Innovative afvandingsløsninger
•
0 likes•120 views
Innovative afvandingsløsninger Hans Olsen, Adm. Direktør ACO Nordic A/S og Søren Kjærsgaard, Rådgivende vandtænker, ACO Nordic A/S. Med udgangspunkt i netop etableret LAR løsning i Krogsbølle for VandCenterSyd vil ACO præsentere eksempler på systemer til klimasikring og regnvandshåndtering udført i Danmark. Den konkrete sag i Krogsbølle består af tag- og vejafvanding via en nytænkning af linjedræn, der kombinerer kantsten med afvandingsrender og fører vandet til recipient
Report
Share
Report
Share
Download to read offline
Recommended
Rental Danmark - Godwin bypass NC150
Når nedetid ikke er en mulighed.
Når der er væske, der skal flyttes – og nedetid ikke er en mulighed – vil du have en pumpe, du kan regne med. Uanset om det drejer sig om vand, spildevand eller industrivæsker, så har Godwins pumper et verdensomspændende ry for at være pålidelige.
Automatisk ansugning fra tør tilstand
Godwin-pumper ansuger og gensuger automatisk fra tør tilstand. De er så pålidelige, at man kan tænde for dem og glemme alt om dem. Det betyder markant laverer omkostninger til manuel ansugning og gentagende gensugning.
Robust design til hårde opgaver
Godwin-pumper er bygget fra bunden til at modstå det slid, der er ved udlejning. Derfor har pumpen et tæt design og kan køre tør uden at tage skade. Det er også derfor, støbningerne er 4 mm tykkere end på en permanent installeret procespumpe.
Korrekt pumpestørrelse
Pålidelig pumpning er også et spørgsmål om at bruge den rigtige størrelse pumpe til opgaven. Med markedets største udvalg i overflademonterede pumper sikrer vi, at du får den rigtige Godwin-pumpe til enhver opgave.
Og med Vac-Prime-pumper er der nu en række mindre, lettere Godwin-pumper til lave til medium løftehøjder. Desuden sikrer lokal og international ekspertise fra vores effektive pumpeløsninger.
Ekspertise inden for systemkonstruktion
En præcis forudsigelse af flow er vigtig for at kunne designe pålidelige pumpesystemer. Godwins kompetence inden for systemkonstruktion – resultatet af mere end 100 års erfaring – er nu tilstede hos Xylem og er en integreret del af vores service TotalCare-program.
Mere effektiv og endnu mere pålidelig
I nogle spildevandsapplikationer kan der opbygges trævlet materiale på pumpehjulene, som resulterer i lavere effektivitet og højere udgifter til el/brændstof. Det kan i sidste ende føre til at motoren sætter ud og tilkaldelse af en tekniker. Ved at integrere Flygts populære N-teknologi™ tilbyder Godwin NC pumper effektivitet som en ny pumpe måned efter måned.
I nærheden og tilgængelig
I sidste ende drejer pålidelighed sig om tilgængelighed. Xylem er altid i nærheden, klar med pumper til leje eller salg, klar med serviceteknikere, der kan hjælpe, og reservedele, der holder dine pumper kørende. Vi kalder det TotalCare-service.
www.xylem.dk
Separat-det-er-klart.pdf
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En-forsynings-perspektiv.pdf
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Recommended
Rental Danmark - Godwin bypass NC150
Når nedetid ikke er en mulighed.
Når der er væske, der skal flyttes – og nedetid ikke er en mulighed – vil du have en pumpe, du kan regne med. Uanset om det drejer sig om vand, spildevand eller industrivæsker, så har Godwins pumper et verdensomspændende ry for at være pålidelige.
Automatisk ansugning fra tør tilstand
Godwin-pumper ansuger og gensuger automatisk fra tør tilstand. De er så pålidelige, at man kan tænde for dem og glemme alt om dem. Det betyder markant laverer omkostninger til manuel ansugning og gentagende gensugning.
Robust design til hårde opgaver
Godwin-pumper er bygget fra bunden til at modstå det slid, der er ved udlejning. Derfor har pumpen et tæt design og kan køre tør uden at tage skade. Det er også derfor, støbningerne er 4 mm tykkere end på en permanent installeret procespumpe.
