På din økologiske vej.

1. 11-01-2017
1

2. 11-01-2017
2
FRUGTBAR JORD – DET
ØKOLGISKE GULD
Michael Tersbøl, Plante- og Biogasrådgiver, ØRD
Next Step – møder, Billund, Aulum og Halkær Kro
11.-13. januar 2017
Sundhed for jord, planter, dyr og mennesker er et og udeleligt

3. 11-01-2017
3
Hvad er det og hvorfor er det
vigtigt?
Jordfrugtbarhed?
• Liv i jorden: 8-16 tons levende organismer -
> 15-20 Dyreenheder under jorden.
• Helt afgørende: tilførsel af organisk
materiale
• Mad (energi) til det underjordiske liv
• Strukturfremmende
• Funktionsfremmende
• Mangler inklusion af livs-begrebet i de
fleste definitioner af jordfrugtbarhed

4. 11-01-2017
4
KULSTOF
• Fremme jordens frugtbarhed
• Binde kulstof fra atmosfæren
• Mindske klimaforandringer
• Tilpasse til klimaforandringer
Lavt kulstofindhold:
• Jorden får dårlig struktur – bliver knoldet
• Svær at bearbejde - lille tidsvindue – mere energikrævende
• Afdræner sent – kortere vækstsæson
• Afgrøder står under vand
• Mindre robust over for mekanisk påvirkning
• Mindre robust over for vejret, som samtidig bliver mere ekstrem.
• Frigiver ikke næringsstoffer
• Holder ikke på næringsstoffer
• Mindre jordliv og omsætning af tilført organisk materiale
• Giver et lavere og mere ustabile udbytter

5. 11-01-2017
5

6. 11-01-2017
6
Vårbyg Triumph 1984-89
Man kan ikke gøde sig til et højt udbytte
Jordens frugtbarhed er vigtig
Jordens indhold af kulstof og dennes indflydelse på udbyttet.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
0 48 96 144
Højt C-indhold 3,38%
Lavt C-indhold 0,96%
C udgør ca. 58% af humus
(Christensen, B.T. og Johnston, A.E. fig. 18.11 s. 461 1997)
Årlig tilførsel af N (kg pr. 1 ha)

7. 11-01-2017
7

8. 11-01-2017
8

9. 11-01-2017
9
Vigtigste bidrag til kulstof i
jorden
1. Kløvergræs i sædskiftet
2. Halm nedmuldes
3. Efterafgrøder: så mange som
muligt
4. Tilførsel af fast husdyrgødning (evt.
udefra)
5. Tilførsel af gylle (evt. udefra)
6. Samarbejde med biogasanlæg – få
fibrene tilbage
Andre eksterne bidrag til kulstof i
jorden
1. Have-parkaffald
2. Naturgræs-kompost eller afgasset
3. Tang
4. Andre recirkulerede produkter med
kulstof
5. Biochar / biokul

10. 11-01-2017
10
EfterafgrøderEfterafgrøderEfterafgrøderEfterafgrøder
• Er afgørende for at få mere kulstof i jorden
• Nødvendigt med mere sikker og hurtigere
etablering
• Nye typer og blandinger af KRAFTIGERE
efterafgrøder
• vælg et mix af min. 3 arter
• bælgsæd/kløver skal indgå
• behandle efterafgrøde som en afgrøde
• Sikker etablering hver gang
Hvad er C-indholdet i din jord?
• Jordprøve: Hvad er udgangspunktet status
• Prognose med beregningsværktøj
• Øko-Ctool
• PlantePro – Kulstofberegner
• OekoMark (Beta)
• Er din jord på vej i den rigtige retning?

11. 11-01-2017
11
PlantePro - Kulstofberegner
Effekt på kulstofbalancen
Scenarie Sædskifte Halm Efter høst Kulstof, kg /
ha.
1 5 x korn, 1 x majs fjernet Stubharvning -217
2 5 x korn, 1 x majs snittet Stubharvning -98
3 4 x korn, 1 x majs, 1 x grøngødning snittet Stubharvning +99
4 4 x korn, 1 x majs, 1 x grøngødning snittet Kløver-
efterafgrøde
+211
Beregnet i OekoMark

12. 11-01-2017
12
Andre vigtige temaer for jordfrugtbarhed
• Undgå tung trafik
• Undgå trafik på våd jord
• Dræning og moderat kalkning
• Næringsstofbalance
Vigtigste budskab
• Hold dig en positiv kulstofbalance!
• Brug:
• Kløvergræs i sædskiftet
• Kraftige efterafgrøder
• Tilfør organisk materiale med gødning, kompost udefra m.v.
• Få tjekket din praksis for kulstofbalance med et kulstoftjek,
hvor vi fra rådgivningen beregner din kulstofbalance, og via
jordprøver tjekker for indhold af kulstof

13. 11-01-2017
13
Hvad er økologiens næste større
mål for jordfrugtbarhed?
Mit bud:
At udvikle en holdbar pløjefri dyrkningspraksis
Reduceret jordbearbejdning – HVORFOR??
• Unaturligt at vende jorden ned i 20-25 cm.
• Gavn af mere kulstof / organisk stof i øverste jordlag
• Mere aktiv jordliv – herunder nyttedyr
• Mere robust overfor erosion, herunder tilslemning
• Derfor mere ensartet og sikker planteetablering
• Bedre vandhusholdning
• Skånsom over for jorden
• Mere ager-vildt (harer, viber, agerhøns, lærker)
• Mykorrhiza-svampe formodes fremmet – bedre fosforforsyning og måske mindre svampe-
angreb
• Mere skånsom overfor regnorme, som fremmer en sund jordstruktur
• Mere fast underjord og robust overjord – større vindue for farbarhed på marken

