Kirkebogen - Det skal du lægge mærke til - fra vugge til gravCharlotte S H Jensen
Når du finder dine aner i kirkebøgerne er det vigtigt at lægge mærke til bipersonerne og at finde supllerende oplysninger vdr. søskende etc. Navnestof m.m. kan hjælpe dig på vej i teorierne om, hvordan tidligere generationer så ud. Eksemplet lærer dig systematikken.
I en række fiktive, men realistiske eksempler lærer du hvad du skal lægge mærke til, og hvilke spørgsmål du skal stille,
når du arbejder med dødsbo efter dine aner.
I en række fiktive, men realistiske eksempler lærer du hvad du skal lægge mærke til, og hvilke spørgsmål du skal stille,
når du finder dine egne aner folketællingerne.
Gennemgang af en kirkebog, fra "Fødte mandkøn" til "Døde Kvindekøn". Hvordan er kirkebogen bygget op? Hvad kan der stå i de enkelte rubrikker og tekster?
Kirkebogen - Det skal du lægge mærke til - fra vugge til gravCharlotte S H Jensen
Når du finder dine aner i kirkebøgerne er det vigtigt at lægge mærke til bipersonerne og at finde supllerende oplysninger vdr. søskende etc. Navnestof m.m. kan hjælpe dig på vej i teorierne om, hvordan tidligere generationer så ud. Eksemplet lærer dig systematikken.
I en række fiktive, men realistiske eksempler lærer du hvad du skal lægge mærke til, og hvilke spørgsmål du skal stille,
når du arbejder med dødsbo efter dine aner.
I en række fiktive, men realistiske eksempler lærer du hvad du skal lægge mærke til, og hvilke spørgsmål du skal stille,
når du finder dine egne aner folketællingerne.
Gennemgang af en kirkebog, fra "Fødte mandkøn" til "Døde Kvindekøn". Hvordan er kirkebogen bygget op? Hvad kan der stå i de enkelte rubrikker og tekster?
Sådan finder du kirkebøger på ArkivalieronlineRigsarkivet
Vejledning, som hjælper dig til at finde ud af, hvordan du finder frem til de rigtige kirkebøger på Arkivalieronline. Her kan du se digitaliserede kirkebøger gratis.
Sådan finder du folketællinger på arkivalieronlineRigsarkivet
Vejledning, som hjælper dig til at finde ud af, hvordan du finder frem til de rigtige folketællinger på Arkivalieronline. Her kan du se digitaliserede folketællinger gratis.
Eksempler på nogle af de latinske ord, man finder i gamle kilder, fx kirkebøger. Ordene er vist, sådan som de kan være skrevet med gotisk håndskrift og "oversat".
Folketællinger på det nye ArkivalieronlineRigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede dokumenter, bl.a. folketællinger. I dette hæfte finder du tips, tricks og hjælp til, hvordan du finder frem til en folketælling.
Ergonomisk hjælp til det nye ArkivalieronlineRigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede dokumenter til fx slægtsforskning. Dette hæfte er en hjælp til dig, der ikke er så glad for at bruge mus. Her finder du anvisninger på, hvordan du kan bruge genvejstasterne i stedet for musen.
Skifteprotokoller på det nye ArkivalieronlineRigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, som du bl.a. kan bruge, hvis du laver slægtsforskning. Hæftet her forklarer, hvordan du finder frem til skifteprotokoller med dødsboer før 1919.
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, som du blandt andet kan bruge til slægtsforskning og lokalhistorie. Hæftet giver dig tips og tricks til, hvordan du kan finde fx Thorvald Staunings skilsmisse, borgerlige vielser eller "uægte" børn fra Fødselsstiftelsen.
Kirkebøger på det nye Arkivalieronline Rigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, blandt andet kirkebøger. Hæftet giver dig tips og tricks til, hvordan du finder kirkebøgerne.
Tips og tricks til brug af det nye Arkivalieronlie. Arkivalieronline er stedet, hvor du finder mange millioner digitaliserede dokumenter fra Rigsarkivet,
Sådan finder du kirkebøger på ArkivalieronlineRigsarkivet
Vejledning, som hjælper dig til at finde ud af, hvordan du finder frem til de rigtige kirkebøger på Arkivalieronline. Her kan du se digitaliserede kirkebøger gratis.
Sådan finder du folketællinger på arkivalieronlineRigsarkivet
Vejledning, som hjælper dig til at finde ud af, hvordan du finder frem til de rigtige folketællinger på Arkivalieronline. Her kan du se digitaliserede folketællinger gratis.
