In deze roadmap kunt u de recente updates (maart 2013) van het itslearning leerplatform zien en kunt u lezen op welke onderdelen het ontwikkelteam van itslearning global zich de komende tijd gaat richten.
Klik op 'Follow' om een bericht te ontvangen als er nieuwe presentaties van itslearning Nederland beschikbaar zijn.
In deze roadmap kunt u de recente updates (maart 2013) van het itslearning leerplatform zien en kunt u lezen op welke onderdelen het ontwikkelteam van itslearning global zich de komende tijd gaat richten.
Klik op 'Follow' om een bericht te ontvangen als er nieuwe presentaties van itslearning Nederland beschikbaar zijn.
Мета уроку:
Закріплення поняття про натюрморт, як жанр живопису і графіки.
Формування навичок аналізу конструктивних особливостей форми предметів, компонування, а також композиційно грамотного зображення натюрморту. Розвиток просторового мислення та образної уяви, а також навичок малювання.
Розвиток і виховання інтересу до світових добутків; філософське трактування добутків, які відображають епоху через предмети побуту.
Pumpning af spildevand
Driftsleder Aksel Kirkeby, Svendborg Vand & Affald
Hvilke krav skal vi som forsyningsselskaber stille til vores anlæg - og får vi altid det vi forventer?
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Drift - hvordan strukturerer vi det?
Mikkel Nicolas Priess og Anne Mette Dahl Jensen, Frederiksberg Kommune
Med udgangspunkt i et helt konkret projekt præsenteres nogle af Frederiksbergs Kommunes udfordringer med drift af deres regnvandsanlæg. Derudover løfter
vi os op på et højere niveau og ser nærmere på, hvordan driften er organiseret, hvornår den inddrages, hvordan den overdrages og hvordan der arbejdes med
værktøjer, der hjælper med driften.
Kontrolordningen og Svovlbrinte-robot
Flemming Springborg, Teknologisk Institut
Præsentation af Kontrolordningen For Ledningsrenoveringer og bulletiner fra No-Dig verdenen:
- Præsentation af KLR, organisationen bag og dens formål.
- Præsentation af produkter optaget i KLR, kravspecifikationer og tekniske bestemmelser.
- Præsentation af nye produkter og initiativer i No-Dig verdenen med KLR briller.
Nyt skrift fra Spildevandskomiteens vedr. oversvømmelser på terræn
Gitte Godsk Dalgaard, Chef for Plan og Projekt, Furesø Egedal Forsyning
I nær fremtid udgiver Spildevandskomiteen nyt skrift om serviceniveau for oversvømmelser på terræn.
Vi får en status på arbejdet med skriftet, herunder første udkast vedrørende principper, metoder og resultater.
Nye tider på Panum efter Smart-Registrering af tekniske installationer og anl...Lasse Lauridsen
Panum er en del af Københavns Universitet (KU), der med cirka 40.000 studerende og 9.000 medarbejdere er en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Bygningskomplekset blev opført etapevis i periode 1970-86 på det nedlagte Blegdamshospitals arealer lige over for det nuværende Rigshospital. Panum udvides i øjeblikket med den imposante Mærsk Bygning, der efter planen skal rumme et internationalt centrum for forskning og undervisning med fokus på livsstilssygdomme, sund aldring, farmakologi, immunologi og hjerte-karsygdomme mv. Når Mærsk Bygningen står færdig, vil Panums samlede bygningsareal bliver godt 140.000 m2, og Panum, der organisatorisk hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, vil santidig blive den største samlede energiaftager på hele KU.
Læse mere i artiklen.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
Мета уроку:
Закріплення поняття про натюрморт, як жанр живопису і графіки.
Формування навичок аналізу конструктивних особливостей форми предметів, компонування, а також композиційно грамотного зображення натюрморту. Розвиток просторового мислення та образної уяви, а також навичок малювання.
Розвиток і виховання інтересу до світових добутків; філософське трактування добутків, які відображають епоху через предмети побуту.
Pumpning af spildevand
Driftsleder Aksel Kirkeby, Svendborg Vand & Affald
Hvilke krav skal vi som forsyningsselskaber stille til vores anlæg - og får vi altid det vi forventer?
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Drift - hvordan strukturerer vi det?
