialet. 2 VEJLEDNINGEN FINDES PÅ www.kfst.dk
  • 34. 34 Sverigesvej Havnegade Havnegade Sverigesvej Møllestræde Nørregade Kattedalen Dansk Byggeri på FOLKEMØDE 2016 Dansk Byggeri deltager på Folkemødet på Bornholm den 16-19. juni 2016. Mød os på Ydermolen i Allinge Havn på stadeplads G3 Dansk Byggeris telt vil fra torsdag til søndag danne ramme om mange spændende debatter om alt fra udkantsdanmark, fremtidens arbejdskraft, integration, udenlandsk arbejdskraft, uddan- nelse, totaløkonomi, SMV-vækst og meget mere. I løbet af Folkemødets fire dage vil politikere, erhvervsfolk, meningsdannere og mange andre lægge vejen forbi. Torsdag er vi sammen med Tekniq og Operate værter for en allerede etableret folkemødeklassiker i Lobbyistspillet, der altid er garant for god underholdning. Her vil fremtidens lobbyister dyste om politikernes gunst, når de skal kæmpe for en tildelt mærkesag. www.danskbyggeri.dk/folkemoede
  • 35. 35 BESTYRELSEN 2016 Fra venstre: 2 Direktør Michael R. Lund, Lund Staun A/S 2 Direktør Lars M. Carlsen, Per Aarsleff A/S 2 Adm. direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S 2 Senior Vice President Mads Storgaard Mehlsen, Inwido AB 2 Tømrermester Michael Ancher, E. Anker Søn A/S 2 Direktør Michael Lund Kristensen, BT Gulve A/S 2 Adm. direktør Stine Egsgaard, J. Jensen Holding Aps 2 Murermester Christian Dahl Pedersen, Murermester J. Ole Pedersen A/S 2 President Klaus Kaae, NCC Building 2 Murermester Carsten Rokkjær, Sunds Murerfirma A/S 2 Direktør Jacob S. Knudsen, Mogens Knudsen A/S 2 Direktør Jette Rohde, Sten Grus Prøvestenen A/S 11.6.2016 Stenhuggersektionen, generalforsamling 17.6.2016 Danske Råstoffer, generalforsamling 6.10.2016 Dansk Byggeri Bornholm, generalforsamling 7.10.2016 Dansk Byggeri Sydjylland, generalforsamling 20.10.2016 Dansk Byggeri Lolland-Falster, generalforsamling 28.10.2016 Dansk Byggeri Nordjylland, generalforsamling 28.10.2016 Dansk Byggeri Østjylland, generalforsamling 3.11.2016 Dansk Byggeri Fyn, generalforsamling 4.11.2016 Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, generalforsamling 9.11.2016 Dansk Byggeri Nordsjælland, generalforsamling 9.11.2016 Dansk Byggeri Hovedstaden, generalforsamling 18.11.2016 Dansk Byggeri Sjælland, generalforsamling navnekalender FØDSELSDAGE 65 år Henrik Fausing, projektdirektør i Dansk Byggeri, fylder 65 år den 8. juli 2016 Jan Alstrøm, chefkonsulent i Erhvervs- og brancheservice, fylder 65 år den 28. september 2016. 60 år Thorsten Wil- strup, afdelings- chef I Arbejdsgi- versekretariatet, fylder 60 år den 10. juli 2016. 40 år Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Erhvervspolitisk afdeling, fylder 40 år den 2. oktober 2016. 30 år Helene Høj, konsulent i Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse, fylder 30 år den 25. juni 2016. fotoRickyJohnMolloy
  • 36. 36 RedigeretafEmilSlothAndersen,esa@danskbyggeri.dkproduktnyt TÅGEKANON Protect har lavet en ny tågeka- non Xtratus til sikring af pri- vate hjem og mindre virksom- heder. Tågekanonen monteres sammen med den traditionelle tyverialarm. Når alarmen ak- tiveres, lægges rummet i en tåge, så tyven ikke går derind. Er tyven først inde i rummet når tågen spredes, vil det være nærmest umuligt at finde værdigenstande at stjæle. Se demon- stration af tågekanonen på firmaets hjemmeside. www.protect.dk PANDELAMPE I-Match er navnet på en ny pandelampe fra firmaet Scangrip. Via pandelampens bevægelsescensor kan du tænde lampen, blot ved at bevæge hånden foran hovedet. Pandelampen har også en linse, som spreder lyset i selve synsfeltet, hvorved du undgår at skulle dreje hovedet unødigt for at oplyse dit arbejdsområde. Selve lampen har et far- vegenkendelsesindeks (CRI) på 95, så lyset ikke farver arbejdsfladen i voldsom grad. www.worklightpro.com LASERVÆRKTØJER Dewalt har udviklet to grønne laserværktøjer - DCE088D1g og DCE089D1G. Ifølge firmaet giver grønne laserstråler langt større synlighed end røde la- serstråler. En højere synlighed er en fordel på fx byggeplad- ser med meget lyse forhold, eller når afstandene