1. TEMADAG OM SANSEINTEGRATION
v/ Gitte Høgedal
Psykoterapeut - Ergoterapeut
Tværfaglig temadag for Katrinebjergcenteret,
socialpsykiatrien i Århus 2005
© Gitte Høgedal 2005

2. DAGENS PROGRAM
9.00 – 9.45 Velkomst og præsentation.
Hvad er sanseintegration?
De enkelte sanser, deres funktioner og dysfunktioner.
9.45 -10.00 Pause
10.00 – 10.45 Hverdagsproblemer, set med sanseintegrationsbriller.
Hvordan kan vi indleve os i verden, sådan som klienten oplever
den?
”Den vanskelige klient”
”Klientens vanskelige indre og ydre oplevelser”….
10.45 – 11.00 Pause
11.00 – 12.15 Hvordan opdager vi hvad klientens sanseintegrationsproblemer
er?
Undersøgelse og observationer i samtale og hverdagsliv,
Users Guide, mm..
12.15 – 13.00 Frokost
© Gitte Høgedal 2005

3. DAGENS PROGRAM
13.00 – 13.45 Hvordan møder vi klienten og skaber tilpas
• Ro/vågenhed, samling og samarbejde
• Stimulering, udfordring og positiv udvikling.
Forudsætninger for klientens tilstedeværelse i samtale og
aktivitet.
*Betydningen af omgivelserne.
*Samtalen og den terapeutiske kontakt.
*Hensyn og udviklingsmuligheder i hverdagen.
Målrettede aktiviteter, ADL og pleje.
13.45 – 14.00 Kaffepause
14.00 – 14.45 Casestudy
14.45 – 15.00 Afrunding
© Gitte Høgedal 2005

4. Hvem er I ?
Hvor kommer I fra ?
På hvilken måde har I arbejdet med sanseintegration ?
Hvilke udfordringer oplever I i forbindelse med det ?
PRÆSENTATION

5. © Gitte Høgedal 2005
Legeplads for alle, Guanzhou,
Kina

6. © Gitte Høgedal 2005
Guanzhou

7. © Gitte Høgedal 2005
Guanzhou

8.  Jean Ayres & Lorna King.
 Kognitive Neuroscience, Brain and Behaviour, Luria, Affolter, Daniel Stern, m.fl.
 Litteratur:
 Gå på Universitetsbibliotek, søg i bibliotek.dk på sanseintegration, Google og de
medicinske databaser på
”Sensory Integration”.
 http://si.ergomotion.dk/viden/sanseintegration.html (teori og litteraturliste)
 http://www.birgitte-christensen.dk/artiklernye/artikler/si01.htm (teori)
 http://www.hholmer.dk/Hanne1.htm (Snoezelhus)
 http://www.sensoryint.com (Ayres klinik)
SANSEINTEGRATIONS TEORI

9. HVAD ER SANSEINTEGRATION ?
En neurologisk proces, hvor sanseindtryk
• opfattes
• sorteres
• samordnes
• bearbejdes
Med henblik på at skabe adaptiv respons =
en meningsfuld målrettet respons på en sanseoplevelse.
Sanseunderholdning – sansestimulation – sanseintegrationsbehandling.
© Gitte Høgedal 2005

10. Modtage
sensorisk
stimuli
Lave en
hensigts-
mæssig
adaptiv
respons
Registrere den
adaptive
responstil
senere brug.
Få mening af
det enkelte
stimuli
Integrere
informationer
med andre
informationer
Integrere disse
data med
tidligere
sansemotoriske
erfaringer
SANSEINTEGRATION – EN CIRKULÆR PROCES
© Gitte Høgedal 2005

11. HJERNEN
© Gitte Høgedal 2005

12. SANSERNE
Følesansen – den taktile sans
Ligevægtsansen – den vestibulære sans
Muskel-/ led sansen – den proprioceptive sans
Hørelsen – den auditive sans
Synet – den visuelle sans
Lugten – den olfaktoriske sans
Smagen – den gustatoriske sans
Den ottende sans …
© Gitte Høgedal 2005

13. DEN TAKTILE SANS
1. Det beskyttende system
• Let berøring
• Smerte
• Temperatur
2. Det diskriminerende system
• Hård / fast berøring
• Tryk
© Gitte Høgedal 2005

