Fejo foredrag del_1

1. Oplæg “Fra Lort til Lagkage Oplysende aftenskoleforedrag om bæredygtige toiletløsninger Sted: Torsdag den 27 februar kl. 19.00 på Fejø Skole i det nye køkken Arrangør: Lolland Falster Aftenskole alias Søren Berthelsen og Vinavler Karin Hvidtfeldt Indhold: Rådgivende Ingeniør Arne Backlund deler ud af sin store viden og ekspertise på området muldtoiletter og andre alternative spildevandsløsninger. Det bliver en aften hvor du bliver inspireret og få styr på terminologi og tekniske løsninger til en af hverdagens udfordringer, hvordan slipper du af med dine efterladenskaber på en for naturen og hygiejnen god måde. Er der penge at spare, og er det lovligt? Arne er en af de personer i Danmark der ved mest om alternativer til konventionelle spildevandsløsninger. Han komme med konkrete forslag til valg af omkostningseffektive toiletløsninger, der understøtter en bæredygtig samfundsmæssig udvikling – man kan sågar se og prøve at sidde på nogle forskellige modeller af hygiejniske separationstoiletter”.

2. Tis og lort - Fra bord til jord

3. Hvem er Backlund ApS? Sara Heiberg (datter) og Arne Backlund

4. Backlund ApS har betydelig erfaring med store vand- og spildevandsprojekter. I begyndelsen af 1990’erne skaffede Backlund således bl.a. et milliardprojekt i Tyskland til Krüger - nu Veolia. Etablering og drift af kloakering og renseanlæg mm. blev bl.a. organiseret i form af en “Kooperationsmodelle” eller en “Betreibermodelle”. Desværre blev der ofte tale om “Mercedesløsninger” med for meget kloakering, og for store renseanlæg.

5. Oplevelser ved arbejde i det østlige Tyskland i 1989 - 1993 ● Høje subsidier til etablering af centrale renseanlæg ● Meget høje subsidier ved etablering af kloakker Op til 95 % ● Udgifter på helt op til 50000 Euro for at tilslutte et hus ● ”HOAI” 10 % af de totale udgifter ● Kunsten at arrangere en licitation ● Regulativer og incitatamentsstrukturer gjorde alle til kloakdyr ● PPP ”Betreibermodelle” & ”Kooperationsmodelle” understøttede ikke innovation & visioner om økologisk & økonomisk bæredygtighed

6. Min tilgang - Fra produktion af tøj til produktion af gødning af tis og lort i alternative bæredygtige toiletsystemer

7. ABC by Knud Romer writing openly about pee and poo.

8. •Vi udskiller hovedparten af de plantenæringsstoffer vi indtager. •Human urin bidrager kun med 1 % af husspildevandsvolumen med indeholder 80 % af N, 55 % af P og 60 % af K og mindre end 0,6 % af cadmium og 0,06 % af bly. Materialestrømme

9. •Udgør ca. 80 % af belastningen vedr. N og 50 % af P i husspildevandet. •Kræver som kildesamlet husspildevand ved konventionel spildevandsrensning meget energi og giver store mængder slam. Materialestrømme Human urin

10. •1 person udskiller ca. 1 kg P/år. •0,7 kg i urin and 0,3 kg i fæces. •Humant udsondret P til landbrugsjord - potentiale på op til 80 % af P-behov. •Humant udsondret fosfor i urin - højeste kvalitet. •P og især P af god kvalitet kan uden tilbageføring hurtigt blive en mangelvare. Fosfor - fra bord til jord

11. Cadmium i gødning, jord og mad. Edvard Munch “Skriget”

12. https://www.linkedin.com/pulse/lower-limit-values- 90-regarding-total-exposure-via-all-arne-backlund/

13. Vores feriested med 3 stk. kildesorterende toiletter uden vandskyl i Dalarna, Sverige, ved en sø

14. Et af vores Separett Villa 9000 i familiens hus i Sverige Vi er glade for også her i lokalet at kunne vise og demonstrere toilettet

15. En anden del af familien har siden midten af 1990’erne på deres Torp i Sverige haft et Wostman EcoFlush toilet. Den nyeste generation af toilettet ses i venstre side af slidet.

16. ”Latrinkompostering. Att omvandla sin egen latrin till ett näringsrikt jordförbättringsmedel är inte svårt men det kräver lite planering, kunskap och eget arbete.”” Vores sommerhuskommune Falun - Sverige [DOC]Huvudrubrik - Falun www.falun.se/download/.../Information+-+Latrinkompostering.do...

17. Glædeligt at se det store fokus på toiletsystemer der kildesorterer med henblik på separat opsamling af urin. https://apps.who.int/iris/bitstream/ha ndle/10665/274939/9789241514705 -eng.pdf?ua=1

18. I ”Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning” fra 1998 og fremad deltog BACKLUND som rådgiver i følgende to temaer: Tema 1: Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land Tema 3: Næringsstoffer fra by til land BACKLUND deltog i 12 - 15 projekter og medvirkede til udarbejdning af rapporter og artikler.

