Forretningsudvikling – forbrugertrends, fødevareinnovation og brugerinvolvering – Marts 2015!
Uddrag af præsentation for Østjyllandsspisekammer og Business Horsens.
Forretningsudvikling – forbrugertrends, fødevareinnovation og brugerinvolvering – Marts 2015!
Uddrag af præsentation for Østjyllandsspisekammer og Business Horsens.
Slides fra Morgeninspiration hos Peytz & Co. Analysechef Lars Noe gennemgik de vigtigste metoder til at identificere sin målgruppe - og komme helt ind under huden på den.
Hvordan griber man processen an - strategisk og praktisk. Morgeninspiration hos Peytz & Co den 21 marts 2017. Se de næste morgeninspirationer på peytz.dk/events
Et hold af professionelle indenfor udvikling af fødevarer - branding af fødevarer - skalering og internationalisering af fødevarer. Et initiativ rettet imod producenter, organisationer, regioner/business hubs eller lignende
Kort præsentation af Arlas brug af blogs og sociale medier. Præsentation i forbindelse med It-Forum netværksmøde d. 17/6 2010. Anden taler på mødet var Anders Colding-Jørgensen.
En kort guide, der giver overblik over, hvordan en SoMe-strategi udarbejdes trin for trin. Læs om hvordan strategien, taktikken og content-planen udarbejdes, og om benchmarking, ROI, tests og analyse.
Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop Eva Nautrup
Indlæg om konkrete eksempler på forbrugerinvolvering og brugerinddragelse fra fødevarebranchen og andre brancher - ved FoodNexus workshop "Få forbrugeren i centrum" Aarhus Central Food Market tirsdag d. 4. oktober 2016.
Slides fra Morgeninspiration hos Peytz & Co. Analysechef Lars Noe gennemgik de vigtigste metoder til at identificere sin målgruppe - og komme helt ind under huden på den.
Hvordan griber man processen an - strategisk og praktisk. Morgeninspiration hos Peytz & Co den 21 marts 2017. Se de næste morgeninspirationer på peytz.dk/events
Et hold af professionelle indenfor udvikling af fødevarer - branding af fødevarer - skalering og internationalisering af fødevarer. Et initiativ rettet imod producenter, organisationer, regioner/business hubs eller lignende
Kort præsentation af Arlas brug af blogs og sociale medier. Præsentation i forbindelse med It-Forum netværksmøde d. 17/6 2010. Anden taler på mødet var Anders Colding-Jørgensen.
En kort guide, der giver overblik over, hvordan en SoMe-strategi udarbejdes trin for trin. Læs om hvordan strategien, taktikken og content-planen udarbejdes, og om benchmarking, ROI, tests og analyse.
Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop Eva Nautrup
Indlæg om konkrete eksempler på forbrugerinvolvering og brugerinddragelse fra fødevarebranchen og andre brancher - ved FoodNexus workshop "Få forbrugeren i centrum" Aarhus Central Food Market tirsdag d. 4. oktober 2016.
Indlæg for ITforum ved netværksmøde d. 23. september 2015 i samarbejde med ARoS.
Denne præsentation indholder resultatet af en miniundersøgelse, og gode Ninja tricks omkring Instagram!!
Introduktion til linked i kommuner 151113Eva Nautrup
LinkedIn er ikke kun relevant for den private sektor - det er i aller højeste grad også relevant og interessant for den offentlige og herunder kommuner.
1. Forbrugerindsigt og brugerinvolvering
Sådan får du mere indsigt i dine
kunder og forbrugeres behov, og
bliver bedre klædt på til din
produktudvikling!
Analyser viser, at op til 90 % af
produktinnovationerne aldrig
opnår ROI, og 80 % af dette menes
at kunne tilskrives for ringe indsigt
i brugerne og forbrugerne.
3. Begreber – hvad taler vi om?
• Kunder & Forbrugere
– Internettet: kunder og forbrugere ofte den samme
– Gårdbutikker: kunder og forbrugere ofte den
samme
– Detail, grossist, ol.: kunden er mellemled til
forbrugeren
• Indsigt & involvering
– Indsigt: viden omkring kunder/forbrugere
– Involvering: kunde/forbruger tages med i proces
4. Innovationsarbejdet
Vidensindsamling
• Internt
– salg
– marketing
– produktion
– indkøb etc.
• Eksternt
– Kunder
– Forbrugere
– Leverandører
– Trends etc.
COLLECT CREATE COMMERCIALIZE
Idéudvikling
• Koncept
Produktudvikling
• Smag
• Funktionalitet
• Proces
• Emballage etc.
