2. 2
Rapporten er skrevet af:
Michael Sorgenfri H. Pedersen
Cand.scient. Idræt & Sundhed
Projektleder på demensområdet i Odense Kommune
3. 3
1. Indledning ................................................................................................................ 4
1.1 Projektets fokusområder........................................................................................ 4
2. Resultater................................................................................................................. 5
3. Uddybning af resultater .............................................................................................. 5
3.1 DemensCentrum................................................................................................... 5
3.2 Demensteam ....................................................................................................... 6
3.3 Hjemmevejleder................................................................................................... 7
3.4 Marte Meo terapeuter............................................................................................ 7
3.5 Marte Meo vejledere ............................................................................................. 7
3.6 www.odense.dk og medarbejderportalen OK!........................................................... 8
3.7 Magtanvendelsesprocedure.................................................................................... 9
3.8 Arbejdsgangsanalyse på et borgerforløb .................................................................. 9
3.9 Samarbejde med frivillige organisationer ................................................................. 9
4. Arbejdsgangsanalysens anbefalinger .......................................................................... 10
4.1 Demenskoordinatorerne ...................................................................................... 10
4.2 Overlevering af oplysninger omkring en borger ...................................................... 11
4.3 Boligistandsættelse i plejebolig............................................................................. 12
5. Generelle anbefalinger.............................................................................................. 13
5.1 Venteliste til hjemmevejlederfunktionen ................................................................ 13
5.2 Fleksible pladser i plejebolig................................................................................. 13
5.3 Et centralt placeret aktivitetscenter for demensramte.............................................. 13
5.4 Optimering og udbredelse af nøglepersonsbegrebet ................................................ 14
6. Forslag til anvendelse af midlerne i 2012 .................................................................... 15
6.1 DemensCentrum................................................................................................. 15
6.1.1 Udbredelse af projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre” 15
6.1.2 Uddannelse af en demenskoordinator med speciale i demens hos
udviklingshæmmede borgere ................................................................................. 16
6.1.3 Udbredelse af Marte Meo metoden.................................................................. 16
6.1.4 Støtte til Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej.................................... 16
6.1.5 Flexjob til yngre og/eller tidligt demensramte borgere....................................... 17
6.1.6 Åben rådgivning for pårørende til demensramte borgere ................................... 17
6.1.7 Gang i lokalområdet – også for demensramte familier....................................... 18
7. Litteraturliste .......................................................................................................... 19
4. 4
1. Indledning
Den demografiske udvikling i antallet af demensramte borgere stiger kraftigt i løbet af de
næste 30 år. Ifølge prognoser fra Nationalt Videnscenter for Demens, vil antallet af borgere
med demens stige med 1000 frem til år 2020, og der vil ske mere end en fordobling i antallet
demensramte borgere i Odense Kommune - fra ca. 2500 til 5300 - frem til år 2040. De
samlede samfundsøkonomiske omkostninger for én demensramt borger løber op i 100.000 kr.
pr. år.1
Der vil således ske en voldsom vækst i både demografi og i de samfundsøkonomiske
omkostninger frem til år 2040. Disse prognoser bliver Odense Kommune nødt til at tage
alvorlig, hvis der, også i fremtiden, skal være mulighed for at give demensramte borgere et
tilfredsstillende serviceniveau. Som det vil fremgå af følgende rapport, så er Odense Kommune
godt i gang med at tænke nye tanker i forhold til den fremtidige udfordring på
demensområdet.
I budgetforliget for 2009 og budgetoverslagsårerne frem afsatte Odense Byråd 1.000.000 kr.
til videreudvikling af demensområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF). ÆHF indgik et
samarbejde med Servicestyrelsen om at lave en analyse af demenskoordinatorfunktionen i
kommunen (Rapport om Odense Kommunes demenskoordinatorfunktion) og ÆHF iværksatte
en intern analyse af demensområdet i kommunen (Demensområdet i Odense Kommune).
Rapporterne tilvejebragte flere anbefalinger for, hvorledes demensområdet fremover kunne
styrkes. Nogle af disse anbefalinger ligger til grund for projekt Samspil Om Sygdom Demens
(SOS Demens).
Rapporten vil søge at give et overblik over de resultater og anbefalinger projekt SOS Demens
har bidraget til qua de sidste 1½ års arbejde. Rapporten vil yderlige rumme forslag til
anvendelse af den bevilgede 1.000.000 kr. i 2012.
Det er hensigten, at denne rapport skal danne grundlag for, at Odense Kommune fortsat
arbejder på at fremtidssikre demensområdet - både i forhold til demografi og økonomi.
1.1 Projektets fokusområder
Projektets hovedformål er ”At skabe en fremtidssikret og bæredygtig organisering af
demensområdet i Odense Kommune”. For at opfylde projektets hovedformål, har følgende
underpunkter været i fokus:
At bibeholde og øge det faglige niveau hos faggrupper der har med demensområdet at
gøre.
1
”World Alzheimer Report 2011 – The benefits of early diagnosis and intervention” – Prof. Price M., Dr. Bryce R., Dr.
Ferri C. – Institute of Psychiatry, King’s College London
5. 5
At optimere og synliggøre Odense Kommunes information vedrørende demenstilbud i
kommunen.
At synliggøre, anbefale og optimere arbejdsgange på tværs af demensområdet i ÆHF.
At bibeholde og øge samarbejdet omkring demensramte familier med frivillige
organisationer i Odense Kommune.
2. Resultater
Demensområdet i Odense Kommune er et stort og kompliceret område, hvor der er mange
interessenter og kulturer. Projekt SOS Demens har derfor bl.a. søgt at få skabt overblik over
demensområdet, at få skabt et bedre og bredere samarbejde på tværs af afdelinger og
funktioner i ÆHF samt udvikle og forbedre samarbejdet med frivillige organisationer. Projekt
SOS Demens har opnået følgende resultater:
Demensområdet er blevet organiseret og samlet i et tværgående udviklings- og
koordineringsforum. Dette forum skal fremover bl.a. fungere som et samlingssted for
demensarbejdet i Odense Kommune samt være et forum, hvor medarbejdere og ledere
kan søge information og inspiration i forhold til demensarbejdet i kommunen.
Demenskoordinatorfunktionen og hjemmevejlederfunktionen er blevet samlet i et fælles
team. Teamet har udarbejdet en virksomheds- og værdiplan for deres funktion.
Der er blevet igangsat uddannelse af to Marte Meo terapeuter til internt brug i Odense
Kommune. Terapeuternes opgave vil bl.a. være at udbrede metoden til relevante
afdelinger og funktioner i ÆHF.
