1. Next step i økologien –
det samfundsnyttige landbrug
i forbrugernes øjne
Billund, Aulum, Halkær, januar 2016
Thomas Roland
CSR-chef, Coop
2. Hvad vil jeg sige?
• De økologiske forbrugere – segmenter og
markedsudvikling
• Mine forventninger til fremtiden – fra
detailhandlens perspektiv
• Hvordan skal økologien videreudvikles?
(hvis man tager forbrugerne på ordet)
3. Hvorfor vælger forbrugerne økologi?
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Andet
Ved ikke
Ingen GMO
Bedre flora og fauna
Bedre smag
Højere kvalitet
Bedre klima
Færre tilsætningsstoffer
Sundhed
Bedre miljø og drikkevand
Bedre dyrevelfærd
Færre sprøjterester
Kilde: L&F 2015
De økologiske forbrugere
4. Madstile (segmentering)
9%
22%
20%
19%
30%
Idealister: Rent, bære-
dygtigt og fra bunden
Madelskere: Smag,
oprindelse og kvalitet
Funktionalister:
Nemt og hurtigt
De magelige: Går
ikke op i mad, og
vælger billigst muligt
Traditionalister:
Simpelt, dansk og
billigt (tilbudsjægere)
De økologiske forbrugere
% af forbrugerne
5. Madstile – ikke alle er værd at satse på!
30%
25%
15%
12%
18%
Idealister: Økologi er
idealet. Hvis flere varer
bliver økologiske, køber
de dem
Madelskere: Hvis
økologi betinger bedre
smag og god kvalitet
Funktionalister:
Hvis økologi kan
erstatte normale
varer 1 til 1 uden
væsentlig merpris
De magelige:
Køber økologi, når de
har små børn – og af
og til ved et ”uheld”
Traditionalister:
Nogle få basisvarer:
mælk, æg, gulerødder
De økologiske forbrugere
Andel af Coops økosalg til madstilssegmenterne
6. Sagt på en anden måde: segmenternes økoprocent
27%
9%
6%
5% 5%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Idealisten Madelskeren Funktionalisten Traditionalisten De magelige
De økologiske forbrugere
Væksten er størst hos madelskere og funktionalister,
men idealisterne er stadig økologiens kernekunder
8. Økoandel, solgte styk i procent
Kilde: Salg af økologi i Coops butikker - pct. målt i stk.
Århus
København
Økologiens Danmarkskort
De økologiske forbrugere
http://madometer.dk/#/ecomap/
9. Økoandel i procent Økologiens Danmarkskort• Størst salg i de store byer, men stor
procentuel vækst i provinsen
• Høj uddannelse er vigtigste driver,
husstandsøkonomi betyder mindre
• For at løfte salget uden for de store
byer er tilgængelighed afgørende. Vi
kan vækste ved at øge udbuddet
• 85% af kunderne er positive over for
økologi. 75% køber af og til. 60% ville
købe mere, hvis priserne var lavere.
• Men kun 15% af kunderne står for
50% af økoomsætningen
• Samarbejde en nøgle til fortsat
succes: i værdikæden, med ØL’s
markedsafdeling, med myndigheder
Kilde: Salg af økologi i Coops butikker - pct. målt i stk.
De økologiske forbrugere
10. Danskernes økologiprocent 2004-2016
4,4% 4,5%
5,1%
6,1%
7,3%
7,5% 7,6%
7,7%
7,6%
7,9%
8,4%
9,2%
0,0%
1,0%
2,0%
3,0%
4,0%
5,0%
6,0%
7,0%
8,0%
9,0%
10,0%
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Salget af økologiske fødevarer i forhold til de samlede salg af fødevarer i Coops butikker: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta i 2004-16
10,0%
2016
De økologiske forbrugere
Flugter stort set med udviklingen i arealet – men 2 år foran!