14. 11-01-2017
14
Reduceret jordbearbejdning
Reduced till
No till
Reduceret jordbearbejdning
Fordele Ulemper
Skånsom over for jord og jordliv Ukrudtstryk kan stige
Mindre humusnedbrydning Mindre næringsstofmobilisering
Mere bekvem jord – større bæreevne Ændret praksis, maskin-løsninger mv.
Mindre erosion og bedre
vandhusholdning
Afgrøderester på jordoverfladen

15. 11-01-2017
15
Definition af Conservation
Agriculture
RoundUp er nødvendig
• Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte
såning
• At jorden aldrig er bar, idet den enten er
dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller
af afgrøderester (halm mm)
• Et varieret sædskifte og aldrig samme
afgrøde to år i træk (undtagen flerårige
afgrøder)

16. 11-01-2017
16
http://www.tilman-org.net/
• EU-projekt om reduceret jordbehandling
og grøngødning i økologisk jordbrug
• Formidling med bl.a. videoer
Erfaringer fra Tilman-projektet
• Mere ukrudt, især rodukrudt, dog udbytte ikke påvirket
• Mindre N-mineralisering tidligt forår (15 kg N mangler)
• Kraftig grøngødning (efterafgrøde) kan reducere ukrudtet
og levere ekstra og tidlig kvælstof
• Samlet 7 pct. mindre udbytte
• Skrælpløjning gav ikke mindre udbytte
• Højere indhold af organisk stof i overjorden
• Tendens til højere lattergas-emission

17. 11-01-2017
17
Andre forsøg og erfaringer
• Nogle forsøg viser udbyttenedgang i en
overgangsfase, derefter højere
udbytter
• Praksis hos udvalgte landmænd viser at
der ikke er nogen ændring i udbytter.
Vejen mod reduceret jordbearbejdning i
økologisk landbrug
• Først lære at få kraftigere
efterafgrøder/grøngødning
• Afprøve mere skrældpløjning
• Afprøve overfladisk grubning i stedet
for pløjning
• Landmandsudviklede løsninger
• Med støtte fra forskere og rådgivere
• Maskiner, sædskifte, efterafgrøder,
gødskning, jordtype m.m.

18. 11-01-2017
18
Det her er EFTERAFGRØDER…
Pas godt på guldet
• Giv din jord kulstof
• Pløj mindre eller mindre dybt
• TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

19. 11-01-2017
19
Next step på din Økologiske vej
Billund 11. januar
Aulum 12. januar
Halkær 13. januar
Bæredygtig udvikling?
Tænk det ind i din strategi!
v/virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen
Faser i en strategiproces
Analyse
Hvordan er situationen?
Beslutning
Strategiske valg
Plan
Vision
Strategiske mål
Implementering
Delmål, handlingsplaner og
opfølgning

20. 11-01-2017
20
RISE modellenRISE modellenRISE modellenRISE modellen ---- 10 indikatorer10 indikatorer10 indikatorer10 indikatorer
Rækkedyrkning af korn
v/Plantechef, Claus Østergaard
ØkologiRådgivning Danmark
Next step på din Økologiske vej
Billund 11. januar
Aulum 12. januar
Halkær 13. Januar

21. 11-01-2017
21
Rækkedyrkning af korn
- præcision og planlægning er nødvendigt
Rækkedyrkning på virker udbytte og kvalitet
Ukrudtet er kommet for at bliveDer er forskel på afgrøderne
Radrensning betaler sig Præsentation af 10 radrensere
Inspiration fra Tyskland i 1990’erne

22. 11-01-2017
22
Oversigt over landsforsøgene 1999
12 cm: 52 hkg/ha X 200 kr./hkg = 10.400 kr.
36 cm:
૚૙.૝૙૙ ࢑࢘.
૝૙ ࢎ࢑ࢍ/ࢎࢇ
= 260 kr./hkg
10 % ukrudt koster 1,8 hkg/ha
I sædskifte med meget korn
Kamera og GPS øger præcision
Mere besværligt ukrudt
Fokus på radrensning igen

23. 11-01-2017
23
2 %: Bliver til nye planter
26 %:
Tilføres frøpuljen i løbet af året
25 %:
Mister spireevne i løbet af året
47 %:
Gamle frø i spirehvile
Ukrudtet er kommet for at blive
27.000 frø/m2 i danske jorde
Ukrudtsart Frø pr. plante
Max.
TKV g Frøenes levetid
(år)
Påvirkning af udbytte Behov for radrensning
Agerkål 2.000 2,0 10-100 *** ***
Agersennep 1.000 1,3 10-100 *** ***
Hanekro 600 5,0 - ** ***
Hvidmelet gåsefod 20.000 1,2 >10 ** *
Agerstedmoder 1.000 0,4 >5 * *
Kamille 40.000 0,4 >5 *** **
Pileurt 200 3,9 >5 ** ***
Fuglegræs 15.000 0,6 >15 ** *
Ærenpris 300 4,2 - * **
Hyrdetaske 40.000 0,1 - ** **
Enårig rapgræs 500 0,4 1-4 * **
Der er forskel på ukrudt

