Artikel i Jyllandsposten fra 21. november 2017 om en borgerbudgetteringsproces i Fåborg-Midtfyn kommune. her praktiserede de et åbent demokrati inspireret fra det antikke Grækenland. En åben beslutningsproces ikke afstemning. Drøftelser ikke diskussioner. Samtykke ikke konsensus.

1. 6 Kommunal- og regionsrådsvalg Tirsdag den 21. november 2017
.
borgmestre og rådmænd om overvejende
succes, og i flere kommuner vokser borger-
budgetterne i størrelse. Odense har f.eks.
valgt at fordoble beløbet næste år.
Andre steder har borgerbudgetterne ikke
bidt sig fast.
De seneste til at forsøge sig er Gladsaxe
Kommune. Her skulle indbyggerne omkring
et omlagt naturområde i lørdags bestemme,
hvordan 125.000 kr. skulle fordeles blandt
otte indkomne projekter. I alt var der duk-
ket 31 stemmeberettigede op.
»Man kunne godt have ønsket sig, at der
kom flere, for interessen har været stor. Men
umiddelbart er jeg positiv, selv om vi nok
skal vælge et mindre område, hvis vi skal
lave det igen,« siger formanden for det poli-
tiske udvalg, der havde fostret idéen, Trine
Henriksen (Ø).
Endnu har Gladsaxe ingen nye tiltag med
borgerbudgetter på vej, og først skal der da
også evalueres på lørdagens arrangement.
I både Holstebro og Guldborgsund valgte
man at stoppe med borgerbudgetter efter et
enkelt forsøg.
For to år siden skulle de ældre i Guldborg-
sund fordele 600.000 kr. til projekter, som
kunne bekæmpe ensomhed. Men det var
ikke nogen succes, fortæller formanden for
Ældrerådet i kommunen, Doris Hartmeyer,
der fulgte med igennem hele forløbet.
»Jeg syntes helt bestemt, at pengene
kunne være brugt bedre et andet sted. Det
fungerede ikke helt, som man havde håbet,«
siger Doris Hartmeyer.
Store, skotske armbevægelser
Selv efter fem år er borgerbudgetter stadig
en relativt lille ting herhjemme.
tere at afholde bindende folkeafstemninger
om kommunale anliggender.
Politikerne er ikke altid de bedste til at
bestemme, hvad borgerne mangler, og det
fik i 2012 Kolding til at afprøve såkaldte
borgerbudgetter, som den første kommune
herhjemme.
Fem år senere har metoden fundet vej til
yderligere 12 kommuner, som har gjort de-
res indbyggere ansvarlige for brugen af en
del af skattekronerne.
»I de store, sammen-
lagte kommuner har man
som politiker simpelthen
ikke den samme finger-
spidsfornemmelse for,
hvad der rør sig, og det er
vi nødt til at se, om vi kan
få på anden vis,« siger
borgmester Leon Sebbelin
(R) fra Rebild Kommune.
Her har man de seneste tre år afprøvet
mindre borgerstyrede budgetter som led i
en strategi for at blive den sundeste kom-
mune i Nordjylland. I oktober bestemte by-
rådet sig for at gøre ordningen permanent.
»Grundlæggende har der været en enig-
hed om, at borgerbudgetterne var positive,
fordi kommunen fik meget for pengene, og
borgerne samtidig har været glade for det,«
siger Leon Sebbelin.
Borgerne kan ikke bestemme alt
Rebild bruger i dag 200.000 kr. om året på
borgerbudgetter, mens det i Faaborg-Midt-
fyn drejer sig om en halv million kroner.
Samme beløb er afsat næste år.
»Jeg kunne godt tænke mig at udvide de
rammer. Det var i hvert fald en del af min
vision, at vi kunne identificere andre poster
og puljer i de kommunale budgetter, som vi
med fordel kunne lade lokalsamfundene
selv disponere over i stedet for politikerne,«
siger borgmester Christian Thygesen (V) fra
Faaborg-Midtfyn.