14. DEN VESTIBULÆRE
SANS
© Gitte Høgedal 2005
Det indre øre

15. DEN PROPRIOCEPTIVE SANS

16. DEN GUSTATORISKE SANS

17. DEN OLFAKTORISKE SANS

18. DEN AUDITIVE SANS

19. DEN VISUELLE SANS

20. TEGN PÅ DYSFUNKTIONER
• Oversensibel overfor berøring, bevægelse, syn eller lyde
• Underreagerende overfor berøring, bevægelse, syn eller lyde
• Let distraherbar
• Sociale og/eller følelsesmæssige problemer
• Aktivitetsniveau som er usædvanligt lavt eller højt
• Fysisk kluntethed eller tilsyneladende uagtsomhed
• Impulspræget, svaghed i selvkontrol
• Besvær med at bruge erfaringer fra en situation til en anden
• Ude af stand til at slappe af eller berolige sig selv
• Ringe selvopfattelse
• Problemer i tale, sprog eller motoriske færdigheder
• Problemer i boglige præstationer
© Gitte Høgedal 2005

21. INDLEVELSE
Hvordan kan vi indleve os i verden, sådan som klienten
oplever den?
”Den vanskelige klient”
”Klientens vanskelige indre og ydre oplevelser”….

22. UNDERSØGELSE
• Samtale / interview
•Anamnese - fødselstraumer, sport , skolegang, lege, kropslige oplevelser.
•Informationer fra aktuel handleplan. Døgnrytme, ugeskema, målsætninger
mv..
•Journal – medicin
•Undersøgelse og observationer i aktiviteter. Aktivitetsanalyse mhp. SI.
•Users guide.
• Kliniske observationer
- Vurdering af sensoriske systemer.
- Posturale og øjenmotoriske funktioner.
- Integration af de to kropshalvdele.
- Motorisk planlægning.
•Syn, hørelse, fysiske “skavanker” eller sygdomme.
•Lydlig opfattelse og skelne evne. Læse, skrive, regne, genfortælle.
•Gang analyse, holdning, balance, kraft.
•Bilateral koordination, øje-hånd koordination, at krydse midtlinien.
•Proprioceptive funktioner.
•Taktile funktioner og stereognose.
•Visuel perception, rum / retningsforstyrrelse.
•Apraksi. Latenstid.
•Kropsopfattelse ( tegn en person).
© Gitte Høgedal 2005

23.  En ergoterapeutisk undersøgelse af dine sanseintegrations problemer,
funktionsniveau og udviklingspotentiale.
 Rådgivning og vejledning i forhold til hvordan du bedst tilrettelægger sin
dagligdag, så du får vedligeholdende og udviklende aktiviteter ind, i
forhold til dine SI-problemer.
 Psykoeducation / undervisning i hvordan din krop og psyke spiller
sammen og hvad du kan gøre for at mindske og bedre dine symptomer.
 Et forløb hvor vi afprøver redskaber/hjælpemidler og fysiske øvelser,
der kan hjælpe dig i hverdagen.
 Et sanseintegrations-behandlingsforløb individuelt eller i gruppe.
DET ERGOTERAPEUTISKE TILBUD TIL
KLIENTEN

24. Arrousal
Vågenhed /aktivitet
↨
Ro / kontrol / samling
Samarbejde
Motivation, mening og lyst
Stimulering, udfordring positive
udviklingsmuligheder. Adaptiv respons.
HVORDAN MØDER VI
KLIENTEN ?