24. 11-01-2017
24
RadrensningRadrensningRadrensningRadrensning ogogogog manuelmanuelmanuelmanuel lugninglugninglugninglugning iiii vårsædvårsædvårsædvårsæd
Vårbyg, 4 marker Vårhvede, 4 marker Højt udbytte, 5 marker Lavt udbytte, 6 marker
Ukrudt % hkg/ha Ukrudt % hkg/ha Ukrudt % hkg/ha Ukrudt % hkg/ha
Ubehandlet 72 31,3 49 22,8 66 31,3 39 20,5
Luget 0 41,6 0 27,2 0 41,9 0 21,9
Radrenset 35 39,4 25 24,6 39 38,8 12 21,6
Luget og
Radrenset
0 43,5 0 26,6 0 43,2 0 22,2
Oversigt over landsforsøgene 2016
Aggressive ukrudtsarter
Stort udbyttepotentiale Mange kornafgrøder
Hvornår kan det betale sig at radrense

25. 11-01-2017
25
Effekt af rækkedyrkning og radrensning
Mere protein
Bedre efterafgrøder
Op til 15 hkg/ha mere
60-90 % mindre ukrudt
Fabrikat Arbejdsbrede Rækkebredde Kamerastyring Ander udstyr Forhandler
Cameleon 4 - 8 meter 25 - 75 cm Class Kombineret med såmaskine,
gødningsplacering og lugeskær til harvning
Hammerum
serrvicecenter
CMN 4 - 8 meter 20 - 75 cm Class kan
eftermonteres
Såmaskine til efterafgrøder, efterharve,
rækkeplader, m.m
CMN maskintec
Garford 4 - 12 meter 12,5 - 75 cm Garford Såmaskine til efterafgrøder, rækkeplader,
fingerrenser, efterstrigle, m.m.
Yding Smedie
Einböck 4 - 12 meter 12,5 - 75 cm Class Såmaskine til efterafgrøder, rækkeplader,
fingerrenser, efterstrigle, m.m.
Yding Smedie
Gaspardo 2,5 - 9 meter 12,5 - 75 cm Class Metalplader, stjernetallerkener, efterharve
m.m.
MO implements
Hatzen-bichler 1 - 12 meter 20 - 80 cm Class kan
eftermonteres
Fås med kombineret såmaskine til udsåning
af efterafgrøder eller gødning, samt
efterharver
SKS Maskiner
Kongskilde 2 - 9 meter 36 - 90 cm Class Automatisk GPS-styret sektionsløft,
såmaskine til efterafgrøder m.m.
Kongskilde
industries
Schmotzer 1 - 24 meter 25 - 100 cm Class Gødningsudstyr, såudstyr til efterafgrøder,
strigle, fingerrenser m.m.
TR maskiner
Steketee Optil 12 meter 12,5 - 75 cm Class Rækkeplader, fingerhjul, m.m. Mertz
Thyregod 3 - 12 meter 25 - 75 cm Class Fås med såudstyr til korn og efterafgrøder,
strigle, skærmplader, sektionsløft enten
manuelt fra førerhuset, eller via GPS
Thyregod
Valg radrenser
Bredde ned til 25 cm
Passer til såmaskine
Lille areal = lille radrenser
Såning af udlæg

26. 11-01-2017
26
Tak for opmærksomhedenTak for opmærksomhedenTak for opmærksomhedenTak for opmærksomheden
Hvis du vil vide mere
http://okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/raekkedyrkning-af-korn-og-baelgsaed
3 Film:
Sikre efterafgrøder – rækkedyrkning
Tre landmænd - tre radrensere
Radrensning - teknisk set
Skårlægning af korn
• Mindre ukrudt
• Færre tørringsomkostninger
• Lettere høst
• Mere ”grotid” til efterafgrøde/udlæg
v/Lisbeth Knudsen, ØRD

27. 11-01-2017
27
Ukrudt/udlæg mister
saftspændingen
Lagt på skår i 1½ døgn
Stubhøjde 10 -15
cm
Her er marken skårlagt
med rapsskårlægger
Butterfly eller frontmonteret skårlægger
kan også bruges. Skiveskårlægger slår
kernerne af

28. 11-01-2017
28
Mindre ukrudt
Mere tør afgrøde og ukrudt

29. 11-01-2017
29
Hvornår og hvor længe?Hvornår og hvor længe?Hvornår og hvor længe?Hvornår og hvor længe?
Skårlægningstidspunkt:
Fra7-10 dage før modenhed og maks. 30 % vand, til det er modent.
Hold øje med vejrudsigten
Skårlæg når duggen er væk
Jo fladere skår, jo hurtigere tørrer det
Tid på skår 1-3 dage med godt vejr
Hvor er skårlægning aktuel?Hvor er skårlægning aktuel?Hvor er skårlægning aktuel?Hvor er skårlægning aktuel?
Vigtigt stubben kan bære skåret = tæt stub
Kraftig udlæg
Hvor der er etableret efterafgrøde, som er vokset godt til
Meget frøukrudt - kvik og/eller tidsler
Sen høst
Afgrøden uens modent

30. 11-01-2017
30
Opsamler på hver 4. tand
Pickup ikke et must, hvis der er luft under skåret, men der skal nok køres lidt
langsommere
ØkonomiØkonomiØkonomiØkonomi

31. 11-01-2017
31
VinterrugVinterrugVinterrugVinterrug ---- alle kan være medalle kan være medalle kan være medalle kan være med
•Lisbeth Knudsen, planterådgiver, ØRD
Lisbeth Knudsen, planterådgiver ØRD
Hvorfor er vinterrugHvorfor er vinterrugHvorfor er vinterrugHvorfor er vinterrug interressantinterressantinterressantinterressant????

