Oplæg af Thorsten Schumann ved konference den 28. marts.
Hvilke udfordringer ses fra en børne- og unge psykiaters side for fremtidens PPR/kommunale børne- og ungeområde?
Præsentation af Psykologkampagnen med baggrund, hvad har vi gjort og hvad skal der ske, samt den offentlige del af kampagnen som har opstart i september 2013.
Oplæg af Thorsten Schumann ved konference den 28. marts.
Hvilke udfordringer ses fra en børne- og unge psykiaters side for fremtidens PPR/kommunale børne- og ungeområde?
Præsentation af Psykologkampagnen med baggrund, hvad har vi gjort og hvad skal der ske, samt den offentlige del af kampagnen som har opstart i september 2013.
Fremskudt visitation på Nordsjællands Hospital - Karen Gliese
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehandling?
1. KORA Temamøde
18. maj 2015
Stinne Højer Mathiasen
Programleder - Hernings Sverigesprogram
2. May 19, 2015 Designarbejdsgruppen
Fakta og organisation
Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015
Børn og unge
Center for udvikling
og Økonomi
Økonomi, Sekretariat
og udvikling
Center for Børn og
Læring
Skoler og dagtilbud
Center for Børn og
Forebyggelse
Børne- og Familie-
rådgivning, PPR,
Sundhedspleje,
Tandpleje,
Specialinstitutioner
5. Hernings Sverigesprogram – kort fortalt
• Et program med inspiration fra Sverige og eksisterende forskning
Lige så god eller bedre men billigere praksis
• Tidligere opsporing og Empowerment – mest muligt ansvar tilbage til familien og
netværket
Fokus på børnenes ret til det normale miljø
Fokus på mestring i eget liv
Samskabelse med familierne og netværk
Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt
Kortvarige institutionsanbringelser – skal ses som en behandlingsindsats
Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier
• Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen
• Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området
• Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og
opfølgninger
• Færre børnesager per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i
projektperioden)
6. Hernings indsatstrappe
Forebyggelse
Fx
Sundhedsplejen
PPR
DUÅ
PMTO
FFT
UngMod 24-7
Åben Rådgivning
Hjemme-
baserede
indsatser
Fx
MST
Familiebehandling
Ungeteam &
Støttekontakt
”Broen”
Anbringelse på
eget værelse m
støtte
Kost-/efterskole
Anbringelse
i slægt eller
netværk
Slægt- eller
netværks-
plejefamilie
Anbringelse i
plejefamilie
Alm. plejefamilie
Kommunal
plejefamilie
Forstærket
plejefamilie
MTFC
Anbringelse
på
institution
Fx
Tidsbegræns-
ede anbring-
elsesforløb, 6-
12 mdr.
MultifunC
Døgnfamilie-
behandling
Alm.
institutions-
anbringelse
www.sverigesprogrammet.herning.dk
8. Metodecentrets praksisbeskrivelse
1. Tidlig indgang i sagerne:
Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra
underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en
modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den
enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed
skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke
mindst planlagt forløb fra start.
2. Tværfaglighed:
Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper
har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og
koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke
ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og
fagligt velkvalificerede forløb.
May 19, 2015 Designarbejdsgruppen
9. Metodecentrets praksisbeskrivelse
3. Tilgængelighed:
Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at
det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de
andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere.
4. Mere dialog med familier og leverandører:
Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren
kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver
mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien
har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet
med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at
rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn,
unge og familier, som leverandørerne arbejder med.
May 19, 2015 Designarbejdsgruppen
11. Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure
Anbringelser på institution:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages der stilling til
om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages
børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4
opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres,
dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser på eget værelse:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til
om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages
børnesamtale ved hver opfølgning.
Forebyggende foranstaltninger efter § 52:
Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til
om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages
børnesamtale ved hver opfølgning.
www.sverigesprogrammet.herning.dk
12. KORAs midtvejsevaluering om
opfølgningsindsatsen
• Der følges hyppigere op på sagerne – ca. hver 3. måned i
gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3.
måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået.
• Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne
generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne.
• Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet.
May 19, 2015 Børn og Unge
Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015