Report
Share
Download to read offline
Recommended
FORBUDTE SANGE - sangblad - spis syng og snak
Sange som det preussiske styre havde forbudt de dansksindede sønderjyder at synge i tiden fra 1864-1920.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Recommended
FORBUDTE SANGE - sangblad - spis syng og snak
Sange som det preussiske styre havde forbudt de dansksindede sønderjyder at synge i tiden fra 1864-1920.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Borgerbudgettering - her bestemmer borgerne selv
Artikel i Jyllandsposten fra 21. november 2017 om en borgerbudgetteringsproces i Fåborg-Midtfyn kommune. her praktiserede de et åbent demokrati inspireret fra det antikke Grækenland. En åben beslutningsproces ikke afstemning. Drøftelser ikke diskussioner. Samtykke ikke konsensus.
Landsbyens (nye) organisering
Fra foreningsdemokrati til sociocracy
Landsbyhøjskolens kursus efteråret 2017 i Holbæk kommune for lokalområderne.
Vækstlaget - model for samskabelse i landsbyen
Vækstlaget?
Det levende vækstlaget på en træstamme ligger yderst under barken og omslutter den statiske kerne og marv. Derfra vokser træet år for år med næring der kommer fra rødderne via kerneveddet ud igennem marvstrålerne til vækstlaget. Vækstlaget får energi fra solen der går sin runde hver dag. Den kommer oppefra via bladene og møder i vækstlagets nye stamceller den saft og kraft der kommer fra rødderne. Her skabes kontinuerligt nye celler der i starten ikke er specialiseret. De nye stamceller specialiseres først senere i skabelsesprocessen afhængig af hvor de initieres på træet.
Hvad er Landsbyens Vækstlag?
Landsbyens vækstlag er de nye initiativer, projekter, ideer der udvikler og gør vores landsbyer levende. De findes både indenfor de enkelte 4 grupperinger, men i større og større grad også imellem dem.
Hvad styrker aktiviteterne i landsbyens vækstlag?
Aktiviteten i vækstlaget styrkes i det nære sammenspil mellem foreningsliv, kirke, erhvervsliv og den offentlige sektor.
Præst og bonde var de to primære aktører i landsbyen. Bonden der producerede brødet til bordet og præsten der brød og delte det ud. I tidligere tider samledes man på tingstedet i landsbyen og planlagde her byens aktiviteter og forvaltning af de fælles resurser. Man skabte ønskeværdige pejlemærker for fremtiden og satte fælles projekter i gang. Siden er det interessebaserede foreningsliv og den kommunale forvaltning kommet til. De er ikke mere en 150 år gamle. Tingstedet er derfor en gammel metafor et åbent mødested for alle parter.
Kaffegrupper?
Kaffegrupperne er de enkelte projektgrupper og initiativkredse. Kaffegrupperne samles omkring nye ideer til udvikling af landsbyen. En form for nyt interessefællesskab. Til forskel fra foreninger, er kaffegrupper dynamiske. De opstår og nedlægger sig selv afhængig af behov og lyst.
Nye ideer skabes og kan realiseres når man har energifyldte og engagerende visioner der inddrager ny teknologi og viden. I kaffegrupperne sker automatisk en kobling med en historisk selvindsigt, relationerne mellem landsbybeboerne og deres handle- og skaberkraft.
Tool Kit til opbygning af Resiliente Lokalsamfund
This toolkit provides resources and guidance for residents to build resilience in their neighborhoods through community engagement projects. It includes examples of projects done by other neighborhoods, how-to guides, and links to additional information organized into four categories: gatherings and celebrations, placemaking through shared infrastructure and spaces, sharing and the local economy, and peer learning and action. The goal is to strengthen social connections and support between neighbors through fun, hands-on activities that can be done with few resources. Feedback from users will help improve the toolkit.
Samskabelsens Typologi
Nærværende artikel præsenterer en typologi over forskellige samskabelsesformer, som kan anvendes, når kommuner og andre offentlige organisationer skal arbejde med strategiudvikling, rolleafklaring, kompeten‐ ceudvikling og ledelsesfærdigheder i forbindelse med samskabelsesprocesser. Typologien præsenterer såle‐ des fire tilgange til samskabelse: Styret samskabelse, Ansvarliggørende samskabelse, Ligeværdig samskabel‐ se og Faciliterende samskabelse.
Artikel er skrevet Jens Ulrich, mens han var ansat som lektor på VIA University College og forskningsleder af det strategiske forskningsprogram ”Organisering & ledelse af fremtidens velfærd”, CLOU
Borgerdreven Lokal Udviklingsplan
En ny metode til arbejdet med lokale udviklingsplaner, der involvere mange borgere i skabelsen af udvikling i lokalsamfundet. Der arbejdes med dobbelt involvering og hackertons over en hel weekend.
