Præsentationen giver et overblik over arveforhold. For uddybning og detaljer henvises til Arveloven – henholdsvis rådgivning hos advokat. Indhold i overskrifter: Tvangsarv og friarv Arveklasser Arveret: Ægtefælle, ugifte samlevende, børn Boafgifter Særeje og fælleseje

1. Arv – overblik og begreber
Udarbejdet til undervisningsbrug på Akademiuddannelsen i Finansiel
Rådgivning – faget Pension.
Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, ekstern lektor, CPH Business.

2. Arv – overblik og begreber
• Præsentationen giver et overblik over
arveforhold.
• For uddybning og detaljer henvises til
Arveloven – henholdsvis rådgivning hos
advokat.
• Indhold i overskrifter:
• Tvangsarv og friarv
• Arveklasser
• Arveret: Ægtefælle, ugifte
samlevende, børn
• Boafgifter
• Særeje og fælleseje

3. Arv – overblik og begreber
• Udfordring = Hvordan fordeles boet ved dødsfald?
• Boet = den frie nettoformue. Ved denne
gennemgang forudsættes, at boet er solvent.
• Der afgrænses for behandling af insolvent bo.
• OBS på, at pensionsformue eller forsikringssummer
som udgangspunkt tilfalder den/de begunstigede (se
særskilt slideshow) udenom boet.
• OBS-II: Vi rådgiver ikke om arv i pengeinstitutter.
Har kunden et behov for rådgivning i forhold til arv,
da henviser vi til advokat.

4. Arv – overblik og begreber:
Tvangsarv og friarv
• Samlet boslod = Friarv + tvangsarv.
• Tvangsarv = den del af formuen, der ikke kan disponeres over via
testamente. Tvangsarvinger = Ægtefælle og livsarvinger.
• Friarv = den del af formuen, der kan disponeres over via
testamente.

5. Arveklasser
• Såfremt afdøde ikke har skrevet testamente, da fordeles arven
efter arveklasser.
• Arveklasse-1: Livsarvingerne = børn, herefter børnebørn
• Arveklasse-2: Forældre, herefter søskende, herefter børn af søskende
• Arveklasse-3: Bedsteforældre, herefter forældres søskende.
• Arveklasse-4: Statskassen.
• Ægtefælle er ikke omfattet af arveklasserne; men er tvangsarving
på lige fod med børn (se senere)

6. Arv – overblik og begreber:
Ægtefællens arveret; uskiftet bo
• Ægtefællen kan side i uskiftet bo.
• Hvad vil det sige?
• Forudsætninger for, at længstlevende ægtefælle kan sidde i
uskiftet bo:
• At der er (var) formuefællesskab
• Livsarvinger er fælles børn
• Særbørn skal give tilladelse skriftligt.
• Sørg evt. for at få denne tilladelse; mens begge ægtefæller er i live. Hvorfor?

7. Uskiftet bo –
fordele/ulemper for længstlevende ægtefælle
• Fordele:
• Forudsat at der ikke er lavet testamente –
• Slipper for at udbetale arv til livsarvinger. Arven vil udgøre 1/4 af den samlede formue
(halvdelen af afdøde ægtefælles formue).
• Beholder rådigheden over boets formue til ”normalt forbrug”.
• Ulemper:
• Ved indgåelse af nyt ægteskab => boet efter tidligere ægtefælle skal skiftes.
• Begrænsninger i mulighederne for disponering i testamente.
• Halvdelen af det uskiftede bo kan der ikke disponeres over via testamente = 1/8 af den samlede
formue.
• Boet må ikke misbruges.
• Eksempel = større gaver eller arveforskud til udvalgte livsarvinger. En forurettet livsarving kan
da kræve boet skiftet.

8. Arv – overblik og begreber:
Ægtefællens arveret; Ægtefælleudlæg / suppleringsarv
• Ægtefælleudlæg / suppleringsarv. Er en mulighed, såfremt
ægtefællernes samlede nettoformue < ca. 750.000,-.
• Boet kan da udleveres til afdødes ægtefælle, uden at der skal ske
et skifte med hverken børn eller særbørn.
• Fordele for ægtefællen frem for at sidde i uskiftet bo:
• Der skal ikke ske boskifte med livsarvinger i tilfælde af nyt ægteskab
• Der er ingen rådighedsbegrænsninger i forhold til gaver og lign.

9. Arv – overblik og begreber
Ugifte samlevendes arveret
• Der er ingen arveret mellem ugifte!!
• Anbefaling: At de samlevende ugifte laver et samlever-testamente.
• Hvis der ikke er livsarvinger (begge er uden børn) => fri disponering af formue i
et testamente.
• Uden testamente => arvinger = forældre eller søskende.
• Hvis der er livsarvinger => gå til advokat og få lavet et udvidet samlever-
testamente.

