Biblioteket - relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtidenMichel Steen-Hansen
I disse år er folkebibliotekernes traditionelle rolle under kraftig forandring. De færreste biblioteker hedder efterhånden kun ”bibliotek”, men sættes sammen med andre grene af samfundslivet – hvad enten det er med kulturhuse, medborgerhuse, idrætshuse, borgerservice osv.
Det afspejler sig også i de nye relationer og anderledes krav, opgaver, og roller og kompetencebehov, vi som biblioteksansatte skal varetage. Bibliotekerne spiller i dag en vigtig rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution på mange forskellige platforme.
Det er udgangspunktet når HK i de kommende dage holder Fagkonference for biblioteksansatte 15.-16. september 2015 på Nyborg Strand. Om relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden.
De beskriver selv at de som biblioteksansatte oplever "at vores fag er i rivende udvikling. Vi har altid gjort en forskel for den enkelte borger og for samfundet som helhed, men fokus har flyttet sig. Mange steder i branchen taler man om, at vi er gået fra collection til connection eller sagt på en anden måde, vi er gået fra at fokusere på vores materialesamlinger til i højere grad at fokusere på relationen til borgerne, hvilket medfører ændrede personaleroller og kompetencer.
Konferencen er bygget op omkring de biblioteksansattes egne erfaringer fra hverdagen og netværkstanken, da erfaringsudveksling og videndeling er et af de bærende elementer i den fortsatte udvikling. Konferencen vil både tegne de brede tendenser og de mere konkrete muligheder for at erhverve sig nye kompetencer gennem uddannelse og netværk."
Jeg glæder mig til den debat. Danmarks Biblioteksforening har nemlig også fået lov at spille med, når formanden har det første indlæg om
Danmarks Biblioteksforenings vision og strategi.
Hør om tankerne bag Danmarks Biblioteksforenings vision for en strategi frem mod 2020 og virksomhedsplan for 2015. Oplæg ved Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Biblioteket - relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtidenMichel Steen-Hansen
I disse år er folkebibliotekernes traditionelle rolle under kraftig forandring. De færreste biblioteker hedder efterhånden kun ”bibliotek”, men sættes sammen med andre grene af samfundslivet – hvad enten det er med kulturhuse, medborgerhuse, idrætshuse, borgerservice osv.
Det afspejler sig også i de nye relationer og anderledes krav, opgaver, og roller og kompetencebehov, vi som biblioteksansatte skal varetage. Bibliotekerne spiller i dag en vigtig rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution på mange forskellige platforme.
Det er udgangspunktet når HK i de kommende dage holder Fagkonference for biblioteksansatte 15.-16. september 2015 på Nyborg Strand. Om relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden.
De beskriver selv at de som biblioteksansatte oplever "at vores fag er i rivende udvikling. Vi har altid gjort en forskel for den enkelte borger og for samfundet som helhed, men fokus har flyttet sig. Mange steder i branchen taler man om, at vi er gået fra collection til connection eller sagt på en anden måde, vi er gået fra at fokusere på vores materialesamlinger til i højere grad at fokusere på relationen til borgerne, hvilket medfører ændrede personaleroller og kompetencer.
Konferencen er bygget op omkring de biblioteksansattes egne erfaringer fra hverdagen og netværkstanken, da erfaringsudveksling og videndeling er et af de bærende elementer i den fortsatte udvikling. Konferencen vil både tegne de brede tendenser og de mere konkrete muligheder for at erhverve sig nye kompetencer gennem uddannelse og netværk."
Jeg glæder mig til den debat. Danmarks Biblioteksforening har nemlig også fået lov at spille med, når formanden har det første indlæg om
Danmarks Biblioteksforenings vision og strategi.
Hør om tankerne bag Danmarks Biblioteksforenings vision for en strategi frem mod 2020 og virksomhedsplan for 2015. Oplæg ved Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foranMichel Steen-Hansen
Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.
MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
En undersøgelse fra Juni 2015 lavet for Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende
Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.
”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”
Undersøgelsen er lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening.