32. 11-01-2017
32
VinterrugVinterrugVinterrugVinterrug ----fordelefordelefordelefordele
• Hårdfør
• Klarer sig godt på alle jordtyper (-vand)
• Nøjsom - især linjerug
• Sund
• God ukrudtskonkurrence
• Tidlig høst
• Velegnet til efterafgrødeetablering
• Brødkorn
• Foderkorn til både kvæg og svin
VinterrugVinterrugVinterrugVinterrug ---- udfordringerudfordringerudfordringerudfordringer
• Meldrøjer
• Faldtallet falder hurtigt
• Hybridrug – dyr udsæd og du kan ikke lave egen udsæd

33. 11-01-2017
33
UdfordringerUdfordringerUdfordringerUdfordringer ---- fortsatfortsatfortsatfortsat
• Lejesæd
• Spirer let i akset, ved regn på moden rug
For dyb såning
Meget gødning tidlig
For stor udsædsmængde
UdsædsmængderUdsædsmængderUdsædsmængderUdsædsmængder
• På milde lokaliteter med godt såbed kan udsædsmængden reduceres, mens den bør øges på
kolde lokaliteter og ved et dårligt såbed.
Såtidspunkt Hybridrug unit/ha Linjerug kg/ha
15. sep. 1,7 unit 100 kg/ha
20. sep. 1,9 unit 115 kg/ha
25. sep. 2,1 unit 130 kg/ha
1. okt. 2,3 unit 150 kg/ha
5. okt. 2,5 unit 170 kg/ha
15. okt. Anbefales ikke 200 kg/ha

34. 11-01-2017
34
UdsædUdsædUdsædUdsæd
*du kan ikke bruge egen udsæd af hybridrug
Type Pris Pris/ha
15. sept.
Pris/ha
25. sept.
Pris/ha
5. okt.
Hybridrug øko 460 kr./unit 782 kr. 966 kr. (750 kr.) 1.150 kr.
Linjerug øko 420 kr./hkg 420 kr. 646 kr. 714 kr.
Egen udsæd
Linjerug*
250 kr./hkg 250 kr. 325 kr. 425 kr.
HybridHybridHybridHybrid –––– eller linjesort?eller linjesort?eller linjesort?eller linjesort?
Hybridrug har en genetisk betinget stærk vitalitet
- hurtig og kraftig vækst efter spiring
- god buskningsevne
Udbyttepotentiale 10-15 % højere end linjerug
Dog ingen garanti for at udbyttet er højere, kun at udsæden er dyrere, især ved sen såning

35. 11-01-2017
35
Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?
Jordtype
Vandet Jb og op Hybridrug
Uvandet Jb -1 og 1 Linjerug
Såtid
Såning 15.sept. – 1. okt. (7. okt.) Hybridrug
Såning efter 7. okt. Linjerug
Gødningsniveau/jordfrugtbarhed
Højt Hybridrug
Lavt Linjerug
SåtidspunktSåtidspunktSåtidspunktSåtidspunkt
Fra 15. sept. til 10. okt.
Hvorfor ikke så 1. sept.? Alt for meget ukrudt!
Så tidlig ved lavt ukrudtstryk
Så sent ved højt ukrudtstryk
Så sent hvis der meget kamille, burresnerre eller
græsukrudt
Såning efter 10. okt. giver lavere udbytte og kan ikke kompenseres ved at gå op i udsædsmængde
Fra 15. sept. til 10. okt.
Hvorfor ikke så 1. sept.? Alt for meget ukrudt!
Så tidlig ved lavt ukrudtstryk
Så sent ved højt ukrudtstryk
Så sent hvis der meget kamille, burresnerre eller
græsukrudt
Såning efter 10. okt. giver lavere udbytte og kan ikke kompenseres ved at gå op i udsædsmængde

36. 11-01-2017
36
SådybdeSådybdeSådybdeSådybde 2222----3333----cmcmcmcm
Optimal ukrudtskonkurrence
God buskning
For dyb såning giver:
- færre sideskud
- svagere strå
For øverlig såning
- mere udsat for udvintring
- ødelægger afgrøden ved blind- og ukrudtsharvning
Gødskning af vinterrugGødskning af vinterrugGødskning af vinterrugGødskning af vinterrug
N-behov: Forventet udbytte x 2 minus Nmin
• Efter korn, men alsidigt sædskifte 60-100 kg N/ha
• Efter kløvergræs*: 30 - 60 kg N/ha
• Anbefales ikke på sandjord
• Gylle udbringes sidst i marts-først i april
Stadie 29-31 - når rugen er i vækst. Ikke efter st. 32
• Kvæggylle tidlig ud – tildel af 1 gang
• Svinegylle - hvis du kan køre tidlig, så del det i 2

37. 11-01-2017
37
Foderrug – der forventes stigende behov for foderkorn!
Opnåelig pris i uge 42, 2016
Opnåelig pris i uge 52, 2016
AfsætningAfsætningAfsætningAfsætning
Vinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brød
Stabil efterspørgsel, men et svært marked – meget afhængig af høsten i Tyskland og
Polen.
Prisen ligger 5-25 kr. over foderrug prisen pr. hkg.

