SlideShare a Scribd company logo
Forbrugerindsigt og brugerinvolvering
Sådan får du mere indsigt i dine
kunder og forbrugeres behov, og
bliver bedre klædt på til din
produktudvikling!
Analyser viser, at op til 90 % af
produktinnovationerne aldrig
opnår ROI, og 80 % af dette menes
at kunne tilskrives for ringe indsigt
i brugerne og forbrugerne.
Hvad er i-factor??
Begreber – hvad taler vi om?
• Kunder & Forbrugere
– Internettet: kunder og forbrugere ofte den samme
– Gårdbutikker: kunder og forbrugere ofte den
samme
– Detail, grossist, ol.: kunden er mellemled til
forbrugeren
• Indsigt & involvering
– Indsigt: viden omkring kunder/forbrugere
– Involvering: kunde/forbruger tages med i proces
Innovationsarbejdet
Vidensindsamling
• Internt
– salg
– marketing
– produktion
– indkøb etc.
• Eksternt
– Kunder
– Forbrugere
– Leverandører
– Trends etc.
COLLECT CREATE COMMERCIALIZE
Idéudvikling
• Koncept
Produktudvikling
• Smag
• Funktionalitet
• Proces
• Emballage etc.
• Prøve/prototype 1
• Prøve/prototype 2
• Prøve/prototype 3
Forretningsplan
• Marketing/branding
• Registrering
• Legalitet
• Produktion
• Salg etc.
Indsamling af
information/viden
Mere viden /
konkretisering af
ideer
Idéudvikling /
konceptudvikling
Forretningsplan
Markedsføringsplan
Salgsplan etc.
Implementering
Vurdering /
feedback
Prototype I
Prototype
III
Prototype II
Evaluering
Collect - involvering
Identifikation af megatrends og anden indsigt
Indsigt udfoldes og kortlægges ift. relevante
forbrugersegmenter
Kategoristatus i relation til megatrends/indsigt
Innovationsplatforme
Koncepter
Behov for involvering
Forskellige metoder
Forbrugere indsigt
Trendstudier
Observationer
Desk research, m.m.
Kategoristudier/træer
Fokusgrupper / Spørgeskema
Adfærdsobservationer (butik)
Online involvering/ sociale medier
Spørgeskemaundersøgelser
Smagsbedømmelser
Observationer i butik / hjem
Online involvering / sociale medier
Trendstudier
• Find foretrukne kilder
– http://politiken.dk/mad/
– http://www.foodculture.dk/
• Foodcultur:
– Mænd vælger fødevarer efter pris og smag
– Kvinderne går efter sundhed og friskhed
– Server maden digitalt
– Verden i vækst i øst og syd
– Optimer de fødevarer, der allerede er
– Nye strukturer for madkulturen
– Food love
Madtrends i 2013
• Her er otte hotte madtendenser i
2013
– Stramt, surt og bittert
– Masser af grønt
– Blomkål
– Nordiske råvarer
– Citronfromage
– Ultralokale varer
– Dry-aged kød
– Popcorn
• Disse diæter bliver populære i
2013
– Diæter med højt proteinindtag
– Det grønne køkken
– Fedtdiæten
– Den skræddersyede diæt
– Spis efter din kropstype
• Disse kokke skal du holde øje
med i 2013
– Lars Lundø (køkkenchef for den
hippe Vesterbro-restaurant Pony)
– Torsten Vildgaard (tidligere
køkkenchef fra Nomas
testkøkken)
– René Redzepi (Noma)
– Brødrene Koch (Det Glade
Vanvid)
– Jakob Mielcke
– Christian Puglisi (Relæ og
Manfreds i Jægerborggade)
– Daniel Kruse (årets kok i 2012)
– Rasmus Oubæk og Jesper
Marcussen (Pluto i Borgergade)
• Det bliver stort i 2013: Mad som
samtalestarter
Forbrug & Forbrugere
• Fra ydre til indre værdier
• Servicekrævende / serviceinnovation
• Ekstrem polarisering
• Bæredygtighed og autenticitet
– Feinschmeckere med jord under neglene/
Urban gardening
– Collaborative consumption / forbrugsfællesskaber
• Teknologisk tilgængelige
– Bedre kvalitet / transparens
– Nye/flere funktioner – mere værdi
– Nye handelsmønstre og adfærd
– Sociale medier
Fra ydre til indre værdier
• Den økonomiske krise har medført et værdiskifte
• Travlhed/stress og bekymring skaber ”tunnel-syn”
• Forbrugerne anvender nye værdier til at
retfærdiggøre deres forbrug eller mangel på
samme
• Sundhed = ‘legitimt bling’
– Materielt forbrug  Lavstatus
– Personlig sundhed  Højstatus
– Buzz’s = fysisk og psykisk velvære, selvudvikling,
dygtiggørelse, forandringspotentiale, ansvarlighed for
eget liv, initiativ mv.
Fødevarens ‘rolle’
• Selviscenesættelse
• Sundhedsfremme
• Mindfulness
• Risiko  Nudging/Game-i-fication
• Tilgængelighed/convenience
• Værdi-markør
– Oplevelser
– Bæredygtig
– Autentisk
Selviscenesættelse
• Beviste valg
– Produkter
– Butikker
– Adfærd
• Vises mere eller mindre
Værdi-markør
• Kombineret med oplevelser
• ”Kød har et ansigt”
• Bæredygtig
• Mindske madspild
Bæredygtighed og Mindre Madspild
Autentiske fødevarer
Convenience – tilgængelighed
• Fast Food vol. 2
• Sundhed!
• Spare tid med god samvittighed
• Let adgang – på vejen, på jobbet, på nettet
• Let tilgang – simple løsninger
• Bæredygtighed /autentisk
• Gør det nemt at være ”bonderøv”
Anbefaling  Inkluder værdimarkørerne!
Saml og del information
• Brug f.eks. de digitale værktøjer
• Brug f.eks. netværk
Eksempel - pinterest
Innovationsplatforme - eksempler
Autenticitet
Back to basic med et twist
Fast Food vol. 2
Spare tid med god samvittighed
Mad+
Functional food (naturlig)
Tid til andet
Samvær vs. madlavning
Bæredygtig
CSR, energi og affald
Beskrivelse af platform
Beskrivelse
af
platform
Megatrends Nemt, Sundhed og Fællesskab
Forbrugerne bliver generelt mere og mere travle, eller også prioriterer de blot deres tid anderledes end tidligere –
der er mere, der skal nås.
Generelt er holdningen, at det er mere sømmeligt, at tingene omkring maden er nemme (råvarelevering, nemme
opskrifter, online shops etc.), frem for at maden er købt færdiglavet. Færdigretter opfattes i vid udstrækning som
en nødløsning.
I denne platform er det langsigtede mål, at convenience bliver et accepteret førstevalg, der giver tid til andre
vigtigere ting – f.eks. børnene eller vennerne.
Maden skal smage godt, og råvarerne skal være i orden.
Salgskanaler: Detail, Fast Food og Food Service
Den travle familie: De moderne og delvist moderne individ (singler)
Den yngre singlemand: Moderne individorienterede og individorienterede
Forbrugere
Eksempel: TID TIL ANDET
Konceptmulighed X – eksempel
