1. 38 /// Smart City / danske kommuner / no.30 / 2016
De smarte byer savner
national strategiSmart cities i Danmark udvikles i kommunerne, men der mangler en national strategi for dem,
mener to erhvervsfolk og to kommunaldirektører, som A-2, DI og Danske Kommuner havde
samlet til en rundbordssamtale om Smart Cities i Danmark.
Rundt om bordet sidder fra venstre
Niels Ågesen, Søren Nørgaard Mad-
sen, Kurt Othendal Nielsen og Niels
Højberg til en snak om Smart Cities.

2. danske kommuner / no.30 / 2016 / Smart City /// 39
tekst mortEN JUNG, SØrEN CaJUS
og tom EKEroth
Smart City dækker over anvendel-
sen af teknologi, data og partner-
skaber til at skabe en byudvikling
præget af bæredygtighed, innova-
tion og borgerinddragelse. I nogle
kommuner er man langt, men selv
om udviklingen af Smart City skal
drives af kommunerne og erhvervs-
livet, så er der brug for en national
strategi for Smart City. Og for nogle
storskalaprojekter.
Vi har samlet to kommunaldirek-
tører og to erhvervsmænd, der
arbejder med Smart City, til en
samtale om de smarte byer og deres
fremtid. Deltagerne i samtalen var
Niels Højberg, stadsdirektør i Aar-
hus, Niels Ågesen, kommunaldirek-
tør i Vejle, Kurt Othendal Nielsen,
senior business development ma-
nager i Siemens og Søren Nørgaard
Madsen, smart city strategist, TDC
Group. Samtalen bygger på en sur-
vey blandt kommunaldirektører og
medlemmer af DI.
Både erhvervsledere og kommunale
chefer mener, at satsning på Smart
City-initiativer kan bringe vækst til
Danmark. Men når det kommer til de
kommunale investeringer i Smart Ci-
ty, ser det mere beskedent ud. Hvor-
dan kan det være?
Niels Højberg (NH): – Der er to
sammenhænge. Der er nogen, der
ikke investerer, og så er der nogle,
der har et realistisk billede af, hvor-
dan de politiske prioriteringer er.
Langt de fleste er ikke parate til at
lave direkte investeringer i it. Det
skal indlejres i driften, for at det
skal lykkes. Up-front it-investerin-
ger taber ofte i prioriteringer
med velfærdsservice.
Kurt Othendal Nielsen
(KN): – Jeg tænker lidt
på, hvad definitionen af
Smart City er. Det kan
være bredt. I Aarhus er der
sat penge af til intelligent
trafikstyring. Det ser jeg
som en smart city-løsning, det
er data, det er med til at få trafik-
ken til at flyde mere smidigt, jeg tror
bare ikke, det er talt med her.
Søren Nørgaard Madsen (SNM):
– Jeg er tilbøjelig til at være enig
med Niels. Det er en udvikling, der
sker, hvad enten man vil den eller ej,
fordi teknologiudviklingen
er, som den er. Når du
køber lygtepæle,
så er de koblet på
nettet, der er mu-
lighed for at ud-
nytte dem mere
intelligent. Der
går nok også et-
to-tre år, før hele
Smart City-om-
rådet for alvor tager
fart. Forretningsmodel-
lerne mangler at modnes.
NH: – Når vi som kommunaldirek-
tører svarer, som vi gør, er det jo
fordi, vi sidder med nogle kæmpe-
store budgetter. Aarhus Kommunes
nettobudget er på 19 milliarder og
nogle mindre investeringer på for
eksempel 20 millioner fylder jo ikke
meget i den sammenhæng.
Men når København så afsætter 450
millioner til investeringer i Smart
City?
NH: – Det er et overskudssymptom.
Det er kun København, der kan
gøre det.
KN: – Jeg ser jo mange intelligente
løsninger, jeg ser også meget tek-
nologi, der er klar derude. Der er
masser, der kan gøres allerede i dag.
Kommunernes bygninger – der lig-
ger et kæmpepotentiale for at spare
energi ved at bruge bygningers data.
Sensorteknologi, computerkraft, det
hele er der. Man bruger det bare ik-
ke. Vi er i et vadested, teknologien
er der, men man rykker ikke
rigtig på det.
Hvad skal der til for at
udvikle forretnings-
modeller for Smart
City?
NH: – Danmark er
et usædvanligt lille
marked med nogle
usædvanligt store ambi-
tioner. Hvis ikke man tør
at tage de store greb og bruge
hele kommunen som spilleplade, så
bliver det ved de der pilotprojekter,
hvor ingen kan få økonomi i det, det
bliver ikke skaleret, og det bliver ik-
ke integreret i driften. Vi bliver nødt
til at holde op med at lege i baggår-
den. Vi bliver nødt til at gå ud og lave
storskala-projekter, hvor vi for alvor
kan få det integreret i forretnin-
gen. Med storskala mener jeg hele
byen. Ellers ender vi med at spilde
både energi og penge. Og vi kommer
bagud nationalt.