er lange. Laserne giver en rækkevidde på 30 meter. Begge model- ler er beskyttelsescertificeret mod støv og vandstænk. www.dewalt.com/tools.aspx SKAL DIN VIRKSOMHED DIGITALISERES? Ordrestyring.dk er designet specifikt til håndværkere. Du skal ikke installere en software på din computer, men kan bruge programmet, hvis blot du har internetforbindelse. Systemet fungerer også på smartphonen. På ordresty- ring.dk kan du oprette tilbud og ordrer i kalenderen, fakturere, holde styr på timer og materialer, indsætte fotos og tegninger og meget mere. Ifølge ord- restyring.dk er systemet også kompatibelt med en række andre programmer, fx GPS-systemer, så du kan holde styr på kørsel, benzinforbrug og kørebøger. www.ordrestyring.dk TRÆT AF TRADITIONELT ARBEJDSTØJ? Stilen i MASCOT® FREESTYLE ligger langt fra det, vi kender. Tøjserien hører under filoso- fien Less is more og hen- ter inspiration hos nutidens amerikanske håndværkere, der foretrækker at arbejde i denim jeans og T-shirts. Også produktnavnene er ameri- kanskinspirerede; MASCOT® Manhattan, MASCOT® Soho og MASCOT® Yonkers. www.mascot.dk/da/nyheder
  • 37. 37 SHELLS DISTRIBUTIONSNET I DANMARK OGSÅ SOLGT Det er også Alimentation Couche-Tards, der er ved at overtage Shells tanksta- tioner og butikker i Danmark. Her følger retten til Shell-navnet med i ti år. På sigt kan man så se frem til, at Shell-stationerne også ændrer navn til Circle K. indkøbsnyt . Statoil Fuel Retail A/S skifter navn til Circle K Dan- mark A/S. Fra maj 2016 vil Statoils tankstationer i hele Skandinavien, Baltikum, Po- len og Rusland ændre navn til det nye Circle K brand. Alle medarbejdere forbliver de samme, og under det nye navn vil Circle K fortsat arbej- de med at udvikle produkter og sikre den samme gode service Vigtigt at vide for medlem- mer af Dansk Byggeri: 2 CVR nummer er det samme som før 2 Rabatter, betalingsbetin- gelser og kortbestemmel- ser fortsætter uændrede 2 Alle skrivelser og faktura- er vil fremover komme fra Circle K i stedet for Statoil Fuel Retail 2 Efter den 1. april 2016 vil medlemmer, der benyt- ter rabataftalen, fremover modtage fakturaer fra Cir- cle K i stedet for Statoil Mere information 2 I løbet af 2016 og 2017 ud- sendes automatisk de nye Circle K kort 2 Alle rabatter og aftaler overføres automatisk fra Statoil kortet til Circle K kortet 2 Du kan bruge dit Statoil og Circle K kort på alle Statoil, Circle K, 1-2-3 og INGO sta- tioner samt truckanlæg 2 Har du en konto i Card E- service, Mit Statoil, Web- fuel eller i Webshop, vil du fortsat have samme konto og samme login 2 Har du automatisk leve- ring af fyringsolie eller diesel, vil aftalen fortsæt- te som hidtil 2 Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kon- takte Circle K Danmark A/S på telefon 70 10 11 01. 2 Statoil bliver til Circle K Statoil-navnet forsvinder fra gadebilledet i 2016. Den canadiske ejer af tankstationerne og de tilhørende butikker omdøber dem til Circle K, som er firmaets globale mærke Hvad kommer der til at ske med min lokale Statoil station? Den kommer til at hedde Circle K. Når din lokale station får sit nye navn, vil det blive fejret med en lanceringsfest med sjove aktiviteter og gode tilbud. Hvorfor opgiver Statoil navnet? Da Statoil ASA solgte sin del af forret- ningen fra, blev det aftalt, at Statoil navnet kun måtte bruges frem til 2021. Derfor er det nødvendigt med et navneskifte. Målet er at gøre Circle K lige så stærkt og afholdt som Statoil. SPØRGSMÅL OG SVAR Statoil drev selv tanksta- tionerne i Danmark ind- til 2012, hvor detailakti- viteterne blev overdraget til det canadiske selskab Couche-Tards. Retten til at bruge Statoil-navnet var i salgskontrakten sat indtil 2021. Men nu vælger Couche Tards at ændre navnet. Det er ambitionen, at oplevelsen af at handle i virksomhedens butik- ker skal være mere strømlinet. Opkøbet af Statoil i 2012 var således en del af planen om at etablere virksomhedens position i Europa. - Beslutningen om at samle virksomheden under ét brand vil være med til at gøre os stærkere. Det vil både styrke os kulturelt, men også skærpe vores fokus på at lette dagligdagen for vores kunder, siger adm. direktør i Couche- Tard Brian Hannasch og fortsætter: - Uanset om man kom- mer ind på en Circle K station i Europa, USA, Canada, eller andre steder i verden, er det vores mål at tilbyde den samme enkle og lette handleoplevelse og samme hurtige og venlige betjening. Couche-Tards ambition er at gøre det nye Circle K til verdens foretrukne destination for conve- nience- og brændstof- kunder. CIRCLE K SKAL VÆRE VERDENS FORETRUKNE