Her er tale om en forbruger på farten – den unge travle karrieremand/selvstændige/studerende.
Nemme hurtige løsninger – det skal smage godt, ikke være alt for dyrt, ikke kræve den store tilberedning,
skal gerne kunne spises on-the-go eller foran TV’et. Sundhed, ansvarlighed, bæredygtighed, økologi osv.
er irrelevant, men på sigt vil sundhed få større betydning for heavy users.
Den primære driver er god smag – og så skal man kunne blive mæt!. Den sekundære driver er pris. Der er
ikke en forventning om høj kulinarisk standard/kvalitet – men dog en vis variation.
Brands::
Kategorier:
Kommunikation: …
Den yngre singlemand
Koncepttitel
Målgruppe/situation
Brand
Kategorier
Kommunikation
Time-to-market
Etc.
Fast Food og Detail
Salgskanal
Huskeliste
Konceptbeskrivelse
Tid til andet
Platform
De moderne individorienterede og De individorienterede
Forbrugere
Produktidéer – eksempel
Håndværkerpålæg af god kvalitet ……. Emballage
…
Huskeliste
Produktbeskrivelser
Den yngre singlemand
Koncepttitel
Tid til andet
Platform
Eksempel på kategoritræ
Sauce marked
Køleprodukter
Bæger
Saucetyper
Brands
Varianter
Priser
Flasker
Saucetype
Brands
Varianter
Priser
Brik/karton
Saucetype
Brands
Varianter
Priser
Pulver
Saucetype
Brands
Varianter
Priser
• Elementer:
– 12 børn – 3 fra hver børnehave
– 8 pædagoger – 2 fra hver børnehave
– 2 kokke / 2 hold
– 1 madkunstnere + 1 borgmester
– God forberedelse
– Dejlige råvarer & godt humør
Involvering af børn i produktudvikling
Udgangspunktet og resultat
Online forbrugerpanel - involvering
• Adgang til mange forbruger
– Rose 3.500
– Tulip 2.300
• Fleksibelt, hurtigt og billigt
• Anvendes til:
– Spørgeskemaer
– Produkttests
– Rekruttering til fokusgrupper mv.
• OBS på validitet!
– Rekruttering
– Tilknytning / habilitet
– Databehandling
• Eget contra købeydelse
Eksempel på resultat
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Græskar
Broccoli
Spinat
Forårsløg
Rodselleri
Asparges
Radise
Tomat
Ærter
Agurk
Løg
Kål
Porre
Rødbede
Rabarber
Gulerod
Kartoffel
Grøntsager med ”Smagen af DK”
Online idégenerering - Idétorvet
• For interessenter
– Brugere
– Forbrugere
– Medarbejder m.f.
• Delvist styret proces
– Udfordring
– Idéer
– Kommentarer
– Handlinger
Involvering – udfordringer
• Opnå og bevar trafik
– Indhold og form
– Feedback
• Vær åben
• Slippe kontrol
• Korrekt prioritering
FB – skaber involvering af bagvejen
• Input til innovation
• Input til uudforskede
forretningsområder og nye
trends?
• Udnyttelse af trafik
– Den brede befolkning
• Vigtige parametre
– Forstå mediet
– Fang opmærksomhed
(sjovt el. relevant nu)
– Hvordan engagere?
– Validitet
• Tulip testede ”De små spiser”
Resultat
Sparevalg (90%) Penge tilovers (5%)
Pædagogtimer 1% Pædagogerne 7%
Lokalerne 6% Lokalerne 14%
Legepladsen 6% Legepladsen 36%
Udflugter 27% Udflugter 21%
Maden 14% Maden 14%
Ingen steder 46% Politikere bestemmer 7%
Involvering via Facebook
… flere eksempler …
… og det virker…..
Flere muligheder
Eksempel på smagstest
Consumer-lab
Consumer-
lab
Database 
forbrugerpanel
‘Monopolet’ 
fokusgruppe
Gæsteblogger 
anmeldelser
Facebook 
involvering m.m.
Trend/indsigt 
produktspotter
Smags-
bedømmelser
Consumer-lab - forbrugerforum
7 gode råd
- til bedre forretning ved hjælp af brugerinvolvering
• Gør dig klar, hvordan du vil bruge involveringen
• Sæt struktur på den involvering, der allerede foregår
• Mød dine kunder og forbrugere, der hvor de er
• Kend det behov du reelt udfylder
• Test – heller en gang for meget end for lidt
• Engagere dine ambassadører og få nogle produktanmelder
• Kom i gang – allerede i dag
Hvordan skal involvering bruges?
• Inden du begynder at involvere kunder og
forbrugere er det vigtig at gør klar, hvordan
viden skal bruges
• Ved at involverer skabes forventning om at
blive hørt og forstået
• Hav et klart formål med involveringen – f.eks.
forbedre kvaliteten, få nye produktideer,
markedsføring, ol.
Sæt struktur på involvering
• Find alle de steder i forretningsgangen, hvor du
allerede interagerer med kunder og forbruger
– messer
– events
– kundeservice
– reklamation, osv.
• Afdæk hvilken information, der allerede er
tilgængelig, og hvad der mere kan hentes
• Sæt det i struktur, definer og placer ansvaret
– Lav ”læsegruppe” internt
– Lav netværk eksternt
Mød kunder og forbrugere, hvor de er
• Hvor interagere dine kunder og forbruger naturlig med
dit produkt eller service
• Og mød og involver dem der
– i butikken,
– i hjemmet,
– på nettet, ol.
• Hvor befinder dine kunder og forbrugere sig ellers –
mød og involver dem der også
– på de sociale medier,
– i foreninger, ol.
• Mød og involver gerne på flere platforme på en gang
• Hav en klar strategi – hvem, hvor, og hvornår!
Kend det behov der dækkes
• Fokuser på de fordele og udbytter produkt
eller serviceydelse har for kunden eller
forbrugeren – i stedet for at fokusere på de
egenskaber, produktet har
• Spørg og observer – hvis du ikke allerede ved
det
• Husk, at kunden og forbrugeren i hele tiden er
i bevægelse og behovet i dag er ikke det
samme i morgen
Test – heller en gang for meget end for lidt
• Få værdifuld viden ved at lave en ”quick and
dirty” rundspørge eller test.
• Saml personer, der vil fortælle deres ærlige
mening
• De fleste mennesker vil gerne involveres og
hjælpe med at gøre et produkt eller service
endnu bedre
• Vær ikke nervøs for kritik – det kan altid bruges
konstruktiv
• Husk at lytte på alt – brug ikke ressourcer på at
forsvare
Engagere ambassadører – få produktanmelder
• Find ud af hvem dine bedste og mest loyale
kunder og forbrugere er,
• Gør dem til din ambassadør – plej og stil
spørgsmål.
• De giver dig ikke bare de bedste råd, de fortæller
også gerne at de ’hjælper’ dig, og du har
pludselig en ny markedsføringskanal
• Suppler dine ambassadører med
produktanmelder, som måske har en lidt mere
kritisk tilgang, men det vil give dit produkt eller
service troværdighed