Niels Ågesen (NÅ): – Vi er ved at lave
os om fra at være nogen, der køber
ny teknologi til nogen, der er en del
af en større dagsorden. Vejle er glad
for at være i samarbejde med de fire
store byer Aarhus, Aalborg, Odense
og København omkring åben data-
projektet. Der prøver man at lægge
SMART CITY KAN SKABE VÆKST
erhvervsledere og kommunaldirektører er ret enige om de smarte byer, smart
City. det viser en undersøgelse, som er foretaget af a-2, dI og danske kom-
muner i fællesskab.
På spørgsmålet ”I hvilken grad kan satsning på udvikling og implementering
af smart City initiativer bringe vækst til danmark?” svarer 89 procent af er-
hvervslederne ”I meget høj grad” eller ”i høj grad”. Hos kommunaldirektørerne
er det tilsvarende tal 76 procent på det samme spørgsmål.
Begge grupper er med små forskydninger mellem ”i meget høj grad” og ”i høj
grad” også enige om, at det er nødvendigt med national politisk opbakning for
at skabe vækst.
der, hvor de to grupper adskiller sig mest, er på spørgsmålet ”I hvilken grad
er kommunerne organiseret til at håndtere smart City initiativer på tværs af
forvaltningerne?”. 19 procent af kommunaldirektørerne svarer ”i høj grad”. det
gør ingen af erhvervslederne. 39 procent af erhvervslederne mener ”slet ikke”,
43 procent af dem kan svinge sig op til ”i lav grad”. men også 32 procent af
kommunaldirektørerne svarer ”i lav grad”.
FOTO:NIELSHOUGAARD

3. et lag ovenpå, der handler om Smart
City. Det, der er meget vigtigt for vo-
res investeringer, er at brede os fra
forvaltningernes områders teknolo-
gi til noget, der typisk løser proble-
mer på tværs. Vi vil ikke investere i
noget, der ikke løser flere problemer
på en gang.
KN: – Jeg tænker, at der skal nogle
ambitiøse visioner til og dermed
også nogle strategier til ude i kom-
munerne. Når jeg læser Smart City-
visioner, så er de ret luftige. Det skal
visioner selvfølgelig være, men der er
ikke rigtig et lag under. Det er stadig
på et føle-niveau.
Mangler man en national politisk op-
bakning til Smart City?
SNM: – Kommunerne må gå forrest
med investeringerne, det er også en
tendens globalt: At det er byerne,
der går forrest med for eksempel
klimadagsordenen. Det er så meget
nemmere for en lidt mindre enhed at
sætte den retning end at blive enige
om det nationalt.
KN: – Det centrale i smart city-
tankegangen er problemløsningen;
hvordan kan vi gøre byerne bedre,
øge livskvaliteten og bæredygtighe-
den? Byerne er vant til at planlægge
og handle på udfordringer. For mig
er de ambitiøse klimamål i Aarhus
og København gode eksempler. De to
byer har sat meget ambitiøse mål og
arbejder nu målrettet på at nå dem.
Samme fremgangsmåde kunne bru-
ges i forhold til Smart City.
SNM: – I Danmark mangler der et
fælles fokus på området, hvor man
jo ser i England, at man har oprettet
store kompetencecentre. I Danmark
udbyder man en million hist og pist
fra de forskellige ministerier, hvor
man skal gennem et stort bureau-
krati for at få de små puljer. Der
mangler en samlet national strategi.
NÅ: – Jeg synes jo ikke, at det, at
man har en central styring, udeluk-
ker, at man har en decentral ledelse.
Det er kommunerne, der er født med
de konkrete problemer, der skal lø-
ses. Den digitale inklusion er i al be-
skedenhed også vores opgave: Hvor-
dan kan vi få børnene til at komme
ind i et arbejdsmarked, hvor vi ikke
kender halvdelen af fremtidens job
endnu, og hvordan sikrer vi de ældres
digitale brug? Og så har vi endelig
det, jeg kalder den digitale robusthed:
Alle vore sikkerhedssystemer.
NH: – Når vi efterlyser en national
strategi, så er det for at få det natio-
nale fokus på, at hvis Danmark vil
fastholde ambitionen om at være et
digitalt moderne samfund, skal det
højt på dagsordenen nationalt. Det
er ikke tilfældet nu. Når man kig-
ger på andre lande, så er der en helt
anden opmærksomhed på det. Der
er strategier, alliancer, ting, der gør,
at man faktisk har en rekrutterings-
platform både for at få virksomheder
indenfor, men også for at få EU-mid-
ler ind i udviklingsprojekterne. Vi
er organisatorisk bagefter både på
vidensniveau og på politisk fokus
på en samlet national Smart
City strategi. Vi er nogle
byer, der er gået sam-
men for at se, om vi kan
bruge den samme åbne
dataplatform, vælge
de samme løsninger,
skabe kritisk masse.