Det er udgangspunktet for mit oplæg i Sorø Kommune i dag hvor de starter en proces, hvor de skal skal udvikle en vigtig del af bosætningspolitiken, nemlig kultur og bibliotekspolitiken.
Du kan se mit oplæg her www.biblioteksdebat.dk
Præsentation v/Marianne Dybkjær, DBC på Infodag om DBC's projekter og udvikling af nye produkter. Afholdt 14.9 2017 i Ballerup. 15.9 2017 i Aalborg og 28.9 i Vejle.
Oplæg til informations- og inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerci...Michel Steen-Hansen
Jeg har lavet et oplæg om bibliotekerne i offentlighedens tjeneste - set i et public service lys.
Det er til Informations- og Inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerciel lokal-tv via internettet):
For at understøtte og inspirere til samarbejder har Slots- og Kulturstyrelsen bl.a. inviteret Danmarks Biblioteksforening og Kulturhusene i Danmark til at holde oplæg om, hvad der optager dem i forhold til distribution af web-tv, deres ideer til samarbejder mv.
Derudover vil DR Ung holde et oplæg om hvordan DR griber brugen af web-tv an.
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foranMichel Steen-Hansen
Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.
MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
En undersøgelse fra Juni 2015 lavet for Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende
Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.
”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”
Undersøgelsen er lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening.
Det er udgangspunktet for mit oplæg i Sorø Kommune i dag hvor de starter en proces, hvor de skal skal udvikle en vigtig del af bosætningspolitiken, nemlig kultur og bibliotekspolitiken.
Du kan se mit oplæg her www.biblioteksdebat.dk
Præsentation v/Marianne Dybkjær, DBC på Infodag om DBC's projekter og udvikling af nye produkter. Afholdt 14.9 2017 i Ballerup. 15.9 2017 i Aalborg og 28.9 i Vejle.
Oplæg til informations- og inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerci...Michel Steen-Hansen
Jeg har lavet et oplæg om bibliotekerne i offentlighedens tjeneste - set i et public service lys.
Det er til Informations- og Inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerciel lokal-tv via internettet):
For at understøtte og inspirere til samarbejder har Slots- og Kulturstyrelsen bl.a. inviteret Danmarks Biblioteksforening og Kulturhusene i Danmark til at holde oplæg om, hvad der optager dem i forhold til distribution af web-tv, deres ideer til samarbejder mv.
Derudover vil DR Ung holde et oplæg om hvordan DR griber brugen af web-tv an.
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.
Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole
Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.
Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.
På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. se www.biblioteksdebat.dk
Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.
Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.
Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.
Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen på bibliotekspolitik.dk
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
Danske bidrag til den fælles europæiske kulturportal Europeana er vigtige. Indtil videre har det knebet gevaldigt med det. En vigtig årsag skal nok findes i, at forsvindende lidt af den danske kulturarv er digitaliseret. Det bør vi gøre noget ved, hvis ikke dansk kulturarv helt skal drukne i specielt den engelsksprogede kultur.
Men det handler også om at vi er opmærksomme på at få tilgængeliggjort noget af det der er digitalt. Her er Europeana en god mulighed. Det bliver der afholdt konference om i morgen. her.
Udgangspunktet er projektet EuropeanaLocal er et EUprojekt som skal sikre tilførsel af allerede digitaliserede materialer til portalen Europeana, som åbner i sin endelige version i 2011.
Roskilde Bibliotekerne har været den danske deltager i et EU-projektet kaldet EuropeanaLocal. og afholder 2. frebruar møde, hvor der dels fortælles om EuropeanaLocal og Europeana og dels om bibliotekets arbejde.
Jeg skal så også holde et oplæg om "Digitalisering af den danske kulturarv – skal det danske samfund overlade det til Google?" et oplæg inspireret af mit indlæg til Folketingets Kulturudvalg i oktober sidste år.
Det handler ikke kun om adgang til historiske dokumenter, men også om borgernes adgang til viden og information. Det spiller en afgørende rolle for udviklingen af fremtidens vidensamfund, hvis Danmark fortsat skal være på forkant. Bibliotekerne kan spille en nøglerolle i denne adgang
Europeana local odense
View more presentations from Michel Steen-Hansen.