More Related Content

Similar to Forbrugerindsigt og brugerinvolvering

Find din målgruppe på nettet
Find din målgruppe på nettetFind din målgruppe på nettet
Find din målgruppe på nettet
Peytz & Co
 
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløbFacilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
Simone Bærenholdt Kongsbak
 
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløbFacilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitatortræf
 
Fra trykt medie til online
Fra trykt medie til onlineFra trykt medie til online
Fra trykt medie til online
Peytz & Co
 
SOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivning
SOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivningSOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivning
SOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivning
Peter Husted Sylvest
 
Vanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit
Vanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for ditVanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit
Vanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for ditjannikmulvad
 
Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning 030511
Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning  030511Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning  030511
Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning 030511
Hollen
 
Spring foran i køen! inspiration til din afsætning
Spring foran i køen! inspiration til din afsætningSpring foran i køen! inspiration til din afsætning
Spring foran i køen! inspiration til din afsætning
dansklandbrugmuseum
 
Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010
Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010
Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010Christian Lauersen
 
Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...
Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...
Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...
FrontPageDK
 
Arlas brug af blogs og sociale medier
Arlas brug af blogs og sociale medierArlas brug af blogs og sociale medier
Arlas brug af blogs og sociale medier
Tanja Udengaard
 
En guide til SoMe-strategien
En guide til SoMe-strategienEn guide til SoMe-strategien
En guide til SoMe-strategien
Christine Tindahl Nielsen
 
DØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageDØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdage
Økologisk Landsforening
 
Invitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageInvitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdage
Økologisk Landsforening
 
Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...
Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...
Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...
Dansk Psykolog Forening
 
Content Marketing for kommunikatører
Content Marketing for kommunikatører Content Marketing for kommunikatører
Content Marketing for kommunikatører
Marta Karolina Olsen
 
Power friday digital-strategi
Power friday digital-strategiPower friday digital-strategi
Power friday digital-strategi
Christian Ramsgaard
 
Morgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugere
Morgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugereMorgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugere
Morgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugere
Peytz & Co
 
True Stories. Faktabaseret kommunikation
True Stories. Faktabaseret kommunikationTrue Stories. Faktabaseret kommunikation
True Stories. Faktabaseret kommunikationUlla Norup Panild
 
True Stories Faktabaseret Kommunikation
True Stories Faktabaseret KommunikationTrue Stories Faktabaseret Kommunikation
True Stories Faktabaseret KommunikationTanja Bisgaard
 

Similar to Forbrugerindsigt og brugerinvolvering (20)

Find din målgruppe på nettet
Find din målgruppe på nettetFind din målgruppe på nettet
Find din målgruppe på nettet
 
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløbFacilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
 
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløbFacilitering af kommercielle udviklingsforløb
Facilitering af kommercielle udviklingsforløb
 
Fra trykt medie til online
Fra trykt medie til onlineFra trykt medie til online
Fra trykt medie til online
 
SOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivning
SOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivningSOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivning
SOL OVER GUDHJEM national fødevare rådgivning
 
Vanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit
Vanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for ditVanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit
Vanløse 2011 brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit
 
Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning 030511
Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning  030511Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning  030511
Novo Nordisk - Bæredygtig Forretning 030511
 
Spring foran i køen! inspiration til din afsætning
Spring foran i køen! inspiration til din afsætningSpring foran i køen! inspiration til din afsætning
Spring foran i køen! inspiration til din afsætning
 
Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010
Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010
Oplæg om Projekt Profilering - KUBIS Seminar 2010
 
Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...
Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...
Dansk Dagligvarerleverandørforening - Sådan aktivterer du din PR i de sociale...
 
Arlas brug af blogs og sociale medier
Arlas brug af blogs og sociale medierArlas brug af blogs og sociale medier
Arlas brug af blogs og sociale medier
 
En guide til SoMe-strategien
En guide til SoMe-strategienEn guide til SoMe-strategien
En guide til SoMe-strategien
 
DØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageDØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdage
 
Invitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageInvitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdage
 
Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...
Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...
Psykologkampagnens seminar om entreprenørskab og sociale medier, 16/6-2013, o...
 
Content Marketing for kommunikatører
Content Marketing for kommunikatører Content Marketing for kommunikatører
Content Marketing for kommunikatører
 
Power friday digital-strategi
Power friday digital-strategiPower friday digital-strategi
Power friday digital-strategi
 
Morgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugere
Morgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugereMorgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugere
Morgeninspiration 25.04.17 forstå dine brugere
 
True Stories. Faktabaseret kommunikation
True Stories. Faktabaseret kommunikationTrue Stories. Faktabaseret kommunikation
True Stories. Faktabaseret kommunikation
 
True Stories Faktabaseret Kommunikation
True Stories Faktabaseret KommunikationTrue Stories Faktabaseret Kommunikation
True Stories Faktabaseret Kommunikation
 

More from Eva Nautrup

Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop
Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop
Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop
Eva Nautrup
 
Netværksmøde - inspiration til LinkedIn
Netværksmøde - inspiration til LinkedInNetværksmøde - inspiration til LinkedIn
Netværksmøde - inspiration til LinkedIn
Eva Nautrup
 
Instagram - find mulighederne!
Instagram - find mulighederne!Instagram - find mulighederne!
Instagram - find mulighederne!
Eva Nautrup
 
Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015
Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015 Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015
Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015
Eva Nautrup
 
Bliv klogere på Instagram 300115
Bliv klogere på Instagram 300115Bliv klogere på Instagram 300115
Bliv klogere på Instagram 300115
Eva Nautrup
 
Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115
Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115
Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115
Eva Nautrup
 
Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014
Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014
Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014
Eva Nautrup
 
Få mere ud af LinkedIn_2014
Få mere ud af LinkedIn_2014Få mere ud af LinkedIn_2014
Få mere ud af LinkedIn_2014
Eva Nautrup
 
Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging
Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging
Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging
Eva Nautrup
 
Introduktion til LinkedIn ved netværksmøde i Relationsfabrikken
Introduktion til LinkedIn ved netværksmøde i RelationsfabrikkenIntroduktion til LinkedIn ved netværksmøde i Relationsfabrikken
Introduktion til LinkedIn ved netværksmøde i Relationsfabrikken
Eva Nautrup
 
Strategisk netværk et vigtigt arbejdsredskab 121213
Strategisk netværk   et vigtigt arbejdsredskab 121213Strategisk netværk   et vigtigt arbejdsredskab 121213
Strategisk netværk et vigtigt arbejdsredskab 121213
Eva Nautrup
 
Introduktion til linked i kommuner 151113
Introduktion til  linked i kommuner 151113Introduktion til  linked i kommuner 151113
Introduktion til linked i kommuner 151113
Eva Nautrup
 
Introduktion til linked 170913
Introduktion til linked 170913Introduktion til linked 170913
Introduktion til linked 170913
Eva Nautrup
 
Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro
Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro
Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro
Eva Nautrup
 
Introduktion til linked 180613
Introduktion til linked 180613Introduktion til linked 180613
Introduktion til linked 180613Eva Nautrup
 
Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413
Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413
Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413
Eva Nautrup
 
Introduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebro
Introduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebroIntroduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebro
Introduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebroEva Nautrup
 
Linked in – sociale medier 11092012
Linked in – sociale medier 11092012 Linked in – sociale medier 11092012
Linked in – sociale medier 11092012 Eva Nautrup
 
Linkedin optimer brugen opdateret maj 2012
Linkedin optimer brugen  opdateret maj 2012Linkedin optimer brugen  opdateret maj 2012
Linkedin optimer brugen opdateret maj 2012Eva Nautrup
 
Få Succes Med NetvæRk
Få Succes Med NetvæRkFå Succes Med NetvæRk
Få Succes Med NetvæRkEva Nautrup
 

More from Eva Nautrup (20)

Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop
Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop
Sæt forbrugeren i centrum - FoodNexus workshop
 
Netværksmøde - inspiration til LinkedIn
Netværksmøde - inspiration til LinkedInNetværksmøde - inspiration til LinkedIn
Netværksmøde - inspiration til LinkedIn
 
Instagram - find mulighederne!
Instagram - find mulighederne!Instagram - find mulighederne!
Instagram - find mulighederne!
 
Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015
Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015 Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015
Sociale medier og online synlighed for oplevelsesvirksomheder 2015
 
Bliv klogere på Instagram 300115
Bliv klogere på Instagram 300115Bliv klogere på Instagram 300115
Bliv klogere på Instagram 300115
 
Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115
Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115
Social Selling Inspirationsoplæg netværksmøde d. 280115
 
Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014
Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014
Linkedin job&kompetencecenteret_samlet_november 2014
 
Få mere ud af LinkedIn_2014
Få mere ud af LinkedIn_2014Få mere ud af LinkedIn_2014
Få mere ud af LinkedIn_2014
 
Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging
Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging
Alle taler om Pinterest · Instagram · Blogging
 
Introduktion til LinkedIn ved netværksmøde i Relationsfabrikken
Introduktion til LinkedIn ved netværksmøde i RelationsfabrikkenIntroduktion til LinkedIn ved netværksmøde i Relationsfabrikken
Introduktion til LinkedIn ved netværksmøde i Relationsfabrikken
 
Strategisk netværk et vigtigt arbejdsredskab 121213
Strategisk netværk   et vigtigt arbejdsredskab 121213Strategisk netværk   et vigtigt arbejdsredskab 121213
Strategisk netværk et vigtigt arbejdsredskab 121213
 
Introduktion til linked i kommuner 151113
Introduktion til  linked i kommuner 151113Introduktion til  linked i kommuner 151113
Introduktion til linked i kommuner 151113
 
Introduktion til linked 170913
Introduktion til linked 170913Introduktion til linked 170913
Introduktion til linked 170913
 
Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro
Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro
Introduktion til sociale medier for turistaktører i Holstebro
 
Introduktion til linked 180613
Introduktion til linked 180613Introduktion til linked 180613
Introduktion til linked 180613
 
Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413
Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413
Introduktion til netværk og linkedin 220413 & 230413
 
Introduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebro
Introduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebroIntroduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebro
Introduktion til sociale medier 17042013 turistaktører holstebro
 
Linked in – sociale medier 11092012
Linked in – sociale medier 11092012 Linked in – sociale medier 11092012
Linked in – sociale medier 11092012
 
Linkedin optimer brugen opdateret maj 2012
Linkedin optimer brugen  opdateret maj 2012Linkedin optimer brugen  opdateret maj 2012
Linkedin optimer brugen opdateret maj 2012
 
Få Succes Med NetvæRk
Få Succes Med NetvæRkFå Succes Med NetvæRk
Få Succes Med NetvæRk
 

