SlideShare a Scribd company logo

Inspiration til nye afsætningsstrategier

•
•
Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening

Læs løs og bliv glad over alt det, der sker i vores dejlige økologiske verden. Det er en udvikling, der peger fremad, hvor krævende den end er.

Environment
1 of 36
Download to read offline
Inspiration til nye afsaetningsstrategier TJEN FLERE PENGE PÅ DIT LANDBRUG
Kom tættere på dine kunder - Inspiration til nye afsætningsstrategier er en del af projektet: Forbrugertillid og markedsvækst via formidling og udvikling af økologisk praksis. Projektet har fået støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug. UDGIVER Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk TRYK ArcoRounborg a/s Oplag: 7.000 / September 2018 REDAKTION Jakob Brandt - jb@okologi.dk Christina Udby Hansen - cuh@okologi.dk Irene Brandt (ansv.) - ib@okologi.dk FORSIDE FOTO At Jakob Brandt fra landbruget Gyvelborg LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen - mtn@okologi.dk AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING SVÆRT MEN TILFREDSSTILLENDE For nogen er det nok noget af det fjerneste overhovedet at kaste sig ud i selv at afsætte. Igennem generationer har vi været vænnet til at andelsselskaberne har taget sig af denne side af sagen. Trygt og godt. Men for andre er det en særlig drøm, en drøm om at møde sine kunder, og at kunne vise sin produktion frem, måske en drøm om at drive en forretning og mærke pulsen af forretning, af business, og af at der ligger nogle muligheder, når mellem- leddene springes over. Det er naturligvis ikke uden risiko, og dette er forbundet med nogle helt nye udfordringer at kaste sig ud i at skulle forstå det forret- ningsmæssige, at gøre sig klog på salg, på at kommunikere og skabe sit kundegrundlag, at kunne møde kontrolverdenen og al den administration og udfordringer denne side også indebærer. Kompleksiteten stiger med mulighederne for at skabe en forretning. Og mulighederne er i praksis mange. Helt afhængig af produktionsgren eller -grene, så kan der bygges ovenpå. For nogen er det at tage forarbejdningen med i produktionspro- cessen og følge sit produkt til dørs. For andre er det at arbejde med oplevelsesøkonomien, for andre er det en kombination af det hele. Jeg har selv haft fornøjelsen af at opleve, hvordan jeg kunne lave mine kornmarker om til mel og malt og øl, æblerne om til cider og skabe et alsidigt landbrug med gode historier og oplevelser. Jeg ved, hvor svært det er. Svært at styre og gøre rationelt og dermed økonomisk. Til gengæld ved jeg også, hvor ekstremt tilfredsstillende det er at se folk gå ud ad gårdbutikkens dør med det, man i møjsommelighed har arbejdet i år for at få til at lykkes ordentligt. Så meget desto mere interessant er det at be- vidne de mange, der i disse år arbejder med at skabe alternativer til den fælles afsætning. Det er i den grad en udfordring. Noget så simpelt som en vejbod kunne for bare få år siden være en god forretning, men i dag er det svært på grund af tyveri. Det har været muligt mange steder at stå på et torv, men med faldende be- søg er omsætningen for lille, og tiden kan ikke betales. Derfor er det glædeligt, at der er ved at udvikle sig andre kanaler lige fra fødevare- fællesskaber til professionelle gårdbutikker og afsætning til restauranter og professionelle køkkener i øvrigt. I det samlede billede af dagens landbrug er det en lille del, men for den enkelte kan den betyde fremtiden. Og for mig er der ingen tvivl om, at der er et enormt behov for at få genskabt de forsyningssystemer, som gør det muligt lokalt at få friske varer i sæson og i en sammenhæng, hvor bonde og kunde kender hinanden. Og skal man svinge sig endnu højere op og se en fremtid for sig, så skal dette være en afgørende del af fremtidens fødevaresystem. Sikkerheden for at forsyne byer med mad skyldes i dag vores efterspørg- selsevne. Bliver verden et mere usikkert sted at leve, så er forsyningssikkerheden afhængig af veletablerede lokale fødevarenetværk. Der er med andre ord rigtigt mange grunde til at understøtte udviklingen af den nære, lokale og direkte afsætning. Læs løs og bliv glad over alt det, der sker i vores dejlige økologiske verden. Det er en udvikling, der peger fremad, hvor krævende den end er. Alle artikler er skrevet af Jakob Brandt JEG HAR SELV HAFT FORNØJELSEN AF AT OPLEVE, HVORDAN JEG KUNNE LAVE MINE KORNMARKER OM TIL MEL OG MALT OG ØL, ÆBLERNE OM TIL CIDER OG SKABE ET ALSIDIGT LANDBRUG MED GODE HISTORIER OG OPLEVELSER. JEG VED, HVOR SVÆRT DET ER. PER KØLTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING
3TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 4-11 DET ER EN LIVSSTIL AT ÅBNE GÅRDEN FOR TURISTER Et voksende antal landbrug tjener penge på forskellige former for landboturisme, men før du åbner din gård for overnattende gæster, skal du finde svar på flere spørgsmål. I dette tema kan du møde tre landmænd, der har fundet deres egne svar: »» Rebekka og Jacob Vetter, som udlejer en ferielejlighed i på deres deltidslandbrug Trangemose- gaard ved Ebeltoft. »» Landbruget Gyvelborg, hvor Thise-leverandørerne Jellemien og Willem Blaauw hvert år får et stort rykind af gæster på gårdens campingplads, som har plads til ca. 100 overnattende gæster i hytter, campingvogne og telte. »» Den sidste destination er Vejrø i Smålandshavet, hvor rigmanden Kim Fournais arbejder på at skabe en økologisk oase med selvforsyning, økologi og bæredygtighed som centrale værdier. SIDE 12-17 TJEN EKSTRA PÅ AT FORARBEJDE EGNE RÅVARER I stedet for ensidigt at gå efter at øge indtjeningen ved at skrue op for volumen gennem nye jordopkøb og effektiviseringer af driften, ser flere landmænd en mulighed i at forbedre bundlinjen ved at forarbej- de egne råvarer. Kom på besøg hos: »» Fløjlegård på Bornholm, som er hjemsted for havtorn-plantagen Høstet, hvor Mads og Camilla Meis- ner har udviklet et stort sortiment af produkter. »» Troldgården syd for Århus, hvor mor og søn producerer charcuterivarer af kød fra gårdens svin. »» Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening giver gode råd med på vejen. SIDE 18-23 LEVÉR DIREKTE TIL RESTAURANT OG BAGERI Det er muligt at opnå en bedre afregning for dine produkter, hvis du leverer kvalitetsprodukter direkte til professionelle madhåndværkere i landets restauranter, kantiner og bagerier. I dette tema kan du møde: »» Parret bag Hindsholmgrisen. De lever af en årsproduktion på 300 dyr. »» Per Grupe, som maler mel til de københavnske hipsterbagerier. »» Torben Blok fra Økologisk Landsforening giver gode råd med på vejen. SIDE 24-29 LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Driver du i forvejen en gårdbutik, kan der være flere synergieffekter ved at åbne en café eller et spise- sted på gården. Kom på besøg hos: »» Stengården i Nordsjælland, hvor Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har suppleret gårdbutikken med en stor gårdcafé med flere ansatte. »» Drivhuset i Jylland, hvor Eva Bjerrum lever af et mikrolandbrug med kassesalg og eget spisested. SIDE 30-35 TJEN PENGE PÅ ENKELTSTÅENDE EVENTS Erfaringerne viser, at diverse events ude på gården er en effektiv genvej til at booste dit direkte salg. Flere økologer har fundet deres egen vej til kunderne: I dette tema kan du møde: »» Varde Ådal Lam lokker gæster til gården med middage i engen. »» Birtesminde bruger festival til at markedsføre gården »» Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening fortæller om fordelene ved at skabe events på gården. S. 5 S. 12 S. 24 S. 32
5TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER LANDBOTURISME Allerede ude fra landevejen kan gæsterne se gårdens mange jerseykøer, som denne junidag græsser på et bakkedrag langs den nyasfalterede 500 meter lange indkørsel til det midtjyske landbrug. Bag marken med køer ligger selve Gyvel- borg, hvor det hollandske par Jellemien og Willem Blaauw har brugt en snes år på at opbygge en solid sideforretning til gårdens mælkeproduktion i form landboturisme. - At drive et landbrug som vores er en livs- stil, og man skal kunne lide at være sammen med mange mennesker, siger Jellemien Blaauw. Hun er gårdens selvudnævnte ’turistchef’, og hun nyder sommermånederne, når det vrimler med børn og voksne gæster rundt om på matriklen, selv om turistsæsonen ikke levner megen tid til søvn for værtsparret. Alligevel synes de hvert år, at det er lidt vemodigt, når strømmen af turister tørrer ind i løbet af sensommeren, og de ikke længere kan høre børnene og lyden af mooncars, som drøner rundt mellem bygningerne og den lille sø midt i campinghaven. TURISTERNE BETALER EN HALV LØN Hovedrolleindehaverne på Gyvelborg er dog stadig besætningen af jerseykøer, som årligt producerer ca. 1,1 mio. kg mælk, og det er stadig afregningen fra Thise Mejeri, som fylder mest i Gyvelborgs årsregnskab. - Vi er 85 procent landbrug og 15 procent tu- risme og gårdbutik, og vi plejer at regne med, at turistindtægterne dækker godt halvdelen af min løn, siger Jellemien Blaauw, som i som- mermånederne har sit hovedfokus på gårdens gæster, mens Willem Blaauw er hovedansvar- lig for landbruget. Men de betragter sig begge som ambas- sadører for landbruget. De beskriver mu- ligheden for at formidle viden og fakta om produktionen af økologiske fødevarer som en væsentlig årsag til, at de åbner deres landbrug for gæster, som typisk meget hurtigt glemmer alt om iPad og YouTube, når de får adgang til naturen, legeplads og klappedyr. GÆSTERNE KOMMER TÆT PÅ ’Vi vil dele glæden ved naturen og dyrene med så mange som muligt’, forklarer de på gårdens hjemmeside, som sammen med diverse so- ciale medier og netværk er vigtige kanaler til at udbrede kendskabet til Gyvelborg, som ud over børnefamilier og ældre par ofte får besøg af vuggestuer og børnehaver. - Hos os kan gæsterne få hele historien om, hvad der sker med mælken, fra køerne går i marken til mælken ender i kartonen på de danske middagsborde, forklarer familien Blaauw. GYVELBORGS GÆSTER FÅR EN KO-KRAMMER Børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn valfarter hver sommer til det midtjyske landbrug Gyvelborg, som har plads til op mod 100 gæster i telte, campingvogne og hytter. KORT OM GYVELBORG Gyvelborg har plads til 30 campingvogne/telte og udlejer desuden tre hytter og en ferie- lejlighed, så der tilsammen er plads til ca. 100 gæster. I sommerhalvåret udlejer gården desuden et stort festtelt med plads til 75 gæster til fester og diverse arrangementer. Midt i haven er der indrettet et hus med toiletter, bad, køkken og opholdsrum til gæsterne. INKLUSIVE LEJET JORD DRIVER GYVELBORG LANDBRUG PÅ CA. 190 HA »» Malkebesætning: 155 jerseykøer »» Mælk: 1,1 mio. kg AT DRIVE ET LANDBRUG SOM VORES ER EN LIVSSTIL, OG MAN SKAL KUNNE LIDE AT VÆRE SAMMEN MED MANGE MENNESKER. JELLEMIEN BLAAUW ’TURISTCHEF’ PÅ GYVELBORG
Hos gårdens yngste gæster er det ofte de nyfødte kalve, som er det største hit, og også de lidt større børn nyder det firbenede sel- skab. Da en specialklasse for autister i foråret besøgte Gyvelborg, kunne nogle af eleverne bruge timevis i halmen i ’kalvevuggestuen’ sammen med de få dage gamle kalve. MED I HOLLANDSK FORTROP Willem Blaauw er landmandssøn fra Elburg, men de hollandske jordpriser er meget høje, og efter sondereringer i både Frankrig og Por- tugal dannede parret i 1992 fortrop i en bølge af hollændere, som søgte mod Danmark for at erhverve et landbrug. Parret overtog Gyvelborg ved årsskiftet til 1992. Gården ligger i et naturskønt og meget kuperet område nord for Nørre Snede. Sammen med en medhjælper og en elev driver familien Blaauw i dag ca. 190 ha, og det var lidt af en tilfældighed, som fik dem drejet ind på turistsporet. - Vi havde en perifer bekendt fra Holland, som havde brug for en overnatning på vej til Norge, og når vi havde besøg fra familie og venner fra Holland, havde de ofte deres egen campingvogn med. Det gav os ideen til at starte campingpladsen, som blev godkendt i 1996, fortæller Willem og Jellemien Blaauw. De fik først et par campingvogne til ud- lejning, inden de i 2003 byggede den første bjælkehytte, som i dag er blevet til tre hytter, som ligger på Gyvelbakken med udsigt over marker, mose og sø, og i dag er det de over- nattende gæster, som bidrager med hoved- parten af omsætningen i gårdbutikken. SKIFTEDE TIL ØKOLOGI OG THISE Allerede i 1997 fik en høj afregning på økologisk mælk den hollandske familie til at omlægge landbruget til økologi. Syv år senere skiftede de sammen med 10-11 mælkeprodu- center fra Arla til Thise Mejeri. Det er stadig landbruget, som er krumtap- pen i forretningen, men det udgør samtidig en vigtig kulisse for gårdens turistdel. - Det var et stort spring at drive et landbrug i et andet land, og i det hele taget var det et stort spring at gå fra et lønnet job til at blive selvstændig med ansvar for hele butikken, men vi har aldrig fortrudt, fortæller ægtepar- ret, som løbende har udviklet turistdelen. - De første gæster kommer i weekenderne i april og maj, og i de første år var de fleste gæster hollændere, men i takt med at vi er blevet mere kendte, kommer der heldigvis flere danskere, og i dag udgør de ca. halvdelen af vores gæster. MANGE KOMMER IGEN Mange af dem bliver så glade for opholdet, at de kommer igen, og Jellemien Blaauw tror, at en del af forklaringen på succesen er, at gæsterne kan være med til at hente køer hjem fra marken og hjælpe med at fodre og malke dem. Gyvelborg tilbyder desuden mod betaling ’kramme-køer-tur’, markvandringer og bærsamler-ture m.m. - Det skaber et fællesskab mellem gæsterne og er med til at bringe dem tættere på naturen og gøre dem mere bevidste om landbruget. - Man skal give gæsterne nogle oplevelser, som de ikke havde regnet med. Hollandske Jellemien og Willem Blaauw nyder at dele den smukke midtjyske natur med gårdens mange gæster. Foto: Jakob Brandt
7TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER Turister skaber hvert år masser af liv og gode oplevelser på danske landbrug for både værter og gæster. Samtidig er landboturismen med til at knytte land og by tættere sammen, og turisterne kan give et godt tilskud til land- brugsdriften. Men før du åbner din gård for turisterne, skal hele familien være enig om, at det er den vej, både børn og voksne har lyst til at gå, pointerer Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Landsforeningen for Landboturisme. - At drive landboturisme er en særlig livsstil. Det er noget for ildsjæle, som kan lide, at gæsterne kommer tæt på. Det kræver klare regler, da gården både danner rammen om en arbejdsplads med store maskiner og et familieliv, så man skal være sikker på, at hele familien vil være med, siger Silke Lorenzen. SØG INSPIRATION PÅ ANDRE GÅRDE Før man indretter en staldlænge eller det gamle høloft til turistbeboelse, opfordrer Silke Lorenzen desuden de vordende værter til at overnatte på nogle gårde med et koncept, der ligner det, de selv har lyst til at etablere. - Det er vigtigt, at gæsterne altid føler sig velkomne, men samtidig skal du huske, at du driver en forretning. Det kræver klare linjer om, hvad gæsterne betaler for via deres over- natning, og du skal ikke være nervøs for at tage penge for ekstra ydelser eller aktiviteter, som gæsterne kan deltage i. I ydersæsonen kommer der typisk par i 50+ segmentet, som efterlyser god kvalitet og et ophold med fred og ro, og her er det ikke nødvendigt med så mange børnerettede aktiviteter. TÆNK FEM-TI ÅR FREM Landsforeningen for Landboturisme blev dannet i 1988, og ifølge Silke Lorenzen viser erfaringerne, at det er en stor beslutning at invitere turister ind på et professionelt land- brug, og hun advarer mod kun at gøre det på grund af økonomien. - Mange starter med at indrette en enkelt Silke Lorenzen opfordrer til, at du tager en tur op i helikopteren, før du åbner din gård for turister. Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Lands- foreningen for Landboturisme. Har arbejdet med turisme og landbrug i 20 år. DET ER EN LIVSSTIL AT ÅBNE GÅRDEN FOR TURISTER FAKTA - Salg handler om følelser. Hvis man forstår at tale ind til gæsternes følelser og længsler, så står man stærkt i kon- kurrencen om kunderne. Johanne Bugge, selvstændig mana- gementkonsulent under temadag for ferieværter. lejlighed, men det bør planlægges grundigt, inden du går i gang, og i den fase er det vigtigt at tage en tur op i helikopteren og kigge fem-ti år frem, siger Silke Lorenzen. I langt de fleste tilfælde bliver turisme kun en biindtægt, og hun opfordrer landmænd, som vil gå turistvejen, til at blive en del af et netværk, da værterne kan lære meget af hinandens erfaringer og på denne måde mini- merer risikoen for fejlinvesteringer. DU FÅR MERE LIV PÅ GÅRDEN Som landmand kræver det et vist overskud og et solidt socialt gen at stå i malkegraven og svare på de samme spørgsmål mange gange i løbet af sommeren, og det kan også være en udfordring for familiens børn, hvis der i hele sommerhalvåret er fremmede mennesker på gården. - Mange børn synes, at det er sjovt, at der kommer børn på gården. Andre vil gerne have mere privatliv, når de kommer hjem fra skole. Det er en hårfin balance, som kræver en grun- dig planlægning, hvor du tydeligt markerer, hvor privatsfæren begynder, og hvor gæsterne frit kan færdes. ET OMRÅDE I VÆKST Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik oplyste 550 landbrug, at de i 2016 havde indtjening fra turisme, men ifølge VisitDen- mark findes der ikke mere specifikke data om øko-turisme-området. - Men det er absolut et område, hvor vi fornemmer, at der er et uudnyttet potentiale. Der er blot brug for en del koordinering blandt mange små aktører, inden vi kan forsvare at lave større analyser og efterfølgende markedsføring på området, siger Eva Thybo, VisitDenmark. En ekspert udtaler... LANDBOTURISME
Allerede i begyndelsen af juni var lejligheden på Trangemosegaard lidt uden for Ebeltoft booket helt frem til uge 35. Så selv om lejlig- heden netop er udvidet med 25 kvadratmeter, så der er plads til seks i stedet for fire senge, må gårdens ejere, Rebekka og Jacob Vetter, skuffe mange turister. - I højsæsonen kunne vi leje lejligheden ud to-tre gange, og vi har overvejet at indrette en ny lejlighed på det uudnyttede loft over stuehuset. Da vores koncept ikke omfatter morgenmad, vil det stort set ikke give mere arbejde for os, siger Jacob Vetter. Gårdens popularitet tilskriver parret både økologien, den smukke natur og nærheden til stranden og turistattraktioner som Ree Park Sa- fari, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark, Fregatten Jylland og Kattegatcentret. FAMILIE DELER NATURPERLE MED TURISTERNE Landboturisme er en ideel indtægtskilde for parret bag deltidslandbruget Trangemosegaard på Djursland, hvor mange gæster ringer forgæves. - Det er vigtigt for os begge, at gården bliver drevet økologisk. Vi går meget op i dyrevel- færd og i at passe på naturen, siger Rebekka Vetter, som tror, at økologien er et trækplaster for mange af de familier, som lejer sig ind. OMRÅDE MED MANGE MULIGHEDER Den firelængede gård er omkranset af gammel fredskov og kuperede marker med gode muligheder for gå- og cykelture, og der er kun halvanden km til Kattegat, og det er ikke uden grund, når Rebekka og Jacob Vetter beskriver Trangemosegaard som en af de smukkest beliggende gårde på Djursland. De har gennem de seneste seks år delt den smukke natur og gårdens forskellige dyr med turister, som gerne vil opleve den landlige idyl på nært hold. - Vi vil gerne drive landbruget så tæt på det naturlige, som det er muligt, fortæller parret, som ved, at gården for generationer tilbage var hjem og arbejdsplads for ca. en snes mennesker. - Nu bor vi bare en lille familie, så det er dejligt, at der kommer andre og oplever vores fantastiske natur, siger Rebekka Vetter. ARBEJDER MED FOTO OG KULTUR Som flere af de øvrige medlemmer af Lands- foreningen for Landboturisme (LFL) bliver Trangemosegaard drevet som et deltidsland- brug. Rebekka Vetter arbejder 30 timer om ugen som kulturkoordinator på Kulturhotellet i Rønde, mens Jacob Vetter henter sin hoved- indtægt som selvstændig fotograf.
9TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER Rebekka Vetter med gårdhunden Nala og Jacob Vetter med katten Frissi driver deltidslandbruget Trange- mosegaard i et naturskønt område med kort afstand til mange store turistattraktioner.Foto: Jakob Brandt TRANGEMOSEGAARD »» Dyrket areal: 22 ha Hovedparten er udlagt til græs, mens et lille areal bliver brugt til foderafgrø- derne byg, ærter og roer. »» Gårdens dyr: Anguskvæg: 9 Grise: Tre søer og en orne og tre kuld smågrise »» Høns, hund, katte og kaniner »» Legefaciliteter for børn: f.eks. trampolin, bordtennis, bordfod- bold, bålplads, m.m. »» Ferielejligheden Pris pr. dag: 1.000 kr. El, vand og varme er inkluderet i pri- sen, mens sengetøj kan lejes for 75 kr. FERIE PÅ LANDET FRISTER FLERE Selv om strukturudviklingen hvert år æder et antal landbrugs- bedrifter i Danmark, vokser antallet af danske landbrug, som har biindtægter fra forskellige former for turisme. I 2016 oplyste 550 landbrug, at de tjente penge via landboturisme. Parret købte gården sammen med Jacobs far, som stadig driver et konventionelt land- brug tre km. fra Trangemosegaard. - Jeg er vokset op med at harve og samle sten på marken, og jeg har altid haft lyst til at arbejde med landbrug, så da gården blev sat til salg i 2012, slog vi til med det samme. Det er ’once in a lifetime’, at man får den mulig- hed, siger Jacob Vetter. VI LÆRER HELE TIDEN NYT Ingen af dem har en landmandsuddannelse. - Det har været meget learning by doing. Vi lærer hele tiden nyt, og i dag er der ikke længere så meget, som kan komme bag på os, forklarer Rebekka Vetter. I år er det dog første gang, at de selv forsøger sig med produktion af smågrise, og det har været en kæmpe oplevelse for både værterne og gårdens gæster, som også er glade for gårdens forskellige klappedyr og den dansk-svenske gårdhund Nala, som har et utal af rotter på samvittigheden. START MED TO LEJLIGHEDER Inden Vetter-familien åbnede døren for turister, var de på en længere ferie i USA. De benyttede rejsen til at teste forskellige overnatningsmuligheder. Det lærte dem, hvor vigtigt det er at tilbyde faciliteter med en høj standard. - Man skal tilbyde noget, som man selv har lyst til at bo i, siger Jacob Vetter. Hvis man har plads til det på gården, opfor- drer han desuden til, at man bygger mindst to lejligheder med det samme. - Hvis man spejler dem omkring fælles el-, vand- og varmeinstallationer, er det en billig løsning, og arbejdet for værtsparret er næsten det samme, uanset om der er et eller to leje- mål, pointerer han. BOOKET HELE SOMMEREN Trangemosegaard bliver både markedsført via portalerne Booking.com og Airbnb, men ca. 90 procent af gæsterne finder gården via LFL’s hjemmeside. Derfor overvejer parret helt at droppe de to første, som dels forlanger op til 15 procent i provision, dels ofte giver kunder, som kun ønsker en enkelt overnatning og reelt ikke er interesseret i landboturisme. - Vi vil helst leje ud for mindst en uge ad gangen, så vi kan nå at lære gæsterne at kende, og så kan vi nøjes med at gøre rent en gang om ugen, griner Jacob Vetter, som er næstformand i LFL. LANDBOTURISME Kilde: Danmarks Statistik ANTAL BEDRIFTER MED INDTÆGTER FRA TURISME 2007 466 2010 475 2013 522 2016 550
Det er 13 år siden, at Kim Fournais overtog Vejrø, som kun havde to beboere. Siden har han investeret masser af tid og penge i ambi- tionen om at forvandle et stykke Udkantsdan- mark til et attraktivt rejsemål for naturglade turister med hang til afslappet ø-luksus. Øen bliver drevet via selskabet Vejrø ApS, og sammen med en lille dedikeret medarbej- derstab af ’multitalenter’ er administrerende direktør Lea Lohse i færd med at skabe et lille, selvforsynende og bæredygtigt samfund, som er baseret på den energi, de råvarer og de få hænder, som er til stede på øen. Uden fast færgeforbindelse til fastlandet er hun nødt til at tænke i utraditionelle baner. ØENS HISTORIE Den første kendte ejer af Vejrø var Valdemar Sejr, der dukkede op på øen i 1200-tallet, og herefter fulgte en række konger og grever. Omkring 1400-tallet benyttede sørøvere øen - og først i 1568 ved man med sikkerhed, at mere frede- lige mennesker slog sig ned på øen og begyndte at opdyrke jorden. Vejrøs befolkning toppede i 1920’erne, da der var 75 beboere på øen. I 1925 havde havde øen både skole, købmand og me- jeri. Øboerne ernærede sig ved landbrug og lidt fiskeri. Siden er øen affolket, og da Kim Fournais købte øen i 2005, var det kun et enkelt landmands-par, som havde fast adresse på Vejrø. Kilde: Vejrø ApS AFSLAPPET Ø-LUKSUS PÅ VEJRØ Siden Kim Fournais i 2005 købte Vejrø, har han arbejdet på at skabe en økologisk oase med selvforsyning, økologi og bæredygtighed som centrale værdier JEG SKAL SÆLGE ØEN Det totalt renoverede Skipperly, som både rummer konferencerum, havnekontor, gård- butik og gourmetrestaurant med tilhørende vinkælder, er øens hjerte. Øens øvrige gamle bygninger er blevet genopført som gæstehuse med alle moderne bekvemmeligheder. - Kim Fournais, som ejer øen, er en mand, som hurtigt bliver begejstret, og han har store planer for Vejrø. Min opgave er at sælge øen og dens produkter og få sorte tal på bundlin- jen, men vi er nødt til at tage det i et tempo, hvor vi kan følge med, siger Lea Lohse, som nærmest bobler over med ideer til, hvordan øen kan udvikle sig. Men selv om hun er ansat af en mand med en velpolstret bankkonto, stiller både økonomien og geografien visse begrænsninger. KIM FOURNAIS HAR UDSTUKKET KURSEN - Vi skal have flere glade gæster, som besøger øen, hvad enten det er for at have en afslap- pende sommerferie eller for at komme væk fra kontoret og tæt på kollegaerne under uformelle rammer, siger Kim Fournais. Han erkender, at det ikke er en let opgave at blive økonomisk bæredygtig, da der stadig er for få danskere, som kender til mulighederne og charmen ved et ophold på Vejrø, men han forventer, at den økologiske ø kan trække Et team på en håndfuld mand løser de praktiske opgaver på Vejrø og driver landbruget, og direktør Lea Lohse (t.h.) overvejer strandkantslandbrug. Foto: Jakob Brandt
11TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER RUNDT OM ØEN Vejrø ligger i Smålandshavet, som også er hjemsted for øerne Fejø, Femø, Askø og Lilleø. Vejrø er ca. 2,6 km lang og 700 m bred på det bredeste sted. Areal: 157 ha (heraf 100 ha landbrug) Øen bliver drevet af Vejrø ApS, som har et søsterhotel til Vejrø Resort, Stella Maris i Svendborg. »» Overnatning: Vejrø råder over flere nyopførte huse med plads til i alt 85 gæster. »» Forplejning: Restauranten Skipperly med plads til i alt 110 gæster »» Adgang: Med egen båd til en af havnens 85 bå- depladser eller med fly via øens 600 m lange græslandingsbane. Vejrø Resort råder desuden over egen passagerbåd med plads til 12 gæster. Saxo Bank-grundlægger Kim Fournais har investeret over 200 mio. kr. i at forvandle Vejrø, som ligger i Smålandshavet, til et økologisk hideaway, hvor gæsterne kan få en pause fra en travl hverdag. Foto: Evergreen Aviation både flere tyske, svenske og norske gæster til Smålandshavet. - Vi er på rette vej, siger ø-ejeren, som til daglig bor i Nærum. Han beskriver logistikken som en af de helt store udfordringer for projektet, da Vejrø ApS selv står for transporten af alt fra fødevarer og byggematerialer til levende slagtedyr og gæster, som ikke har egen båd eller fly. Den nærmeste havn er Kragenæs på Lol- land, og turen tager knap en halv time med øens passagerbåd og en time med fragtbåden. DET BEDSTE AF DANMARK Før Lea Lohse tog springet til Vejrø, arbejdede hun som innovationsmanager på DTU, hvor hun sad med store energiprojekter, og selv om hoteldrift og landbrug er nye brancher for direktøren, betragter hun Vejrø-projektet som en sjælden mulighed for at være med til at forme et unikt projekt. - Hvor tit er det lige, at man får lov til at være med til at udvikle og sætte retning på sådan et projekt. Vejrø er det bedste af Dan- mark, og det handler om at gå lidt tilbage til basic og finde ud af, hvor øen er outstanding, siger Lea Lohse, som endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan øens 100 ha store landbrug bliver udnyttet bedst muligt. Lige nu ligger meget hen med græs, mens der bliver dyrket en del grøntsager til restau- ranten i øens væksthus. LEDER EFTER SIGNATURPRODUKT - Vi skal selv ud og producere nogle nichepro- dukter, som vi kan eksportere, så de kan være med til at brande øen. Det kunne være nogle krydderolier eller ingredienser til kosttilskud. Man kan udvikle spændende produkter af mælkebøtter, og her er også masser af brom- bær på øen. Så det er en oplagt mulighed at gøre Vejrø kendt for en helt speciel brombær- glaze, siger Lea Lohse under en rundvisning på øen, som er hjemsted for masser af harer, fasaner og råvildt. I øjeblikket søger hun efter svar på, hvad det rent landbrugsmæssigt giver størst mening at dyrke. - Vi overvejer blandt andet at forsøge os med landbrug langs strandkanten i stedet for på marken, da det ikke er så vandkrævende, og det kan måske samtidig bidrage med en ekstra smagsoplevelse, siger hun, og nævner asparges som en potentiel strandafgrøde. DU SKAL BRÆNDE FOR DET - Vi er samtidig nødt til at tænke i forarbejd- ning, som ikke er for arbejdskrævende, siger Lea Lohse. Gennem årene har der været en del udskift- ning i personalet, og ifølge Lea Lohse er det en udfordring at sikre kontinuiteten i både restaurant og landbrug, hvis der hvert år er for mange udskiftninger i medarbejderstaben. Hun lægger ikke skjul på, at man skal bræn- de for ø-livet og være meget fleksibel for at løse alle de mange praktiske arbejdsopgaver på Vejrø, og det er meget personafhængigt, om teamet fungerer optimalt. - For os handler det nu om at lave nogle strategiske partnerskaber, hvor vi sammen tør gå nye veje med landbruget og produktionen. IKKE ALT GIVER MENING Landbruget på Vejrø blev omlagt til økologi i 2007, men de seneste år er der droslet meget ned for landbrugsproduktionen, mens der bliver udstukket en ny kurs. - Vi er tvunget til at være bæredygtige på alle niveauer, og da vi selv skal fragte alt til og fra øen, giver det mest mening at producere mest muligt herovre, men med den størrelse vi har, er vi nødt til at forholde os til, at det for eksempel ikke er realistisk at etablere et helt slagteri eller mejeri, siger Vejrø-direktøren. Hun betegner øen som lidt af et eksperi- mentarium, som allerede nu støder på nogle af de udfordringer, som man også vil møde i store Danmark om nogle år. - Det er jo fuldstændig galimatias, at vi bruger drikkevand til at skylle ud i toiletterne. Som det er nu, har vi lige vand nok på øen, men hvis vi får 50 procent flere gæster, når vi vores max og får problemer med at have vand nok, og så skal vi til at tænke kreativt. SELVFORSYNENDE MED ENERGI Mens de fleste danskere er vant til, at der automatisk er strøm i kontakten og vand i hanen, er Vejrø et lukket system, som selv skal håndtere sit affald og som hverken får leveret energi, vand eller varme fra fastlandet. Vejrø opsamler i forvejen regnvand til øens store nybyggede væksthus, som også rummer et orangeri, men hvis regnvandet skal integre- res i beboelserne, skal der laves et parallelt system og ifølge Lea Lohse, er det sindssygt dyrt. - Det er en del af vores bæredygtige historie, at vi skal tænke på de ressourcer, vi har, og vi er allerede i gang med solceller, og vi får snart en vindmølle på øen, siger hun. LANDBOTURISME
Mads Meisner har investeret i en elsaks, som gør det nemmere at høste bærrene fra de stikkende havtornbuske. Foto: Jakob Brandt
13TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER FORARBEJDNING AF EGNE RÅVARER Det er snart ti år siden, at Mads og Camilla Meisner og deres to børn flyttede fra Gentofte til Bornholm, hvor de købte Fløjlegaard, som ligger mellem Svaneke og Nexø i det østlige hjørne af Bornholm. Her lejede de fire ha jord, hvor de etablerede en af Danmarks få planta- ger med havtorn. I dag er godt to ha tilplantet, men hvert år laver familien stiklinger af sideskud, så planta- gen og høsten vokser. Oprindeligt var det planen at sælge de syrlige bær til andre fødevareproducenter. Men allerede inden den første høst var i hus, stod det klart for parret, at de var nødt til selv at forarbejde bærrene, hvis de skulle opfylde deres drøm om begge at leve af plantagen. Derfor indrettede de produktionskøkken og lager hjemme på gården. SÆLGER 30.000 GLAS MARMELADE - I takt med at havtorn blev populært, kunne vi hurtigt se, at vi ikke kunne leve af den pris, vi kunne få for de rå bær, for det er langt fra alle danske fødevareproducenter, som fokuserer på lokale varer – de tænker mere på prisen og køber udenlandske bær i stedet for de danske, siger Mads Meisner. De første bær blev høstet tilbage i 2013, og det blev Camilla Meisners opgave at udvikle MAN SKAL FINDE SIN EGEN VEJ Selv om arbejdsdagene i perioder er meget lange, har familien bag havtorn- virksomheden Høstet fået et bedre liv, siden de begyndte at dyrke og forarbejde de aromatiske bær. produkter af dem. Hun eksperimenterede med flere forskellige sødemidler, og den 6. juni 2014 blev en mærkedag i fortællingen om Høstet. Den dag kom de første glas med havtornmarmelade på markedet, og med et salg på ca. 30.000 glas om året er den i dag det bedst sælgende produkt. Et glas med 140 g marmelade koster 60 kroner, og siden 2015 har parret udelukkende levet af indtægterne fra de forskellige hav- torn-produkter, som Høstet har udviklet, samt indtægter fra rundvisninger i plantagen. FANDT IDEEL INVESTOR Økonomisk var det en udfordring for parret at løbe virksomheden i gang, og da de ikke kunne hente penge i banken, solgte de i 2014 halvdelen af Høstet til familien Barslund Jensen, som har skabt en milliardformue via seafood-selskabet Ocean Prawns A/S og har valgt at investere i flere økologiske virksomhe- der på klippeøen. - Vi ville hellere arbejde med noget, som kan udvikle sig til en flot kage end til et studenterbrød, og vi var heldige at komme i dialog med Kristian Barslund Jensen, siger Mads Meisner, som håber, at Høstet snart kan give sit første afkast. Høstet kom ud af 2017 med et underskud på 244.000 kroner, og selskabet har stadig sit første overskud til gode, men det giver tryg- hed at have en solid investor med på vognen. - Økonomien er stadig den største udfor- dring, og uden en solid partner havde det taget flere år at nå hertil, hvor vi er nu, siger Camilla Meisner. LIVET ER BEDRE MED HAVTORN - Når jeg i dag gør det hele op, er livet bedre med havtorn, siger Camilla Meisner. Men Meisner-familien tror ikke, at det er muligt at finde en fælles iværksætteropskrift, der passer på alle. - Man skal ikke gøre noget, som andre sy- nes, at man skal gøre. Det handler om at finde sin egen vej, siger Mads Meisner. VI SPRANG UD I DET Inden parret plantede de første havtornbuske, havde de været på inspirationsture til Sverige, hvor universitetet i Lund har mange års erfa- ring med dyrkning af havtorn, men mange er- faringer har parret selv høstet gennem årene. - Måske var det meget godt, at vi ikke vidste så meget, da vi gik i gang. Det betød, at vi bare sprang ud i det. Det er lysten, der driver værket. Kundskaben kommer hen ad vejen, siger Mads Meisner. MAN SKAL IKKE GØRE NOGET, SOM ANDRE SYNES, AT MAN SKAL GØRE. DET HANDLER OM AT FINDE SIN EGEN VEJ. MADS MEISNER, HØSTET
El-saksen skærer nemt gennem havtornbu- skens tykke grene, og det tager kun en times tid for Laila Kristoffersen, som er i arbejds- prøvning hos Høstet, og Mads Meisner at fylde de to 600 liters plastickasser med bærfyldte grene. Han regner med at kunne høste i en snes år på den samme busk, så selv om han høster grene på over en meters længde, sørger han for, at der er flere skud under klippestedet, så busken lever videre. - Flere af buskene håber jeg allerede at kun- ne høste på til næste år, siger Mads Meisner, som sidste år investerede i en el-saks for at HAVTORN ER NORDENS CITRON Det aromatiske havtornbær bliver betegnet som Nordens citron, men havtornbusken har mange navne: Sandtorn, klittorn eller havtidsel. Havtorn er en op til seks meter høj, salttolerant busk, som typisk vokser på let og sandet jord tæt ved havet, hvor risikoen for tidlig efterårsfrost er mindre. Den blomstrer med små uanselige blomster i april-maj. De fleste betragter havtornens orangegule frugter som et bær, men botanisk set er det en nød. En busk giver typisk 6-14 kg bær, men det kan være en særdeles stikkende fornøjelse at høste havtorn, og selv ved brug af hand- sker skal man påregne lidt tid om aftenen til at fjerne torne fra fingere. Planten har vokset vildt i Danmark siden den seneste istid, og dens orange frugter har et stort indhold af C-vitaminer og er en vigtig ingrediens i det nordiske køkken. Den bliver bl.a. brugt til te, saft, syltetøj, grød og mysli, hvor den rige, let syrlige smag kommer til sin ret. PRODUKTER FRA HØSTET »» Marmelade »» Blad-te »» Snaps »» Tørrede flager »» Sirup »» Saft (sød eller sur) »» Kerneolie HØSTET STÅR SELV FOR SALG OG DISTRIBUTION Familien Meisner har hele tiden nye produkter i pipelinen og efter høst og forarbejdning sørger ejerne selv for salg og distribution. skåne hånden i den tre uger lange høstperi- ode. Der er plads til seks fyldte kasser på går- dens trailer, inden turen går til et frysehus på havnen i Rønne, hvor grenene bliver frosset i fire dage, så det er nemt at banke bærrene af grenene. Hjemme på gården bliver de frosne bær sorteret, inden Camilla Meisner forarbejder dem i gårdens produktionskøkken og tapper de færdige produkter på glas og flasker. LEVERER DIREKTE TIL KUNDERNE For at optimere indtjeningen har Høstet valgt at springe grossisterne over og leverer selv varerne direkte til kunderne. - På denne måde springer vi et fordyrende mellemled over, som måske skal have 10-15 procent, og uden for sæsonen kører Mads rundt i landet og sælger vores produkter til nye kunder, siger Camilla Meisner, som hele tiden arbejder med ideer til nye produkter. Ca. halvdelen af havtorn-produkterne bliver solgt til specialhandlen. Den anden halvdel bliver solgt via gårdbutikken og på diverse markeder, mens webshoppen ikke bidrager med ret meget, men den fungerer som et godt udstillingsvindue. Camilla Meisner bruger gårdbutikken som show- room, og det er også her at gæsterne ender, når Høstet inviterer på rundvisning i den bornholmske bærplantage. Foto: Jakob Brandt
Birgitte Jørgensen, chefkonsu- lent i Økologisk Landsforening Tips fra Økologisk Landsforenimg 15TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER FORARBEJDNING AF EGNE RÅVARER I takt med at landbrugsbedrifterne bliver større og større og ofte mere specialise- rede, vælger en del økologer at gå den modsatte vej. I stedet for ensidigt at gå efter at øge indtjeningen ved at skrue op for volumen gennem nye jordopkøb og effektiviseringer af driften, ser de en mulighed i at forbedre bundlinjen ved at forarbejde egne råvarer. Den vej kan Birgitte Jørgensen anbefale til mange økologer, men hun advarer om, at driften af en forarbejdningsvirksomhed kræver en stribe nye kompetencer, som ikke normalt findes i landmandens værk- tøjskasse. EN HELT NY VERDEN - Det er en helt ny verden. Du skal være indstillet på at få flere kasketter på, når du skal til at arbejde med både produktudvik- ling, markedsføring og salg m.m., og det kræver et godt sælger-gen, siger Birgitte Jørgensen. Samtidig skal du være indstillet på, at arbejdsdagene bliver væsentligt længere, HÆDER TIL SYLTEDE GRØNNE BÆR FRA SOL OVER GUDHJEM KOKKEKONKURRENCE: Selv om diverse madblade hypede havtorn som et spænden- de, vitaminrigt superbær, var det i starten en udfordring for Høstet at sælge produkterne, men her fik de god hjælp af den lokale kokke- konkurrence Sol over Gudhjem. - Mange kendte ikke bærret. Nogen troede, at havtorn var en fisk, så det gav et kæmpe løft, da marmeladen i 2014 vandt Innovati- onsprisen ved Sol over Gudhjem. Det var et skulderklap, som gav os mod på at fortsætte, siger Mads Meisner fra Høstet. I år vandt iværksættervirksomheden Pro- duktprisen ved den bornholmske konkurrence med syltede, grønne havtornbær, som er lavet af umodne bær fra buskenes nederste grene, som tidligere ikke blev udnyttet. - På grund af varmen modnede bærrene i år meget hurtigt, så høsten af grønne bær blev desværre ikke stor nok til at lave en større produktion, men den kommer formentlig til næste år, forklarer Mads Meisner. I gårdens lille produktionskøkken står pro- duktudvikling højt på dagsordenen. - Det er vigtigt, at vi hele tiden kommer med nye produkter, forklarer han. Forarbejdning af egne råvarer kræver mange kompetencer, men det kan også være en genvej til større arbejdsglæde og en bedre bundlinje NAP ET PAR LED AF VÆRDIKÆDEN og at der ofte går 2-3 år, før virksomheden giver et rimeligt afkast. - Mange drømmer om at etablere egen forarbejdning af råvarer fra gården, men de fleste bliver overrasket over, hvad det kræ- ver. Alene lovgivningsmæssigt er der stor forskel på at drive et landbrug og arbejde som en forarbejdningsvirksomhed. For lige så snart du pakker dine grøntsager i en lukket pose, bliver du til en fødevarevirk- somhed, og så gælder der et helt nyt sæt af love og regler. FAMILIEN SKAL VÆRE MED PÅ IDEEN - Du skal finde din egen vej, men inden du slår de første streger til et nyt fødevarekon- cept, er det vigtigt at forventningsafstem- me planerne og tidsforbruget med resten af familien, siger Birgitte Jørgensen. Hun opfordrer til at gå meget struktu- reret til værks, så du ikke risikerer at stå med et halvfærdigt produktionskøkken og mangler de sidste tilladelser eller en salgskanal, når høsten er i hus. - Især i etableringsfasen er du nødt til at kende dine egne begrænsninger og vide, hvad du selv kan klare, og hvor der er behov for at købe sig til hjælp, siger Birgitte Jørgensen. - Du skal vide, hvad du vil producere, og det er vigtigt at undersøge, hvad der allerede findes af lignende produkter, så du får skabt et overblik over prispunkter og konkurrencen på markedet. Erfaringerne viser, at det er muligt at dr- ible uden om mange faldgruber ved at lave en gennemarbejdet forretningsplan. DET SKAL DU HAVE STYR PÅ »» Hvad vil du producere? »» Hvem er dine kunder? »» Markedsanalyse »» Love og regler »» Økonomi/finansiering »» Markedsføring »» Emballage
Efter flere forgæves forsøg på at sparke døren ind til landets foodservicegrossister, kunne Birgitte Dam Hansen og hendes søn Phillip Dam Hansen efter sommerferien åbne en god flaske vin og fejre, at de havde landet Troldgårdens første store aftale med en lands- dækkende dagligvarekæde, som i oktober lancerer en serie af Troldgårdens økologiske charcuterivarer. - Vi må endnu ikke sige, hvem vi skal levere til, men vi har landet en god aftale, og hvis sal- get går, som vi håber, betyder det, at vi mere end fordobler vores nuværende omsætning, siger Philip Dam Hansen, mens Birgitte Dam Hansen beskriver arbejdet med at prikke hul på detailmarkedet som en tålmodighedsrejse. Hun ejer Troldgården ApS, sammen med sønnen og hans ungdomsven Christian Ejlers- gaard. De har indrettet eget pølsemageri på gården, hvor den nye ordre giver travlhed. FRA 300 TIL 1.000 GRISE Hidtil har Troldgården slagtet syv-otte grise om ugen for at have nok råvarer til det vok- sende antal restauranter, som har fået smag for Troldgårdens produkter. - Men i morgen skal vi slagte 100 grise for at have kød nok til vores nye kunde, oplyser familien Dam Hansen, som har ansvaret for både produktion og salg. De håber, at danskerne tager godt imod deres kødprodukter, så testsalget frem mod nytår kan konverteres til en fast kontrakt. Sker det, vil Troldgården ifølge Philip Dam Hansen komme et kæmpe skridt nærmere ambitionen om at øge antallet af slagtninger fra ca. 300 til 1.000 grise årligt. Men han går ikke efter øget volumen for enhver pris, og under forhandlingerne om kontrakten har han været meget bevidst om ikke at gå på kompromis med hverken kvalitet eller pris. - Jeg skal lave noget, der smager godt, og jeg får en fornuftig pris for det, så den nye aftale kan blive en vigtig del af motoren i hele vores forretning. Men vi skal have flere af den slags store hjul, der kører og trækker, siger Phillip Dam Hansen. MENTOR I ’HJEM TIL GÅRDEN’ Mange økologer kender 29-årige Phillip Dam KÆDEAFTALE KAN FORDOBLE GÅRDENS OMSÆTNINGDet er vigtigere at have styr på, hvor du vil sælge dine varer, end hvad du vil sælge, mener Philip Dam Hansen fra Troldgården Efter et langt tilløb begyndte Philip Dam Hansen i efteråret at levere et sortiment af Troldgårdens charcuterivarer til en landsdækkende kæde. Foto: Jakob Brandt
17TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER FORARBEJDNING AF EGNE RÅVARER Hansen som tidligere medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening, men i den brede offentlighed er den jyske økolog mest kendt som den lidt skrappe, men retfærdige, mentor i to sæsoner af realityserien ’Hjem til gården’, som bliver sendt på TV2. I september afsluttede han optagelserne til tredje sæson af den populære tv-serie, og han lægger ikke skjul på, at det har været nogle hektiske måneder frem mod lancerin- gen i detailhandlen, som han beskriver som et benhårdt marked, hvor indkøberne kigger mere på prisskiltet end de etiske værdier bag produkterne. - Der bliver snakket rigtig meget om kvalitet og etik, og grossisterne og kæderne vil gerne have de gode historier, men når det kommer til stykket, er de bange for at satse på de små producenter, som ofte bliver præsenteret for de samme krav, som de stiller til 3-Stjernet. Det er vi ikke gearet til, og jeg sætter hårdt mod hårdt. Så vil jeg helle dø med en rose i røven og lave noget andet end pølser, siger Phillip Dam Hansen. NYE TANKER I MALKEGRAVEN Da han var yngre, var han mere optaget af hur- tige biler end langsomtvoksende griseracer, og da han blev elev på Bygholm Landbrugs- skole, var det ikke for at blive økolog. Han kom i praktik på en konventionel kvæggård, og under de lange ensidige tjanser i malkegraven begyndte Phillip Dam Hansen at fundere over, om ikke man kunne gøre tingene på en anden måde. - Sådan en dag som i dag, hvor solen skinner, og der er 25 grader, stod køerne inde i en gammel nedslidt stald og kiggede ud ad vinduerne. Selv stank jeg kronisk af ko og spurgte, hvorfor landmanden ikke lukkede køerne ud. Så kom alle argumenterne, og dem kunne jeg ikke forstå. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis man vil, siger den jyske iværksætter. BLANK SOM ET LÆRRED - Interessen for økologien spirede i takt med, at jeg fandt ud af livsvilkårene for de konven- tionelle køer. Samtidig opdagede jeg, hvor gældstynget landbruget er. Det var ikke noget, jeg havde lyst til, så jeg ville prøve at lave noget andet, siger Phillip Dam Hansen. Da forældrene i 2007 overtog det lille landbrug Troldgården 30 km syd for Aarhus, var øvelsesterrænet lige ved hånden, og i 2012 etablerede han et anpartsselskab sammen med sin mor, som er uddannet inden for salg og marketing. - Vi gik ind i det som et blankt lærred. Det er den forudsætningsmangel, som gør, at vi nogle gange tør udfordre det etablerede, som er en af vores allerstørste styrker. Vi er netop havnet dér, hvor vi er, fordi vi udfordrer det, man plejer. Men det giver også nogle hug over snuden, fordi nogle gange er plejer måske ok, og der var områder, hvor vi måtte indse, at det, vi lavede, var for småt til at tjene penge. Uanset om man er lille eller stor, skal der en vis volumen igennem for at drive landbrug, hvis man ikke skal slide sig selv ihjel, eller skal have arbejde ved siden af. ÅBNEDE OG LUKKEDE RESTAURANT - Det var en lang læringsproces. De første år tjente vi ingen penge, og vi havde arbejde ved siden af. Først for et par år siden, da vi havde sporet os ind på at lave forarbejdede produk- ter, kunne vi begynde at trække en fornuftig løn ud. Banken synes, vi skal trække mere ud, men vi vil hellere investere pengene i driften, siger Phillip Dam Hansen. I maj 2016 åbnede han sammen med tre kokke restauranten Sårt i Jægergårdsgade i Aarhus. - Da begyndte vi at lave en fornuftig forret- ning. Det giver muligheder, når man er flere om at løfte opgaven, og restauranten bidrog med en stor andel af Troldgårdens omsæt- ning, siger Phillip Dam Hansen. Men efter halvandet år med charcuteri og håndlavet pasta førte uenighed om kursen blandt ejerkredsen til lukning af Sårt. - Det gav et hul i Troldgårdenes omsætning, og derfor blev vi nødt til at finde noget kapital, siger Phillip Dam Hansen, som på den hårde måde har lært, hvor vigtigt det er at have sin afsætning på plads. - Man skal nærmest vide, hvor man vil sæl- ge sine produkter, inden man ved, hvad man vil producere. NEMT AT LAVE ROSENRØDT BUDGET Heldigvis har restauranten givet nogle vigtige erfaringer og en masse brugbar feedback fra kunderne, som Troldgården bruger i produkt- udviklingen. - Det er i citationstegn nemt at lave et godt produkt. Det er det nørdede og spændende ved det, men kødet skal også sælges. Det er sindssygt svært at få styr på afsætningen, og jeg kan ikke leve af, at mine grise har det godt. Så skal jeg æde mange spegepølser, siger Phillip Dam Hansen. - Det er nemt at lave rosenrøde budgetter, men hvis varerne ligger inde på lageret, er det ligegyldigt, hvor gode produkterne er. Derfor kræver det mange talenter at etablere en ny virksomhed, og det tiltaler den energiske iværksætter. - Det ligger til mig at være entreprenør, og jeg ville dø, hvis jeg skulle være fuldtidsland- mand. Eksponering er sindssygt vigtigt for det, vi gør, og jeg vil gerne arbejde med både kommunikation og salg, siger Phillip Dam Hansen. Om det tætte samarbejde med sin mor siger han: - Vores jargon er lidt hård nogle gange, så- dan er det med familie. Jeg er måske lidt den hårde, mens hun har rigtig megen empati for dyrene, hvor jeg nogle gange er nødt til at gå ind og være den hårde, hvis et dyr skal aflives. Ellers kan det hele godt gå hen og blive lidt for meget Morten Korch. VI GIK IND I DET SOM ET BLANKT LÆRRED. DET ER DEN FORUDSÆTNINGSMANGEL, SOM GØR, AT VI NOGLE GANGE TØR UDFORDRE DET ETABLEREDE, SOM ER EN AF VORES ALLERSTØRSTE STYRKER. PHILIP DAM TROLDGAARDEN Philip Dam Hansen og hans mor Birgitte Dam Hansen driver Troldgården sammen, og de delta- ger begge i salgsarbejdet. Foto: Jakob Brandt
HindsholmGrisene lever ude hele deres liv, hvor de selv finder meget af deres føde, og deres langsomme tilvækst og en slagtealder på mindst et år bidrager til at give kødet en helt speciel fedtmarmorering og smag, som er med til at sikre en høj pris.Foto: Jakob Brandt
19TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER Ægteparret Poul og Carla Nielsen har skabt deres eget ’økoløft’, og selv om det nærmest lyder naturstridigt, har parret også skabt en bæredygtig forretning på basis af en årlig produktion på kun 300 svin. Det kan kun lade sig gøre, fordi parret har indrettet et meget fleksibelt gårdslagteri, som i tæt dialog med kunderne er i stand til at ’skræddersy’ udskæringer og forarbejdede produkter, så de er tilpasset ønskerne hos den enkelte restaurant. Ud over parrets egen løn genererer det penge nok til at aflønne to fuldtids- og en deltidsansat, som hjælper i landbruget og det tilhørende gårdslagteri. KVALITET MED DEN RIGTIGE HISTORIE ’Hindholmsgrisen – gris på naturlig vis’, står der på etiketten på pakkerne med koteletter, som Poul Nielsen stolt viser frem i kølerum- met på etagen under selve gårdslagteriet. Det er indrettet i et gammelt frugtlager, hvor underetagen indeholder køle-, frost- og modningsrum til pølser og skinkerne, som indbringer 1300 kr. kiloet, når de bliver leveret til nogle af Københavns mest velrenommere- de restauranter som Relæ, Kadeau og Bæst, hvor kokkene er villige til at betale ekstra for HINDSHOLMGRISEN LØFTER ØKOLOGIEN TIL ET NYT NIVEAU Fire-fem mennesker bliver lønnet af en årlig produktion på kun 300 ’Hindsholmgrise’, som lever et liv, der er så naturligt som muligt. kød med den bedst mulige kvalitet og den helt rigtige historie. Som landbrugselev svor Poul Nielsen ellers, at han aldrig ville ende i en svinestald. - Jeg kan ikke lide lugten af gris, smiler Poul Nielsen, og selv om han og hustruen Carla Nielsen i dag lever af at producere og forarbejde noget af landets dyreste økologiske svinekød, holder han sit løfte. ØSTFYNSK ØKOLØFT Mens de fleste økologiske griseproducenter går efter at producere det størst mulige antal ensartede grise til de store slagterier, har det fynske par valgt at gå den modsatte vej, og alle deres grise bliver aflivet enkeltvis ude på de marker, hvor de har levet hele livet. - Vi ville lave en produktion, hvor grisene levede et liv, der er så tæt på deres naturlige liv som muligt, uden at blive for fanatiske, siger Poul Nielsen. På Hesthøjgaards bakkede jorde, der ligger på halvøen Hindsholm i det nordøstlige hjørne af Fyn, har parret derfor udviklet et unikt kød- koncept, som på flere områder sikrer gårdens økologiske grise bedre livsbetingelser end de minimumskrav, som skal opfyldes for at opnå det økologiske stempel. - Alle grisene går ude hele året, og søerne får kun et kuld om året. Smågrisene patter hos soen, så længe de har lyst, eller til soen ikke har mere mælk. Grisene har en foderplan, som skal optimere spisekvaliteten, og de bliver tidligst slagtet, når de er et år gamle. På årsplan slagter vi kun 300 grise. Det passer til vores jordtillæggende på en snes ha, siger den fynske økolog, som tog en større omvej, før han endte som nicheproducent af grise. MISTROISKE KONSULENTER Efter at have boet en årrække i Canada, hvor Poul Nielsen arbejde på kvægranch, kom parret i 1995 hjem til Danmark, hvor de slog sig ned på Fyn. Her forsøgte de sig først med frøproduktion, siden fulgte en kort periode med kødkvæg, inden de endte med at satse på grise. - Vi havde bare nogle ideer om at lave det så naturligt som overhovedet muligt og se, hvor det bar hen, siger Poul Nielsen. For parret var det ikke vigtigt hurtigst mu- ligt at opnå en bestemt tilvækst. Tværtimod håbede de, at en langsom tilvækst ville øge spisekvaliteten. Derfor ville de hverken fodre med mineraltilskud eller sojaprotein, og da de præsenterede deres foderkoncept for forskel- VI VILLE LAVE EN PRODUKTION, HVOR GRISENE LEVEDE ET LIV, DER ER SÅ TÆT PÅ DERES NATURLIGE LIV SOM MULIGT, UDEN AT BLIVE FOR FANATISKE POUL NIELSEN, HINDSHOLM DIREKTE SALG TIL RESTAURANTER
Det er de færreste landmænd, som efterlyser mere kontrol, men det er ikke desto mindre ønsket hos Poul Nielsen, som producerer HindshomGrisen. Den fynske økolog mener, at øget kontrol ville være en fordel for de små in- novative producenter, som arbejder målrettet på at forbedre dyrevelfærd og spisekvalitet. Efter hans vurdering er det for nemt at lancere ’grønne’ kødkoncepter, og det skaber unfair konkurrence for små producenter, som reelt ønsker at gøre mere ud af dyrevelfærden. lige landbrugskonsulenter med forstand på svineproduktion, var beskeden, at de ikke ville få nogle smågrise, kødet ville blive mærkeligt, og deres planer tangerede dyrplageri. KOKKENE ER VILDE MED KØDET Men parret troede selv på konceptet, og da de præsenterede kødet for nogle af landets bedste kokke, lød der anderledes positive meldinger. De var vilde med kødet fra grisene, som har en slagtevægt på helt op til 250 kg. - Det er kokkene, som er håndværkerne. Det er dem, der arbejder professionelt med kødet og har forstand på mad, som skulle bedømme kødet. Det er ikke konsulenter, fodereksperter og markedsføringsfolk, siger Poul Nielsen, som elsker at snakke om sine dyr, men når talen falder på griseracer og genetik tørrer tale- strømmen ind. De seneste års avlsarbejde bag HindsholmGrisen er hans lille hemmelighed. - Det er den langsomme vækst og det meget grønt, grisene æder, som giver den særlige fedtmarmorering og smag, siger Poul Nielsen, som udelukkende bruger foder med fuld sporbarhed. - Mine grise får ikke noget, som jeg ikke ved, hvordan er dyrket. Hvis ikke vi selv har dyrket det, kender jeg den landmand, som dyrker det, siger han. FLERE KAN GØRE SOM OS Der er ingen nye biler eller traktorer på gården, og ifølge Poul Nielsen kunne parret tjene mere med to normale lønjob, men i deres verden skal alt ikke gøres op i penge, og Poul Nielsen beskriver det som et væsentligt afkast, når han modtager en mail med ros fra en Michelin-kok som Christian Puglisi, der be- tegner det fynske kød som Danmarks bedste svinekød. Set i dette lys mener den fynske økolog, at 1300 kr. for et kg skinke er en fair pris. - Men hvis dem, jeg sælger til, ikke kan leve af det, er det en kortsigtet forretning, så prisen er noget, vi snakker om, men tænk lige på, hvad folk betaler for en pose Matadormix med 100 g, siger Poul Jensen. Han mener, at der er en tendens til at favo- risere landets største landbrug og efterlyser bedre støttemuligheder for landets små innovative fødevareproducenter. - Jeg tror, der er mange flere, der kunne gøre som os, og det vil gøre mig pavestolt. Men jeg gider ikke at være med til at starte flere store godser op, som får masser af støtte fra Realdania. De unge mennesker, som måske kunne købe en lille ejendom som vores, og kan få en forretning ud af det, hvis de arbejder hårdt, har slet ikke de samme støttemulighe- der. - Det ville skabe så meget udvikling, og det ville give en opblomstring af nye og mere bæredygtige produkter, hvis myndighederne laver mere kontrol og tjekker, at produkterne lever op til dét, producenterne skriver på deres hjemmesider, siger landmanden bag HindsholmGrisen. FORTÆL, HVAD DU GØR! Han mener, at der er tale om vildledende markedsføring, hvis kunder eksempelvis får det indtryk, at frilandsgrisen eller almindelige økologiske grise går ude hele livet. - Der er ikke noget galt i, at en gris bliver opfedet i en stald, men man skal bare fortælle det til kunderne. Det handler om helt ærligt og oprigtigt at fortælle, hvad man gør. Der er så mange koncepter derude, hvor forbrugerne ikke har en jordiske chance for at gennem- skue, om tingene er, hvad de giver sig ud for, siger Poul Nielsen. MERE KONTROL ER EN FORDEL Poul Nielsen fra HindsholmGrisen efterlyser mere kontrol med dagligvare-handlens mange grønne velfærds-koncepter. Poul Nielsen har arbejdet meget med avlsarbejde for at skabe en særlig stamme af grise med den helt rigtige fedtmarmorering. Foto: Jakob Brandt
21TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER DIREKTE SALG TIL RESTAURANTER Mel, grøntsager og kød fra højt specialiserede økologiske landbrug finder i voksende om- fang vej til danske specialbutikker, kantiner og restauranter, som ofte er villige til at betale ekstra for unikke kvalitetsprodukter med den helt rigtige historie. Men ifølge Torben Blok fra Økologisk Lands- forening er det sjældent nogen nem genvej til en bedre afregning at blive leverandør til nogle af landets mest ambitiøse kokke og bagere. - Restauranterne efterlyser typisk høj kuli- narisk kvalitet og mangfoldighed, og hvis du vil levere til denne målgruppe, skal du vide, hvad du vil, og du er nødt til at tilbyde noget unikt, siger Torben Blok. Mange køkkener har individuelle ønsker om at modtage varer, som de ikke kan finde hos deres normale grossist. Det kan være gri- sekød med en speciel fedtmarmorering eller friskmalet mel af specielle kornsorter. Andre efterspørger bær og grøntsager i en kvalitet, som er højere end detailhandlens meget standardiserede krav. DU SKAL TRO PÅ DINE PRODUKTER - Det kan tage to-tre år at opbygge et godt samarbejde, som er til gavn for begge parter, og det kræver normalt en pæn portion dedi- kation og tålmodighed at blive fast leverandør til den type kunder, siger Torben Blok. Gennem årene har han arbejdet sammen med et bredt udsnit af landets professionelle køkkener i mange forskellige sammenhænge, og hans erfaringer viser, at kokkene stiller sto- re krav til både kvalitet og leveringssikkerhed, når de prioriterer at afsætte ekstra tid til at handle direkte med primærproducenterne. - Hvis du vil på menukortet, er det nød- vendigt at gå målrettet til værks og fokusere skarpt på værdien i dine produkter, så kun- derne kan se, hvad de får ekstra, når de køber varer fra dit landbrug, siger Torben Blok. Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening HAR DU VERDENS BEDSTE PRODUKT, SÅ FORTÆL DET Så i stedet for at pakke bilen med alt godt fra gården og begynder at banke på tilfældige køkkendøre, er du nødt til at lægge en klar strategi, som bygger på nogle enkle spørgsmål: - Hvad er det, du vil sælge? - Hvem vil du sælge det til? - Hvorfor skal de købe netop dine produk- ter? Det handler om at finde værdierne i sine produkter. Hvis du selv tror på dine produkter, kan du også få andre med på rejsen, siger Torben Blok. INVITER KOKKENE UD PÅ GÅRDEN - For at få succes, skal du forstå markedet rigtigt. Det handler bl.a. om at forventningsaf- stemme. Du skal tage kunderne alvorligt. Hvis du vil levere til en kantinekæde, er det en god ide at besøge en af kantinerne og få indtryk af de daglige rutiner og se, hvordan de arbejder med råvarerne. På den måde kan du opbygge tætte relatio- ner til dine kunder. - Som producent har du selv ansvar for at lære kunderne at kende og finde ud af, hvilke kvaliteter og mængder de har behov for. Find de ti køkkener, du vil handle med, og prioriter at bruge nogen tid på at lære dem at kende, siger Torben Blok. Han opfordrer økologerne til at arbejde på at blive bedste venner med deres kunder. - Inviter kokkene ud på gården og lad dem se dine produkter, lyder et af hans råd. TAG KUNDEN ALVORLIGT Ifølge Torben Blok vokser markedet for direkte handel mellem primærproducenter og restauranter, og han ser et stort potentiale for de producenter, som forstår at positionere sig rigtigt i markedet. - Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den. Hvis du har Danmarks bedste produkt, så fortæl det. DU ER NØDT TIL AT GØRE OP MED DIG SELV, HVAD DER ER DIN HISTORIE, OG HVORDAN DINE KUNDER KAN FORMIDLE DEN. HVIS DU HAR DANMARKS BEDSTE PRODUKT, SÅ FORTÆL DET. Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kun- derne kan formidle den Tips fra Økologisk Landsforenimg
- Jeg skal sende så meget mel som aldrig før, siger kornentusiasten Per Grupe på en lidt for travl formiddag i august. - Hele mit mellager bliver støvsuget, men det er også det, der er meningen, så jeg kan ikke tillade mig at klage, siger den sjællandske økolog, som har investeret 3,5 mio. kr. i at indrette eget gårdmølleri. Siden han tilbage i 1970’erne begyndte at dyrke økologisk korn, har han haft en drøm om at etablere sit eget gårdmølleri. Drømmen blev først realiseret for tre år siden, da den nu 65-årige kornavler etablerede Kornbymølle hjemme på Mørdrupgård. Her producerer han efter ordre, så melet altid er friskmalet, og han glæder sig over at levere noget af landets bedste brødmel til en stribe københavnske hipsterbagerier, som ved, at kvalitet koster ekstra. - Vi laver et mel, der bager godt og smager godt. Det er kernen i det, vi gør, siger Per Grupe. VI HJÆLPER HINANDEN Årene som møller har dog lært ham, at det ikke er nok at have et godt produkt. - Du skal også have styr på markedsføring, salg og distribution, og du skal hele tiden tænke på, hvem der er dine kunder, og hvad de gerne vil have. Derfor er det vigtigt, at jeg har en tæt dialog med bagerierne, siger Per Grupe. Han inviterer jævnligt kunderne på markvandringer og en faglig snak i mølleriet. - Så ved de, hvad vi går og laver, og nye potentielle kunder får en sæk mel med hjem. Det er den bedste måde at gøre det på, siger Per Grupe, som ikke oplever den store konkur- rence. Tværtimod. - Der er et fortrolighedsrum mellem de fle- ste små møllerier. Vi snakker sammen og hjæl- per hinanden, og så længe vi kun konkurrerer på kvaliteten, har jeg det fint med det. HÅRD KRITIK AF INDUSTRIMØLLERNE ’Brødets Befrielsesfront’ står der trykt hen over brystet på den sjællandske korn-entu- siasts arbejdstrøje. HIPSTERBAGERIERNE GÅR EFTER GRUPES GÅRDMEL Med etablering af eget mølleri forfølger Per Grupe en ambition om at male korn til mel, som har den optimale balance mellem smag og bageegenskaber. Som led i et målrettet forædlingsprogram dyrker Per Grupe flere end 60 forskellige kornsorter, og han tester løbende bagekvaliteten i sin egen ovn. Foto: Jakob Brandt
23TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER DIREKTE SALG TIL BAGERIER Efter hans vurdering producerer de store indu- strimøllerier mel, som ikke smager af særligt meget, og i hans gårdmølleri er stor volumen og billigere og ensartede varer ikke de vigtigste pejlemærker. - For mig er bagekvaliteten i melet vigtigere end høje høstudbytter. Det er min ambition at lave noget af landets bedste mel, og på basis af de begejstrede tilbagemeldinger fra vores kunder tror jeg, at vi er tæt på, siger Per Grupe. Han beskriver det som en stor tilfredsstil- lelse at have snor i hele processen, fra kornet kommer i jorden, til det færdige mel bliver leveret til bagerierne. DET KRÆVER MANGE FAGLIGHEDER Melsalget vokser år for år, men Per Grupe er stadig på udkig efter flere kunder. - Vi vil gerne vokse lidt og håber at udvide sortimentet, men vi har ikke voldsom volu- mensyge. Økonomien ser ok ud, men der er plads til forbedringer, og vi bruger stadig for megen tid i produktionen, siger den autodi- dakte møller, som tror på, at der er plads til flere små møllerier rundt om i landet. - Men før du investerer i en stenkværn, skal du være klar over, at det kræver mange fagligheder og en pæn portion tålmodighed at løbe et gårdmølleri i gang. Derfor er det også vigtigt, at du kun sætter dig i udgifter, som du kan håndtere. Den udfordring har Per Grupe selv tacklet ved ikke at binde en masse penge i jord og mursten. Han har råderet over Mørdrupgård og samlet 110 ha jord via to forpagtningsaftaler. FANTASTISK AT BAGE AF EGET MEL Selve mølleriet ejer han selv, og som inkarne- ret surbrødsbager beskriver han det som en fantastisk følelse at bage brød af sit eget mel. På den måde tester han løbende bageevnen i melet. - At dyrke sit eget korn og have sin egen mølle giver mulighed for at være helt tæt på produktionen og produkterne, siger Per Grupe. Men han har hele tiden vidst, at Kornby- mølle aldrig kan konkurrere på prisen med industrimøllernes ’standardiserede væg-til- væg mel’. - De store valsemøller er gode til at produ- cerer store mængder af ensartet og billigt mel, men deres almindelige hvide mel smager ikke af en skid. Godt brød skal have en egensmag, og godt mel skal have en god balance mellem smag og hæveevne, siger den sjællandske økolog. BRØDBRANCHEN ER KONSERVATIV - Der er en stor konservatisme i branchen. Den er ikke vant til, at mel har sit eget smagsu- nivers, og vores rolle er i virkeligheden at udfordre kategorien, siger Per Grupe. Det fik han bekræftet, da han for år tilbage bankede på døren hos de store møllerier for at afsætte sit brødkorn og måtte sande, at de gik mere op i bundlinjen end i gamle kornsorter. De var kun interesseret i et samarbejde, hvis råvarerne var billige. - Det er derfor, at megen udvikling sker hos de små producenter. Det er de store mølle- rier glade for, for så slipper de for at brænde fingrene. Får de små innovative møller succes, kommer de store og tager over. GRUPE GÅR SIN EGEN VEJ Per Grupe malede sit første mel på en lille kværn i et hjørne af laden på Birkegården i slutningen af 1970’erne. Melet blev solgt til Sunshine Bakery på Christiania. Siden bragte hans passion for gamle kornsorter ham til Sverige, hvor han blev imponeret over vår- hvedesorter, som gik ham til midt på brystet, mens han selv gik og rodede med korn i knæhøjde hjemme i Danmark. - I Sverige fik jeg øjnene op for, at der er et stort potentiale i de gamle kornsorter, og jeg fik kontakt til et lille svensk mølleri, som hav- de en sindssygt dygtig møller. Der mødte jeg en faglighed, som jeg slet ikke kendte, siger Per Grupe, som de kommende år fik malet sit mel på den anden side af Øresund. Per Grupe fik samtidig en aftale om at leve- re mel til Coops centrallager, og gradvist lærte han, hvordan prismekanismerne fungerer i dansk detailhandel. Men da Coop kun aftog små mængder, var samarbejdet sårbart, og da møllen ikke var klar til at investere i en dyr pakkemaskine, som var nødvendig for at øge melsortimentet, røg Per Grupes mel ud af Coop. - Som ene mand kendte jeg udmærket min begrænsning, og Coop mente ikke, at jeg var i stand til at skabe nok hype om mit mel, siger Per Grupe. MEYER GENÅBNEDE DØREN En måned senere mødte han op hos Coop sam- men med kokken og madentreprenøren Claus Meyer. De to dannede i 2011 en fælles virksom- hed og skabte melserien Grupe&Meyers. - Meyer kunne skabe den hype, som jeg ikke kunne, og så stod døren igen på vid gab til Coop, siger Per Grupe, som fik ansvaret for at sikre korn til melserien, som nåede at leve i nogle år, indtil Meyer og Grupe stoppede samarbejdet, da en kapitalfond i 2015 opkøbte og fusionerede Meyer og Løgismose og skabte Løgismose-Meyers-koncernen. - Jeg lærte meget af Meyer, men jeg opdage- de også, at det er svært at være en lille fisk i et stort akvarium, og jeg blev en del af et cirkus, som jeg ikke havde lyst til at være en del af, siger Per Grupe og fortsætter: - Jeg er stadig en lille fisk i stort akvarium, men nu har jeg min bevægelsesfrihed til at gøre, hvad jeg vil. MIT MEL SKAL SMAGE GODT OG BAGE GODT. PER GRUPE, MØRDRUPGÅRD Per Grupe har samlet investeret 3,5 mio. kr. i Kornbymølle, som er indrettet i to 60 fods containere på Mør- drupgård ved Lynge i Nordsjælland, med en stenkværn på øverste etage og et valseværk samt pakkema- skine i stueetagen, hvor han producerer mel i flere formalingsgrader.
DRIVHUSET VAR FORUD FOR SIN TID Det er snart 25 år siden, Eva Bjerrum droppede sit faste job og indrettede et vegetariske produktionskøkken for at lave frosne færdigretter og invitere til fredagsmiddage i Drivhuset. Eva Bjerrum laver udelukkende vegetarisk mad, og når hun producerer færdigretter eller mad til middagsarrangementer i gårdens café, får hun brugt nogle af de små og skæve grøntsager, som hun ikke kan bruge i gårdens grøntsagskasser. Foto: Jakob Brandt
25TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Mikrolandbruget Drivhuset omfatter 3,5 ha, som blev omlagt til økologi i 1981. Det lille frilandsgartneri ligger midt mellem Gedsted og Års for enden af en lang markvej med udsigt til Lovns Bredning i Limfjorden – langt fra større byer. Havde de tre daværende ejere af land- brugskollektivet dengang spurgt den lokale landbrugsrådgiver, om landsbyen Vesterbølle var det ideelle sted at etablere et økologisk landbrug med direkte salg og produktion af økologiske færdigretter og festmad, havde svaret uden tvivl været et rungende nej. Men det svar var formentlig prellet af på Eva Bjerrum. Hun var først i 20’erne og lige hoppet med på den spirende vegetarbølge, da hun i 1982 købte en af de tre andele i gården for 10.000 kr. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at et atrazinfund i en jysk vandboring senere sikrede ekstra medvind for Drivhuset, som i dag også danner rammen om et buddhistisk center, hvor Eva Bjerrum flere gange årligt er vært for kurser, som løber over flere dage. BEGYNDTE MED VARETURE Købet finansierede hun via et deltidsarbejde som køkkenleder på en kommunal instituti- on i Ålestrup, mens hun på hjemmefronten arbejdede videre med at opbyggede en virk- somhed, som var specialiseret i at producere vegetarisk mad. - Jeg laver al mad fra bunden og bager brød af mel, jeg selv kværner, siger Eva Bjerrum. Ingen i kollektivet havde landmandsbag- grund, og hun er ikke i tvivl om, at mange af de lokale beboere tvivlede på, om det var muligt at skabe en bæredygtig drift på den forfaldne ejendom, hvor radiatorerne var frostsprængte og brønden tørlagt. - I første omgang var det bare meningen, at vi ville være selvforsynende med grøntsager, men vi producerede så meget, at vi begyndte at køre lokale vareture. KOLLEKTIVET BLEV OPLØST Omsætningen voksede år for år i takt med, at flere fik kendskab til Drivhuset, men Eva Bjer- rum lægge ikke skjul på, at hun altid har været et nøjsomt menneske, som ikke tillægger materielle ting særlig høj værdi. - Vi åbnede en gårdbutik, næsten inden be- grebet var opfundet. Her solgte vi vores egne grøntsager og mel, som vi malede af korn fra Aurion, siger Eva Bjerrum. Drivhuset leverede desuden grøntsager til kollektiver i både Randers og Aarhus, hvor man på det tidspunkt ikke kunne finde økologiske fødevarer i de gængse dagligvare- butikker, forklarer Eva Bjerrum, som overtog hele ejendommen, da kollektivet blev opløst midt i 80’erne. LAVEDE KØKKEN OG SAGDE OP 1994 blev et skelsættende år for Drivhuset, hvor Eva Bjerrum etablerede et produktions- køkken og sagde sit faste job op for at få tid til at producere de vegetariske færdigretter, som i dag bidrager med den væsentligste del af Drivhusets omsætning, mens produktion af festmad er blevet et andet vigtigt ben. - Jeg havde lidt ondt i maven, da jeg sagde mit job op, men det blev mit held, at myndig- hederne samme år fandt atrazin i en vandbo- ring ved Ejstrupholm. Det gav mig og økologi- en en masse omtale, siger Eva Bjerrum. I den periode tog hun selv rundt og holdt RAV AAGES PRISEN I september modtog Eva Bjerrum Rav Aage Prisen, som er indstiftet af Thise Mejeri som en hyldest til Danmarks første miljøaktivist Aage Hansen også kendt som Rav Aage. Ene mand tog han kam- pen op mod forureningen fra kemi-virk- somheden Cheminova. Eva Bjerrum fik prisen for på engage- ret, vedholdende og troværdig vis at have arbejdet for økologien i over 30 år. - Det er lidt stort. Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med, siger Eva Bjerrum, som var blandt Thises første kunder, da hun i 1988 begyndte at sælge mejerivarer fra sin bod på Torvet i Skive. For hvert solgt kilo Thyborøn Rav-ost Thise sælger, går der en krone til Rav Aage Prisen, som uddeles hvert femte år. DET BETYDER MERE FOR MIG AT LAVE NOGET, SOM JEG BRÆNDER FOR, OG NÅR MAN FÅR POSITIV RESPONS FRA GÆSTERNE, GIVER DET ENERGI TIL AT FORTSÆTTE. EVA BJERRUM, DRIVHUSET I løbet af året danner Drivhuset rammen om flere kortere og længere kurser, hvor gæsterne får fuld forplejning. Foto: Jakob Brandt
27TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER foredrag om fordelene ved økologisk landbrug og hun sørgede altid for at have smagsprøver med fra Drivhuset. JEG STYRER EFTER INTUITION - Det har altid været vores princip at være gældfri, men da jeg etablerede køkkenet, måt- te jeg låne 225.000 kr., siger Eva Bjerrum, som i mellemtiden var blevet gift med Claus Her- mansen, som flyttede ind på gården i 1992. I dag sidder han bag rattet på Drivhusets to ugentlige vareture. - Men maden er mit projekt, siger Eva Bjerrum, som har indrettet en café/restaurant i gårdens gamle tomatdrivhus, der er bygget sammen med den bygning, som også rummer køkken og gårdbutik. Hun har aldrig haft en forretningsplan, men har stolet på sin intuition – både når det gælder produktionen af frugt og grønt og udviklingen af virksomheden. - Noget gik godt, andet gik mindre godt, siger Eva Bjerrum. Siden 2006 har hun inviteret til fredagscafé på udvalgte fredage. Det blev et af de gode initiativer, og man skal være hurtigt ude, hvis man vil have en plads i Drivhuset. - Der er som regel udsolgt, så det er en god ide at reservere bord. Det samme gælder for bestilling af festmad. PASSER IKKE IND I KASSERNE Eva Bjerrum kan heller ikke længere følge med, når det gælder levering af festmad. - Jeg kan ikke lide at skuffe folk, men jeg kan ikke nå det hele, så jeg siger nej til mange selskaber. Her på lørdag skal jeg lave mad til et bryllup med 65 gæster med en kuvertpris på 225 kr. Det bruger jeg to dage på. Markedsføring er derimod ikke noget, hun bruger mange kræfter på, da de fleste gæster finder vej af sig selv, og Eva Bjerrum vil heller ikke bruge tid på den ret omfattende dokumentation, som er nødvendig for at få det økologiske spisemærke i guld i en alsidig virksomhed som Drivhuset. - Det betyder, at jeg ikke er optaget på den officielle liste over økologiske restauranter, men det gør ikke så meget, for jeg har kunder nok, griner hun. PENGE ER IKKE ALT - Hvis man ville, tror jeg sagtens, man kunne lave større overskud, end jeg gør, og jeg har lige haft besøg af et økologisk landmandspar, som tænker på at lave noget lignende på deres gård i Vestjylland, siger den jyske mad- håndværker, for hvem det ikke er et mål i sig selv at tjene mest muligt. - Det betyder mere for mig at lave noget, som jeg brænder for, og når man får positiv respons fra gæsterne, giver det energi til at fortsætte. Det er især dejligt, når ældre gæster kommer og siger, at de slet ikke savner kødet. Så trods arbejdsuger, som sniger sig op på 60-70 timer, har Eva Bjerrum ingen aktuelle planer om at gå på pension. - Lige så længe jeg kan gå på mine ben, vil der være en eller anden form for produktion her på gården. FREDAGSCAFÉ OG LØRDAGSBRUNCH Drivhuset tilbyder to faste typer arrange- menter: »» Fredagscafé: Typisk en buffet med 5-7 vegetarretter, som er inspireret af gårdens og årstidens grønsager. Pris: 175 kr. »» Lørdagsbrunch: Åbner kl. 11 og tilbyder en varieret menu for 125 kr. LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Det er landbrugseleven Kate Andersen, som styrer Drivhusets frilandsgartneri, som sikrer friske grøntsager til buffeten. Foto: Jakob Brandt
DET ER VIGTIGT AT SÆTTE DET RIGTIGE HOLD Det tog tre år, før Stengårdens økologiske gårdcafé fik enderne til at nå sammen. Fællesmiddage, brunch og syltedage, hvor gæsterne selv er med til at høste og forarbej- de de økologiske råvarer, er nogle af de mere populære initiativer, som har lokket flere kunder til den gårdcafé, som Stengården ved Bregnerød åbnede for tre år siden. - Da vi åbnede caféen, sagde folk, at der ville gå tre år, før vi begynder at tjene penge. Det kommer til at passe meget godt. Som det kører i dag, er vi tæt på at gå i 0 – så mangler der bare vækst i salget, så vi også kan få betalt vores investering hjem, siger Elisabeth Ras- mussen, som driver Stengården sammen med Jens Otto Rasmussen. De kan glæde sig over, at gæsterne generelt er begejstrede, og caféen ligger med fem stjer- ner i stort set alle anmeldelserne på nettet. MINDRE MADSPILD Mange landmænd har gennem årene flirtet med tanken om at etablere restaurant- eller cafédrift på gården - typisk som supplement til et direkte salg af gårdens egne produkter, og erfaringerne fra Stengården viser, at der er flere synergieffekter ved at åbne et spisested. Mindre madspild er en af dem, da caféen kan udnytte usolgte varer fra gårdbutikken og høstede frugter og grøntsager, som ikke er egnede til at sælge i gårdbutikken. - Men man skal huske at tage højde for, at det tager længere tid at forarbejde små og skæve grøntsager, siger Elisabeth Rasmussen. Et spisested giver desuden gården et nyt ansigt og nogle fangarme, som rækker ud efter nye kundegrupper, som på denne måde opdager gårdbutikken. NATURLIGT NÆSTE SKRIDT Stengårdens café er indrettet i den ene ende af en længe, som tidligere husede et korn- lager, og som de seneste ti år har dannet rammen om Stengårdens velassorterede og velbesøgte gårdbutik, som Elisabeth og Jens Otto Rasmussen åbnede i 2008. For dem var det et ret naturligt næste skridt at etablere en café, og de fortæller, at det er en god oplevelse at kunne tilbyde kunderne friskbagt brød, kager og kaffe, når de besøger gården. Ud over udgifterne til forbrug opgør Sten- gården de årlige udgifter ved at drive caféen til et par mio. kr. Halvdelen til løn og den anden halvdel til råvarer, inventar, udstyr, varme, vand, vedligeholdelse osv. VI BYGGEDE DET HELE SELV Arbejdet med indretningen af café og tilhøren- de mødelokale på 1. sal har Stengården selv stået for, men det krævede flere inspirations- ture til andre gårdcaféer, før café-planerne var omsat til en brugbar arbejdstegning. - Min mand er multikunstner. Det skal man være, når man laver et projekt som dette, hvor vi selv laver alt det praktiske arbejde, siger Elisabeth Rasmussen. Det tog cirka et år at indrettet den nye café-afdeling, og udgifterne blev finansieret over driften. - Det har hele tiden været vores tanke, at køkkenet skulle indrettes, så det kunne bruges i mange forskellige sammenhænge, og derfor er det blevet meget åbent - måske lidt for åbent, funderer Elisabeth Rasmussen. Uanset hvor gæsterne sidder i caféen, kan de følge med i, hvad der sker i køkkenregioner- ne, men hun har fortrudt, at de ikke indrettede en afskærmet afdeling til opvaskemaskinen og blenderen, som begge laver en del støj. SÆT DET RIGTIGE HOLD Da rammerne stod færdige, begyndte en ny fase. Nu skulle der kaffe i kopperne og brød i ovnen, og det kræver andre kompetencer og flere hænder end at drive landbrug og gård- butik, og den samlede medarbejderstab er vokset til ti årsværk, hvoraf de tre er allokeret til driften af caféen. Arbejdet er fordelt på to faste medarbejdere og en flok deltidsansatte medhjælpere, og ejerne af Stengården har erfaret, at det er helt afgørende at sætte ’det rigtige hold’, når man skal drive en gårdcafé. - Vi opdagede, at arbejdsomfanget ved Ifølge cafébestyrer Louise Hansen (t.v.) og Elisabeth Rasmussen er der flere synergier mellem Stengårdens café og gårdbutik. Foto: Jakob Brandt
29TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER at drive en café er væsentligt større, end vi havde regnet med, og der går megen tid med planlægning af menuer og personalets vagt- planer, siger Elisabeth Rasmussen, som svarer prompte på spørgsmålet om, hvad der er den største udfordring: - Det har været at ansætte det rigtige personale. Det er vanskeligt at udvikle caféen, hvis ikke personalet har hele hjertet med i det, siger Elisabeth Rasmussen. BRUNCH TRAK GÆSTER TIL GÅRDEN - Da vi åbnede, troede vi, at caféen hurtigt ville komme op at køre, fordi gårdbutikkens mange kunder ville opdage den. Men helt så let gik det ikke, men der kom mere liv ved cafébordene, da Stengården be- gyndte at annoncere om brunch i weekenden. - Det åbnede øjnene hos nogle mennesker, som ikke i forvejen vidste, at vi også drev en butik, siger Elisabeth Rasmussen, der som medlem af Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg har luftet tanken om at etablere en erfa-gruppe for økologer, der driver café eller restaurant. Hun beskriver diverse arrangementer som et godt og nødvendigt trækplaster, og på de hverdage, hvor caféen ikke holder åbent, bliver den bl.a. lejet ud til forskellige firmaar- rangementer. DU KAN IKKE NÅ DET HELE Elisabeth Rasmussen står aldrig selv bag disken. Hun prioriterer at bruge sine kræfter andre steder på gården, hvor der aldrig mang- ler arbejdsopgaver. - Jeg brænder for landbruget kombineret med formidling, og når man har en virksom- hed som vores, er man nødt til at tænke over, hvor mange steder man selv kan nå at være. Derfor er hun glad for, at hun efter en del udskiftninger i personalet her i caféens tredje leveår i skikkelse Louise Hansen har fundet en cafébestyrer, som både brænder for økologien og har det nødvendige drive, som skal til for at arrangere fællesspisninger, brunch og andre tiltag, som bidrager til at gøre caféen mere attraktiv. VI SNAKKER MEGET MAD MED GÆSTERNE - Det er mega hyggeligt, og gæsterne bliver tit hængende længe både til fællesmiddage og STENGÅRDEN Landbruget »» 110 ha markdrift »» 30 ha afgræsning »» 22 ammekøer »» 3.000 høns Mødelokale og rundvisning Stengårdens lyse mødelokalet på 1. sal over caféen har plads til ca. 40 personer, og det er velegnet til firmamøder og teambuildingforløb. Mødepakke med fuld økologisk forplejning fra kl. 8 til 17 koster 400-450 kr. pr. person. En fælles rundvisning på gården kan være et tiltrængt afbræk i en mødedag. Turen tager ca. en time og koster 1000 kr. brunch, siger Louise Hansen, som er professi- onsbachelor i ernæring og sundhed. - Bare i løbet af det år, hvor jeg har været her, er salget vokset meget, siger Louise Hansen, mens hun og en medarbejder er i færd med at klargøre caféen, som torsdag og fredag åbner kl. 12, mens der allerede er kaffe på kanden kl. 10 i weekenden. Når hun serverer brunch i weekenden, bliver maden serveret på delefade. - Det betyder, at gæsterne kommer til at snakke med hinanden om maden, som mest består af råvarer her fra gården, siger Louise Hansen, som især ser frem til de dage, hvor der er fællesarrangementer i caféen, da de trækker mange madglade gæster til gården og skaber ekstra liv. - Det er de bedste arbejdsdage, hvor vi snakker rigtig meget om mad med gæsterne. LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Cafébestyrer Louise Hansen oplever, at små og store events er effektive til at trække gæster til Stengådens café. Foto: Jakob Worm Bisfort
For en lille primærproducent med direkte salg er det ofte vanskeligt at finde både tid i hver- dagen og luft i budgettet til større markedsfø- ringsaktiviteter. Den udfordring har Kousgaard-familien, som driver Varde Ådal Lam, fundet sin egen løsning på. Gennem en håndfuld år har gården i forbin- delse med den årlige Vadehavs Lammefestival arrangeret en økologisk gourmetmiddag ude på de engarealer, hvor gårdens lam æder sig tykke og fede, inden de ender på gårdens lille slagteri. Dette initiativ har givet gården masser af omtale. - Vi inviterer også lokale kokke ud på går- den, hvor de kan se, hvor dyrene er opvokset og være med til at slagte dem. Det giver dem en god forståelse for, hvorfor det er vigtigt for os at få solgt hele dyret, siger Torben Kous- gaard, som driver Varde Ådal Lam sammen med hustruen Eva Kousgaard og med god hjælp fra deres tre sønner. Men der er er ingen penge i kassen, før kødet er solgt, og familien er god til at skabe opmærksomhed om gårdens økologiske pro- dukter, som både omfatter grise, lam, kaniner, æg samt en mindre grøntsagsproduktion. - Jeg vil hellere lave noget, som folk synes er sjovt og snakker om med naboen, end lave ren annoncering. Det handler om at uddan- ne små nye ambassadører for gården, siger Torben Kousgaard. VI SKABER EN SÆRLIG STEMNING - Det er svært at sige noget generelt om, hvad der skal til for at tiltrække folk, men jeg tror, at det er vigtigt at skille sig ud og tilbyde noget, som folk ikke lige kan opleve andre steder her i området, siger Torben Kousgaard. MIDDAGE I ENGEN SÆTTER LAM PÅ LANDKORTET For Varde Ådal Lam har gourmetmiddage i det fri og den årlige høst- fest i stalden udviklet sig til en effektiv markedsføring af gårdens mange produkter. Helgafoto.dk
31TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER TJEN PENGE PÅ ENKELTSTÅENDE EVENTS Middagene i de natursmukke omgivel- ser bliver hvert år omtalt – både lokalt og i professionelle og sociale medierne, som når langt ud over kommunegrænsen. Så selv om der er en del praktiske udfordringer forbundet med middagene, overstiger reklameværdien langt arbejdet med at få styr på borde, stole og køkkenudstyr m.m. - Det handler om at skabe en god historie omkring vores produkter, og det giver en helt særlig stemning at spise ude i naturen, hvor dyrene lever, siger Eva Kousgaard. DER ER RIFT OM PLADSERNE Parret betegner de to faste årlige events som ren markedsføring, men kunderne er vilde med det, og gårdens middagsevents er blevet så populære, at de normalt er udsolgt kort tid efter, de bliver lanceret på de sociale medier. - De første fem år stod kokkene fra Henne Kirkeby Kro for menuen. De har i forvejen vores lam på menukortet, men i år lavede vi et ’kokketræf’, som også omfattede en håndfuld kokke fra andre lokale restauranter, siger Eva Kousgaard. I spidsen for den udendørs middag står kok- ken Thomas Rode. Han stod tidligere i spidsen for restaurant Kong Hans. SEKS RETTER OG HJEM PÅ TRAKTOR På engen i Varde er Tomas Rode hovedarki- tekten bag en seks retters menu for gæsterne. Han laver selv en ret med grøn ærtekoldskål, salat med asparges, citron og mynte og steg- te, sprængte lammebrisler, og som altid er det en flok meget tilfredse gæster, som efter fire timer ved bordet kravler op på ladet af den kreaturvogn, som tidligt på aftenen bragte dem ud på engen. Nu kører de mætte hjem og har fået en spændende oplevelse i en unik kulisse med direkte udsyn til naturen og de professionelle kokkes arbejde med de økologiske råvarer. Ifølge Eva og Torben Kousgaard er det en effektiv måde at skabe nye ambassadører på – både for gården og dens produkter. - Via de sociale medier kan vi se, at vi når ud til op mod 10.000 mennesker, og når jeg leverer varer til restauranterne i København, så kender kokkene os allerede, siger Torben Kousgaard. KOKKENE ARBEJDER GRATIS Thomas Rode tillægger det stor værdi at tilbe- rede og servere maden i de omgivelser, hvor dyrene har haft mulighed for at leve et godt liv med høj dyrevelfærd, og både han og de øvrige kokke arbejder gratis og får kun dækket udgifterne til råvarer. - Jeg synes, at det er sindssygt vigtigt at gøre opmærksom på og hjælpe de menne- sker, som har valgt at gøre tingene på den rigtige måde, siger han til TV Syd, som lavede et indslag fra eventet, der gennem årene er blevet dækket på mange medieplatforme og af landets madbloggere, som sammen med gårdens egen indsats på de sociale medier er med til at sætte Varde Ådal Lam på landkortet. Familien forsøger at fastholde interessen for Varde Ådal Lam ved at arrangere mar- kedsdage op til jul, og op til påske inviterer de kunderne til at opleve livet på gården. For at få det optimale ud af gårdens events, har Kousgaard-familien allieret sig med amatørfotografen Helga Lauridsen, som gratis tager billeder fra gårdens arrangementer. På denne måde er Varde Ådal Lam altid leve- ringsdygtig i billeder til pressen. GRATIS OMTALE: Helt præcis fem minutter og 20 sekunder. Så meget eksponering fik Varde Ådal Lam på TV Syd i forbindelse med et ind- slag fra stationens dækning af Sønderjyllands årlige Vadehavs Lammefestival. TV Syd producerede en reportage fra et arrangement på gården, hvor 50 mennesker havde betalt 750 kroner for at deltage i en gourmetmiddag, som blev tilberedt og serve- ret af en håndfuld kokke fra lokale restauran- ter anført af den kendte københavnske kok Thomas Rode. Den type eksponering kan få stor betydning for producenten, og det handler både om den TV GÅR EFTER DEN GODE BILLEDHISTORIE rigtige timing og en pæn portion held at få omtalt sine events i medierne, og ifølge Camil- la Rozenfeld, redaktionsleder på TV Syd, er det umuligt at give en fast opskrift på, hvordan man kan lokke et tv-hold ud til en lokal event. - Vi går altid efter den gode reportage med gode billedmuligheder, men det er også vigtigt, at historien giver seerne noget viden, som de ikke havde i forvejen. Der skal være et pay-off, siger hun. Hos TV Syd er det desuden et vigtigt kriterie, at der er tale om et event, som alle mennesker har mulighed for at deltage i. - Vi dækker mange forskellige ting, og vi vægter det regionale højt, men vi vurderer alle de reportageforslag, vi får, siger Camilla Rozenfeld. Hun lægger dog ikke skjul på, at netop ind- slag af den lidt blødere type ofte bliver valgt fra først, hvis der indtræffer mere væsentlige hændelser i stationens dækningsområde i lø- bet af dagen. Så med mindre man betaler for et decideret reklameindslag, er der ingen ga- ranti for at få sine budskaber ud til tv-seerne. En ’startpakke’ med 31 visninger af et 20 sekunder langt reklameindslag koster på TV Syd 74.000 kroner plus udgifter til at produce- re reklamen. Hver sommer danner Varde Ådal Lams flade enge rammen om en udendørs gourmetmiddag, hvor lokale kokke producerer og serverer en unik menu, som primært er lavet af råvarer fra gården. Helgafoto.dk Høstfest hos Varde Ådal Lam 2018. Helgafoto.dk
Sofari er et årligt tilbagevendende arrange- ment sidste søndag i maj. Det er dagen, hvor de økologiske svineproducenter åbner gården og giver forbrugerne mulighed for at se og opleve det økologiske griseliv. På den måde får de mere at vide om, hvad der kendetegner den økologiske produktion af grise, og hvad det er, de får for pengene, når de køber økologiske koteletter. Under 2018-udgaven af Sofari fik 15 økologiske griseproducenter besøg af i alt 7.500 gæster, og selvom arrangementet først og fremmest handler om at formidle viden om livsbetingelserne for de økologiske grise, er dagen samtidig en oplagt mulighed for at skabe kontakt til fremtidige kunder og skabe lidt omsætning på gården. Sofari bliver arrangeret af Foreningen for Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) Gården er en perfekt platform for events, som både kan markedsføre økologien, dit landbrug og dine produkter over for forbrugerne. Det er ikke uden grund, at mange af landets økologer hvert år inviterer forbrugerne til at deltage i diverse events ude på gårdene. - Den type events er med til at bygge bro mellem land og by og skaber en større forstå- else for, hvor fødevarerne kommer fra, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Gennem de seneste syv år har hun stået i spidsen for de landsdækkende events Økodag og Økologisk Høstmarked, og hun oplever, at økologiske landmænd har en helt unik ramme for events, som skal formidle viden om fødevarer. At eventet samtidig er en effektiv genvej til at løfte gårdens salg, er en sidegevinst, som de fleste landmænd kan leve med, og især man- ge mindre og mellemstore landbrug benytter hvert år egne eller landsdækkende events som høstmarkeder og Sofari til at markedsfø- re økologien og gårdens produkter. - Et godt event skal give gæsterne noget at tænke over og tilføre dem ny viden, som bliver præsenteret på en underholdende måde. Det er næsten umuligt at kopiere et event på en gård, som kan give gæsterne en autentisk oplevelse, som de ikke kan få andre steder, siger Birgitte Nygaard. Hun anbefaler færre og mere unikke events frem for små arrangementer hver weekend. DET KRÆVER GOD PLANLÆGNING - Når du inviterer forbrugerne hjem på gården, er det ikke nok bare at sætte et skilt ude ved vejen og åbne din gårdbutik. Et vellykket ar- rangement kræver en god planlægning, og det er desuden megavigtigt, at du har noget på hjerte, som du gerne vil fortælle dine gæster. - Hvordan du skruer det optimale event sammen afhænger helt af dine svar på nogle helt basale spørgsmål: HVAD ER FORMÅLET MED DIT EVENT? Hvor mange ressourcer har du? Hvorfor er det attraktivt for gæsten at besø- ge dit landbrug? Hvad er det for et budskab, gæsterne skal have med fra gården? - Du skal desuden gøre op med dig selv, om du vil lave dit helt eget event, eller du vælge at skyde genvej og koble dig op på lands- dækkende events som Økodag, Økologisk Høstmarked eller Sofari, hvor du får en færdig pakke med materiale, så du kan koncentrere dig mere om indsatserne på gården, siger Birgitte Nygaard. Men det nytter ikke noget at planlægge et fantastisk arrangement ude på gården, hvis du har glemt at markedsføre det, så ingen opdager det. TAG VÆRTSKABET ALVORLIGT - Det gode værtskab går ud på at få alle til at føle sig som dine særligt udvalgte gæster. Hvis du vil have en krog i dine gæster, handler det om at være åben, imødekommende, venlig og serviceminded. Får du alt det til at fungere, kommer dine gæster gerne igen, og de vil med stor sandsynlighed også fortælle andre om den gode oplevelse. Dermed er du godt i gang med at styrke dit omdømme og din forretning, siger Birgitte Nygaard. For at gøre det nemt for gæsterne er det en god ide at lave et program over, hvad der foregår i løbet af dagen, og husk, at du som landmand er den bedste til at formidle værdi- erne bag den økologiske produktionsform. - Folk vil gerne vide noget om, hvordan deres fødevarer bliver produceret, og det må godt være lidt halvnørdet. Mange forbrugere vil gerne høre om sædskifte, kvælstofbinding i jorden og økologernes alternativ til at benytte sprøjtegift, og det er vigtigt, at de har hørt om, hvordan dyrene lever på gården, inden de mø- der spegepølsen i gårdbutikken, siger Birgitte Nygaard, som ikke er i tvivl om, at besøgene på gården også påvirker forbrugernes daglige valg, når de køber ind. Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening ÅBN DIN GÅRD FOR FORBRUGERNE Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den Tips fra Økologisk Landsforenimg
Inspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategier
Inspiration til nye afsætningsstrategier