Korrekt pumpestørrelse
Pålidelig pumpning er også et spørgsmål om at bruge den rigtige størrelse pumpe til opgaven. Med markedets største udvalg i overflademonterede pumper sikrer vi, at du får den rigtige Godwin-pumpe til enhver opgave.
Og med Vac-Prime-pumper er der nu en række mindre, lettere Godwin-pumper til lave til medium løftehøjder. Desuden sikrer lokal og international ekspertise fra vores effektive pumpeløsninger.
Ekspertise inden for systemkonstruktion
En præcis forudsigelse af flow er vigtig for at kunne designe pålidelige pumpesystemer. Godwins kompetence inden for systemkonstruktion – resultatet af mere end 100 års erfaring – er nu tilstede hos Xylem og er en integreret del af vores service TotalCare-program.
Mere effektiv og endnu mere pålidelig
I nogle spildevandsapplikationer kan der opbygges trævlet materiale på pumpehjulene, som resulterer i lavere effektivitet og højere udgifter til el/brændstof. Det kan i sidste ende føre til at motoren sætter ud og tilkaldelse af en tekniker. Ved at integrere Flygts populære N-teknologi™ tilbyder Godwin NC pumper effektivitet som en ny pumpe måned efter måned.
I nærheden og tilgængelig
I sidste ende drejer pålidelighed sig om tilgængelighed. Xylem er altid i nærheden, klar med pumper til leje eller salg, klar med serviceteknikere, der kan hjælpe, og reservedele, der holder dine pumper kørende. Vi kalder det TotalCare-service.
www.xylem.dk
Separat-det-er-klart.pdf
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En-forsynings-perspektiv.pdf
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup.pdf
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
GRAVA.pdf
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsaaparken.pdf
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandloeb.pdf
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
HIP-GEUS.pdf
HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Kolding_Aa.pdf
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
Robust-klimatilpasning.pdf
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
Kongeaaen.pdf
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Indlaeg om-3 d-scanninger
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Frederiksberg Kommune har sammen med Rambøll arbejdet med klimaveje hele vejen fra overordnede hydrauliske helhedsplaner til de endeligt anlagte projekter omkring Hollændervej. Oplægget vil handle om hvordan den hydrauliske planlægning har dannet grundlag for de senere projekter, hvordan anlægsteknik blev indtænkt allerede i den planlægning, de gennemførte projekter – og endeligt, hvordan bruges viden fra den gennemførte projektcyklus i de næste anlægsprojekter såvel som helhedsplaner.
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingen i Høje Taastrup C er en del af forvandlingen af Høje Taastrup mod en mere sammenhængende, attraktiv og bæredygtig by. Byggemodningen omfatter ca. 262.000 m2 og består af 2-sporede veje, mindre lokalgader, parkeringspladser og alt tilhørende infrastruktur, herunder alle forsyningsarter samt et parkstrøg, der udgør et rekreativt og multifunktionelt byrum, som er rygraden i håndteringen af vand på terræn i området ved ”Verdens længste skaterbane” – både hverdagsregn og skybrud. Få et indblik i projektet fra Ide til virkelighed, med alt godt fra ingeniør-verdenen, og alle tekniske aspekter fra geotekniske vurderinger, anvendelse af georadar, hydrauliske beregninger, ledningskoordinering, projektering af LAR-anlæg, regn- og spildevandsledninger, bassiner og skateranlæg, vejafvanding, projektering af nyanlæg og ombygning af veje inkl. trafikomlægninger, nedrivning af broer og meget mere. Store dele af projektet er enten udført eller under udførelse.
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Fire nøglepunkter: kvalitet, tid, økonomi og opfølgning.