Forbrugerindsigt og brugerinvolvering

  • 1. Forbrugerindsigt og brugerinvolvering Sådan får du mere indsigt i dine kunder og forbrugeres behov, og bliver bedre klædt på til din produktudvikling! Analyser viser, at op til 90 % af produktinnovationerne aldrig opnår ROI, og 80 % af dette menes at kunne tilskrives for ringe indsigt i brugerne og forbrugerne.
  • 3. Begreber – hvad taler vi om? • Kunder & Forbrugere – Internettet: kunder og forbrugere ofte den samme – Gårdbutikker: kunder og forbrugere ofte den samme – Detail, grossist, ol.: kunden er mellemled til forbrugeren • Indsigt & involvering – Indsigt: viden omkring kunder/forbrugere – Involvering: kunde/forbruger tages med i proces
  • 4. Innovationsarbejdet Vidensindsamling • Internt – salg – marketing – produktion – indkøb etc. • Eksternt – Kunder – Forbrugere – Leverandører – Trends etc. COLLECT CREATE COMMERCIALIZE Idéudvikling • Koncept Produktudvikling • Smag • Funktionalitet • Proces • Emballage etc. • Prøve/prototype 1 • Prøve/prototype 2 • Prøve/prototype 3 Forretningsplan • Marketing/branding • Registrering • Legalitet • Produktion • Salg etc. Indsamling af information/viden Mere viden / konkretisering af ideer Idéudvikling / konceptudvikling Forretningsplan Markedsføringsplan Salgsplan etc. Implementering Vurdering / feedback Prototype I Prototype III Prototype II Evaluering
  • 5. Collect - involvering Identifikation af megatrends og anden indsigt Indsigt udfoldes og kortlægges ift. relevante forbrugersegmenter Kategoristatus i relation til megatrends/indsigt Innovationsplatforme Koncepter Behov for involvering Forskellige metoder
  • 6. Forbrugere indsigt Trendstudier Observationer Desk research, m.m. Kategoristudier/træer Fokusgrupper / Spørgeskema Adfærdsobservationer (butik) Online involvering/ sociale medier Spørgeskemaundersøgelser Smagsbedømmelser Observationer i butik / hjem Online involvering / sociale medier
  • 7. Trendstudier • Find foretrukne kilder – http://politiken.dk/mad/ – http://www.foodculture.dk/ • Foodcultur: – Mænd vælger fødevarer efter pris og smag – Kvinderne går efter sundhed og friskhed – Server maden digitalt – Verden i vækst i øst og syd – Optimer de fødevarer, der allerede er – Nye strukturer for madkulturen – Food love
  • 8. Madtrends i 2013 • Her er otte hotte madtendenser i 2013 – Stramt, surt og bittert – Masser af grønt – Blomkål – Nordiske råvarer – Citronfromage – Ultralokale varer – Dry-aged kød – Popcorn • Disse diæter bliver populære i 2013 – Diæter med højt proteinindtag – Det grønne køkken – Fedtdiæten – Den skræddersyede diæt – Spis efter din kropstype • Disse kokke skal du holde øje med i 2013 – Lars Lundø (køkkenchef for den hippe Vesterbro-restaurant Pony) – Torsten Vildgaard (tidligere køkkenchef fra Nomas testkøkken) – René Redzepi (Noma) – Brødrene Koch (Det Glade Vanvid) – Jakob Mielcke – Christian Puglisi (Relæ og Manfreds i Jægerborggade) – Daniel Kruse (årets kok i 2012) – Rasmus Oubæk og Jesper Marcussen (Pluto i Borgergade) • Det bliver stort i 2013: Mad som samtalestarter
  • 9. Forbrug & Forbrugere • Fra ydre til indre værdier • Servicekrævende / serviceinnovation • Ekstrem polarisering • Bæredygtighed og autenticitet – Feinschmeckere med jord under neglene/ Urban gardening – Collaborative consumption / forbrugsfællesskaber • Teknologisk tilgængelige – Bedre kvalitet / transparens – Nye/flere funktioner – mere værdi – Nye handelsmønstre og adfærd – Sociale medier
  • 10. Fra ydre til indre værdier • Den økonomiske krise har medført et værdiskifte • Travlhed/stress og bekymring skaber ”tunnel-syn” • Forbrugerne anvender nye værdier til at retfærdiggøre deres forbrug eller mangel på samme • Sundhed = ‘legitimt bling’ – Materielt forbrug  Lavstatus – Personlig sundhed  Højstatus – Buzz’s = fysisk og psykisk velvære, selvudvikling, dygtiggørelse, forandringspotentiale, ansvarlighed for eget liv, initiativ mv.
  • 11. Fødevarens ‘rolle’ • Selviscenesættelse • Sundhedsfremme • Mindfulness • Risiko  Nudging/Game-i-fication • Tilgængelighed/convenience • Værdi-markør – Oplevelser – Bæredygtig – Autentisk
  • 12. Selviscenesættelse • Beviste valg – Produkter – Butikker – Adfærd • Vises mere eller mindre
  • 13. Værdi-markør • Kombineret med oplevelser • ”Kød har et ansigt” • Bæredygtig • Mindske madspild
  • 16. Convenience – tilgængelighed • Fast Food vol. 2 • Sundhed! • Spare tid med god samvittighed • Let adgang – på vejen, på jobbet, på nettet • Let tilgang – simple løsninger • Bæredygtighed /autentisk • Gør det nemt at være ”bonderøv” Anbefaling  Inkluder værdimarkørerne!
  • 17. Saml og del information • Brug f.eks. de digitale værktøjer • Brug f.eks. netværk
  • 19. Innovationsplatforme - eksempler Autenticitet Back to basic med et twist Fast Food vol. 2 Spare tid med god samvittighed Mad+ Functional food (naturlig) Tid til andet Samvær vs. madlavning Bæredygtig CSR, energi og affald
  • 20. Beskrivelse af platform Beskrivelse af platform Megatrends Nemt, Sundhed og Fællesskab Forbrugerne bliver generelt mere og mere travle, eller også prioriterer de blot deres tid anderledes end tidligere – der er mere, der skal nås. Generelt er holdningen, at det er mere sømmeligt, at tingene omkring maden er nemme (råvarelevering, nemme opskrifter, online shops etc.), frem for at maden er købt færdiglavet. Færdigretter opfattes i vid udstrækning som en nødløsning. I denne platform er det langsigtede mål, at convenience bliver et accepteret førstevalg, der giver tid til andre vigtigere ting – f.eks. børnene eller vennerne. Maden skal smage godt, og råvarerne skal være i orden. Salgskanaler: Detail, Fast Food og Food Service Den travle familie: De moderne og delvist moderne individ (singler) Den yngre singlemand: Moderne individorienterede og individorienterede Forbrugere Eksempel: TID TIL ANDET