Repræsentanter for MDR Partners, London, deltager også i konferencen for at fortælle om Europeana i europæisk perspektiv. Der bliver oplæg om nødvendigheden af digitalisering og et oplæg om den danske aggregatorrolle samt muligheder for regionalt og lokalt samarbejde.
Der er et stor behov for flere bidragydere af lokalt kulturhistorisk materiale.
Du kan se programmet for dagen her.
Jeg er også ret sikker på at der i løbet af dagen bliver lagt oplæg ud på projektets hjemmeside, samt podcast fra dagen. Men det skriver jeg mere om.
Nyttige links:
www.europeana.eu
www.europeanalocal.eu
I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse
Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/04/pavirker-bogpriserne-vores-lsevaner-gr.html
Strategiske anbefalinger fra projektet Borgerdrevne innovationsrum. folkelab.
Hvad kan Makerkulturen tilbyde udviklingen af biblioteker?
Mogens Vestergaard. Knud Schulz.
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
13. Projektugen, uge 43 2009 Formål: Inspirere og flytte grænser Experimentarium Imma – Interactive Media & Marketing Academy Den kreative platform Shane Brox Michael Lykke LEGO
17. Delprojekterne Guldborgsund og Lolland: ”Livsfrø” Roskilde: Leg og spil på tværs af alder Århus: Fantasydage Næstved: Årshjul Vordingborg: Legekuffeter
18. Fælles event Konkurrenceelement Mål: ”Børnenes Rekordbog 2011” Samme event, samme tid, ”samme sted” Invitation til samtlige danske børnebiblioteker
19.
20. Hvad har vi lært? Begejstring smitter Når voksne brænder for noget brænder de igennem Start selv legen Respekter børns legefællesskaber Kulturelle netværk og nye samarbejdspartnere Inddrag, inddrag, indrag...
Editor's Notes
2. BaggrundKulturvaneundersøgelsen 2005 Kulturministeren opfordrede involdverede kulturinstitutioner til at reagere ved påfaldende udviklingstendenser BS: Markant fald af børnebrugere Nedsatte udvalgSe på: fremtidige opgaver, vurdere basis for nye koncepter Vigtigt fokusområde: Personalets opgave til at kommunikere med børn 10 bud – hovedanbefalinger 4. bud: Børn leger – på biblioteket ud fra temadag
3. UdgangspunktI dag helt ny legekutur Børn tilbringer mange timer i institutioner Her er de aldersopdelte Før: Legekultur gik i arv fra store til små i børneflokke fx på gaden og i baggårdene I dag: Rammerne sættes af de voksne og de ældre mødes på børneværelset I dag: Legetøj og medier er væsentlig kilde for at komme i legFig.: ”Dengang jeg var barn...”
4. Ungdomskultur/-liv anno 2010- En ganske almindelig weekend på Jakobs værelse
5. Er det relevant at beskæftige sig med leg i bibliotekerne? Kan vi ikke bare udlåne nogle bøger... Jo, det er meget relevant, fordi legekultur er en væsentlig del af børnekulturen Og det skal børnebiblioteket også være...
6. Projektets formålProjektets formål var at:1) Intensivere fokus på spil og leg2) Integrere spil og leg i det fysiske bibliotek3) Styrke bibliotekarens personlige kompetencer og videreudvikle dem4) Gøre legekulturen til en central del af bibliotekernes tilbud og formidlingFokus på formidling: Børnebibliotekaren sætter sig selv i spil
7. ProjektetI projektet deltog 6 kommuner1) Lolland2) Guldborgsund3) Vordingborg4) Næsteved5) Roskilde6) Århus / Randers6 delprojekter: Fortælle om senereVarighed: 1 år
Eksterne samarbejdspartnere
9. ProjektugenSe slide
13. Delprojekterne- Se slide
14. Fælles eventBinde os Mål: Børnenes Rekordbog 2011 Samme tid, samme sted Invitation til samtlige danske børnebiblioteker 1/3 del tilmeldte sig – Grønland Svært at tiltrække Ca. ½ deltog Se billeder rundt omkring Keyhanger, konferenceskilt 8 poster Dyste på fx paratviden, hurtighed, samarbejde