Recommended

Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienMere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienØkologisk Landsforening
 
Energi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webEnergi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webJacob Ernstved-Rasmussen
 
Råvarengodkendt
RåvarengodkendtRåvarengodkendt
RåvarengodkendtPernille Linde Juul, MBA
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
InspirationskatalogØkologisk Landsforening
 
Madtiltag på årets festival
Madtiltag på årets festivalMadtiltag på årets festival
Madtiltag på årets festivalMore Than Eating | Roskilde Festival
 
20150520Gribskovonline_inkubator
20150520Gribskovonline_inkubator20150520Gribskovonline_inkubator
20150520Gribskovonline_inkubatorMette Ehlers Mikkelsen
 
Få mere økologi i din kommune
Få mere økologi i din kommuneFå mere økologi i din kommune
Få mere økologi i din kommuneØkologisk Landsforening
 
Klimakatalog
KlimakatalogKlimakatalog
KlimakatalogØkologisk Landsforening
 

Recommended

Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienMere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienØkologisk Landsforening
 
Energi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webEnergi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webJacob Ernstved-Rasmussen
 
Råvarengodkendt
RåvarengodkendtRåvarengodkendt
RåvarengodkendtPernille Linde Juul, MBA
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
InspirationskatalogØkologisk Landsforening
 
Madtiltag på årets festival
Madtiltag på årets festivalMadtiltag på årets festival
Madtiltag på årets festivalMore Than Eating | Roskilde Festival
 
20150520Gribskovonline_inkubator
20150520Gribskovonline_inkubator20150520Gribskovonline_inkubator
20150520Gribskovonline_inkubatorMette Ehlers Mikkelsen
 
Få mere økologi i din kommune
Få mere økologi i din kommuneFå mere økologi i din kommune
Få mere økologi i din kommuneØkologisk Landsforening
 
Klimakatalog
KlimakatalogKlimakatalog
KlimakatalogØkologisk Landsforening
 
150904 fodevarestrategi
150904 fodevarestrategi150904 fodevarestrategi
150904 fodevarestrategiJettieNielsen
 
Understøttende uv malk en ko
Understøttende uv malk en koUnderstøttende uv malk en ko
Understøttende uv malk en koHans-Christian Keller
 
Madtendenser 2015
Madtendenser 2015Madtendenser 2015
Madtendenser 2015Sune Erichsen
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfGoogle
 
DØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageDØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageØkologisk Landsforening
 
Invitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageInvitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageØkologisk Landsforening
 
Next step i økologien
Next step i økologienNext step i økologien
Next step i økologienØkologisk Landsforening
 
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & LandbrugSøren Ejlersen
 
Vores bornholm idekatalog
Vores bornholm idekatalogVores bornholm idekatalog
Vores bornholm idekatalogAnders Wik
 
Vores Bornholm - Idékatalog
Vores Bornholm - IdékatalogVores Bornholm - Idékatalog
Vores Bornholm - IdékatalogAnders Wik
 
Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015
Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015
Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015Normik (Nørgård Mikkelsen)
 
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartoflerDyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartoflerØkologisk Landsforening
 
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderManual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderØkologisk Landsforening
 
Håndbog i økologiske sædskifter
Håndbog i økologiske sædskifterHåndbog i økologiske sædskifter
Håndbog i økologiske sædskifterØkologisk Landsforening
 
Motionsarealer til malkekoer
Motionsarealer til malkekoerMotionsarealer til malkekoer
Motionsarealer til malkekoerØkologisk Landsforening
 
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræ
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræMobile stalde til kvæg, svin og fjerkræ
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræØkologisk Landsforening
 
Økologisk ægproduktion i mobilt hus
Økologisk ægproduktion i mobilt husØkologisk ægproduktion i mobilt hus
Økologisk ægproduktion i mobilt husØkologisk Landsforening
 
Økologisk biogas
Økologisk biogasØkologisk biogas
Økologisk biogasØkologisk Landsforening
 
Bland den rette efterafgrøde
Bland den rette efterafgrødeBland den rette efterafgrøde
Bland den rette efterafgrødeØkologisk Landsforening
 
Stop strukturskader i den økologiske mark
Stop strukturskader i den økologiske markStop strukturskader i den økologiske mark
Stop strukturskader i den økologiske markØkologisk Landsforening
 
Yversundhed og celletal
Yversundhed og celletalYversundhed og celletal
Yversundhed og celletalØkologisk Landsforening
 
Listepriser 2018 for ØRD
Listepriser 2018 for ØRDListepriser 2018 for ØRD
Listepriser 2018 for ØRDØkologisk Landsforening
 

More Related Content

Similar to Inspiration til nye afsætningsstrategier

150904 fodevarestrategi
150904 fodevarestrategi150904 fodevarestrategi
150904 fodevarestrategiJettieNielsen
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfGoogle
 
