Hvor stor er merværdien i Klimatilpasning? Antje backhaus
•Download as PPT, PDF•
0 likes•121 views
Recommended
Recommended
More Related Content
Viewers also liked
Viewers also liked (11)
Hvor stor er merværdien i Klimatilpasning? Antje backhaus
- 1. Hvor stor er merværdien i Klimatilpasning? Antje Backhaus Adjunkt, Landskabsarkitektur og planlægning på IGN, Københavns Universitet Partner, gruppe F Landskabsarkitekter
- 4. Et blå-grønt og multifunktionelt netværk som løsning?
- 7. rekreation
- 11. leg
- 12. Scharhorst Ost
- 13. Scharhorst Ost
- 14. Fornebu, Oslo
- 15. Scharhorst Ost
- 16. Regnruten.dk /
- 17. byklima
- 18. De højeste temperaturer ses i de mindst grønne områder Temperatur i København (20. Juli 2006) Skov & Landskab, DHI og GRAS på foranledning af Center for Park og Natur, Københavns Kommune, Juli 2010
- 19. Temperatur Temperatur og grønhedsfaktor (NDVI) NDVI Skov & Landskab, DHI og GRAS på foranledning af Center for Park og Natur, Københavns Kommune, Juli 2010
- 20. Fælledparken (20. Juli 2006) Skov & Landskab, DHI og GRAS på foranledning af Center for Park og Natur, Københavns Kommune, Juli 2010
- 21. biodiversitet
- 22. Reduktion i vådområder i Grib Skov mellem 1847-58 og 1988 (Rune 1997) Lyngbygård Å, åbne vandløb og bække 1870 og 1972 Forbindelse og grønne korridorer
- 23. Regnvandshåndtering i Lynge Nord Hovedspørgsmål Hvordan kan vi håndtere regnvandet og samtidig optimere områdets funktion som levested for dyr og planter? Udgangspunkt Allerød kommunes biodiversitetsstrategi Allerød Kommune, COWI, LiAn Landscape, Skælskør Anlægsgartnere/HedeDanmark & KU- SCIENCE
- 24. Lynge Fælled som del af en biokorridor Brun frø, Rana sp. Stor vandsalamander Triturus cristatus Grøn frø (Rana esculenta)
- 25. Trug og tørbassin – varieret flora Regnvandsfunktion: -Transport Naturfunktion – generel: -Jordforhold: næring og struktur -Fugtighedsgradient -Vanddynamik -Fysisk variation -Sol/skygge-forhold Flere blomstrende urter og færre græsser
- 26. Vådbassin – rent vand til padderne Regnvandsfunktion: - Tilbageholdelse Naturfunktion – generelt og artsspecifikt: - Rentvands-vandhul med gode forhold for padder - flade sydvendte brinker - kantvegetation u. træer - periodevis udtørring - Fugtighedsgradient for vegetation
- 27. MELTON VALE SCHOOL , Nottingham
- 28. MELTON VALE SCHOOL , Nottingham
- 29. MELTON VALE SCHOOL , Nottingham
- 30. MELTON VALE SCHOOL , Nottingham
- 31. økonomi
- 34. Sammenligning af LAR og konventionel infrastruktur ($ Millions) In 2007 U.S. EPA compared costs of 12 green infrastructure projects with equivalent grey infrastructure projects. Green infrastructure project costs from EPA (2007) and equivalent grey infrastructure costs (n=12). Projects below the dotted line have lower green infrastructure costs than equivalent grey infrastructure costs. Only one project evaluated had higher green than grey costs. Source: U.S. EPA. 2007.
- 35. http://www.portlandonline.com/bes/index.cfm?a=217429&c=45388 Mount Tabor Middle School, Portland US
- 36. $144 $81 $0 $20 $40 $60 $80 $100 $120 $140 $160 Processen fra rør til rør + grøn sparer $58 millioner Kun Rør Rør + Grøn $86 http://www.portlandonline.com/bes/index.cfm?a=217429&c=45388 $144
- 37. A. Backhaus
- 38. A. Backhaus
- 39. A. Backhaus
- 40. Entusiasme
- 43. vinter
- 44. Vejbede Lindevang Brøndby www.LARiDanmark.dk
- 50. frygt for vandet
- 51. Scharhorst OSt
- 55. skala
- 57. + = ?
