SlideShare a Scribd company logo
1 of 3
Download to read offline
FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 Tendens Sundhed & Velvære 21
·
P
S
YLLIUM HUSKS
H
J
Æ
LPERTILATSÆNK
E
K
OLESTEROLINDH
O
L
D
ETIBLODET
TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS
Vidste du?15 g SylliFlor®
om dagen giver de3VOOLXP KXVN ¿EUHder kan hjælpe til atsænke kolesterol-indholdet i blodet.
Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777
Køb Sn DSRWHNHW L KHOVHNRVW HOOHU Sn ELRGDQHSKDUPDFRP
Er du sygdomsramt?
Tilskud til sygdomsramte med behov for rekreationsophold
Har du brug for et rekreationsophold – og er du erhvervsaktiv?
Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere
ANNONCE
Er du erhvervsaktiv, ramt af
sygdom og sygemeldt fra dit ar-
bejde, kan du måske have gavn
af et rekreationsophold som
afslutning på et sygdomsforløb.
Vi er en forening, der støtter
sygdomsramte erhvervsaktive
mennesker. Det gør vi i form af
tilskud til et rekreationsophold,
såfremt man har været udsat for
en sygdom eller en arbejdsskade,
der gør, at man i kortere eller
længere tid er sygemeldt fra sit
arbejde. Formålet med tilskuddet
er, at hjælpe den sygdomsramte
til at komme til kræfter og der-
med tilbage på arbejdsmarkedet.
Foreningen er udsprunget af
De Danske Sygekasser, som
blev nedlagt i 1973. Vi er såvel
upolitisk som ureligiøs. Det er
renteafkastet af foreningens for-
mue, der finansierer den støtte,
vi giver. Bag Foreningen står en
række faglige organisationer, LO
og Dansk Arbejdsgiverforening.
Tre betingelser skal være
opfyldt, for at man kan komme
i betragtning til et tilskud:
1. Man skal være erhvervs-
aktiv, og man skal efter et
rekreationsophold, afholdt i
sygemeldingsperioden, være
i stand til, lige umiddelbart
efter opholdet, at genoptage
et arbejde. En ansøger må
dog godt have genoptaget sit
arbejde nogle få timer ugentlig.
Ansøgeren kan godt afholde
opholdet i en ferie, men det
er under forudsætning af, at
ferien ligger imellem endt
sygemelding og genoptagelse
af arbejde.
2. Rekreationsopholdet skal være
et afsluttende led i en sygdoms-
behandling i forbindelse med
enten et hospitalsophold eller
en sygdomsperiode i hjemmet.
3. Rekreationsopholdet skal
anbefales af egen læge, special-
læge, eller af hospitaletslæge.
Vi yder støtte, både til ophold
herhjemme og i udlandet. Til de
steder herhjemme, er det de sam-
me steder som Sygeforsikringen
Danmark yder tilskud til, (det er
decideret rekreationssteder). Der
kan også ydes tilskud til andre
steder i Danmark, efter eget valg.
Derudover kan der også ydes
tilskud til ophold i udlandet,
hvis det anbefales af lægen
med henvisning til, at et sådant
ophold kan medføre en væsentlig
bedring i ansøgerens tilstand,
- der kan være personer, der
”bare” har brug for at slappe af,
nyde fred og ro, og være i varmen
med en god bog.
Det tilskud vi giver, ligger pt.
på ca. kr.: 5.000 til ophold i
Danmark på de anerkendte
rekreationssteder, og på ca. kr.:
3.500 til ophold andre steder i
Danmark og kr.: 3.500 til ophold
i udlandet, for min. 1 uge. Et
ophold skal være bestilt og betalt
i Danmark hos en danskregistre-
ret arrangør.
Du kan læse mere om foreningen
på vores hjemmeside på adressen:
www.sygdomsramte-borgere.dk.,
og besøge os på facebook:
www.facebook.com/sygdoms-
ramteborgere.
Du er også meget velkommen
til at ringe 2094 1832, tirsdag 
torsdag kl. 10,00 – 12,00.
Ansøgningsskema skal benyttes
og kan rekvireres fra hjemmesi-
den eller på nævnte telefon-
nummer.
De venligste hilsner
Foreningen til støtte af sygdoms-
ramte erhvervsaktive borgere.
R
undstykker til morgenmad og
franskbrød til eftermiddagskaffen.
Engang var det hvide brød en fast
bestanddel af vores daglige kost,
som vi ville have haft svært ved at
undvære i hverdagen. Men i løbet af
de seneste år har kornsorten høstet
meget kritik, og i takt med at mange nye kost-
trends har vundet indpas hos danskerne, har
flere og flere valgt at skære hvidt brød og pasta
ud af deres daglige kost. Kritikken går blandt
andet på, at hvede fører til øget vægt og ustabilt
blodsukker.
Fuldkorn frem for hvidt brød
Spørger man Preben Vestergaard Hansen, som
har en kandidatgrad i human ernæring og hus-
holdningsvidenskab ved Professionshøjskolen
Metropol, er der ingen grund til at frygte hveden.
»Som udgangs-
Mad. Br¿d  Ost
Hveden taber terræn på
danskernes middagsbord
ANNE RAVN | specialmagasiner@jp.dk
Engang var hveden fast inventar i den daglige kost. I