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016
I de senere år har relationen mellem kommunerne og civilsamfundet bevæget sig fra en helt overvejende parallel relation til en i højere grad fælles praksis. Kommunerne og civilsamfundet
eksperimenterer med nye ”samskabelses”- og interaktionsformer i forskellige konfigurationer.
Forventningerne til de nye samarbejder er store, men vi ved endnu ikke særlig meget om omfanget og karakteren af kommunernes samarbejde med civilsamfundet, hvordan forskellige samarbejdsformer fungerer, eller hvilke former for samarbejder der skaber hvilke værdier, hvad enten værdien er social, demokratisk, økonomisk, innovativ, kvalitetsmæssig eller effektmæssig
i forhold til specifikke problemstillinger.
v/ Bjarne Ibsen og Helle Hygum Espersen
Titel:
Kommunernes samarbejde med civile aktører Forskelle og ligheder i forventninger, praksis, samarbejdspartnere og oplevet udbytte.
© KORA og forfatterne, 2016
Klyngegenerator figur
Klyngegeneratoren er udviklet af Tyge Mortensen i samarbejde med Fyns Maritime Klynge.
Vil man udvikle en erhvervsklynge kræver det udvikling af mindsettet, netværksmøderne og de organisatoriske strukturer, der understøtter klyngedannelsen. Mindsettet kan udvikles og bygger på åbenhed, gensidighed samt en supporterende adfærd. Klyngegeneratoren kan bruges til at italesætte den strategiske udvikling af erhvervsklyngen. Som 'driver' har man brug for et sekretariat eller/og en større toneangivende virksomhed/virksomhedsgruppe.
Folkemøde i Rudme
Fortællingen om Rudme.
Præsentation af den Borgerdrevne Udviklingsplans metode.
Ifm Folkemøde i Rudme den 20. septamber 2016 på Rudme Friskole
ExO Fyn mødeskitser 15 august 2016
ExO Fyn er en gruppe af fynske virksomheder som arbejder med nye forretningsmodeller og med udgangspunkt i teorierne bag Exponentielle Organisationer - ExO. Temaet hedder "Disrupt eller dø".
Tavleskitserne er fra mødet på Fremtidsfabrikken 15. august 2016
Velkommen i landsbyen
Slides fra kurset "Velkommen i landsbyen" i Mariager Fjord kommune 18. april 2016
Disrupt eller dø -17 marts i Svendborg
Invitation til et arrangement om Eksponentielle Organisationer, med Kris Østergaard og Laila Pawlak fra DARE2 den 17. marts på SIMAC i Svendborg.
LUP - en guide til lokale udviklingsplaner
Inspiration og guide til lokalsamfund og kommuner der vil arbejde med lokale udviklingsplaner. Udarbejdet af Suzanne Eben Ditlevsen og Annette Aagaard Thuesen.
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Tænketanken Urban har lavet en research på hvad der virker og hvad der ikke virker til udvikling af lokalsamfundenes attraktion.
Det Resiliente Lokalsamfund
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
Iværksætterhuse i Dk - case præsentation
Kort præsentation af forskellige typer af iværksætterhuse i Danmark.
Stormøde i Bøgebjerg 210515 - Tyges præsentation
Opfølgende møde i det lille lokalsamfund Bøgebjerg på Sydfyn, hvor man igennem 5 måneder har arbejdet på lokal udvikling.
Find dig i fællesskabet - artikel om Grundtvigs tænkning
Artikel skrevet af Thorstein Balle i Unge Pædagoger (2005)
Rudmemodellen 2015
En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.
Min tid er kort men højskolens lang
Indlæg til årskriftet på Ryslinge Høj- og efterskole 2014 af tidligere højskoelforstander Tyge Mortensen
More Related Content
More from Tyge Mortensen
Borgerbudgettering - her bestemmer borgerne selv
Artikel i Jyllandsposten fra 21. november 2017 om en borgerbudgetteringsproces i Fåborg-Midtfyn kommune. her praktiserede de et åbent demokrati inspireret fra det antikke Grækenland. En åben beslutningsproces ikke afstemning. Drøftelser ikke diskussioner. Samtykke ikke konsensus.
Landsbyens (nye) organisering
Fra foreningsdemokrati til sociocracy
Landsbyhøjskolens kursus efteråret 2017 i Holbæk kommune for lokalområderne.
Vækstlaget - model for samskabelse i landsbyen
Vækstlaget?