- 58. MATRIKELNIVEAU KVARTÉRSNIVEAU BYNIVEAU Koblede afkoblinger ~ T=0.5 ~ T=5 ~ T=20 grønttagregnvandstank regnbed infiltrationsplæ nerendesten faskine trug tørtbassin vadi vandlegeplads regnvandsanlæ grørføring åben vandrende blå/grøn parkvej parksystem recipient (kloak)
- 60. samarbejde
- 62. æstetik
- 63. Berlin
- 64. Scharhorst Ost
- 65. Augustenbor & Bo01 Malmö
- 69. ?
- 73. Befolkning: 575.000 Årsnedbør: 940 mm City of Portland
- 77. © COWI / Københavns Kommune
- 78. enkelte og stedsspecifikke designs
- 79. Küppersbusch
- 83. finde de nemme løsninger
- 86. Hvordan skal vi komme videre i Danmark? • Tage udgangspunkt i de lokale geo- hydrologiske forhold • Arbejde tværdisciplinært • Involvere beboerne • Sikre tid til udvikling • Mod til afprøvning og læring • Starte med de simpleste steder • Tænke og arbejde på forskellige skalaer – lad dem lære af hinanden • Udvikle principper som kan anvendes på forskellige skalaer • Lære fra andre, også i udlandet • Fortæl den gode historie • Grib chancen!
- 89. ! gruppe F
- 90. TAK
Editor's Notes
- NDVI indekset
- Normalized difference vegetation index
- Startede på 580 m3 (Allerød Kommunes Vandhandleplan 2012-15), men kommunen og forsyningen besluttede at koble Lynge skole fra + gøre plads i fælleden til afkobling af fælleskloakerede villaveje. Sammentænkning af klimatilpasning og biodiversitet This question is being explored in an innovation project, in the partnership Water in Urban Areas. The partners in the project in Lynge North are
- Kortet her viser både eksisterende søer er våde områder i og omkring Lynge, samt planlagte områder. Det er målet at skabe en grøn korridor igennem og omkring Lynge, hvor forskellige arter vil kunne leve og sprede sig gennem. De nye regnvandselementer på fælleden vil udgøre en våd trædesten i denne korridor og fælleden i sig selv udgør allerede i dag en tør trædesten. Vha egne og andres undersøgelser fandt vi frem til at der er stor vandsalamander og brun frø i skovsøen, grøn frø i sumpen og vest for boldbanerne, stor vandsalamander og spidssnuet frø i Grusgraven. Gadekæret er lige blevet renset op (sidste år) og kan derfor potentielt også komme til at give levested for padder. Med en styrkelse af fælleden som mere vådt habitat, og ny-etablering af to søer er der chance for at der kan skabes en biokorridor, idet den maksimale afstand mellem de forskellige våde habitater da kan holdes på 500 m, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt for at bl.a. padder kan sprede sig. Vådbassinet forventes kun med års mellemrum at tørre ud. Her skal vandet være rent for at fungere som ynglehabitat for en art som stor vandsalamander, der er følsom over for forurening. Det er dog vigtigt at bassinet lejlighedvist tørrer ud for at holde en eventuel fiskebestand nede, idet fisk æder haletudser og æg. Padders livscyklus forudsætter desuden adgang til ynglesteder, sommerlevesteder og overvintringssteder. Alle padder er afhængige af vandhuller, men mens vandhuller af dårlig vandkvalitet godt kan anvendes til rast, kræver flere arter vandhuller af god kvalitet for at kunne yngle. Både unge og voksne individer af stor vandsalamander opholder sig også en stor del af året på land, og er afhængige af gode levesteder til bl.a. skjul, fødesøgning og overvintring. Levestederne på land kan bestå af dødt ved, stensætninger eller andre fugtige steder. Spidssnudet frø og grøn frø er mindre følsomme over for forurening. De opholder sig gerne i bredzonen og i enge og moser når de er på land. De har som stor vandsalamander brug for raste- og skjulesteder som f.eks. dødt ved, tæt vegetation og huller. De spreder sig normalt ikke så langt som stor vandsalamander, men kan over længere tid dog sprede sig fra én til flere km.
- Jordforhold – skraber mulden af og lægger den ikke på igen – vi vil gerne eksponere den næringsfattige mineraljord Vi håber at vi på den måde kan skabe bedre forhold for lidt mere nøjsomme urter og få færre græsser
- Vådbassinet udformes med svagt skrånende brinker og lavvandede, soleksponerede områder.
- Principper for afkobling - På tværs af skala - På tværs af tidshorisonter (de løsninger vi laver nu må ikke hæmme fremtidige ”større” løsninger) - Stedsspecifikke løsninger