19. Økologisk håndtering af urin og fækalier i kolonihaveforeninger Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

20. Wooden Waterless Diverting Toilet produced by BACKLUND in the 1990’s. Wooden Waterless Diverting Toi produced by BACKLUND in the 1

21. Wooden Waterless Diverting Toilet produced by BACKLUND in the 1990’s.

22. Ekoporten Norrköping Sverige •Moderniseret 1995-96. •Dobbeltskyllende kildesorterende Toilet •Aquatron Separatorer •Kompostbeholdere

23. 7 000 000

24. Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 18 Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2001/87-7944-804-6/pdf/87-7944-805-4. pdf Resultaterne fra vores undersøgelser viser, at efter en lagringsperiode af separeret urin på 4 måneder kan antallet af bakterielle smitstoffer og indikatorbakterier forventes reduceret til < 100 pr ml urin. I Sverige anbefales en opbevaringsperiode på 6 måneder ved 20° C, hvis urinen skal anvendes som gødning til alle typer af afgrøder. Kortere opbevaringstider anbefales, eksempelvis 1 måned ved 4° C, hvis urinen ønskes anvendt som gødning på foderafgrøder; på afgrøder som efterbehandles inden human konsum; og hvis relativt små mængder urin anvendes, eksempelvis i egen have (Jönsson et al., 2000). De danske og svenske undersøgelser viser således at ved 4 måneders lagring af separeret urin opnås en markant reduktion af bakterieantallet. Anvendelse af lagret urin som gødning synes derfor at udgøre en yderst ringe risiko for bakterielt-betingede mavetarm infektioner hos dyr og mennesker ved håndtering af urin, samt ved indtagelse af afgrøder gødet med urin.

25. Resultatet af 10 års arbejde for opsamling og udnyttelse af urin på Roskilde Festival. Video om “Beercycling” Beercycling på Roskilde Festival anno 2016.

26. Beercycling på Roskilde Festival anno 2016. Med resultatet “Pisner” i 2017

27. Inspiration working out more educational material (culturally determined and not with malt and beer as in this case but instead growing important crops for the children.

28. Inspiration for educational material (culturally determined and not with malt and beer, as in this case, but for the cultivation of important crops for the children.

29. Brev til Roskilde Festival adm. direktør om opsamling af urin inkl kvindernes i anno 2019 og frem?

30. Myndighedsbehandling

31. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/mof/spm/286/svar/1456530/1841998.pdf Link til Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt

32. https://gylle.dk/ny-analyse-bekraefter-mangeaarig-mistanke-det-er-svineind ustriens-ansvar-naar-sygehuspatienter-rammes-af-mrsacc398-infektioner/ Ny analyse bekræfter mangeårig mistanke: Det ER svineindustriens ansvar, når sygehuspatienter rammes af MRSACC398-infektionerUdgivet februar 25, 2020 | Af Kjeld Hansenn

33. Udbrud af husdyr-MRSA kan medføre massive udgifter for de danske hospitaler Udgivet februar 26, 2020 | Af Kjeld Hansen Udgivet februar 26, 2020 | Af Kjeld Hansen Den danske svineindustris manglende indsats mod spredningen af de resistente MRSA-stafylokokker siden 2007 har medført, at stort set alle konventionelle svinefabrikker i dag er smittezoner, der koster sundhedsvæsenet dyrt. Foto: Matttilsynet Hver enkelt patient koster i gennemsnit 83.000 danske kroner Selv begrænsede smitteudbrud af svineindustriens MRSA-stafylokokker medfører betydelige økonomiske byrder. Det viser de samlede omkostninger for to tilfælde af MRSACC398-smitte på Odense Universitetshospital, der netop er blevet beskrevet i en artikel i det internationale fagtidsskrift Journal of Hospital Infection. https://gylle.dk/udbrud-af-husdyr-mrsa-kan-medfoere-massive-udgifter-for-de-danske- hospitaler/

34. Smitter MRSA mon via gylle eller ventilationsluft? Det korte svar er, at vi ikke ved det med sikkerhed. Der er udført en undersøgelse i 3 landkommuner i Danmark, der ikke ﬁnder, at naboer til en grisebesætning har større risiko for at få infektion med husdyr MRSA end de øvrige borgere. Når bakterier forlader en staldbygning med ventilationsluften vil både ultraviolet lys fra solen og en såkaldt ”open air factor” resultere i en betydelig reduktion af mængden af bakterier i denne luft. MRSA har dog kunnet måles op til 300 m fra staldbygninger (med vindretningen). Smitte via indånding af denne luft, eller via kontakt med genstande, som er forurenet via luften, er således en teoretisk risiko undersøgelsen ikke har kunne påvise. Tilsvarende er der en mulig risiko ved forurening via gylle fra en MRSA positiv besætning. Også her vil der være smitterisiko ved kontakt med overﬂader, der er forurenede med gylle. Ved kontakt med arbejdsredskaber fx markredskaber, der kan være gylleforurenet, bør man beskytte sit tøj med en kedeldragt el. lignende og være omhyggelig med håndhygiejne.https://antibiotika.ssi.dk/raadgivning-og-kontakt/raadgivning-om-mrsa398/sporgsmaal-og-svar-om-husdyr-mrsa

35. Tak for de rigtig mange gode spørgsmål! Vi tager meget gerne anden del en anden gang.

36. www.backlund.dk