Eksempler på nogle af de latinske ord, man finder i gamle kilder, fx kirkebøger. Ordene er vist, sådan som de kan være skrevet med gotisk håndskrift og "oversat".
Folketællinger på det nye ArkivalieronlineRigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede dokumenter, bl.a. folketællinger. I dette hæfte finder du tips, tricks og hjælp til, hvordan du finder frem til en folketælling.
Ergonomisk hjælp til det nye ArkivalieronlineRigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede dokumenter til fx slægtsforskning. Dette hæfte er en hjælp til dig, der ikke er så glad for at bruge mus. Her finder du anvisninger på, hvordan du kan bruge genvejstasterne i stedet for musen.
Skifteprotokoller på det nye ArkivalieronlineRigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, som du bl.a. kan bruge, hvis du laver slægtsforskning. Hæftet her forklarer, hvordan du finder frem til skifteprotokoller med dødsboer før 1919.
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, som du blandt andet kan bruge til slægtsforskning og lokalhistorie. Hæftet giver dig tips og tricks til, hvordan du kan finde fx Thorvald Staunings skilsmisse, borgerlige vielser eller "uægte" børn fra Fødselsstiftelsen.
Kirkebøger på det nye Arkivalieronline Rigsarkivet
På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, blandt andet kirkebøger. Hæftet giver dig tips og tricks til, hvordan du finder kirkebøgerne.
Tips og tricks til brug af det nye Arkivalieronlie. Arkivalieronline er stedet, hvor du finder mange millioner digitaliserede dokumenter fra Rigsarkivet,
1. MAREN JENSDATTER
fra vugge til grav
Sådan kan det se ud,
når du finder en person i de mest almindelige kilder
2. Fra vugge til grav i kilderne
Dette hæfte viser, hvordan det kan se ud,
når du finder oplysninger om en bestemt person i forskellige kilder.
Eksemplerne viser også, hvad der kan være spor,
som leder videre til nye spørgsmål og ny viden.
DÅB
Her står navnet på dåbsbarnet,
dets forældre og deres bopæl.
Læg mærke til gudmor og faddere.
Det er tit familie til dåbsbarnets forældre.
Deres navne m.m. kan give spor om
slægten.
KONFIRMATION
Her står navnet på konfirmanden,
hendes/hans forældre eller husbond
og deres bopæl.
I ældre tid står konfirmandens karakterer
også i indførslen.
Ofte vil der stå,
om én eller begge af forældrene er døde.
BRYLLUP
Her står navnene på brud og gom,
deres forældre og opholdssted.
Læg mærke til parrets forlovere.
Det er normalt mænd af nærmeste slægt.
Fx fædre, brødre eller svogre.
(Husk, at der først er frit valg mellem kirkelig
og borgerlig vielse fra 1923.)
BEGRAVELSE
Her står navnet på den afdøde
og vedkommendes bopæl.
I nyere tid står der også,
hvad den dødes forældre og ægtefælle
hed,
og hvor parrets sidste, fælles bopæl var.
I nogle tilfælde står der også,
hvad vedkommende døde af.
3. Eksemplet Maren Jensdatter
Hvis du skal finde en person, er det godt at starte med:
- noget, du er sikker på
- noget, der giver dig mange og ”sikre” oplysninger
Vi véd, at Maren Jensdatter døde i 1907.
I kirkebøger efter 1892 vil der normalt stå noget
om den afdødes fødested og forældre.
Derfor er ”planen” for at finde oplysninger om Maren
først at finde begravelsen, derefter fødsel, konfirmation og vielse.
Undervejs må man også prøve at finde hende i folketællingerne.
De oplysninger, man finder i kirkebøgerne, skal jo kunne bekræftes i folketællingerne.
Begravelse
Fødsel
Vielse
Konfirmation
4. Hvor finder man noget om Maren Jensdatter?
Maren Jensdatter levede hele sit liv
i landsbyen Bisserup,
som ligger i Holsteinborg sogn.
Derfor er det kilder fra de myndigheder,
der har dækket Holsteinborg,
som rummer Marens historie.
Alle de kilder, vi viser i hæftet,
kan du finde gratis på nettet.
Du finder dem på arkivalieronline,
eller andre steder,
som viser Rigsarkivets dokumenter.