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & LandbrugSøren Ejlersen
 
Vores bornholm idekatalog
Vores bornholm idekatalogVores bornholm idekatalog
Vores bornholm idekatalogAnders Wik
 
Vores Bornholm - Idékatalog
Vores Bornholm - IdékatalogVores Bornholm - Idékatalog
Vores Bornholm - IdékatalogAnders Wik
 

Similar to Inspiration til nye afsætningsstrategier (11)

150904 fodevarestrategi
150904 fodevarestrategi150904 fodevarestrategi
150904 fodevarestrategi
 
Understøttende uv malk en ko
Understøttende uv malk en koUnderstøttende uv malk en ko
Understøttende uv malk en ko
 
Madtendenser 2015
Madtendenser 2015Madtendenser 2015
Madtendenser 2015
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
 
DØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageDØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdage
 
Invitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageInvitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdage
 
Next step i økologien
Next step i økologienNext step i økologien
Next step i økologien
 
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
80/20 Fremtidens Mad & Landbrug
 
Vores bornholm idekatalog
Vores bornholm idekatalogVores bornholm idekatalog
Vores bornholm idekatalog
 
Vores Bornholm - Idékatalog
Vores Bornholm - IdékatalogVores Bornholm - Idékatalog
Vores Bornholm - Idékatalog
 
Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015
Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015
Nørgård Mikkelsen consumer trends 2015
 

More from Økologisk Landsforening

Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartoflerDyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartoflerØkologisk Landsforening
 
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderManual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderØkologisk Landsforening
 
Stop strukturskader i den økologiske mark
Stop strukturskader i den økologiske markStop strukturskader i den økologiske mark
Stop strukturskader i den økologiske markØkologisk Landsforening
 
Økologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motivererØkologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motivererØkologisk Landsforening
 

More from Økologisk Landsforening (20)

Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartoflerDyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
 
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderManual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
 
Håndbog i økologiske sædskifter
Håndbog i økologiske sædskifterHåndbog i økologiske sædskifter
Håndbog i økologiske sædskifter
 
Motionsarealer til malkekoer
Motionsarealer til malkekoerMotionsarealer til malkekoer
Motionsarealer til malkekoer
 
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræ
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræMobile stalde til kvæg, svin og fjerkræ
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræ
 
Økologisk ægproduktion i mobilt hus
Økologisk ægproduktion i mobilt husØkologisk ægproduktion i mobilt hus
Økologisk ægproduktion i mobilt hus
 
Økologisk biogas
Økologisk biogasØkologisk biogas
Økologisk biogas
 
Bland den rette efterafgrøde
Bland den rette efterafgrødeBland den rette efterafgrøde
Bland den rette efterafgrøde
 
Stop strukturskader i den økologiske mark
Stop strukturskader i den økologiske markStop strukturskader i den økologiske mark
Stop strukturskader i den økologiske mark
 
Yversundhed og celletal
Yversundhed og celletalYversundhed og celletal
Yversundhed og celletal
 
Listepriser 2018 for ØRD
Listepriser 2018 for ØRDListepriser 2018 for ØRD
Listepriser 2018 for ØRD
 
Skadedyr i raps
Skadedyr i rapsSkadedyr i raps
Skadedyr i raps
 
Svovl til økologiske afgrøder
Svovl til økologiske afgrøderSvovl til økologiske afgrøder
Svovl til økologiske afgrøder
 
Klimavenlig mælkeproduktion
Klimavenlig mælkeproduktionKlimavenlig mælkeproduktion
Klimavenlig mælkeproduktion
 
Etablering af økologiske biogasanlæg
Etablering af økologiske biogasanlægEtablering af økologiske biogasanlæg
Etablering af økologiske biogasanlæg
 
Det Økologiske Biomassekatalog
Det Økologiske BiomassekatalogDet Økologiske Biomassekatalog
Det Økologiske Biomassekatalog
 
Det Økologiske Gødningskatalog 2017
Det Økologiske Gødningskatalog 2017Det Økologiske Gødningskatalog 2017
Det Økologiske Gødningskatalog 2017
 
Klimatiltag #18
Klimatiltag #18Klimatiltag #18
Klimatiltag #18
 
Økologisk Græskalv
Økologisk GræskalvØkologisk Græskalv
Økologisk Græskalv
 
Økologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motivererØkologi og klima: Planerne virker og motiverer
Økologi og klima: Planerne virker og motiverer
 