Mikkel Nicolas Priess og Anne Mette Dahl Jensen, Frederiksberg Kommune
Med udgangspunkt i et helt konkret projekt præsenteres nogle af Frederiksbergs Kommunes udfordringer med drift af deres regnvandsanlæg. Derudover løfter
vi os op på et højere niveau og ser nærmere på, hvordan driften er organiseret, hvornår den inddrages, hvordan den overdrages og hvordan der arbejdes med
værktøjer, der hjælper med driften.
Kontrolordningen og Svovlbrinte-robot
Flemming Springborg, Teknologisk Institut
Præsentation af Kontrolordningen For Ledningsrenoveringer og bulletiner fra No-Dig verdenen:
- Præsentation af KLR, organisationen bag og dens formål.
- Præsentation af produkter optaget i KLR, kravspecifikationer og tekniske bestemmelser.
- Præsentation af nye produkter og initiativer i No-Dig verdenen med KLR briller.
Nyt skrift fra Spildevandskomiteens vedr. oversvømmelser på terræn
Gitte Godsk Dalgaard, Chef for Plan og Projekt, Furesø Egedal Forsyning
I nær fremtid udgiver Spildevandskomiteen nyt skrift om serviceniveau for oversvømmelser på terræn.
Vi får en status på arbejdet med skriftet, herunder første udkast vedrørende principper, metoder og resultater.
Nye tider på Panum efter Smart-Registrering af tekniske installationer og anl...Lasse Lauridsen
Panum er en del af Københavns Universitet (KU), der med cirka 40.000 studerende og 9.000 medarbejdere er en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Bygningskomplekset blev opført etapevis i periode 1970-86 på det nedlagte Blegdamshospitals arealer lige over for det nuværende Rigshospital. Panum udvides i øjeblikket med den imposante Mærsk Bygning, der efter planen skal rumme et internationalt centrum for forskning og undervisning med fokus på livsstilssygdomme, sund aldring, farmakologi, immunologi og hjerte-karsygdomme mv. Når Mærsk Bygningen står færdig, vil Panums samlede bygningsareal bliver godt 140.000 m2, og Panum, der organisatorisk hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, vil santidig blive den største samlede energiaftager på hele KU.
Læse mere i artiklen.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
Samstyringsprojektet i Aarhus
Lene Bassø, Aarhus Vand A/S
Samstyring af afløbssystem og renseanlæg opbygges på to niveauer, henholdsvis et simpelt niveau (regelbaseret styring) og et avanceret niveau (model-prediktiv styring). Den regelbaserede styring baseres på styringsstrategier, som er fastlagt ud fra typiske nedbørsmønstre. I den avancerede styring indhentes online nedbørsinformation fra kommunens vejrradar, og ud fra disse kan der laves en prognose samt online modelberegninger for oplandet
Hvordan implementerer vi bæredygtighedstankegangen som en naturlig del af arbejdsgangen i projekterne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed i de forskellige faser af projektet fra den indledende planlægning til udbud og udførelse? Med konkrete eksempler fra Rambølls projekter gives et overblik over, hvordan vi har valgt at arbejde med bæredygtighed gennem alle projektfaser.
Søren Holm Andersen, Envidan
Efter en lang periode i ”skammekrogen” har der inden for de seneste år været en stigende interesse for vakuumsystemer. Er vakuumsystemerne ved at få sin renæssance eller er der tale om en døgnflue? Oplægget tager udgangspunkt i erfaringer fra Mariagerfjord Vand a|s, som i 2017 idriftsatte et vakuumsystem til afledning af spildevand fra ca. 250 sommerhuse, og som pt som pt. er ved at etablere vakuumsystem for yderligere ca. 750 sommerhuse. EnviDan er bygherrerådgiver på projektet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Spildevandskomitéen har igangsat et arbejde, der skal munde ud i en opdatering af den nuværende dimensioneringspraksis. Birgit vil bl.a gennemgå baggrund og formål med det igangsatte arbejde samt introducere de nedsatte arbejdsgrupper.
Birgit vil desuden give en opdatering fra arbejdsgruppen vedr. anvendelse af skrift 31 arbejdsgruppens arbejde. Hvad er erfaringerne fra anvendelsen af Skrift 31? Er der påtænkte justeringer undervejs?