Der er blevet uddannet tyve Marte Meo vejledere på hhv. plejecenter Svovlhatten og
plejecenter Havebæk. Vejledernes opgaver vil fremover bl.a. være at sparre med
kollegaer samt videreformidle erfaringer med implementeringen og brugen af metoden
på de nævnte plejecentre.
Demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside er blevet opdateret og gjort mere
brugervenlige igennem en brugerinnoveret proces.
Der er oprettet en videnbank vedrørende demens på medarbejderportalen. Her vil
medarbejdere og ledere i Odense Kommune kunne finde opdateret og relevant
materiale omkring demens.
Magtanvendelsesprocedurerne er blevet gjort elektroniske via Rambøll Care. Ved at
procedurerne er blevet gjort elektroniske, har projektet bl.a. sikret en mindsket
behandlingstid pr. borger samt at medarbejderne ansøger, registrerer og indberetter
korrekt efter de gældende love og regler.
Der er blevet lavet en arbejdsgangsanalyse på et borgerforløb for en borger med
demens. Analysen har udmøntet sig i en række anbefalinger til optimering af
arbejdsgange og procedurer hos forskellige funktioner og afdelinger i ÆHF.
Der er blevet skab to projekter i samarbejde med frivillige organisationer i Odense
Kommune – ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier” og ”Demensgæst”.
Disse projekter er skabt på bagrund af den rehabiliterende tankegang, hvor der i høj
grad er blevet taget hensyn til den enkelte borgers ønsker og behov.
3. Uddybning af resultater
3.1 DemensCentrum
I Servicestyrelsens rapport vedrørende demenskoordinatorfunktionen i Odense Kommune,
påpegede Servicestyrelsen, at en mere hensigtsmæssig deling af opgaver og ledelsesansvar
var at foretrække.2
Med oprettelsen af DemensCentrum, har projektet sikret, at der i fremtiden
er et tværfagligt udviklende og koordinerende forum, hvor demensindsatsen i kommunen
2
”Rapport om Odense Kommunes demenskoordinatorfunktion” - Servicestyrelsen, september 2009
6. 6
bliver samlet. Alle afdelinger i ÆHF er repræsenteret i DemensCentrum, og der kan ydermere
indkaldes ad hoc medlemmer fra andre forvaltninger samt fra frivillige organisationer. Med
denne organisering af demensområdet forventer projektet en mere ensartet og koordineret
indsats, hvor opgaveglidningen mellem funktioner og afdelinger bliver gjort mindre
problematiske og at ressourcerne bliver anvendt på bedst mulig vis til glæde for såvel
borgerne som ansatte i Odense kommune.
DemensCentrums primære opgaver:
DemensCentrum skal sikre sammenhæng, være samlende og koordinerende for indsatser
på demensområdet i ÆHF. DemensCentrum skal derfor via de forskellige afdelingers
ledelse og deres repræsentanter i DemensCentrum informeres om, hvorledes
demensområdet forvaltes i de forskellige afdelinger i ÆHF. DemensCentrum informerer
ÆHF om deres arbejde via referater til Fagligt Forum og funktionernes repræsentanter.
DemensCentrum er tværfunktionelt sammensat og medlemmerne udpeges af ledelsen i
funktionerne.
Hjemmeplejen, Plejebolig og Aktivitet & Træning har hver to pladser.
Handicap- og psykiatri og Sygeplejen med hver en plads.
En demenskoordinator som har en koordinerende sekretærfunktion.
Formand for DemensCentrum er Souschef i sygeplejen.
Projektleder i SOS Demens (tidsbegrænset).
A hoc centerleder på Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej (modtager
referater fra alle møder).
DemensCentrum er en beslutningsdygtig instans som ud fra et tildelt budget planlægger og
afholder tema- og undervisningsdage. DemensCentrum planlægger og afholder selv deres
møder alt efter behov. Større organisatoriske eller økonomiske tiltag behandles i Fagligt
Forum.
DemensCentrum er en ”tænketank” der drøfter, af egen drift eller på opfordring, relevant
ny viden på demensområdet. DemensCentrum designer forslag til nye projekter og tiltag
på området, og er herunder opmærksomme på videndeling og koordination på tværs af
forvaltningerne.
DemensCentrum har især fokus på, at der i samarbejde med ÆHF’s uddannelses- og
udviklingskoordinatorer samt Demensteamet, udvikles tværfaglige
undervisningsprogrammer, korte kurser og temadage til personalet i ÆHF.
DemensCentrum har i løbet af 2011 bl.a. afholdt flere temadage indenfor alkohol og demens,
neuropædagogik og demens, temadage for nøglepersoner i hjemmeplejen, adfærdsændringer
ved frontotemporal demens m.m.
3.2 Demensteam
Der er blevet oprettet et Demensteam bestående af otte personer - syv demenskoordinatorer
(hvoraf én er ansat 10 timer i flexjob) samt én hjemmevejleder. Teamet er et specialistteam
som har følgende kerneområder:
1. Rådgivning, vejledning og støtte til demensramte borgere og deres pårørende.
2. Koordinere, understøtte og iværksætte demensindsats i forhold til borgere og deres
pårørende. Herunder være primær kontaktperson, hvis andre tilbud ikke modtages.
3. Vejledning og supervision til fagpersoner på baggrund af et tværfagligt fokus og
rehabiliterende sigte.
4. Understøtte og medvirke ved sagsbehandling med demensfaglig vurdering.
5. Være ansvarlig for videndeling med relevante faglige samarbejdspartnere, herunder være
opdateret på den nyeste demensfaglige viden.
7. 7
6. Deltage i og understøtte udvikling på demensområdet bl.a. ved at deltage i
udviklingsprojekter og demensfaglige netværk.
Demensteamet har udarbejdet et virksomheds- og værdigrundlag, hvilket har bidraget til en
fælles teamforståelse, en fælles forståelse for demensarbejdet i kommunen samt givet
teamets deltagere en større indsigt i hinandens arbejde - både mht. drifts- og
udviklingsopgaver. Projektet forventer således, at teamet fremover i højere grad inddrager alle
teamets ressourcer til glæde og gavn for både den enkelte borger, i form af en mere
koordineret indsats, og for medarbejderne i form af en bedre rådgivning, støtte og vejledning i
forhold til demens.