  • 21. Konceptmulighed X – eksempel Her er tale om en forbruger på farten – den unge travle karrieremand/selvstændige/studerende. Nemme hurtige løsninger – det skal smage godt, ikke være alt for dyrt, ikke kræve den store tilberedning, skal gerne kunne spises on-the-go eller foran TV’et. Sundhed, ansvarlighed, bæredygtighed, økologi osv. er irrelevant, men på sigt vil sundhed få større betydning for heavy users. Den primære driver er god smag – og så skal man kunne blive mæt!. Den sekundære driver er pris. Der er ikke en forventning om høj kulinarisk standard/kvalitet – men dog en vis variation. Brands:: Kategorier: Kommunikation: … Den yngre singlemand Koncepttitel Målgruppe/situation Brand Kategorier Kommunikation Time-to-market Etc. Fast Food og Detail Salgskanal Huskeliste Konceptbeskrivelse Tid til andet Platform De moderne individorienterede og De individorienterede Forbrugere
  • 22. Produktidéer – eksempel Håndværkerpålæg af god kvalitet ……. Emballage … Huskeliste Produktbeskrivelser Den yngre singlemand Koncepttitel Tid til andet Platform
  • 23. Eksempel på kategoritræ Sauce marked Køleprodukter Bæger Saucetyper Brands Varianter Priser Flasker Saucetype Brands Varianter Priser Brik/karton Saucetype Brands Varianter Priser Pulver Saucetype Brands Varianter Priser
  • 24. • Elementer: – 12 børn – 3 fra hver børnehave – 8 pædagoger – 2 fra hver børnehave – 2 kokke / 2 hold – 1 madkunstnere + 1 borgmester – God forberedelse – Dejlige råvarer & godt humør Involvering af børn i produktudvikling
  • 26. Online forbrugerpanel - involvering • Adgang til mange forbruger – Rose 3.500 – Tulip 2.300 • Fleksibelt, hurtigt og billigt • Anvendes til: – Spørgeskemaer – Produkttests – Rekruttering til fokusgrupper mv. • OBS på validitet! – Rekruttering – Tilknytning / habilitet – Databehandling • Eget contra købeydelse
  • 27. Eksempel på resultat 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Græskar Broccoli Spinat Forårsløg Rodselleri Asparges Radise Tomat Ærter Agurk Løg Kål Porre Rødbede Rabarber Gulerod Kartoffel Grøntsager med ”Smagen af DK”
  • 28. Online idégenerering - Idétorvet • For interessenter – Brugere – Forbrugere – Medarbejder m.f. • Delvist styret proces – Udfordring – Idéer – Kommentarer – Handlinger
  • 29. Involvering – udfordringer • Opnå og bevar trafik – Indhold og form – Feedback • Vær åben • Slippe kontrol • Korrekt prioritering
  • 30. FB – skaber involvering af bagvejen • Input til innovation • Input til uudforskede forretningsområder og nye trends? • Udnyttelse af trafik – Den brede befolkning • Vigtige parametre – Forstå mediet – Fang opmærksomhed (sjovt el. relevant nu) – Hvordan engagere? – Validitet • Tulip testede ”De små spiser”
  • 31. Resultat Sparevalg (90%) Penge tilovers (5%) Pædagogtimer 1% Pædagogerne 7% Lokalerne 6% Lokalerne 14% Legepladsen 6% Legepladsen 36% Udflugter 27% Udflugter 21% Maden 14% Maden 14% Ingen steder 46% Politikere bestemmer 7%
  • 34. … og det virker…..
  • 37. Consumer-lab Consumer- lab Database  forbrugerpanel ‘Monopolet’  fokusgruppe Gæsteblogger  anmeldelser Facebook  involvering m.m. Trend/indsigt  produktspotter Smags- bedømmelser
  • 39. 7 gode råd - til bedre forretning ved hjælp af brugerinvolvering • Gør dig klar, hvordan du vil bruge involveringen • Sæt struktur på den involvering, der allerede foregår • Mød dine kunder og forbrugere, der hvor de er • Kend det behov du reelt udfylder • Test – heller en gang for meget end for lidt • Engagere dine ambassadører og få nogle produktanmelder • Kom i gang – allerede i dag
  • 40. Hvordan skal involvering bruges? • Inden du begynder at involvere kunder og forbrugere er det vigtig at gør klar, hvordan viden skal bruges • Ved at involverer skabes forventning om at blive hørt og forstået • Hav et klart formål med involveringen – f.eks. forbedre kvaliteten, få nye produktideer, markedsføring, ol.
  • 41. Sæt struktur på involvering • Find alle de steder i forretningsgangen, hvor du allerede interagerer med kunder og forbruger – messer – events – kundeservice – reklamation, osv. • Afdæk hvilken information, der allerede er tilgængelig, og hvad der mere kan hentes • Sæt det i struktur, definer og placer ansvaret – Lav ”læsegruppe” internt – Lav netværk eksternt
  • 42. Mød kunder og forbrugere, hvor de er • Hvor interagere dine kunder og forbruger naturlig med dit produkt eller service • Og mød og involver dem der – i butikken, – i hjemmet, – på nettet, ol. • Hvor befinder dine kunder og forbrugere sig ellers – mød og involver dem der også – på de sociale medier, – i foreninger, ol. • Mød og involver gerne på flere platforme på en gang • Hav en klar strategi – hvem, hvor, og hvornår!
  • 43. Kend det behov der dækkes • Fokuser på de fordele og udbytter produkt eller serviceydelse har for kunden eller forbrugeren – i stedet for at fokusere på de egenskaber, produktet har • Spørg og observer – hvis du ikke allerede ved det • Husk, at kunden og forbrugeren i hele tiden er i bevægelse og behovet i dag er ikke det samme i morgen
  • 44. Test – heller en gang for meget end for lidt • Få værdifuld viden ved at lave en ”quick and dirty” rundspørge eller test. • Saml personer, der vil fortælle deres ærlige mening • De fleste mennesker vil gerne involveres og hjælpe med at gøre et produkt eller service endnu bedre • Vær ikke nervøs for kritik – det kan altid bruges konstruktiv • Husk at lytte på alt – brug ikke ressourcer på at forsvare
  • 45. Engagere ambassadører – få produktanmelder • Find ud af hvem dine bedste og mest loyale kunder og forbrugere er, • Gør dem til din ambassadør – plej og stil spørgsmål. • De giver dig ikke bare de bedste råd, de fortæller også gerne at de ’hjælper’ dig, og du har pludselig en ny markedsføringskanal • Suppler dine ambassadører med produktanmelder, som måske har en lidt mere kritisk tilgang, men det vil give dit produkt eller service troværdighed

