Præsentation af ROCKWOOL Fondens Forskningsenheds nye forskning om afkast af uddannelse den 1. februrar 2018. Se hele pressemødet her: https://youtu.be/ZhqGA898wMA

2. HVORFOR DENNE BOG?
• Vi bruger rigtig mange ressourcer på
uddannelse (ca. 6,1 procent af BNP)
• Anvendes de fornuftigt?
• Et ændret syn på uddannelse?
• Syn i 0’erne: Globalisering gør, at jo mere
uddannelse desto bedre
• Syn i 10’erne: Måske er ikke alt
uddannelse godt. Uddanner vi rigtigt?
• Bogen er input i denne debat

3. UDDANNELSE, 35-39-ÅRIGE

4. LANG VIDEREGÅENDE, 35-39-ÅRIGE

5. ER DER TEGN PÅ OVERUDDANNELSE?
• Hvor mange arbejder under det niveau,
deres uddannelse normalt anvendes på?
• Hvad er løntabet ved det?
• Bemærk: det er ikke et spørgsmål, om
uddannelsen ex ante er en god investering –
det er et spørgsmål, om den ex post bliver
brugt

6. ANDEL, DER ARBEJDER UNDER NIVEAU

7. LØNTAB VED ARBEJDE UNDER NIVEAU

8. ENKELTE ANDRE RESULTATER FRA BOGEN

9. MARKANT SOCIAL ARV I UDDANNELSE
Procentandel af 35-39-årige med studentereksamen, der har gennemført
en lang videregående uddannelse afhængig af forældres uddannelse og
studentereksamensgennemsnit

10. VALG AF STUDIE OG FAG ER AFGØRENDE
FOR INDKOMST
• Studenter går tilsyneladende glip af 29
procent disponibel indkomst ved at vælge
humanistiske uddannelser i stedet for
businessuddannelser
• Et mål for forbrugsværdi
• Der er også store lønforskelle indenfor
uddannelser afhængigt af fagvalg:
• Ingeniører specialiseret i matematik tjener 28
procent mere end ingeniører specialiseret i
klassisk naturvidenskab
• Kandidater fra CBS tjener 40 procent mere end
andre, hvis de har finansiering, regnskab og
ledelse på eksamensbevis

11. UDDANNELSE KAN GAVNE ANDRE END DE
UDDANNEDE
• Når en virksomhed ansætter en kandidat på
et arbejdssted, stiger lønnen for de andre i
samme stillingsgruppe
• Effekten er dog lille

12. Makroøkonomiske
konsekvenser af uddannelse
Torben M. Andersen
Department of Economics
Aarhus University

13. HVORFOR DENNE ANALYSE?
Uddannes der tilstrækkeligt mange unge, og med de
rigtige uddannelser?
Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser har en
forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau, og
hvilken betydning har de valgte
uddannelsesretninger?
Ændringer i uddannelse = øget produktivitet, afledte
effekter på
Lønninger,produktion, eksport/import,
investeringer, offentlige finanser….

14. SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE
To eksperimenter:
(I) Niveau: 10.000 personer går fra
grundskoleuddannelse til at opnå et højere
uddannelsesniveau (uændret sammensætning)
(II) Sammensætning: 10.000 personer går fra at få en
humanistisk uddannelse til at få en teknisk uddannelse
(uændret niveau)
Analyseramme (modellen REFORM)
Uddannelse øger produktivitet
Uddannelsesvalg afhænger både af evner og
præferencer/motivation
Langsigtseffekter = 2030

15. MAKROØKONOMISKE EFFEKTER, TUSINDE KR.
PR. PERSON, DER ÆNDRER UDDANNELSE
0
20
40
60
80
100
120
Højere uddannelsesniveau Ændret uddannelsessammensætning
1.000 kr. pr person med
ændret uddannelse
BNP

16. MAKROØKONOMISKE EFFEKTER, TUSINDE KR.
PR. PERSON, DER ÆNDRER UDDANNELSE
0
5
10
15
20
25
30
Højere uddannelsesniveau Ændret
uddannelsessammensætning
1.000 k. pr
person med
ændret
uddannelse
Investeringer
0
50
100
150
200
250
300
350
Højere uddannelsesniveau Ændret
uddannelsessammensætning
1.000 kr. pr
person med
ændret
uddannelse
Eksport

17. MAKROØKONOMISKE EFFEKTER, TUSINDE KR.
PR. PERSON, DER ÆNDRER UDDANNELSE
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Højere uddannelsesniveau Ændret
uddannelsessammensætning
1.000 kr. pr
person med
ændret
uddannelse
Privat forbrug
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Højere uddannelsesniveau Ændret
uddannelsessammensætning
1.000 kr. pr
person med
ændret
uddannelse
Velfærd - EV

18. ARBEJDSMARKEDSKONSEKVENSER
• Niveau: grundskole – højere
uddannelse
• Beskæftigelse tilpasser sig
udbud: flere beskæftigede
med en uddannelse
• Mindre lønspredning
uddannede vs ikke
uddannede
• Uddannelsesretning:
Humaniora –Teknisk
• Beskæftigelse retter sig
mod teknisk område
• Mindre lønspredning
mellem humaniora og
teknisk område