25. Transport / adgang
Rumstørrelse
Temperatur
Indretning – møblement
Farver – billeder – lys - belysning
Akustik, lyde, forstyrrelser, musik
Lugt
Smag, slik, mad, drikke- næring.
Kropslig placering af ”gæster”
Redskaber, hjælpemidler, legetøj,”værktøj”.
Gentagelse / rytme
Udfordringer – lege /lyst muligheder
Mulighed for at ”gemme sig”, mulighed for nærhed /
distance
OMGIVELSERNE

26. SAMTALEN OG DEN TERAPEUTISKE
KONTAKT
* Tale - hvorfor?
- hvordan ?
- hvornår ?
* Stemmebrug /sang
* Handle - guide. Struktur, lederskab og føring.
* Røre / ikke røre, hvordan røre ?
* Eget kropssprog. Hvad gør dette indtryk ved mig - og ved mit kropssprog?
* Se. Spejling. Vejrtrækning, hudfarve, kropsholdning, ansigtsudtryk.
* Intuition.
© Gitte Høgedal 2005

27. HVERDAG OG
AKTIVITET
•At tage hensyn og kompensere
•At planlægge og tilrettelægge aktivitet målrettet
•At skabe sansemæssig udfordring – graduere
•Eksisterende handleplan, døgnrytme, ugeplan osv..
•Sanseintegrationstræning
•ADL
•Pleje

28. CASE STUDY

29. TEMADAG OM SANSEINTEGRATION
Spørgsmål ?
Gitte Høgedal
Tlf. 5132 1049
mail@gittehoegedal.dk
© Gitte Høgedal 2005

30. BILAG
1. Symptomer hos skizofrene relateret til
sanseintegration
2. Users Guide skema
3. Tonus
4. Arrousal
5. Aktiviteter ved behov for input til de enkelte
sanseintegrationssystemer.

31. SYMPTOMER HOS SKIZOFRENE RELATERET TIL
SANSEINTEGRATIONSTEORI
• S-kurveform
• Maskeansigt
• Slæbende gang
• Manglende hånddominans
• Koordinationsproblemer
• Dyspraxi
• Hypoaktivitet - inaktivitet
• Hyperaktivitet - motorisk uro
• Selvstimulering - selvdestruktiv
adfærd
• Perceptionsproblemer
• Associationsforstyrrelser
• Konkret tankegang
• Rigiditet - indlæringsvanskeligheder
- perseveration
• Hukommelse og planlægning
• Kropskemaforstyrrelse
• Manglende kropslig afgrænsning
• Kropsopfattelsesproblemer
• Jeg-svaghed, autisme
• Følelser -affladigelse
• -stress
• -angst © Gitte Høgedal 2005

32. SANSEINTEGRATIONS-OBSERVATIONER
FOR VOKSNE MED UDVIKLINGSMÆSSIGE FORSTYRRELSER
Navn: ____________________________________________________________________________
CPR.nr. ___________________________________________________________________________
Diagnoser:
Medicin:
Misbrug:
____________________________________________________________________________
Har patienten epilepsi ? Er denne kontrolleret ? Sidste anfald ?
Synsproblemer? Bruger briller?
Hørelse-problemer? Bruger høreapparat?
____________________________________________________________________________
Hvilke symptomer, der tyder på dårlig sansebearbejdning, er behandlingen fokuseret på ?
Interviewet personale / pårørende:
Undersøgelse afsluttet d. __/__/__ Af_________________________________________
© Gitte Høgedal 2005

33. TAKTILT
Påklædning
J N ?
_ _ _ 1. Tager lagvis af tøj på
_ _ _ 2. Skubber bukseben/ærmer op
_ _ _ 3. Afklæder sig ofte
_ _ _ 4. Nægter afklædning
_ _ _ 5. Retter ofte på tøjet, som om det strammer eller sidder ubehageligt
_ _ _ 6. Hyller sig ind i tøj /sengetøj /tæpper
_ _ _ 7. Insisterer på at have noget rundt om håndled / arm / finger
_ _ _ 8. Undgår / irriteres over bestemte stoffer
_ _ _ 9. Angiver ubehag ved at være barfodet
_ _ _ 10. Insisterer på at være barfodet
Kommentarer:
Andre ADL-aktiviteter:
_ _ _ 11. Afviser / spytter bestemt mad ud
_ _ _ 12. Modsætter sig personlig hygiejne (indkreds hvilken)
a. Ansigtsvask b. Barbering c. Rede hår e. Tandbørstning
f. Negleklipning g. Bad d. Hårklip h. Hårvask
Kommentarer:
Personligt rum
_ _ _ 13. Insisterer på stort egenrum
_ _ _ 14. Foretrækker at opholde sig i hjørner, under borde, bag møbler.
Kommentarer:
© Gitte Høgedal 2005

