Læring og videndeling, bl.a. med udgangspunkt i MBA opgave om at skabe succes opkøb (mergers & acquisitions) gennem læring. Aktionslæring, praksislæring, situeret læring, praksisfællesskaber.
Slides fra Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference 2016 om "Værdi-baseret visions-drevet didaktisk design tænkning i undervisningen på universitetet"
Læring og videndeling, bl.a. med udgangspunkt i MBA opgave om at skabe succes opkøb (mergers & acquisitions) gennem læring. Aktionslæring, praksislæring, situeret læring, praksisfællesskaber.
Slides fra Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference 2016 om "Værdi-baseret visions-drevet didaktisk design tænkning i undervisningen på universitetet"
Hvilke barrierer viser sig for brug af IT i
undervisningen ? - med fokus på
grundlæggende sprogundervisning og
specialundervisning
… og hvordan overkommer vi barriererne?
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Med denne Powerpoint prøver jeg at beskrive, hvad Netværksskolen går ud på. Kort fortalt er Netværksskolen en skolevision, som tager udgangspunkt i de sociologiske og teknologiske grundvilkår i netværkssamfundet. Dowlnload præsentationen og se den på skærmen.
Se mere på www.facebook.com/netvaerksskolen
- David Garde Tschertok, pædagogisk uddannelseschef - Microsoft
Hvilke barrierer viser sig for brug af IT i
undervisningen ? - med fokus på
grundlæggende sprogundervisning og
specialundervisning
… og hvordan overkommer vi barriererne?
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Med denne Powerpoint prøver jeg at beskrive, hvad Netværksskolen går ud på. Kort fortalt er Netværksskolen en skolevision, som tager udgangspunkt i de sociologiske og teknologiske grundvilkår i netværkssamfundet. Dowlnload præsentationen og se den på skærmen.
Se mere på www.facebook.com/netvaerksskolen
- David Garde Tschertok, pædagogisk uddannelseschef - Microsoft
8. Nysgerrighed
Hvornår og hvordan kan vi forstå og anvende
digital teknologi til
• at gøre noget, der ikke tidligere var muligt?
• at gøre noget bedre, mere lærerigt og mere
meningsfuldt?
9. Anvendelse
• Fordring om anvendt forskning, dvs. ‘eksperimenterende eller
teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte
anvendelsesområder’
↓↓
• Forståelse og anvendelse hænger uløseligt sammen
• I FOU3 arbejder vi derfor typisk interventionsbaseret
• Interventionsbaseret forskning kræver samskabelse –
særligt med ‘praktikerne’
↓↓↓
• Mening og relevans for praksis → fx grænser
‘The dual imperatives of Action Research’
McKay & Marshall, 2001
10. Grænser
• Vekseluddannelser er designet med
intentionelle grænser
• Grænser er sociokulturelle forskelle, der leder
til diskontinuitet i handling og interaktion
(Akkerman & Bakker, 2011)
• Grænser opleves subjektivt og løbende - og
opfattes intuitivt, som noget, der skal undgås
→ praksischock
↓↓↓
• Men grænser udgør potentialer for læring, der
kan stilladseres didaktisk gennem
grænsekrydsningsprocesser og anvendelse af
grænseobjekter – fx digital teknologi Se fx Riis & Brodersen, 2021, Riis & Dirckinck-Holmfeld, 2020,
Riis, Rasmussen & Brodersen, 2019
11. Samskabelse
• I interventionsbaserede forsknings- og udviklingsprojekter er der altid mange forskellige
aktører involveret → komplekse udfordringer kræver samskabelse og forskellige typer af
ekspertise ift.:
• Domænekendkab – uddannelse, undervisning og/eller læreprocesser
• Fagligt indhold
• It-didaktisk design og support, platformsteknik, GDPR, copyright mv.
• Forskning
• Projektledelse og –administration, inkl. styregrupper og diverse boards
• Kommunikation og markedsføring
• I FOU3 arbejder vi typisk med DBR som it-didaktiske designere, forskere og/eller projektledere
• Fra AR kan vi lære at være endnu mere opmærksomme på, hvordan ‘praktikerne’ kan
inddrages tidligere – og være med til at påvirke, måske endda formulere, forsknings- og
udviklingsinteresser → ejerskab, engagement og myndiggørelse!
12. Koblinger
• Kræver at vi tænker i praksisøkologier, og at vi
ikke viger tilbage for kompleksitet!
• Målet er ikke at udviske forskelle, men
derimod at udnytte disse produktivt →
bredere og dybere læring →
øget meningsfuldhed og relevans
• Koblinger kan skabes gennem forskellige typer
af aktiviteter – og medieres gennem
anvendelse af digitale teknologier
Inspireret af Kemmis mfl. 2014, Wenger, 1998, Akkerman & Bakker, 2011
- anvendes i ‘Multimodale Scenarier i de pædagogiske
diplomuddannelser’ (MUSC-projektet)
13. Koblinger med digital teknologi
• Digitale teknologier er ikke neutrale; de har
agens, idet de også former vores forståelse og
anvendelse
• Der kan skabes koblinger med mange
forskellige typer af digitale teknologier
• Men for at digitale teknologier kan fungere som
deciderede grænseobjekter, skal de stilladseres
som sådan
↓↓↓
• Didaktisk skal der arbejdes med dialogiske
grænsekrydsende processer, og det er ikke
nogen let opgave ..
Fra Riis & Brodersen, 2021, s. 44
... but we can do it, yes we can!
14. Håb og myndiggørelse
• Håb og myndiggørelse som kritisk-konstruktivt ideal
for både forskning, udvikling og uddannelse
↓↓
• Krav om digital teknologi som ‘convivial tools’, dvs.
teknologi som er til at leve med – ud fra
værdisætning af det gode (uddannelses-) liv (Riis,
Mikkelsen & Albrecthsen, in press)
↓↓↓
• Forudsætter bred og dyb teknologiforståelse og –
anvendelse både ift.
• Uddannelsesdesigns
• Didaktiske designs
• Læringsdesigns
Hvornår og hvordan
kan vi forstå og
anvende digital
teknologi til
• at gøre noget, der
ikke tidligere var
muligt?
• at gøre noget bedre,
mere lærerigt og
mere meningsfuldt?