Kontrolordningen for ledningsrenoveringerEVAnetDenmark
Kontrolordningen
Kenn Henrik Lange, Ikast-Brande Spildevand A/S
Præsentation af Kontrolordningen For Ledningsrenoveringer og bulletiner fra No-Dig verdenen:
- Præsentation af KLR, organisationen bag og dens formål.
- Præsentation af produkter optaget i KLR, kravspecifikationer og tekniske bestemmelser.
HMN Naturgas fortæller om deres porteføljestyring med fokus på prioritering, synlighed og gennemsigtighed samt kobling af projekterne op mod strategien. FlowIT fortæller om porteføljestyring og stage-gate modeller i ProjectFlow
Similar to Pumpetræf 2009 fælles standard efter kommunesammenlægning (20)
Pumpetræf 2009 fælles standard efter kommunesammenlægning
1. Pumpetræf 2009
Fælles standard efter
kommunesammenlægningen
Aksel Kirkeby
Driftsleder
Svendborg Vand A/S
2. Historiske milepæle
• Omkring århundredeskiftet til 1900 startedes kloaksystemet i Danmark
• Store fremskridt for folkesundheden
• I 1956 opfinder Flygt den dykkede kloakpumpe
• Samtidig blev de første egentlige renseanlæg bygget
• I midten af firserne kom den første Vandmiljøplan
• Konsekvens = udbygning af kloaksystem og renseanlæg samt mange flere
pumpestationer
• Der er ved opbygning af renseanlæg taget store hensyn til arbejdsmiljøet,
men de samme hensyn har svært ved at finde ud på pumpestationer
• I 1962 kom det første stærkstrømsreglement (sådan hed det dengang)
• I 1970 den første kommunesammenlægning fra 1386 til 275 kommuner
• I 1975 kom de første Arbejdsmiljølov – løbende revideret
• § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et
produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage
hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det
færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende
måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.
3. • I 1983: Bekendtgørelse nr. 473 om Kloakarbejde – er stadig
gældende
• I 1992 lovkrav om driftsledereksamen på renseanlæg, men
ikke samme krav til kvalifikationer til ledelse på kloaksystemet
• I 1994 kom ”Bekendtgørelse om indretning af tekniske
hjælpemidler ” (Allerede dengang krav om dansk brugsanvisning §34)
• I 1995 obligatorisk med CE-mærkning af maskiner, fra 1997
også elektriske produkter
• I 1999 kom DS / EN 752 – 6 om pumpeanlæg (Krav til
pumpestationers opbygning, f.eks.: Totale omkostninger, energiforbrug, drift og
vedligehold, konsekvenser ved udfald, personalets sikkerhed og sundhed)
• I 2003 kom AT’s vejledning om CE-mærkede maskiner
• Love og regulativer løbende revideret med nye krav
• Der har således løbende været stillet en række krav til
opbygningen af spildevandsanlæg og pumpestationer, men
der er alligevel meget stor forskel på den standard som
pumpestationerne i de forskellige kommuner er opbygget på.
4. Kommunesammenlægning
01.01.2007
• Kommunesammenlægning kan sammenlignes
lidt med et ægteskab, man ”flytter sammen” eller
indgår ”ægteskab” (tvangsægteskab) og får et
fælles bo, som man skal have til at fungere i
dagligdagen.
– Nye kolleger
• Mange skulle søge deres eget job i den nye
virksomhed
– Nye sammenhænge
– Nye virksomhedskulturer
– Sidemandsoplæring i ”hinandens” gamle
områder
5. Synlighed i forskelle
• Vægtning af arbejdsmiljøets betydning for det
daglige arbejde
– Følge gældende love og bestemmelser
– Forebygger arbejdsulykker
– Reducerer arbejdsmiljømæssige belastninger
– Vi skal have attraktive arbejdspladser, og der er derfor
absolut nødvendigt med et godt arbejdsmiljø
• Opbygning set i forhold til omgivelserne
• Funktionen af pumpestationen i kloaksystemet
• Inddragelse af medarbejdernes driftserfaringer i
forbindelse med nye opbygninger
• Opbygning af SRO samt alarmering af forskellige
driftsfejl til en vagtordning .
• Konsekvens af ”lavest mulige pris”
6. Overblik
• Hvordan får vi overblik med alt fra overholdelse af
regler til almindelige arbejdssituationer?