• Prøve/prototype 1
• Prøve/prototype 2
• Prøve/prototype 3
Forretningsplan
• Marketing/branding
• Registrering
• Legalitet
• Produktion
• Salg etc.
Indsamling af
information/viden
Mere viden /
konkretisering af
ideer
Idéudvikling /
konceptudvikling
Forretningsplan
Markedsføringsplan
Salgsplan etc.
Implementering
Vurdering /
feedback
Prototype I
Prototype
III
Prototype II
Evaluering
5. Collect - involvering
Identifikation af megatrends og anden indsigt
Indsigt udfoldes og kortlægges ift. relevante
forbrugersegmenter
Kategoristatus i relation til megatrends/indsigt
Innovationsplatforme
Koncepter
Behov for involvering
Forskellige metoder
7. Trendstudier
• Find foretrukne kilder
– http://politiken.dk/mad/
– http://www.foodculture.dk/
• Foodcultur:
– Mænd vælger fødevarer efter pris og smag
– Kvinderne går efter sundhed og friskhed
– Server maden digitalt
– Verden i vækst i øst og syd
– Optimer de fødevarer, der allerede er
– Nye strukturer for madkulturen
– Food love
8. Madtrends i 2013
• Her er otte hotte madtendenser i
2013
– Stramt, surt og bittert
– Masser af grønt
– Blomkål
– Nordiske råvarer
– Citronfromage
– Ultralokale varer
– Dry-aged kød
– Popcorn
• Disse diæter bliver populære i
2013
– Diæter med højt proteinindtag
– Det grønne køkken
– Fedtdiæten
– Den skræddersyede diæt
– Spis efter din kropstype
• Disse kokke skal du holde øje
med i 2013
– Lars Lundø (køkkenchef for den
hippe Vesterbro-restaurant Pony)
– Torsten Vildgaard (tidligere
køkkenchef fra Nomas
testkøkken)
– René Redzepi (Noma)
– Brødrene Koch (Det Glade
Vanvid)
– Jakob Mielcke
– Christian Puglisi (Relæ og
Manfreds i Jægerborggade)
– Daniel Kruse (årets kok i 2012)
– Rasmus Oubæk og Jesper
Marcussen (Pluto i Borgergade)
• Det bliver stort i 2013: Mad som
samtalestarter
9. Forbrug & Forbrugere
• Fra ydre til indre værdier
• Servicekrævende / serviceinnovation
• Ekstrem polarisering
• Bæredygtighed og autenticitet
– Feinschmeckere med jord under neglene/
Urban gardening
– Collaborative consumption / forbrugsfællesskaber
• Teknologisk tilgængelige
– Bedre kvalitet / transparens
– Nye/flere funktioner – mere værdi
– Nye handelsmønstre og adfærd
– Sociale medier
10. Fra ydre til indre værdier
• Den økonomiske krise har medført et værdiskifte
• Travlhed/stress og bekymring skaber ”tunnel-syn”
• Forbrugerne anvender nye værdier til at
retfærdiggøre deres forbrug eller mangel på
samme
• Sundhed = ‘legitimt bling’
– Materielt forbrug Lavstatus
– Personlig sundhed Højstatus
– Buzz’s = fysisk og psykisk velvære, selvudvikling,
dygtiggørelse, forandringspotentiale, ansvarlighed for
eget liv, initiativ mv.
16. Convenience – tilgængelighed
• Fast Food vol. 2
• Sundhed!
• Spare tid med god samvittighed
• Let adgang – på vejen, på jobbet, på nettet
• Let tilgang – simple løsninger
• Bæredygtighed /autentisk
• Gør det nemt at være ”bonderøv”
Anbefaling Inkluder værdimarkørerne!
17. Saml og del information
• Brug f.eks. de digitale værktøjer
• Brug f.eks. netværk
19. Innovationsplatforme - eksempler
Autenticitet
Back to basic med et twist
Fast Food vol. 2
Spare tid med god samvittighed
Mad+
Functional food (naturlig)
Tid til andet
Samvær vs. madlavning
Bæredygtig
CSR, energi og affald
20. Beskrivelse af platform
Beskrivelse
af
platform
Megatrends Nemt, Sundhed og Fællesskab
Forbrugerne bliver generelt mere og mere travle, eller også prioriterer de blot deres tid anderledes end tidligere –
der er mere, der skal nås.
Generelt er holdningen, at det er mere sømmeligt, at tingene omkring maden er nemme (råvarelevering, nemme
opskrifter, online shops etc.), frem for at maden er købt færdiglavet. Færdigretter opfattes i vid udstrækning som
en nødløsning.
I denne platform er det langsigtede mål, at convenience bliver et accepteret førstevalg, der giver tid til andre
vigtigere ting – f.eks. børnene eller vennerne.