34. Socialt:
_ _ _ 15. Ser bange, vred, eller utilpas ud, når tilnærmet eller berørt
_ _ _ 16. Trækker sig tilbage / ind i sig selv eller slår ud, hvis medpt. nærmer sig eller rører
patienten.
_ _ _ 17. Trækker sig tilbage eller slår ud, hvis personale nærmer sig / rører pt.
_ _ _ 18. Gnider/gnubber sig på stedet, hvor han er blevet berørt
_ _ _ 19. Udviser klæbende adfærd
_ _ _ 20. Forsøger at røre og fingerere ved alt og alle
_ _ _ 21. Undgår hånd/håndflade kontakt med ting eller mennesker
Kommentarer:
Selv-stimulerende adfærd
_ _ _ 22. Optaget af vedholdende hånd-til- mund/læber aktivitet
_ _ _ 23. Tager ting eller tøj i munden
_ _ _ 24. Smører spyt på sig selv
_ _ _ 25. Leger med maden i munden
_ _ _ 26. Har vedholdende hånden i bukserne/bukselommen
_ _ _ 27. Sidder på hænder/fødder
_ _ _ 28. Skubber eller gnubber kroppen imod ting/væggen/personer
_ _ _ 29. Insisterer på at holde en ting i hånden
_ _ _ 30. Vrider hænder
_ _ _ 31. Gnubber finger/fingre imod imod hånden eller andre fingre
Kommentarer:
Selvdestruktiv adfærd
_ _ _ 32. Kradser/river/klør sig
_ _ _ 33. Kniber/klemmer/trykker sig
_ _ _ 34. Gnider/gnubber sig
_ _ _ 35. Slår/dasker sig
_ _ _ 36. Hiver sig i håret / hiver hår ud
_ _ _ 37. Bider sig i hånd/håndled/arm
TAKTILT
© Gitte Høgedal 2005

35. Tonus
J N ?
_ _ _ 1. Mangler veldefinerede kropskurver
_ _ _ 2. Behøver hjælp ved forflytning fra siddende, liggende eller stående
_ _ _ 3. Bruger armene til hjælp ved forflytning fra siddende,liggende eller stående
_ _ _ 4. Hælder /læner sig siddende/stående
_ _ _ 5. Støtter hovedet
_ _ _ 6. Udtrættes hurtigt
_ _ _ 7. Fremviser ringe koncentration
_ _ _ 8. Har langsom tale /måbende udtryk
_ _ _ 9. Savler / vrøvler vedholdende
_ _ _ 10. Talen er utydelig eller mumlende
Kommentarer:
Ligevægts respons
_ _ _ 11. Mister let balancen
_ _ _ 12. Falder eller snubler ofte
_ _ _ 13. Holder fast i omgivelserne
_ _ _ 14. Har sløv eller ingen beskyttende ekstension
_ _ _ 15. Sidder vedholdende på gulvet
Kommentarer:
Holdnings- og bevægelsesmønstre
_ _ _ 16. S-kurve holdning
_ _ _ 17. Holder armene flekterede, adducerede og inadroterede
_ _ _ 18. Har slæbende gang eller dårlig fodafvikling (hæl-tå)
_ _ _ 19. Står gerne i bredstående
_ _ _ 20. Bruger side-til-side (vrikkende) gang
_ _ _ 21. Rigiditet i hoved-nakke-skuldre
_ _ _ 22. Gør modstand mod at blive skubbet eller trukket
_ _ _ 23. Undgår at række over hovedet
_ _ _ 24. Dårlig postural opretning
_ _ _ 25. Modsætter sig at deltage i bevægelses-aktiviteter
Kommentarer:
VESTIBULÆRT
© Gitte Høgedal 2005