– Brug sikkerhedsgruppen sammen med en ”pennefører”
som dels tager notater og dels indgående kendskab til
regler og bekendtgørelser.
• Generel tilstandsvurdering, herunder tilstand på
diverse anlægsdele
– Beton
» Speciel opmærksomhed på tæringer p.g.a. H2S
– Pumper
– Ventiler samt betjening af disse
– Guiderør
– Sonder
– Eltavle, herunder krav om fri afstand foran tavlen
» Fejlstrømsafbrydere
» Tavlens tilstand og funktion
» El-sikkerhed og arbejdsmiljø
– Andre anlægsdele som f.eks. riste ved overløb
– Dæksler, stiger og rækværker kontra ”Bekendtgørelse nr. 473 om
Kloakarbejde”
7. – Tilkørselsforhold for servicebiler
– Kranbjælker og løfteanordninger
• Tilstand
• Mærket med løfteevne
• Jævnlig kontrol
• Mulighed for lodrette løft
• Grundige notater om alle punkter, også el-dele
– Husk opmærksomhed på fejlstrømsafbrydere (HFI /FI/ HPFI / PFI)
• Gennemfotografering af pumpestationen incl. Eltavlen, Husk
med nærbilleder af el-tavler og andre vigtige dele f.eks.
typeskilte
• Årstal for større ændringer
– Har betydning for om tavlen er lovlig eller ej
• Krav fra AT’s ”Bekendtgørelse om Kloakarbejde”
• Maskindirektivets krav til indretning
– Hedder også: ”Indretning af tekniske hjælpemidler”
– Der er vedtaget en ændring af maskindirektivet som indføres
29.12.2009 se: www.nytmaskindirektiv.dk eller:
http://www.at.dk/sw60297.asp
• Vurdering af personsikkerhed ved arbejde
• Eltavlens opbygning og driftstilstand
• CE- mærkning
• Er vandinstallationer lovlige
8. Lidt om Maskindirektivet
• Almindelige bestemmelser
§ 3. Tekniske hjælpemidler skal være indrettet således, at de ikke
indebærer risiko for sikkerhed eller sundhed, når de installeres og
vedligeholdes på passende måde og anvendes i overensstemmelse med
deres bestemmelse.
§ 4. Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler fabrikanter og
andre leverandører, projekterende, reparatører o.l. samt arbejdsgivere,
ejere, virksomhedsledere, arbejdsledere, andre ansatte og brugere efter
arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.
Kapitel 2 - CE-mærkede maskiner samt delmaskiner
§ 5. Bestemmelserne i kapitel 2 gælder for:
• maskiner
• udskifteligt udstyr
• sikkerhedskomponenter
• løftetilbehør
• kæder, tove og stropper
• aftagelige mekaniske kraftoverføringsaksler samt
• Delmaskiner
• Se hele teksten på: http://www.at.dk/sw55375.asp
9. Brugsanvisninger
• Mærkning og brugsanvisning
§ 22. Enhver maskine skal være forsynet med
mærkning, der opfylder kravene i bilag I.
§ 23. Med enhver maskine skal følge en original
brugsanvisning, der mindst opfylder kravene i bilag I.
Brugsanvisningen skal ledsage den enkelte maskine ved
levering.
Stk. 2. Såfremt den originale brugsanvisning ikke
foreligger på dansk, skal fabrikanten eller dennes
repræsentant eller den der indfører maskinen til brug i
Danmark, oversætte den til dansk.
10. Skema til notater
• Pumpestationens navn og etableringsår
– Etableringsåret har bl.a. betydning for hvilke regler den er opført
under, og dermed om lovlighed / hvor stort beløb skal investeres
nu.
• Beliggenhed og adresse
• Besigtigelsesdato
• Driftskommentarer / observationer
• El
• Anbefalede løsninger
• Anbefalet tidshorisont
• Overslag for anbefalinger
• Summeret pris pr. station
• Samlet rapport så det bliver overskueligt
• Økonomisk oversigt og investeringsplan skal danne
grundlag for budgettering
– Med de ret store beløb der skal bruges til ændringer, er det
nødvendigt at få det ind i en plan, som alle er enige i.
11. • Vigtige punkter:
– Afstandskrav foran el-tavler og maskiner (mindst 70
cm)
– Manglende afspærring af huller når dæksler er åbne.