Maden skal smage godt, og råvarerne skal være i orden.
Salgskanaler: Detail, Fast Food og Food Service
Den travle familie: De moderne og delvist moderne individ (singler)
Den yngre singlemand: Moderne individorienterede og individorienterede
Forbrugere
Eksempel: TID TIL ANDET
21. Konceptmulighed X – eksempel
Her er tale om en forbruger på farten – den unge travle karrieremand/selvstændige/studerende.
Nemme hurtige løsninger – det skal smage godt, ikke være alt for dyrt, ikke kræve den store tilberedning,
skal gerne kunne spises on-the-go eller foran TV’et. Sundhed, ansvarlighed, bæredygtighed, økologi osv.
er irrelevant, men på sigt vil sundhed få større betydning for heavy users.
Den primære driver er god smag – og så skal man kunne blive mæt!. Den sekundære driver er pris. Der er
ikke en forventning om høj kulinarisk standard/kvalitet – men dog en vis variation.
Brands::
Kategorier:
Kommunikation: …
Den yngre singlemand
Koncepttitel
Målgruppe/situation
Brand
Kategorier
Kommunikation
Time-to-market
Etc.
Fast Food og Detail
Salgskanal
Huskeliste
Konceptbeskrivelse
Tid til andet
Platform
De moderne individorienterede og De individorienterede
Forbrugere
22. Produktidéer – eksempel
Håndværkerpålæg af god kvalitet ……. Emballage
…
Huskeliste
Produktbeskrivelser
Den yngre singlemand
Koncepttitel
Tid til andet
Platform
24. • Elementer:
– 12 børn – 3 fra hver børnehave
– 8 pædagoger – 2 fra hver børnehave
– 2 kokke / 2 hold
– 1 madkunstnere + 1 borgmester
– God forberedelse
– Dejlige råvarer & godt humør
Involvering af børn i produktudvikling
26. Online forbrugerpanel - involvering
• Adgang til mange forbruger
– Rose 3.500
– Tulip 2.300
• Fleksibelt, hurtigt og billigt
• Anvendes til:
– Spørgeskemaer
– Produkttests
– Rekruttering til fokusgrupper mv.
• OBS på validitet!
– Rekruttering
– Tilknytning / habilitet
– Databehandling
• Eget contra købeydelse
27. Eksempel på resultat
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Græskar
Broccoli
Spinat
Forårsløg
Rodselleri
Asparges
Radise
Tomat
Ærter
Agurk
Løg
Kål
Porre
Rødbede
Rabarber
Gulerod
Kartoffel
Grøntsager med ”Smagen af DK”
28. Online idégenerering - Idétorvet
• For interessenter
– Brugere
– Forbrugere
– Medarbejder m.f.
• Delvist styret proces
– Udfordring
– Idéer
– Kommentarer
– Handlinger
29. Involvering – udfordringer
• Opnå og bevar trafik
– Indhold og form
– Feedback
• Vær åben
• Slippe kontrol
• Korrekt prioritering
30. FB – skaber involvering af bagvejen
• Input til innovation
• Input til uudforskede
forretningsområder og nye
trends?
• Udnyttelse af trafik
– Den brede befolkning
• Vigtige parametre
– Forstå mediet
– Fang opmærksomhed
(sjovt el. relevant nu)
– Hvordan engagere?
– Validitet
• Tulip testede ”De små spiser”
31. Resultat
Sparevalg (90%) Penge tilovers (5%)
Pædagogtimer 1% Pædagogerne 7%
Lokalerne 6% Lokalerne 14%
Legepladsen 6% Legepladsen 36%
Udflugter 27% Udflugter 21%
Maden 14% Maden 14%
Ingen steder 46% Politikere bestemmer 7%
39. 7 gode råd
- til bedre forretning ved hjælp af brugerinvolvering
• Gør dig klar, hvordan du vil bruge involveringen
• Sæt struktur på den involvering, der allerede foregår
• Mød dine kunder og forbrugere, der hvor de er
• Kend det behov du reelt udfylder
• Test – heller en gang for meget end for lidt
• Engagere dine ambassadører og få nogle produktanmelder
• Kom i gang – allerede i dag
40. Hvordan skal involvering bruges?
• Inden du begynder at involvere kunder og
forbrugere er det vigtig at gør klar, hvordan
viden skal bruges
• Ved at involverer skabes forventning om at
blive hørt og forstået
• Hav et klart formål med involveringen – f.eks.
forbedre kvaliteten, få nye produktideer,
markedsføring, ol.
41. Sæt struktur på involvering
• Find alle de steder i forretningsgangen, hvor du
allerede interagerer med kunder og forbruger
– messer
– events
– kundeservice
– reklamation, osv.