36. Bilaterale koordinations problemer
_ _ _ 26. Bruger mest kun ên hånd ved aktiviteter, der kræver to
_ _ _ 27. Undgår at krydse midtlinien
Kommentarer:
Perceptions-problemer
_ _ _ 28. Støder ind i ting
_ _ _ 29. Har problemer med at bedømme afstande til møbler og personer
_ _ _ 30. Har svært ved at “ramme”døråbninger
_ _ _ 31. Går op/ned af trapper eller skråninger uden at skifte fod
_ _ _ 32. Udviser tøven / usikkerhed ved trapper / skråninger
Kommentarer:
Følelsesmæssigt
_ _ _ 33. Fremviser postural usikkerhed
_ _ _ 34. Bliver berørt eller irriteret ved at blive flyttet / bevæget
_ _ _ 35. Bliver urolig, hvis omgivelserne ændres / der flyttes om
Kommentarer:
Selvstimulerende adfærd
_ _ _ 36. Rokker kroppen
_ _ _ 37. Virrer hovedet
_ _ _ 38. Snurrer rundt
_ _ _ 39. Vinker eller knipser med fingrene foran øjnene
_ _ _ 40. Vandrer frem og tilbage
_ _ _ 41. Går med hoppende gang
_ _ _ 42. Har spurter af løb
Kommentarer:
VESTIBULÆRT
© Gitte Høgedal 2005

37. Tonus
J N ?
_ _ _ 1. Mangler veldefinerede kropskonturer
_ _ _ 2. Demonstrerer et svagt greb
_ _ _ 3. Har dårlig co-kontraktion
_ _ _ 4. Udviser hyperekstension af albue / knæ
Kommentarer:
Motoriske færdigheder / planlægning og kropsbillede
_ _ _ 5. Er klodset eller kejtet i bevægelser
_ _ _ 6. Er ude af stand til at bedømme egen position, i forhold til møbler eller ting
_ _ _ 7. Er kejtet, når han skal på eller af ting (eksempelvis cykel)
_ _ _ 8. Former ikke hånden for at holde i hånd eller holde ting
_ _ _ 9. Holder ting stift i hånden frem for at manøvre med tingen
_ _ _ 10. Taber hyppigt ting
_ _ _ 11. Bruger synet som kompensation /kigger på hånden når der skal rækkes efter ting eller
velkendte
opgaver skal udføres
_ _ _ 12. Rører eller holder ting ganske let
_ _ _ 13. Er fysisk grov / hård ved mennesker eller ting
_ _ _ 14. Bruger pincetgreb som greb /niver
_ _ _ 15. Løfter benene højere end man skal, når han skal op og ned af trapper
Kommentarer:
PROPRIOCEPTIVT
© Gitte Høgedal 2005

38. Selv-stimulerende adfærd
_ _ _ 16. Hopper, springer, tramper, klapper, flakser med hænderne i usædvanlig grad
_ _ _ 17. Går på tæer
_ _ _ 18. Klatre op på upassende steder
_ _ _ 19. Skubber eller læner sig tungt mod mennesker eller møbler
_ _ _ 20. Skærer tænder
_ _ _ 21. Bider personer / ting
Kommentarer:
Selvdestruktiv adfærd
_ _ _ 22. Støder kroppen imod væg
_ _ _ 23. Banker / slår hovedet
_ _ _ 24. Slår / dasker sig selv
_ _ _25. Bider sig i hånd / håndled / arm
Kommentarer:
PROPRIOCEPTIVT
GENERELLE REAKTIONER
_ _ _ 1. Problemer med skift mellem aktiviteter, steder, mennesker
_ _ _ 2. Følelsesmæssig labil
_ _ _ 3. Svært ved at genoprette balance / komme sig eller svær at
berolige,
når ude af balance / oprørt
_ _ _ 4. Forsænket reaktion på smerte,berøring, lyde, smag, lys
_ _ _ 5. Reagerer ikke på smerte, berøring, lyde, smag, lys
_ _ _ 6. Hypersensitiv overfor berøring, lyde, smag, lys
Kommentarer:
© Gitte Høgedal 2005

39. TONUS
↑
Hurtig / høj stemme – kommando
Hurtig bevægelse
Små skiftende bevægelser
Spidse / kolde fingre
Ængstelse
Lille understøttelse
Høje lyde
Let terapeutstøtte
↓
Stille, rolig stemme
Stor understøttelse
Tæt kontakt – sikkerhed
Kraftig terapeutstøtte
Langsomme bevægelser
Seje / store bevægelser
Stille musik

40. ARROUSAL
Øge vågenhed:
•Hurtig musik
•Vestibulær stimulation
•Frisk luft – vind
•Store bevægelser – åbne / strække
•Is i ansigt, på pulsåre
•Dufte: Kaffe, mad, kage, blomster
•Latter – indvendig jogging
•Lys og lyde
•Let berøring
•Vibration lav amplitude (svingning)
høj frekvens
Beroligende.
Blid musik
Fast berøring / input - knus
Creme massage
Gyngestol
Rytmiske bevægelser
Gangrytme
Tygge
Sjal / tæppe til at pakke om krop
Dufte: Parfume, tunge dufte
Vibration høj amplitude, lav frekvens.