Her ligger Bisserup
Bisserup ligger i
Holsteinborg sogn
Holsteinborg sogn
lå i Vester
Flakkebjerg herred
Vester Flakkebjerg
herred lå i Sorø
amt
Holsteinborg sogn
lå også i Holsteinborg birk
5. Bisserup er udgangspunktet
Landsbyen Bisserup lå i
Holsteinborg sogn,
Vester Flakkebjerg herred,
Sorø amt.
Derfor er det kirkebogen for Holsteinborg sogn
og folketællinger, der dækker Sorø amt,
Vester Flakkebjerg herred,
som rummer indhold om Maren Jensdatter.
Skifteretten var Holsteinborg birk,
så her finder man fx dødsboet
efter Marens mand.
6. Marens begravelse i 1907
Maren døde 15. juni 1907 og blev begravet den 21. juni.
Der står, at hun blev begravet på Holsteinborg sogns kirkegård.
Det er mest almindeligt at blive begravet der hvor man boede og døde.
I den femte kolonne står,
- at hun var enke efter husmand og fiskehandler Christian Jensen
- at hendes forældre hed Jens Jørgensen og Ane Olesdatter
- at hun var født i Bisserup
- at hendes og ægtefællens sidste fælles bopæl var i Bisserup
Når Maren var 81 år i 1907, er hun født i 1825 eller 1826.
Men - var hun fyldt 81 – eller var det sådan, at hun ”gik i sit 81 år?”.
Næste skridt er at finde fødslen.
7. 1907 – 15 Juni
Bisserup, Holsteinborg
Sogn, Vester Flakkebjerg
herred
Holsteinborg
Sogns
Kirkegaard
1907 – 21 Juni
Maren Jensdatter Enke efter afdøde Husmand
og Fiskehandler Christian
Jensen i Bisserup., Datter af
Husmand Jens Jørgensen og
Hustru Ane Olsdatter i
Bisserup.
Pastor
Petri
81 Aar
8. Marens fødsel i 1825
Den 4. juni 1825 er der født en pige, som blev døbt Maren, i Holsteinborg sogn.
Hendes forældres navne stemmer med oplysningerne fra begravelsen:
Faderen hedder Jens Jørgensen
og moderen hedder Ane Olsdatter.
På den tid var man ikke så konsekvent med stavemåder.
Marens mors navn, Ane, kunne også være stavet ”Anne” eller ”Anna”,
og hendes efternavn kunne være både ”Olsdatter” eller ”Olesdatter”.
Maren fik ikke et efternavn, men et patronym – dvs. et fadernavn.
Når hendes far hed Jens, blev hun ”Maren Jensdatter”.
Hendes lillebror Hans var ”Hans Jensen”.
Man behøvede ikke at skrive efternavnet i kirkebogen – det gav sig selv.
9. Maren Hjemmed. Den
6te Junÿ og
Daaben
confirmeret den
31te Julÿ 1825
Jens Jørgensen og
Ane Olsdatter
Huusfolk i Bisserup.
Moderen
holdte sin
Kirkegang
6te Julÿ
1825
Baaren af Madame Pagh paa
Holsteinborg. Fadderne vare:
Gaardmand Anders Hansen og
Kone Karen Nielsdatter i Skafterup,
Indsidder Hans Hansen og Kone
Johanne i Skafterup samt Ungkarl
Hans Olsen i Bøgelunde.
d 4 Junÿ 1825 247
10. Tjek folketællingen
Hvis Maren er født 1825,
bør hun være med i folketællingen fra 1834.
Hun skal være 9 – 10 år.
Mange folketællinger er tastet ind af frivillige,
- dem kan du søge i på websiten ddd.dda.dk.
Her finder man let Maren i folketællingen 1834.
Hun bor i Bisserup med sine forældre og to små søskende.
Marens mor, Ane, er 39 år i folketællingen 1834,
og Maren er det ældste barn på 9.
Var Ane 30 år før hun fik sit første barn?
Eller havde Maren små søskende,
som døde før 1834?
11.
12. Marens konfirmation i 1840
Maren blev konfirmeret i 1840.
Den gang blev de dygtigste som regel konfirmeret først.
Maren var den næstsidste blandt pigerne.
Der har sneget sig en lille fejl ind i indførslen.
Forældrenes navne er rigtige, men fødselsdagen er forkert.
I stedet for 4. juni står der 4. juli.
Sådan en fejl kunne følge konfirmanden resten af livet.
Oplysningerne fra konfirmationen kom ind i den skudsmålsbog,
som alle karle og piger skulle have.
Fejlen fulgte også Maren – fx i folketællingen fra 1901.
At være meget opmærksom på sin fødselsdag og fejre den
var ikke så almindeligt, da Maren var barn og ung.