• Afdæk hvilken information, der allerede er
tilgængelig, og hvad der mere kan hentes
• Sæt det i struktur, definer og placer ansvaret
– Lav ”læsegruppe” internt
– Lav netværk eksternt
42. Mød kunder og forbrugere, hvor de er
• Hvor interagere dine kunder og forbruger naturlig med
dit produkt eller service
• Og mød og involver dem der
– i butikken,
– i hjemmet,
– på nettet, ol.
• Hvor befinder dine kunder og forbrugere sig ellers –
mød og involver dem der også
– på de sociale medier,
– i foreninger, ol.
• Mød og involver gerne på flere platforme på en gang
• Hav en klar strategi – hvem, hvor, og hvornår!
43. Kend det behov der dækkes
• Fokuser på de fordele og udbytter produkt
eller serviceydelse har for kunden eller
forbrugeren – i stedet for at fokusere på de
egenskaber, produktet har
• Spørg og observer – hvis du ikke allerede ved
det
• Husk, at kunden og forbrugeren i hele tiden er
i bevægelse og behovet i dag er ikke det
samme i morgen
44. Test – heller en gang for meget end for lidt
• Få værdifuld viden ved at lave en ”quick and
dirty” rundspørge eller test.
• Saml personer, der vil fortælle deres ærlige
mening
• De fleste mennesker vil gerne involveres og
hjælpe med at gøre et produkt eller service
endnu bedre
• Vær ikke nervøs for kritik – det kan altid bruges
konstruktiv
• Husk at lytte på alt – brug ikke ressourcer på at
forsvare
45. Engagere ambassadører – få produktanmelder
• Find ud af hvem dine bedste og mest loyale
kunder og forbrugere er,
• Gør dem til din ambassadør – plej og stil
spørgsmål.
• De giver dig ikke bare de bedste råd, de fortæller
også gerne at de ’hjælper’ dig, og du har
pludselig en ny markedsføringskanal
• Suppler dine ambassadører med
produktanmelder, som måske har en lidt mere
kritisk tilgang, men det vil give dit produkt eller
service troværdighed
Editor's Notes
Her er otte hotte madtendenser i 2013
Kålhit. Tro det eller ej, blomkålen er på fremmarch, sammen med popcorn og citronfromagen. - Foto: THOMAS BORBERG
Kålhit. Tro det eller ej, blomkålen er på fremmarch, sammen med popcorn og citronfromagen. - Foto: THOMAS BORBERG
Sådan kommer du til at spise i år.
14
Print
Tip os
0
Mail
Send artikel
Til:(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail):Besked:
2
Del
1
Tweet
Madklub
Styr på knivene?505 kr.
Kulørte silikonesp...102 kr.
Knus hvidløget165 kr.
Slow food365 kr.
› Flere tilbud
AF Lars dahlagerMAD har konsulteret branchefolk og konsulentfirmaer og giver dig overblikket over 2013's hotteste madtendenser:Stramt, surt og bittertDet er ikke nok, at mad er sød, salt og fed længere, mener fødevarekonsulentvirksomheden SRG.org. LÆS OGSÅGuide: Find frem til surt, sødt, bittert, salt og umami og bliv en mesterkok
Masser af grøntEn ret med bare grøntsager er ikke længere noget, der kun kan fås på vegetarrestauranter.
Grøntsager sniger sig ind – selv i desserten – ifølge Epicurious Top Food Trends 2013 og konsulentvirksomheden Culinary Visions.BlomkålDukkede i 2012 op på gourmetrestauranter rundt omkring i verden.
LÆS OGSÅUng dansker er Europas tredjebedste kok
Var også en del af kokken Jeppe Foldager Andresens menu, da han fik tredjepladsen i kokkekonkurrencen Bocuse d’Or Europe. Nordiske råvarer Nej, det nye nordiske er ikke på vej væk.
»Det nordiske køkken vil stadig have forbrugernes fokus i de kommende år«, siger indkøbschef Leif Larsen, Irma, der har planer om at sætte endnu flere nordiske varer på hylderne.
LÆS OGSÅHer er manden, der suger Nomas berømte myrer op af jordenCitronfromageMorten Heiberg laver den, Brødrene Price laver den, michelinkokken Thomas Herman laver den, ja, den blev ligefrem Årets Dessert 2012.
TV-KOKKESKOLEUndgå klumper i fromagenUltralokale varerF.eks. kødkvæg fra Livø, skovgrise fra Herningegnen og en gammel dansk peberrodssort opdyrket af en fynsk landmand i stedet for de importerede peberrødder, vi normalt spiser.
