1. FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 Tendens Sundhed & Velvære 21
·
P
S
YLLIUM HUSKS
H
J
Æ
LPERTILATSÆNK
E
K
OLESTEROLINDH
O
L
D
ETIBLODET
TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS
Vidste du?15 g SylliFlor®
om dagen giver de3VOOLXP KXVN ¿EUHder kan hjælpe til atsænke kolesterol-indholdet i blodet.
Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777
Køb Sn DSRWHNHW L KHOVHNRVW HOOHU Sn ELRGDQHSKDUPDFRP
Er du sygdomsramt?
Tilskud til sygdomsramte med behov for rekreationsophold
Har du brug for et rekreationsophold – og er du erhvervsaktiv?
Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere
ANNONCE
Er du erhvervsaktiv, ramt af
sygdom og sygemeldt fra dit ar-
bejde, kan du måske have gavn
af et rekreationsophold som
afslutning på et sygdomsforløb.
Vi er en forening, der støtter
sygdomsramte erhvervsaktive
mennesker. Det gør vi i form af
tilskud til et rekreationsophold,
såfremt man har været udsat for
en sygdom eller en arbejdsskade,
der gør, at man i kortere eller
længere tid er sygemeldt fra sit
arbejde. Formålet med tilskuddet
er, at hjælpe den sygdomsramte
til at komme til kræfter og der-
med tilbage på arbejdsmarkedet.
Foreningen er udsprunget af
De Danske Sygekasser, som
blev nedlagt i 1973. Vi er såvel
upolitisk som ureligiøs. Det er
renteafkastet af foreningens for-
mue, der finansierer den støtte,
vi giver. Bag Foreningen står en
række faglige organisationer, LO
og Dansk Arbejdsgiverforening.
Tre betingelser skal være
opfyldt, for at man kan komme
i betragtning til et tilskud:
1. Man skal være erhvervs-
aktiv, og man skal efter et
rekreationsophold, afholdt i
sygemeldingsperioden, være
i stand til, lige umiddelbart
efter opholdet, at genoptage
et arbejde. En ansøger må
dog godt have genoptaget sit
arbejde nogle få timer ugentlig.
Ansøgeren kan godt afholde
opholdet i en ferie, men det
er under forudsætning af, at
ferien ligger imellem endt
sygemelding og genoptagelse
af arbejde.
2. Rekreationsopholdet skal være
et afsluttende led i en sygdoms-
behandling i forbindelse med
enten et hospitalsophold eller
en sygdomsperiode i hjemmet.
3. Rekreationsopholdet skal
anbefales af egen læge, special-
læge, eller af hospitaletslæge.
Vi yder støtte, både til ophold
herhjemme og i udlandet. Til de
steder herhjemme, er det de sam-
me steder som Sygeforsikringen
Danmark yder tilskud til, (det er
decideret rekreationssteder). Der
kan også ydes tilskud til andre
steder i Danmark, efter eget valg.
Derudover kan der også ydes
tilskud til ophold i udlandet,
hvis det anbefales af lægen
med henvisning til, at et sådant
ophold kan medføre en væsentlig
bedring i ansøgerens tilstand,
- der kan være personer, der
”bare” har brug for at slappe af,
nyde fred og ro, og være i varmen
med en god bog.
Det tilskud vi giver, ligger pt.
på ca. kr.: 5.000 til ophold i
Danmark på de anerkendte
rekreationssteder, og på ca. kr.:
3.500 til ophold andre steder i
Danmark og kr.: 3.500 til ophold
i udlandet, for min. 1 uge. Et
ophold skal være bestilt og betalt
i Danmark hos en danskregistre-
ret arrangør.
Du kan læse mere om foreningen
på vores hjemmeside på adressen:
www.sygdomsramte-borgere.dk.,
og besøge os på facebook:
www.facebook.com/sygdoms-
ramteborgere.
Du er også meget velkommen
til at ringe 2094 1832, tirsdag
torsdag kl. 10,00 – 12,00.