dag får kornsorten mange hårde ord med på
vejen, og danskerne går i stigende grad
uden om det hvide brød.
Fortsættes E
22 Sundhed  Velvære Tendens FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013
punkt er der ikke nogen fødevarer, der er skade-
lige for os. Det handler om, hvor store mængder
vi indtager, og det gælder alle fødevarer. Så selv-
følgelig er der plads til at spise hvidt brød engang
imellem, men alt med måde,« siger Preben
Vestergaard Hansen.
Men står valget mellem franskbrød og rug-
brød, anbefaler han, at man vælger det sidste.
»Det hvide brød er lavet af meget raffineret
mel og har et højt stivelsesindhold og et lavere
næringsindhold end eksempelvis rugbrød. Der-
for kan man diskutere, hvor sundt det hvide brød
er. Fuldkorn derimod er sundt, for fuldkorn er
med til at stabilisere vægten, giver en større
mæthedsgrad og har et langt højere næringsind-
hold end hvidt brød. Det påvirker ikke blodsuk-
keret i samme grad, så man er mæt i længere tid.
Undersøgelser viser, at der er en lavere fore-
komst af hjertekarsygdomme og kræft hos den
del af befolkningen, der spiser meget fuldkorn.«
Han er ikke alene med sin anbefaling, for hos
Fødevarestyrelsen råder man danskerne til at
spise mindst 75 pct. fuldkorn hver dag.
Vi spiser ikke længere nær så groft, som vi
gjorde tidligere, og det gælder både i forhold til
kornsorter og grøntsager. De grove grøntsager
som rodfrugter, kål og bælgfrugter, som tidligere
udgjorde en stor del af vores kost, er i dag blevet
byttet ud med finere grøntsager som tomat,
agurk, peberfrugt, og vi lader os ofte friste af
importerede, eksotiske frugter.
»I flere århundreder har de grove kornsorter
som rug, havre og byg været grundlaget for
dansk madkultur. Men nu ser man, at forbruget af
de grove konsorter og forbruget af de grove
grønsager er dykket. I dag spiser vi generelt min-
dre groft,« siger Preben Vestergaard Hansen.
Allergi og overfølsomhed skal tages alvorligt
Per Brændgaard, som er selvstændig ernærings-
konsulent og kandidat i human ernæring, er enig
i, at hvede er sundt for langt de fleste, men at
man altid bør vælge fuldkornsvarianten. Er man
imidlertid en af de få, der ikke kan tåle hvede
eller gluten, er det vigtigt at undgå det.
»Hvede er problematisk for dem, der lider af
cøliaki eller er glutensensitive. Hvis man har
mistanke om, at man ikke kan tåle hvede, er det
meget vigtigt, at man opsøger en læge eller en
diætist,« siger Per Brændgaard.
Dog oplever han en tendens til, at mange bil-
der sig ind, at de er overfølsomme over for hvede
og gluten uden faktisk at være det og derfor går
uden om hveden. Her mener han, at de mange
alternative kostretninger er en del af årsagen.
»Når almindelige mennesker bilder sig ind, at
de er overfølsomme over for f.eks. hvede, har det
netop noget at gøre med alternative kosttrends
som stenalderkost, hvor det fælles tema er, at det
er kulhydraterne, der er den nye ”djævel” i
maden. Der er tale om en slags omvendt placebo-
effekt, hvor man læser i diverse bøger, at det er
skadeligt at spise kornprodukter, hvorefter man
oplever, at man får det dårligt, når man spiser
det,« siger Per Brændgaard.
Fra brødspisere til stenalderkost og raw food
I de seneste år har forskellige kostretninger
domineret sundhedsbilledet, og bøger om nye
kosttrends har kæmpet om pladsen på vores bog-
reoler. Derfor kan det for den almindelige dan-
sker være lidt af en jungle at få afklaret, hvad
man skal putte i munden, og hvad man skal gå
langt udenom. Inden for flere af de nye kostret-
ninger bliver der vendt op og ned på madpyrami-
den og de eksisterende kostråd, som Sundheds-
styrelsen står bag.
Da paleobølgen rullede ind over Danmark, lød
anbefalingerne på store mængder kød og grønt-
sager, mens indtaget af kornprodukter skulle
begrænses. Kostfænomener som raw food og
Brødproducenterne er ikke meget for at tale om det, men er-
kender dog, at efterspørgslen på hvidt brød som eksempelvis
toastbrød er for nedadgående sammenlignet med de grovere
alternativer. Foto: Polfoto
VÆLG ALTID FØ-
DEVARER MED
FULDKORNS-
MÆRKET.
Hvis du vil være sikker
på at købe et ordentligt
fuldkornsprodukt, skal
du kigge efter Fuldkorns-
mærket.
Hvis en vare bærer Fuld-
kornsmærket, kan du
godt regne med, at det
lever op til kriterierne for
et sundt fuldkornspro-
dukt.
Vær opmærksom på, at
ved Nøglehulsmærket er
kravet til fuldkorn min-
dre end ved Fuldkorns-
mærket.
Sundhed har
aldrig før
været til
større debat,
end det er
nu.
Preben Vestergaard
