Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum

112 views

Published on

Presentation av Karen Lund vid NVLs konferens om kompetensutveckling av lärare, Lund, september 2017

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum

  1. 1. NVL, Lund 27.-28. september 2017. Voksenlæreren og innovation En mangfoldig interkulturel kontekst Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum Karen Lund karlund@dpu.dk 1
  2. 2. Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum Fire eksempler: 1. Uddannelsers særlige interaktionsformer Et interkulturelt blik på gruppearbejde og scaffolding 2. Kunstmuseets potentialer som sprog- og kulturlæringsrum 3. Eksempel på et interkulturelt forløb på VUC 4. Den interkulturelle kommunikation i spændingsfeltet mellem effektivitet og høflighed 2
  3. 3. c Gruppearbejdet/opgaveløsning - muligheder for faglig og sproglig deltagelse? • stiller krav til personlige kompetencer, fx at påtage sig en aktiv rolle i gruppen. • kræver gode interaktionskompetencer produktivt og receptivt. • Løsning af opgaver - eksperimenterende og deltagende med mulighed for læreren som faglig stilladsbygger om nødvendigt. • Læreren: primært vejleder/facilitator • For den fagligt eller sprogligt svagere kursist/studerende kan det være vanskeligt at indgå i gruppens eksperimenterende opgaveløsning og dermed profitere af den læringstænkning der ligger bag undervisningsorganiseringen. 3
  4. 4. Et eksempel fra læreruddannelsen To andetsprogede studerende tager ikke del i den interaktion der foregår i gruppen, men befinder sig som bag en usynlig barriere. Mulige forklaringer? • manglende sproglige og faglige forudsætninger for deltagelse • manglende almene studiekompetencer • de tosprogedes egen accept af og tilpasning til en marginaliseret position som tosproget og dermed kun med perifer deltagelsesret • manglende aktive strategier for at få øje på muligheder for deltagelse • manglende aktive sproglige og ikke-sproglige strategier til at skabe sig plads. • Det faktum at de etniske danskere i situationen ikke har øjenkontakt med de tosprogede, signalerer imidlertid også en bevidst/ubevidst marginalisering og eksklusion af de tosprogede. • Evt. samspil af mange af disse forhold på samme tid • En kombination af flere af dem kan være den forståelsesbagage både de tosprogede og de etniskdanske studerende har akkumuleret over tid og rum i forskellige interkulturelle hverdags- og læringskontekster, og som slår igennem i dette situerede læringsfællesskab. 4
  5. 5. Et interkulturelt blik på scaffoldingprocessen • Er man bekendt med den fælles interaktive problemløsningsproces der foregår sammen med eksperten/underviseren? • Ved den studerende hvad der forventes? Søger eksperten alene korrekte svar, eller ønsker han afsøgende problemløsningssøgende svar? • Værdsætter man scaffoldingprocessen? Nogle vil være bedre rustede til den form for interaktion med eksperten end andre – afhængig af hvor i verden man kommer fra Lund og Bertelsen 2008:151f Lund 2013 5
  6. 6. Et interkulturelt blik på interaktions- og arbejsformer Maskiningeniøruddannelsen - En interaktiv læringsproces - scaffolding U: Underviser - S: Studerende U: Hvad med det der mekanik med friløbet der? Hvordan gik det egentlig med det? S1: Det gik udmærket. Der var måske en [ ? ] af den her U: Hvad er det der får tappene til at komme ud? S2: Der er nogle løkker der går op her[ ?] U: Hvordan kan det nu være at den får fat i dem? S1: Det er noget centrifugalkraft S2: Når jeg hiver den her rundt…det er den her der driver den U: Men hvad er det der gør at de forstår at blive inde og så pludselig kommer de ud? S3: Det er fjederen når man kører den tilbage U: Har den der fat i noget eller…? S1: (….) Det ser også ud til at den der tvinger dem ud…det at dreje rundt S2: Jeg kan altså ikke tro på at det er centrifugalkraften der kommer til at holde den altså…det kan jeg ikke tro på S1:Det er noget med de der løbegange U: Hvad er det der får den til at gøre sådan som du siger? S2: […] åh jo nu ved jeg det det er fordi denne her den sidder fast – bliver skruet fast og sidder fast i denne her. Denne her skrue den holder den ikke fast – den er kun sat fast med sådan en klips på, så det vil sige at den her skrue sidder fast på men lige så snart at vi kommer hen og får noget modstand, så begynder det her stykke plast at løbe på skruen. 6