41. BEHOV FOR INPUT TIL
DET TAKTILE SYSTEM
IDE TIL AKTIVITET
Berøring af forskelligt materiale
Glat, ru, blød, hård, varm, kold,
tør, våd
Udviklingen i tolerancen af
taktile stimuleringer:
Fra aktiv → passiv
Fra faste tryk → lettere berøring
Forudgående vestibulære input
øger den taktile tolerance!
Proprioceptive input har en
afbalancerende virkning
på de to taktile systemer:
1. Det beskyttende
2. Det diskriminerende
• Bad,bruser, klud, hamphandske,
temperatur
• Køkkenarbejde (bage boller /brød)
• Sanselege
• Natur, strand, have
• Gå på forskelligt materiale
• Kugledyne
•”Putte” sig i tæppe, dyne
• Filte, keramik, pileflet
• Massage
• Børstning
• Klap, dybe tryk
• Ball-stick
•“Hot dog”
•Fod – ryg massage kugler
© Gitte Høgedal 2005

42. BEHOV FOR INPUT TIL
DET VESTIBULÆRE
SYSTEM
IDE TIL AKTIVITET
Lineære bevægelser, rotation,
cirkulære bevægelser
Hovedstilling og øjenbevægelser
vigtige!
Aktivt / passivt
Hæmning af det vestibulære system
→ langsomme bevægelser
→ hæmning af CNS
Hurtige bevægelser
→aktiverer / vækker CNS
→ fremmer det vestibulære system
Proprioceptive stimuli øger
tolerancen af vestibulære stimuli
Taktil stimulering modner CNS’
parathed til modtagelse af
vestibulære stimuli
•Faldskærm
•Svømning
•Løb, intervaltræning
•Dans
•Cykling, rulleskøjter
•Ski
•Elevator, bil, bus
•Badminton, volleyball
•Rengøring af øverste køkkenskabe
•Gynge
•Hængekøje
•Gyngestol
•Rullebræt
•Rutsjebane
•Bold- / ballonspil
•Kraftig snurren rundt
•Dybe tryk / approximation
•Hårdt fysisk arbejde
•Rengøring
•Grave have
•Hop
•Løfte borde i kantinen/ flyttekasser osv.
•Boblebad
© Gitte Høgedal 2005

43. BEHOV FOR INPUT TIL
DET PROPRIOCEPTIVE
SYSTEM
IDE TIL AKTIVITET
Tryk, træk, skub (approximation)
Muskelsammentrækning /
udspænding
Gerne bilateralt
Maveliggende, hvor nakkens
proprioceptore påvirkes
Aktivt / passivt
Vestibulære og proprioceptive
input samtidig → normaliserer
posturale mekanismer
Proprioceptivt input udvikler
stabilitet.
Trambolin
Sjippetov
Ridning
Tovtrækning
Grave have
Bage brød / boller, filtning
Rengøring
Skovle sne
Bolde (store)
Brystsvømning
Kælkning
Rygtræning
Approximation
Læne sig, vægt på (kugledyne)
Hoppe - grounding
Løbe
Trambolin, “bøf”
“Posestole”
Tyggegummi, hard crunch
© Gitte Høgedal 2005

44.  En vinedskbaleig unsdelrøese lavet af et untivseriet i
Enlgnad har vist at desrom de to føsrte og de to sisdte
botsvakeaer i alle oredne i en tekst er ritkigt plessaert,
spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
boskvetaer i oredne kommer i.
 Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre bokeastver
kommer huilbtertlulter!
 Dette sklydes at vi ikke læser hvert eneklt botksav, men
ser bildeler af ordet som en helhed.