Oplæg ved Randi Jensen, sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen og bestyrelsesmedlem i Dansk
Folkeoplysnings Samråd.
Workshop om Realkompetencer - motivation, mening og nytte i forbindelse med Voksenpædagogisk konference d. 9. maj 2018
Oplæg ved Randi Jensen, sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen og bestyrelsesmedlem i Dansk
Folkeoplysnings Samråd.
Workshop om Realkompetencer - motivation, mening og nytte i forbindelse med Voksenpædagogisk konference d. 9. maj 2018
I forbindelse med tankerne om at etablere en regional værksorganisation på Fyn tilknyttet Ryslinge innovationshøjskole, udarbejdede Henrik Herlau dette dokument som oplæg.
VidenDanmark seminar den 14.4.2010. Læringsmetoder og læringsteknologi. Sine ...VidenDanmark
VidenDanmark seminar den 14.4.2010. Læringsmetoder og læringsteknologi Best Practice 2010. Sine Martinussen fra Personalestyrelsen fortæller om E-læring med bundlinieeffekt
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
I forbindelse med tankerne om at etablere en regional værksorganisation på Fyn tilknyttet Ryslinge innovationshøjskole, udarbejdede Henrik Herlau dette dokument som oplæg.
VidenDanmark seminar den 14.4.2010. Læringsmetoder og læringsteknologi. Sine ...VidenDanmark
VidenDanmark seminar den 14.4.2010. Læringsmetoder og læringsteknologi Best Practice 2010. Sine Martinussen fra Personalestyrelsen fortæller om E-læring med bundlinieeffekt
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Karriereveiledning.no er et offentlig tilbud til den norske befolkningen hvor alle innbyggerne kan få gratis karriereveiledning via chat eller telefon. Etter åtte måneder i drift ønsker de å dele deres erfaringer.
The document discusses the importance of democracy in education. It contains the title of an article on how networks work towards global goals and Vision 2030. Additionally, it questions if democracy should ever be taken for granted and references a piece on constructing stronger democracy in schools and education written by Matti Rautiainen. Contact information is provided for Henrika Nordin.
This document discusses strengthening democracy in schools and education. It envisions what a truly democratic culture in education might look like in practice. As an example, it describes a proposed system where individuals could use a computer to connect with others interested in discussing the same books, films, or other works, allowing people to arrange meetings based solely on shared intellectual interests. The document argues this "radically simple" approach allows people to connect based just on a mutual desire for discussion, leaving the initiative to meet up to individuals. It acknowledges some objections to this "skeletal purity" but says addressing them highlights resistance to separating learning from social control as well as opportunities to use existing resources differently for learning. The document spans considerations of democracy as a way of
Præsentation af og introduktion til e-læringsværktøjer udviklet af Kompetanse Norge. Herunder værktøjerne regnecheck, regnetest og e-læring i regning. Disse vil være knyttet til Kompetanse Norges definition af regning og læringsmål for voksne. Med Tanja Aas, seniorrådgiver, Kompetense Norge.
Professor Gilly Salmon, CEO & Principal Consultant at Education Alchemists Ltd.
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we can grasp the disruption and turn it into a sustainable and valuable way forward.
This document discusses developing high quality online and blended learning courses for professionals. It outlines the EU's School Education Gateway program which provides extensive online teacher professional development. Effective online teacher PD incorporates reflection, authentic tasks, and communities of practice. The Conversational Framework models the learning process through different types of interactions. The Learning Designer tool allows teachers to design blended learning activities based on this framework and share their designs. The Blended and Online Learning Design MOOC will use these approaches to collaboratively build knowledge around online course design.
The Nordic action plan for 2021-2024 focuses on supporting a green and inclusive transition through developing skills to match demands, promoting innovation and cross-sectoral cooperation, and ensuring an interconnected region. It also aims to bridge digital divides and involve the entire population. The plan calls for ambitious learning participation objectives and action to meet the EU target of 70% of 16-65 year olds having basic digital skills by 2025. It emphasizes the role of adult educators, workplace learning, and experience sharing.