Virksomheds- og værdiplanen er tiltænkt som et redskab til at illustrere vigtigheden af
Demensteamets arbejde og indsats på demensområdet i kommunen.3
3.3 Hjemmevejleder
Hjemmevejlederfunktionen indgår i Demensteamet og er, ifølge de adspurgte borgere med
demens, en stor succes. Hjemmevejlederfunktionen er et godt eksempel på et tværfagligt
samarbejde mellem Aktivitet & Træning og Sygeplejen, idet funktionen ligger hos Aktivitet &
Træning, men er frikøbt af Sygeplejen i 20 timer i ugen. SOS Demens har medvirket til at øge
kendskabet til funktionen, idet funktionen er blevet mere tydelig på såvel demenssiderne på
www.odense.dk samt på medarbejderportalen OK!. Projektet har desuden, via SOS Demens
avisen, videreformidlet demensramte borgeres brug af funktionen samt, hvilke positive
effekter funktionen har bragt de demensramte.4
3.4 Marte Meo terapeuter
Det faglige niveau hos faggrupperne i kommunen er generelt rigtigt godt, men udviklingen
inden for demensområdet – både demografisk og økonomisk, gør at medarbejdere og andre
fagpersoner, der har med demensramte borgere at gøre, bliver nødt til at udvikle og
videreudvikle deres kompetencer så kvaliteten, i det fremtidige demensarbejde, sikres.
Med tilskudsmidler fra Socialministeriets pulje ”Udvikling af bedre ældrepleje”, har projektet
sikret, at der bliver uddannet to Marte Meo terapeuter internt i kommunen. Det forventes, at
terapeuterne bliver færdige med deres uddannelse i starten af september 2012. De kommende
Marte Meo terapeuter har i deres daglige virke, som demenskoordinatorer, en stor faglig og
praktisk viden indenfor demensområdet, hvilket er en stor fordel i forhold til en Marte Meo
terapeuts fremtidige virke. Terapeuterne bliver uddannet til at kunne undervise plejepersonale
i Marte Meo metoden samt uddanne plejepersonalet til at blive Marte Meo vejledere.
Terapeuterne kan ydermere råde og vejlede såvel ledere, medarbejdere og kollegaer i forhold
til særligt krævende demensramte borgere. Der er således, via projektet, blevet skabt et
grundlag for at udbrede metoden til de kommunale plejecentre samt i hjemmeplejen uden
brug af dyre eksterne terapeuter.
3.5 Marte Meo vejledere
Med tilskudsmidler fra Socialministeriets pulje ”Udvikling af bedre ældrepleje”, har projektet
sikret, at Marte Meo metoden allerede er blevet udbredt til 20 medarbejdere fra hhv.
plejecenter Svovlhatten og plejecenter Havebæk. Medarbejderne har været på 5 kursusdage á
6 timer, hvor de har fået indsigt i brugen af metoden i plejen af demensramte borgere.
Medarbejderne er i løbet af de 5 kursusdage blevet uddannet til Marte Meo vejledere og har
opnået viden og kompetencer indenfor Marte Meo metodens grundprincipper:
3
Se under ESDH (Projektsager – Sagsbehandler Michael Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 –
Afrapportering SOS Demens – Virksomheds- og værdiplan for Demensteam)
4
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Demens.aspx
8. 8
1. Se borgerens initiativ og bekræfte dette positivt
2. Sætte ord på borgerens initiativ
3. Sætte ord på egne initiativer
4. Turtagning (bl.a. at dele fælles opmærksomhed, at skiftes til at tage turer som giver og
modtager af positiv ledelse)
5. Positiv ledelse.
Projektet har sikret at medarbejderne på de to plejecentre har fået redskaber til at møde
borgeren, der hvor borgeren er samt at kunne imødekomme borgerens ønsker og behov,
hvilket er i god overensstemmelse med den rehabiliterende tankegang. Medarbejderne
deltager desuden i netværksgrupper, hvor de sparrer med kollegaer og videreformidler deres
erfaringer med metoden. Metoden har endvidere haft en positiv indvirkning på forholdet
mellem plejepersonalet og den demensramte, idet metoden har vist sig yderst effektiv i
forhold til at mindske og forebygge udadreagerende adfærd hos de demensramte beboere.
3.6 www.odense.dk og medarbejderportalen OK!
Demensramte borgere og pårørende har ofte et stort behov for at få informationer vedrørende
demenssygdommen samt hvilke muligheder de har for at få støtte fra det offentlige. Det er
derfor essentielt, at de tilgængelige informationskanaler, så som internettet og hjemmesider,
er tydelige, strukturerede, opdaterede og nemme at navigere i. Hvis de ikke er det, mister
brugeren hurtigt overblikket og dermed også interessen for selv at finde frem til relevant
viden. Projektet har sikret at information vedrørende demens i Odense Kommune er blevet
gjort mere tilgængelig for både demensramte borgere og fagpersonale.
ww.odense.dk
Demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside er, ved hjælp af en høj grad af
brugerinnovation, fra såvel faggrupper som fra demensramte familier, blevet gjort mere
brugervenlige. Siderne er under hele projektperioden løbende blevet opdateret i forhold til
tiltag, tilbud og almen information som har relevans for demensramte familier. Projektgruppen
har i flere tilfælde høstet mange roser for arbejdet, og der har været en bred tilkendegivelse
af, at siderne er blevet gjort mere ”appetitlige”, eftersom der er brugt flere billeder og
tekstmaterialet er blevet gjort mere kort og præcist.
DemensInfo – en videnbank på medarbejderportalen OK!
På medarbejderportalen OK! er der blevet oprettet et sted specielt til fagpersonale, der har
interesse i eller arbejder med demensramte familier. Stedet hedder DemensInfo og rummer
følgende informationsområder:
DemensCentrum.
Demensteam.
Eksterne samarbejdspartnere.
Frivillige organisationer.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi.
Jura og lovgivning.
Kompetenceprofiler og funktionsbeskrivelser.
Kurser og kompetenceudvikling.
Pleje og omsorg.
Trænings- og aktivitetstilbud.
Vidensøgning og videnbank.
DemensInfo har vist sig at være en stor succes. Siderne står for en tredjedel af alt trafik under
området ”På tværs af ÆHF”. Der er således mange ledere og medarbejdere, der finder det
relevant at søge på siderne. Det har bl.a. resulteret i, at de kurser og temadage, der er blevet
udbudt på portalen, hurtigt er blevet fyldt op.
9. 9
3.7 Magtanvendelsesprocedure
Magtanvendelse må som grundregel aldrig finde sted, men hvis plejepersonale bliver nødsaget
til at anvende magt, for at udføre deres omsorgspligt, skal magtanvendelse ansøges,
registreres og/eller indberettes. Procedurerne i forhold til ansøgning, registrering og
indberetning af magtanvendelse har førhen fundet sted via papirblanketter, der cirkulerede
mellem medarbejdere, ledere, demenskoordinatorer og funktionschefer – og tilbage igen.
