Blitz marts 2012

BILBRANCHEN MARTS 2012

Indhold

Det hurtige brancheoverblik ........................................................................... 2
Udviklingen i prisindekset ......................................................................... 2
Omsætningsstigning for bilhandlen ........................................................... 2
Forbrugerne ser lysere på økonomien ........................................................ 3
Bilhandlen ...................................................................................................... 4
Vurderinger og forventninger .................................................................... 4
Rekordår for nybilsalget ............................................................................. 5
Husholdningernes bilkøb ........................................................................... 6
Erhvervssalg og leasing.............................................................................. 6
Brugtvognssalget af personbiler ................................................................. 7
Varebilsalget .............................................................................................. 9
Lastbilsalget ............................................................................................. 10
Eftermarkedet ............................................................................................... 10
Vurderinger og forventninger .................................................................. 10
Forbrugerne om værkstedsvalget ............................................................. 11
Kørselsafstanden til værkstedet................................................................ 12
Bilsalget internationalt ................................................................................. 14


Det hurtige februar, svarende til en stigning på 1,5 pct. i
indekset fra februar 2011 til februar 2012.
brancheoverblik
Omsætningsstigning for
Udviklingen i prisindekset bilhandlen
Personbilpriserne følger fortsat ikke de Fornuftig omsætningsudvikling over hele
øvrige markeder, men er dog stabile linjen sidst på året i 2011

Som i sidste udgave af Blitz har prisindekset for Indekset for omsætningen i detailhandlen med
personbiler ligget stabilt lige omkring de 117. I biler faldt en smule fra november til december
januar lå indekset således på 117,3, men det steg 2011 (fra 93,4 til 91,3), men stadig har der været
dog i februar til 118. Det giver et samlet tale om det højeste indeksniveau siden krisen
indeksfald siden februar 2011 på 0,6 pct. indtraf i 2008. Kun maj 2011 lå højere med 96,7.
Den samlede indenlandske omsætning endte
Det samlede nettoprisindeks har ligget stabilt dermed på mia. kr. 35,7 i 2011 mod mia. kr. 32,8 i
omkring de 128 siden april 2011. I februar steg 2010 (sæsonkorrigeret). I januar 2012 faldt
det dog til 129,9, en indeksstigning på 2,4 pct. indekset igen, nu til 88,4.
siden februar 2011 (126,9). Igen følger
personbilerne altså ikke den generelle
prisudvikling. Indenlandsk omsætning
Sæsonkorrigeret, indeks 2001 = 100
150

Nettoprisindeks 140

130
Indeks 2000 = 100 120

160 110

100
150
90

140 80

70
130
60
120

110 Detailhandel undt. med biler
Dækservice
100 Karosseriværksteder og autolakererier
Autoreparationsværksteder mv.
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser

Kilde: Danmarks Statistik
Nettoprisindeks Personbiler
Reservedele og tilbehør Service og reparation

Kilde: Danmarks Statistik Det er fortsat autoværkstederne, som følger den
øvrige detailhandel tættest. Omsætningen nåede
Indekset for reservedele og tilbehør er samlet således op på mia. kr. 12,5 i 2011 mod mia. kr.
steget med 2,1 pct. fra februar 2011 til februar i 12,1 i 2010 (sæsonkorrigeret). Efter stigning i
år. Indekset har været svagt stigende siden april indekset for autoværkstederne fra august til
2011, men ligger dog meget stabilt omkring de november 2011, faldt indekset lidt igen i
123/124. december 2011 (111,2), for blot at stige igen i
januar 2012 til 115.
Prisindekset på service og reparation har haft en
udvikling med stigende priser over meget lang tid.
Dette er fortsat tendensen med et indeks på 152,5 i

2


For karosseriværksteder og autolakerere Forbrugerforventninger
knækkede kurven i august, hvor indekset igen
60
begyndte at stige efter et lille fald i juni og juli. 50
Siden august er indekset steget fra 99,7 til 107,7 i 40
30
januar 2012.
20
10
Det er det højeste niveau indekset har ligget på 0

siden december 2008 og dermed ser det ud til, at -10
-20
også karosseriværksteder og autolakerere er ved at
indhente niveauet fra før krisen. Der er dog lidt
vej endnu. Den totale indenlandske omsætning Forbrugertillidsindikatoren
Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag
blev i 2011 mia. kr. 1,8 mod mia. kr. 1,7 i 2010 Anskaf f else af større f orbrugsgoder, inden f or de næste 12 mdr.