LÆS OGSÅTruet gris skal ædes, hvis den skal reddes
Dry-aged kødRestaurantkæden Mash har om nogen æren for at introducere danskerne til kød, der har modnet rigtig længe på krog – så længe, at kødet tørrer ud og bliver ’dry-aged’.
Danish Crown oplever nu kraftigt stigende salg af kroghængt kød til blandt andet Irma og Føtex og forventer, at det fortsætter i 2013.
LÆS OGSÅHer er alle myterne om tilberedning af kød
En anden voksende kødtrend, siger kødgiganten, er kalvekød.PopcornThe Snack of 2013 er popcorn ifølge fødevarekonsulentvirksomheden SRG.org.
Servicekrævende/ service innovation
Dagligvarebranchen optrapper kampen mod discount ved at satse på bedre service og mere vidende personale!
Satser på at opbygge gode kunderelationer
Medarbejdere uddannes i service!
Butikker oplevelsesmekkaer
”Den menneskelige kontakt har været nedprioriteret i lang tid. Man har nærmest følt, at man var lidt til besvær, hvis man henvendte sig. Hvis der kommer en anden stemning i butikkerne, vil det være en faktor i det splitsekund, hvor folk afgør, om de skal købe ind det ene eller det andet sted” - Henrik Byager.
Den norske supermarkedskæde Bunnpris har fjernet alle kassedamer – ingen fyres, men fokus flytter fra betjening til service.
Butikschef og diætist i et sundt samarbejde – Superbest samarbejder med diætist i nyt initiativ
Japansk restaurant tilbyder gæster mulighed for samtale med diætist
Handpresso Auto
Objekt-genkendelses-scanner
Forbrugerne vælger enten luksus eller discount mens, de bløde mellemvarer i stigende grad mister relevans
God grund til at antage at denne polarisering vil fortsætte, drevet af politisk nødvendighed. EU har store finansielle problemer og da ca. 50 % af udgifterne går til landbruget er der opstået et ønske om at reducere udgifterne så meget som muligt.
Noma verdens bedste restaurant for tredje år i træk!
Discountbutikker boomer på Østerbro
Mindre bysamfund får egne discountbutikker
Torvehallerne
Væxt factor – fra Johan Büllows lakrids til og Ole Greens følsomme bold, der forhindre fødevarer i at rådne hos landmænd i hele verden.
Fødevarefællesskaber skyder op i hele landet
Ønske om at kombinere byliv med et liv i pagt med naturen
Økonomisk rationelt
De tidsrigtige værdier
Klima-opmærksomhed
Forandringspotentiale, ansvarlighed i egen tilværelse, initiativ.
I tidligere nedgangsperioder ses en opblomstring af materielt forbrug blandt de velhavende segmenter. Denne udvikling synes ikke at tage fart på samme måde nu, hvor materiale – overflodsgoder stadig har lavstatus.
Men det vi derimod gerne må forbruge er alt hvad der omhandler sundhed, krop og personlig udvikling!
Mad = selviscenesættelse
Valg af livsstil – gør verden mere overskuelig
Maden erstatter det direkte forbrug som centrum for selviscenesættelse
Mad = kilde til status, med maden viser vi – hvem vi er
Afspejles i den enorme interesse for mad
Sundhedsfremme
Overvægt største drivkraft bag mange innovationer
Nyt: Fokus ikke kun på kalorier og smag, men også på reduktion af sandsynligheden for at blive ramt af sygdom/infektion.
Brain food, soul food, beauty food og mood food.
Interessant er også boom-food – produkter til baby-boomer generationen – mere herom senere
Spis efter din tarmflora
Spis din moderkage – brug evt. speciel modkagelasagne-kit
Mindful eating
Smag og oplevelse i fokus
Maddannelse og måltidskompetencer
Velfærdsystemets rolle i børn og unges maddannelse – skoler og børnehaver som læringssted
Hvordan kan man udnytte rollemodeller i institutionerne?
”Smagsworkshops - giver børn mere mod på nye fødevarer”
Nudging
Hvordan ”snydes” vi ubevidst til at spise mindre og motionere mere?
Årelang forskning breder sig – vinder indpas blandt sundhedsprofessionelle.
Boom i antal af apps, spil mv.
Vi vil lege os gennem pligterne
Vi vil lade andre aflaste os fra ansvaret
Stadig udviklingsmæssigt potentiale i de næste år
Værdimarkør
Mad forenes med værdier!