  7. 7. De læringsmæssige udfordringer i det interkulturelle læringsrum • Et interaktivt samspil mellem komplekse faglige og sproglige læreprocesser. • Et interaktivt samspil mellem komplekse sociokulturelle kontekster • Et interaktivt samspil mellem komplekse sociokulturelle kontekster og de lærendes komplekse faglige og sproglige læringsprocesser 7
  8. 8. • Inklusion i en socio-kulturel kompleks verden? • Opnår migranterne en central endsige en perifer legitim position på arbejde og i uddannelse? (Jf. Lave og Wenger) • Eller ekskluderes de derinde? • Har de en legitim taleret? The right to speach (jf. Bourdieu) • Hvilke asymmetrier og magtrelationer er de positioneret i? • Hvor tit har de kasketten på? • Hvilke implicitte og eksplicitte eksklusionsmekanismer stiller sig barriereskabende i vejen for deres inklusion og integration? 8
  9. 9. 2. Kunstmuseets potentialer som sprog- og kulturlæringsrum Projekt på Sorø Kunstmuseum i samspil med et sprogcenter i dansk som andetsprog 9
  10. 10. ”Kunsten at lære sprog” - et undervisningsprojekt målrettet sprogcentre Formål med projektet: • At bruge kunsten som indholdsdimensionen i danskundervisningen • At skabe inkluderende og inspirerende læringsrum • At kunsten vil afstedkomme engagement og læringslyst der kan styrke kursisternes identitetsfølelse og selvtillid • At se på sproglæring som en helhedsorienteret læringsproces • At styrke kursisternes kommunikative kompetencer • Fokus på kursisternes intellektuelle og sanseligt funderede møde med kunsten • Fokus på temaer der kan give indblik i dansk kultur og samfundsforhold 10
  11. 11. Kunstmuseet som sproglæringsrum for sprogbrugere med dansk som andetsprog Centrale muligheder • Indholdsbaseret afsæt for arbejdet med at lære dansk - med kunsten som indhold • Indholdet – kunsten – afgør hvilket sprog og hvilke sprogområder der skal arbejdes med • Sproglig udvikling gennem et tæt samarbejde mellem sproglærer og fagpersoner på museet 11
  12. 12. Kunstmuseet som læringsrum Et kontekst-rigt læringsrum der henter sine eksempler fra kunsten Rigt på multimodale repræsentationsformer => Helhed og del Malerier, tegninger, foto, skulpturer => • Adgang til oplevelse og forståelse via visuelle input • Visuelle input som adgang til nye forståelser på tværs af kulturer, adgang til reflektionsmuligheder og mulige nye indsigter der ikke i første hug bremses af det man ikke kan: nemlig sproget dansk. Installationer • Repræsenterer muligheder for at ”gå med”, ”indgå”, ”tage del i kunsten”, ”få oplevelser med kunsten” Kunstmuseets værksteder • muligheder for at eksperimentere og prøve sig frem både med kunsten og med sproget om kunsten • Man kan røre og gøre – og kopiere - og så herefter begynde at sætte sprog på sin nye verden i kunsten 12
  13. 13. Kunstmuseet som læringsrum Et kontekst-rigt læringsrum der henter sine eksempler fra kunsten Rigt på multimodale repræsentationsformer => Helhed og del Malerier, tegninger, foto, skulpturer, installationer og værksteder => • Visuelle input som en første adgang til forståelse • Man bremses ikke i første hug af det man ikke kan: nemlig sproget dansk. vs Det traditionelle klasseværelse: • Rigt på borde og stole på rækker og sprog • Lærerstyret • Videnskontrol • Envejskommunikation => Atomisering, delfokus 13
  14. 14. Afgørende vigtigt for kursisternes sproglæring: • at der skabes tætte samspil mellem det formelle klasserum og de eksterne konstekst-rige læringsmuligheder • At der skabes kontekst-rige muligheder også i det formelle sproglæringsrum • Vha. mulitimodale repræsentationer og nye digitale medier • At der skabes aktive læringsmuligheder både i og uden for det formelle sproglæringsrum Med en undervisning der er styret af: • de indholdsbaserede mål • varierede lærer-elevroller • eksperimenterende problemløsningsbaserede arbejdsformer • multimodale veje til kunst- og sproglæring • læringsrum hvor flest muligt er mest muligt aktive 14