Inspiration til nye afsætningsstrategier

  • 1. Inspiration til nye afsaetningsstrategier TJEN FLERE PENGE PÅ DIT LANDBRUG
  • 2. Kom tættere på dine kunder - Inspiration til nye afsætningsstrategier er en del af projektet: Forbrugertillid og markedsvækst via formidling og udvikling af økologisk praksis. Projektet har fået støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug. UDGIVER Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk TRYK ArcoRounborg a/s Oplag: 7.000 / September 2018 REDAKTION Jakob Brandt - jb@okologi.dk Christina Udby Hansen - cuh@okologi.dk Irene Brandt (ansv.) - ib@okologi.dk FORSIDE FOTO At Jakob Brandt fra landbruget Gyvelborg LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen - mtn@okologi.dk AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING SVÆRT MEN TILFREDSSTILLENDE For nogen er det nok noget af det fjerneste overhovedet at kaste sig ud i selv at afsætte. Igennem generationer har vi været vænnet til at andelsselskaberne har taget sig af denne side af sagen. Trygt og godt. Men for andre er det en særlig drøm, en drøm om at møde sine kunder, og at kunne vise sin produktion frem, måske en drøm om at drive en forretning og mærke pulsen af forretning, af business, og af at der ligger nogle muligheder, når mellem- leddene springes over. Det er naturligvis ikke uden risiko, og dette er forbundet med nogle helt nye udfordringer at kaste sig ud i at skulle forstå det forret- ningsmæssige, at gøre sig klog på salg, på at kommunikere og skabe sit kundegrundlag, at kunne møde kontrolverdenen og al den administration og udfordringer denne side også indebærer. Kompleksiteten stiger med mulighederne for at skabe en forretning. Og mulighederne er i praksis mange. Helt afhængig af produktionsgren eller -grene, så kan der bygges ovenpå. For nogen er det at tage forarbejdningen med i produktionspro- cessen og følge sit produkt til dørs. For andre er det at arbejde med oplevelsesøkonomien, for andre er det en kombination af det hele. Jeg har selv haft fornøjelsen af at opleve, hvordan jeg kunne lave mine kornmarker om til mel og malt og øl, æblerne om til cider og skabe et alsidigt landbrug med gode historier og oplevelser. Jeg ved, hvor svært det er. Svært at styre og gøre rationelt og dermed økonomisk. Til gengæld ved jeg også, hvor ekstremt tilfredsstillende det er at se folk gå ud ad gårdbutikkens dør med det, man i møjsommelighed har arbejdet i år for at få til at lykkes ordentligt. Så meget desto mere interessant er det at be- vidne de mange, der i disse år arbejder med at skabe alternativer til den fælles afsætning. Det er i den grad en udfordring. Noget så simpelt som en vejbod kunne for bare få år siden være en god forretning, men i dag er det svært på grund af tyveri. Det har været muligt mange steder at stå på et torv, men med faldende be- søg er omsætningen for lille, og tiden kan ikke betales. Derfor er det glædeligt, at der er ved at udvikle sig andre kanaler lige fra fødevare- fællesskaber til professionelle gårdbutikker og afsætning til restauranter og professionelle køkkener i øvrigt. I det samlede billede af dagens landbrug er det en lille del, men for den enkelte kan den betyde fremtiden. Og for mig er der ingen tvivl om, at der er et enormt behov for at få genskabt de forsyningssystemer, som gør det muligt lokalt at få friske varer i sæson og i en sammenhæng, hvor bonde og kunde kender hinanden. Og skal man svinge sig endnu højere op og se en fremtid for sig, så skal dette være en afgørende del af fremtidens fødevaresystem. Sikkerheden for at forsyne byer med mad skyldes i dag vores efterspørg- selsevne. Bliver verden et mere usikkert sted at leve, så er forsyningssikkerheden afhængig af veletablerede lokale fødevarenetværk. Der er med andre ord rigtigt mange grunde til at understøtte udviklingen af den nære, lokale og direkte afsætning. Læs løs og bliv glad over alt det, der sker i vores dejlige økologiske verden. Det er en udvikling, der peger fremad, hvor krævende den end er. Alle artikler er skrevet af Jakob Brandt JEG HAR SELV HAFT FORNØJELSEN AF AT OPLEVE, HVORDAN JEG KUNNE LAVE MINE KORNMARKER OM TIL MEL OG MALT OG ØL, ÆBLERNE OM TIL CIDER OG SKABE ET ALSIDIGT LANDBRUG MED GODE HISTORIER OG OPLEVELSER. JEG VED, HVOR SVÆRT DET ER. PER KØLTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING
  • 3. 3TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 4-11 DET ER EN LIVSSTIL AT ÅBNE GÅRDEN FOR TURISTER Et voksende antal landbrug tjener penge på forskellige former for landboturisme, men før du åbner din gård for overnattende gæster, skal du finde svar på flere spørgsmål. I dette tema kan du møde tre landmænd, der har fundet deres egne svar: »» Rebekka og Jacob Vetter, som udlejer en ferielejlighed i på deres deltidslandbrug Trangemose- gaard ved Ebeltoft. »» Landbruget Gyvelborg, hvor Thise-leverandørerne Jellemien og Willem Blaauw hvert år får et stort rykind af gæster på gårdens campingplads, som har plads til ca. 100 overnattende gæster i hytter, campingvogne og telte. »» Den sidste destination er Vejrø i Smålandshavet, hvor rigmanden Kim Fournais arbejder på at skabe en økologisk oase med selvforsyning, økologi og bæredygtighed som centrale værdier. SIDE 12-17 TJEN EKSTRA PÅ AT FORARBEJDE EGNE RÅVARER I stedet for ensidigt at gå efter at øge indtjeningen ved at skrue op for volumen gennem nye jordopkøb og effektiviseringer af driften, ser flere landmænd en mulighed i at forbedre bundlinjen ved at forarbej- de egne råvarer. Kom på besøg hos: »» Fløjlegård på Bornholm, som er hjemsted for havtorn-plantagen Høstet, hvor Mads og Camilla Meis- ner har udviklet et stort sortiment af produkter. »» Troldgården syd for Århus, hvor mor og søn producerer charcuterivarer af kød fra gårdens svin. »» Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening giver gode råd med på vejen. SIDE 18-23 LEVÉR DIREKTE TIL RESTAURANT OG BAGERI Det er muligt at opnå en bedre afregning for dine produkter, hvis du leverer kvalitetsprodukter direkte til professionelle madhåndværkere i landets restauranter, kantiner og bagerier. I dette tema kan du møde: »» Parret bag Hindsholmgrisen. De lever af en årsproduktion på 300 dyr. »» Per Grupe, som maler mel til de københavnske hipsterbagerier. »» Torben Blok fra Økologisk Landsforening giver gode råd med på vejen. SIDE 24-29 LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Driver du i forvejen en gårdbutik, kan der være flere synergieffekter ved at åbne en café eller et spise- sted på gården. Kom på besøg hos: »» Stengården i Nordsjælland, hvor Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har suppleret gårdbutikken med en stor gårdcafé med flere ansatte. »» Drivhuset i Jylland, hvor Eva Bjerrum lever af et mikrolandbrug med kassesalg og eget spisested. SIDE 30-35 TJEN PENGE PÅ ENKELTSTÅENDE EVENTS Erfaringerne viser, at diverse events ude på gården er en effektiv genvej til at booste dit direkte salg. Flere økologer har fundet deres egen vej til kunderne: I dette tema kan du møde: »» Varde Ådal Lam lokker gæster til gården med middage i engen. »» Birtesminde bruger festival til at markedsføre gården »» Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening fortæller om fordelene ved at skabe events på gården. S. 5 S. 12 S. 24 S. 32
  • 4.
  • 5. 5TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER LANDBOTURISME Allerede ude fra landevejen kan gæsterne se gårdens mange jerseykøer, som denne junidag græsser på et bakkedrag langs den nyasfalterede 500 meter lange indkørsel til det midtjyske landbrug. Bag marken med køer ligger selve Gyvel- borg, hvor det hollandske par Jellemien og Willem Blaauw har brugt en snes år på at opbygge en solid sideforretning til gårdens mælkeproduktion i form landboturisme. - At drive et landbrug som vores er en livs- stil, og man skal kunne lide at være sammen med mange mennesker, siger Jellemien Blaauw. Hun er gårdens selvudnævnte ’turistchef’, og hun nyder sommermånederne, når det vrimler med børn og voksne gæster rundt om på matriklen, selv om turistsæsonen ikke levner megen tid til søvn for værtsparret. Alligevel synes de hvert år, at det er lidt vemodigt, når strømmen af turister tørrer ind i løbet af sensommeren, og de ikke længere kan høre børnene og lyden af mooncars, som drøner rundt mellem bygningerne og den lille sø midt i campinghaven. TURISTERNE BETALER EN HALV LØN Hovedrolleindehaverne på Gyvelborg er dog stadig besætningen af jerseykøer, som årligt producerer ca. 1,1 mio. kg mælk, og det er stadig afregningen fra Thise Mejeri, som fylder mest i Gyvelborgs årsregnskab. - Vi er 85 procent landbrug og 15 procent tu- risme og gårdbutik, og vi plejer at regne med, at turistindtægterne dækker godt halvdelen af min løn, siger Jellemien Blaauw, som i som- mermånederne har sit hovedfokus på gårdens gæster, mens Willem Blaauw er hovedansvar- lig for landbruget. Men de betragter sig begge som ambas- sadører for landbruget. De beskriver mu- ligheden for at formidle viden og fakta om produktionen af økologiske fødevarer som en væsentlig årsag til, at de åbner deres landbrug for gæster, som typisk meget hurtigt glemmer alt om iPad og YouTube, når de får adgang til naturen, legeplads og klappedyr. GÆSTERNE KOMMER TÆT PÅ ’Vi vil dele glæden ved naturen og dyrene med så mange som muligt’, forklarer de på gårdens hjemmeside, som sammen med diverse so- ciale medier og netværk er vigtige kanaler til at udbrede kendskabet til Gyvelborg, som ud over børnefamilier og ældre par ofte får besøg af vuggestuer og børnehaver. - Hos os kan gæsterne få hele historien om, hvad der sker med mælken, fra køerne går i marken til mælken ender i kartonen på de danske middagsborde, forklarer familien Blaauw. GYVELBORGS GÆSTER FÅR EN KO-KRAMMER Børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn valfarter hver sommer til det midtjyske landbrug Gyvelborg, som har plads til op mod 100 gæster i telte, campingvogne og hytter. KORT OM GYVELBORG Gyvelborg har plads til 30 campingvogne/telte og udlejer desuden tre hytter og en ferie- lejlighed, så der tilsammen er plads til ca. 100 gæster. I sommerhalvåret udlejer gården desuden et stort festtelt med plads til 75 gæster til fester og diverse arrangementer. Midt i haven er der indrettet et hus med toiletter, bad, køkken og opholdsrum til gæsterne. INKLUSIVE LEJET JORD DRIVER GYVELBORG LANDBRUG PÅ CA. 190 HA »» Malkebesætning: 155 jerseykøer »» Mælk: 1,1 mio. kg AT DRIVE ET LANDBRUG SOM VORES ER EN LIVSSTIL, OG MAN SKAL KUNNE LIDE AT VÆRE SAMMEN MED MANGE MENNESKER. JELLEMIEN BLAAUW ’TURISTCHEF’ PÅ GYVELBORG
  • 6. Hos gårdens yngste gæster er det ofte de nyfødte kalve, som er det største hit, og også de lidt større børn nyder det firbenede sel- skab. Da en specialklasse for autister i foråret besøgte Gyvelborg, kunne nogle af eleverne bruge timevis i halmen i ’kalvevuggestuen’ sammen med de få dage gamle kalve. MED I HOLLANDSK FORTROP Willem Blaauw er landmandssøn fra Elburg, men de hollandske jordpriser er meget høje, og efter sondereringer i både Frankrig og Por- tugal dannede parret i 1992 fortrop i en bølge af hollændere, som søgte mod Danmark for at erhverve et landbrug. Parret overtog Gyvelborg ved årsskiftet til 1992. Gården ligger i et naturskønt og meget kuperet område nord for Nørre Snede. Sammen med en medhjælper og en elev driver familien Blaauw i dag ca. 190 ha, og det var lidt af en tilfældighed, som fik dem drejet ind på turistsporet. - Vi havde en perifer bekendt fra Holland, som havde brug for en overnatning på vej til Norge, og når vi havde besøg fra familie og venner fra Holland, havde de ofte deres egen campingvogn med. Det gav os ideen til at starte campingpladsen, som blev godkendt i 1996, fortæller Willem og Jellemien Blaauw. De fik først et par campingvogne til ud- lejning, inden de i 2003 byggede den første bjælkehytte, som i dag er blevet til tre hytter, som ligger på Gyvelbakken med udsigt over marker, mose og sø, og i dag er det de over- nattende gæster, som bidrager med hoved- parten af omsætningen i gårdbutikken. SKIFTEDE TIL ØKOLOGI OG THISE Allerede i 1997 fik en høj afregning på økologisk mælk den hollandske familie til at omlægge landbruget til økologi. Syv år senere skiftede de sammen med 10-11 mælkeprodu- center fra Arla til Thise Mejeri. Det er stadig landbruget, som er krumtap- pen i forretningen, men det udgør samtidig en vigtig kulisse for gårdens turistdel. - Det var et stort spring at drive et landbrug i et andet land, og i det hele taget var det et stort spring at gå fra et lønnet job til at blive selvstændig med ansvar for hele butikken, men vi har aldrig fortrudt, fortæller ægtepar- ret, som løbende har udviklet turistdelen. - De første gæster kommer i weekenderne i april og maj, og i de første år var de fleste gæster hollændere, men i takt med at vi er blevet mere kendte, kommer der heldigvis flere danskere, og i dag udgør de ca. halvdelen af vores gæster. MANGE KOMMER IGEN Mange af dem bliver så glade for opholdet, at de kommer igen, og Jellemien Blaauw tror, at en del af forklaringen på succesen er, at gæsterne kan være med til at hente køer hjem fra marken og hjælpe med at fodre og malke dem. Gyvelborg tilbyder desuden mod betaling ’kramme-køer-tur’, markvandringer og bærsamler-ture m.m. - Det skaber et fællesskab mellem gæsterne og er med til at bringe dem tættere på naturen og gøre dem mere bevidste om landbruget. - Man skal give gæsterne nogle oplevelser, som de ikke havde regnet med. Hollandske Jellemien og Willem Blaauw nyder at dele den smukke midtjyske natur med gårdens mange gæster. Foto: Jakob Brandt
  • 7. 7TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER Turister skaber hvert år masser af liv og gode oplevelser på danske landbrug for både værter og gæster. Samtidig er landboturismen med til at knytte land og by tættere sammen, og turisterne kan give et godt tilskud til land- brugsdriften. Men før du åbner din gård for turisterne, skal hele familien være enig om, at det er den vej, både børn og voksne har lyst til at gå, pointerer Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Landsforeningen for Landboturisme. - At drive landboturisme er en særlig livsstil. Det er noget for ildsjæle, som kan lide, at gæsterne kommer tæt på. Det kræver klare regler, da gården både danner rammen om en arbejdsplads med store maskiner og et familieliv, så man skal være sikker på, at hele familien vil være med, siger Silke Lorenzen. SØG INSPIRATION PÅ ANDRE GÅRDE Før man indretter en staldlænge eller det gamle høloft til turistbeboelse, opfordrer Silke Lorenzen desuden de vordende værter til at overnatte på nogle gårde med et koncept, der ligner det, de selv har lyst til at etablere. - Det er vigtigt, at gæsterne altid føler sig velkomne, men samtidig skal du huske, at du driver en forretning. Det kræver klare linjer om, hvad gæsterne betaler for via deres over- natning, og du skal ikke være nervøs for at tage penge for ekstra ydelser eller aktiviteter, som gæsterne kan deltage i. I ydersæsonen kommer der typisk par i 50+ segmentet, som efterlyser god kvalitet og et ophold med fred og ro, og her er det ikke nødvendigt med så mange børnerettede aktiviteter. TÆNK FEM-TI ÅR FREM Landsforeningen for Landboturisme blev dannet i 1988, og ifølge Silke Lorenzen viser erfaringerne, at det er en stor beslutning at invitere turister ind på et professionelt land- brug, og hun advarer mod kun at gøre det på grund af økonomien. - Mange starter med at indrette en enkelt Silke Lorenzen opfordrer til, at du tager en tur op i helikopteren, før du åbner din gård for turister. Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Lands- foreningen for Landboturisme. Har arbejdet med turisme og landbrug i 20 år. DET ER EN LIVSSTIL AT ÅBNE GÅRDEN FOR TURISTER FAKTA - Salg handler om følelser. Hvis man forstår at tale ind til gæsternes følelser og længsler, så står man stærkt i kon- kurrencen om kunderne. Johanne Bugge, selvstændig mana- gementkonsulent under temadag for ferieværter. lejlighed, men det bør planlægges grundigt, inden du går i gang, og i den fase er det vigtigt at tage en tur op i helikopteren og kigge fem-ti år frem, siger Silke Lorenzen. I langt de fleste tilfælde bliver turisme kun en biindtægt, og hun opfordrer landmænd, som vil gå turistvejen, til at blive en del af et netværk, da værterne kan lære meget af hinandens erfaringer og på denne måde mini- merer risikoen for fejlinvesteringer. DU FÅR MERE LIV PÅ GÅRDEN Som landmand kræver det et vist overskud og et solidt socialt gen at stå i malkegraven og svare på de samme spørgsmål mange gange i løbet af sommeren, og det kan også være en udfordring for familiens børn, hvis der i hele sommerhalvåret er fremmede mennesker på gården. - Mange børn synes, at det er sjovt, at der kommer børn på gården. Andre vil gerne have mere privatliv, når de kommer hjem fra skole. Det er en hårfin balance, som kræver en grun- dig planlægning, hvor du tydeligt markerer, hvor privatsfæren begynder, og hvor gæsterne frit kan færdes. ET OMRÅDE I VÆKST Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik oplyste 550 landbrug, at de i 2016 havde indtjening fra turisme, men ifølge VisitDen- mark findes der ikke mere specifikke data om øko-turisme-området. - Men det er absolut et område, hvor vi fornemmer, at der er et uudnyttet potentiale. Der er blot brug for en del koordinering blandt mange små aktører, inden vi kan forsvare at lave større analyser og efterfølgende markedsføring på området, siger Eva Thybo, VisitDenmark. En ekspert udtaler... LANDBOTURISME
  • 8. Allerede i begyndelsen af juni var lejligheden på Trangemosegaard lidt uden for Ebeltoft booket helt frem til uge 35. Så selv om lejlig- heden netop er udvidet med 25 kvadratmeter, så der er plads til seks i stedet for fire senge, må gårdens ejere, Rebekka og Jacob Vetter, skuffe mange turister. - I højsæsonen kunne vi leje lejligheden ud to-tre gange, og vi har overvejet at indrette en ny lejlighed på det uudnyttede loft over stuehuset. Da vores koncept ikke omfatter morgenmad, vil det stort set ikke give mere arbejde for os, siger Jacob Vetter. Gårdens popularitet tilskriver parret både økologien, den smukke natur og nærheden til stranden og turistattraktioner som Ree Park Sa- fari, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark, Fregatten Jylland og Kattegatcentret. FAMILIE DELER NATURPERLE MED TURISTERNE Landboturisme er en ideel indtægtskilde for parret bag deltidslandbruget Trangemosegaard på Djursland, hvor mange gæster ringer forgæves. - Det er vigtigt for os begge, at gården bliver drevet økologisk. Vi går meget op i dyrevel- færd og i at passe på naturen, siger Rebekka Vetter, som tror, at økologien er et trækplaster for mange af de familier, som lejer sig ind. OMRÅDE MED MANGE MULIGHEDER Den firelængede gård er omkranset af gammel fredskov og kuperede marker med gode muligheder for gå- og cykelture, og der er kun halvanden km til Kattegat, og det er ikke uden grund, når Rebekka og Jacob Vetter beskriver Trangemosegaard som en af de smukkest beliggende gårde på Djursland. De har gennem de seneste seks år delt den smukke natur og gårdens forskellige dyr med turister, som gerne vil opleve den landlige idyl på nært hold. - Vi vil gerne drive landbruget så tæt på det naturlige, som det er muligt, fortæller parret, som ved, at gården for generationer tilbage var hjem og arbejdsplads for ca. en snes mennesker. - Nu bor vi bare en lille familie, så det er dejligt, at der kommer andre og oplever vores fantastiske natur, siger Rebekka Vetter. ARBEJDER MED FOTO OG KULTUR Som flere af de øvrige medlemmer af Lands- foreningen for Landboturisme (LFL) bliver Trangemosegaard drevet som et deltidsland- brug. Rebekka Vetter arbejder 30 timer om ugen som kulturkoordinator på Kulturhotellet i Rønde, mens Jacob Vetter henter sin hoved- indtægt som selvstændig fotograf.
  • 9. 9TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER Rebekka Vetter med gårdhunden Nala og Jacob Vetter med katten Frissi driver deltidslandbruget Trange- mosegaard i et naturskønt område med kort afstand til mange store turistattraktioner.Foto: Jakob Brandt TRANGEMOSEGAARD »» Dyrket areal: 22 ha Hovedparten er udlagt til græs, mens et lille areal bliver brugt til foderafgrø- derne byg, ærter og roer. »» Gårdens dyr: Anguskvæg: 9 Grise: Tre søer og en orne og tre kuld smågrise »» Høns, hund, katte og kaniner »» Legefaciliteter for børn: f.eks. trampolin, bordtennis, bordfod- bold, bålplads, m.m. »» Ferielejligheden Pris pr. dag: 1.000 kr. El, vand og varme er inkluderet i pri- sen, mens sengetøj kan lejes for 75 kr. FERIE PÅ LANDET FRISTER FLERE Selv om strukturudviklingen hvert år æder et antal landbrugs- bedrifter i Danmark, vokser antallet af danske landbrug, som har biindtægter fra forskellige former for turisme. I 2016 oplyste 550 landbrug, at de tjente penge via landboturisme. Parret købte gården sammen med Jacobs far, som stadig driver et konventionelt land- brug tre km. fra Trangemosegaard. - Jeg er vokset op med at harve og samle sten på marken, og jeg har altid haft lyst til at arbejde med landbrug, så da gården blev sat til salg i 2012, slog vi til med det samme. Det er ’once in a lifetime’, at man får den mulig- hed, siger Jacob Vetter. VI LÆRER HELE TIDEN NYT Ingen af dem har en landmandsuddannelse. - Det har været meget learning by doing. Vi lærer hele tiden nyt, og i dag er der ikke længere så meget, som kan komme bag på os, forklarer Rebekka Vetter. I år er det dog første gang, at de selv forsøger sig med produktion af smågrise, og det har været en kæmpe oplevelse for både værterne og gårdens gæster, som også er glade for gårdens forskellige klappedyr og den dansk-svenske gårdhund Nala, som har et utal af rotter på samvittigheden. START MED TO LEJLIGHEDER Inden Vetter-familien åbnede døren for turister, var de på en længere ferie i USA. De benyttede rejsen til at teste forskellige overnatningsmuligheder. Det lærte dem, hvor vigtigt det er at tilbyde faciliteter med en høj standard. - Man skal tilbyde noget, som man selv har lyst til at bo i, siger Jacob Vetter. Hvis man har plads til det på gården, opfor- drer han desuden til, at man bygger mindst to lejligheder med det samme. - Hvis man spejler dem omkring fælles el-, vand- og varmeinstallationer, er det en billig løsning, og arbejdet for værtsparret er næsten det samme, uanset om der er et eller to leje- mål, pointerer han. BOOKET HELE SOMMEREN Trangemosegaard bliver både markedsført via portalerne Booking.com og Airbnb, men ca. 90 procent af gæsterne finder gården via LFL’s hjemmeside. Derfor overvejer parret helt at droppe de to første, som dels forlanger op til 15 procent i provision, dels ofte giver kunder, som kun ønsker en enkelt overnatning og reelt ikke er interesseret i landboturisme. - Vi vil helst leje ud for mindst en uge ad gangen, så vi kan nå at lære gæsterne at kende, og så kan vi nøjes med at gøre rent en gang om ugen, griner Jacob Vetter, som er næstformand i LFL. LANDBOTURISME Kilde: Danmarks Statistik ANTAL BEDRIFTER MED INDTÆGTER FRA TURISME 2007 466 2010 475 2013 522 2016 550
  • 10. Det er 13 år siden, at Kim Fournais overtog Vejrø, som kun havde to beboere. Siden har han investeret masser af tid og penge i ambi- tionen om at forvandle et stykke Udkantsdan- mark til et attraktivt rejsemål for naturglade turister med hang til afslappet ø-luksus. Øen bliver drevet via selskabet Vejrø ApS, og sammen med en lille dedikeret medarbej- derstab af ’multitalenter’ er administrerende direktør Lea Lohse i færd med at skabe et lille, selvforsynende og bæredygtigt samfund, som er baseret på den energi, de råvarer og de få hænder, som er til stede på øen. Uden fast færgeforbindelse til fastlandet er hun nødt til at tænke i utraditionelle baner. ØENS HISTORIE Den første kendte ejer af Vejrø var Valdemar Sejr, der dukkede op på øen i 1200-tallet, og herefter fulgte en række konger og grever. Omkring 1400-tallet benyttede sørøvere øen - og først i 1568 ved man med sikkerhed, at mere frede- lige mennesker slog sig ned på øen og begyndte at opdyrke jorden. Vejrøs befolkning toppede i 1920’erne, da der var 75 beboere på øen. I 1925 havde havde øen både skole, købmand og me- jeri. Øboerne ernærede sig ved landbrug og lidt fiskeri. Siden er øen affolket, og da Kim Fournais købte øen i 2005, var det kun et enkelt landmands-par, som havde fast adresse på Vejrø. Kilde: Vejrø ApS AFSLAPPET Ø-LUKSUS PÅ VEJRØ Siden Kim Fournais i 2005 købte Vejrø, har han arbejdet på at skabe en økologisk oase med selvforsyning, økologi og bæredygtighed som centrale værdier JEG SKAL SÆLGE ØEN Det totalt renoverede Skipperly, som både rummer konferencerum, havnekontor, gård- butik og gourmetrestaurant med tilhørende vinkælder, er øens hjerte. Øens øvrige gamle bygninger er blevet genopført som gæstehuse med alle moderne bekvemmeligheder. - Kim Fournais, som ejer øen, er en mand, som hurtigt bliver begejstret, og han har store planer for Vejrø. Min opgave er at sælge øen og dens produkter og få sorte tal på bundlin- jen, men vi er nødt til at tage det i et tempo, hvor vi kan følge med, siger Lea Lohse, som nærmest bobler over med ideer til, hvordan øen kan udvikle sig. Men selv om hun er ansat af en mand med en velpolstret bankkonto, stiller både økonomien og geografien visse begrænsninger. KIM FOURNAIS HAR UDSTUKKET KURSEN - Vi skal have flere glade gæster, som besøger øen, hvad enten det er for at have en afslap- pende sommerferie eller for at komme væk fra kontoret og tæt på kollegaerne under uformelle rammer, siger Kim Fournais. Han erkender, at det ikke er en let opgave at blive økonomisk bæredygtig, da der stadig er for få danskere, som kender til mulighederne og charmen ved et ophold på Vejrø, men han forventer, at den økologiske ø kan trække Et team på en håndfuld mand løser de praktiske opgaver på Vejrø og driver landbruget, og direktør Lea Lohse (t.h.) overvejer strandkantslandbrug. Foto: Jakob Brandt
  • 11. 11TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER RUNDT OM ØEN Vejrø ligger i Smålandshavet, som også er hjemsted for øerne Fejø, Femø, Askø og Lilleø. Vejrø er ca. 2,6 km lang og 700 m bred på det bredeste sted. Areal: 157 ha (heraf 100 ha landbrug) Øen bliver drevet af Vejrø ApS, som har et søsterhotel til Vejrø Resort, Stella Maris i Svendborg. »» Overnatning: Vejrø råder over flere nyopførte huse med plads til i alt 85 gæster. »» Forplejning: Restauranten Skipperly med plads til i alt 110 gæster »» Adgang: Med egen båd til en af havnens 85 bå- depladser eller med fly via øens 600 m lange græslandingsbane. Vejrø Resort råder desuden over egen passagerbåd med plads til 12 gæster. Saxo Bank-grundlægger Kim Fournais har investeret over 200 mio. kr. i at forvandle Vejrø, som ligger i Smålandshavet, til et økologisk hideaway, hvor gæsterne kan få en pause fra en travl hverdag. Foto: Evergreen Aviation både flere tyske, svenske og norske gæster til Smålandshavet. - Vi er på rette vej, siger ø-ejeren, som til daglig bor i Nærum. Han beskriver logistikken som en af de helt store udfordringer for projektet, da Vejrø ApS selv står for transporten af alt fra fødevarer og byggematerialer til levende slagtedyr og gæster, som ikke har egen båd eller fly. Den nærmeste havn er Kragenæs på Lol- land, og turen tager knap en halv time med øens passagerbåd og en time med fragtbåden. DET BEDSTE AF DANMARK Før Lea Lohse tog springet til Vejrø, arbejdede hun som innovationsmanager på DTU, hvor hun sad med store energiprojekter, og selv om hoteldrift og landbrug er nye brancher for direktøren, betragter hun Vejrø-projektet som en sjælden mulighed for at være med til at forme et unikt projekt. - Hvor tit er det lige, at man får lov til at være med til at udvikle og sætte retning på sådan et projekt. Vejrø er det bedste af Dan- mark, og det handler om at gå lidt tilbage til basic og finde ud af, hvor øen er outstanding, siger Lea Lohse, som endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan øens 100 ha store landbrug bliver udnyttet bedst muligt. Lige nu ligger meget hen med græs, mens der bliver dyrket en del grøntsager til restau- ranten i øens væksthus. LEDER EFTER SIGNATURPRODUKT - Vi skal selv ud og producere nogle nichepro- dukter, som vi kan eksportere, så de kan være med til at brande øen. Det kunne være nogle krydderolier eller ingredienser til kosttilskud. Man kan udvikle spændende produkter af mælkebøtter, og her er også masser af brom- bær på øen. Så det er en oplagt mulighed at gøre Vejrø kendt for en helt speciel brombær- glaze, siger Lea Lohse under en rundvisning på øen, som er hjemsted for masser af harer, fasaner og råvildt. I øjeblikket søger hun efter svar på, hvad det rent landbrugsmæssigt giver størst mening at dyrke. - Vi overvejer blandt andet at forsøge os med landbrug langs strandkanten i stedet for på marken, da det ikke er så vandkrævende, og det kan måske samtidig bidrage med en ekstra smagsoplevelse, siger hun, og nævner asparges som en potentiel strandafgrøde. DU SKAL BRÆNDE FOR DET - Vi er samtidig nødt til at tænke i forarbejd- ning, som ikke er for arbejdskrævende, siger Lea Lohse. Gennem årene har der været en del udskift- ning i personalet, og ifølge Lea Lohse er det en udfordring at sikre kontinuiteten i både restaurant og landbrug, hvis der hvert år er for mange udskiftninger i medarbejderstaben. Hun lægger ikke skjul på, at man skal bræn- de for ø-livet og være meget fleksibel for at løse alle de mange praktiske arbejdsopgaver på Vejrø, og det er meget personafhængigt, om teamet fungerer optimalt. - For os handler det nu om at lave nogle strategiske partnerskaber, hvor vi sammen tør gå nye veje med landbruget og produktionen. IKKE ALT GIVER MENING Landbruget på Vejrø blev omlagt til økologi i 2007, men de seneste år er der droslet meget ned for landbrugsproduktionen, mens der bliver udstukket en ny kurs. - Vi er tvunget til at være bæredygtige på alle niveauer, og da vi selv skal fragte alt til og fra øen, giver det mest mening at producere mest muligt herovre, men med den størrelse vi har, er vi nødt til at forholde os til, at det for eksempel ikke er realistisk at etablere et helt slagteri eller mejeri, siger Vejrø-direktøren. Hun betegner øen som lidt af et eksperi- mentarium, som allerede nu støder på nogle af de udfordringer, som man også vil møde i store Danmark om nogle år. - Det er jo fuldstændig galimatias, at vi bruger drikkevand til at skylle ud i toiletterne. Som det er nu, har vi lige vand nok på øen, men hvis vi får 50 procent flere gæster, når vi vores max og får problemer med at have vand nok, og så skal vi til at tænke kreativt. SELVFORSYNENDE MED ENERGI Mens de fleste danskere er vant til, at der automatisk er strøm i kontakten og vand i hanen, er Vejrø et lukket system, som selv skal håndtere sit affald og som hverken får leveret energi, vand eller varme fra fastlandet. Vejrø opsamler i forvejen regnvand til øens store nybyggede væksthus, som også rummer et orangeri, men hvis regnvandet skal integre- res i beboelserne, skal der laves et parallelt system og ifølge Lea Lohse, er det sindssygt dyrt. - Det er en del af vores bæredygtige historie, at vi skal tænke på de ressourcer, vi har, og vi er allerede i gang med solceller, og vi får snart en vindmølle på øen, siger hun. LANDBOTURISME
  • 12. Mads Meisner har investeret i en elsaks, som gør det nemmere at høste bærrene fra de stikkende havtornbuske. Foto: Jakob Brandt