Med fokus på at kvalitet, tid, økonomi og opfølgning er nøglepunkter i projektløsningen, er BIM et integreret koncept. Brugen af en samlende integreret BIM-model, hvor flest mulige data samles centralt i både den tidlige skitsering og senere i den detaljerede projektering, giver langt bedre muligheder for at levere den ønskede kvalitet i hver enkelt af projektets faser. Samtidig muliggøres et næsten øjeblikkeligt overblik over både tid og anlægsøkonomi i udførelsen og i opfølgningsfasen ved udtræk af data fra BIM-modellen. Når vi bruger BIM sammen med GIS som projekteringsværktøj, bliver det tydeligt, hvilket mylder af f.eks. vand-, kloak-, og fjernvarmerør der gemmer sig under jorden.
Baeredygtighed i-vandsektoren
Hvordan implementerer vi bæredygtighedstankegangen som en naturlig del af arbejdsgangen i projekterne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed i de forskellige faser af projektet fra den indledende planlægning til udbud og udførelse? Med konkrete eksempler fra Rambølls projekter gives et overblik over, hvordan vi har valgt at arbejde med bæredygtighed gennem alle projektfaser.
Aalebaekken ruin-park
En bæredygtig landskabspark er netop, hvad der er skabt af det nedlagte Ålebækken Renseanlæg i Brede i Lyngby-Taarbæk Kommune. Nye underjordiske kæmpebassiner reducerer udledningen af spildevand til Mølleåen, og de gamle konstruktioner fra det nedlagte renseanlæg transformeres til en ny industriel landskabspark. Dermed løser projektet både spildevandsudfordringer og skaber rekreativ værdi for borgerne i området med fokus på bæredygtighed. Ålebækken Ruinpark viser nye veje for, hvordan vi kan omdanne nedlagte industrianlæg til bæredygtige by- og landskabsrum med integrerede løsninger på spildevandsproblemer, renere vandløb, genbrug af materialer samt fokus på jordbalance og biodiversitet.
More Related Content
More from EVAnetDenmark
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup.pdf
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
GRAVA.pdf
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsaaparken.pdf
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandloeb.pdf
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
HIP-GEUS.pdf
HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Kolding_Aa.pdf
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
Robust-klimatilpasning.pdf
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
Kongeaaen.pdf
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Indlaeg om-3 d-scanninger
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Frederiksberg Kommune har sammen med Rambøll arbejdet med klimaveje hele vejen fra overordnede hydrauliske helhedsplaner til de endeligt anlagte projekter omkring Hollændervej. Oplægget vil handle om hvordan den hydrauliske planlægning har dannet grundlag for de senere projekter, hvordan anlægsteknik blev indtænkt allerede i den planlægning, de gennemførte projekter – og endeligt, hvordan bruges viden fra den gennemførte projektcyklus i de næste anlægsprojekter såvel som helhedsplaner.
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingen i Høje Taastrup C er en del af forvandlingen af Høje Taastrup mod en mere sammenhængende, attraktiv og bæredygtig by. Byggemodningen omfatter ca. 262.000 m2 og består af 2-sporede veje, mindre lokalgader, parkeringspladser og alt tilhørende infrastruktur, herunder alle forsyningsarter samt et parkstrøg, der udgør et rekreativt og multifunktionelt byrum, som er rygraden i håndteringen af vand på terræn i området ved ”Verdens længste skaterbane” – både hverdagsregn og skybrud. Få et indblik i projektet fra Ide til virkelighed, med alt godt fra ingeniør-verdenen, og alle tekniske aspekter fra geotekniske vurderinger, anvendelse af georadar, hydrauliske beregninger, ledningskoordinering, projektering af LAR-anlæg, regn- og spildevandsledninger, bassiner og skateranlæg, vejafvanding, projektering af nyanlæg og ombygning af veje inkl. trafikomlægninger, nedrivning af broer og meget mere. Store dele af projektet er enten udført eller under udførelse.
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Fire nøglepunkter: kvalitet, tid, økonomi og opfølgning.