Stigende interesse for traditionelle bondegårdsferier
Høst ris i Thailand
Plant marhalm v. Vesterhavet
Book ferie via Wwoof Danmark – bo på økologiske gårde og betalt opholdet med din arbejdskraft
”Kød har et ansigt”
Se din pølse i øjnene
Peg på en gris og få den tilsendt som pølse, sådan vil en tysk landmand få os til at spise mindre kød med mere respekt
Rema1000 går til krig mod madspild og sælger "næsten for gamle" varer for fem kroner.
App – modtag besked om fødevarer i nærheden, som er til salg til god pris, fordi de nærmer sig udløbsdatoen.
Stop Spild af Mad foreslår flere ”mad til i dag”-områder i butikkerne
Irma har mindsket madspild med 30%
Kød har et ansigt: ”Økolologiske produkter finder man allerede i discountbutikkernem, altså i midten. Derfor tror jeg også på at det er muligt at ændre vores discount-mentalitet og skabe en mere respektfuld kultur omkring kødproduktion. Kød er ikke en menneskeret. Hvis man synes, det er for dyrt, så må man jo spise mindre og bedre kød, det vil genskabe respekten for det dyr, vi spsier, og med vores metode vil det styrke de regionale strukturer, så vi kan komme væk fra de store fabrikker med anonymt kød”.
Et andet eksempel på det, man kan betegne som”oplevelsesøkologi” er den stigende interesse blandt turister for at tage del i den faktiske produktion af fødevarer som et led i deres ferie. Et blandt mange eksempler er populariteten i at høste ris i Thailand – hvor bønderne bliver betalt for at turisterne hjælper til, men også i Danmark ser vi sådanne eksempler. Gennem Wwoof Danmark er der muligheder for at bo på økologiske gårde overalt i Danmark, hvor du betaler for opholdet med din arbejdskraft'. Ideen er at sprede interesse for og viden om økologisk landbrug og produktion, og eneste krav er, at du er klar til at tage del i alle former for arbejde på gårdene. Selvom konceptet har eksisteret siden 1985, så er forbrugerne i øjeblikket meget interesserede i netop udfordringer og oplevelser som disse, og der synes at være gode muligheder i større grad af markedsføring af konceptet.
Vi ser også, at flere decideret etablerer sig som kulinariske turistdestinationer. Et par internationale eksempler er fx Sortfodsskinke fra Jabugo i Spanien, Parma, Napa Valley eller Barossa. Bl.a. i Tyskland er luksus øko bondegårdsferier blevet et hit hos moderne storbyfamilier. Derudover så forventes det, at ”Slow food” bevægelsen vil blive styrket af polariseringen i landbrugsproduktionen. Slow food bevægelsen har til hensigt at understøtte mad, der historisk og kulturelt er knyttet til traditionelle produktionsmetoder, men som er ved at uddø på grund af især fastfood kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet. Efter en belysning af initiativer og eksempler, som falder under kategorien om kvalitet skitseres efterfølgende, hvordan modpolen hertil – discount – også lever i bedste velgående.
http://www.destination-fehmarnbelt.com/Efterspoergsel.150.0.html?&L=1
SCENARIO 02.2012
http://www.wwoof.dk/
Bæredygtig adfærd er forbundet med status!
Men forbrugerne er økonomisk rationelle!!
Medfører splittelse mellem forbrugernes holdninger (statusprægede) og deres faktiske handlinger.
Efterspørgsel vil først ramme varer i forkælelses/luksus kategorierne, før vi vil se det i dagligvarer
Rema1000 går til krig mod madspild og sælger "næsten for gamle" varer for fem kroner.
App – modtag besked om fødevarer i nærheden, som er til salg til god pris, fordi de nærmer sig udløbsdatoen.
Stop Spild af Mad foreslår flere ”mad til i dag”-områder i butikkerne
Irma har mindsket madspild med 30%
Bæredygtighed og fødevarer
Vi har igennem de seneste år set en markant italesættelse af bæredygtighed inden for rigtig mange områder – herunder i forhold til fødevarer. At udøve en adfærd, der anses som værende i overensstemmelse med principper om bæredygtighed er blandt mange forbrugere forbundet med status. Helt overordnet forventer vi ingen revolution på området som noget af det første, hvilket vi nedenstående vil argumentere yderligere for, MEN bæredygtighed fylder mere og mere – og det kan se ud til, at det vil få betydning på fødevareområdet.
Bæredygtighed, fødevarer og forbrugeradfærd er et kompliceret felt. Her rammer vi særligt ind i problemstillingen om, at forbrugerne giver udtryk for holdninger (status-prægede), men at deres faktisk adfærd er en anden. Ser vi på bæredygtighed, så opfattes det generelt som en positiv værdi at agere hensigtsmæssigt i forhold til vores miljø, men når forbrugeren står med næsen i køledisken, så vil en parameter som pris ofte være afgørende. Derfor skal man være påpasselig med at udråbe bæredygtighed som en forbrugertrend, der vil få stor betydning for vores køb af fødevarer.