13. Maren Jensdatter Fød 4 Juli 1825Huusmand Jens Jørgensen
og Hustrue Ane Olsdatter i
Bisserup.
16te Mai 1826 af
Chirurg
Schmiegelow paa
Fuirendahl
Tem.g. Kundsk.
God Opførsel
3087
14. Marens bryllup i 1855
Maren var 29 år, da hun blev gift i april 1855.
Alderen stemmer med, at hun er født i sommeren 1825,
Brylluppet stod kort tid før hun fyldte 30.
I kirkebogen står der også, at hun er hjemme hos sin far.
Faderen er ”Jens Jørgensen i Bisserup”,
ligesom ved fødsel, konfirmation og begravelse.
I den yderste kolonne står, at Maren er vaccineret.
Det passer med oplysningerne ved konfirmationen.
Dér stod, at hun var vaccineret af kirurg Schmiegelow.
Brudgommens navn, Christian Jensen passer også.
Han er ganske vist ikke fiskehandler,
men tjener hos en fisker.
Også den gang kunne folks erhverv jo ændre sig over tid.
15. Ungkarl Christian Jensen
26 Aar tjenende hos Fiske
Jacob Hansen i Bisserup
Huusmand og Fisker
Jacob Hansen og
Huusmand og Væver
Jens Christiansen begge
af Bisserup
Pigen Maren Jensdatter, 29
Aar, hjemme hos Faderen
huusmand Jens Jørgensen
i Bisserup.
I KirkenDen
16.
April
1855
De ere begge
vaccinerede
efter foreviste
Attester
1 Fol
243
No.
24 og
25
16. Marens far kom på aftægt
Efter at Maren blev gift og fik børn,
kan man også finde hende i folketællingerne.
I 1860 bor hun sammen med sin mand, 3 børn og sin gamle far.
Folketællingen 1860 bekræfter endnu en gang,
hvad Marens mand og far hed.
Man kan også se, at ingen af dem var helt lokale.
Manden, Christian Jensen, var fynbo, og født i Gudme sogn.
Marens far, Jens Jørgensen, var født i Krummerup,
ca. 12 kilometer fra Bisserup.
I folketællingerne fra 1845 og frem,
kan man se fødesteder for alle de talte.
Det er en stor hjælp.
Så véd man, hvor man skal lede efter deres dåb.
17.
18. Da Maren blev enke
Marens mand, Christian Jensen, døde i 1895.
De boede stadig i Bisserup,
derfor kan man finde ham i kirkebogen for Holsteinborg sogn.
Da Christian døde, fik skifteretten også besked.
Skifteretten for Holsteinborg sogn var Holsteinborg Birk.
I protokollen kan man se navnene på arvingerne,
dvs. Maren, samt hendes og Christians fem voksne børn.
Sønnen, ”Fisker Jens Christiansen”, anmeldte dødsfaldet.
Hans underskrift står i protokollen.
Maren kom til at sidde i uskiftet bo,
derfor er der ikke nogen registrering af boets værdier.
19. CHRISTIANS BEGRAVELSE
Her står navnet på Christians forældre
og hans fødested.
Der står også, at han var gift
med Maren Jensdatter i Bisserup.
Det er endnu en kilde,
som bekræfter Marens identitet.
CHRISTIANS DØDSBO
Her står, at ”Fisker Jens Christiansen af Bisserup” anmeldte
at ”Husmand Christian Jensen af Bisserup” var død,
og at han var 65 år gammel.
Nedenunder kommer listen over dem der skal arve.
Det er Marens og Christians voksne børn.
Teksten ender med, at Maren sidder i uskiftet bo.
UNDERSKRIFT
Marens og Christians søn, Jens Christiansen,
har selv skrevet anmeldelsen under.
20. Maren boede hos sin søn
Som gammel boede Maren hos sin søn og svigerdatter.
I 1901 bor hun sammen med Jens, Jenny og deres fire børn.
I folketællingen står hun som ”Maren Christiansen”.
Marens mand hed Christian Jensen,
Så derfor hed hendes søn ”Christiansen” til efternavn.
Maren har fået sin søns fadernavn som giftenavn.
Det er selvfølgelig en fejl,
men det afspejler den ny tids skik,
hvor kvinder fik ægtemandens navn.
21. MAREN CHRISTIANSEN?
I folketællingen 1901,
Er der ikke nogen ”Maren Jensdatter”.
I stedet står hun som ”Maren Christiansen”,
og har fået samme efternavn som sin søn og hans familie.