Dette resulterede ofte i en omstændelig og langvarig proces og i, at procedurerne ofte ikke
blev overholdt. Processen er, via projektet, blevet gjort elektronisk, hvilket har resulteret i en
hurtigere behandlingsproces. De nye procedurer illustrerer tydeligt, hvilke funktioner der har
ansvaret i de forskellige dele af processen. Tiltaget har yderligere sikret at plejepersonale får
ansøgt, registreret og indberettet magtanvendelserne i henhold til de gældende love og regler.
3.8 Arbejdsgangsanalyse på et borgerforløb
Der er rigtigt mange processer og snitflader på tværs af de forskellige funktioner på
demensområdet i ÆHF. Flere af disse snitflader bliver vanskeliggjort af besværlige og
omstændelige procedure. Projektet har således søgt at gøre nogle af disse procedurer enklere
samt at give bud på, hvorledes arbejdsgange kan optimeres og/eller ændres i forhold til et
borgerforløb. Der er blevet analyseret på arbejdsgange i forhold til et borgerforløb på
demensområdet. Resultater fra analysen giver flere forslag til forbedringer af arbejdsgange,
der i sidste ende kan have en positiv effekt på en mere sammenhængende indsats for borgere
med demens. Se alle anbefalingerne samt en uddybning af disse i kapitel 4.
3.9 Samarbejde med frivillige organisationer
Som tidligere nævnt i indledningen så står samfundet overfor udfordringer i forhold til økonomi
og demografi. Der bliver flere og flere ældre med en demenssygdom samtidig med at der sker
en nedgang i den samlede arbejdsstyrke. Der er således færre til at tage sig af fx
plejeopgaver. Det er derfor nødvendigt at se på alternativer og i den forbindelse har projektet
søgt at styrke og øge samarbejdet med frivillige organisationer gennem projekter, der kommer
demensramte familier til gode.
Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej
Projektet har udbygget samarbejdet med Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej via
delprojekt ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier”. Delprojektet har oprettet et
aktivitetsteam (A-team), der hjælper med at oprette og udvikle fleksible lokale aktiviteter samt
at yde støtte og sparring til de lokale aktivitetsgrupper. Aktivitetsgrupperne knyttes til
Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej. A-teamet rummer ligeledes en kontaktordning,
som de lokale aktivitetsgrupper kan søge råd og vejledning hos. Lederen for A-teamet indgår
desuden i en mentorordning på centerlederfunktionen på Rådgivningscentret. Dette bidrager
bl.a. til, at værdifuld viden og kulturel forståelse fra centerlederen på Rådgivningscentret kan
videreføres, når/hvis centerlederen vælger at stoppe.
Tiltag er godt i gang i Fangel/Bellinge området, hvor en lokal gruppe frivillige, bestående af
demensramte og pårørende, tager på kulturelle besøg, laver forskellige former for fysiske og
sociale aktiviteter og bruger hinanden som samtale- og sparringspartnere i forhold til det at
have demens tæt inde på livet. Gruppen er stort set selvkørende og gør kun ganske lidt brug
af A-teamet. A-teamet har således mulighed for at hjælpe andre lokale grupper i gang i
Odense, hvilket vil være til gavn for den videre udbredelse af projektet.
Ældre Sagen
Projekt SOS Demens har tillige haft det delmål at udbygge samarbejdet med frivillige
organisationer i kommunen. I den forbindelse er der, i et samarbejde med Ældre Sagen,
frivillighedskoordinator i hjemmeplejen og projektlederen på demensområdet skabt et tilbud
10. 10
om en demensgæst til demensramte familier. Formålet med tilbuddet er at øge indsatser og
støtte til demensramte familier igennem fleksible aflastningstilbud til omsorgsgiveren til en
demensramt. Det har hidtil været svært at få frivillige til at udbyde deres hjælp om aftenen og
i weekenderne. Det har dette tilbud, som noget helt nyt, kunne give de demensramte familier.
Omsorgsgiveren får derved mulighed for at få et pusterum, hvor omsorgsgiveren kan deltage i
sociale sammenhænge e.l. på egen hånd. Tilbuddet er allerede en stor succes og Ældre Sagen
har, bl.a. via Demensteamet, fået kontakt til flere potentielle brugere af tilbuddet.
Frivilligehedskoordinator i hjemmeplejen er i færd med at få udbredt kendskabet og
erfaringerne med projektet via Servicestyrelsen. Tilbuddet er desuden blevet lagt på
www.demenssyd.dk (En underside på Region Syddanmarks hjemmeside).
4. Arbejdsgangsanalysens anbefalinger
I foråret 2011 arbejdede en tværfagligt sammensat gruppe med arbejdsgange i forhold til et
borgerforløb for en demensramt borger. Gruppen blev vejledt af to
arbejdsgangsanalysekonsulenter. Efter en grundig analyse kom arbejdsgruppen frem til flere
anbefalinger, der har til hensigt at optimere de eksisterende arbejdsgange. Anbefalingerne kan
med rette efterfølgende drøftes, behandles og/eller uddelegeres af DemensCentrum, hvis
Ældre- og Handicapudvalget finder det relevant.
4.1 Demenskoordinatorerne
Demenskoordinatorernes arbejdsgange vedr. en borger er, som det fremgår af
arbejdsgangsanalysen, en kompliceret størrelse.5
Funktionen kræver en høj grad af
koordinering mellem mange parter for at sikre et godt borgerforløb. Det er vanskeligt at gøre
så meget ved de forskellige arbejdsgange, da sagerne i høj grad er præget af en løbende
vurderinger og individuelle sagsforløb. Der foregår dog en del ”kalendergymnastik” – dvs. at
demenskoordinatorerne skal koordinere og tage højde for alle interessenters kalendere. De
”professionelles” kalenderfunktion ligger elektronisk tilgængelig i ”Notes”, men det er
vanskeligt at koordinere med borgerens og de pårørendes kalender. Det er ligeledes
tidskrævende for demenskoordinatorerne at sende breve ud til borgerne og deres pårørende
og demenskoordinatorerne bruger meget tid på at besvare telefonopkald fra både borgere og
pårørende. Arbejdsgangsanalysen viste desuden, at demenskoordinatorerne af og til ikke bliver
inddraget fra starten i borgersager. Det viste sig, at visitationskontoret ofte startede
borgersager uden om demenskoordinatorerne. I flere af disse tilfælde skete der et tilbageløb i
arbejdsgangene, hvilket resulterer i en øget behandlingstid.
Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:
Koordinering af hjemmebesøg
Standardbrev
Telefontid
Demenskoordinatorerne inddrages fra starten af et borgerforløb
Koordinering af hjemmebesøg
5
Se under ESDH (Projektsager – Sagsbehandler Michael Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 –
Afrapportering SOS Demens – Arbejdsgangsanalyse A3 format)
11. 11
Demenskoordinatorerne har førhen taget meget hensyn til alle interessenter i forbindelse med
et borgerbesøg. Det anbefales, at der fremover ”kun” koordineres med ”professionelle”
interessenter, hvorefter der sendes et brev til borgeren og til en eventuel kontaktperson om,
hvornår de kan forvente at få besøg.