10. Arv – overblik og begreber: Børns arveret
• Børn er tvangsarvinger.
• Er der ægtefælle => 1/8 af dødsboet er tvangsarv til børnene.
• 1/8 er tvangsarv til ægtefællen.
• Er det ingen ægtefælle => 1/4 (1/8 + 1/8) af dødsboet er tvangsarv til
børnene.
• Tvangsarven kan dog ved testamente reduceres til ca. kr. 1.200.0
pr. barn.
• Hvornår kan det være relevant?

11. Arv – overblik og begreber: Boafgifter
- hed tidligere arveafgift
• Arv kan blive pålagt -
• boafgift (15%) og/eller
• tillægs-boafgift (samlet incl. boafgiften = 36,25%)
• Særligt om tillægsafgiften: Beregnes som 25% i tillæg efter selve
boafgiften er betalt.
• Eksempel på beregning af den samlede tillægs-procent:
• Arv på kr. 100,- x 15% = kr. 15,-.
• Herefter betales en tillægsafgift på 25% efter boafgift =>
kr. 85,- (rest efter boafgift) x 25% = kr. 21,25.
• Samlet afgift = 15,00 kr. + 21,25 kr. = 36,25 kr.

12. Arv – overblik og begreber: Boafgifter
• Fritagelser for afgift, når arven tilfalder:
• Ægtefælle i uskiftet bo
• Organisation med almennyttigt formål.
• Listen over godkendte organisationer findes på www.retsinformation.dk.
• Eksempler = Kræftens Bekæmpelse; World Animal Protection Danmark

13. Arv – overblik og begreber: Boafgifter
• Hvem betaler hvad i boafgifter?
• Alle livsarvinger (Arveklasse-I) slipper med en boafgift på 15%.
• Alle andre betaler boafgift og tillægsafgift på i alt 36,25%.
• Der er et bundfradrag på kr. 282.600 (2017-sats), der er afgiftsfrit.
• Ved arv efter en ægtefælle, der har siddet i uskiftet bo => så er der
dobbelt bundfradrag.

14. Beregning af boafgift
• Eksempel-1 på beregning af boafgift:
• Case = Fru Olsen er afgået ved døden. Har siddet i uskiftet bo
efter Hr. Olsen. Efterlader sig en formue på kr. 2.000.0.
Livsarvinger er 2 børn.
• Afgiftsgrundlag = kr. 2.000.000 – (2 x bundfradrag) = kr. 1.434.800,-.
• Afgift = kr. 1.434.800,- x 15% = kr. 215.220,-.
• Til fordeling mellem de 2 livsarvinger = kr. 2.000.000 – kr. 215.220 =
kr. 1.784.780,-

15. Beregning af boafgift
• Eksempel-2 på beregning af boafgift:
• Case-2 = Fru Nielsen er afgået ved døden. Har siddet i uskiftet bo efter
Hr. Nielsen. Efterlader sig en formue på kr. 2.000.0. Ingen livsarvinger,
da parret er barnløst. Arven er testamenteret til 2 børn af Fru Nielsens
søster = Arveklasse-II.
• Afgiftsgrundlag = kr. 2.000.000 – (2 x bundfradrag) = kr. 1.434.800,-.
• Afgift = kr. 1.434.800,- x 36,25% = kr. 520.115,-.
• Til fordeling mellem de 2 livsarvinger = kr. 2.000.000 – kr. 520.115 =
kr. 1.479.885,-.

16. Arv og skilsmisse:
Særeje og fælleseje ved indgåelse af ægteskab
• Fælles-eje opstår ved indgåelse af ægteskab.
• Ved skilsmisse er der risiko for, at evt. formue (også
pensionsformue) bliver ”pelset”.

17. Arv og skilsmisse:
Særeje og fælleseje ved indgåelse af ægteskab
• Overvej derfor at få lavet særeje – enten som –
• Fuldstændigt særeje. Hvad vil det sige?
• Særejet skal ikke deles i tilfælde af en separation eller en skilsmisse.
Særejet skal ikke skiftes med livsarvinger, hvis den anden ægtefælle afgår ved
døden.
Særejet forbliver særeje ved død. Ægtefællen arver ½-delen og afdødes
livsarvinger ½-delen af det fuldstændige særeje. Hvis den afdøde ikke
efterlader sig livsarvinger, arver ægtefællen det hele.
• Skilsmisse-særeje. Hvad vil det sige – sammenlignet med fuldstændigt særeje?
• OBS på væsentlig pensionsformue opsparet før ægteskabet. Se evt. særskilt
slideshow om deling af pensionsopsparing ved skilsmisse.

18. Arv og skilsmisse:
Beslutning om særeje i testamente
I testamente kan besluttes, at arv skal have status af
1. Fuldstændigt særeje.
• Skal ikke deles med ægtefællen ved separation og/eller skilsmisse.
• Ved død arver ægtefællen halvdelen af særejet – og livsarvinger den anden
halvdel.
2. Fuldstændigt særeje med succession.
• Skal ikke deles med ægtefællen ved hverken separation, skilsmisse eller
død.
3. Kombinationssæreje (reelt et skilsmisse-særeje).
• Bliver til et fuldstændigt særeje, hvis arvingen overlever sin ægtefælle.

19. Arv – overblik og begreber
Præsentation slut