Men det ville være meget
godt at have den nationale
overligger med. Jeg tror også, at de
store virksomheder i Danmark ville
synes, det var fint.
FOTO:NIELSHOUGAARD

4. Er din by
smart?
Befolkningen i verdens byer fortsætter med at stige. I 2050 vil antallet af mennesker, der har valgt
at bo i større byer udgøre 66% af den totale befolkning*. Den nuværende procentdel er 54.
Så stor tilflytning til byerne giver en række udfordringer heriblandt miljøforurening, udfordringer
for sundhedsvæsen, infrastruktur og trafik samt øget energiefterspørgsel.
Dette kræver nytænkning og investering i bedre og flere digitale services.
Fujitsu arbejder på at gøre Smart Cities til en realitet ved brug af smart teknologi. Smart teknologi
giver en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øger kvaliteten af byens ydelser.
Skal din by også være smartere, så kontakt Fujitsu og hør hvordan vi kan hjælpe dig.
Kontakt
Senior Account Manager Martin Toft, martin.toft@dk.fujitsu.com
Salgsdirektør David Lange, david.lange@dk.fujitsu.com
Fødevarer Trafik og logistik,
mobilitet
Økonomi
Sundhedsvæsen
Offentlig
sikkerhed
Miljøovervågning
Offentlige
ydelser
Energi
*2014 udgaven af United Nations’ World Urbanization Prospects.

5. 42 /// Smart City / danske kommuner / no.30 / 2016
KN: – Den nationale strategi kunne
også give mening i et bredere per-
spektiv, hvis jeg ser på Smart City
fra virksomhedernes synspunkt.
Det store lige nu er at tale om Indu-
stri 4.0 – digitalisering af industri-
en. Der er mange parallel-
ler til Smart City: det
at bruge teknologi
og data og Internet
of Things til at ef-
fektivisere og opti-
mere processer og
services.
Hvad skal der til for
at realisere sådan en
”overligger”?
NH: – At nogen gider. Vi taber mu-
ligheden for at få skabt en national
strategi, der er bare halvt så god som
for eksempel Finlands. Kommuner-
ne vil gerne have staten med, og der
er også positive toner, når vi snakker
med Digitaliseringsstyrelsen. Der
er bare ikke et afsæt, der gør, at virk-
somheder og kommuner for alvor kan
sige ”sådan kan vi gribe det an”. Det
er nu, vi går i gang med at lave nogle
omfattende infrastrukturløsninger,
der dækker hele kommuner og ikke
bare et kvarter. Virksomhederne skal
jo med på en større dagsorden. Det er
jo et helt andet krav at være med på at
få skabt sammenhængen mellem de
løsninger, der skal til for at en by kan
udvikle sig.
NÅ: – Når vi svinger os op i den her
diskussion, så siger vi, at vi er ved at
genopfinde provinsbyerne: det nye
arbejdsmarked, den nye industri,
som faktisk kommer os til del i nogle
af de private-offentlige samarbejder,
og som kan lade sig gøre i et samfund
som Vejle. Det er præcis den lille
kommunes styrke, at den er i stand til
at arbejde tæt sammen med private.
Er der et ejerskab blandt lokalpolitik-
erne til Smart City?
NH: – Det synes jeg. Aarhus er be-
gunstiget af at have et byråd, hvor
der er mange yngre politikere. Det
giver et andet perspektiv på diskus-
sionerne, en anden bevidsthed og en
lyst til at gøre noget. Men det bliver
rigtig svært, når vi kommer ind i de
velfærdspolitiske prioriteringer.
Erfaringen med tvangsdigitaliserin-
gen og kanalstrategierne, den mas-
sive tvang, som det blev gennemført
med, har efterladt både nogle politi-
kere og nogle borgere noget forslåe-
de. Så der er en politisk forsigtighed
med ikke at være alt for vild lige nu.
NÅ: – Der er ingen tvivl om, at inden
for de sidste tre-fire år har denne
dagsorden ændret sig mar-
kant. Fra at man var lidt
fornægtende til at ”det er
kommet for at blive”. Og
det betyder, at hele den
demokratiske dagsorden,
den demokratisk dialog
på sociale medier har for-
andret sig. Det ligger meget
højt på den politiske dagsorden.
SNM: – Jeg synes, at de politikere, jeg
møder, har nogle klare mål på det her
område. Det er typisk topledelsen og
politikerne, der sætter dagsordenen.
Så er udfordringen nogle gange at få
det nedad i systemet. At få det helt ud
i driften er rigtig svært.