The document discusses sustainable career guidance and green guidance. It argues that career guidance can help address people's discouragement about the sustainability crisis by instilling hope and showing the careers needed to solve problems. It promotes an approach of living "with" the world, not "of" it, and providing guidance aligned with sustainability. Examples are given of career guidance activities that explore sustainable careers and how various careers contribute to sustainability goals.
This document outlines goals and questions for the Nordic Network for Sustainable Development. The network aims to bring people together through critical reflection to transform sustainability by sharing ideas and engaging others. It encourages meeting regularly to support sustainable solutions and contributing to local communities while staying self-critical. Contact information is provided for Henrika Nordin to learn more.
Norway has implemented SDG target 4.7 of acquiring skills for sustainable development and global citizenship by mainstreaming these concepts across its entire education system. Three topics - sustainable development, democracy/citizenship, and health - have been integrated as core subjects and cross-curricular themes from kindergarten through secondary school. While progress has been made in formal education, more work is still needed in higher education and teacher training. The strategy involved advocacy from civil society, dialogue across sectors, and respectful discussion of how to reform curricula, policies and learning resources to address the most important issues facing current and future generations from a holistic, interconnected perspective.
2. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
TENDENSER I EN MASTERUDDANNELSE
Modul 1 har fokus på individuel læring på
arbejdspladsen.
Modul 2 har fokus på læring i kollektiv
aspekt og i organisationer
Modul 3 har fokus på udvikling og
evaluering i praksis
- Arbejdsmarkedets behov
- Ledelsens behov
- Nytten af uddannelserne i praksis
- Snæver forståelse af praksisrelevans
- Digitalisering som et krav
3. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
EN FORTÆLLING OM INDFØRELSE AF NY TEKNOLOGI I
SUNDHEDSSEKTOREN
Den Master-studerendes fortælling: Vi har skiftet en del af vores behandlingsapparater (fremover
kaldet acceleratorer) ud med nye maskiner som er en hel del mere avanceret. Dette kræver oplæring
af personalet i maskinernes forskellige funktionaliteter. Oplæringen varetages af acceleratorernes
leverandør som stiller en underviser til rådighed. Vi har over sommeren haft oplæring på to nye
acceleratorer og siden foråret oplæring på en helt ny type accelerator, en MR-accelerator, som kan
noget helt andet og som kræver intensiv oplæring af brugerne. Dette er foregået her tværfagligt
internt i afdelingen, men også ovre i USA.
Den masterstuderendes analyse af egen praksis fra et Hartmut Rosa/Jakob Clausen perspektiv:
- forskellige tidsrytmer hos forskellige faggrupper omkring MR-acceleratoren
- erfaringstab: Social acceleration er altså defineret ved en stadig hurtigere afvikling af
pålideligheden af erfaringer og forventninger og ved en sammentrækning af de tidsrum, der kan
siges at udgøre ‘nuet’. […] I (Rosa, 2014, p. 23-25)
5. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
I præstationssamfundet tilskyndes individet til at optimere sig selv som produktivkraft og gøre
sig lækker over for (arbejds)markedet, hvorved det pålægges at internalisere en særlig
vindermentalitet. Det spiller som nævnt ikke den store rolle, hvad man vinder i, bare viljen til
sejr er til stede, og man opnår succes. Et sejrrigt og succesrigt selv skal kunne tunes og
manøvrere i forskellige fora og netværk, hvorfor det må kunne omstille sig, være fleksibelt,
tilpasningsdygtigt, omstillingsparat osv. Alt sammen i optimeringens, produktivitetens og
effektivitetens navn (Petersen, 2016, p. 75)