Editor's Notes

  1. Her er otte hotte madtendenser i 2013 Kålhit. Tro det eller ej, blomkålen er på fremmarch, sammen med popcorn og citronfromagen. - Foto: THOMAS BORBERG Kålhit. Tro det eller ej, blomkålen er på fremmarch, sammen med popcorn og citronfromagen. - Foto: THOMAS BORBERG Sådan kommer du til at spise i år. 14 Print Tip os 0 Mail Send artikel Til:(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail):Besked: 2 Del 1 Tweet Madklub Styr på knivene? 505 kr. Kulørte silikonesp... 102 kr. Knus hvidløget 165 kr. Slow food 365 kr. › Flere tilbud AF Lars dahlagerMAD har konsulteret branchefolk og konsulentfirmaer og giver dig overblikket over 2013's hotteste madtendenser: Stramt, surt og bittert Det er ikke nok, at mad er sød, salt og fed længere, mener fødevarekonsulentvirksomheden SRG.org. LÆS OGSÅGuide: Find frem til surt, sødt, bittert, salt og umami og bliv en mesterkok Masser af grønt En ret med bare grøntsager er ikke længere noget, der kun kan fås på vegetarrestauranter. Grøntsager sniger sig ind – selv i desserten – ifølge Epicurious Top Food Trends 2013 og konsulentvirksomheden Culinary Visions. Blomkål Dukkede i 2012 op på gourmetrestauranter rundt omkring i verden. LÆS OGSÅUng dansker er Europas tredjebedste kok Var også en del af kokken Jeppe Foldager Andresens menu, da han fik tredjepladsen i kokkekonkurrencen Bocuse d’Or Europe. Nordiske råvarer Nej, det nye nordiske er ikke på vej væk. »Det nordiske køkken vil stadig have forbrugernes fokus i de kommende år«, siger indkøbschef Leif Larsen, Irma, der har planer om at sætte endnu flere nordiske varer på hylderne. LÆS OGSÅHer er manden, der suger Nomas berømte myrer op af jorden Citronfromage Morten Heiberg laver den, Brødrene Price laver den, michelinkokken Thomas Herman laver den, ja, den blev ligefrem Årets Dessert 2012. TV-KOKKESKOLEUndgå klumper i fromagen Ultralokale varer F.eks. kødkvæg fra Livø, skovgrise fra Herningegnen og en gammel dansk peberrodssort opdyrket af en fynsk landmand i stedet for de importerede peberrødder, vi normalt spiser. LÆS OGSÅTruet gris skal ædes, hvis den skal reddes Dry-aged kød Restaurantkæden Mash har om nogen æren for at introducere danskerne til kød, der har modnet rigtig længe på krog – så længe, at kødet tørrer ud og bliver ’dry-aged’. Danish Crown oplever nu kraftigt stigende salg af kroghængt kød til blandt andet Irma og Føtex og forventer, at det fortsætter i 2013. LÆS OGSÅHer er alle myterne om tilberedning af kød En anden voksende kødtrend, siger kødgiganten, er kalvekød. Popcorn The Snack of 2013 er popcorn ifølge fødevarekonsulentvirksomheden SRG.org.
  2. Servicekrævende/ service innovation Dagligvarebranchen optrapper kampen mod discount ved at satse på bedre service og mere vidende personale! Satser på at opbygge gode kunderelationer Medarbejdere uddannes i service! Butikker  oplevelsesmekkaer ”Den menneskelige kontakt har været nedprioriteret i lang tid. Man har nærmest følt, at man var lidt til besvær, hvis man henvendte sig. Hvis der kommer en anden stemning i butikkerne, vil det være en faktor i det splitsekund, hvor folk afgør, om de skal købe ind det ene eller det andet sted” - Henrik Byager. Den norske supermarkedskæde Bunnpris har fjernet alle kassedamer – ingen fyres, men fokus flytter fra betjening til service. Butikschef og diætist i et sundt samarbejde – Superbest samarbejder med diætist i nyt initiativ Japansk restaurant tilbyder gæster mulighed for samtale med diætist Handpresso Auto Objekt-genkendelses-scanner Forbrugerne vælger enten luksus eller discount mens, de bløde mellemvarer i stigende grad mister relevans God grund til at antage at denne polarisering vil fortsætte, drevet af politisk nødvendighed. EU har store finansielle problemer og da ca. 50 % af udgifterne går til landbruget er der opstået et ønske om at reducere udgifterne så meget som muligt. Noma verdens bedste restaurant for tredje år i træk! Discountbutikker boomer på Østerbro Mindre bysamfund får egne discountbutikker Torvehallerne Væxt factor – fra Johan Büllows lakrids til og Ole Greens følsomme bold, der forhindre fødevarer i at rådne hos landmænd i hele verden. Fødevarefællesskaber skyder op i hele landet Ønske om at kombinere byliv med et liv i pagt med naturen Økonomisk rationelt De tidsrigtige værdier Klima-opmærksomhed
  3. Forandringspotentiale, ansvarlighed i egen tilværelse, initiativ. I tidligere nedgangsperioder ses en opblomstring af materielt forbrug blandt de velhavende segmenter. Denne udvikling synes ikke at tage fart på samme måde nu, hvor materiale – overflodsgoder stadig har lavstatus. Men det vi derimod gerne må forbruge er alt hvad der omhandler sundhed, krop og personlig udvikling!
  4. Mad = selviscenesættelse Valg af livsstil – gør verden mere overskuelig Maden erstatter det direkte forbrug som centrum for selviscenesættelse Mad = kilde til status, med maden viser vi – hvem vi er Afspejles i den enorme interesse for mad Sundhedsfremme Overvægt største drivkraft bag mange innovationer Nyt: Fokus ikke kun på kalorier og smag, men også på reduktion af sandsynligheden for at blive ramt af sygdom/infektion. Brain food, soul food, beauty food og mood food. Interessant er også boom-food – produkter til baby-boomer generationen – mere herom senere Spis efter din tarmflora Spis din moderkage – brug evt. speciel modkagelasagne-kit Mindful eating Smag og oplevelse i fokus Maddannelse og måltidskompetencer Velfærdsystemets rolle i børn og unges maddannelse – skoler og børnehaver som læringssted Hvordan kan man udnytte rollemodeller i institutionerne? ”Smagsworkshops - giver børn mere mod på nye fødevarer” Nudging Hvordan ”snydes” vi ubevidst til at spise mindre og motionere mere? Årelang forskning breder sig – vinder indpas blandt sundhedsprofessionelle. Boom i antal af apps, spil mv. Vi vil lege os gennem pligterne Vi vil lade andre aflaste os fra ansvaret Stadig udviklingsmæssigt potentiale i de næste år Værdimarkør Mad forenes med værdier! Stigende interesse for traditionelle bondegårdsferier Høst ris i Thailand Plant marhalm v. Vesterhavet Book ferie via Wwoof Danmark – bo på økologiske gårde og betalt opholdet med din arbejdskraft ”Kød har et ansigt” Se din pølse i øjnene Peg på en gris og få den tilsendt som pølse, sådan vil en tysk landmand få os til at spise mindre kød med mere respekt Rema1000 går til krig mod madspild og sælger "næsten for gamle" varer for fem kroner. App – modtag besked om fødevarer i nærheden, som er til salg til god pris, fordi de nærmer sig udløbsdatoen. Stop Spild af Mad foreslår flere ”mad til i dag”-områder i butikkerne Irma har mindsket madspild med 30%
  5. Kød har et ansigt: ”Økolologiske produkter finder man allerede i discountbutikkernem, altså i midten. Derfor tror jeg også på at det er muligt at ændre vores discount-mentalitet og skabe en mere respektfuld kultur omkring kødproduktion. Kød er ikke en menneskeret. Hvis man synes, det er for dyrt, så må man jo spise mindre og bedre kød, det vil genskabe respekten for det dyr, vi spsier, og med vores metode vil det styrke de regionale strukturer, så vi kan komme væk fra de store fabrikker med anonymt kød”. Et andet eksempel på det, man kan betegne som”oplevelsesøkologi” er den stigende interesse blandt turister for at tage del i den faktiske produktion af fødevarer som et led i deres ferie. Et blandt mange eksempler er populariteten i at høste ris i Thailand – hvor bønderne bliver betalt for at turisterne hjælper til, men også i Danmark ser vi sådanne eksempler. Gennem Wwoof Danmark er der muligheder for at bo på økologiske gårde overalt i Danmark, hvor du betaler for opholdet med din arbejdskraft'. Ideen er at sprede interesse for og viden om økologisk landbrug og produktion, og eneste krav er, at du er klar til at tage del i alle former for arbejde på gårdene. Selvom konceptet har eksisteret siden 1985, så er forbrugerne i øjeblikket meget interesserede i netop udfordringer og oplevelser som disse, og der synes at være gode muligheder i større grad af markedsføring af konceptet. Vi ser også, at flere decideret etablerer sig som kulinariske turistdestinationer. Et par internationale eksempler er fx Sortfodsskinke fra Jabugo i Spanien, Parma, Napa Valley eller Barossa. Bl.a. i Tyskland er luksus øko bondegårdsferier blevet et hit hos moderne storbyfamilier. Derudover så forventes det, at ”Slow food” bevægelsen vil blive styrket af polariseringen i landbrugsproduktionen. Slow food bevægelsen har til hensigt at understøtte mad, der historisk og kulturelt er knyttet til traditionelle produktionsmetoder, men som er ved at uddø på grund af især fastfood kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet. Efter en belysning af initiativer og eksempler, som falder under kategorien om kvalitet skitseres efterfølgende, hvordan modpolen hertil – discount – også lever i bedste velgående. http://www.destination-fehmarnbelt.com/Efterspoergsel.150.0.html?&L=1 SCENARIO 02.2012   http://www.wwoof.dk/