  15. 15. Potentialer i kunstmuseet som sprog- og kulturlæringsrum • Indholdsbaserede aktiviteter hvor kunsten udgør det bærende • Kunsten som den indholdsdimension der skal løfte til sproget Der tilbydes: • Æstetiske muligheder • Oplevelsesmuligheder • Muligheder for forandring/transformativ læring • Muligheder for nye interkulturelle indsigter - dobbeltsyn • Muligheder for at opnå øgede interkulturelle kompetencer • Identitetsudviklende muligheder 15
  16. 16. • Flerstemmighed som en kerneværdi – at møde andres opfattelser og syn på verden • Flerstemmighed med det formål at skabe forståelse, mening, indsigt, motivation og læring Dyste m.fl. 2012 16
  17. 17. Potentialer i Kunstmuseet som læringsrum for interkulturel kompetence Interkulturel kompetence indeholder fem elementer: 1. Holdninger (attitudes) 2. Viden om sociale grupper og deres produkter og praksisser i eget og samtalepartners land 3. Færdigheder i at fortolke og relatere 4. Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion 5. Kritisk kulturel bevidsthed og politisk dannelse Byram 2000 17
  18. 18. En vis grad af interkulturel kompetence indebærer således at man: • Er i stand til at se relationer mellem kulturer – både inden for samme samfund og mellem forskellige samfund • Er i stand til at formidle mellem dem - og kan fortolke hvert af dem i lyset af det andet. • Har en kritisk forståelse eller analytisk forståelse af (dele af) egne og andres kulturer • Er bevidst om sit eget perspektiv • Er bevidst om at ens tænkning er kulturelt bestemt • Er bevidst om at ens perspektiv og tænkning ikke blot er de naturlige. • Er i stand til at træde ”udenfor”, at gøre det fremmede bekendt og det bekendte fremmed. Byram 2000 18
  19. 19. Potentialer i kunstmuseet som læringsrum med muligheder for transformative forandringsskabende læreprocesser? Transformativ læring: al læring der indebærer ændringer af den lærendes identitet • En proces som involverer bevidstgørelse og erkendelse, og dermed muligheder for ændringer af eksisterende forestillinger • Vej til frigørelse • Skaber ændringer i såvel de kognitive, de emotionelle og de sociale mentale strukturer K. Illeris 2013 • Aktiv, problemorienteret og handlingsrettet læring => udvidelse og forandring af de lærendes forståelse og handlemuligheder Freire 1973 19
  20. 20. Seks principper bag transformativ læring Taylor & Jarecke 2009 1. Transformativ læring skal være meningsfuld og undersøgende formål: at nå frem til noget kvalitativt nyt og overskridende der er anderledes i forhold til det bestående 2. konfrontere magtpositioner og involvere sig i forskelligheder at prøve at lære af hinandens synspunkter og erfaringer at prøve at afdække magtinteresser, modsætninger og kulturelle forskelle 3. Åbne for fantasi, forestillingsevne og følelsesmæssig involvering spiller en central rolle Fx gennem historiefortælling og kunstneriske aktiviteter 20
  21. 21. 4. Afprøvning af grænser Eksempler tyder på at ujævne forløb, dilemmaer, brud, problemer og udfordringer i høj grad fremmer følelsesmæssig intensitet og nytænkning (hvilket er befordrende for transformativ læring) 5. Refleksion, selvreflektion og kritisk refleksion adgang til dybere analyser af hvad der er på spil 6. Modelfunktionen fx underviseren, medkursisterne 21
  22. 22. 3. Eksempel på et interkulturelt forløb på VUC Med fokus på SANGENE i det flerkulturelle klasserum Efterudannelsesforløb for undervisere i dansk som andetsprog på VUC 22
  23. 23. Kursisternes sange som tema for et miniprojekt Kursisternes opdrag: Find en sang på jeres modersmål som • I holder meget af • I rigtig godt kan lide • betyder meget for jer • (der handler om ….. (?)) 23