Standardbrev
Det anbefales, at der indføres et standardbrev, når en demenskoordinator skal på
borgerbesøg. I brevet fremgår det hvornår en borger får besøg samt hvem der vil være
tilstede ved besøget. Der sendes en kopi af brevet til en eventuel kontaktperson.
Telefontid
Det anbefales, at hver enkelt demenskoordinator opretter telefontider, hvor borgere og
pårørende kan træffe koordinatorerne. Hvis dette ikke er muligt, anbefales det, at
demenskoordinatorerne indbyrdes aftaler en dag, hvor de har telefonvagt – dvs. én
koordinator har vagt mandag fra fx 08.00 – 12.00 og en anden har tirsdag fra 08.00 – 12.00
osv. Dette kan give de resterende koordinatorer arbejdsro til at fuldføre nogle af de andre
arbejdsopgaver. Telefonvagten skal dog have mulighed for at kontakte de øvrige
koordinatorer, hvis der skulle opstå situationer, der kræver en hurtig indsats.
Demenskoordinatorerne inddrages fra starten af et borgerforløb
Det anbefales, at demenskoordinatorerne, så vidt det er muligt, skal være med i en borgersag
fra start. Dette vil mindske demenskoordinatorernes researcharbejde længere fremme i
processen. Det anbefales ligeledes, at demenskoordinatorerne skal have
beslutningskompetence i forhold til sager vedr. demensramte familier. Dog skal
demenskoordinatorerne rådføre sig hos visitationskontoret, hvis der skulle opstå særligt
vanskelige situationer eller problemstillinger. Visitationskontoret skal stadig godkende den
endelige handleplan for den demensramte familie.
Ved at sikre, at demenskoordinatorerne inddrages fra en sags start, kan sagsgangen hos
visitationskontoret blive reduceret. Dette forventes at hindre tilbageløb i en sag og derved
nedbringe den generelle behandlingstid. Ved at nedbringe den generelle behandlingstid hos
visitationskontoret og hos demenskoordinatorerne, giver tiltagene, udover en økonomisk
gevinst, borgeren en oplevelse af et mere sammenhængende forløb.
4.2 Overlevering af oplysninger omkring en borger
Arbejdsgangsanalysen viste, at der var problemer med overdragelse af informationer vedr. en
borger, når borgeren gik fra et tilbud i hjemmeplejen og til et tilbud i plejebolig og visa versa.
Plejebolig oplever, at de ikke får tilfredsstillende med oplysninger om en borger, der flytter fra
eget hjem og til plejebolig.6
Hjemmeplejen noterer vigtige oplysninger i en bog hos borgeren,
men disse informationer går ofte tabt, når borgeren flytter i plejebolig. Disse bøger er dog ved
at blive udfaset til fordel for Rambøll Care. Hjemmeplejen oplever ligeledes en mangelfuld
overdragelse af information vedr. en borger, når en borger har været på en aflastningsplads i
plejebolig. Plejebolig oplever ydermere at det er svært at komme i kontakt med hjemmeplejen
grundet deres telefontid (mellem 08.00 og 09.00).
Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:
Øget brug af Rambøll Care
Akutnummer til hjemmeplejegrupperne
6
”Fremtidens plejebolig” – Ældre- og Handicapforvaltningen, juni 2008.
”Demensområdet i Odense Kommune” – Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundhed, november 2009.
12. 12
Øget brug af Rambøll Care
Det anbefales, at hjemmeplejen i højere grad anvender Rambøll Care til at journalisere vigtige
informationer vedr. en borger. Hjemmeplejen er i færd med at implementere Rambøll Care,
men ønsker mere uddannelse i at anvende systemets mangfoldige muligheder. Det anbefales
således, at der bliver uddannet flere så kaldte ”superbrugere” i hjemmeplejen, som kan hjælpe
deres kollegaer i dagligdagen. Plejebolig skal ligeledes journalisere informationer vedr. en
borger, når denne har været på en aflastningstilbud i plejebolig og overdrages til
hjemmeplejen.
Akut nummer til hjemmeplejegrupper
Det anbefales, at der oprettes et akutnummer til hjemmeplejegrupperne, hvor fagpersonale
kan indhente vigtige akutte oplysninger omhandlende en borger. Alternativt anbefales det at
hjemmeplejen udvider deres telefontid.
Mulige effekter
Plejebolig og hjemmeplejen har mulighed for at kommunikere i Rambøll vedr. borgersager.
Begge parter kan trække væsentlige og relevante oplysninger om en borger. Plejebolig har
mulighed for at kontakte hjemmeplejen enten i form af et akutnummer eller via en udvidelse
af telefontiden. Dette ville formegentlig mindske frustrationer og misforståelser hos såvel
medarbejderene som hos borgerne.
4.3 Boligistandsættelse i plejebolig
Arbejdsgangsanalysen viste, at der ofte er ventetid på plejeboliger i Odense Kommune.
Omsætningshastigheden i plejebolig giver kommunen mulighed for at udbyde ca. 500
plejeboliger om året. Der er pt. ca. 95 personer på venteliste.7
Odense Kommune har en
pladsgaranti på maks. 2 måneder på en uspecificeret plejeboligplads – dvs. hvis en borger ikke
har et ønske om en plads på ét bestemt plejecenter. Arbejdsgangsanalysen viste, at der
generelt var en lang behandlingstid i forhold til istandsættelse og klargøring af plejeboliger,
når en borger døde. Der er to plejeboligudbydere i kommunen – kommunale og boligselskaber.
I de kommunale plejeboliger går det forholdsvist hurtigere med at få en afdød borgers indbo
flyttet ud, få synet lejligheden og få den klargjort til en ny borger. Det er arbejdsgruppens
overbevisning, at boligselskaberne er noget længere tid om denne proces. Det anslås, at det
tager boligselskaberne godt 3 måneder at få gjort lejemålet klar til ny beboer. Arbejdsgruppen
påpeger dog at denne hypotese kræver en grundigere analyse.
Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:
Hurtigere udflytning
Hurtigere syn af lejemål
Hurtigere klargøring af lejemål
Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og boligselskaberne
Hurtigere udflytning
Det anbefales, at der er en maks. grænse for hvor langt tid det må tage en pårørende at få
tømt lejemålet. Hvis en pårørende ikke har mulighed for at få flyttet boet ud indenfor 14 dage,
vil møbler m.m. blive opmagasineret på et lager a la Box It til afhentning. Regning for flytning
og opmagasinering påhviler den pårørende.