38. 11-01-2017
38
Vinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brød
• Meldrøjer – størst risiko med meget regn, når rugen drær
• Faldtallet skal være min. 180
• Meget regn efter 15. juli kritisk
• Tidlig høst – ved 22 % vand, ved udsigt til regn
KonklusionKonklusionKonklusionKonklusion
Kompromiset mellem at udsætte såningen, for at mindske fremspiringen af ukrudt, og rettidig
såning for at undgå udbyttetab, er normalt fra midten af september til starten af oktober
Vælg hybridrug på bedre jord, rettidig såning og god næringsstofforsyning
Stigende priser på rug taler til hybridrugs fordel
Så i 2-3 cm. dybde
Tilpas udsædsmængden efter rugtype, såbed og såtidspunkt
Øget udsædsmængde kan ikke kompensere mod udbyttetab, ved såning efter 10. okt.
Gødning til hybridrug prioriteres højere end til linjerug
Vinterrug høstes første gang TS% er under 22, hvis vejret er ustabilt

39. 11-01-2017
39
Next step på din Økologiske vej
v/grovfoderrådgiver Lisbeth Tønning, ØRD
Billund 11. januar
Aulum 12. januar
Halkær 13. januar
Få kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketanken
----Få max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth TønningFå max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth TønningFå max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth TønningFå max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth Tønning
----Få max mælk ud af kløvergræsset v/Erik AndersenFå max mælk ud af kløvergræsset v/Erik AndersenFå max mælk ud af kløvergræsset v/Erik AndersenFå max mælk ud af kløvergræsset v/Erik Andersen

40. 11-01-2017
40
Merudbytte
i
slætmarken
Dræning
Faste
kørespor
Kløvergræsblanding
Vanding
Kvælstof
Fosfor
Kalk
Kalium
Svovl
Kritisk lav
• -medfører begrænset plantevækst
og udbytte
Lav
Normal
Højt
• 77 mineralstofanalyser fra ensilageprøver
af 1. slæt af økologisk kløvergræs
Svovlmangel i 1. slæt hos økologer

41. 11-01-2017
41
• I 70’og 80’erne var der et nedfald fra atmosfæren 40 kg
svovl/ha, og i dag kun 5 kg svovl/ha
• Kvæggylle: 0,35 kg svovl /T med 5% udnyttelseseffekt.
• 30 t/ha kvæggylle. 0,5 kg svovl /ha er plantetilgængeligt
• Kvægejendomme, her kommer en eftervirkning med 6 kg
svovl/ha
• Vandingsvand: 15 kg svovl/ha ved vanding med 100 mm
• Svovlbehov er større på sandjord end lerjord,
pga. udvaskning
• Generelt, så får 1. slæt ikke dækket svovlbehovet
• Men behovet er også er afhængig af kvælstofniveauet
S-mangel
Svovl er et essentiel næringsstof
En slætmark har brug for 30 kg svovl/ha, får den det?

42. 11-01-2017
42
Kalium i 1. slæt hos økologer
Kritisk lav
-medfører begrænset
plantevækst og udbytte
Lav
Normal
Højt
77 mineralstofanalyser fra ensilageprøver
af 1. slæt af økologisk kløvergræs
• Kløvergræs er en af de mest følsomme
afgrøder for kaliummangel
• Kalium er vigtig, bl.a. mod tørkeskade
og sommeren og frostskade
om vinteren
• Men hverken for lidt eller for meget.
• For meget kalium er for dyrt, og
magnesium kan ikke optages i planten
• Kalium fra 30 t kvæggylle til 1.slæt:
• Ca. 80 kg kalium
• Kalium fra 20 t kvæggylle til 2. slæt:
• Ca. 53 kg kalium
• Stadig underskud…..

43. 11-01-2017
43
Svovl- og kaliumstrategi Case 1 Case 2 Ca. pris for
30 kg s/ha
Bemærkning Regler
Kali-tal (efterår 2016- forår 2017) 5 2 JB 3
Kalium i 1. slæt (Mineralanlyse 2016) 26 g/kg ts 25 g/kg
Svovl i 1. slæt (Mineralanlyse 2016) 1,3 g/kg 1,7 g/kg
Patentkali 180 kg/ha forår
+45 kg kali
Vinasse 180 kg/ha forår
+ 38 kg kali
(250 kg/ha
62 kg
kali/ha)
(250 kg/ha
52 kg
kali/ha)
600 kr./ha
(3.400 kr./t)
388 kr./ha
(2.200 kr./t)
Let at sprede,
men dyr
Svær at sprede
Kalital < 8 i ny
jordprøve
Calciumsulfat 180 kg/ha forår
(naturgips)
Frit svovl 33kg /ha forår
Ca.312 kr./ha
(1.770 kr./t)
Ca.350 kr./ha
(10.500 kr./t)
Let at sprede og
billig
Placeres ved
såning
Konsulenterklæring
• Kornstyrken er ok, og i
gennemsnit helt på
højde med ”rigtig ☺”
handelsgødning
• Foderstoffirmaerne er
klar til at få flere træk
hjem
• Gips har også jord-
strukturelle fordele, da
det indeholder calcium,
som giver bedre
krummestruktur og
aggreatdannelse
Calciumsulfat - gips

44. 11-01-2017
44
Høj kvalitet fra slætmarken
-hvorfor og hvordan
Kvalitet
Høj kløverandel
giver højere TS
optag og EKM
ydelse
Protein –
sparet indkøb
FK org. Stof
skal ligge på
gennemsnitlig
75 % for at
sikre høj
mælkeydelse
• Mere protein med rødkløver
• Mere protein i 1. slæt med
svovl
• Mere protein med 5 slæt
135
140
145
150
155
160
165
170
BL. 22 øko Bl. 42 øko
Råprotein 1.
slæt
Råprotein 2.
slæt
Råprotein i økologiske ensilageanalyser 1. og 2. slæt 2015

45. 11-01-2017
45
• Tag 1. slæt rettidigt
• Hav en plan for 1. slættidspunkt 1. maj
• Frisk græsanalyse udtages 10. maj (uge 19) -> prognose for slætdato
• Følg markens udvikling tæt fra uge 20
• Vær klar i uge 21 hvis du har en rødkløverblanding til slæt
• Vær klar i uge 22, hvis du har en hvidkløverblanding til slæt
Kommer du først bagefter med første slæt,
så smitter det negativt af på de efterfølgende slæt
• Hav en plan for tidspunkt af 2., 3., 4. og evt. 5. slæt
• Gør det……….
• Opfølgning på effekt
Slæt management
Handleplan Gør det
Opfølgning
på effekt
”Det
regner
altid når
der skal
ensileres
Få kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketanken
-Få max mælk ud af kløvergræsset v/Erik Andersen

