SlideShare a Scribd company logo
KORA Temamøde
21. maj 2015
Stinne Højer Mathiasen
Programleder - Hernings Sverigesprogram
May 28, 2015 Designarbejdsgruppen
Fakta og organisation
Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015
Børn og unge
Center for udvikling
og Økonomi
Økonomi, Sekretariat
og udvikling
Center for Børn og
Læring
Skoler og dagtilbud
Center for Børn og
Forebyggelse
Børne- og Familie-
rådgivning, PPR,
Sundhedspleje,
Tandpleje,
Specialinstitutioner
Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse
Siden januar 2013
Indtil nu i 20% af kommunen
www.sverigesprogrammet.herning.dk
Inspirationen
www.sverigesprogrammet.herning.dk
Investeringen & forventningen
2013 2014 2015 2016
Forventet besparelse på
anbringelser (SO 16)
-1.000 -2.000 -3.000 -4.500
4 sagsbehandlere + 1
teamkoord. i BOF (SO 20)
2.000 2.000 2.000 2.000
Nettobesparelse 1.000 0 -1.000 -2.500
Hernings Sverigesprogram – kort fortalt
• Et program med inspiration fra Sverige og den eksisterende forskning
 Lige så god eller bedre men billigere praksis
• Tidligere opsporing og Empowerment – mest muligt ansvar tilbage til familien og
netværket
 Fokus på børnenes ret til det normale miljø
 Fokus på mestring i eget liv
 Samskabelse med familierne og netværk
 Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt
 Kortvarige institutionsanbringelser – skal ses som en behandlingsindsats
 Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier
• Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen
• Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området
• Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og
opfølgninger
• Færre børn per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i projektperioden)
Hernings indsatstrappe
Forebyggelse
Fx
Sundhedsplejen
PPR
DUÅ
PMTO
FFT
UngMod 24-7
Åben Rådgivning
Hjemme-
baserede
indsatser
Fx
MST
Familiebehandling
Ungeteam &
Støttekontakt
”Broen”
Anbringelse på
eget værelse m
støtte
Kost-/efterskole
Anbringelse
i slægt eller
netværk
Slægt- eller
netværks-
plejefamilie
Anbringelse i
plejefamilie
Alm. plejefamilie
Kommunal
plejefamilie
Forstærket
plejefamilie
MTFC
Anbringelse
på
institution
Fx
Tidsbegræns-
ede anbring-
elsesforløb, 6-
12 mdr.
MultifunC
Døgnfamilie-
behandling
Alm.
institutions-
anbringelse
www.sverigesprogrammet.herning.dk
sverigesprogrammet.herning.dk
BOFSUP
PPR
9 socialrådgivere
1 teamleder
4 sundhedsplejersker
3 PPR-psykologer
3 distrikter
Sdr. Felding/Skarrild
Brændgård
Gjellerup
Praksisbeskrivelse
1. Tidlig indgang i sagerne:
Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra
underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en
modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den
enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed
skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke
mindst planlagt forløb fra start.
2. Tværfaglighed:
Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper
har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og
koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke
ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og
fagligt velkvalificerede forløb.
May 28, 2015 Designarbejdsgruppen
Praksisbeskrivelse
3. Tilgængelighed:
Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at
det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de
andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere.
4. Mere dialog med familier og leverandører:
Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren
kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver
mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien
har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet
med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at
rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn,
unge og familier, som leverandørerne arbejder med.
May 28, 2015 Designarbejdsgruppen
Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure
Anbringelser på institution:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages der stilling til
om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages
børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4
opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres,
dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser på eget værelse:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til
om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages
børnesamtale ved hver opfølgning.
Forebyggende foranstaltninger efter § 52:
Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til
om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages
børnesamtale ved hver opfølgning.
www.sverigesprogrammet.herning.dk
KORAs midtvejsevaluering om
opfølgningsindsatsen
• Der følges hyppigere op på sagerne – ca. hver 3. måned i gennemsnit
på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de
forebyggende foranstaltninger er ikke nået.
• Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en
væsentligt tættere kontakt med familierne.
• Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet.
• I halen af midtvejsevalueringen følger vi op
• Vi er blevet bevidste om at vores dokumentation af den kontakt, der
ikke er deciderede opfølgninger skal systematiseres og trækkes ud
May 28, 2015 Børn og Unge
Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015
Læs evt. mere på
www.sverigesprogrammet.herning.dk
• Her findes alle offentliggjorte dokumenter om Hernings
Sverigesprogram, inkl. skolerne og dagtilbuddenes evaluering
af det fornyede samarbejde med det tværfaglige Sverigesteam
sverigesprogrammet.herning.dk