  • 13. 13TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER FORARBEJDNING AF EGNE RÅVARER Det er snart ti år siden, at Mads og Camilla Meisner og deres to børn flyttede fra Gentofte til Bornholm, hvor de købte Fløjlegaard, som ligger mellem Svaneke og Nexø i det østlige hjørne af Bornholm. Her lejede de fire ha jord, hvor de etablerede en af Danmarks få planta- ger med havtorn. I dag er godt to ha tilplantet, men hvert år laver familien stiklinger af sideskud, så planta- gen og høsten vokser. Oprindeligt var det planen at sælge de syrlige bær til andre fødevareproducenter. Men allerede inden den første høst var i hus, stod det klart for parret, at de var nødt til selv at forarbejde bærrene, hvis de skulle opfylde deres drøm om begge at leve af plantagen. Derfor indrettede de produktionskøkken og lager hjemme på gården. SÆLGER 30.000 GLAS MARMELADE - I takt med at havtorn blev populært, kunne vi hurtigt se, at vi ikke kunne leve af den pris, vi kunne få for de rå bær, for det er langt fra alle danske fødevareproducenter, som fokuserer på lokale varer – de tænker mere på prisen og køber udenlandske bær i stedet for de danske, siger Mads Meisner. De første bær blev høstet tilbage i 2013, og det blev Camilla Meisners opgave at udvikle MAN SKAL FINDE SIN EGEN VEJ Selv om arbejdsdagene i perioder er meget lange, har familien bag havtorn- virksomheden Høstet fået et bedre liv, siden de begyndte at dyrke og forarbejde de aromatiske bær. produkter af dem. Hun eksperimenterede med flere forskellige sødemidler, og den 6. juni 2014 blev en mærkedag i fortællingen om Høstet. Den dag kom de første glas med havtornmarmelade på markedet, og med et salg på ca. 30.000 glas om året er den i dag det bedst sælgende produkt. Et glas med 140 g marmelade koster 60 kroner, og siden 2015 har parret udelukkende levet af indtægterne fra de forskellige hav- torn-produkter, som Høstet har udviklet, samt indtægter fra rundvisninger i plantagen. FANDT IDEEL INVESTOR Økonomisk var det en udfordring for parret at løbe virksomheden i gang, og da de ikke kunne hente penge i banken, solgte de i 2014 halvdelen af Høstet til familien Barslund Jensen, som har skabt en milliardformue via seafood-selskabet Ocean Prawns A/S og har valgt at investere i flere økologiske virksomhe- der på klippeøen. - Vi ville hellere arbejde med noget, som kan udvikle sig til en flot kage end til et studenterbrød, og vi var heldige at komme i dialog med Kristian Barslund Jensen, siger Mads Meisner, som håber, at Høstet snart kan give sit første afkast. Høstet kom ud af 2017 med et underskud på 244.000 kroner, og selskabet har stadig sit første overskud til gode, men det giver tryg- hed at have en solid investor med på vognen. - Økonomien er stadig den største udfor- dring, og uden en solid partner havde det taget flere år at nå hertil, hvor vi er nu, siger Camilla Meisner. LIVET ER BEDRE MED HAVTORN - Når jeg i dag gør det hele op, er livet bedre med havtorn, siger Camilla Meisner. Men Meisner-familien tror ikke, at det er muligt at finde en fælles iværksætteropskrift, der passer på alle. - Man skal ikke gøre noget, som andre sy- nes, at man skal gøre. Det handler om at finde sin egen vej, siger Mads Meisner. VI SPRANG UD I DET Inden parret plantede de første havtornbuske, havde de været på inspirationsture til Sverige, hvor universitetet i Lund har mange års erfa- ring med dyrkning af havtorn, men mange er- faringer har parret selv høstet gennem årene. - Måske var det meget godt, at vi ikke vidste så meget, da vi gik i gang. Det betød, at vi bare sprang ud i det. Det er lysten, der driver værket. Kundskaben kommer hen ad vejen, siger Mads Meisner. MAN SKAL IKKE GØRE NOGET, SOM ANDRE SYNES, AT MAN SKAL GØRE. DET HANDLER OM AT FINDE SIN EGEN VEJ. MADS MEISNER, HØSTET
  • 14. El-saksen skærer nemt gennem havtornbu- skens tykke grene, og det tager kun en times tid for Laila Kristoffersen, som er i arbejds- prøvning hos Høstet, og Mads Meisner at fylde de to 600 liters plastickasser med bærfyldte grene. Han regner med at kunne høste i en snes år på den samme busk, så selv om han høster grene på over en meters længde, sørger han for, at der er flere skud under klippestedet, så busken lever videre. - Flere af buskene håber jeg allerede at kun- ne høste på til næste år, siger Mads Meisner, som sidste år investerede i en el-saks for at HAVTORN ER NORDENS CITRON Det aromatiske havtornbær bliver betegnet som Nordens citron, men havtornbusken har mange navne: Sandtorn, klittorn eller havtidsel. Havtorn er en op til seks meter høj, salttolerant busk, som typisk vokser på let og sandet jord tæt ved havet, hvor risikoen for tidlig efterårsfrost er mindre. Den blomstrer med små uanselige blomster i april-maj. De fleste betragter havtornens orangegule frugter som et bær, men botanisk set er det en nød. En busk giver typisk 6-14 kg bær, men det kan være en særdeles stikkende fornøjelse at høste havtorn, og selv ved brug af hand- sker skal man påregne lidt tid om aftenen til at fjerne torne fra fingere. Planten har vokset vildt i Danmark siden den seneste istid, og dens orange frugter har et stort indhold af C-vitaminer og er en vigtig ingrediens i det nordiske køkken. Den bliver bl.a. brugt til te, saft, syltetøj, grød og mysli, hvor den rige, let syrlige smag kommer til sin ret. PRODUKTER FRA HØSTET »» Marmelade »» Blad-te »» Snaps »» Tørrede flager »» Sirup »» Saft (sød eller sur) »» Kerneolie HØSTET STÅR SELV FOR SALG OG DISTRIBUTION Familien Meisner har hele tiden nye produkter i pipelinen og efter høst og forarbejdning sørger ejerne selv for salg og distribution. skåne hånden i den tre uger lange høstperi- ode. Der er plads til seks fyldte kasser på går- dens trailer, inden turen går til et frysehus på havnen i Rønne, hvor grenene bliver frosset i fire dage, så det er nemt at banke bærrene af grenene. Hjemme på gården bliver de frosne bær sorteret, inden Camilla Meisner forarbejder dem i gårdens produktionskøkken og tapper de færdige produkter på glas og flasker. LEVERER DIREKTE TIL KUNDERNE For at optimere indtjeningen har Høstet valgt at springe grossisterne over og leverer selv varerne direkte til kunderne. - På denne måde springer vi et fordyrende mellemled over, som måske skal have 10-15 procent, og uden for sæsonen kører Mads rundt i landet og sælger vores produkter til nye kunder, siger Camilla Meisner, som hele tiden arbejder med ideer til nye produkter. Ca. halvdelen af havtorn-produkterne bliver solgt til specialhandlen. Den anden halvdel bliver solgt via gårdbutikken og på diverse markeder, mens webshoppen ikke bidrager med ret meget, men den fungerer som et godt udstillingsvindue. Camilla Meisner bruger gårdbutikken som show- room, og det er også her at gæsterne ender, når Høstet inviterer på rundvisning i den bornholmske bærplantage. Foto: Jakob Brandt
  • 15. Birgitte Jørgensen, chefkonsu- lent i Økologisk Landsforening Tips fra Økologisk Landsforenimg 15TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER FORARBEJDNING AF EGNE RÅVARER I takt med at landbrugsbedrifterne bliver større og større og ofte mere specialise- rede, vælger en del økologer at gå den modsatte vej. I stedet for ensidigt at gå efter at øge indtjeningen ved at skrue op for volumen gennem nye jordopkøb og effektiviseringer af driften, ser de en mulighed i at forbedre bundlinjen ved at forarbejde egne råvarer. Den vej kan Birgitte Jørgensen anbefale til mange økologer, men hun advarer om, at driften af en forarbejdningsvirksomhed kræver en stribe nye kompetencer, som ikke normalt findes i landmandens værk- tøjskasse. EN HELT NY VERDEN - Det er en helt ny verden. Du skal være indstillet på at få flere kasketter på, når du skal til at arbejde med både produktudvik- ling, markedsføring og salg m.m., og det kræver et godt sælger-gen, siger Birgitte Jørgensen. Samtidig skal du være indstillet på, at arbejdsdagene bliver væsentligt længere, HÆDER TIL SYLTEDE GRØNNE BÆR FRA SOL OVER GUDHJEM KOKKEKONKURRENCE: Selv om diverse madblade hypede havtorn som et spænden- de, vitaminrigt superbær, var det i starten en udfordring for Høstet at sælge produkterne, men her fik de god hjælp af den lokale kokke- konkurrence Sol over Gudhjem. - Mange kendte ikke bærret. Nogen troede, at havtorn var en fisk, så det gav et kæmpe løft, da marmeladen i 2014 vandt Innovati- onsprisen ved Sol over Gudhjem. Det var et skulderklap, som gav os mod på at fortsætte, siger Mads Meisner fra Høstet. I år vandt iværksættervirksomheden Pro- duktprisen ved den bornholmske konkurrence med syltede, grønne havtornbær, som er lavet af umodne bær fra buskenes nederste grene, som tidligere ikke blev udnyttet. - På grund af varmen modnede bærrene i år meget hurtigt, så høsten af grønne bær blev desværre ikke stor nok til at lave en større produktion, men den kommer formentlig til næste år, forklarer Mads Meisner. I gårdens lille produktionskøkken står pro- duktudvikling højt på dagsordenen. - Det er vigtigt, at vi hele tiden kommer med nye produkter, forklarer han. Forarbejdning af egne råvarer kræver mange kompetencer, men det kan også være en genvej til større arbejdsglæde og en bedre bundlinje NAP ET PAR LED AF VÆRDIKÆDEN og at der ofte går 2-3 år, før virksomheden giver et rimeligt afkast. - Mange drømmer om at etablere egen forarbejdning af råvarer fra gården, men de fleste bliver overrasket over, hvad det kræ- ver. Alene lovgivningsmæssigt er der stor forskel på at drive et landbrug og arbejde som en forarbejdningsvirksomhed. For lige så snart du pakker dine grøntsager i en lukket pose, bliver du til en fødevarevirk- somhed, og så gælder der et helt nyt sæt af love og regler. FAMILIEN SKAL VÆRE MED PÅ IDEEN - Du skal finde din egen vej, men inden du slår de første streger til et nyt fødevarekon- cept, er det vigtigt at forventningsafstem- me planerne og tidsforbruget med resten af familien, siger Birgitte Jørgensen. Hun opfordrer til at gå meget struktu- reret til værks, så du ikke risikerer at stå med et halvfærdigt produktionskøkken og mangler de sidste tilladelser eller en salgskanal, når høsten er i hus. - Især i etableringsfasen er du nødt til at kende dine egne begrænsninger og vide, hvad du selv kan klare, og hvor der er behov for at købe sig til hjælp, siger Birgitte Jørgensen. - Du skal vide, hvad du vil producere, og det er vigtigt at undersøge, hvad der allerede findes af lignende produkter, så du får skabt et overblik over prispunkter og konkurrencen på markedet. Erfaringerne viser, at det er muligt at dr- ible uden om mange faldgruber ved at lave en gennemarbejdet forretningsplan. DET SKAL DU HAVE STYR PÅ »» Hvad vil du producere? »» Hvem er dine kunder? »» Markedsanalyse »» Love og regler »» Økonomi/finansiering »» Markedsføring »» Emballage
  • 16. Efter flere forgæves forsøg på at sparke døren ind til landets foodservicegrossister, kunne Birgitte Dam Hansen og hendes søn Phillip Dam Hansen efter sommerferien åbne en god flaske vin og fejre, at de havde landet Troldgårdens første store aftale med en lands- dækkende dagligvarekæde, som i oktober lancerer en serie af Troldgårdens økologiske charcuterivarer. - Vi må endnu ikke sige, hvem vi skal levere til, men vi har landet en god aftale, og hvis sal- get går, som vi håber, betyder det, at vi mere end fordobler vores nuværende omsætning, siger Philip Dam Hansen, mens Birgitte Dam Hansen beskriver arbejdet med at prikke hul på detailmarkedet som en tålmodighedsrejse. Hun ejer Troldgården ApS, sammen med sønnen og hans ungdomsven Christian Ejlers- gaard. De har indrettet eget pølsemageri på gården, hvor den nye ordre giver travlhed. FRA 300 TIL 1.000 GRISE Hidtil har Troldgården slagtet syv-otte grise om ugen for at have nok råvarer til det vok- sende antal restauranter, som har fået smag for Troldgårdens produkter. - Men i morgen skal vi slagte 100 grise for at have kød nok til vores nye kunde, oplyser familien Dam Hansen, som har ansvaret for både produktion og salg. De håber, at danskerne tager godt imod deres kødprodukter, så testsalget frem mod nytår kan konverteres til en fast kontrakt. Sker det, vil Troldgården ifølge Philip Dam Hansen komme et kæmpe skridt nærmere ambitionen om at øge antallet af slagtninger fra ca. 300 til 1.000 grise årligt. Men han går ikke efter øget volumen for enhver pris, og under forhandlingerne om kontrakten har han været meget bevidst om ikke at gå på kompromis med hverken kvalitet eller pris. - Jeg skal lave noget, der smager godt, og jeg får en fornuftig pris for det, så den nye aftale kan blive en vigtig del af motoren i hele vores forretning. Men vi skal have flere af den slags store hjul, der kører og trækker, siger Phillip Dam Hansen. MENTOR I ’HJEM TIL GÅRDEN’ Mange økologer kender 29-årige Phillip Dam KÆDEAFTALE KAN FORDOBLE GÅRDENS OMSÆTNINGDet er vigtigere at have styr på, hvor du vil sælge dine varer, end hvad du vil sælge, mener Philip Dam Hansen fra Troldgården Efter et langt tilløb begyndte Philip Dam Hansen i efteråret at levere et sortiment af Troldgårdens charcuterivarer til en landsdækkende kæde. Foto: Jakob Brandt
  • 17. 17TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER FORARBEJDNING AF EGNE RÅVARER Hansen som tidligere medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening, men i den brede offentlighed er den jyske økolog mest kendt som den lidt skrappe, men retfærdige, mentor i to sæsoner af realityserien ’Hjem til gården’, som bliver sendt på TV2. I september afsluttede han optagelserne til tredje sæson af den populære tv-serie, og han lægger ikke skjul på, at det har været nogle hektiske måneder frem mod lancerin- gen i detailhandlen, som han beskriver som et benhårdt marked, hvor indkøberne kigger mere på prisskiltet end de etiske værdier bag produkterne. - Der bliver snakket rigtig meget om kvalitet og etik, og grossisterne og kæderne vil gerne have de gode historier, men når det kommer til stykket, er de bange for at satse på de små producenter, som ofte bliver præsenteret for de samme krav, som de stiller til 3-Stjernet. Det er vi ikke gearet til, og jeg sætter hårdt mod hårdt. Så vil jeg helle dø med en rose i røven og lave noget andet end pølser, siger Phillip Dam Hansen. NYE TANKER I MALKEGRAVEN Da han var yngre, var han mere optaget af hur- tige biler end langsomtvoksende griseracer, og da han blev elev på Bygholm Landbrugs- skole, var det ikke for at blive økolog. Han kom i praktik på en konventionel kvæggård, og under de lange ensidige tjanser i malkegraven begyndte Phillip Dam Hansen at fundere over, om ikke man kunne gøre tingene på en anden måde. - Sådan en dag som i dag, hvor solen skinner, og der er 25 grader, stod køerne inde i en gammel nedslidt stald og kiggede ud ad vinduerne. Selv stank jeg kronisk af ko og spurgte, hvorfor landmanden ikke lukkede køerne ud. Så kom alle argumenterne, og dem kunne jeg ikke forstå. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis man vil, siger den jyske iværksætter. BLANK SOM ET LÆRRED - Interessen for økologien spirede i takt med, at jeg fandt ud af livsvilkårene for de konven- tionelle køer. Samtidig opdagede jeg, hvor gældstynget landbruget er. Det var ikke noget, jeg havde lyst til, så jeg ville prøve at lave noget andet, siger Phillip Dam Hansen. Da forældrene i 2007 overtog det lille landbrug Troldgården 30 km syd for Aarhus, var øvelsesterrænet lige ved hånden, og i 2012 etablerede han et anpartsselskab sammen med sin mor, som er uddannet inden for salg og marketing. - Vi gik ind i det som et blankt lærred. Det er den forudsætningsmangel, som gør, at vi nogle gange tør udfordre det etablerede, som er en af vores allerstørste styrker. Vi er netop havnet dér, hvor vi er, fordi vi udfordrer det, man plejer. Men det giver også nogle hug over snuden, fordi nogle gange er plejer måske ok, og der var områder, hvor vi måtte indse, at det, vi lavede, var for småt til at tjene penge. Uanset om man er lille eller stor, skal der en vis volumen igennem for at drive landbrug, hvis man ikke skal slide sig selv ihjel, eller skal have arbejde ved siden af. ÅBNEDE OG LUKKEDE RESTAURANT - Det var en lang læringsproces. De første år tjente vi ingen penge, og vi havde arbejde ved siden af. Først for et par år siden, da vi havde sporet os ind på at lave forarbejdede produk- ter, kunne vi begynde at trække en fornuftig løn ud. Banken synes, vi skal trække mere ud, men vi vil hellere investere pengene i driften, siger Phillip Dam Hansen. I maj 2016 åbnede han sammen med tre kokke restauranten Sårt i Jægergårdsgade i Aarhus. - Da begyndte vi at lave en fornuftig forret- ning. Det giver muligheder, når man er flere om at løfte opgaven, og restauranten bidrog med en stor andel af Troldgårdens omsæt- ning, siger Phillip Dam Hansen. Men efter halvandet år med charcuteri og håndlavet pasta førte uenighed om kursen blandt ejerkredsen til lukning af Sårt. - Det gav et hul i Troldgårdenes omsætning, og derfor blev vi nødt til at finde noget kapital, siger Phillip Dam Hansen, som på den hårde måde har lært, hvor vigtigt det er at have sin afsætning på plads. - Man skal nærmest vide, hvor man vil sæl- ge sine produkter, inden man ved, hvad man vil producere. NEMT AT LAVE ROSENRØDT BUDGET Heldigvis har restauranten givet nogle vigtige erfaringer og en masse brugbar feedback fra kunderne, som Troldgården bruger i produkt- udviklingen. - Det er i citationstegn nemt at lave et godt produkt. Det er det nørdede og spændende ved det, men kødet skal også sælges. Det er sindssygt svært at få styr på afsætningen, og jeg kan ikke leve af, at mine grise har det godt. Så skal jeg æde mange spegepølser, siger Phillip Dam Hansen. - Det er nemt at lave rosenrøde budgetter, men hvis varerne ligger inde på lageret, er det ligegyldigt, hvor gode produkterne er. Derfor kræver det mange talenter at etablere en ny virksomhed, og det tiltaler den energiske iværksætter. - Det ligger til mig at være entreprenør, og jeg ville dø, hvis jeg skulle være fuldtidsland- mand. Eksponering er sindssygt vigtigt for det, vi gør, og jeg vil gerne arbejde med både kommunikation og salg, siger Phillip Dam Hansen. Om det tætte samarbejde med sin mor siger han: - Vores jargon er lidt hård nogle gange, så- dan er det med familie. Jeg er måske lidt den hårde, mens hun har rigtig megen empati for dyrene, hvor jeg nogle gange er nødt til at gå ind og være den hårde, hvis et dyr skal aflives. Ellers kan det hele godt gå hen og blive lidt for meget Morten Korch. VI GIK IND I DET SOM ET BLANKT LÆRRED. DET ER DEN FORUDSÆTNINGSMANGEL, SOM GØR, AT VI NOGLE GANGE TØR UDFORDRE DET ETABLEREDE, SOM ER EN AF VORES ALLERSTØRSTE STYRKER. PHILIP DAM TROLDGAARDEN Philip Dam Hansen og hans mor Birgitte Dam Hansen driver Troldgården sammen, og de delta- ger begge i salgsarbejdet. Foto: Jakob Brandt
  • 18. HindsholmGrisene lever ude hele deres liv, hvor de selv finder meget af deres føde, og deres langsomme tilvækst og en slagtealder på mindst et år bidrager til at give kødet en helt speciel fedtmarmorering og smag, som er med til at sikre en høj pris.Foto: Jakob Brandt
  • 19. 19TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER Ægteparret Poul og Carla Nielsen har skabt deres eget ’økoløft’, og selv om det nærmest lyder naturstridigt, har parret også skabt en bæredygtig forretning på basis af en årlig produktion på kun 300 svin. Det kan kun lade sig gøre, fordi parret har indrettet et meget fleksibelt gårdslagteri, som i tæt dialog med kunderne er i stand til at ’skræddersy’ udskæringer og forarbejdede produkter, så de er tilpasset ønskerne hos den enkelte restaurant. Ud over parrets egen løn genererer det penge nok til at aflønne to fuldtids- og en deltidsansat, som hjælper i landbruget og det tilhørende gårdslagteri. KVALITET MED DEN RIGTIGE HISTORIE ’Hindholmsgrisen – gris på naturlig vis’, står der på etiketten på pakkerne med koteletter, som Poul Nielsen stolt viser frem i kølerum- met på etagen under selve gårdslagteriet. Det er indrettet i et gammelt frugtlager, hvor underetagen indeholder køle-, frost- og modningsrum til pølser og skinkerne, som indbringer 1300 kr. kiloet, når de bliver leveret til nogle af Københavns mest velrenommere- de restauranter som Relæ, Kadeau og Bæst, hvor kokkene er villige til at betale ekstra for HINDSHOLMGRISEN LØFTER ØKOLOGIEN TIL ET NYT NIVEAU Fire-fem mennesker bliver lønnet af en årlig produktion på kun 300 ’Hindsholmgrise’, som lever et liv, der er så naturligt som muligt. kød med den bedst mulige kvalitet og den helt rigtige historie. Som landbrugselev svor Poul Nielsen ellers, at han aldrig ville ende i en svinestald. - Jeg kan ikke lide lugten af gris, smiler Poul Nielsen, og selv om han og hustruen Carla Nielsen i dag lever af at producere og forarbejde noget af landets dyreste økologiske svinekød, holder han sit løfte. ØSTFYNSK ØKOLØFT Mens de fleste økologiske griseproducenter går efter at producere det størst mulige antal ensartede grise til de store slagterier, har det fynske par valgt at gå den modsatte vej, og alle deres grise bliver aflivet enkeltvis ude på de marker, hvor de har levet hele livet. - Vi ville lave en produktion, hvor grisene levede et liv, der er så tæt på deres naturlige liv som muligt, uden at blive for fanatiske, siger Poul Nielsen. På Hesthøjgaards bakkede jorde, der ligger på halvøen Hindsholm i det nordøstlige hjørne af Fyn, har parret derfor udviklet et unikt kød- koncept, som på flere områder sikrer gårdens økologiske grise bedre livsbetingelser end de minimumskrav, som skal opfyldes for at opnå det økologiske stempel. - Alle grisene går ude hele året, og søerne får kun et kuld om året. Smågrisene patter hos soen, så længe de har lyst, eller til soen ikke har mere mælk. Grisene har en foderplan, som skal optimere spisekvaliteten, og de bliver tidligst slagtet, når de er et år gamle. På årsplan slagter vi kun 300 grise. Det passer til vores jordtillæggende på en snes ha, siger den fynske økolog, som tog en større omvej, før han endte som nicheproducent af grise. MISTROISKE KONSULENTER Efter at have boet en årrække i Canada, hvor Poul Nielsen arbejde på kvægranch, kom parret i 1995 hjem til Danmark, hvor de slog sig ned på Fyn. Her forsøgte de sig først med frøproduktion, siden fulgte en kort periode med kødkvæg, inden de endte med at satse på grise. - Vi havde bare nogle ideer om at lave det så naturligt som overhovedet muligt og se, hvor det bar hen, siger Poul Nielsen. For parret var det ikke vigtigt hurtigst mu- ligt at opnå en bestemt tilvækst. Tværtimod håbede de, at en langsom tilvækst ville øge spisekvaliteten. Derfor ville de hverken fodre med mineraltilskud eller sojaprotein, og da de præsenterede deres foderkoncept for forskel- VI VILLE LAVE EN PRODUKTION, HVOR GRISENE LEVEDE ET LIV, DER ER SÅ TÆT PÅ DERES NATURLIGE LIV SOM MULIGT, UDEN AT BLIVE FOR FANATISKE POUL NIELSEN, HINDSHOLM DIREKTE SALG TIL RESTAURANTER
  • 20. Det er de færreste landmænd, som efterlyser mere kontrol, men det er ikke desto mindre ønsket hos Poul Nielsen, som producerer HindshomGrisen. Den fynske økolog mener, at øget kontrol ville være en fordel for de små in- novative producenter, som arbejder målrettet på at forbedre dyrevelfærd og spisekvalitet. Efter hans vurdering er det for nemt at lancere ’grønne’ kødkoncepter, og det skaber unfair konkurrence for små producenter, som reelt ønsker at gøre mere ud af dyrevelfærden. lige landbrugskonsulenter med forstand på svineproduktion, var beskeden, at de ikke ville få nogle smågrise, kødet ville blive mærkeligt, og deres planer tangerede dyrplageri. KOKKENE ER VILDE MED KØDET Men parret troede selv på konceptet, og da de præsenterede kødet for nogle af landets bedste kokke, lød der anderledes positive meldinger. De var vilde med kødet fra grisene, som har en slagtevægt på helt op til 250 kg. - Det er kokkene, som er håndværkerne. Det er dem, der arbejder professionelt med kødet og har forstand på mad, som skulle bedømme kødet. Det er ikke konsulenter, fodereksperter og markedsføringsfolk, siger Poul Nielsen, som elsker at snakke om sine dyr, men når talen falder på griseracer og genetik tørrer tale- strømmen ind. De seneste års avlsarbejde bag HindsholmGrisen er hans lille hemmelighed. - Det er den langsomme vækst og det meget grønt, grisene æder, som giver den særlige fedtmarmorering og smag, siger Poul Nielsen, som udelukkende bruger foder med fuld sporbarhed. - Mine grise får ikke noget, som jeg ikke ved, hvordan er dyrket. Hvis ikke vi selv har dyrket det, kender jeg den landmand, som dyrker det, siger han. FLERE KAN GØRE SOM OS Der er ingen nye biler eller traktorer på gården, og ifølge Poul Nielsen kunne parret tjene mere med to normale lønjob, men i deres verden skal alt ikke gøres op i penge, og Poul Nielsen beskriver det som et væsentligt afkast, når han modtager en mail med ros fra en Michelin-kok som Christian Puglisi, der be- tegner det fynske kød som Danmarks bedste svinekød. Set i dette lys mener den fynske økolog, at 1300 kr. for et kg skinke er en fair pris. - Men hvis dem, jeg sælger til, ikke kan leve af det, er det en kortsigtet forretning, så prisen er noget, vi snakker om, men tænk lige på, hvad folk betaler for en pose Matadormix med 100 g, siger Poul Jensen. Han mener, at der er en tendens til at favo- risere landets største landbrug og efterlyser bedre støttemuligheder for landets små innovative fødevareproducenter. - Jeg tror, der er mange flere, der kunne gøre som os, og det vil gøre mig pavestolt. Men jeg gider ikke at være med til at starte flere store godser op, som får masser af støtte fra Realdania. De unge mennesker, som måske kunne købe en lille ejendom som vores, og kan få en forretning ud af det, hvis de arbejder hårdt, har slet ikke de samme støttemulighe- der. - Det ville skabe så meget udvikling, og det ville give en opblomstring af nye og mere bæredygtige produkter, hvis myndighederne laver mere kontrol og tjekker, at produkterne lever op til dét, producenterne skriver på deres hjemmesider, siger landmanden bag HindsholmGrisen. FORTÆL, HVAD DU GØR! Han mener, at der er tale om vildledende markedsføring, hvis kunder eksempelvis får det indtryk, at frilandsgrisen eller almindelige økologiske grise går ude hele livet. - Der er ikke noget galt i, at en gris bliver opfedet i en stald, men man skal bare fortælle det til kunderne. Det handler om helt ærligt og oprigtigt at fortælle, hvad man gør. Der er så mange koncepter derude, hvor forbrugerne ikke har en jordiske chance for at gennem- skue, om tingene er, hvad de giver sig ud for, siger Poul Nielsen. MERE KONTROL ER EN FORDEL Poul Nielsen fra HindsholmGrisen efterlyser mere kontrol med dagligvare-handlens mange grønne velfærds-koncepter. Poul Nielsen har arbejdet meget med avlsarbejde for at skabe en særlig stamme af grise med den helt rigtige fedtmarmorering. Foto: Jakob Brandt
  • 21. 21TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER DIREKTE SALG TIL RESTAURANTER Mel, grøntsager og kød fra højt specialiserede økologiske landbrug finder i voksende om- fang vej til danske specialbutikker, kantiner og restauranter, som ofte er villige til at betale ekstra for unikke kvalitetsprodukter med den helt rigtige historie. Men ifølge Torben Blok fra Økologisk Lands- forening er det sjældent nogen nem genvej til en bedre afregning at blive leverandør til nogle af landets mest ambitiøse kokke og bagere. - Restauranterne efterlyser typisk høj kuli- narisk kvalitet og mangfoldighed, og hvis du vil levere til denne målgruppe, skal du vide, hvad du vil, og du er nødt til at tilbyde noget unikt, siger Torben Blok. Mange køkkener har individuelle ønsker om at modtage varer, som de ikke kan finde hos deres normale grossist. Det kan være gri- sekød med en speciel fedtmarmorering eller friskmalet mel af specielle kornsorter. Andre efterspørger bær og grøntsager i en kvalitet, som er højere end detailhandlens meget standardiserede krav. DU SKAL TRO PÅ DINE PRODUKTER - Det kan tage to-tre år at opbygge et godt samarbejde, som er til gavn for begge parter, og det kræver normalt en pæn portion dedi- kation og tålmodighed at blive fast leverandør til den type kunder, siger Torben Blok. Gennem årene har han arbejdet sammen med et bredt udsnit af landets professionelle køkkener i mange forskellige sammenhænge, og hans erfaringer viser, at kokkene stiller sto- re krav til både kvalitet og leveringssikkerhed, når de prioriterer at afsætte ekstra tid til at handle direkte med primærproducenterne. - Hvis du vil på menukortet, er det nød- vendigt at gå målrettet til værks og fokusere skarpt på værdien i dine produkter, så kun- derne kan se, hvad de får ekstra, når de køber varer fra dit landbrug, siger Torben Blok. Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening HAR DU VERDENS BEDSTE PRODUKT, SÅ FORTÆL DET Så i stedet for at pakke bilen med alt godt fra gården og begynder at banke på tilfældige køkkendøre, er du nødt til at lægge en klar strategi, som bygger på nogle enkle spørgsmål: - Hvad er det, du vil sælge? - Hvem vil du sælge det til? - Hvorfor skal de købe netop dine produk- ter? Det handler om at finde værdierne i sine produkter. Hvis du selv tror på dine produkter, kan du også få andre med på rejsen, siger Torben Blok. INVITER KOKKENE UD PÅ GÅRDEN - For at få succes, skal du forstå markedet rigtigt. Det handler bl.a. om at forventningsaf- stemme. Du skal tage kunderne alvorligt. Hvis du vil levere til en kantinekæde, er det en god ide at besøge en af kantinerne og få indtryk af de daglige rutiner og se, hvordan de arbejder med råvarerne. På den måde kan du opbygge tætte relatio- ner til dine kunder. - Som producent har du selv ansvar for at lære kunderne at kende og finde ud af, hvilke kvaliteter og mængder de har behov for. Find de ti køkkener, du vil handle med, og prioriter at bruge nogen tid på at lære dem at kende, siger Torben Blok. Han opfordrer økologerne til at arbejde på at blive bedste venner med deres kunder. - Inviter kokkene ud på gården og lad dem se dine produkter, lyder et af hans råd. TAG KUNDEN ALVORLIGT Ifølge Torben Blok vokser markedet for direkte handel mellem primærproducenter og restauranter, og han ser et stort potentiale for de producenter, som forstår at positionere sig rigtigt i markedet. - Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den. Hvis du har Danmarks bedste produkt, så fortæl det. DU ER NØDT TIL AT GØRE OP MED DIG SELV, HVAD DER ER DIN HISTORIE, OG HVORDAN DINE KUNDER KAN FORMIDLE DEN. HVIS DU HAR DANMARKS BEDSTE PRODUKT, SÅ FORTÆL DET. Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kun- derne kan formidle den Tips fra Økologisk Landsforenimg
  • 22. - Jeg skal sende så meget mel som aldrig før, siger kornentusiasten Per Grupe på en lidt for travl formiddag i august. - Hele mit mellager bliver støvsuget, men det er også det, der er meningen, så jeg kan ikke tillade mig at klage, siger den sjællandske økolog, som har investeret 3,5 mio. kr. i at indrette eget gårdmølleri. Siden han tilbage i 1970’erne begyndte at dyrke økologisk korn, har han haft en drøm om at etablere sit eget gårdmølleri. Drømmen blev først realiseret for tre år siden, da den nu 65-årige kornavler etablerede Kornbymølle hjemme på Mørdrupgård. Her producerer han efter ordre, så melet altid er friskmalet, og han glæder sig over at levere noget af landets bedste brødmel til en stribe københavnske hipsterbagerier, som ved, at kvalitet koster ekstra. - Vi laver et mel, der bager godt og smager godt. Det er kernen i det, vi gør, siger Per Grupe. VI HJÆLPER HINANDEN Årene som møller har dog lært ham, at det ikke er nok at have et godt produkt. - Du skal også have styr på markedsføring, salg og distribution, og du skal hele tiden tænke på, hvem der er dine kunder, og hvad de gerne vil have. Derfor er det vigtigt, at jeg har en tæt dialog med bagerierne, siger Per Grupe. Han inviterer jævnligt kunderne på markvandringer og en faglig snak i mølleriet. - Så ved de, hvad vi går og laver, og nye potentielle kunder får en sæk mel med hjem. Det er den bedste måde at gøre det på, siger Per Grupe, som ikke oplever den store konkur- rence. Tværtimod. - Der er et fortrolighedsrum mellem de fle- ste små møllerier. Vi snakker sammen og hjæl- per hinanden, og så længe vi kun konkurrerer på kvaliteten, har jeg det fint med det. HÅRD KRITIK AF INDUSTRIMØLLERNE ’Brødets Befrielsesfront’ står der trykt hen over brystet på den sjællandske korn-entu- siasts arbejdstrøje. HIPSTERBAGERIERNE GÅR EFTER GRUPES GÅRDMEL Med etablering af eget mølleri forfølger Per Grupe en ambition om at male korn til mel, som har den optimale balance mellem smag og bageegenskaber. Som led i et målrettet forædlingsprogram dyrker Per Grupe flere end 60 forskellige kornsorter, og han tester løbende bagekvaliteten i sin egen ovn. Foto: Jakob Brandt