46. 11-01-2017
46
Højere kløverandel giver højereHøjere kløverandel giver højereHøjere kløverandel giver højereHøjere kløverandel giver højere
tørstofoptagelse og EKMtørstofoptagelse og EKMtørstofoptagelse og EKMtørstofoptagelse og EKM----ydelseydelseydelseydelse
15
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
60 65 70 75 80
Kg/dag
Fordøjelighed organisk stof (%) - grovfoder
EKM-ydelse, 50% kløver
EKM-ydelse, 25% kløver
EKM-ydelse, 0% kløver
TS optag, 50% kløver
TS optag, 25% kløver
TS optag, 0% kløver
Sammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøersSammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøersSammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøersSammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøers
foderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefaletfoderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefaletfoderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefaletfoderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefalet
fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer.fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer.fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer.fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer. (Kilde, SEGES Kvæg, 2014)(Kilde, SEGES Kvæg, 2014)(Kilde, SEGES Kvæg, 2014)(Kilde, SEGES Kvæg, 2014)

47. 11-01-2017
47
Effekt af fordøjelighed på mælkeproduktionenEffekt af fordøjelighed på mælkeproduktionenEffekt af fordøjelighed på mælkeproduktionenEffekt af fordøjelighed på mælkeproduktionen
F o d ere n h e d er p r. d a g
1 2 1 4 1 6 1 8 2 0 2 2
2 2
2 4
2 6
2 8
3 0
3 2
L a v fo rd . 1 ,4 5 k g ts ./F E
M id d e l fo rd . 1 ,27 k g t s ./F E
H ø j fo r d . 1,1 2 k g ts ./F E
M e g e t h ø j fo rd . 1,0 1 k g ts ./F E
FK-organisk stof er den vigtigste parameter
i kvægfodringen
Hvis fordøjeligheden af protein, fedt og
sukker er konstant, så er forskellen i
fordøjeligheden = forskel i FK- NDF
Ved forædling af græsser, kan der være en
pointe i at fokusere på FK-NDF, men FK-NDF
er ubrugelig i blandinger pga. kløver

48. 11-01-2017
48
Karakteristika for græsser og bælgplanterKarakteristika for græsser og bælgplanterKarakteristika for græsser og bælgplanterKarakteristika for græsser og bælgplanter
NDF Hemi-
cellulose
Lignin DNDF INDF Kd
Græsser Høj Høj Lav Høj Lav Lav
Bælgplanter Lav Lav Høj Lav Høj Høj
DNDF = Potentiel nedbrydelig NDF
INDF = Unedbrydeligt NDF
Kd = Nedbrydningshastighed for DNDF
Økologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefter
2016
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt 5 slæt
konv. 16
øko 16
FKorg.stof

49. 11-01-2017
49
Økologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefter
2015
FKorg.stof
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt 5 slæt
konv. 15
øko 15
SlættidspunktSlættidspunktSlættidspunktSlættidspunkt!
29-05-2016
05-07-2016
09-08-2016
19-09-2016
31-05-2016
10-07-2016
15-08-2016
18-09-2016
1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt
Økologi
Konv.
-og det samme var tilfældet i 2015!!

50. 11-01-2017
50
Analyser, ØRD ogAnalyser, ØRD ogAnalyser, ØRD ogAnalyser, ØRD og landsgnslandsgnslandsgnslandsgns....
2016
NEL20(MJ/kgts)
5,4
5,5
5,6
5,7
5,8
5,9
6
1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt 5 slæt
Ørd
Landsgns
Fokus giver godt grovfoderFokus giver godt grovfoderFokus giver godt grovfoderFokus giver godt grovfoder
Elitegrovfoder 2016(Elitegrovfoder 2016(Elitegrovfoder 2016(Elitegrovfoder 2016(7 økologer7 økologer7 økologer7 økologer))))
69
70
71
72
73
74
75
76
77
1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt
Øko 16
Elite 16
FKorg.stof

51. 11-01-2017
51
Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.
Mælkepris 3,60 kr/kg EKM
Grovfoderkvalitet
Kløverprocent 25 pct.
Kløvergræsensilagens vægtede fordøjelighed af organisk stof.
Kløvergræsensilagens fordøjelighed af organisk stof:
I aktuel ration 73 pct.
I ønsket ration 75 pct.
Forventet ændring i:
Mælkeydelse 0,82 kg EKM/ko/dag
Tørstofoptagelse 0,44 kg TS/ko/dag
ØKONOMI
Ændret indtjening, mælk 2,96 kr/ko/dag
Ved fordøjelighed over 76-78 % vil der ikke ske ændring i
mælkeydelse, men fortsat en ændring i foderoptagelsen
Mælkepris 3,60 kr/kg EKM
Grovfoderkvalitet
Kløverprocent 50 pct.
Kløvergræsensilagens vægtede fordøjelighed af organisk stof.
Kløvergræsensilagens fordøjelighed af organisk stof:
I aktuel ration 73 pct.
I ønsket ration 75 pct.
Forventet ændring i:
Mælkeydelse 0,58 kg EKM/ko/dag
Tørstofoptagelse 0,41 kg TS/ko/dag
ØKONOMI
Ændret indtjening, mælk 2,10 kr/ko/dag
Ved fordøjelighed over 76-78 % vil der ikke ske ændring i
mælkeydelse, men fortsat en ændring i foderoptagelsen
Mindre effekt
ved stor
kløverindhold.
Det betyder bare ufattelig meget, detDet betyder bare ufattelig meget, detDet betyder bare ufattelig meget, detDet betyder bare ufattelig meget, det
grovfoder!grovfoder!grovfoder!grovfoder!
Antal slæt 4 5
FEN pr. ha 7500 7500
FK org stof 73 75
Råprotein g pr. kg TS 150 180
Beregnet pris pr. FEN 1,26 1,43
Ekstra grovfoderoptag kg ts pr. ko pr. dag 0 0,44
FEN pr. ko pr. dag 10 10,4
Kløvergræs-forbrug 1000 FEN 400 415
Merintægt stald kr/ko/dag 0 2,96
Merindtægt stald kr pr. år 0 118400
Eksta udgift grovfoder kr pr. år 0 89270
Rødkløvergræs
180 køer