Ansøgningsskema skal benyttes
og kan rekvireres fra hjemmesi-
den eller på nævnte telefon-
nummer.
De venligste hilsner
Foreningen til støtte af sygdoms-
ramte erhvervsaktive borgere.
R
undstykker til morgenmad og
franskbrød til eftermiddagskaffen.
Engang var det hvide brød en fast
bestanddel af vores daglige kost,
som vi ville have haft svært ved at
undvære i hverdagen. Men i løbet af
de seneste år har kornsorten høstet
meget kritik, og i takt med at mange nye kost-
trends har vundet indpas hos danskerne, har
flere og flere valgt at skære hvidt brød og pasta
ud af deres daglige kost. Kritikken går blandt
andet på, at hvede fører til øget vægt og ustabilt
blodsukker.
Fuldkorn frem for hvidt brød
Spørger man Preben Vestergaard Hansen, som
har en kandidatgrad i human ernæring og hus-
holdningsvidenskab ved Professionshøjskolen
Metropol, er der ingen grund til at frygte hveden.
»Som udgangs-
Mad. Br¿d Ost
Hveden taber terræn på
danskernes middagsbord
ANNE RAVN | specialmagasiner@jp.dk
Engang var hveden fast inventar i den daglige kost. I
dag får kornsorten mange hårde ord med på
vejen, og danskerne går i stigende grad
uden om det hvide brød.
Fortsættes E
2. 22 Sundhed Velvære Tendens FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013
punkt er der ikke nogen fødevarer, der er skade-
lige for os. Det handler om, hvor store mængder
vi indtager, og det gælder alle fødevarer. Så selv-
følgelig er der plads til at spise hvidt brød engang
imellem, men alt med måde,« siger Preben
Vestergaard Hansen.
Men står valget mellem franskbrød og rug-
brød, anbefaler han, at man vælger det sidste.
»Det hvide brød er lavet af meget raffineret
mel og har et højt stivelsesindhold og et lavere
næringsindhold end eksempelvis rugbrød. Der-
for kan man diskutere, hvor sundt det hvide brød
er. Fuldkorn derimod er sundt, for fuldkorn er
med til at stabilisere vægten, giver en større
mæthedsgrad og har et langt højere næringsind-
hold end hvidt brød. Det påvirker ikke blodsuk-
keret i samme grad, så man er mæt i længere tid.
Undersøgelser viser, at der er en lavere fore-
komst af hjertekarsygdomme og kræft hos den
del af befolkningen, der spiser meget fuldkorn.«
Han er ikke alene med sin anbefaling, for hos
Fødevarestyrelsen råder man danskerne til at
spise mindst 75 pct. fuldkorn hver dag.
Vi spiser ikke længere nær så groft, som vi
gjorde tidligere, og det gælder både i forhold til
kornsorter og grøntsager. De grove grøntsager
som rodfrugter, kål og bælgfrugter, som tidligere
udgjorde en stor del af vores kost, er i dag blevet
byttet ud med finere grøntsager som tomat,
agurk, peberfrugt, og vi lader os ofte friste af
importerede, eksotiske frugter.
»I flere århundreder har de grove kornsorter
som rug, havre og byg været grundlaget for
dansk madkultur. Men nu ser man, at forbruget af
de grove konsorter og forbruget af de grove
grønsager er dykket. I dag spiser vi generelt min-
dre groft,« siger Preben Vestergaard Hansen.
Allergi og overfølsomhed skal tages alvorligt
Per Brændgaard, som er selvstændig ernærings-
konsulent og kandidat i human ernæring, er enig
i, at hvede er sundt for langt de fleste, men at
man altid bør vælge fuldkornsvarianten. Er man
imidlertid en af de få, der ikke kan tåle hvede
eller gluten, er det vigtigt at undgå det.