11. Den økologiske bølge har ikke toppet
• Økologi er det største livsstils- og forbrugerhensyn, folk tager
• Væksten er på et højt niveau. Forventer fordobling fra 2013 til 2020
• Forarbejdede og ”nemme” varer indhenter de rå: Nye målgrupper, bedre
priser, mindre forskel på økologisk og konventionelt udbud…
• 35% forventer at købe mere økologi om et år
0,0%
5,0%
10,0%
15,0%
20,0%
25,0%
200601
200603
200701
200703
200801
200803
200901
200903
201001
201003
201101
201103
201201
201203
201301
201303
201401
201403
201501
201503
Fine
grøntsager
Grove
grøntsager
Topsælgere
Riskiks: 90%
Skyr: 77%
Babymad: 68%
Citroner: 61%
Eddiker: 53%
Havregryn: 50%
Mel:42%
Æg: 41%
Appelsiner: 40%
Smør: 39%
Mælk: 36%
Gulerødder: 34%
Løg: 28%
Ris: 26%
De økologiske forbrugere
12. I er på vinderholdet, fordi…
• Flere søger mad med mere mening – økologi, lokale varer, bedre smag,
dyrevelfærd, storytelling…
• Forbrugerne er mere forskellige end nogensinde – segmenter,
identitet gennem forbrug, bredere sortiment nødvendigt
• Fokus på sundhed er kommet for at blive – men sundhed defineres
på mange forskellige måder, bl.a. mindre kød, mere grønt, ”free from”, etc.
• Og på bæredygtighed ligeså – anti plastic, for økologi, anti madspild, for
klima, anti transport, for kødfri livsstil…
• (Større forbrugerinvolvering i værdikæden og produktionen –
medejerskab, korte værdikæder, dyrk din mad selv, fødevarefællesskaber etc.)
• Og forbrugerne har råd til at betale for bedre mad!
Kilde: Danskernes madvaner 2016, Coop Analyse
Forventninger til fremtiden
13. Coops ”økologihistorie”
• 1981: De første gulerødder fra økokollektivet Svanholm til salg i
butikkerne
• 1984: FDB (Coop) udvikler sit eget grønne økomærke
• 1988: Økologisk mælk introduceres i udvalgte Brugser på Sjælland
• 1990: Det røde Ø-mærke introduceres
• 1993: SuperBrugsen sætter prisen ned på mælk og grøntsager og
øger tilgængeligheden landet over. Kæmpe salgsvækst og mangel på
råvarer
• 1997: Tæt samarbejde med Thise Mejeri – først i Irma, siden i hele
FDB
• 2001-04: Stagnation i salget. Få nye vareintroduktioner
• 2006: Änglamark-vareserien introduceres i Danmark. Stor salgsvækst
• 2009-12: Selv under finanskrisen vokser salget 3-8% om året
• 2014: Coops madmanifest fastslår, at vi vil gøre økologi til
hvermandseje
• 2015: Faste lave priser sikrer salgsvækst i frugt og grønt på 40%
• 2016: 16% vækst og flaskehalsproblemer – behov for flere varer
Forventninger til fremtiden
14. Detailhandlen: Økologi er god forretning
• Fordi økologien vokser stærkt og er ”kriseresistent” (2-5% fra 2009-12; 10-16%
fra 2013 til 16)
• Fordi ca. 70% af vores kunder køber økologi, og 85% er positive
• Fordi økologiske forbrugere laver mere varieret mad, har større varekurv,
og er villige til at betale mere for kvalitet = supermarkedsformatets yndling
• Fordi forbrugere med høj økoandel generelt er positive over for Coop og er
mere loyale kunder. Coop sælger næsten 50% af al økologi i detailhandelen
• Fordi der er et værdisammenfald mellem Coop og den økologiske
bevægelse – bl.a. brug af forsigtighedsprincippet, arbejde for
bæredygtighed og gennemsigtighed i produktionen
• Fordi økologi er dyrere, så samme mængder giver 20-40% højere
omsætning, og forretningen bliver endnu bedre, hvis salget kommer op (og
kassationerne ned)
• Men der er akut brug for flere varer: (okse)kød, svin, (foder,
proteinafgrøder), frugt, grøntsager, æg, kylling, maltbyg…
Forventninger til fremtiden
15. Forventninger til fremtiden (i 2020)
• Økologi udgør mindst 15% af vores food-omsætning
• Vi sælger langt mere kød, frugt & grønt, brød, konfekture og drikkevarer
• Økologi er blevet ”entrékriterium” i en række kategorier (babymad,
vegetarprodukter, flere frugter og grøntsager, visse snacks, visse
mejeriprodukter)
• I nogle butikker vil vi kun tilbyde økologisk i en del større kategorier,
hvor kunderne er børnefamilier eller laver meget mad fra bunden
(f.eks. mælk, mel & bageprodukter, flåede tomater m.fl.)
• Flere kvaliteter af økologi inden for kategorierne
• Langt mere forarbejdet økologisk mad og semi-convenience
• Stadig stærk præference for national produktion
• Flere og stærkere partnerskaber med (store og professionelle)
økologiske producenter
• Fortsat konkurrence om økokunderne mellem de toneangivende
dagligvarebutikker
Forventninger til fremtiden
16. Hvordan skal økologien videreudvikles?
• Forbrugertillid er helt afgørende!