Han mener ikke, at kommunerne, som i
gamle dage, kan have én samlende identi-
tet. Her er selvbestemmelsen igennem bor-
gerbudgetterne en mulighed for, at hver
enkelt egn kan dyrke deres »potentialer og
unikke identitet«.
Samtidig understreger han dog, at ikke alt
egner sig til at bliver bestemt direkte af bor-
gerne.
»Det er jo derfor, vi har en kommunal-
bestyrelse,« lyder det.
Også i Hedensted og Aarhus fortæller
I
nstrumenterne i musiklokalet på
Espe Skole er trukket ud til siden, og i
stedet er der gjort plads til tre lange
bænke, et halvt hundrede stole og en
grøn tavle.
»55.414,96 kroner,« står der skrevet
med kridt.
Pladsen begynder at være trang, da klok-
ken nærmer sig to. Alle indbyggerne på
egnen er inviteret, og et godt stykke over
100 er dukket op. I fællesskab skal de på
demokratisk vis fordele de midler, som
Faaborg-Midtfyn Kommune har givet dem
råderet over.
De såkaldte borgerbudgetter har de sene-
ste år spredt sig til flere og flere kommuner
herhjemme, og faktisk har mere end hver
syvende kommune nu, med varierende suc-
ces, afprøvet metoden.
»Der er helt sikkert nogle af jer, som ikke
kender til konceptet, så vi må hellere forkla-
re, hvad det går ud på,« indleder den 44-
årige Tina Ellegaard på Espe Skole.
Hun er medlem af den lokale styregruppe,
og bag hende hænger seks neongule sedler
med forslag, som borgerne har sendt ind.
Hver seddel har en titel skrevet med rødt og
en by med sort.
»Balancebane. Espe,« står der eksempelvis
på en.
Reglerne fastlægges undervejs, forklarer
hun, og det første, der er til debat, er, hvor
lang tid præsentationen af idéerne skal tage.
»Ti eller fem minutter,« spørger Tyge Mor-
tensen, der har overtaget styringen.
»Fem minutter,« råber salen enstemmigt,
inden en enkelt til stor morskab foreslår 30
sekunder.
Første gruppe kommer fra landsbyen
Krarup, og en halv time senere rejser den
43-årige Holger Lagerfeldt fra Vantinge sig
som den sidste op. Han vil etablere et
e-sportscenter i byens forsamlingshus.
»Vi har masser af fodboldbaner og lege-
pladser, men intet sted for de unge på
egnen, der dyrker e-sport. Det er frem-
tiden,« lyder det.
Forsamlingen klapper, og så bliver det al-
vor. Hvem skal have de kommunale kroner?
Borgerne skal bestemme
Siden strukturreformen i 2007 har politikere
landet over diskuteret, hvordan kommu-
nens indbyggere bedst sikres indflydelse. I
storkommunerne kan alle lokalsamfund
ikke længere have deres egen repræsentant,
og det har gjort vejen fra borger til byråd
større.
Mange kommuner har f.eks. eksperimen-
teret med nye typer borgerhøringer og ned-
sat lokalråd, ligesom regeringen næste år vil
fremsætte et lovforslag, der skal gøre det let-
Idéen blev udviklet i Brasilien, men det
seneste årti har den langsomt spredt sig til
Europa. I Paris bidrog 67.000 borgere f.eks.
til fordelingen af næsten en halv milliard
kroner i 2015 – sidste år steg beløbet til 750
mio. kr., og 158.000 afgav deres stemme.
Portugal har også annonceret det første
nationale borgerbudget, ligesom Skotland
håber at få regionens kommuner til at lægge
1 pct. af budgettet ud til borgerne.
»I Skotland har de nu en strategi, for at
borgerbudgetter ikke kun skal ses som bevil-
linger til lokalsamfundet, men også bruges
til at tilpasse de offentlige ydelser, så de pas-
ser til det, borgerne efterspørger,« siger Jez
Hall, der har arbejdet med borgerbudgetter
på Lancaster University og i dag driver råd-
givningsvirksomheden Shared Future.
Har beløbets størrelse en betydning for, hvor
godt borgerbudgetter vil fungere?