Hansen
Ernæringsekspert
3G 4:08 PM
Første måned
GRATISherefter 99,- md Læs mere og
tilmeld dig på
JPpremium.dk
Duskallæsemereendoverskrifter,
hvisduvilvidemere
Jyllands-Postengørnuendeligtopmeddenoverfladiskeoverflodafnyheder.
Fåmerekvalitets-journalistikmedbredde,dybdeogbidmedJPPremium.
Nyt digitalt abonnementsunivers
FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 Tendens Sundhed  Velvære 23
high fat low carb-diæten har haft alternative
kostråd på menuen og har fået opmærksomhed i
medierne. Et fællestræk for de seneste kost-
trends har været en skepsis over for kulhydrater,
og mange anbefalinger har lydt på, at man skal
skære ned på sit forbrug af brød, ris og pasta.
Ifølge Preben Vestergaard Hansen har sundhed
fanget mange danskeres interesse.
»Sundhed har aldrig før været til større debat,
end det er nu. Danskerne har jo et nærmest reli-
giøst forhold til kost, og der dukker hele tiden
nye strømninger op. Der er rigtig mange menne-
sker, som har forskellige meninger, når det kom-
mer til sundhed, og flere og flere rådgiver om
kost, selv om de ikke har nogen uddannelses-
mæssig baggrund. Derfor er det vigtigt, at man er
kritisk over for de mange sundhedstrends.«
Skurken i maden
Når det kommer til kost og sundhed, er myterne
mange, og selv om det tunge skyts er rettet mod
kulhydrater, har både sukker, kød og fedt også
tidligere stået for skud. Ifølge ernæringsekspert
Per Brændgaard er der nærmest gået mode i at
udskælde helt almindelige fødevarer.
»Der er en tendens til, at når en bestemt føde-
vare gennem tilstrækkelig lang tid har været
kendt som sund, så opstår der et marked for at
sige det modsatte, altså at den er usund. Det gæl-
der især fødevarer, som mange spiser hver dag,
som for eksempel hvede. Vi har set det i forbin-
delse med blandt andet hvede og gluten, mælke-
produkter og sukker. Derfor skal man som for-
bruger være opmærksom på, at kostråd skal være
baseret på evidens i stedet for alternativt hokus-
pokus. Derfor er det en god idé at lytte til de offi-
cielle kostråd,« siger Per Brændgaard.
»Vi søger nye veje, og vi lytter måske ikke så
meget efter fagfolk længere. Det er et kendetegn i
sundhedsdebatten i øjeblikket, at Gud og hver-
mand kan udtale sig om, hvad der er sundt og
ikke sundt,« siger Preben Vestergaard Hansen.
»Der er ingen tvivl om, at vi vil se nye trends
hele tiden inden for sundhed. Det skifter ligesom
tøjmoden. Så er det juice, så er det kulhydrat. I
gamle dage var man bange for fedt, så blev det til
tilsætningsstoffer, og nu er det kulhydrater. Jeg
kan ikke spå om, hvad det næste bliver,« siger
Preben Vestergaard Hansen.
Danskerne spiser mere fuldkorn men stadig ikke nok
Hos brødproducenten Schulstad oplever man, at
danskerne i stigende grad vælger det hvide brød
fra til fordel for fuldkornsvarianten.
»Vi oplever en stor efterspørgsel på fuldkorns-
produkter, og derfor har vi lanceret en række nye
produkter, som indeholder en højere koncentra-
tion af fuldkorn og fibre,« siger Jesper Skovlund,
som er pressechef for Schulstad, og fortsætter:
»Den stigende efterspørgsel på fuldkornspro-
dukter kan ikke måles i et direkte fald i lyst brød,
men det er ikke forkert at sige, at tendensen går i
den retning.«
Hos den landsdækkende bagerkæde Guldbage-
ren lancerede man i foråret et nyt produkt, det
såkaldte Elverbrød, for at imødekomme efter-
spørgslen på groft brød med færre kulhydrater.
Elverbrødet har et lavt indhold af kulhydrater og
et højt indhold af fibre og protein.
»Vi mener, at markedet har manglet lige nøjag-
tigt det her produkt. Elverbrødet er et godt alter-
nativ til det almindelige hvide brød, hvis man
gerne vil leve sundt,« siger Michael Mikkelsen,
der er presseansvarlig hos Guldbageren.
Selv om danskerne på landsplan ikke spiser
nok fuldkorn, mener Preben Vestergaard Hansen,
at det alligevel går i den rigtige retning.
»Vi er blevet bedre til at spise fuldkorn, men
der er lang vej endnu. Faktisk spiser kun otte til ti
pct. af danskerne tilstrækkeligt med fuldkorn,«
siger Preben Vestergaard Hansen. N
Ernæringsekspert Preben
Vestergaard Hansen på-
peger, at fuldkorn er
sundt, hvorfor det er at
foretrække. Arkivfoto: Polfoto
Derfor er det
en god idé at
lytte til de
officielle
kostråd.
Per Brændgaard
Ernæringsekspert
Mellisa gør din hverdag
mere NaturligUdviklet og produceret siden 1986
i Hørsholm, Danmark
www.mellisa.dk-MødospåFacebook-www.facebook.com/Mellisahudpleje
Forhandles i Matas, Salling og helsekost forretninger.