KN: – Det er relativt få politikere,
der beskæftiger sig med Smart City.
Jeg tror, det skal ud i forvaltnin-
gerne, jeg tror, man skal organisere
sig anderledes. Og når det drejer sig
om innovation, så synes jeg, at nogle
kommuner har en tilbøjelighed til at
efterspørge hyldevarer frem for at gå
aktivt ind i udviklingen af nye vær-
diskabende løsninger.
NÅ: – Der er ikke noget nyt i at have
innovationspuljer, men det, vi har
tilføjet, er en Smart City-innova-
tionspulje, hvor økonomiudvalget
giver en del penge til udviklingspro-
jekter, hvor man meget nøje drøfter
politisk, hvad det er for indsatsom-
råder, man i særlig grad vil under-
støtte. Det er en metode til at kom-
me i gang på, at sætte nogle puljer af
og forudsætningen for at man kan få
pengene er, at man tænker på tværs.
Og helst offentligt-privat. Vi skal jo
forstå den private sektors logik, men
de skal så også forstå, at vi har svært
ved at indgå i processer, hvor alle
svar på alle spørgsmål er, at vi skal
købe et bestemt produkt.
KN: – Vi har været lidt udfordret på
samarbejdet eller snarere mangel
på samarbejde, hvor alt har væ-
ret på pilot-stadiet, det har været
småt, det har været følende, hvor vi
jo som global virksomhed siger, at
”den her parkeringsløsning laver vi
jo allerede i Berlin eller Singapore,
så det at lave det som pilotprojekt i
Danmark er ikke så interessant for
os”. Det, vi synes kunne være rigtig
spændende, er noget, der skal blive
til noget i større skala.
Erhvervslederne mener ikke, at kom-
munerne er gode til at få det til at
blive storskala-projekter?
SNM: – Ja, det er oplevelsen. Det
har været svært at få ting til at ska-
lere. Det er jo derfor, vi taler om hele
det her pilothelvede, som har været
styrende. Især når man kigger på vel-
færdsteknologi-området.
NÅ: – Hvis det virker, så bruger vi
det. For få år siden havde ingen af
vores hjemmehjælpere elektroniske
hjælpemidler af nogen slags. I dag
er det en selvfølge, at vores hjemme-
hjælpere har en PDA i hånden. For
få år siden havde vi diskussionen,
om skoleeleverne kunne tage deres
udstyr med i skole. Den diskussion
er forbi, de tager egne devices med
i skole. Vores problem er, om vi har
hardware nok til det.
SNM: – Partnerskaber fungerer godt,
og det er den rigtige metode fremad.
Men det, vi desværre også oplever, er,
at vi er inde i et partnerskab og tester
en løsning, og så pludselig hører vi, at
de over i en anden afdeling har købt
tusind eksemplarer hos en anden leve-
randør, fuldstændig uafhængigt af det
innovationsprojekt, som vi fælles er
i gang med. Vi har erfaringen og styr-
ken til at rulle disse projekter igen-
nem og gøre dem til virkelighed, men
når en kommune ikke har en samlet
strategi, risikerer de at købe lidt i
øst og vest i stedet for én sam-
let investering, og dermed
risikerer den smarte by
at falde helt på gulvet, og
kommunen opgiver.
NH: – Vi er gået fra at
være 78 kommunale med-
arbejdere pr. 1.000 indbyg-
gere til nu at være 66. Tallet
fortsætter med at falde. Hand-
lingsparatheden i kommunerne er
tårnhøj. Det er ikke om to år, vi imple-
menterer. Det er med det samme. Vi
investerer, og vi gør, hvad vi kan for at
få forretningsplanen til at køre, for vi
har brug for pengene.  tek@kl.dk

6. danske kommuner / no.30 / 2016 / Smart City /// 43
CONCEPT&DESIGN:KEEPITMOVING.DK
SMUK INTEGRATION
AF SMART CITY
LØSNING I KØBENHAVNS
KOMMUNE
Vi lægger vægt på det enkle, nordiske design - også
når det gælder Smart City løsninger. Vi kan integrere
den nødvendige hardware i vores armaturer og master
på en måde der ikke går ud over lampens design.
Becco Park er benyttet på eksisterende master
i Københavns Kommune. Her kombineres styring
af LED-lyset med dataopsamling i en avanceret
Smart City løsning.
Vi har erfaring med mange Smart City løsninger og kan
integrere det ønskede system i vores vejarmaturer.
—
BECCO
DESIGN: GRØNLUND & KSA DESIGN
Læs mere om Becco-serien eller
se flere produkter og referencer på
—
f o c u s - l i g h t i n g . d k
FOCUS-LIGHTINGAS
TEL+4549148080
FOCUS@FOCUS-LIGHTING.DK
FOCUS-LIGHTING.DK