Det levende vækstlaget på en træstamme ligger yderst under barken og omslutter den statiske kerne og marv. Derfra vokser træet år for år med næring der kommer fra rødderne via kerneveddet ud igennem marvstrålerne til vækstlaget. Vækstlaget får energi fra solen der går sin runde hver dag. Den kommer oppefra via bladene og møder i vækstlagets nye stamceller den saft og kraft der kommer fra rødderne. Her skabes kontinuerligt nye celler der i starten ikke er specialiseret. De nye stamceller specialiseres først senere i skabelsesprocessen afhængig af hvor de initieres på træet.
Hvad er Landsbyens Vækstlag?
Landsbyens vækstlag er de nye initiativer, projekter, ideer der udvikler og gør vores landsbyer levende. De findes både indenfor de enkelte 4 grupperinger, men i større og større grad også imellem dem.
Hvad styrker aktiviteterne i landsbyens vækstlag?
Aktiviteten i vækstlaget styrkes i det nære sammenspil mellem foreningsliv, kirke, erhvervsliv og den offentlige sektor.
Præst og bonde var de to primære aktører i landsbyen. Bonden der producerede brødet til bordet og præsten der brød og delte det ud. I tidligere tider samledes man på tingstedet i landsbyen og planlagde her byens aktiviteter og forvaltning af de fælles resurser. Man skabte ønskeværdige pejlemærker for fremtiden og satte fælles projekter i gang. Siden er det interessebaserede foreningsliv og den kommunale forvaltning kommet til. De er ikke mere en 150 år gamle. Tingstedet er derfor en gammel metafor et åbent mødested for alle parter.
Kaffegrupper?
Kaffegrupperne er de enkelte projektgrupper og initiativkredse. Kaffegrupperne samles omkring nye ideer til udvikling af landsbyen. En form for nyt interessefællesskab. Til forskel fra foreninger, er kaffegrupper dynamiske. De opstår og nedlægger sig selv afhængig af behov og lyst.
Nye ideer skabes og kan realiseres når man har energifyldte og engagerende visioner der inddrager ny teknologi og viden. I kaffegrupperne sker automatisk en kobling med en historisk selvindsigt, relationerne mellem landsbybeboerne og deres handle- og skaberkraft.
Tool Kit til opbygning af Resiliente Lokalsamfund
This toolkit provides resources and guidance for residents to build resilience in their neighborhoods through community engagement projects. It includes examples of projects done by other neighborhoods, how-to guides, and links to additional information organized into four categories: gatherings and celebrations, placemaking through shared infrastructure and spaces, sharing and the local economy, and peer learning and action. The goal is to strengthen social connections and support between neighbors through fun, hands-on activities that can be done with few resources. Feedback from users will help improve the toolkit.
Samskabelsens Typologi
Nærværende artikel præsenterer en typologi over forskellige samskabelsesformer, som kan anvendes, når kommuner og andre offentlige organisationer skal arbejde med strategiudvikling, rolleafklaring, kompeten‐ ceudvikling og ledelsesfærdigheder i forbindelse med samskabelsesprocesser. Typologien præsenterer såle‐ des fire tilgange til samskabelse: Styret samskabelse, Ansvarliggørende samskabelse, Ligeværdig samskabel‐ se og Faciliterende samskabelse.
Artikel er skrevet Jens Ulrich, mens han var ansat som lektor på VIA University College og forskningsleder af det strategiske forskningsprogram ”Organisering & ledelse af fremtidens velfærd”, CLOU
Borgerdreven Lokal Udviklingsplan
En ny metode til arbejdet med lokale udviklingsplaner, der involvere mange borgere i skabelsen af udvikling i lokalsamfundet. Der arbejdes med dobbelt involvering og hackertons over en hel weekend.
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016
I de senere år har relationen mellem kommunerne og civilsamfundet bevæget sig fra en helt overvejende parallel relation til en i højere grad fælles praksis. Kommunerne og civilsamfundet
eksperimenterer med nye ”samskabelses”- og interaktionsformer i forskellige konfigurationer.
Forventningerne til de nye samarbejder er store, men vi ved endnu ikke særlig meget om omfanget og karakteren af kommunernes samarbejde med civilsamfundet, hvordan forskellige samarbejdsformer fungerer, eller hvilke former for samarbejder der skaber hvilke værdier, hvad enten værdien er social, demokratisk, økonomisk, innovativ, kvalitetsmæssig eller effektmæssig
i forhold til specifikke problemstillinger.
v/ Bjarne Ibsen og Helle Hygum Espersen
Titel:
Kommunernes samarbejde med civile aktører Forskelle og ligheder i forventninger, praksis, samarbejdspartnere og oplevet udbytte.
© KORA og forfatterne, 2016
Klyngegenerator figur
Klyngegeneratoren er udviklet af Tyge Mortensen i samarbejde med Fyns Maritime Klynge.