More Related Content

Similar to Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehandling? (KBH)

Modul II, dag 3 - endelig
Modul II, dag 3 - endeligModul II, dag 3 - endelig
Modul II, dag 3 - endelig
Nicolai Vedsted
 
Arbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdf
Arbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdfArbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdf
Arbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdf
Rikke12
 
Lajla vang sfi konference 27 maj 2014
Lajla vang sfi konference 27 maj 2014Lajla vang sfi konference 27 maj 2014
Lajla vang sfi konference 27 maj 2014
SFI-slides
 
Oplæg lederdag 011222.pptx
Oplæg lederdag 011222.pptxOplæg lederdag 011222.pptx
Oplæg lederdag 011222.pptx
Rikke12
 

Similar to Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehandling? (KBH) (20)

Børneforløbskoordinator – Regionshospitalet Viborg HE Midt.
Børneforløbskoordinator – Regionshospitalet Viborg HE Midt.Børneforløbskoordinator – Regionshospitalet Viborg HE Midt.
Børneforløbskoordinator – Regionshospitalet Viborg HE Midt.
 
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
 
cv-Lystoftebakken
cv-Lystoftebakkencv-Lystoftebakken
cv-Lystoftebakken
 
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
 
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tideKirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
 
Samskabelse i Hedensted kommune, av Anders Korsgaard
Samskabelse i Hedensted kommune, av Anders KorsgaardSamskabelse i Hedensted kommune, av Anders Korsgaard
Samskabelse i Hedensted kommune, av Anders Korsgaard
 
Modul II, dag 3 - endelig
Modul II, dag 3 - endeligModul II, dag 3 - endelig
Modul II, dag 3 - endelig
 
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrudDansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
 
SOS Demens d 3 nov (1).ashx
SOS Demens d 3 nov (1).ashxSOS Demens d 3 nov (1).ashx
SOS Demens d 3 nov (1).ashx
 
Projektstyring taskforce
Projektstyring taskforceProjektstyring taskforce
Projektstyring taskforce
 
COK: Styrket Borgerkontakt
COK: Styrket BorgerkontaktCOK: Styrket Borgerkontakt
COK: Styrket Borgerkontakt
 
Pakke udredning i specialiserede enheder
Pakke udredning i specialiserede enhederPakke udredning i specialiserede enheder
Pakke udredning i specialiserede enheder
 
Vibeke Jensen
Vibeke Jensen Vibeke Jensen
Vibeke Jensen
 
Psykologkampagnen, Formandskollegiet præsentation 6 9-2013-incl offentligdel
Psykologkampagnen, Formandskollegiet præsentation 6 9-2013-incl offentligdelPsykologkampagnen, Formandskollegiet præsentation 6 9-2013-incl offentligdel
Psykologkampagnen, Formandskollegiet præsentation 6 9-2013-incl offentligdel
 
OPI med Fælles Servicecenter for Telemedicin som case af MTIC og Welfare Tech...
OPI med Fælles Servicecenter for Telemedicin som case af MTIC og Welfare Tech...OPI med Fælles Servicecenter for Telemedicin som case af MTIC og Welfare Tech...
OPI med Fælles Servicecenter for Telemedicin som case af MTIC og Welfare Tech...
 
Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
Ulf Hjelmar -  En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...Ulf Hjelmar -  En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
 
Arbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdf
Arbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdfArbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdf
Arbejdet med politikker oplæg på etableringsseminar.pdf
 
Lajla vang sfi konference 27 maj 2014
Lajla vang sfi konference 27 maj 2014Lajla vang sfi konference 27 maj 2014
Lajla vang sfi konference 27 maj 2014
 
Oplæg lederdag 011222.pptx
Oplæg lederdag 011222.pptxOplæg lederdag 011222.pptx
Oplæg lederdag 011222.pptx
 
Sundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
Sundhedsambassadøruddannelse i NuukSundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
Sundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
 

More from koradk

More from koradk (20)

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
 
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
 
Gitte Porsmose
Gitte PorsmoseGitte Porsmose
Gitte Porsmose
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelse
 
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient AkademiLotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
 
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningJette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
 
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningMorten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
 
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingJens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
 
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
 
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementZoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
 
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenAnnette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
 
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
 
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente BjørnholtDen kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
 
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper BremholmUddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
 
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene SørensenUddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
 
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-BesrechelMetode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
 
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane GreveSocial arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
 
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans HummelgaardDanske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
 
Brobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene LangeBrobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene Lange
 
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
 

Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehandling? (KBH)

  • 1. KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
  • 2. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og Økonomi Økonomi, Sekretariat og udvikling Center for Børn og Læring Skoler og dagtilbud Center for Børn og Forebyggelse Børne- og Familie- rådgivning, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje, Specialinstitutioner
  • 3. Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse Siden januar 2013 Indtil nu i 20% af kommunen www.sverigesprogrammet.herning.dk
  • 5. Investeringen & forventningen 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000 -2.000 -3.000 -4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0 -1.000 -2.500
  • 6. Hernings Sverigesprogram – kort fortalt • Et program med inspiration fra Sverige og den eksisterende forskning  Lige så god eller bedre men billigere praksis • Tidligere opsporing og Empowerment – mest muligt ansvar tilbage til familien og netværket  Fokus på børnenes ret til det normale miljø  Fokus på mestring i eget liv  Samskabelse med familierne og netværk  Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt  Kortvarige institutionsanbringelser – skal ses som en behandlingsindsats  Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier • Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen • Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området • Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og opfølgninger • Færre børn per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i projektperioden)
  • 7. Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx Sundhedsplejen PPR DUÅ PMTO FFT UngMod 24-7 Åben Rådgivning Hjemme- baserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt ”Broen” Anbringelse på eget værelse m støtte Kost-/efterskole Anbringelse i slægt eller netværk Slægt- eller netværks- plejefamilie Anbringelse i plejefamilie Alm. plejefamilie Kommunal plejefamilie Forstærket plejefamilie MTFC Anbringelse på institution Fx Tidsbegræns- ede anbring- elsesforløb, 6- 12 mdr. MultifunC Døgnfamilie- behandling Alm. institutions- anbringelse www.sverigesprogrammet.herning.dk
  • 8. sverigesprogrammet.herning.dk BOFSUP PPR 9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup
  • 9. Praksisbeskrivelse 1. Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start. 2. Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen
  • 10. Praksisbeskrivelse 3. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. 4. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen
  • 11. Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure Anbringelser på institution: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser på eget værelse: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Forebyggende foranstaltninger efter § 52: Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. www.sverigesprogrammet.herning.dk
  • 12. KORAs midtvejsevaluering om opfølgningsindsatsen • Der følges hyppigere op på sagerne – ca. hver 3. måned i gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået. • Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. • Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet. • I halen af midtvejsevalueringen følger vi op • Vi er blevet bevidste om at vores dokumentation af den kontakt, der ikke er deciderede opfølgninger skal systematiseres og trækkes ud May 28, 2015 Børn og Unge Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015
  • 13. Læs evt. mere på www.sverigesprogrammet.herning.dk • Her findes alle offentliggjorte dokumenter om Hernings Sverigesprogram, inkl. skolerne og dagtilbuddenes evaluering af det fornyede samarbejde med det tværfaglige Sverigesteam sverigesprogrammet.herning.dk