Under overskriften Next Step på din økologiske vej har ØRD sammensat et program med højaktuelle emner for både planteavlere og kvægbrugere.

1. Søren Krogh Jensen
Institut for Husdyrvidenskab
Aarhus Universitet - Foulum

3. Stigende indkomst øger forbruget af
animalsk protein

4. Fødevarevareproduktionen skal fordobles
inden 2050, men ressourceforbruget hertil skal
halveres, hvis vi skal undgå at spise kloden!

5. Hvad påvirker mælkens
sammensætning?
 Fodring
 Korace
 Ydelse niveau

6. Mælks sammensætning
Protein 3,5 %
Fedt 4-6 %
Laktose 4,5 %
Tørstof 13 %
A-vitamin 0,6 mg/L
E-vitamin 0,9 mg/L
Beta-Caroten 0,16 mg/L
D-vitamin 0,001 mg/L
+ B-vitaminer og mineraler

7. Foderets omdannelse til mælk

8. Mælkens kvalitet
 Smag og ernæringsmæssig kvalitet
 Fedtindhold
 Fedtsyresammensætning
 aromaer
 Holdbarhed
 Fedtsyresammensætning
 Antioxidanter

9. Der findes forskellige fedtsyrer i mælk
 Kortkædede fedtsyrer (C4-C6)
 Mellemkædede fedtsyrer (C8-C12)
 Mættede fedtsyrer
 Monoumættede fedtsyrer
 Polyumættede n-6 og n-3 fedtsyrer
 Transfedtsyrer
 Konjugeret linolsyre (CLA)

10. Nogle fedtsyrer omdannes på deres
vej igennem koen
 Mættede fedtsyrer
 Monoumættede fedtsyrer
 Trans-fedtsyrer
 Poly-umættede fedtsyrer

11. Hvorfor er nogle fedtsyrer
essentielle?

12. Fedtsyrernes vej igennem koen
Foder vom tarm blod mælkekirtel mælk
Fedtvæv
Vom
mikrober

13. Race
Jersey versus Holstein
Jerseymælk indeholder flere mættede fedtsyrer end Holstein
mere caroten og E-vitamin, men mindre vitamin A
Vitaminer, mg/kg milk Jersey Holstein
ß-Caroten 0.29 0.16***
Vitamin A 0.30 0.43***
Vitamin E 1.24 0.81***
(Jensen et al., 1996)

14. Vitamin E i mælk ved fodring med
rapskage, solsikkekage og naturligt vitamin E
Tildeling af 2000 IE naturligt vitamin E pr dag i 5 uger
Vitamin E, mg/kg mælk
Foder uden fedt 0,44
Rapskage 0,35 0,82
Solsikkekage 0,15 0,61

15. Grovfoder er en god kilde til
vitaminer og fedtsyrer
 Grovfoder en væsentlig kilde til forsyning med fedtsyrer
Ofte > 50%
 Grovfoder er den primære kilde til den naturlige forsyning
med vitaminer
Ofte > 75%

16. Påvirkning af mælkens
fedtsyreindhold
 Even greater impact with a fresh mixture of pure
herbs
Græstype n-3 fedtsyrer
(g/100 FAME)
n-6 fedtsyrer
(g/100 FAME)
Referencer
Græs 0,43 1,42 Dewhurst et al. 2003
Kløver 0,90 1,80 Dewhurst et al. 2003
Alpe eng 1,50 1,76 Collomb et al. (2001,2002), Kraft et al. (2003),
Leiber et al. (2005)

17. Påvirkning af mælkens
fedtsyreindhold
 Even greater impact with a fresh mixture of pure
herbs
Græstype n-3 fedtsyrer
(g/100 FAME)
n-6 fedtsyrer
(g/100 FAME)
Referencer
Græs 0,43 1,42 Dewhurst et al. 2003
Kløver 0,90 1,80 Dewhurst et al. 2003
Alpe eng 1,50 1,76 Collomb et al. (2001,2002), Kraft et al. (2003),
Leiber et al. (2005)
Ren urteblanding 2,10 3,80 Petersen et al. (2011)

18. Tre hypoteser
 Urter påvirker vommens microflora (antibiotisk effekt)
 Urter påvirker vommens passagehastighed
 Fedtet (de umættede fedtsyrer) i urterne er bundet på
en sådan måde at biohydrogeneringen påvirkes

20. Fodringens betydning for
biohydrogenering af fedtsyrer i vommen
22
Oversat til dansk viser disse kurver at når der fodres med
kraftfoder (stivelse) så sker omdannelsen af fedtsyrer hurtigt,
mens det sker langsomere når der fodres med ren urteblanding
eller kløvergræs.