Hurtigere syn af lejemål.
Det anbefales at lejemålet bliver synet inden for 5 arbejdsdage efter indboet er fjernet.
7
Tal fra Visitationskontoret, 15. september 2011
13. 13
Hurtigere klargøring af lejemål.
Det anbefales at klargøring af lejemålet bliver iværksat så snart lejemålet er blevet synet, dog
senest 5 arbejdsdage efter syn af lejemålet. Klargøring af et lejemål må maks. tage 5
arbejdsdage.
Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og boligselskaberne
Det anbefales at der udarbejdes en samarbejdsaftale med boligselskaberne, hvor det
præciseres, at for at udbyde plejeboliger i Odense Kommune, så skal boligselskaberne
overholde ovenstående anbefalinger.
5. Generelle anbefalinger
Projekt SOS Demens har tillige arbejdet med at komme med nogle generelle anbefalinger til,
hvorledes de tilbud Odense Kommune udbyder, kan optimeres eller ændres. I efteråret 2010
blev der således nedsat en gruppe bestående af repræsentanter fra alle afdelinger i ÆHF.
Anbefalingerne kan med rette efterfølgende drøftes, behandles og/eller uddelegeres af
DemensCentrum, hvis Ældre- og Handicapudvalget finder det relevant.
Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:
Venteliste til hjemmevejlederfunktionen
Fleksible pladser i plejebolig
Et centralt placeret aktivitetscenter for demensramte
Optimering og udbredelse af nøgelpersonsbegrebet
5.1 Venteliste til hjemmevejlederfunktionen
Som nævnt i afsnit 3.3, er hjemmevejlederfunktionen en stor succes hos demensramte
borgere. Det har dog været vanskeligt at måle på efterspørgslen på funktionen, da der ikke
sker en registrering af, hvor mange borgere, der ønsker at gøre brug af funktionen.
Demenskoordinatorerne henviser først til funktionen, når de ved at hjemmevejlederen har
mulighed for at tage en ny borger ind. Det anbefales således at oprette en ”venteliste” således,
at der skabes et overblik over, i hvor stort et omfang funktionen har mulighed for at honorere
efterspørgslen.
5.2 Fleksible pladser i plejebolig
Projektet anbefaler, at der arbejdes hen imod en mere fleksibel løsning i plejebolig. Et
eksempel kan være en opdeling af boligerne i tre forskellige tilbud - dag, aften og nat plads.
Ved at skabe fleksible pladser i plejebolig, har flere borger mulighed for at gøre brug af
tilbuddet. Dvs. hvis en borger ”kun” har brug for en plads i dagtimerne, så kan den
pågældende plads bruges af en anden borger enten om aftenen eller om natten. Tilbuddet om
en fleksibel plejeboligplads, kan gøre overgangen til et permanent tilbud mere glidende.
5.3 Et centralt placeret aktivitetscenter for demensramte
Der er i øjeblikket 20 personer på venteliste til aktivitetstilbud for demensramte.8
Der var d.
11. august 2011 119 borgere, der benyttede 360 pladser på demenstilbuddene (I gennemsnit
3 dage pr. borger).9
De borgere der benytter tilbuddene er demensramte borgere med enten
let til middel demens, men der indgår også borgere med svær demens (meget fremskreden
demenssygdom).
8
Tal fra Aktivitet & Træning, 5. december 2011
9
Tal fra Aktivitet & Træning, 11. august 2011
14. 14
Konsekvenser af ventetiden
Almindelige aktivitetstilbud og træningshold bliver hæmmet i deres
aktivitetsmuligheder, hvis demente borgere er på disse hold i ventetiden til en
plejeboligplads.
Hvis borgeren er i hjemmet med hjælp fra hjemmeplejen, ligger opgaven og udgiften
hos hjemmeplejen.
Flere undersøgelser dokumenterer at omsorgsgiveren til en demensramt ofte har
forringet livskvalitet, har en væsentligt højere risiko for at udvikle depression og
demens samt øget risiko for tidlig død.10
Det vil sige, at hvis der ikke sættes ind med
hjælp til de pårørende, så kan kommunen stå med to borgere, der har brug for hjælp i
stedet for en.
Det er ofte svært at motivere demensramte til at deltage i et tilbud på et dagcenter,
men når de bliver motiveret, så kan de ikke starte pga. ventetid. Når ventetiden er
ovre, så er motivationen væk. Dvs. alt det forudgående arbejde har været spildt og de
demensramte familier mister tillid til, at Odense Kommune kan hjælpe. Familierne
bliver endnu sværere at motivere til et andet tilbud.
Projektet anbefaler således at samle dagcentrene i et centralt placeret aktivitetscenter, hvilket
kan have følgende effekter:
Effekter af et centralt placeret aktivitetscenter med mindre enheder
Fleksibilitet i forhold til at flytte borgerne imellem tilbuddene uden at borgerne oplever
at blive flyttet.
Antallet af borgere ville kunne variere, fordi den demensramte kunne flytte med
medarbejderne derhen i huset, hvor der var størst behov.
At tilgodese de små og trygge rammer for de borgere, der har brug for det.
Der vil kunne støttes op af frivillige med interesse på området, fordi enkelte borgere
kunne samles om særlige interesseaktiviteter.
Personalet bliver mere fleksibelt ved eventuel sygdom. Medarbejderne får muligheden
for at hjælpe hinanden, når medarbejderne er samlet i ét hus.
Give et godt fagligt miljø, hvor medarbejderne får mulighed for at dele viden og sparre
med hinanden.
Variationen i de mulige aktiviteter, der sættes i værk bliver større, da der kan laves
interessesamarbejder på tværs af ”husene”.
5.4 Optimering og udbredelse af nøglepersonsbegrebet
Nøglepersonsbegrebet på demensområdet opstod i hjemmeplejen i september 2009.
Hjemmeplejen ønskede at udvikle og ruste deres medarbejdere til at kunne varetage plejen af
borgere med let til moderat demens. Der blev udpeget 2 nøglepersoner i hver
hjemmeplejegruppe. Nøglepersonerne deltog i AMU kurser, hvor de bl.a. opnåede viden og
kompetencer indenfor:
Omsorg og pleje af demensramte.
Sygdomskendskab.
Demens, aktivitet og livskvalitet.
Nøglepersonerne skulle bl.a. hjælpe, råde og vejlede deres kollegaer i demensproblematikker,
indgå i netværksgrupper, hvor viden og erfaringer blev delt med andre nøglepersoner i
hjemmeplejedistriktet. Flere nøglepersoner oplever imidlertid, at deres kompetencer ikke
bliver anvendt. Nøglepersonerne føler ikke, at de bliver inddraget i relevante problematikker
10
”Differences between caregivers and noncaregivers in psychological health and physical health: a meta-analysis.” -
Pinquart M, Sorensen S. - Psychol Aging 2003.