More Related Content

Similar to Hveden taber terræn

Kost og diabetes køge
Kost og diabetes køgeKost og diabetes køge
Kost og diabetes køgeKaren Nørby
 
PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel
PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel
PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel Linette Maesen
 
Modul 1 21.05.2015
Modul 1 21.05.2015Modul 1 21.05.2015
Modul 1 21.05.20152015VTBN
 
Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014
Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014
Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014Wellvita ApS
 
Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)
Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)
Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)imer_emgberg
 
Kost og adfærd faxe
Kost og adfærd faxeKost og adfærd faxe
Kost og adfærd faxeKaren Nørby
 
Den Paleo dille - stor bevægelse forkert ord
Den Paleo dille - stor bevægelse forkert ordDen Paleo dille - stor bevægelse forkert ord
Den Paleo dille - stor bevægelse forkert ordcody0yang96
 
Kost og adhd frederikssund 2018
Kost og adhd frederikssund 2018Kost og adhd frederikssund 2018
Kost og adhd frederikssund 2018Karen Nørby
 
Tro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsenTro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsenHelena Galina Nielsen
 

Similar to Hveden taber terræn (20)

Det sunde hjerte
Det sunde hjerteDet sunde hjerte
Det sunde hjerte
 
Kost og diabetes køge
Kost og diabetes køgeKost og diabetes køge
Kost og diabetes køge
 
Sund kost-h Diagram
Sund kost-h DiagramSund kost-h Diagram
Sund kost-h Diagram
 
Infofolder_2015
Infofolder_2015Infofolder_2015
Infofolder_2015
 
PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel
PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel
PsykiatriFonden - Christian Bitz artikel
 
Modul 1 21.05.2015
Modul 1 21.05.2015Modul 1 21.05.2015
Modul 1 21.05.2015
 
News in Politiken (Danish)
News in Politiken (Danish)News in Politiken (Danish)
News in Politiken (Danish)
 
Livtag-artikel
Livtag-artikelLivtag-artikel
Livtag-artikel
 
Dansk Coaching Institut - At spejle patienten - Heatlth Coaching - In Danish
Dansk Coaching Institut - At spejle patienten - Heatlth Coaching - In DanishDansk Coaching Institut - At spejle patienten - Heatlth Coaching - In Danish
Dansk Coaching Institut - At spejle patienten - Heatlth Coaching - In Danish
 
Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014
Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014
Wellvita hjælper hjemløse danskere - Business.dk 2014
 
Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)
Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)
Projekuge I Uge 4 (Fedme) (9.Kl)
 
Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed
 
Lyt til din krop.
Lyt til din krop.Lyt til din krop.
Lyt til din krop.
 