Vil man udvikle en erhvervsklynge kræver det udvikling af mindsettet, netværksmøderne og de organisatoriske strukturer, der understøtter klyngedannelsen. Mindsettet kan udvikles og bygger på åbenhed, gensidighed samt en supporterende adfærd. Klyngegeneratoren kan bruges til at italesætte den strategiske udvikling af erhvervsklyngen. Som 'driver' har man brug for et sekretariat eller/og en større toneangivende virksomhed/virksomhedsgruppe.
Folkemøde i Rudme
Fortællingen om Rudme.
Præsentation af den Borgerdrevne Udviklingsplans metode.
Ifm Folkemøde i Rudme den 20. septamber 2016 på Rudme Friskole
ExO Fyn mødeskitser 15 august 2016
ExO Fyn er en gruppe af fynske virksomheder som arbejder med nye forretningsmodeller og med udgangspunkt i teorierne bag Exponentielle Organisationer - ExO. Temaet hedder "Disrupt eller dø".
Tavleskitserne er fra mødet på Fremtidsfabrikken 15. august 2016
Velkommen i landsbyen
Slides fra kurset "Velkommen i landsbyen" i Mariager Fjord kommune 18. april 2016
Disrupt eller dø -17 marts i Svendborg
Invitation til et arrangement om Eksponentielle Organisationer, med Kris Østergaard og Laila Pawlak fra DARE2 den 17. marts på SIMAC i Svendborg.
LUP - en guide til lokale udviklingsplaner
Inspiration og guide til lokalsamfund og kommuner der vil arbejde med lokale udviklingsplaner. Udarbejdet af Suzanne Eben Ditlevsen og Annette Aagaard Thuesen.
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Tænketanken Urban har lavet en research på hvad der virker og hvad der ikke virker til udvikling af lokalsamfundenes attraktion.
Det Resiliente Lokalsamfund
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
Iværksætterhuse i Dk - case præsentation
Kort præsentation af forskellige typer af iværksætterhuse i Danmark.
Stormøde i Bøgebjerg 210515 - Tyges præsentation
Opfølgende møde i det lille lokalsamfund Bøgebjerg på Sydfyn, hvor man igennem 5 måneder har arbejdet på lokal udvikling.
Find dig i fællesskabet - artikel om Grundtvigs tænkning
Artikel skrevet af Thorstein Balle i Unge Pædagoger (2005)
Rudmemodellen 2015
En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.
Min tid er kort men højskolens lang
Indlæg til årskriftet på Ryslinge Høj- og efterskole 2014 af tidligere højskoelforstander Tyge Mortensen
More from Tyge Mortensen (20)
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Find dig i fællesskabet - artikel om Grundtvigs tænkning
Find dig i fællesskabet - artikel om Grundtvigs tænkning
Flyer Rudme Friskole
- 1. Rudmevej 95-99 • Rudme • 5750 Ringe • tlf. 21 22 86 76 Lær os bedre at kende på www.rudmefriskole.dk Fællesskab Faglighed Tryghed Kreativitet Har du hørt om ”VOKSEVÆRKET” i Rudme? Rudme Friskole, Børnehave og Vuggestue ligger ca. 10 min. udenfor Ringe. Vi er en mindre skole med tilhørende børnehave og vuggestue - med andre ord et lille spirende ”vokseværk” for børn fra 1-14 år, hvor der dagligt gødes med tryghed, faglighed og fællesskab. Her er der plads til det individuelle barns behov og måde at lære på. Vi er optaget af at lave en rigtig god skole, hvor det er begejstring, nysgerrighed og fællesskab, der er omdrejningspunktet for vores hverdag. VOKSEVÆRKET ER BL.A.: - En af landets ældste friskoler - Morgensang med fortælling - Et trygt helhedstilbud fra vuggestue til 7. klasse - Teater flere gange årligt - Små skoleklasser med fokus på trivsel og læring i en overskuelig og tryg ramme - Fælles lejrskole hvert år Måske er Rudme Friskole også det heltrigtige skoletilbudfor jeres barn?
- 2. Kontakt os på tlf. 21 22 86 76 eller mail@rudmefriskole.dk og aftal et besøg og en uforpligtigende snak på skolen. Rudmevej 95-99 • Rudme • 5750 Ringe • tlf. 21 22 86 76 Lær os bedre at kende på www.rudmefriskole.dk Fællesskab Faglighed Tryghed Kreativitet ”Kreativitet, nærvær og trygge børn” (Tyge, med børn på skolen gennem 12 år) ”Der er en fantastisk børnekultur” (Kamille, mor til 3)