”Når demensen flytter ind - de pårörendes helbred og behov” - Birk-Olsen M; Horsted C (2008) - Demens &
Alderspsykiatri 2008;12(1)16-9
15. 15
vedrørende demens. De føler ikke, at ledelsen prioriterer tid til, at nøglepersonerne kan støtte
deres kollegaer eventuelle problematikker vedrørende borgere med demens.
Projektet anbefaler, at lederne i de forskellige hjemmeplejedistrikter prioriterer at anvende
nøglepersonernes kompetencer til gavn for både borgerne med demens samt kollegaerne. Der
skal med andre ord udvikles på rammerne for nøglepersonsbegrebet således, at funktionen får
mulighed for at udfolde sit fulde potentiale. Projektet anbefaler tillige at nøglepersonsbegrebet
bliver udbredt til andre funktioner i kommunen fx plejebolig. Det kunne være i et samarbejde
med Marte Meo vejlederne på plejecenter Svovlhatten og Havebæk samt de to kommende
Marte Meo terapeuter. Effekterne ved at udbrede begrebet til andre funktioner, er en mere
sammenhængende indsats på demensområdet samt at øge medarbejdernes kompetencer og
give medarbejderne værktøjer til at imødekomme kravene om kvalificeret pleje fra såvel
borgere med demens samt deres pårørende.
6. Forslag til anvendelse af midlerne i 2012
6.1 DemensCentrum
DemensCentrum er, som tidligere nævnt, et samlende forum for alt demensarbejde i Odense
Kommune. Projektet foreslår således, at de 1.000.000 kr., der er afsat i 2012, forvaltes af
DemensCentrum ud fra de nedenstående forslag til tiltag. Der må påregnes økonomi til
udvikling og afholdelse af temadage, uddannelsesforløb, mødeaktivitet, frikøb af personale
samt til igangsættelse af relevante tiltag, der kan styrke demensområdet i Odense Kommune.
Desuden har DemensCentrum til opgave at vedligeholde informationsmedierne DemensInfo og
demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside.
Forventet budgetudgift til DemensCentrum:
Kr. 640.000 (Udvikling og afholdelse af temadage, kurser og uddannelse, frikøb af
personale, udbredelse af Marte Meo metoden).
Kr. 360.000 (Igangsætning af projekter, udbredelse af projekter, støtte til Rådgivnings-
og Kontaktcentret).
Projektet foreslår at DemensCentrum arbejder videre med følgende tiltag:
Udbredelse af projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre”
Uddannelse af en demenskoordinator med speciale i demens hos udviklingshæmmede
Udbredelse af Marte Meo metoden
Støtte til Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej
Flexjob til yngre/tidligt demensramte
Åbenrådgivning til pårørende til demensramte
Udbredelse af projekt ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier”
6.1.1 Udbredelse af projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos
demente og svage ældre”
Projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre” blev sat i gang i november
2009 i ét af Odense Kommunes hjemmesygeplejedistrikter. Grundlaget for at starte projektet
op var, at der blev registreret et stigende antal henvendelser til kommunens
demenskoordinatorer, hvor plejepersonale forvekslede delir med demens.11
Projektet havde til formål at:
Forebygge hospitalsindlæggelser
Forebygge plejebolig
Forebygge yderligere svækkelse af grundlæggende kronisk sygdom
Forebygge fejlmedicinering
Kortere sygdomsperiode
11
”Evaluering af projekt: Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre 2009 – 2010” – Kjærgaard E.
16. 16
Plejepersonalet blev, i projektperioden, uddannet i at skelne delir12
fra demens samt at kunne
opsamle og videreformidle en borgers vitale værdier til sygeplejersker og læger ved brug af
udstyr i Delirtasken.
Projektet foreslår at følge anbefalingerne fra evalueringen af projektet, som går ud på at
implementere projektet i de resterende fire hjemmesygeplejedistrikter.
Forventet budgetudgift:
Kr. 80.000
6.1.2 Uddannelse af en demenskoordinator med speciale i
demens hos udviklingshæmmede borgere
Handicap & Psykiatri har i de forgangne år oplevet en markant stigning i antallet af
udviklingshæmmede, der udvikler demens. Årsagen til at flere udviklingshæmmede udvikler
demens er, at de lever længere end de hidtil har gjort. Det har hidtil været vanskeligt for de
eksisterende demenskoordinatorer at råde og vejlede personale i Handicap og Psykiatri overfor
netop denne målgruppe, idet demenskoordinatorerne har en meget begrænset eller ingen
viden om og/eller erfaring med adfærdsproblematikker som følge af demens hos
udviklingshæmmede. Ved at uddanne en demenskoordinator med speciale i demens hos
udviklingshæmmede, får Odense Kommune bedre mulighed for at varetage netop denne
gruppe menneskers ønsker og behov.
Projektet foreslår, at der afsættes økonomi til at få uddannet en person med særlige
kompetencer inden for håndteringen demens hos udviklingshæmmede borgere. Den primære
udgift er til frikøb af en medarbejder samt til uddannelses-/kursusudgifter i forbindelse med en
diplomuddannelse.
Forventet budgetudgift:
Kr. 130.000
6.1.3 Udbredelse af Marte Meo metoden
Når Marte Meo terapeuterne er færdiguddannet i september 2012, foreslår projektet at
terapeuterne hurtigst muligt kommer i gang med at bruge deres nyerhvervede kompetencer.
Terapeuterne skal således medvirke til at udbrede metoden i kommunen. Det indebærer bl.a.
at uddanne plejepersonale til Marte Meo vejledere samt rådgive og vejlede både kollegaer,
ledere og plejepersonale i forhold til vanskelige plejeopgaver som følge af demenssygdommen.
Man må derfor påregne, at der kommer udgifter til ”frikøb” af personale fra deres driftsopgaver
– her tænkes både på de to terapeuter samt det plejepersonale, der skal uddannes.
Andre opgaver for terapeuterne
At uddanne nøglepersonerne i hjemmeplejen i Marte Meo metoden.
At implementere Marte Meo metoden på dagcentrene.
At oprette temaaftner for pårørende med det formål at give de pårørende simple
metoder til at afhjælpe forskellige hverdagskonflikter.