Verdensmålene - sundhed og ernæring
Verdensmålene - sundhed og ernæringVerdensmålene - sundhed og ernæring
Verdensmålene - sundhed og ernæring
 
Sundhed og ernæring
Sundhed og ernæringSundhed og ernæring
Sundhed og ernæring
 
Kost og adfærd faxe
Kost og adfærd faxeKost og adfærd faxe
Kost og adfærd faxe
 
Den Paleo dille - stor bevægelse forkert ord
Den Paleo dille - stor bevægelse forkert ordDen Paleo dille - stor bevægelse forkert ord
Den Paleo dille - stor bevægelse forkert ord
 
Præsentation af LIFE
Præsentation af LIFEPræsentation af LIFE
Præsentation af LIFE
 
Kost og adhd frederikssund 2018
Kost og adhd frederikssund 2018Kost og adhd frederikssund 2018
Kost og adhd frederikssund 2018
 
Tro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsenTro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsen
 

More from Anne Bertram Ravn

Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013
Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013
Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013Anne Bertram Ravn
 
Drømmen om verdens bedste robot-JP
Drømmen om verdens bedste robot-JPDrømmen om verdens bedste robot-JP
Drømmen om verdens bedste robot-JPAnne Bertram Ravn
 
Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012
Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012
Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012Anne Bertram Ravn
 
Hemmeligheden bag den gode stil
Hemmeligheden bag den gode stilHemmeligheden bag den gode stil
Hemmeligheden bag den gode stilAnne Bertram Ravn
 
HEART - faktaark til pressen
HEART - faktaark til pressenHEART - faktaark til pressen
HEART - faktaark til pressenAnne Bertram Ravn
 

More from Anne Bertram Ravn (8)

Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013
Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013
Det gode kontor er virksomhedens dna-samlet- JP april 2013
 
Drømmen om verdens bedste robot-JP
Drømmen om verdens bedste robot-JPDrømmen om verdens bedste robot-JP
Drømmen om verdens bedste robot-JP
 
Anne Ravn-JP Explorer-Nepal
Anne Ravn-JP Explorer-NepalAnne Ravn-JP Explorer-Nepal
Anne Ravn-JP Explorer-Nepal
 
Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012
Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012
Aarhus Universitet - Studenterhåndbogen 2012
 
Hemmeligheden bag den gode stil
Hemmeligheden bag den gode stilHemmeligheden bag den gode stil
Hemmeligheden bag den gode stil
 
Museumsfolder efterår 2016
Museumsfolder efterår 2016Museumsfolder efterår 2016
Museumsfolder efterår 2016
 
HEART - faktaark til pressen
HEART - faktaark til pressenHEART - faktaark til pressen
HEART - faktaark til pressen
 
Pressemeddelelse HEART 1
Pressemeddelelse HEART 1Pressemeddelelse HEART 1
Pressemeddelelse HEART 1
 