ALTERNATIV REPRÆSENTATION:
PRÆSTATIONSSAMFUNDET
6. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
ALTERNATIV REPRÆSENTATION:
PREKARISERING
Prekarisering: en samfundsmæssig proces, der medfører, at menneskers samfundsmæssige
eksistensvilkår gøres systematisk usikre, den daglige livsførelses kvalitet og niveau samt forventningerne til
fremtiden trues, og det bliver vanskeligt, undertiden umuligt, ved egne kræfter at opretholde et værdigt
socialt og kulturelt liv på et acceptabelt historisk niveau. Prekariseringens karakteristika:
- lav sikkerhed i forhold til arbejde (beskæftigelse, jobindhold, funktion, indkomst, repræsentation)
- manglende lønmodtager rettigheder (eks. ret til ferie, barsel, løn under sygdom, pension)
- manglende social beskyttelse (udhuling af dagpengesystem og velfærdsydelser, kontrol og sanktioner)
- manglende fagidentitet og fagligt fællesskab
- manglende kontrol over tid
- lav social mobilitet
- overkvalificering
- ‘underemployed’ (deltidsansættelse, flere jobs)
7. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
ACCELERATIONENS BAGSIDE
Teknologisk acceleration (automatisering, robotificering, digitalisering, nye
styringsparadigmer i det offentlige, nye måder at organisere arbejdet på) -> acceleration
af praksis -> acceleration af læreprocesser -> følelsen af stress, udbrændthed,
fremmedgørelse:
Jo mere sofistikerede tingene bliver, desto dummere bliver jeg i forhold til dem. Faktisk
mister jeg kulturel og praktisk viden. Det er en naturlig følge af den evindelige devaluering
af erfaring på grund af innovation. (Rosa, 2013, s. 99)
‘Hvem vi er, og hvordan vi har det, afhænger af de kontekster, som vi bevæger os i, og vi
synes ikke længere at være i stand til at integrere disse kontekster i vores egen erfaring og
handling. Det vil meget let kunne reusltere i en ‘udmattelse af selvet’ eller ligefrem
udbrændthed og depression (Ehrenberg, 1999; Rosa, 2005a: 388f.). (Rosa, 2013, s. 111)
8. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
NOGET NYT?
FRA AMU I 2000 TIL VIDEREGÅENDE & VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE 2019.
Uddannelsesinstitutionerne for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne må (igen?)
udvikle sig til at blive en ligeværdig del af den samfundsmæssige kvalificeringsproces. Det
vil være fatalt hvis de retter sig efter ‘markedsbehov’ og ‘efterspørgsel’, som de formuleres
af virksomhederne – hvis det reelt alene dækker over arbejdsgivernes opfattelse af
uddannelsesbehov.
Undervisningen må give rum for at diskutere den kompleksitet, som læring af bestemte
faglige og almene kvalifikationer indgår i, dvs. skabe en forbindelse mellem hverdagens
erfaringstolkning af egne kvalifikationer i lyset af (livs-) historiske erfaringer, aktuelle vilkår
og fremtidsforhåbninger (Sommer & Sørensen i Glerup (ed) Voksenuddannelse under
forandring, 2000, s. 208)
9. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
HVAD ER ‘GOD’ VOKSENUDDANNELSE?
Skal og kan voksenuddannelse tilpasse sig til arbejdmarkedets behov? Hvad er ‘nyttig’
viden, færdigheder og kompetencer? Nyttig for hvem?
Hvad er uddannelsesinstitutionernes rolle:
-at skræddersy uddannelse/kompetenceudvikling? Er det overhovedet muligt, hvis
udviklingen går så hurtigt? Bliver virksomhederne, der udvikler den ny teknologi, de nye
‘uddannelsesinstitutioner’? Hvilke konsekvenser vil det få?
- at give deltagerne en mulighed for at forstå egen praksis i et større perspektiv?
‘Emancipation’ gennem viden? Muliggørelse af ‘kritik’ og handling?
- at give deltagerne mulighed for at forstå sig selv i en samfundsmæssig kontekst og hvad
den samfundsmæssige udvikling har af konsekvenser for dem selv og alle andre (levende
væsner)?
- at …
10. Hvilken rolle skal voksenuddannelse
spille i forhold til andre vigtige
samfundsmæssige dagsordner?
Der er – trods alt – andre ‘behov’ end
‘arbejdsmarkedets behov?!