  • 23. 23TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER DIREKTE SALG TIL BAGERIER Efter hans vurdering producerer de store indu- strimøllerier mel, som ikke smager af særligt meget, og i hans gårdmølleri er stor volumen og billigere og ensartede varer ikke de vigtigste pejlemærker. - For mig er bagekvaliteten i melet vigtigere end høje høstudbytter. Det er min ambition at lave noget af landets bedste mel, og på basis af de begejstrede tilbagemeldinger fra vores kunder tror jeg, at vi er tæt på, siger Per Grupe. Han beskriver det som en stor tilfredsstil- lelse at have snor i hele processen, fra kornet kommer i jorden, til det færdige mel bliver leveret til bagerierne. DET KRÆVER MANGE FAGLIGHEDER Melsalget vokser år for år, men Per Grupe er stadig på udkig efter flere kunder. - Vi vil gerne vokse lidt og håber at udvide sortimentet, men vi har ikke voldsom volu- mensyge. Økonomien ser ok ud, men der er plads til forbedringer, og vi bruger stadig for megen tid i produktionen, siger den autodi- dakte møller, som tror på, at der er plads til flere små møllerier rundt om i landet. - Men før du investerer i en stenkværn, skal du være klar over, at det kræver mange fagligheder og en pæn portion tålmodighed at løbe et gårdmølleri i gang. Derfor er det også vigtigt, at du kun sætter dig i udgifter, som du kan håndtere. Den udfordring har Per Grupe selv tacklet ved ikke at binde en masse penge i jord og mursten. Han har råderet over Mørdrupgård og samlet 110 ha jord via to forpagtningsaftaler. FANTASTISK AT BAGE AF EGET MEL Selve mølleriet ejer han selv, og som inkarne- ret surbrødsbager beskriver han det som en fantastisk følelse at bage brød af sit eget mel. På den måde tester han løbende bageevnen i melet. - At dyrke sit eget korn og have sin egen mølle giver mulighed for at være helt tæt på produktionen og produkterne, siger Per Grupe. Men han har hele tiden vidst, at Kornby- mølle aldrig kan konkurrere på prisen med industrimøllernes ’standardiserede væg-til- væg mel’. - De store valsemøller er gode til at produ- cerer store mængder af ensartet og billigt mel, men deres almindelige hvide mel smager ikke af en skid. Godt brød skal have en egensmag, og godt mel skal have en god balance mellem smag og hæveevne, siger den sjællandske økolog. BRØDBRANCHEN ER KONSERVATIV - Der er en stor konservatisme i branchen. Den er ikke vant til, at mel har sit eget smagsu- nivers, og vores rolle er i virkeligheden at udfordre kategorien, siger Per Grupe. Det fik han bekræftet, da han for år tilbage bankede på døren hos de store møllerier for at afsætte sit brødkorn og måtte sande, at de gik mere op i bundlinjen end i gamle kornsorter. De var kun interesseret i et samarbejde, hvis råvarerne var billige. - Det er derfor, at megen udvikling sker hos de små producenter. Det er de store mølle- rier glade for, for så slipper de for at brænde fingrene. Får de små innovative møller succes, kommer de store og tager over. GRUPE GÅR SIN EGEN VEJ Per Grupe malede sit første mel på en lille kværn i et hjørne af laden på Birkegården i slutningen af 1970’erne. Melet blev solgt til Sunshine Bakery på Christiania. Siden bragte hans passion for gamle kornsorter ham til Sverige, hvor han blev imponeret over vår- hvedesorter, som gik ham til midt på brystet, mens han selv gik og rodede med korn i knæhøjde hjemme i Danmark. - I Sverige fik jeg øjnene op for, at der er et stort potentiale i de gamle kornsorter, og jeg fik kontakt til et lille svensk mølleri, som hav- de en sindssygt dygtig møller. Der mødte jeg en faglighed, som jeg slet ikke kendte, siger Per Grupe, som de kommende år fik malet sit mel på den anden side af Øresund. Per Grupe fik samtidig en aftale om at leve- re mel til Coops centrallager, og gradvist lærte han, hvordan prismekanismerne fungerer i dansk detailhandel. Men da Coop kun aftog små mængder, var samarbejdet sårbart, og da møllen ikke var klar til at investere i en dyr pakkemaskine, som var nødvendig for at øge melsortimentet, røg Per Grupes mel ud af Coop. - Som ene mand kendte jeg udmærket min begrænsning, og Coop mente ikke, at jeg var i stand til at skabe nok hype om mit mel, siger Per Grupe. MEYER GENÅBNEDE DØREN En måned senere mødte han op hos Coop sam- men med kokken og madentreprenøren Claus Meyer. De to dannede i 2011 en fælles virksom- hed og skabte melserien Grupe&Meyers. - Meyer kunne skabe den hype, som jeg ikke kunne, og så stod døren igen på vid gab til Coop, siger Per Grupe, som fik ansvaret for at sikre korn til melserien, som nåede at leve i nogle år, indtil Meyer og Grupe stoppede samarbejdet, da en kapitalfond i 2015 opkøbte og fusionerede Meyer og Løgismose og skabte Løgismose-Meyers-koncernen. - Jeg lærte meget af Meyer, men jeg opdage- de også, at det er svært at være en lille fisk i et stort akvarium, og jeg blev en del af et cirkus, som jeg ikke havde lyst til at være en del af, siger Per Grupe og fortsætter: - Jeg er stadig en lille fisk i stort akvarium, men nu har jeg min bevægelsesfrihed til at gøre, hvad jeg vil. MIT MEL SKAL SMAGE GODT OG BAGE GODT. PER GRUPE, MØRDRUPGÅRD Per Grupe har samlet investeret 3,5 mio. kr. i Kornbymølle, som er indrettet i to 60 fods containere på Mør- drupgård ved Lynge i Nordsjælland, med en stenkværn på øverste etage og et valseværk samt pakkema- skine i stueetagen, hvor han producerer mel i flere formalingsgrader.
  • 24. DRIVHUSET VAR FORUD FOR SIN TID Det er snart 25 år siden, Eva Bjerrum droppede sit faste job og indrettede et vegetariske produktionskøkken for at lave frosne færdigretter og invitere til fredagsmiddage i Drivhuset. Eva Bjerrum laver udelukkende vegetarisk mad, og når hun producerer færdigretter eller mad til middagsarrangementer i gårdens café, får hun brugt nogle af de små og skæve grøntsager, som hun ikke kan bruge i gårdens grøntsagskasser. Foto: Jakob Brandt
  • 25. 25TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Mikrolandbruget Drivhuset omfatter 3,5 ha, som blev omlagt til økologi i 1981. Det lille frilandsgartneri ligger midt mellem Gedsted og Års for enden af en lang markvej med udsigt til Lovns Bredning i Limfjorden – langt fra større byer. Havde de tre daværende ejere af land- brugskollektivet dengang spurgt den lokale landbrugsrådgiver, om landsbyen Vesterbølle var det ideelle sted at etablere et økologisk landbrug med direkte salg og produktion af økologiske færdigretter og festmad, havde svaret uden tvivl været et rungende nej. Men det svar var formentlig prellet af på Eva Bjerrum. Hun var først i 20’erne og lige hoppet med på den spirende vegetarbølge, da hun i 1982 købte en af de tre andele i gården for 10.000 kr. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at et atrazinfund i en jysk vandboring senere sikrede ekstra medvind for Drivhuset, som i dag også danner rammen om et buddhistisk center, hvor Eva Bjerrum flere gange årligt er vært for kurser, som løber over flere dage. BEGYNDTE MED VARETURE Købet finansierede hun via et deltidsarbejde som køkkenleder på en kommunal instituti- on i Ålestrup, mens hun på hjemmefronten arbejdede videre med at opbyggede en virk- somhed, som var specialiseret i at producere vegetarisk mad. - Jeg laver al mad fra bunden og bager brød af mel, jeg selv kværner, siger Eva Bjerrum. Ingen i kollektivet havde landmandsbag- grund, og hun er ikke i tvivl om, at mange af de lokale beboere tvivlede på, om det var muligt at skabe en bæredygtig drift på den forfaldne ejendom, hvor radiatorerne var frostsprængte og brønden tørlagt. - I første omgang var det bare meningen, at vi ville være selvforsynende med grøntsager, men vi producerede så meget, at vi begyndte at køre lokale vareture. KOLLEKTIVET BLEV OPLØST Omsætningen voksede år for år i takt med, at flere fik kendskab til Drivhuset, men Eva Bjer- rum lægge ikke skjul på, at hun altid har været et nøjsomt menneske, som ikke tillægger materielle ting særlig høj værdi. - Vi åbnede en gårdbutik, næsten inden be- grebet var opfundet. Her solgte vi vores egne grøntsager og mel, som vi malede af korn fra Aurion, siger Eva Bjerrum. Drivhuset leverede desuden grøntsager til kollektiver i både Randers og Aarhus, hvor man på det tidspunkt ikke kunne finde økologiske fødevarer i de gængse dagligvare- butikker, forklarer Eva Bjerrum, som overtog hele ejendommen, da kollektivet blev opløst midt i 80’erne. LAVEDE KØKKEN OG SAGDE OP 1994 blev et skelsættende år for Drivhuset, hvor Eva Bjerrum etablerede et produktions- køkken og sagde sit faste job op for at få tid til at producere de vegetariske færdigretter, som i dag bidrager med den væsentligste del af Drivhusets omsætning, mens produktion af festmad er blevet et andet vigtigt ben. - Jeg havde lidt ondt i maven, da jeg sagde mit job op, men det blev mit held, at myndig- hederne samme år fandt atrazin i en vandbo- ring ved Ejstrupholm. Det gav mig og økologi- en en masse omtale, siger Eva Bjerrum. I den periode tog hun selv rundt og holdt RAV AAGES PRISEN I september modtog Eva Bjerrum Rav Aage Prisen, som er indstiftet af Thise Mejeri som en hyldest til Danmarks første miljøaktivist Aage Hansen også kendt som Rav Aage. Ene mand tog han kam- pen op mod forureningen fra kemi-virk- somheden Cheminova. Eva Bjerrum fik prisen for på engage- ret, vedholdende og troværdig vis at have arbejdet for økologien i over 30 år. - Det er lidt stort. Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med, siger Eva Bjerrum, som var blandt Thises første kunder, da hun i 1988 begyndte at sælge mejerivarer fra sin bod på Torvet i Skive. For hvert solgt kilo Thyborøn Rav-ost Thise sælger, går der en krone til Rav Aage Prisen, som uddeles hvert femte år. DET BETYDER MERE FOR MIG AT LAVE NOGET, SOM JEG BRÆNDER FOR, OG NÅR MAN FÅR POSITIV RESPONS FRA GÆSTERNE, GIVER DET ENERGI TIL AT FORTSÆTTE. EVA BJERRUM, DRIVHUSET I løbet af året danner Drivhuset rammen om flere kortere og længere kurser, hvor gæsterne får fuld forplejning. Foto: Jakob Brandt
  • 26.
  • 27. 27TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER foredrag om fordelene ved økologisk landbrug og hun sørgede altid for at have smagsprøver med fra Drivhuset. JEG STYRER EFTER INTUITION - Det har altid været vores princip at være gældfri, men da jeg etablerede køkkenet, måt- te jeg låne 225.000 kr., siger Eva Bjerrum, som i mellemtiden var blevet gift med Claus Her- mansen, som flyttede ind på gården i 1992. I dag sidder han bag rattet på Drivhusets to ugentlige vareture. - Men maden er mit projekt, siger Eva Bjerrum, som har indrettet en café/restaurant i gårdens gamle tomatdrivhus, der er bygget sammen med den bygning, som også rummer køkken og gårdbutik. Hun har aldrig haft en forretningsplan, men har stolet på sin intuition – både når det gælder produktionen af frugt og grønt og udviklingen af virksomheden. - Noget gik godt, andet gik mindre godt, siger Eva Bjerrum. Siden 2006 har hun inviteret til fredagscafé på udvalgte fredage. Det blev et af de gode initiativer, og man skal være hurtigt ude, hvis man vil have en plads i Drivhuset. - Der er som regel udsolgt, så det er en god ide at reservere bord. Det samme gælder for bestilling af festmad. PASSER IKKE IND I KASSERNE Eva Bjerrum kan heller ikke længere følge med, når det gælder levering af festmad. - Jeg kan ikke lide at skuffe folk, men jeg kan ikke nå det hele, så jeg siger nej til mange selskaber. Her på lørdag skal jeg lave mad til et bryllup med 65 gæster med en kuvertpris på 225 kr. Det bruger jeg to dage på. Markedsføring er derimod ikke noget, hun bruger mange kræfter på, da de fleste gæster finder vej af sig selv, og Eva Bjerrum vil heller ikke bruge tid på den ret omfattende dokumentation, som er nødvendig for at få det økologiske spisemærke i guld i en alsidig virksomhed som Drivhuset. - Det betyder, at jeg ikke er optaget på den officielle liste over økologiske restauranter, men det gør ikke så meget, for jeg har kunder nok, griner hun. PENGE ER IKKE ALT - Hvis man ville, tror jeg sagtens, man kunne lave større overskud, end jeg gør, og jeg har lige haft besøg af et økologisk landmandspar, som tænker på at lave noget lignende på deres gård i Vestjylland, siger den jyske mad- håndværker, for hvem det ikke er et mål i sig selv at tjene mest muligt. - Det betyder mere for mig at lave noget, som jeg brænder for, og når man får positiv respons fra gæsterne, giver det energi til at fortsætte. Det er især dejligt, når ældre gæster kommer og siger, at de slet ikke savner kødet. Så trods arbejdsuger, som sniger sig op på 60-70 timer, har Eva Bjerrum ingen aktuelle planer om at gå på pension. - Lige så længe jeg kan gå på mine ben, vil der være en eller anden form for produktion her på gården. FREDAGSCAFÉ OG LØRDAGSBRUNCH Drivhuset tilbyder to faste typer arrange- menter: »» Fredagscafé: Typisk en buffet med 5-7 vegetarretter, som er inspireret af gårdens og årstidens grønsager. Pris: 175 kr. »» Lørdagsbrunch: Åbner kl. 11 og tilbyder en varieret menu for 125 kr. LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Det er landbrugseleven Kate Andersen, som styrer Drivhusets frilandsgartneri, som sikrer friske grøntsager til buffeten. Foto: Jakob Brandt
  • 28. DET ER VIGTIGT AT SÆTTE DET RIGTIGE HOLD Det tog tre år, før Stengårdens økologiske gårdcafé fik enderne til at nå sammen. Fællesmiddage, brunch og syltedage, hvor gæsterne selv er med til at høste og forarbej- de de økologiske råvarer, er nogle af de mere populære initiativer, som har lokket flere kunder til den gårdcafé, som Stengården ved Bregnerød åbnede for tre år siden. - Da vi åbnede caféen, sagde folk, at der ville gå tre år, før vi begynder at tjene penge. Det kommer til at passe meget godt. Som det kører i dag, er vi tæt på at gå i 0 – så mangler der bare vækst i salget, så vi også kan få betalt vores investering hjem, siger Elisabeth Ras- mussen, som driver Stengården sammen med Jens Otto Rasmussen. De kan glæde sig over, at gæsterne generelt er begejstrede, og caféen ligger med fem stjer- ner i stort set alle anmeldelserne på nettet. MINDRE MADSPILD Mange landmænd har gennem årene flirtet med tanken om at etablere restaurant- eller cafédrift på gården - typisk som supplement til et direkte salg af gårdens egne produkter, og erfaringerne fra Stengården viser, at der er flere synergieffekter ved at åbne et spisested. Mindre madspild er en af dem, da caféen kan udnytte usolgte varer fra gårdbutikken og høstede frugter og grøntsager, som ikke er egnede til at sælge i gårdbutikken. - Men man skal huske at tage højde for, at det tager længere tid at forarbejde små og skæve grøntsager, siger Elisabeth Rasmussen. Et spisested giver desuden gården et nyt ansigt og nogle fangarme, som rækker ud efter nye kundegrupper, som på denne måde opdager gårdbutikken. NATURLIGT NÆSTE SKRIDT Stengårdens café er indrettet i den ene ende af en længe, som tidligere husede et korn- lager, og som de seneste ti år har dannet rammen om Stengårdens velassorterede og velbesøgte gårdbutik, som Elisabeth og Jens Otto Rasmussen åbnede i 2008. For dem var det et ret naturligt næste skridt at etablere en café, og de fortæller, at det er en god oplevelse at kunne tilbyde kunderne friskbagt brød, kager og kaffe, når de besøger gården. Ud over udgifterne til forbrug opgør Sten- gården de årlige udgifter ved at drive caféen til et par mio. kr. Halvdelen til løn og den anden halvdel til råvarer, inventar, udstyr, varme, vand, vedligeholdelse osv. VI BYGGEDE DET HELE SELV Arbejdet med indretningen af café og tilhøren- de mødelokale på 1. sal har Stengården selv stået for, men det krævede flere inspirations- ture til andre gårdcaféer, før café-planerne var omsat til en brugbar arbejdstegning. - Min mand er multikunstner. Det skal man være, når man laver et projekt som dette, hvor vi selv laver alt det praktiske arbejde, siger Elisabeth Rasmussen. Det tog cirka et år at indrettet den nye café-afdeling, og udgifterne blev finansieret over driften. - Det har hele tiden været vores tanke, at køkkenet skulle indrettes, så det kunne bruges i mange forskellige sammenhænge, og derfor er det blevet meget åbent - måske lidt for åbent, funderer Elisabeth Rasmussen. Uanset hvor gæsterne sidder i caféen, kan de følge med i, hvad der sker i køkkenregioner- ne, men hun har fortrudt, at de ikke indrettede en afskærmet afdeling til opvaskemaskinen og blenderen, som begge laver en del støj. SÆT DET RIGTIGE HOLD Da rammerne stod færdige, begyndte en ny fase. Nu skulle der kaffe i kopperne og brød i ovnen, og det kræver andre kompetencer og flere hænder end at drive landbrug og gård- butik, og den samlede medarbejderstab er vokset til ti årsværk, hvoraf de tre er allokeret til driften af caféen. Arbejdet er fordelt på to faste medarbejdere og en flok deltidsansatte medhjælpere, og ejerne af Stengården har erfaret, at det er helt afgørende at sætte ’det rigtige hold’, når man skal drive en gårdcafé. - Vi opdagede, at arbejdsomfanget ved Ifølge cafébestyrer Louise Hansen (t.v.) og Elisabeth Rasmussen er der flere synergier mellem Stengårdens café og gårdbutik. Foto: Jakob Brandt
  • 29. 29TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER at drive en café er væsentligt større, end vi havde regnet med, og der går megen tid med planlægning af menuer og personalets vagt- planer, siger Elisabeth Rasmussen, som svarer prompte på spørgsmålet om, hvad der er den største udfordring: - Det har været at ansætte det rigtige personale. Det er vanskeligt at udvikle caféen, hvis ikke personalet har hele hjertet med i det, siger Elisabeth Rasmussen. BRUNCH TRAK GÆSTER TIL GÅRDEN - Da vi åbnede, troede vi, at caféen hurtigt ville komme op at køre, fordi gårdbutikkens mange kunder ville opdage den. Men helt så let gik det ikke, men der kom mere liv ved cafébordene, da Stengården be- gyndte at annoncere om brunch i weekenden. - Det åbnede øjnene hos nogle mennesker, som ikke i forvejen vidste, at vi også drev en butik, siger Elisabeth Rasmussen, der som medlem af Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg har luftet tanken om at etablere en erfa-gruppe for økologer, der driver café eller restaurant. Hun beskriver diverse arrangementer som et godt og nødvendigt trækplaster, og på de hverdage, hvor caféen ikke holder åbent, bliver den bl.a. lejet ud til forskellige firmaar- rangementer. DU KAN IKKE NÅ DET HELE Elisabeth Rasmussen står aldrig selv bag disken. Hun prioriterer at bruge sine kræfter andre steder på gården, hvor der aldrig mang- ler arbejdsopgaver. - Jeg brænder for landbruget kombineret med formidling, og når man har en virksom- hed som vores, er man nødt til at tænke over, hvor mange steder man selv kan nå at være. Derfor er hun glad for, at hun efter en del udskiftninger i personalet her i caféens tredje leveår i skikkelse Louise Hansen har fundet en cafébestyrer, som både brænder for økologien og har det nødvendige drive, som skal til for at arrangere fællesspisninger, brunch og andre tiltag, som bidrager til at gøre caféen mere attraktiv. VI SNAKKER MEGET MAD MED GÆSTERNE - Det er mega hyggeligt, og gæsterne bliver tit hængende længe både til fællesmiddage og STENGÅRDEN Landbruget »» 110 ha markdrift »» 30 ha afgræsning »» 22 ammekøer »» 3.000 høns Mødelokale og rundvisning Stengårdens lyse mødelokalet på 1. sal over caféen har plads til ca. 40 personer, og det er velegnet til firmamøder og teambuildingforløb. Mødepakke med fuld økologisk forplejning fra kl. 8 til 17 koster 400-450 kr. pr. person. En fælles rundvisning på gården kan være et tiltrængt afbræk i en mødedag. Turen tager ca. en time og koster 1000 kr. brunch, siger Louise Hansen, som er professi- onsbachelor i ernæring og sundhed. - Bare i løbet af det år, hvor jeg har været her, er salget vokset meget, siger Louise Hansen, mens hun og en medarbejder er i færd med at klargøre caféen, som torsdag og fredag åbner kl. 12, mens der allerede er kaffe på kanden kl. 10 i weekenden. Når hun serverer brunch i weekenden, bliver maden serveret på delefade. - Det betyder, at gæsterne kommer til at snakke med hinanden om maden, som mest består af råvarer her fra gården, siger Louise Hansen, som især ser frem til de dage, hvor der er fællesarrangementer i caféen, da de trækker mange madglade gæster til gården og skaber ekstra liv. - Det er de bedste arbejdsdage, hvor vi snakker rigtig meget om mad med gæsterne. LANDBRUG MED CAFÉ- ELLER RESTAURANTDRIFT Cafébestyrer Louise Hansen oplever, at små og store events er effektive til at trække gæster til Stengådens café. Foto: Jakob Worm Bisfort
  • 30. For en lille primærproducent med direkte salg er det ofte vanskeligt at finde både tid i hver- dagen og luft i budgettet til større markedsfø- ringsaktiviteter. Den udfordring har Kousgaard-familien, som driver Varde Ådal Lam, fundet sin egen løsning på. Gennem en håndfuld år har gården i forbin- delse med den årlige Vadehavs Lammefestival arrangeret en økologisk gourmetmiddag ude på de engarealer, hvor gårdens lam æder sig tykke og fede, inden de ender på gårdens lille slagteri. Dette initiativ har givet gården masser af omtale. - Vi inviterer også lokale kokke ud på går- den, hvor de kan se, hvor dyrene er opvokset og være med til at slagte dem. Det giver dem en god forståelse for, hvorfor det er vigtigt for os at få solgt hele dyret, siger Torben Kous- gaard, som driver Varde Ådal Lam sammen med hustruen Eva Kousgaard og med god hjælp fra deres tre sønner. Men der er er ingen penge i kassen, før kødet er solgt, og familien er god til at skabe opmærksomhed om gårdens økologiske pro- dukter, som både omfatter grise, lam, kaniner, æg samt en mindre grøntsagsproduktion. - Jeg vil hellere lave noget, som folk synes er sjovt og snakker om med naboen, end lave ren annoncering. Det handler om at uddan- ne små nye ambassadører for gården, siger Torben Kousgaard. VI SKABER EN SÆRLIG STEMNING - Det er svært at sige noget generelt om, hvad der skal til for at tiltrække folk, men jeg tror, at det er vigtigt at skille sig ud og tilbyde noget, som folk ikke lige kan opleve andre steder her i området, siger Torben Kousgaard. MIDDAGE I ENGEN SÆTTER LAM PÅ LANDKORTET For Varde Ådal Lam har gourmetmiddage i det fri og den årlige høst- fest i stalden udviklet sig til en effektiv markedsføring af gårdens mange produkter. Helgafoto.dk
  • 31. 31TJEN PENGE PÅ DIT LANDBRUG - INSPIRATION TIL NYE AFSÆTNINGSSTRATEGIER TJEN PENGE PÅ ENKELTSTÅENDE EVENTS Middagene i de natursmukke omgivel- ser bliver hvert år omtalt – både lokalt og i professionelle og sociale medierne, som når langt ud over kommunegrænsen. Så selv om der er en del praktiske udfordringer forbundet med middagene, overstiger reklameværdien langt arbejdet med at få styr på borde, stole og køkkenudstyr m.m. - Det handler om at skabe en god historie omkring vores produkter, og det giver en helt særlig stemning at spise ude i naturen, hvor dyrene lever, siger Eva Kousgaard. DER ER RIFT OM PLADSERNE Parret betegner de to faste årlige events som ren markedsføring, men kunderne er vilde med det, og gårdens middagsevents er blevet så populære, at de normalt er udsolgt kort tid efter, de bliver lanceret på de sociale medier. - De første fem år stod kokkene fra Henne Kirkeby Kro for menuen. De har i forvejen vores lam på menukortet, men i år lavede vi et ’kokketræf’, som også omfattede en håndfuld kokke fra andre lokale restauranter, siger Eva Kousgaard. I spidsen for den udendørs middag står kok- ken Thomas Rode. Han stod tidligere i spidsen for restaurant Kong Hans. SEKS RETTER OG HJEM PÅ TRAKTOR På engen i Varde er Tomas Rode hovedarki- tekten bag en seks retters menu for gæsterne. Han laver selv en ret med grøn ærtekoldskål, salat med asparges, citron og mynte og steg- te, sprængte lammebrisler, og som altid er det en flok meget tilfredse gæster, som efter fire timer ved bordet kravler op på ladet af den kreaturvogn, som tidligt på aftenen bragte dem ud på engen. Nu kører de mætte hjem og har fået en spændende oplevelse i en unik kulisse med direkte udsyn til naturen og de professionelle kokkes arbejde med de økologiske råvarer. Ifølge Eva og Torben Kousgaard er det en effektiv måde at skabe nye ambassadører på – både for gården og dens produkter. - Via de sociale medier kan vi se, at vi når ud til op mod 10.000 mennesker, og når jeg leverer varer til restauranterne i København, så kender kokkene os allerede, siger Torben Kousgaard. KOKKENE ARBEJDER GRATIS Thomas Rode tillægger det stor værdi at tilbe- rede og servere maden i de omgivelser, hvor dyrene har haft mulighed for at leve et godt liv med høj dyrevelfærd, og både han og de øvrige kokke arbejder gratis og får kun dækket udgifterne til råvarer. - Jeg synes, at det er sindssygt vigtigt at gøre opmærksom på og hjælpe de menne- sker, som har valgt at gøre tingene på den rigtige måde, siger han til TV Syd, som lavede et indslag fra eventet, der gennem årene er blevet dækket på mange medieplatforme og af landets madbloggere, som sammen med gårdens egen indsats på de sociale medier er med til at sætte Varde Ådal Lam på landkortet. Familien forsøger at fastholde interessen for Varde Ådal Lam ved at arrangere mar- kedsdage op til jul, og op til påske inviterer de kunderne til at opleve livet på gården. For at få det optimale ud af gårdens events, har Kousgaard-familien allieret sig med amatørfotografen Helga Lauridsen, som gratis tager billeder fra gårdens arrangementer. På denne måde er Varde Ådal Lam altid leve- ringsdygtig i billeder til pressen. GRATIS OMTALE: Helt præcis fem minutter og 20 sekunder. Så meget eksponering fik Varde Ådal Lam på TV Syd i forbindelse med et ind- slag fra stationens dækning af Sønderjyllands årlige Vadehavs Lammefestival. TV Syd producerede en reportage fra et arrangement på gården, hvor 50 mennesker havde betalt 750 kroner for at deltage i en gourmetmiddag, som blev tilberedt og serve- ret af en håndfuld kokke fra lokale restauran- ter anført af den kendte københavnske kok Thomas Rode. Den type eksponering kan få stor betydning for producenten, og det handler både om den TV GÅR EFTER DEN GODE BILLEDHISTORIE rigtige timing og en pæn portion held at få omtalt sine events i medierne, og ifølge Camil- la Rozenfeld, redaktionsleder på TV Syd, er det umuligt at give en fast opskrift på, hvordan man kan lokke et tv-hold ud til en lokal event. - Vi går altid efter den gode reportage med gode billedmuligheder, men det er også vigtigt, at historien giver seerne noget viden, som de ikke havde i forvejen. Der skal være et pay-off, siger hun. Hos TV Syd er det desuden et vigtigt kriterie, at der er tale om et event, som alle mennesker har mulighed for at deltage i. - Vi dækker mange forskellige ting, og vi vægter det regionale højt, men vi vurderer alle de reportageforslag, vi får, siger Camilla Rozenfeld. Hun lægger dog ikke skjul på, at netop ind- slag af den lidt blødere type ofte bliver valgt fra først, hvis der indtræffer mere væsentlige hændelser i stationens dækningsområde i lø- bet af dagen. Så med mindre man betaler for et decideret reklameindslag, er der ingen ga- ranti for at få sine budskaber ud til tv-seerne. En ’startpakke’ med 31 visninger af et 20 sekunder langt reklameindslag koster på TV Syd 74.000 kroner plus udgifter til at produce- re reklamen. Hver sommer danner Varde Ådal Lams flade enge rammen om en udendørs gourmetmiddag, hvor lokale kokke producerer og serverer en unik menu, som primært er lavet af råvarer fra gården. Helgafoto.dk Høstfest hos Varde Ådal Lam 2018. Helgafoto.dk
  • 32. Sofari er et årligt tilbagevendende arrange- ment sidste søndag i maj. Det er dagen, hvor de økologiske svineproducenter åbner gården og giver forbrugerne mulighed for at se og opleve det økologiske griseliv. På den måde får de mere at vide om, hvad der kendetegner den økologiske produktion af grise, og hvad det er, de får for pengene, når de køber økologiske koteletter. Under 2018-udgaven af Sofari fik 15 økologiske griseproducenter besøg af i alt 7.500 gæster, og selvom arrangementet først og fremmest handler om at formidle viden om livsbetingelserne for de økologiske grise, er dagen samtidig en oplagt mulighed for at skabe kontakt til fremtidige kunder og skabe lidt omsætning på gården. Sofari bliver arrangeret af Foreningen for Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) Gården er en perfekt platform for events, som både kan markedsføre økologien, dit landbrug og dine produkter over for forbrugerne. Det er ikke uden grund, at mange af landets økologer hvert år inviterer forbrugerne til at deltage i diverse events ude på gårdene. - Den type events er med til at bygge bro mellem land og by og skaber en større forstå- else for, hvor fødevarerne kommer fra, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Gennem de seneste syv år har hun stået i spidsen for de landsdækkende events Økodag og Økologisk Høstmarked, og hun oplever, at økologiske landmænd har en helt unik ramme for events, som skal formidle viden om fødevarer. At eventet samtidig er en effektiv genvej til at løfte gårdens salg, er en sidegevinst, som de fleste landmænd kan leve med, og især man- ge mindre og mellemstore landbrug benytter hvert år egne eller landsdækkende events som høstmarkeder og Sofari til at markedsfø- re økologien og gårdens produkter. - Et godt event skal give gæsterne noget at tænke over og tilføre dem ny viden, som bliver præsenteret på en underholdende måde. Det er næsten umuligt at kopiere et event på en gård, som kan give gæsterne en autentisk oplevelse, som de ikke kan få andre steder, siger Birgitte Nygaard. Hun anbefaler færre og mere unikke events frem for små arrangementer hver weekend. DET KRÆVER GOD PLANLÆGNING - Når du inviterer forbrugerne hjem på gården, er det ikke nok bare at sætte et skilt ude ved vejen og åbne din gårdbutik. Et vellykket ar- rangement kræver en god planlægning, og det er desuden megavigtigt, at du har noget på hjerte, som du gerne vil fortælle dine gæster. - Hvordan du skruer det optimale event sammen afhænger helt af dine svar på nogle helt basale spørgsmål: HVAD ER FORMÅLET MED DIT EVENT? Hvor mange ressourcer har du? Hvorfor er det attraktivt for gæsten at besø- ge dit landbrug? Hvad er det for et budskab, gæsterne skal have med fra gården? - Du skal desuden gøre op med dig selv, om du vil lave dit helt eget event, eller du vælge at skyde genvej og koble dig op på lands- dækkende events som Økodag, Økologisk Høstmarked eller Sofari, hvor du får en færdig pakke med materiale, så du kan koncentrere dig mere om indsatserne på gården, siger Birgitte Nygaard. Men det nytter ikke noget at planlægge et fantastisk arrangement ude på gården, hvis du har glemt at markedsføre det, så ingen opdager det. TAG VÆRTSKABET ALVORLIGT - Det gode værtskab går ud på at få alle til at føle sig som dine særligt udvalgte gæster. Hvis du vil have en krog i dine gæster, handler det om at være åben, imødekommende, venlig og serviceminded. Får du alt det til at fungere, kommer dine gæster gerne igen, og de vil med stor sandsynlighed også fortælle andre om den gode oplevelse. Dermed er du godt i gang med at styrke dit omdømme og din forretning, siger Birgitte Nygaard. For at gøre det nemt for gæsterne er det en god ide at lave et program over, hvad der foregår i løbet af dagen, og husk, at du som landmand er den bedste til at formidle værdi- erne bag den økologiske produktionsform. - Folk vil gerne vide noget om, hvordan deres fødevarer bliver produceret, og det må godt være lidt halvnørdet. Mange forbrugere vil gerne høre om sædskifte, kvælstofbinding i jorden og økologernes alternativ til at benytte sprøjtegift, og det er vigtigt, at de har hørt om, hvordan dyrene lever på gården, inden de mø- der spegepølsen i gårdbutikken, siger Birgitte Nygaard, som ikke er i tvivl om, at besøgene på gården også påvirker forbrugernes daglige valg, når de køber ind. Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening ÅBN DIN GÅRD FOR FORBRUGERNE Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den Tips fra Økologisk Landsforenimg