More Related Content
Viewers also liked
Viewers also liked (12)
More from SFI-slides
More from SFI-slides (20)
Tydelige mål som middel til inklusion af tosprogede børn
- 2. Indhold • Velkommen ‐ mål med workshoppen • Oplæg v. Anna‐Vera Meidell Sigsgaard, ph.d. fra UCC • Oplæg v. Laura Katrine Gravesen og Camilla Sebelin fra UVM, tosprogs‐ taskforce • Diskussion og opsamling i plenum
- 3. Find en makker • Hvordan arbejder du med inklusion og tosprogede børn? • Hvad oplever du er udfordringen? • Hvad vil du gerne have ud af workshoppen?
- 5. Baggrund og interesseområder Flere sprog “ESL” lærer ”De tosprogede” Dansk som andetsprog ‘Fourth grade slump’ Emnenavn Fælles Mål Faghæfte 19 Andetsprogspædagogik 20. november 2013
- 7. Forsknings spørgsmål, fortsat • Hvordan understøtter eller modvirker lærer‐elev interaktionerne i undervisningen elevernes potentiale for den dansk‐sproglige udvikling og den historiefaglige viden som er i fokus under emnets forløb? • Hvordan forventes eleverne (af lærerne og af undervisningsmaterialerne) at give udtryk for det de har lært under emneforløbet på en legitim måde (via institutionelt privilegerede værdier)? • Hvordan undervises der i de institutionelt privilegerede værdier, og hvordan understøtter undervisningen elevernes muligheder for at få adgang til disse legitime måder at vide på? Emnenavn 20. november 2013
- 8. Nogle lingvistiske konklusioner • Skisma i kommunikationen mellem lærere og elever • Lærere har fokus på viden, eleverne på handling • Lærernes feedback er utydelig eller ofte endda manglende • Stiller nye spørgsmål i stedet for at give (negativ) feedback • Fokuserer på hvad svaret ikke er • Kropssprog stemmer ikke altid overens med ‘indholdet’ (smilen, nikken) Der foregår mere end hvad kun lingvistiske analyser kan vise 8
- 9. Nogle sociologiske konklusioner Curriculum indhold karakteriseret ved lav semantisk tyngde og stor semantisk tæthed • Materialer ‘springer’ hurtigt i niveauer af kontekstnærhed og abstrakthed • semantisk tæthed og semantisk tyngde • Hverken materialerne eller lærerne skaber en bro for at hjælpe eleverne 9
- 10. At være barn for 100 år siden – Sat Ud Emneforløb i historie (5. klasse) • ”historiegruppen” • 4 uger, 6 lektioner 3 lærere: • Bonny – DSA koordinator • Adam ‐ Histore • Sarah – Dansk (DSA efterudd.) Interaktivt multimediemateriale: ”Sat Ud” 10
- 14. Hvad betyder fattiggården? Samyra: De aaah ‐ han sagde I kan bare gå i fattiggården og så kan din ø barn også din svigermor bo der [peger] og så sagde han hvad med min kone og dem? Og så kan jeg ikke huske mer’. Adam: OK, så de kan gå hen og bo i en fattiggård? Samyra: Ja? Adam: Hvad er det så for et sted? Samyra: Så de kan hjælpe, det ved jeg ik', han sagde bare sådan. Adam: Hvad tror I det er for et sted hvis man bor der? Samyra: Der kan komme folk hen og bo der når de er fattige 14
- 15. Hvad betyder fattiggården? Adam: Hvorfor, hvorfor? nej hvorfor? .. Prøv at hør, den gang – hvorfor ville man ikke bo der? Samyra: Det var øø det var ik’ så luksus. [Peger på skærmen] (som i) deres eget hus Adam: Hvad tror I folk synes om èn når man bor der? Saima: Ligesom sigøjnere Samyra: De tror de er sigøjnere Adam: Hvordan er det sigøjnere er? Samyra: Jeg ved det ikke. Der er daaa ... – de kommer altid i Tyrkiet. De sælger alle mulige dyre (***) Hakeem: [gående forbi] Ad, sigøjnere! Samyra: Ja, og de laver sådan de har alle mulige huller i tøjene. Det har de bare (**) 15
- 17. Semantisk tæthed og semantisk tyngde • Har at gøre med hvordan viden fremstilles og opbygges Semantisk tæthed • Begrebers betydning ift. andre begreber • fattiggård Semantisk tyngde • Begrebets betydning ift. konteksten de fremstår i • sigøjnere Genvej til Viden 3. oktober 2012
- 19. Hvad betyder fattiggård? “Altså fattiggården, ik`? Det er rigtig hvad I siger. Det ER sådan et sted når man, når man IKKE har flere penge. Så kommer man der hen og så bor man RIGTIG dårligt. Og der er ikke så meget plads. Og man får .. DÅRlig mad.. og man skal arbejde. Man er nærmest – det er nærmest .. tæt på at være slave man er. (Og) man (hvad hedder det) man har ik' nogen penge og man har ikke sådan rettigheder. Det er virkelig ikke noget godt sted at bo. 19
- 21. Samyra: Adam: (****) [viser at malke en ko] Ja. Men det er ik’, det er, altsåø – Det er ikke altid, det er ikke altid at det er en GÅRD altså. Det behøves ikke altid være en gård. Samyra: Adam: [visker ud hvad hun har skrevet] Hvad skal vi skrive? Det bare, det HEDDER bare fattiggården. Nogen gange er det bare .. er det øø, er det bare sådan et hus inde i byen hvor at øø hvor der ikke er køer og sådan noget. Det hedder bare fattiggården. [banker let på skrivebordet med sin blyant] det HEDDER det altså! Samyra: Adam: 21
- 22. Hvilken udvikling af ‘demokrati’?