For at underbygge mulige antagelser kan vi vende blikket mod udviklingen den adfærd, som vi har set i forbindelse med boligen. Før krisen indtraf, hvor forbruget var på sit højeste, så vi flere eksempler på, at forbrugerne valgte bæredygtige løsninger, som ikke var økonomisk rentable, hvor adfærden skyldtes, at miljøhensyn var en anerkendt værdi samt forbrugernes ønske om at passe på vores klima. Denne adfærd blev ikke mainstream – netop på grund af det manglende økonomiske incitament. Nu ser vi midlertidig, at bæredygtighed i forbindelse med fx solceller er blevet en økonomisk rentabel investering, hvorfor det har fået meget større interesse blandt en større grupper forbrugere. Nye løsninger bevirker, at det i langt højere grad er muligt at investere i bæredygtige løsninger, som netop også indeholder et økonomisk incitament.
Vender vi tilbage til fødevarer, så kan der drages paralleller. Mange danskere finder bæredygtighed som værende en meget positiv værdi, som de ønsker at støtte op om. Men når det kommer til at ændre adfærd, så daler begejstringen. Ifølge FDB har seks ud af ti (61 pct.) af danskerne ikke reduceret deres kødforbug inden for de seneste par år for at skåne klimaet. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen mindre. Og af dem, der i forvejen ikke har skåret i kødet eller turene i bil, har få intentioner om at gøre det. Mere end ni ud af ti vil ikke ændre på deres kød- eller bilvaner. Vi mangler derfor det meget betydningsfulde skridt, hvor hensynet til miljøet ikke betyder betydelige merudgifter i det private fødevareforbrug. Og spørgsmålet er, hvor stor gennemslagskraft bæredygtighed i fødevarer vil få, før vi kan se netop disse økonomiske incitamenter også.
Markør for, at vi først vil se efterspørgslen på varer i forkælelses/luksus kategorierne før behovet bevæger sig til vores dagligvarer.
Salgschef fra Frisko udtaler, at der er en stadig stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter blandt forbrugerne I år kan samtlige Magnum is bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance-certificering (Sikrer chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen.)
Splittelse omkring bæredygtighed
Negativitet:
61 pct. af danskerne har ikke reduceret deres kødforbug inden for de seneste par år for at skåne klimaet. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen mindre.
4% tror på, at de i meget høj grad kan gøre en forskel som forbrugere.
37 % overvejer slet ikke at gøre noget for klimaet i de kommende år, mens 12 % ikke ved, om de vil gøre noget.
42 % mener, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan gøre en væsentlig positiv forskel for klimaet.
Positivitet:
19 % i høj grad oplever at kunne gøre en forskel
72 % af danskerne hævder, at de sorterer deres affald
65 % har reduceret deres madspild
63 % har reduceret deres forbrug af el, varme og vand, 19 % er gået i gang med energiforbedringer af huset og 17 % med at spare på vand og varme.
Forbrugere og butikker skal gå sammen om at mindske madspild
14. maj 2012 - Af http://www.retailnews.dk/ Ved fælles hjælp kan forbrugere og supermarkeder nedbringe madspildet i Danmark.
Kunder skal ikke altid gå efter helt friske fødevarer, mener supermarkedskæden FDB, mens forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad foreslår, at varer tæt på udløbsdatoen sælges med rabat i særlige "mad til i dag"-områder. Metoden har allerede fungeret i et år i Irmas butikker og har mindsket Irmas madspild med 30 procent, oplyser Irmas direktør Jan Larsen. Og der er kamp om at være bedst til at smide mindst ud. - Vi kører interne konkurrencer og præmierer de butikker med mindst madspild, så der er gået sport i det, fortæller Jan Larsen. Over de næste tre måneder indsamler FDB ideer fra forbrugere, studerende, eksperter og ansatte i Coop for at finde nye løsninger på, hvordan vi kan smide mindre mad ud og anvende den mad, vi får i overskud.
http://fpn.dk/mad/article2754043.ece
Når en varer i butikkerne overskrider sidste salgsdato, er den ikke nødvendigvis for dårlig til at spise.
Men en dansk særregel i EU betyder, at de danske varer skal mærkes med en "mindst-holdbar-dato", og det får ifølge Fødevarestyrelsen hver eneste danske supermarked til at smide 200 kilo mad ud om ugen.
Men det madspild prøver Rema1000 nu at ændre på, skriver dr.dk.
De har sat de næsten for gamle varer på udsalgshylder og sælger eksempelvis brød og æg for 5 kroner.