52. 11-01-2017
52
Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!
EKM 9000 9000 11.000 11.000
FK org. i grovfoder 73 76 73 76
MJ pr. ko/dag 141,0 141,0 162,6 162,6
Kg.ts. græs 10,9 11,9 10,7 11,5
Kg ts. hels./majs 3,0 3,0 3,0 3,0
Kg ts. Korn 5,8 4,4 7,0 7,0
Kg ts. Prot. Bl. 2,0 2,2 4,2 3,0
Foderudg 41,76 41,09 54,30 51,59
Forv. Ydelse, EKM 31,5 31,5 38,4 38,4
Forskel v. 180 køer +24.120 +97.560
4444 skarpe!skarpe!skarpe!skarpe!
• FK org. Stof er vigtigst i kløvergræs
• Kom nu ud af ”starthullerne” med slæt
• 8.000 kg EKM = 73% FK org. stof
• 11.000 kg EKM = >76% FK org. stof

53. 11-01-2017
53
Der er godt nok lang
tid til!!! Vi ser frem til godt
kløvergræsensilage i
2017
Next step på din Økologiske vej
Konsumafgrøder Dansk kvalitetKonsumafgrøder Dansk kvalitetKonsumafgrøder Dansk kvalitetKonsumafgrøder Dansk kvalitet
v/ økologiv/ økologiv/ økologiv/ økologi---- og planteavlskonsulent Poul Christensenog planteavlskonsulent Poul Christensenog planteavlskonsulent Poul Christensenog planteavlskonsulent Poul Christensen

54. 11-01-2017
54
Konsumafgrøder Dansk kvalitet
Glutenfri havre
Maltbyg
Brødhvede
økologisk rapsolie
Hamp
Tørring og opbevaring
Direkte salg, møller

55. 11-01-2017
55
Glutenfri havre
Glutenfri havre – blot havre fri for andre kornarter
Korn bør ikke være forfrugt
Mejetærsker, kornvogne, korngrave, snegle og lagre skal gøres
omhyggeligt rene
Glutenfri Havre er med de nuværende prisrelationer (ca. 250 kr. pr. Hkg)
den kornart, der bedst udnytter kløvergræs forfrugten
Kalkule Glutenfri Havre 2017
Emne Kvantum Pris Beløb
Udbytte
Kerne 5.000 Kg 2,38 11.900
Økologi tilskud Ha 870
Bruttoudbytte 12.770
Stykomkostninger
Udsæd -180 Kg 4,00 -720
Husdyrgødning Uspecifiseret -20 Tons
Stykomkostninger i alt -720
Dækningsbidrag pr ha 12.050
Maskin- og arbejdsomkostninger
Pløjning -1 675 -675
Stubharvning -3 170 -510
Spredning af husdyrgødning -20 30 -600
Komb. harvning og såning -1 400 -400
Tromling -1 165 -165
Ukrudtsharvning -1 150 -150
Mejetærskning -1 900 -900
Hjemkørsel, korn -1 383 -383
Tørring, korn -5.300 0,100 -530
Øvrige opgaver -500
I alt maskin- og arbejdsomkostninger -4.813
DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 7.237

56. 11-01-2017
56
Glutenfri
Havre kr.
Maltbyg
Kr.
Vårhvede
brød kr.
Vinterrug
brød kr.
Vinterraps
kr.
Hamp
kr.
Afgrødesalg inkl.
økotilskud
12770
(4500 kg)
11670
(4500 kg)
13020
(4500 kg)
11870
(5500 kg)
17430
(2300 kg)
10620
(650 kg)
Stykomkostninger
inkl. gylle
1320 1665 1980 1900 2700 2400
Dækningsbidrag 11450 10005 11040 9970 14730 8220
Maskin-
omkostninger
4213 4213 4213 3600 4414 4414
Dækningsbidrag
efter maskiner
7237 5792 6827 6370 10316 3806
Dækningsbidrag
Konsumafgrøder 2017

57. 11-01-2017
57
• Angreb ses som pletter med dårlig vækst
• Angreb ses ofte i striber med løs jord
• Rødlige bladspidser
• Rødder stærkt forgrenede
• I juni små citronformede, hvide cyster
(0,7mm) - med lup
• Senere falder cyster af rødderne og
brunfarves
Reduktion i nematoder
Nematodantallet reduceres med ca. 60 % i en resistent sort og ikke-værtsplanter.
Vårsæd er værter for havrenematoder, og især havre er den bedste vært.
Vinterrug er den dårligste vært blandt kornarterne.
Græsser skades meget lidt.