»Hvede er problematisk for dem, der lider af
cøliaki eller er glutensensitive. Hvis man har
mistanke om, at man ikke kan tåle hvede, er det
meget vigtigt, at man opsøger en læge eller en
diætist,« siger Per Brændgaard.
Dog oplever han en tendens til, at mange bil-
der sig ind, at de er overfølsomme over for hvede
og gluten uden faktisk at være det og derfor går
uden om hveden. Her mener han, at de mange
alternative kostretninger er en del af årsagen.
»Når almindelige mennesker bilder sig ind, at
de er overfølsomme over for f.eks. hvede, har det
netop noget at gøre med alternative kosttrends
som stenalderkost, hvor det fælles tema er, at det
er kulhydraterne, der er den nye ”djævel” i
maden. Der er tale om en slags omvendt placebo-
effekt, hvor man læser i diverse bøger, at det er
skadeligt at spise kornprodukter, hvorefter man
oplever, at man får det dårligt, når man spiser
det,« siger Per Brændgaard.
Fra brødspisere til stenalderkost og raw food
I de seneste år har forskellige kostretninger
domineret sundhedsbilledet, og bøger om nye
kosttrends har kæmpet om pladsen på vores bog-
reoler. Derfor kan det for den almindelige dan-
sker være lidt af en jungle at få afklaret, hvad
man skal putte i munden, og hvad man skal gå
langt udenom. Inden for flere af de nye kostret-
ninger bliver der vendt op og ned på madpyrami-
den og de eksisterende kostråd, som Sundheds-
styrelsen står bag.
Da paleobølgen rullede ind over Danmark, lød
anbefalingerne på store mængder kød og grønt-
sager, mens indtaget af kornprodukter skulle
begrænses. Kostfænomener som raw food og
Brødproducenterne er ikke meget for at tale om det, men er-
kender dog, at efterspørgslen på hvidt brød som eksempelvis
toastbrød er for nedadgående sammenlignet med de grovere
alternativer. Foto: Polfoto
VÆLG ALTID FØ-
DEVARER MED
FULDKORNS-
MÆRKET.
Hvis du vil være sikker
på at købe et ordentligt
fuldkornsprodukt, skal
du kigge efter Fuldkorns-
mærket.
Hvis en vare bærer Fuld-
kornsmærket, kan du
godt regne med, at det
lever op til kriterierne for
et sundt fuldkornspro-
dukt.
Vær opmærksom på, at
ved Nøglehulsmærket er
kravet til fuldkorn min-
dre end ved Fuldkorns-
mærket.
Sundhed har
aldrig før
været til
større debat,
end det er
nu.
Preben Vestergaard
Hansen
Ernæringsekspert
3G 4:08 PM
Første måned
GRATISherefter 99,- md Læs mere og
tilmeld dig på
JPpremium.dk
Duskallæsemereendoverskrifter,
hvisduvilvidemere
Jyllands-Postengørnuendeligtopmeddenoverfladiskeoverflodafnyheder.
Fåmerekvalitets-journalistikmedbredde,dybdeogbidmedJPPremium.
Nyt digitalt abonnementsunivers
3. FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 Tendens Sundhed Velvære 23
high fat low carb-diæten har haft alternative
kostråd på menuen og har fået opmærksomhed i
medierne. Et fællestræk for de seneste kost-
trends har været en skepsis over for kulhydrater,
og mange anbefalinger har lydt på, at man skal
skære ned på sit forbrug af brød, ris og pasta.
Ifølge Preben Vestergaard Hansen har sundhed
fanget mange danskeres interesse.
»Sundhed har aldrig før været til større debat,
end det er nu. Danskerne har jo et nærmest reli-
giøst forhold til kost, og der dukker hele tiden
nye strømninger op. Der er rigtig mange menne-
sker, som har forskellige meninger, når det kom-
mer til sundhed, og flere og flere rådgiver om
kost, selv om de ikke har nogen uddannelses-
mæssig baggrund. Derfor er det vigtigt, at man er
kritisk over for de mange sundhedstrends.«
Skurken i maden
Når det kommer til kost og sundhed, er myterne
mange, og selv om det tunge skyts er rettet mod
kulhydrater, har både sukker, kød og fedt også
tidligere stået for skud. Ifølge ernæringsekspert
Per Brændgaard er der nærmest gået mode i at
udskælde helt almindelige fødevarer.