Fransk applikation Zéro Gâchis – foruden at modtage tilbud, så opsparer man point hver gang man benytter sig af et tilbud genereret af applikationen – og disse point kan anvendes til velgørende formål for at mindske madspild.
Eksempel på beskrivelse af AMOs nye melvarianter: Med stor omhu har vi udvalgt korn med optimale egenskaber til brødbagning. Til dette mel har vi hovedsageligt brugt sorten Vinjett, som er en vårhvede der dyrkes i vores nordiske klima.Vårhvede sås om foråret og høstes i efteråret. Vårhvede har et højere indhold af protein end vinterhvede og frem for alt god glutenkvalitet. Den gluten, der er i vårhvede, er mere elastisk og skal æltes længere, for at den kan udvikle den typisk luftige struktur, som giver en saftig krumme. Gennemarbejd dejen grundigt, gerne i røremaskine, for at få det bedste resultat ud af det fantastiske glutennetværk. Den særlige formalingsteknik giver et udsædvanligt lækkert fuldkornsbrød med rustikt udseende og mild smag. Vårhvede kræver lidt ekstra arbejde, men det får du tilbage. http://www.amo.dk/vinjett/vinjettlistpage/prod111111113/
Meyers mel: Ølandshvede er fra Øland i Sverige. Brød af ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen. Det høje indhold af protein og gluten giver mulighed for deje med stor elasticitet og brød, der holder saftighed længe. Ølandshvede er en af de få oprindelige hvedetyper, der har fulgt klima og mennekser i Norden tilbage fra tidernes morgen. Ølandshveden lå mange år gemt i Nordens genbank. Per fik en lille håndfuld, som nu er blevet til marker, både på Mørdrupgård og hos de bønner, han arbejder tæt sammen med for at dyrke unikke kornprodukter. http://www.meyersmadhus.dk/da/meyers_laekkerier/mel_fra_grupe___meyer/oekologisk_oelandshvede.html
Autentiske fødevarer
Først kom chokket under krisen, så kom angsten for et såkaldt double dip, og nu er de danske forbrugere gået helt i stå mellem de bugnende hylder i supermarkederne. Selvom vi har fået væsentligt flere penge mellem hænderne, fylder vi færre varer i indkøbskurvene end for et år siden, og ifølge Danske Bank er privatforbruget næsten lige så lavt, som da krisen var værst i 2008. Dette tyder på, at krisementaliteten har fået et meget solidt tag i de danske forbrugere.
Mentalt er krisen således langt fra ovre, og forbrugerne frygter fyringer, besparelser og yderligere finansiel krise. Det er især usikkerhed om aktiekurser, gældskriser og boligpriser, som får danskerne til at spare, og vi ser, at værdierne tilpasser sig den økonomiske udvikling. Det medfører, at forbrugerne anvender nye værdier til at retfærdiggøre deres forbrug eller mangel på samme. Som eksempel kan et tilbageholdende forbrug således begrundes med hensyntagen til miljø og klima. Efter en lang periode hvor forbruget var i fokus, har den økonomiske krise og en generel forbrugslede medført et skift fra ydre til indre værdier. Fra synligt forbrug til et fokus på det nære og det autentiske.
I vores jagt på det autentiske er der et stort behov for at være nærværende i alle processer omkring fødevarer. Hvor fokus tidligere har været på selve madlavningen og indtagelsen, så har vi set stor interesse i forskellige former for deltagelse i produktionen også. Dertil ser vi også et ønske om kontrol, vi vil kende til fødevarernes oprindelse og deres led fra jord til bord. Vigtigt er det dog at være opmærksom på, at vi stadig har høje forventninger til, at processer skal være enkle og simple at håndtere – komfort er altså stadig i højsæde.
Autenticiteten i forhold til fødevarer ses tydeligt, når man bevæger sig i cafémiljøet i København. Her er der mere simple menuer med fokus på nordiske og økologiske råvarer i fokus. Opmærksomheden omkring de mere nære og lokale værdier giver sig udslag i fx bagels med nye nordiske rugbrødsboller, menu bestående af ristet rugbrød med tomat, ost og hjemmelavet tahin eller en øko-brunch. Dertil kommer grød – som har fået en stor genopblomstring som en trendy spise. På Nørrebro har man således åbnet verdens første grødbar, hvor der udelukkende serveres grød i løbet af dagen i forskellige lækre variationer.
Krisen har sat en bremser for forbruget.
Forbrugerne frygter fyringer, besparelser og personlig konkurs.
Fra ydre til indre værdier!
Fra synligt forbrug til fokus på det nære og autentiske.
Bonderøvsdrømme – men krav om simplicitet
Autenticiteten ses i caféudvalget