  • 38. 38 Dansk Byggeris ind- købsaftaler giver dels rabat til det enkelte medlem, dels et markedsføringsbidrag til Dansk Byggeri, som informerer medlemmerne om ordningen www.bygfs.dk 26314_Steens_Striber_Maj_2016_195x87.indd 4 17/05/2016 13.25 . På krak.dk og dgs.dk, som benyttes dagligt af tusindvis af forbrugere til at finde alle forskellige ydelser, også hånd- værkere, har Dansk Bygge- ri en unik aftale, som giver alle medlemmer en række fordel- agtige muligheder, som følger gratis med i medlemskabet. Alle medlemmer af Dansk Byggeri får automatisk sat et Byg Garanti logo på deres fir- maprofilpåkrak.dkudenselvat skulle foretage sig noget. Her- ved indgår virksomheden også i de søgninger, som brugere af Krakshjemmesidekanforetage. Krak tilbyder alle medlem- mer af Dansk Byggeri følgende gratis fordele: 2 6 fremhævede søgeord (hvoraf det ene er Byg Ga- ranti) 2 Profiltekst 2 1 Premium søgeord, u/bil- lede 2 PDF-visning 2 Produktion af online tekst og billeder Ved køb af større pakker, fra- trækkes minimumspakkens pris. Nemt at fravælge hånd- værkere uden Byg Garanti Aftalen med Krak betyder, at det i en søgning på krak.dk el- ler dgs.dk er muligt at filtre- re søgeresultatet, så kun virk- somheder, der er medlem af Dansk Byggeri og dermed dækket af Byg Garanti, vil blive vist. Det øger markedsførings- værdien og gør det nemt for forbrugeren at fravælge hånd- værkere uden Byg Garanti. Brug din medlemsfordel Udover de gratis fordele kan medlemmer af Dansk Byggeri købe sig til en endnu stærke- re profilering og større syn- lighed. Krak.dk arbejder kon- tinuerligt for, at siden skal ligge i top på alle googlesøg- ninger, så også ved google- søgninger vil man øge virk- somhedens synlighed ved at udnytte denne mulighed. Slå op på krak.dk – i bun- den af siden er der links til an- noncering, hvor man kan ud- fylde et kontaktskema og blive ringet op. Kunder får et kunde login og kan dermed selv fore- tage mindre ændringer. 2 TELENOR OPSIGER ALLE SINE FORENINGSAFTALER indkøbsnyt Brug din medlemsfordel Krak og De Gule sider – pris 0 kr. Her vises et tilfældigt medlem af Dansk Byggeri. Udover adresse og kontaktdata har firmaet valgt at tilkøbe ydelser hos Krak, der ligger ud over den gratis minimumspakke. Blandt andet et link til firmaets Facebookprofil, som er placeret nederst i foto Med udgangen af juni måned ophører de rabataftaler, som Telenor har med virksomheder og organisationer, herunder Dansk Byggeri. De medlemmer, der har mobilabonnementer under aftalen har modtaget et brev fra Telenor om dette. Abonnementerne fortsæt- ter efter ophøret af aftalen på samme vilkår indtil bin- dingsperiodens ophør, og det enkelte medlem kan herefter individuelt lave en aftale med Telenor om fortsættelse. Spørgsmål om aftalen med Te- lenor kan rettes til Jan Hessel- berg på jkh@danskbygeri.dk
  • 39. STATOIL SKIFTER NAVN, OG UDVIDER MED NYE STATIONER OVER HELE LANDET
  • 40. DRA CERTIFICERINGEN ANBEFALES AF Lej hos de bedste i branchen Driftsikkert materiel PERSONLIFTE ENT REPRENØRM ASKI NER SKURV OGNE PAV ILLONE R A RBE JDS P LAT F ORME F ORSKALLING STILLADSER Find en certificeret udlejer på www.dra.nu DRA certificerede udlejere er underlagt omfattende kontrol af et uvildigt godkendt GTS-institut*; FORCE Technology. Kontrollen omfatter både årlige auditkontroller af virksomhedens ledelsessystemer inden for kvalitet, eksternt miljø og arbejdsmiljø og omfattende stikprøvekontroller af virksomhedens udlejningsmateriel. * GTS: Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.