21. Fodringens betydning for kødets
(mørbrad) fedtsyreesammensætning
Foder n-3 fedtsyrer
(g/100 FAME)
n-6 fedtsyrer
(g/100 FAME)
(n-6)/(n-3) Vitamin E
mg/kg
Kraftfoder 0,93c 14,5 8,6a 1,42b
Græs 2,23b 13,7 5,1b 1,44a
Urter 3,26a 16,7 4,4b 1,86b
Der var ingen betydende forskelle i smag

22. Konklusioner
 Mælkens og kødets sammensætning af fedtsyrer og andre stoffer
kan påvirkes
 Graden af påvirkning afhænger af et kompliceret samspil mellem
foderemnerne, vommen og race
 Biohydrogenering af fedtsyrer stiger med andelen af kraftfoder
(stivelse)
 Fedtrige kager med højt indhold af umættede fedtsyrer øger
behovet for antioxidanter i foderet

23. Grøn biomasse som proteinkilde
– muligheder og perspektiver
Søren Krogh Jensen
Lene Stødkilde-Jørgensen
Vinni Kragbæk Damborg
Helle Lærke
Henry Jørgensen
Martin Weisbjerg
Knud Erik Bach Knudsen
Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum

24. Hvorfor dansk proteinproduktion?
 Stor import af sojaprotein
 Omkostning for dansk landbrug, skaber ikke omsætning i DK
 Bæredygtighed og klimaaftryk diskuteres
 Græs og bælgsæd indeholder meget protein
 Meget miljøvenlig produktion (nitrat, pesticider, kulstof i jord)
 Høje udbytter
 Perspektiver i forbindelse med bioraffinering
 Protein til enmavede
 Protein/fiber til drøvtyggere
 Sideprodukter til bioenergi / kemiske byggestene

25. Der er brug for at tænke foderproduktion
på en ny og utraditionel måde
Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ
• med importeret protein fra soja eller raps
• og energi fra korn

26. 0
4
8
12
16
20
Relativ Solindstråling
30 % af solenergien70 % af solenergien

27. Klimaændringens betydning for
Temperatur- og udbytteændring
Plantenyt 269

28. Tænk nu hvis?
 Vi i stedet for at dyrke formålsbestemte
afgrøder begyndte at tænker i udvikling af
biologisk og teknisk funderede
fraktioneringsmetoder - Bioraffinering -
der kan sikre en optimal udbytte af alle
værdistoffer

30. Hvorfor grøn biomasse?

31. Proteinproduktion Energiproduktion
Specialkemikalier

32. Udbytte
ton TS/ha
Protein
%
Protein
kg/ha
Lysin
kg/ha
Methionin
kg/ha
Hestebønne 5 28 1400 86 12
Raps 5 20 1000 60 20
Ært 6 22 1300 92 13
Hvede 9 11 1000 30 16
Lucerne 12 21 2500 160 42
Rødkløver 12 21 2500 155 43
Enggræs 3 12 350 15 10

33. Proteinbehov i husdyrproduktionen
Årlig forbrug: 2,7 mill ton ren protein
Produktion i DK: 1,7 mill ton
Import: 1 mill ton

34. Proteinproduktion fra grønmasse
Scenarie:
Kløver/græs/lucerne på 400.000 ha
Udbytte: 11.000 kg TS/ha - 2500 kg protein
4,4 mill t tørstof 1 mill t protein

35. Laboratorie skala Pilot skala Semi produktions skala
Hvordan udvikles et nyt produkt /koncept?
Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

36. Materialer
 Hvidkløver, rødkløver, lucerne og rajgræs
 I ekstraktionen har der været målt
 Udbytte
 Indhold af tørstof
 Indhold af protein og aminosyrer
samt andre indholdsstoffer

37. Laboratorieekstraktion af grøn
protein
37

38. Flowskema
Skruepresse
Juice
PulpRåmateriale
pH
udfældning
pH 4; 80 °C
Protein fraktion
Supernatant
Fiber/uopløseligt protein
Kvægfoder
Opløseligt protein/opløselige fibre
Proteinfoder - enmavede
Salte, sukkerstoffer
Ikke protein kvælstof

39. Flowskema
Skruepresse
Juice
PulpRåmateriale
pH
udfældning
pH 4; 80 °C
Protein fraktion
Supernatant
Fiber/uopløseligt protein
Kvægfoder
Opløseligt protein/opløselige fibre
Proteinfoder - enmavede
Salte, sukkerstoffer
Ikke protein kvælstof
40-70 % af proteinet
30-60 % af proteinet
5-10 % af ren proteinet, 10-15 % af total N

40. Semi produktionsskala af biomasse
på Nybro Tørreri – juni 2016

41. Processering, en uge i juni
 Input
 420,000 kg kløvergræs
 Output
 230,000 kg pulp
 220,000 kg juice
 Protein
 1500 kg tørret protein
 4500 kg protein pasta (30-35 %TS)

56. Fodringsforsøg med ensileret pulp og
“grøn” varmetørret protein
til malkekøer

57. Prøvefodring af pulp mod
kløvergræs ensilage
57
Rå gennemsnit Ls Means*
Pulpensilagebaseret (kg/d) 22,2 22,3
Kløvergræsensilage baseret (kg/d) 19,7 19,7
Root MSE 1,0
P
Behandling 0,01
Paritet 0,02
DIM 0,02
Før og efter foderoptagelse 0,04

58. Produktion
på marken
Raffinering
Produkter:
Foder,
Fødevarer,
Kemikalier,
Pharma
Muligheder og udfordringer
Logistik,
høst, sæson
Protein
udbytte,
stabilitet
Dyrkningssystemer,
arter, genetik, etc.

59. - Bioraffinering af grøn biomasse repræsenterer
et stort potentiale.
- Rummer også en række udfordringer
- Status på nuværende tidspunkt
- Gode fordøjeligheder af udfældet protein
- Acceptable udbytter kan opnås
Konklusion