Med fokus på at kvalitet, tid, økonomi og opfølgning er nøglepunkter i projektløsningen, er BIM et integreret koncept. Brugen af en samlende integreret BIM-model, hvor flest mulige data samles centralt i både den tidlige skitsering og senere i den detaljerede projektering, giver langt bedre muligheder for at levere den ønskede kvalitet i hver enkelt af projektets faser. Samtidig muliggøres et næsten øjeblikkeligt overblik over både tid og anlægsøkonomi i udførelsen og i opfølgningsfasen ved udtræk af data fra BIM-modellen. Når vi bruger BIM sammen med GIS som projekteringsværktøj, bliver det tydeligt, hvilket mylder af f.eks. vand-, kloak-, og fjernvarmerør der gemmer sig under jorden.
Baeredygtighed i-vandsektoren
Hvordan implementerer vi bæredygtighedstankegangen som en naturlig del af arbejdsgangen i projekterne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed i de forskellige faser af projektet fra den indledende planlægning til udbud og udførelse? Med konkrete eksempler fra Rambølls projekter gives et overblik over, hvordan vi har valgt at arbejde med bæredygtighed gennem alle projektfaser.
Aalebaekken ruin-park
En bæredygtig landskabspark er netop, hvad der er skabt af det nedlagte Ålebækken Renseanlæg i Brede i Lyngby-Taarbæk Kommune. Nye underjordiske kæmpebassiner reducerer udledningen af spildevand til Mølleåen, og de gamle konstruktioner fra det nedlagte renseanlæg transformeres til en ny industriel landskabspark. Dermed løser projektet både spildevandsudfordringer og skaber rekreativ værdi for borgerne i området med fokus på bæredygtighed. Ålebækken Ruinpark viser nye veje for, hvordan vi kan omdanne nedlagte industrianlæg til bæredygtige by- og landskabsrum med integrerede løsninger på spildevandsproblemer, renere vandløb, genbrug af materialer samt fokus på jordbalance og biodiversitet.
More from EVAnetDenmark (20)
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Innovative afvandingsløsninger
- 2. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Lidt om mig Hans Olsen 43 årig ingeniør Ansat i ACO siden 2000 Direktør for ACO i Danmark ACO er en familieejet tysk virksomhed Producent af byggematerialer 4.800 ansatte i 40 lande
- 3. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Hvad laver ACO ? ACO. creating the future of drainage
- 4. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Innovative afvandingsløsninger LAR Vand håndteres lokalt Vand ønskes håndteret i overfladen Håndtering må godt være synlig og grøn Stigende krav til rensning af vand
- 5. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Et par eksempler
- 6. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Innovative afvandingsløsninger Ringsted Torv Nyt torv med mere byliv Synligt vand i overfladen Vej og tagvand forsinkes Tung trafikbelastning Etableret 2018
- 7. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Innovative afvandingsløsninger Heimdalsgade ▪ Klimaflisen – Test installation ▪ Flise og magasin i et ▪ Fortovsareal til magasinering af vand ▪ 2 strengs system ▪ Etableret august 2018
- 8. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Innovative afvandingsløsninger Krogsbølle bygade Øge trafiksikkerhed Afvanding i den ene side af vej Ønske om at adskille regnvand fra spildevand 400m gade etableres som ”2 minus 1 vej” Indførsel af fortov Etableret af TC anlæg for Vandcenter syd i Nordfyns kommune Juni til August 2018
- 9. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Produktet KerbDrain 2i1 Sikker afvandingseffekt (147 cm2/m) Ingen rendestensriste i kørebanen Belastningsklasse D400 Bredt sortiment
- 10. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Installation Hurtigt og effektivt Kantsten og linjedræn i et Direkte installation Bredt sortiment Reduceret anvendelse af rør
- 11. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Innovative afvandingsløsninger Vedligeholdelse Let gennemspuling via inspektions elementer Bladfang ved udløb Let rengøring af belægning
- 12. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Innovative afvandingsløsninger Færdigt resultat Effektiv afvanding langs hele vejstrækningen Afledning af tagnedløb til kerbdrain Samlet afvanding til recipient
- 13. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Kontakt Projekt ansvarlig “Krogsbølle bygade” Søren Kjærsgaard Projektkonsulent soren.kjaersgaard@aco.com
- 14. ACO. creating the future of drainage ACO. delivering excellence with passion ACO. a strong family you can build on Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?