2 museale projekter, der tager udgangspunkt i borgernes egne fortællinger om deres liv og det sted de bor. Om museets roller i samfundet og hvordan museet kan fungere som dialogsted mellem meget forskellige mennesker.
2 museale projekter, der tager udgangspunkt i borgernes egne fortællinger om deres liv og det sted de bor. Om museets roller i samfundet og hvordan museet kan fungere som dialogsted mellem meget forskellige mennesker.
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
KULTURRYGSÆKKEN – En rygsæk fuld af oplevelser!
Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt med kunst og kultur i 2011-2012
Udgiver: Copenhagen Kids - København, maj 2012
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Partnerskaber - En vej til spændende børnebibliotekerLouise Overgaard
Partnerships can be a valuable way to develop and renew library services, but having a partnership-based library demands new ways of working and new ways of organising the library. The slide show takes you around collaborative innovation, how to work on a practical level with partnerships and gives concrete examples on library services created through partnerships.
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
KULTURRYGSÆKKEN – En rygsæk fuld af oplevelser!
Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt med kunst og kultur i 2011-2012
Udgiver: Copenhagen Kids - København, maj 2012
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Partnerskaber - En vej til spændende børnebibliotekerLouise Overgaard
Partnerships can be a valuable way to develop and renew library services, but having a partnership-based library demands new ways of working and new ways of organising the library. The slide show takes you around collaborative innovation, how to work on a practical level with partnerships and gives concrete examples on library services created through partnerships.
2. Baggrund Kulturvaneundersøgelsen fra 2005 Styrelsen for biblioteker og mediers rapport om fremtidens biblioteksbetjening af børn Vigtige fokus områder er personalets evne til at kommunikere med børn Bud nr. 4 var børn leger – på biblioteket!
3. Udgangspunkt Danske børn er i institutioner Børnene er alders inddelte Måden vi har indrettet vores samfund på gør det svært for børn at videregive lege og traditioner til hinanden.
4. Kulturarvsvogtere Man kunne argumentere for at bibliotekets rolle som kulturarvsvogter også gjaldt legekulturen Men man kunne også appellere til at biblioteket skal være med til at igangsætte nye kulturelle tiltag
5. Formål Intensivere fokus på spil og leg Integrere spil og leg i det fysiske bibliotek Styrke bibliotekarernes personlige kompetence og videreudvikle dem At gøre legekulturen til en central del af bibliotekernes tilbud og formidling
6. Projektet Biblioteker fra 6 af landets kommuner har deltaget Hvert bibliotek har arbejdet med deres eget lille delprojekt Projektet har løbet over 1 år I projektet har bibliotekarerne skulle skabe legescenarier Eller skabe mulighed for leg på bibliotekerne
7. Projektugen Ugen skulle inspirere projektgruppen Flytte grænser og afprøve sigselv Imma-interactive Media & Marketing Eksperimentariet Den kreative platform Shane Brox Historiefortælling Lego
8. Delprojekterne Roskilde har fået store og små spil. De har afviklet spille/legedage. Lolland og Guldborgsund gik sammen og har udviklet kæmpe brætspil til biblioteksorientering Aarhus og Randers har afholdt Fantasy-Event Vordingborg har produceret legekufferter og skal formidle dem til by-arrangement Næstved har skabt et årshjul og arbejder udfra temaer der konstant skal videreudvikles
9. Fælles Event Konkurrenceelement Mål: ”Børnenes Rekordbog 2011” Samme event, samme tid, ”samme sted” Invitation til samtlige danske børnebiblioteker
10. Erfaringer Begejstring smitter Dialog afføder ideer Når voksne brænder for noget brænder de igennem til børn Start legen selv Børn kommer ikke til events og arrangementer
11. Dilemmaer Høj kunstnerisk kvalitet kontra glad amatør Spontaniteten kontra presse idet hele taget en mangel på talerør til børn Er nærværende voksne nok? Det er svært at lege med børn der ikke kommer Skal vi hellere satse på at vise bibliotekets kerneydelser?
12. Konklusion At arbejde med leg skaber arbejdsglæde Det er bedst at bruge sig selv men stadig være tro mod sig selv. Arbejde for at gøre kerneydelserne til en naturlig del af børns verden og færden. Det er personalet der skal lege. De små børn gør det i forvejen og de store er holdt op.