– Manglende mærkning af maskiner
– Manglende mærkning af løftegrej
– Manglende tilbagestrømssikring på vandinstallationer
– Permanent anbragte stiger i brønde der aldrig har
været efterset eller tæret i større eller mindre grad
– Husk at indarbejde gennemgangen /
tilstandsvurderingen i ArbejdsPlads Vurderingen
(APV)
• Det sikrer, at vi laver en aftale mellem medarbejdere og
ledelse om at løse problemerne efter en plan
• Se vedlagte APV Kortlægningsskema
12. SRO, Alarmering og vagtordning
– Ved sammenslutning af flere selskaber er det sandsynligt, at der
er forskellige SRO anlæg, og vurderingen af hvilket anlæg der
skal være fælles i fremtiden bør indeholde:
• Hvilket SRO - anlæg er holdt ved lige med opdateringer?
• Hvilket SRO – anlæg er det mest brugervenlige
• Kan et af de eksisterende SRO - anlæg klare den samlede
virksomhed?
• Er der helt styr på I/O – lister for pumpestyringer så man har
mulighed for at koble en pumpestyring til et nyt SRO?
– Hvordan har vagtordningerne i sammenlægningens forskellige
områder fungeret?
• Har der tidligere været en vagt?
– Hvor stort er det samlede nye område?
– Kan en enkelt vagthavende dække området med fornuftige
tilkaldstider?
• Man kan f.eks. I en periode på et år registrere alle opkald, inddele
dem i kategorier:
– Kritiske opkald fra SRO
– Berettigede opkald fra Kunder / borgere
– Opkald som vedrører andre kommunale forvaltninger
– Opkald som er helt udenfor arbejdsområde
• Registrering med til at vise behovet for vagtordning
13. Arbejdsmiljø
• Gennemgående træk i forskelle:
– Mange mindre kommuner har vægtet ”lavest
mulig pris” højere end arbejdsmiljøet
– Lavest mulig pris har også haft stor
indflydelse på den tekniske indretning
– Lavest mulig pris giver oftest de højeste
driftsudgifter (hvis man husker at overholde
sikkerhedsreglerne)
– Sikkerhedsudstyret skal også efterses og
repareres jævnligt!
14. • Arbejdsmiljølovens § 33 og 33A
– § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk
hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller
anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til
sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og
driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det
samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om
arbejdsmiljømæssige forhold.
– § 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved
udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med
udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden
og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal
endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder
relevante oplysninger om særlige, væsentlige
arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens
udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven,
får kendskab hertil.
– Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den
udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver,
der har fået opgaven tildelt.
– § 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder
også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med
egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed.
15. Eksempler
Pumpestation Adresse Dato for Lovlig Drifts- El Anbefale Tid for Overslag for Sum pris
eftersyn ja / nej kommentar de løsning anbefalinger pr station
løsninge (1-3/3-6
r / 6-10
år)
Mini PST Bøsørevej 13.06. nej Elskab placeret Fler Nyt elskab 1-3 20.000
56 2007 under e
sommerhus man
gler
P13 Bellisvej 13.06 Fler Stiger 1-3 Prissættes da 75.000
64 2007 e fjernes, omfang ukendt
man sikkerheds
gler rist mont.
mm
P22 Langgade 13.06. Nej Meget fedt i Fler Stiger Stiger 110.000 /
1B 2007 sump e fjernes, væk nu, 240.000
spulingssystem man mellemdæ rest 1-3 år
gler k væk,
sikkerheds
rist mont.
Nye
ventiler
mm
P23 Langgade 13.06. Nej Fler 250.000
37 2007 e
man
gler
P37 Landeveje 13.06. nej Fler PST 110.000 /
n 1C 2007 e nedlægges 290.000
man og
gler afskæres
til anden
PST
16.
17.
18. Afslutning
• Vi skal være attraktive virksomheder, så vi også
i fremtiden kan tiltrække dygtige medarbejdere,
som både vil være indstillet på at betjene SRO-
anlæg og pumpestyringer, reparere pumper og
maskiner, men med et minimum af kontakt med
spildevand og slam.
• Det er den eneste måde branchen fortsat kan
tiltrække arbejdskraft så vi kan drive vores
spildevandsanlæg.