Forventet budgetudgift:
Kr. 50.000
6.1.4 Støtte til Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej
Rådgivningscentret gør et stort stykke arbejde i at styrke den frivillige indsats og engagement
hos demensramte og deres pårørende. Centret har siden 2009 fået et økonomisk tilskud fra
Odense Kommune. Projektet foreslår således, at der også i 2012 gives økonomisk støtte til
12
Delir kaldes også delirium og er en pludselig, alvorlig forvirring og ændring af hjernefunktionerne, der forekommer
ved fysisk og/eller mentalt ildebefindende. Kilde: Sundhedslex.dk
17. 17
arbejdet på Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej. Støtten går primært til
udviklingsprojekter der igangsættes af centerlederen.
Forventet udgift:
Kr. 200.000
Udgifterne dækker økonomi til:
Teknologibibliotekets testbase (Demensramte borgere og pårørende arbejder
innovativt sammen med Teknologisk Institut samt med andre relevante
samarbejdspartnere og virksomheder om at udvikle og afprøve teknologiske løsninger
til yngre og/eller tidligt demensramte familier).
Livet med demens - nye veje (Udvikling af informationsmateriale til udenlandske
gæster samt til tidligt og/eller yngre demensramte familier).
Fotoinformationsbog der illustrer 5-7 demensramte borgeres punktvise oplevelse af
det gode liv med demens.
Pilotprojekt Demens - lærings- og hjælpeprofil (At omsætte teoretisk viden om
læringsstile til en lærings- og hjælpeprofil til praktisk og brugbart værktøj for
demensramte familier og fagpersonale).
Åben Netværkscafe for Pårørende til demensramte borgere på Seniorhuset
(erfaringsudveksling, netværksdannelse og rådgivning i samarbejde med
Alzheimerforeningen og Odense Kommune)
Struktureret afprøvning af Afspændings- og Zoneterapi til demensramte borgere
og pårørende.
Demens og kunst (Udstilling af demensramte borgeres kunst, installationer m.m. på
Kunstbygningen i Filosofgangen)
6.1.5 Flexjob til yngre og/eller tidligt demensramte borgere
Flere yngre13
og/eller tidligt14
demensramte oplever, at de bliver stigmatiseret af bl.a. deres
kollegaer og arbejdsgivere, når de får en demensdiagnose. De oplever at deres kollegaer ikke
har tiltro til de demensramtes professionelle virke og dømmekraft. Det gælder således om at
få manet fordommene og stigmatiseringerne i jorden ved at informere arbejdsgiverne og
kollegaerne om sygdommens forskellige stadier og karakteristika. De yngre og/eller tidligt
demensramte har brug for stadig at indgå i samfundet på lige fod med andre samfundsborgere
og det gør de bl.a. ved at opretholde deres status som kollega og arbejdsmodtager længst
muligt.
Projektet foreslår således, at der bliver kigget nærmere på muligheden for at skabe flexjob til
denne målgruppe. Det kan bl.a. gøres i et samarbejde med Social og
Arbejdsmarkedsforvaltningen og andre relevante samarbejdspartnere så som virksomheder og
organisationer – både de virksomheder og organisationer som de demensramte arbejder på
ved sygdommens start, men også i forhold til andre relevante arbejdspladser.
Forventet budgetudgift:
Kr. 50.000
6.1.6 Åben rådgivning for pårørende til demensramte borgere
Flere og flere pårørende til demensramte ønsker at få kontakt til andre pårørende, hvor der er
rum til at dele oplevelser og erfaringer med ligesindede. Det er derfor essentielt at inddrage
flere interessenter i at hjælpe de pårørende og i den forbindelse ville det være nærliggende at
gøre brug af de frivillige kræfter i det nye Seniorhus. Seniorhuset rummer mange forskellige
frivillige sociale foreninger som det ville være oplagt at opbygge og udbygge et samarbejde
med – fx Alzheimerforeningen. Projektet foreslår, at der oprettes en åben rådgivning for
pårørende i et samarbejde med bl.a. Alzheimerforeningen og Rådgivnings- og Kontaktcentret
på Kallerupvej, hvor de pårørende kan komme ”ind fra gaden”, og hører nærmere om
13
Definition: 40-70 år
14
Definition: Demens i et tidligt stadie – ikke så fremskreden.
18. 18
demenssygdommen, at indgå i pårørendegrupper og få simple redskaber til at klare en
hverdag med et demensramt familiemedlem. Rådgivnings- og Kontaktcentret har allerede
oprettet pårørendecaféer i Seniorhuset og disse caféer kunne blive inddraget i den åbne
rådgivning.
Forventet budgetudgift:
Kr. 0,00 idet noget af støtten til Rådgivnings- og Kontaktcentret går til dette projekt.
6.1.7 Gang i lokalområdet – også for demensramte familier
Projektet foreslår at udbrede projektet ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier”
til andre lokalområder i Odense Kommune, udover det der er i gang i Fangel/Bellinge området.
Det kræver, at der bliver afsat midler til bl.a. at bruge A-teamet i forbindelse med
opstartsaktiviteter og som sparringspartner og tovholder i opstartsfasen. Der skal tillige
afsættes midler til mødeaktiviteter og eventuel lokaleleje.
Forventet budgetudgift:
Kr. 30.000
19. 19
7. Litteraturliste
Artikler og rapporter:
”Demensområdet i Odense Kommune” – Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundhed,
november 2009
”Differences between caregivers and noncaregivers in psychological health and physical
health: a meta-analysis.” - Pinquart M, Sorensen S. - Psychol Aging 2003,
”Evaluering af projekt: Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre 2009
– 2010” – Kjærgaard E.
”Fremtidens plejebolig” – Ældre- og Handicapforvaltningen, juni 2008
”Når demensen flytter ind - de pårörendes helbred og behov” - Birk-Olsen M; Horsted
C(2008) - Demens & Alderspsykiatri 2008;12(1)16-9
”Rapport om Odense Kommunes demenskoordinatorfunktion” Servicestyrelsen,
september 2009
”World Alzheimer Report 2011 – The benefits of early diagnosis and intervention” –
Prof. Price M., Dr. Bryce R., Dr. Ferri C. – Institute of Psychiatry, King’s College London
Hjemmesider:
Demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside -
www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Demens.aspx
Demenssiderne på Region Syddanmarks hjemmeside - www.demenssyd.dk
Nationalt Videnscenter for Demens - www.videnscenterfordemens.dk
Sundhedslex - www.sundhedslex.dk/delir.htm
Bilag:
1. Virksomheds- og værdiplan for Demensteamet
(For elektronisk udgave se under ESDH – Projektsager – Sagsbehandler Michael
Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 – Afrapportering SOS
Demens)
2. Arbejdsgangsanalyse for borgerforløb hos demensramte borgere i Odense Kommune
(For elektronisk udgave se under ESDH – Projektsager – Sagsbehandler Michael
Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 – Arbejdsgangsanalyse A3)