Hveden taber terræn

  • 1. FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 Tendens Sundhed & Velvære 21 · P S YLLIUM HUSKS H J Æ LPERTILATSÆNK E K OLESTEROLINDH O L D ETIBLODET TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS Vidste du?15 g SylliFlor® om dagen giver de3VOOLXP KXVN ¿EUHder kan hjælpe til atsænke kolesterol-indholdet i blodet. Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777 Køb Sn DSRWHNHW L KHOVHNRVW HOOHU Sn ELRGDQHSKDUPDFRP Er du sygdomsramt? Tilskud til sygdomsramte med behov for rekreationsophold Har du brug for et rekreationsophold – og er du erhvervsaktiv? Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere ANNONCE Er du erhvervsaktiv, ramt af sygdom og sygemeldt fra dit ar- bejde, kan du måske have gavn af et rekreationsophold som afslutning på et sygdomsforløb. Vi er en forening, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker. Det gør vi i form af tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en sygdom eller en arbejdsskade, der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet er, at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og der- med tilbage på arbejdsmarkedet. Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, som blev nedlagt i 1973. Vi er såvel upolitisk som ureligiøs. Det er renteafkastet af foreningens for- mue, der finansierer den støtte, vi giver. Bag Foreningen står en række faglige organisationer, LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Tre betingelser skal være opfyldt, for at man kan komme i betragtning til et tilskud: 1. Man skal være erhvervs- aktiv, og man skal efter et rekreationsophold, afholdt i sygemeldingsperioden, være i stand til, lige umiddelbart efter opholdet, at genoptage et arbejde. En ansøger må dog godt have genoptaget sit arbejde nogle få timer ugentlig. Ansøgeren kan godt afholde opholdet i en ferie, men det er under forudsætning af, at ferien ligger imellem endt sygemelding og genoptagelse af arbejde. 2. Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdoms- behandling i forbindelse med enten et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet. 3. Rekreationsopholdet skal anbefales af egen læge, special- læge, eller af hospitaletslæge. Vi yder støtte, både til ophold herhjemme og i udlandet. Til de steder herhjemme, er det de sam- me steder som Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til, (det er decideret rekreationssteder). Der kan også ydes tilskud til andre steder i Danmark, efter eget valg. Derudover kan der også ydes tilskud til ophold i udlandet, hvis det anbefales af lægen med henvisning til, at et sådant ophold kan medføre en væsentlig bedring i ansøgerens tilstand, - der kan være personer, der ”bare” har brug for at slappe af, nyde fred og ro, og være i varmen med en god bog. Det tilskud vi giver, ligger pt. på ca. kr.: 5.000 til ophold i Danmark på de anerkendte rekreationssteder, og på ca. kr.: 3.500 til ophold andre steder i Danmark og kr.: 3.500 til ophold i udlandet, for min. 1 uge. Et ophold skal være bestilt og betalt i Danmark hos en danskregistre- ret arrangør. Du kan læse mere om foreningen på vores hjemmeside på adressen: www.sygdomsramte-borgere.dk., og besøge os på facebook: www.facebook.com/sygdoms- ramteborgere. Du er også meget velkommen til at ringe 2094 1832, tirsdag torsdag kl. 10,00 – 12,00. Ansøgningsskema skal benyttes og kan rekvireres fra hjemmesi- den eller på nævnte telefon- nummer. De venligste hilsner Foreningen til støtte af sygdoms- ramte erhvervsaktive borgere. R undstykker til morgenmad og franskbrød til eftermiddagskaffen. Engang var det hvide brød en fast bestanddel af vores daglige kost, som vi ville have haft svært ved at undvære i hverdagen. Men i løbet af de seneste år har kornsorten høstet meget kritik, og i takt med at mange nye kost- trends har vundet indpas hos danskerne, har flere og flere valgt at skære hvidt brød og pasta ud af deres daglige kost. Kritikken går blandt andet på, at hvede fører til øget vægt og ustabilt blodsukker. Fuldkorn frem for hvidt brød Spørger man Preben Vestergaard Hansen, som har en kandidatgrad i human ernæring og hus- holdningsvidenskab ved Professionshøjskolen Metropol, er der ingen grund til at frygte hveden. »Som udgangs- Mad. Br¿d Ost Hveden taber terræn på danskernes middagsbord ANNE RAVN | specialmagasiner@jp.dk Engang var hveden fast inventar i den daglige kost. I dag får kornsorten mange hårde ord med på vejen, og danskerne går i stigende grad uden om det hvide brød. Fortsættes E