  24. 24. Et undervisningstema der gav lærerne oplagte muligheder for at arbejde med: • Kommunikative principper • Læringsrettede målsætninger – sociokognitive læringsmuligheder • Interkulturelle, flerkulturelle, sociokulturelle perspektiver • Både de mundtlige færdigheder (lytte, tale, samtale) og de skriftlige færdigheder (læse, skrive) • Kontinuert arbejde med opstilling af faglige, sociokulturelle og sproglige mål og delmål plus evaluering • Et tema som kursisterne motiveres af og engageres i, vil føle ejerskab til , som vedrører dem 24
  25. 25. 4. Den interkulturelle kommunikation i spændingsfeltet mellem effektivitet og høflighed Et eksempel: Pakistaner til jobsamtale Lund 2015:121-26 25
  26. 26. Effektivitetsprincipper i sprogbrugen Nogle teoretikere mener at sprog er styret af følgende principper om effektiv tale: Vær økonomisk Tal sandt Vær relevant Tal klart og uden omsvøb. Grice 1975 26
  27. 27. Høflighedsprincipper i sprogbrugen Andre teoretikere derimod mener at sprog er styret af følgende høflighedsprincipper: Vær hensynsfuld Vær gavmild Vær positiv Vær beskeden Vær enig Goffman 1967 Brown & Levinson 1987 27
  28. 28. Hvad sket der når disse to sæt af principper tørner sammen? Et eksempel: En pakistaner til jobsamtale 28
  29. 29. Universelle principper: Sprogets informative <--------------------------------->Sprogets relations- funktion skabende funktion Effektivitetsprincippet: Høflighedsprincippet: vær økonomisk vær hensynsfuld vær sand vær gavmild vær relevant vær positiv vær klar, entydig vær beskeden vær enig 29
  30. 30. Sociokulturelle forhold - spor i sproget Det specielle I forskellige sprogbrugssamfund: • Hvordan • Hvor meget er man hhv. effektiv eller høflig? • Over for hvem • I hvilke situationer Forskellige valg i forskellige sprog. 30
  31. 31. Effektivitet eller høflighed? 5. Forskellig forvaltning af magten Et eksempel: to personalesamtaler - en kvindelig amerikansk personalechef og en indfødt kvindelig medarbejder, - Samme personalechef og en vietnamesisk kvindelig medarbejder 31
  32. 32. • Er vores undervisning fremadrettet? • Og er vi hele tiden i gang med at tænke undervisning der ruster vores kursister til bedst muligt at blive aktivt deltagende i det samfund de er i? 32
  33. 33. Hvilken pædagogik er grundlaget for vores undervisning? • Anlægger vi en såkaldt formidlingspædagogisk strategi? • Eller en interaktionsbaseret pædagogik – hvor nøgleordet er aktiv deltagelse? – hvor kursisterne har taleretten? – hvor der er mulighed for udveksling? – hvor der er mulighed for refleksion? – hvor undersøgelsesaspektet er centralt? 33
  34. 34. Litteratur Byram, M. (2000): Evaluering af interkulturel kompetence. Sprogforum nr. 18: 8-13. Dysthe. O., N. Bernhardt & l. Esbjørn (2012): Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten og Unge Pædagoger, 256 s. Freire, P. (1973): De undertryktes pædagogik. København: Christian Ejlers Illeris, K. (2013): Transformativ læring & identitet. Samfundslitteratur. 228 s. Lund, K. (2013): Det interkulturelle klasserum. I: Thyge Winter-Jensen og Signe Holm-Larsen (red.): Didaktik – Lærerfaglighed, skole og læring. Upress, s.171 – 183. Aarhus Akademiske forlag Lund, K. (2015): ”Fokus på sprog” og ”Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisningen”. I Gregersen et al: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur s. 85-166. Lund, K., E. Bertelsen og M. Søgaard Sørensen (2006): Muligheder og Barrierer. En undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser. København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 253 sider. Tilgængelig i fuldtekst på www.inm.dk 34
  35. 35. Litteratur Lund, K. & E. Bertelsen (2008): Fra Studieprøven til de videregående uddannelser. En undersøgelse af de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer. København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 365 sider. Tilgængelig i fuldtekst på www.inm.dk Lund, K. & E. Bertelsen (2009): ”At mestre et uddannelsesfagligt fremmed/andetsprog – en forudsætning på en videregående uddannelse. Sprogforum 44: 17-24. Taylor, E. & J. Jarecke (2009): Looking forward by looking back. I Mezirow, Taylor and Associates: Transformative Learning in Practice: Insights from Community, Workplace and Higher Education. San Francisco: Jossey-Basss. 35

×