  6. Bæredygtig adfærd er forbundet med status! Men forbrugerne er økonomisk rationelle!! Medfører splittelse mellem forbrugernes holdninger (statusprægede) og deres faktiske handlinger. Efterspørgsel vil først ramme varer i forkælelses/luksus kategorierne, før vi vil se det i dagligvarer Rema1000 går til krig mod madspild og sælger "næsten for gamle" varer for fem kroner. App – modtag besked om fødevarer i nærheden, som er til salg til god pris, fordi de nærmer sig udløbsdatoen. Stop Spild af Mad foreslår flere ”mad til i dag”-områder i butikkerne Irma har mindsket madspild med 30% Bæredygtighed og fødevarer Vi har igennem de seneste år set en markant italesættelse af bæredygtighed inden for rigtig mange områder – herunder i forhold til fødevarer. At udøve en adfærd, der anses som værende i overensstemmelse med principper om bæredygtighed er blandt mange forbrugere forbundet med status. Helt overordnet forventer vi ingen revolution på området som noget af det første, hvilket vi nedenstående vil argumentere yderligere for, MEN bæredygtighed fylder mere og mere – og det kan se ud til, at det vil få betydning på fødevareområdet. Bæredygtighed, fødevarer og forbrugeradfærd er et kompliceret felt. Her rammer vi særligt ind i problemstillingen om, at forbrugerne giver udtryk for holdninger (status-prægede), men at deres faktisk adfærd er en anden. Ser vi på bæredygtighed, så opfattes det generelt som en positiv værdi at agere hensigtsmæssigt i forhold til vores miljø, men når forbrugeren står med næsen i køledisken, så vil en parameter som pris ofte være afgørende. Derfor skal man være påpasselig med at udråbe bæredygtighed som en forbrugertrend, der vil få stor betydning for vores køb af fødevarer. For at underbygge mulige antagelser kan vi vende blikket mod udviklingen den adfærd, som vi har set i forbindelse med boligen. Før krisen indtraf, hvor forbruget var på sit højeste, så vi flere eksempler på, at forbrugerne valgte bæredygtige løsninger, som ikke var økonomisk rentable, hvor adfærden skyldtes, at miljøhensyn var en anerkendt værdi samt forbrugernes ønske om at passe på vores klima. Denne adfærd blev ikke mainstream – netop på grund af det manglende økonomiske incitament. Nu ser vi midlertidig, at bæredygtighed i forbindelse med fx solceller er blevet en økonomisk rentabel investering, hvorfor det har fået meget større interesse blandt en større grupper forbrugere. Nye løsninger bevirker, at det i langt højere grad er muligt at investere i bæredygtige løsninger, som netop også indeholder et økonomisk incitament. Vender vi tilbage til fødevarer, så kan der drages paralleller. Mange danskere finder bæredygtighed som værende en meget positiv værdi, som de ønsker at støtte op om. Men når det kommer til at ændre adfærd, så daler begejstringen. Ifølge FDB har seks ud af ti (61 pct.) af danskerne ikke reduceret deres kødforbug inden for de seneste par år for at skåne klimaet. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen mindre. Og af dem, der i forvejen ikke har skåret i kødet eller turene i bil, har få intentioner om at gøre det. Mere end ni ud af ti vil ikke ændre på deres kød- eller bilvaner. Vi mangler derfor det meget betydningsfulde skridt, hvor hensynet til miljøet ikke betyder betydelige merudgifter i det private fødevareforbrug. Og spørgsmålet er, hvor stor gennemslagskraft bæredygtighed i fødevarer vil få, før vi kan se netop disse økonomiske incitamenter også. Markør for, at vi først vil se efterspørgslen på varer i forkælelses/luksus kategorierne før behovet bevæger sig til vores dagligvarer. Salgschef fra Frisko udtaler, at der er en stadig stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter blandt forbrugerne  I år kan samtlige Magnum is bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance-certificering (Sikrer chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen.) Splittelse omkring bæredygtighed Negativitet: 61 pct. af danskerne har ikke reduceret deres kødforbug inden for de seneste par år for at skåne klimaet. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen mindre. 4% tror på, at de i meget høj grad kan gøre en forskel som forbrugere. 37 % overvejer slet ikke at gøre noget for klimaet i de kommende år, mens 12 % ikke ved, om de vil gøre noget. 42 % mener, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan gøre en væsentlig positiv forskel for klimaet. Positivitet: 19 % i høj grad oplever at kunne gøre en forskel 72 % af danskerne hævder, at de sorterer deres affald 65 % har reduceret deres madspild 63 % har reduceret deres forbrug af el, varme og vand, 19 % er gået i gang med energiforbedringer af huset og 17 % med at spare på vand og varme. Forbrugere og butikker skal gå sammen om at mindske madspild 14. maj 2012 - Af http://www.retailnews.dk/ Ved fælles hjælp kan forbrugere og supermarkeder nedbringe madspildet i Danmark. Kunder skal ikke altid gå efter helt friske fødevarer, mener supermarkedskæden FDB, mens forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad foreslår, at varer tæt på udløbsdatoen sælges med rabat i særlige "mad til i dag"-områder. Metoden har allerede fungeret i et år i Irmas butikker og har mindsket Irmas madspild med 30 procent, oplyser Irmas direktør Jan Larsen. Og der er kamp om at være bedst til at smide mindst ud. - Vi kører interne konkurrencer og præmierer de butikker med mindst madspild, så der er gået sport i det, fortæller Jan Larsen. Over de næste tre måneder indsamler FDB ideer fra forbrugere, studerende, eksperter og ansatte i Coop for at finde nye løsninger på, hvordan vi kan smide mindre mad ud og anvende den mad, vi får i overskud. http://fpn.dk/mad/article2754043.ece Når en varer i butikkerne overskrider sidste salgsdato, er den ikke nødvendigvis for dårlig til at spise. Men en dansk særregel i EU betyder, at de danske varer skal mærkes med en "mindst-holdbar-dato", og det får ifølge Fødevarestyrelsen hver eneste danske supermarked til at smide 200 kilo mad ud om ugen. Men det madspild prøver Rema1000 nu at ændre på, skriver dr.dk. De har sat de næsten for gamle varer på udsalgshylder og sælger eksempelvis brød og æg for 5 kroner. Fransk applikation Zéro Gâchis – foruden at modtage tilbud, så opsparer man point hver gang man benytter sig af et tilbud genereret af applikationen – og disse point kan anvendes til velgørende formål for at mindske madspild.
  7. Eksempel på beskrivelse af AMOs nye melvarianter: Med stor omhu har vi udvalgt korn med optimale egenskaber til brødbagning. Til dette mel har vi hovedsageligt brugt sorten Vinjett, som er en vårhvede der dyrkes i vores nordiske klima. Vårhvede sås om foråret og høstes i efteråret. Vårhvede har et højere indhold af protein end vinterhvede og frem for alt god glutenkvalitet. Den gluten, der er i vårhvede, er mere elastisk og skal æltes længere, for at den kan udvikle den typisk luftige struktur, som giver en saftig krumme. Gennemarbejd dejen grundigt, gerne i røremaskine, for at få det bedste resultat ud af det fantastiske glutennetværk. Den særlige formalingsteknik giver et udsædvanligt lækkert fuldkornsbrød med rustikt udseende og mild smag. Vårhvede kræver lidt ekstra arbejde, men det får du tilbage. http://www.amo.dk/vinjett/vinjettlistpage/prod111111113/ Meyers mel: Ølandshvede er fra Øland i Sverige. Brød af ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen. Det høje indhold af protein og gluten giver mulighed for deje med stor elasticitet og brød, der holder saftighed længe. Ølandshvede er en af de få oprindelige hvedetyper, der har fulgt klima og mennekser i Norden tilbage fra tidernes morgen. Ølandshveden lå mange år gemt i Nordens genbank. Per fik en lille håndfuld, som nu er blevet til marker, både på Mørdrupgård og hos de bønner, han arbejder tæt sammen med for at dyrke unikke kornprodukter. http://www.meyersmadhus.dk/da/meyers_laekkerier/mel_fra_grupe___meyer/oekologisk_oelandshvede.html Autentiske fødevarer Først kom chokket under krisen, så kom angsten for et såkaldt double dip, og nu er de danske forbrugere gået helt i stå mellem de bugnende hylder i supermarkederne. Selvom vi har fået væsentligt flere penge mellem hænderne, fylder vi færre varer i indkøbskurvene end for et år siden, og ifølge Danske Bank er privatforbruget næsten lige så lavt, som da krisen var værst i 2008. Dette tyder på, at krisementaliteten har fået et meget solidt tag i de danske forbrugere. Mentalt er krisen således langt fra ovre, og forbrugerne frygter fyringer, besparelser og yderligere finansiel krise. Det er især usikkerhed om aktiekurser, gældskriser og boligpriser, som får danskerne til at spare, og vi ser, at værdierne tilpasser sig den økonomiske udvikling. Det medfører, at forbrugerne anvender nye værdier til at retfærdiggøre deres forbrug eller mangel på samme. Som eksempel kan et tilbageholdende forbrug således begrundes med hensyntagen til miljø og klima. Efter en lang periode hvor forbruget var i fokus, har den økonomiske krise og en generel forbrugslede medført et skift fra ydre til indre værdier. Fra synligt forbrug til et fokus på det nære og det autentiske. I vores jagt på det autentiske er der et stort behov for at være nærværende i alle processer omkring fødevarer. Hvor fokus tidligere har været på selve madlavningen og indtagelsen, så har vi set stor interesse i forskellige former for deltagelse i produktionen også. Dertil ser vi også et ønske om kontrol, vi vil kende til fødevarernes oprindelse og deres led fra jord til bord. Vigtigt er det dog at være opmærksom på, at vi stadig har høje forventninger til, at processer skal være enkle og simple at håndtere – komfort er altså stadig i højsæde. Autenticiteten i forhold til fødevarer ses tydeligt, når man bevæger sig i cafémiljøet i København. Her er der mere simple menuer med fokus på nordiske og økologiske råvarer i fokus. Opmærksomheden omkring de mere nære og lokale værdier giver sig udslag i fx bagels med nye nordiske rugbrødsboller, menu bestående af ristet rugbrød med tomat, ost og hjemmelavet tahin eller en øko-brunch. Dertil kommer grød – som har fået en stor genopblomstring som en trendy spise. På Nørrebro har man således åbnet verdens første grødbar, hvor der udelukkende serveres grød i løbet af dagen i forskellige lækre variationer.
  8. Krisen har sat en bremser for forbruget. Forbrugerne frygter fyringer, besparelser og personlig konkurs. Fra ydre til indre værdier! Fra synligt forbrug til fokus på det nære og autentiske. Bonderøvsdrømme – men krav om simplicitet Autenticiteten ses i caféudvalget