- 23. SR↑ speaker Text democracy in Sarah DK I think we’ll take a minute not a break but you just turn your heads with your buddy and then you say when it is that we have democracy in Denmark [students talk in pairs/small groups for 5 mins] I start of course by asking Reb because it was Reb who couldn’t answer student Renata student council experience / our class our class Sarah When we vote for the student council. How does that work here in our class? student Renata Um, we have to, you have to, well, those, those that go to the student council experiences they have to listen together and then the others have to vote, vote our class Sarah behavior in Sudents Hashim and Nicholas Sarah Hashim and Nicholas, you are our politicians. You are the people in the class’ representatives. our class Then they vote on it, right? So actually, there’s where we have our two politicians. Who is it that are our politicians in here? So we expect you to behave properly and be good examples, right? … 23
- 25. Doing / Behaving Classroom Context Council / representation Numbers Voting turn your heads with your buddy and then you say (start by) asking Renata, Renata Democracy Appraisal Democracy here in Denmark couldn't answer student council our class student council vote in here two politicians vote our politicians Hussain and Niels behave properly be good examples Hussain and Niels know about in here democracy in the recess thinking about in the recess in the recess decide yourself what you want to do get to decide yourself what you want to do democracy say say ask us could do stuff in the recess do better
- 26. Doing / Behaving arrange Classroom Context Council / representation summer party Numbers a lot under half Voting get passed get cancelled Democracy Appraisal could be a little in the right direction sign up we've talked cancel could say agree our team over 50% we (the teachers) our team 25% 100% voted on it have voted on right to vote a majority (?) a majority a majority a good example a good example student council arrange those parents the four the summer party here democracy (?) the parents who aren't here don't take don't have parent meetings we want to be someone in here parent reps. in the class other parents in the class say ok / we think probably any votes a vote we vote on it that's all right democracy those parents write or call your parents' spokesmen to us contact parents unhappy
- 27. Hvordan underviser lærerne? • Lærerne er reaktive, ikke proaktive i deres instruktion • Er tilbageholdende med at give nøglebegreber, definitioner • Reagerer på elevers usikkerhed med flere spørgsmål
- 28. Hvad skal man kunne, når man skal bruge sine egne ord? 1. forstå begreber (som fattiggård) som bliver præsenteret i en ny og for eleven ukendt kontekst (for 100 år siden) 2. prioritere i forskellige typer af informationer og vælge de vigtigste af disse i forhold til opgaven 3. omsætte de nye ords betydning til en ny kontekst (eller gøre brug af andre ord der viser at hun har forstået begrebernes betydning) 4. konstruere en (grammatisk korrekt) sætning med disse nye ord. Emnenavn 20. november 2013
- 29. Betydningen af konklusionerne • Eleverne har ikke de nødvendige sproglige resurser til at opsummere og omformulere den viden de har indsamlet via materialet og samtaler med lærerne. • Materialerne mangler at bygge bro for eleverne i sig selv, og lærerne har også svært ved at bygge broen. • Analyser af lærer‐elev interaktion tyder på at tosprogede elevers lavere faglige resultater i højere grad skyldes den generelle pædagogik end elevernes individuelle manglende færdigheder. Hvilken effekt har det på (faglig) inklusion?