58. 11-01-2017
58
Havresorter 2017
Dominik
• Eneste sort med nematoderesistens
• Højt stabilt udbytte
Poseidon
• Sund sort med højt udbytte
Symphony
• Sund sort med højt udbytte
• Meget egnet til grynhavre foretrækkes af
Lantmännen i Vejle.
Ivory
• Høj kg/hl
• Lav skalandel
Havresorter 2016

59. 11-01-2017
59
Havresorter konventionelle forsøg

60. 11-01-2017
60
Dyrkning af havre
Tidlig såning giver større kerner og udbytte.
Høj udsædsmængde giver færre sideskud, der så ikke bidrager
til udbyttet med små kerner.
Havre angribes ikke så kraftigt af stankelbenslarver som byg
og hvede (praktiske erfaringer).
Havre den vårsædsart, der giver bedst konkurrence mod
ukrudt.
Vårbyg
Evergreen
• Sund sort
• Foretrukket til maltbyg
• Dobb. nematoderesistens

61. 11-01-2017
61
Høstinfo Danish Agro
Maltbygafregning 2016

62. 11-01-2017
62
Vårhvede
Dafne
• Risiko for angreb af gulrust - 6 % angrebet i 2013
KWS Bittern
• Høj resistens mod gulrust og meldug
Sonett
• Høj resistens mod gulrust
• God kvalitetshvede
• Meget egnet til brødhvede
Vårhvedesorter 2015 - konventionelle forsøg

63. 11-01-2017
63
Vårhvedesorter 2016 - konventionelle forsøg
Møllernes kvalitetskrav
Sund lugt og farve
Fri for skadedyr, herunder mider
Fri for meldrøjer - max. 0,05 % (1 meldrøjer pr. 2.000 kerner eller 1 aks ud af 400)
Velrenset og fri for iblanding af andre kornarter
Kilde: Foreningen af Danske Handelsmøller

64. 11-01-2017
64
Vinterrug til brød

65. 11-01-2017
65
Møllernes kvalitetskrav
Når afgrøden er hurtigt nedtørret og renset, indsendes en prøve til møllerne.
Ud fra prøveresultatet fastsætter møllen en pris.
Ved handel med møllerne bør man have en udvidet produktansvarsforsikring.

66. 11-01-2017
66
Vinterraps
Vinterrapssædskifte
Kløvergræs bedste forfrugt, liniesorter
Korn som forfrugt, hybridsort tidlig såning, gødning
5 frie år imellem raps og andre korsblomstrede afgrøder
2 år efter ærter og hestebønner

67. 11-01-2017
67
Etablering
Såning 5. - 25. august - forfrugt
Såning og jævnt såbed
Frø i forbindelse med fugtig jord i 2- 4 cm
Udsædsmængde 50 – 80 planter pr. m2
Rækkeafstand 12 – 50 cm
Ukrudt
Efterår
Er der stor forekomst af Agersennep eller Amsinkia på arealet, bør der ikke sås raps.
Rapsen vil strække sig og vil derfor få vækstpunktet for højt op og udvintre.
Forår
Kamille og hyrdetaske kan blive meget dominerende i en tynd rapsmark om foråret.

68. 11-01-2017
68
Skadedyr
Snegleangreb - langs skel og på knoldet lerjord.
Rapsjordlopper - huller i blade i efteråret af billen og larver i stænglen i foråret
Glimmebøsser - tidlige angreb i rosetstadie kan skade raps. Angreb under
blomstring skader sjælden vinterraps
Skulpesnudebiller - skulpegalmyg kan skade raps ved at snudebillerne laver hul
i skulperne. Galmyggen kan herefter ligge æg i skulperne

69. 11-01-2017
69

70. 11-01-2017
70
Sæt et stort kryds i kalenderen 10. – 20. april
Da skal der satses på, at rapsen kan give 2000 kg frø
Mindst 20 gode rapsplanter pr. m2 - jævnt fordelt
Raps har vundet konkurrencen mod ukrudt
Begrænset antal kamille og hyrdetaske
Kun få rapsjordlopper og glimmerbøsser i marken
Opfyldes ovenstående ikke, pløjes marken

71. 11-01-2017
71
Gødning
80 – 140 kg udnyttet N - afhængig af forfrugt
Med de kraftigt vegetative rapsplanter vi har i år, kan gødskning udsættes til først i
april.
Vinterraps er ikke så god til omfordeling af gødning i planten som korn.
Med kløvergræs som forfrugt mineraliseres kvælstof af april-maj måned.
Med korn som forfrugt kan gylle med fordel tildeles fx d. 10. marts og d. 10. april.
30 – 40 kg svovl - evt. i fast Vinasse, Patentkali eller Gips
Hamp - en god afgrøde for økologer
Tilladelse ved NaturErhverv til såning
Kontrakt med aftager
Ingen krav til sædskifte
Såning i sidste halvdel af maj ved udsigt til godt vejr gerne 15-
20 grader
Pløjning umiddelbart før såning
Når hamp er ca. 10 cm høj gror den fra ukrudt

72. 11-01-2017
72
Etablering af Hamp
Udsæd 25-30 kg pr. ha
Sådybde i 1-3 cm frø i forbindelse med fugtig jord
Såning i løst jord
Erfaring for, at gruppesåning er det optimale

73. 11-01-2017
73
Gødning
90 kg udnyttet N før pløjning
30-50 kg udnyttet N med kløvergræs som forfrugt
kløvergræs er en god forfrugt pga. meget luft i jorden
Hamp er meget følsom for kompakt jord
Høst og tørring
Sen høst
Høsttidspunkt når ca. 70 % af frøene er modne
Frøet indeholder 25-35 % vand
Tørring straks efter høst, med stor kapacitet

74. 11-01-2017
74
Konsumafgrøder
Dansk kvalitet
Tak for opmærksomheden!