»Der er en tendens til, at når en bestemt føde-
vare gennem tilstrækkelig lang tid har været
kendt som sund, så opstår der et marked for at
sige det modsatte, altså at den er usund. Det gæl-
der især fødevarer, som mange spiser hver dag,
som for eksempel hvede. Vi har set det i forbin-
delse med blandt andet hvede og gluten, mælke-
produkter og sukker. Derfor skal man som for-
bruger være opmærksom på, at kostråd skal være
baseret på evidens i stedet for alternativt hokus-
pokus. Derfor er det en god idé at lytte til de offi-
cielle kostråd,« siger Per Brændgaard.
»Vi søger nye veje, og vi lytter måske ikke så
meget efter fagfolk længere. Det er et kendetegn i
sundhedsdebatten i øjeblikket, at Gud og hver-
mand kan udtale sig om, hvad der er sundt og
ikke sundt,« siger Preben Vestergaard Hansen.
»Der er ingen tvivl om, at vi vil se nye trends
hele tiden inden for sundhed. Det skifter ligesom
tøjmoden. Så er det juice, så er det kulhydrat. I
gamle dage var man bange for fedt, så blev det til
tilsætningsstoffer, og nu er det kulhydrater. Jeg
kan ikke spå om, hvad det næste bliver,« siger
Preben Vestergaard Hansen.
Danskerne spiser mere fuldkorn men stadig ikke nok
Hos brødproducenten Schulstad oplever man, at
danskerne i stigende grad vælger det hvide brød
fra til fordel for fuldkornsvarianten.
»Vi oplever en stor efterspørgsel på fuldkorns-
produkter, og derfor har vi lanceret en række nye
produkter, som indeholder en højere koncentra-
tion af fuldkorn og fibre,« siger Jesper Skovlund,
som er pressechef for Schulstad, og fortsætter:
»Den stigende efterspørgsel på fuldkornspro-
dukter kan ikke måles i et direkte fald i lyst brød,
men det er ikke forkert at sige, at tendensen går i
den retning.«
Hos den landsdækkende bagerkæde Guldbage-
ren lancerede man i foråret et nyt produkt, det
såkaldte Elverbrød, for at imødekomme efter-
spørgslen på groft brød med færre kulhydrater.
Elverbrødet har et lavt indhold af kulhydrater og
et højt indhold af fibre og protein.
»Vi mener, at markedet har manglet lige nøjag-
tigt det her produkt. Elverbrødet er et godt alter-
nativ til det almindelige hvide brød, hvis man
gerne vil leve sundt,« siger Michael Mikkelsen,
der er presseansvarlig hos Guldbageren.
Selv om danskerne på landsplan ikke spiser
nok fuldkorn, mener Preben Vestergaard Hansen,
at det alligevel går i den rigtige retning.
»Vi er blevet bedre til at spise fuldkorn, men
der er lang vej endnu. Faktisk spiser kun otte til ti
pct. af danskerne tilstrækkeligt med fuldkorn,«
siger Preben Vestergaard Hansen. N
Ernæringsekspert Preben
Vestergaard Hansen på-
peger, at fuldkorn er
sundt, hvorfor det er at
foretrække. Arkivfoto: Polfoto
Derfor er det
en god idé at
lytte til de
officielle
kostråd.
Per Brændgaard
Ernæringsekspert
Mellisa gør din hverdag
mere NaturligUdviklet og produceret siden 1986
i Hørsholm, Danmark
www.mellisa.dk-MødospåFacebook-www.facebook.com/Mellisahudpleje
Forhandles i Matas, Salling og helsekost forretninger.