»Små beløb virker fint, hvis målet udeluk-
kende er at mobilisere folk omkring små
eller hyperlokale idéer. Særligt folk, der ikke
normalt deltager aktivt i lokalsamfundet,
kan mobiliseres med selv mindre beløb,«
siger Jez Hall.
Han understreger dog, at »symbolske«
borgerbudgetter ikke fungere, ligesom det er
helt afgørende, at det ikke kun kører et en-
kelt år. Som regel, fortæller han, skal det
have været i gang mindst tre år, før borger-
ne forstår, hvordan det fungerer.
Send flere penge til næste år
I musiklokalet på Espe Skole mangler de
fremmødte kun at debattere, hvordan
pengene skal fordeles.
»Jeg foreslår, at vi snakker os frem til en
fordelingsnøgle, så alle får en vis procent. Et
kompromis, som alle kan leve med,« siger et
af de fremmødte børn.
Flere stiller spørgsmål ved, om forslaget
vil betyde, at ingen rigtig får penge nok til
at realisere deres idéer. Derfor foreslår en af
tilhørerne, René Petersen, at projekterne
bliver støttet proportionelt med andelen af
stemmer, de får. Men det rejser så en bekym-
ring for, at de store landsbyer kan trumfe de
små.
I midten springe Tyge Mortensen fra sty-
regruppen rundt. Han forsøger at fordele
ordet og opsummere, så hele forsamlingen
kan holde styr på forslag og argumenter.
Ordet flyver fra den ene side af lokalet til
den anden, fra Krarup til Vantinge, og fra
gammel til ung. Langsomt tegner der sig et
billede af to modeller; de 55.414,96 kr. skal
enten deles ligeligt i fire eller satses på et
enkelt projekt.
Der er kampvalg.
»Otte, ni, ti ... Elleve stemmer for, at alt
satses på et projekt. Og hvem stemmer så
for at puljen splittes i fire?«
Hænderne ryger i vejret, og så breder
klapsalven sig.
Folk er tilfredse, og kort efter går snakken
over en kop kaffe og et stykke brunsviger.
Egentlig var der kun købt ind til 100, men
det lader til at folk formår at få det fordelt
ligeligt.
JEPPE REEDTZ HUSTED
jeppe.r.husted@jp.dk
BORGERBUDGETTER
De gør det i Danmark
Siden 2012 har flere og flere
kommune forsøgt sig med
borgerstyrede budgetter, hvor
indbyggerne i en kommune selv
kan bestemme, hvad en mindre
del af skattekronerne skal gå til.
Følgende kommuner bruger
eller har brugt metoden:
M Hedensted
M Kolding
M Rebild
M Faaborg-Midtfyn
M Holstebro
M Holbæk
M Odense
M Haderslev
M Aarhus
M Guldborgsund
M Horsens
M Slagelse
M Favrskov
Her bestemmer borgerne
selv, hvordan de vil bruge
deres skattekroner
INDBLIK
Nok er de folkevalgte, men politikerne er ikke altid de bedste til at bestemme, hvad folket har brug
for. Det er holdningen i et stigende antal byråd, der lægger en del af kommunens budget ud til
afstemning blandt borgerne. Fortalerne mener, at det giver et medansvar for den lokale udvikling.
Gå ud til jeres politikere og
sig, at vi gerne vil have flere
penge. Vi kan jo godt finde
ud af at fordele dem selv.
Tyge Mortensen, medlem af den lokale styre-
gruppe i Faaborg-Midtfyn Kommune
VORES
LIV

2. Tirsdag den 21. november 2017 Kommunal- og regionsrådsvalg 7.
Grupperne præsenterer på skift
deres idé, inden de mange
fremmødte på Espe Skole i
Faaborg-Midtfyn Kommune
bestemmer, hvad pengene
skal gå til.
FOTOS: TIM KILDEBORG JENSEN
Borgermøde. Borgerne på Ring-
egnen i Faaborg-Midtfyn Kom-
mune afgøre, hvad pengene fra
året borgerbudgetter skal bru-
ges til. Ligesom mere end ti an-
dre kommune i Danmark, prøver
Foto: Tim Kildeborg Jensen