• Økologien skal tilbyde svar på de udfordringer,
forbrugerne er optaget af og som samfundet står
over for
• Men forbrugerne forventer måske for meget af
økologien og ser i virkeligheden større forskelle
mellem økologisk og konventionelt, end der er belæg
for?
Hvordan skal økologien videreudvikles?
19. Initiativer til styrkelse af økologien - om
undersøgelsen
• Data indsamlet i uge 42, 2016
• 1012 respondenter
• Respondenterne er udtrukket i YouGovs Danmarkspanel – stratificeret på køn,
alder og geografi
• Data er vejet og kan betragtes som repræsentative for danskerne 15-74 år
• Respondenterne er i tilfældig rækkefølge blevet vist 8 mulige initiativer til at styrke
økologien. Initiativerne er vist to og to og hver gang er respondenterne blevet bedt
om at vælge det initiativ, de tror vil styrke økologien mest.
”Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde ideer til,
hvordan økologien kan styrkes. I de følgende fire spørgsmål bedes du
vurdere, hvilket af de to og to nævnte initiativer, du mener, vil styrke
økologien mest”
Hvordan skal økologien videreudvikles?
20. De 8 testede initiativer
”Hvilket af følgende to initiativer mener du, vil styrke økologien mest. Du kan kun
markere ét initiativ” (vist og parret i vilkårlig rækkefølge)
1. At de økologiske regler bliver ens i alle lande
2. At de økologiske regler konstant strammes, så kravene til bæredygtighed øges
3. At økologisk produktion bliver mere effektiv med større udbytter
4. At dansk økologi får højere standarder end økologi fra andre lande
5. At økologiske producenter bliver bedre til at producere klimavenligt
6. At dyrevelfærden bliver bedre i økologisk produktion
7. At økologiske producenter tager større hensyn til naturbeskyttelse på deres
gård
8. At økologiske varer bliver billigere
Hvordan skal økologien videreudvikles?
21. Hvilke initiativer vil styrke økologien mest?
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Højere danske standarder
Kontinuerlig stramning af regler
Større hensyn til naturbeskyttelse
Effektivisering af øko produktion
Bedre dyrevelfærd
Mere klimavenlig produktion
Ens regler i alle lande
Billigere økovarer
Scoren er udtryk for initiativets relative styrke. Værdien angiver, hvor sandsynligt det er, at
initiativet vurderes stærkere end de øvrige initiativer
Hvordan skal økologien videreudvikles?
22. 61% 59%
54% 52%
45% 44% 42% 42%44%
82%
62%
46%
55%
49%
37%
25%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
3 eller flere
gange om ugen
Aldrig
Holdningsforskelle mellem super-økoforbrugere og ikke-brugere
Kun de mest økologiske kunder vurderer klima højere end billigere priser!
Hvordan skal økologien videreudvikles?
23. Konklusioner: initiativer til at styrke økologien
• Fristende konklusion: forbrugerne tror, at billigere
priser vil styrke økologien
• Men: Tag ikke svaret for pålydende! Blandt de
økologiinteresserede forbrugere vurderes bedre
klimaperformance, højere dyrevelfærd og ens regler i
alle lande som vigtige initiativer
• Og Idealisterne, der er kerneforbrugere, vil endnu
videre…
• Selvom kontinuerlig udvikling i sig selv ikke vurderes
højt, er klima og dyrevelfærd alligevel vigtige områder
at arbejde videre med
Hvordan skal økologien videreudvikles?
24. Hvordan skal økologien videreudvikles?
Hvis man spørger forbrugerne, ønsker de:
• (Kemi- og bio)teknologi vurderes mere risikabelt end naturen –
økologien skal anvende teknologi klogt
• Klima, dyrevelfærd og sundhed er områder, der skal have fokus
• Vi forbrugere har tillid til mennesker, som er drevet af egne visioner
– så udviklingen skal komme fra sektoren selv
• Forbrugerne leder efter løsninger, der kan gøre de daglige valg
lettere – vi vil gerne gøre det gode, når vi handler, men savner
muligheder
• Markedsdrevet udvikling skal fortsætte = fortælle om forskellene,
være åbne om dilemmaer, og søge at indfri forventningerne
• Derfor er succesfuld netop nu, men økologien skal i
arbejdstøjet for at holde sig relevant også i fremtiden!
Hvordan skal økologien videreudvikles?