  • 2. 22 Sundhed Velvære Tendens FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 punkt er der ikke nogen fødevarer, der er skade- lige for os. Det handler om, hvor store mængder vi indtager, og det gælder alle fødevarer. Så selv- følgelig er der plads til at spise hvidt brød engang imellem, men alt med måde,« siger Preben Vestergaard Hansen. Men står valget mellem franskbrød og rug- brød, anbefaler han, at man vælger det sidste. »Det hvide brød er lavet af meget raffineret mel og har et højt stivelsesindhold og et lavere næringsindhold end eksempelvis rugbrød. Der- for kan man diskutere, hvor sundt det hvide brød er. Fuldkorn derimod er sundt, for fuldkorn er med til at stabilisere vægten, giver en større mæthedsgrad og har et langt højere næringsind- hold end hvidt brød. Det påvirker ikke blodsuk- keret i samme grad, så man er mæt i længere tid. Undersøgelser viser, at der er en lavere fore- komst af hjertekarsygdomme og kræft hos den del af befolkningen, der spiser meget fuldkorn.« Han er ikke alene med sin anbefaling, for hos Fødevarestyrelsen råder man danskerne til at spise mindst 75 pct. fuldkorn hver dag. Vi spiser ikke længere nær så groft, som vi gjorde tidligere, og det gælder både i forhold til kornsorter og grøntsager. De grove grøntsager som rodfrugter, kål og bælgfrugter, som tidligere udgjorde en stor del af vores kost, er i dag blevet byttet ud med finere grøntsager som tomat, agurk, peberfrugt, og vi lader os ofte friste af importerede, eksotiske frugter. »I flere århundreder har de grove kornsorter som rug, havre og byg været grundlaget for dansk madkultur. Men nu ser man, at forbruget af de grove konsorter og forbruget af de grove grønsager er dykket. I dag spiser vi generelt min- dre groft,« siger Preben Vestergaard Hansen. Allergi og overfølsomhed skal tages alvorligt Per Brændgaard, som er selvstændig ernærings- konsulent og kandidat i human ernæring, er enig i, at hvede er sundt for langt de fleste, men at man altid bør vælge fuldkornsvarianten. Er man imidlertid en af de få, der ikke kan tåle hvede eller gluten, er det vigtigt at undgå det. »Hvede er problematisk for dem, der lider af cøliaki eller er glutensensitive. Hvis man har mistanke om, at man ikke kan tåle hvede, er det meget vigtigt, at man opsøger en læge eller en diætist,« siger Per Brændgaard. Dog oplever han en tendens til, at mange bil- der sig ind, at de er overfølsomme over for hvede og gluten uden faktisk at være det og derfor går uden om hveden. Her mener han, at de mange alternative kostretninger er en del af årsagen. »Når almindelige mennesker bilder sig ind, at de er overfølsomme over for f.eks. hvede, har det netop noget at gøre med alternative kosttrends som stenalderkost, hvor det fælles tema er, at det er kulhydraterne, der er den nye ”djævel” i maden. Der er tale om en slags omvendt placebo- effekt, hvor man læser i diverse bøger, at det er skadeligt at spise kornprodukter, hvorefter man oplever, at man får det dårligt, når man spiser det,« siger Per Brændgaard. Fra brødspisere til stenalderkost og raw food I de seneste år har forskellige kostretninger domineret sundhedsbilledet, og bøger om nye kosttrends har kæmpet om pladsen på vores bog- reoler. Derfor kan det for den almindelige dan- sker være lidt af en jungle at få afklaret, hvad man skal putte i munden, og hvad man skal gå langt udenom. Inden for flere af de nye kostret- ninger bliver der vendt op og ned på madpyrami- den og de eksisterende kostråd, som Sundheds- styrelsen står bag. Da paleobølgen rullede ind over Danmark, lød anbefalingerne på store mængder kød og grønt- sager, mens indtaget af kornprodukter skulle begrænses. Kostfænomener som raw food og Brødproducenterne er ikke meget for at tale om det, men er- kender dog, at efterspørgslen på hvidt brød som eksempelvis toastbrød er for nedadgående sammenlignet med de grovere alternativer. Foto: Polfoto VÆLG ALTID FØ- DEVARER MED FULDKORNS- MÆRKET. Hvis du vil være sikker på at købe et ordentligt fuldkornsprodukt, skal du kigge efter Fuldkorns- mærket. Hvis en vare bærer Fuld- kornsmærket, kan du godt regne med, at det lever op til kriterierne for et sundt fuldkornspro- dukt. Vær opmærksom på, at ved Nøglehulsmærket er kravet til fuldkorn min- dre end ved Fuldkorns- mærket. Sundhed har aldrig før været til større debat, end det er nu. Preben Vestergaard Hansen Ernæringsekspert 3G 4:08 PM Første måned GRATISherefter 99,- md Læs mere og tilmeld dig på JPpremium.dk Duskallæsemereendoverskrifter, hvisduvilvidemere Jyllands-Postengørnuendeligtopmeddenoverfladiskeoverflodafnyheder. Fåmerekvalitets-journalistikmedbredde,dybdeogbidmedJPPremium. Nyt digitalt abonnementsunivers
