Successfully reported this slideshow.
Your SlideShare is downloading. ×

Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf

Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Loading in …3
×

Check these out next

1 of 19 Ad

Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf

Download to read offline

Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.

Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.

Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.

Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.

Advertisement
Advertisement

More Related Content

More from EVAnetDenmark (20)

Advertisement

Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf

  1. 1. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO AARHUS UNIVERSITET OM BRUG OG MISBRUG AF ØKONOMISK ANALYSE I KLIMATILPASNINGSPROJEKTER
  2. 2. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET “Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” Søren Kirkegaard Syndromet
  3. 3. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD VIL JEG TALE OM 1. Det vi ved, at vi ved. 2. Det vi ved, at vi ikke ved. 3. Det vi ikke ved, at vi ikke ved. 4. Hvad gør vi så med al den viden
  4. 4. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD VI VED, AT VI VED
  5. 5. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD VI VED, AT VI VED. • Gevinsten af klimatilpasning er et resultat af ændringen i risikoen for en ekstrem hændelse • For at vi kan påtage os klimatilpasning bør gevinsterne overstige omkostningerne • Er der nogen der har styr på mer- gevinsterne? (Rekreation, CO2, byudvikling… )
  6. 6. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVORDAN REGNER MAN RISIKOEN UD? • Risikoen er en funktion af eksponering og skadesomkostninger, • Skadesomkostninger og eksponeringen er funktioner, der selv er afhængig af funktioner med massere af variable…
  7. 7. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET ØKONOMISK ANALYSE AF ROBUSTE SYSTEMER Økonomiske analyse (cost-benefit analyse) peger på efficiente løsninger – målsætningen er en optimal udnyttelse af ressourcerne. Efficiente systemer er skrøbelige systemer, der håndtere uforudsete hændelser dårligt. (covid19, globale forsyningskæder, energikrise..) Økonomiske analyser undervurdere ofte både risikoen og mulighederne. (Inflation, omkostninger af batterier, solpaneller…) I en 3-4 grader varm verden, der vil øge sandsynligheden for ekstreme hændelser, er et skrøbeligt, ikke-robust, system en dårlig ide.
  8. 8. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET COST-BENEFIT ANALYSE FUNGERE: • Når hændelsen/tiltaget ikke ændre ligevægten i økonomien • Når hændelsen/tiltaget påvirker folk og virksomheder homogent • Når alle parameter er kendt med rimelig sikkerhed • Når variable ikke er afhængig af ekstrem højreskæv fordelinger • Når der ikke er systemisk risiko – kompleks gensidige afhængighed med feedback mekanismer • Når reaktioner af hændelsen/tiltaget er lineære, og ikke altså ikke-lineære og diskrete
  9. 9. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD VI VED, AT VI IKKE VED
  10. 10. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD MED SKADESOMKOSTNINGERNE? Materielle skades omkostninger • Vi har ikke styr på materielle skader, de skadesomkostningstal man anvender i dag er for dårlige • Det kan vi få styr på ved at anvende forsikring & pensions samt stormflodrådes data Immaterielle skades omkostninger • Folk bliver ikke syge af risiko for oversvømmelse, hvis man ser i registrene • Blive folks sygdom ikke registeret, fordi den er kort varig? Det ved vi ikke, men det kan vi få styr på. Ejendomsmarkedet bliver kun påvirket op til 3 år • Skyldes det folk ikke evner at vurdere risikoen? Det ved vi ikke, men det kan vi få styr på.
  11. 11. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD MED AFLEDTE GEVINSTER & OMKOSTNINGER? Mergevinst • Vi kan regne på mer-gevinster af rekreation, men vi har ikke et redskab for hele landet • Det kan vi få styr på. Beboersammensætning • Ændrer beboer sammensætningen sig i forbindelse med øget risiko? • Det ved vi ikke det kan vi få styr på. Arealsanvendelse • Hvordan vil arealanvendelsen blive? • Det ved vi ikke det kan vi få styr på.
  12. 12. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD VI IKKE VED, AT VI IKKE VED
  13. 13. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET ER ET TAL BEDRE, END ET MANGLENDE TAL? Vi kender ikke sandsynlighedsfordelingen for ekstreme hændelser – ekstreme højre skæve fordelinger Vi har svært ved at beskrive systemisk risiko – kompleks gensidige afhængighed med feedback mekanismer Ydmyghed omkring hvad vi kan sige noget om. The Black Swan
  14. 14. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD GØR VI SÅ MED AL DEN (IKKE) VIDEN
  15. 15. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET Accepter at • vi ikke har information til at pege på en efficient solution • Sandsynlighedsfordelinger er sandsynligvis ekstrem højre skæv • Vores metoder antager kontinuert forandringer – ikke pludselige forandringer Vær mere ydmyg • I stedet for statisk ligevægt, antag dynamisk sti-afhængighed • I stedet for en fælles skala, bør analysen beskrive konsekvens på mange skalaer, så usikkerhed tydeliggøres • I stedet for en målsætning om efficiens, burde målsætningen være effektivitet.
  16. 16. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET IMPACT ASSESSMENT • Giv et overblik over mulige resultater (scenarier... kortlægger mulige fremtider) • Giv en vurdering af størrelsen/omfang • Giv en vurdering af usikkerhederne • Giv en vurdering af ekstremer • Det er dynamisk, så gør det igen med intervaller - og tilpas analysen til ændringerne.
  17. 17. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET BIDRAG Argumentere for: At vi i mange tilfælde misbrug økonomisk analyse, ved at ikke ankende de begrænsninger virkeligheden giver os. Demonstrere: At vi mangler viden på en række områder, der gør det problematisk at anvende cost- benefit analyse Tilbyder At vi i stedet anvender en metode, hvor vi er ærlig om usikkerhederne og vurderer konsekvenserne og udfaldsrummene for alle relevante variable
  18. 18. AARHUS UNIVERSITET Seniorforsker Toke Emil Panduro Spatial Environmental Economics toke@envs.au.dk
  19. 19. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET MULIGHEDER FOR AT STYRKE VIDENSGRUNDLAGET: • Materielle-skader af oversvømmelser baserede på Forsikring & Pension data • Immaterielle-skader af oversvømmelser baserede på spørgeskemaundersøgelser og sundheds-registerdata • Rekreative gevinster, baserede på socio-økonomisk registerdata, det danske husprisdata og spørgeskemaundersøgelser • ”Sorting models” der kan beskrive udvikling af befolkningssammensætninger i risikoområder, baserede på socio-økonomisk registerdata og det danske husprisdata. • Statistiske modeller der kan forudsige arealanvendelsen fremadrettet baserede på CVR/PNR/sundheds-registerdata og det danske husprismodel data • Udvikling af modeller der kan beskrive fairness i bidragsmodeller • Forskning der undersøger risiko-aversion i forhold til klima-hændelser • Forskning i økonomiske beslutningsmodeller der håndterer ting vi (IKKE) ved, at vi ikke ved.

×