  • 3. FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 Tendens Sundhed Velvære 23 high fat low carb-diæten har haft alternative kostråd på menuen og har fået opmærksomhed i medierne. Et fællestræk for de seneste kost- trends har været en skepsis over for kulhydrater, og mange anbefalinger har lydt på, at man skal skære ned på sit forbrug af brød, ris og pasta. Ifølge Preben Vestergaard Hansen har sundhed fanget mange danskeres interesse. »Sundhed har aldrig før været til større debat, end det er nu. Danskerne har jo et nærmest reli- giøst forhold til kost, og der dukker hele tiden nye strømninger op. Der er rigtig mange menne- sker, som har forskellige meninger, når det kom- mer til sundhed, og flere og flere rådgiver om kost, selv om de ikke har nogen uddannelses- mæssig baggrund. Derfor er det vigtigt, at man er kritisk over for de mange sundhedstrends.« Skurken i maden Når det kommer til kost og sundhed, er myterne mange, og selv om det tunge skyts er rettet mod kulhydrater, har både sukker, kød og fedt også tidligere stået for skud. Ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard er der nærmest gået mode i at udskælde helt almindelige fødevarer. »Der er en tendens til, at når en bestemt føde- vare gennem tilstrækkelig lang tid har været kendt som sund, så opstår der et marked for at sige det modsatte, altså at den er usund. Det gæl- der især fødevarer, som mange spiser hver dag, som for eksempel hvede. Vi har set det i forbin- delse med blandt andet hvede og gluten, mælke- produkter og sukker. Derfor skal man som for- bruger være opmærksom på, at kostråd skal være baseret på evidens i stedet for alternativt hokus- pokus. Derfor er det en god idé at lytte til de offi- cielle kostråd,« siger Per Brændgaard. »Vi søger nye veje, og vi lytter måske ikke så meget efter fagfolk længere. Det er et kendetegn i sundhedsdebatten i øjeblikket, at Gud og hver- mand kan udtale sig om, hvad der er sundt og ikke sundt,« siger Preben Vestergaard Hansen. »Der er ingen tvivl om, at vi vil se nye trends hele tiden inden for sundhed. Det skifter ligesom tøjmoden. Så er det juice, så er det kulhydrat. I gamle dage var man bange for fedt, så blev det til tilsætningsstoffer, og nu er det kulhydrater. Jeg kan ikke spå om, hvad det næste bliver,« siger Preben Vestergaard Hansen. Danskerne spiser mere fuldkorn men stadig ikke nok Hos brødproducenten Schulstad oplever man, at danskerne i stigende grad vælger det hvide brød fra til fordel for fuldkornsvarianten. »Vi oplever en stor efterspørgsel på fuldkorns- produkter, og derfor har vi lanceret en række nye produkter, som indeholder en højere koncentra- tion af fuldkorn og fibre,« siger Jesper Skovlund, som er pressechef for Schulstad, og fortsætter: »Den stigende efterspørgsel på fuldkornspro- dukter kan ikke måles i et direkte fald i lyst brød, men det er ikke forkert at sige, at tendensen går i den retning.« Hos den landsdækkende bagerkæde Guldbage- ren lancerede man i foråret et nyt produkt, det såkaldte Elverbrød, for at imødekomme efter- spørgslen på groft brød med færre kulhydrater. Elverbrødet har et lavt indhold af kulhydrater og et højt indhold af fibre og protein. »Vi mener, at markedet har manglet lige nøjag- tigt det her produkt. Elverbrødet er et godt alter- nativ til det almindelige hvide brød, hvis man gerne vil leve sundt,« siger Michael Mikkelsen, der er presseansvarlig hos Guldbageren. Selv om danskerne på landsplan ikke spiser nok fuldkorn, mener Preben Vestergaard Hansen, at det alligevel går i den rigtige retning. »Vi er blevet bedre til at spise fuldkorn, men der er lang vej endnu. Faktisk spiser kun otte til ti pct. af danskerne tilstrækkeligt med fuldkorn,« siger Preben Vestergaard Hansen. N Ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen på- peger, at fuldkorn er sundt, hvorfor det er at foretrække. Arkivfoto: Polfoto Derfor er det en god idé at lytte til de officielle kostråd. Per Brændgaard Ernæringsekspert Mellisa gør din hverdag mere NaturligUdviklet og produceret siden 1986 i Hørsholm, Danmark www.mellisa.dk-MødospåFacebook-www.facebook.com/Mellisahudpleje Forhandles i Matas, Salling og helsekost forretninger.