(sæsonkorrigeret). Kilde: Danmarks Statistik

For dækservice tordnede omsætningen derudad i Siden september 2011 har forventningerne til
andet halvår af 2011. I både september og oktober arbejdsløsheden været stigende (her betyder en
var indekset godt over de 130. Markedet kølede positiv indikator stigende arbejdsløshed). I januar
dog noget af i november og december, men dog i år var forbrugernes forventning til
fortsat med flotte tal. Således sluttede indekset for arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i
indenlandsk omsætning af på 114,3 i december dag, på hele 26,1. Heldigvis øjnes nu plads til
2011. I januar viser de nyeste tal vi har fået optimisme og i februar vendte kurven således igen
udleveret af Danmarks Statistik, at indekset er den rigtige vej og var faldet til 12,3.
faldet til 86,3. Samlet set nåede den indenlandske
omsætning for dækservice i 2011 op på mia. kr. Også forventningerne til anskaffelser af større
2,5 mod mia. kr. 2,3 i 2010 (sæsonkorrigeret). forbrugsgoder de kommende 12 måneder har haft
en positiv udvikling. I januar lå denne, efter 4
måneders fald, på -10,3 mod -8,5 i februar. Det
Forbrugerne ser lysere på må konkluderes, at forbrugerne ser lidt lysere på
økonomien fremtiden nu end de gjorde ved årsskiftet.

Nu vender indikatorerne igen den rigtige Som vi skrev i seneste udgave af Blitz, så pegede
vej og forbrugernes tillid til den DI prognosen fra november på en stigning i
privatforbruget på 1,4 pct. i 2012 og 0,5 pct. i
økonomiske udvikling lysner
2013. Grundet positive tendenser i både
Forbrugerforventningsindikatorerne bygger på privatforbruget og den internationale økonomi
forbrugernes syn på landets og egen økonomiske mere generelt, forventer vi nu at udviklingen på
situation samt forventningerne til udvikling af sigt (2013 og 2014) ser endnu lysere ud.
disse i det kommende år.
Den 21. marts udkom Danmarks Nationalbank
Ved seneste måling i februar var den samlede med deres kvartalsoversigt for 1. kvartal 2012.
indikator for forbrugertilliden steget til -4,8. Nationalbanken vurderer, på baggrund af de
Bundniveauet blev ramt i december 2011 med - seneste måneders positive udvikling, at væksten i
9,8, det laveste siden marts 2009 (-11,7). Til trods Danmark vil blive på 1,2 pct. i 2012 og dernæst
for at forbrugertillidsindikatoren fortsat er i 1,6 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2013 og 2014.
minus, ser vi altså at det går fremad også i en grad
Privatforbruget forventes at vækste med 1,1 pct. i
der kan mærkes.
år, 1,7 pct. i 2013 og 1,6 pct. i 2014.
Privatforbruget er fortsat i lavt gear, men
3


udsigterne til en let stigende beskæftigelse, Tendens – Bilhandlen
udbetaling af efterlønsbidrag til de som træder ud Vurdering af foregående 3 mdr.
af efterlønsordningen og en privatopsparing, som
100%
efterhånden er nået et niveau hvor folk igen føler
sig ’sikre’, er alle faktorer som gør, at vi er nået et 80%

punkt hvor privatforbruget igen vil stige. 60%

Prognosen fra Nationalbanken er dermed en smule 40%

mere positiv end prognosen fra december. Der 20%
lægges dog fortsat vægt på, at en stor
0%
usikkerhedskilde er den europæiske gældskrise, nov f eb nov f eb nov f eb
som gør at der er risiko for tilbageslag. Det skal Omsætning Beskæf tigelse Salgspriser

blive meget spændende at følge udviklingen de Større Uændret Mindre

kommende måneder. Ny DI prognose forventes Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
ultimo maj. inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen
45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og
Bilhandlen påhængsvogne.

Vurderinger og forventninger Oplevelserne omkring beskæftigelsen har fra
november til februar været stort set uændrede. Der
Danmarks Statistik følger i et konjunktur-
er dog 27 pct., mod 22 pct. i november-
barometer udviklingen i detailhandlen, herunder
besvarelserne, som har oplevet et fald i
også i bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt salgspriserne.
om at vurdere, hvordan tendensen har været de
foregående tre måneder, samt hvordan deres
forventninger ser ud til de kommende tre Forventning – Bilhandlen
måneder. (Se lignende analyse på side 10 for Forventning til kommende 3 mdr.
eftermarkedet). 100%

80%
Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om
den faktiske udvikling de foregående tre måneder. 60%
Spørgsmålene er besvaret på skalaen ’større’,
’omtrent uændret’ eller ’mindre’. Svarene 40%

afspejler således ikke omfanget af fx en stigning i
20%
omsætningen, men blot hvor mange mener, at
omsætningen er blevet større. 0%
Omsætning Beskæf tigelse Ordrebeholdning Salgspriser
hos
leverandører
Af grafen ses det, at omsætningen nu er begyndt
Større Uændret Mindre
at vende igen. I februar svarede 23 pct. at de, de
Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
foregående tre måneder, havde oplevet en større inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
omsætning. For 36 pct. er den faldet, men Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen
udviklingen går den rigtige vej. 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og
påhængsvogne.

4


Ser vi fremad og i stedet kigger på hvad Segmentfordeling
virksomhederne forventer de kommende tre Nyregistrerede personbiler, pct.
måneder, så ses det af grafen ovenfor, at flertallet ændring
på 44 pct. forventer en uændret omsætning. 24 Ændring Ændring Ændring
fra året fra året fra året
pct. tror omsætningen vil stige og 32 pct. tror den 2009 før 2010 før 2011 før
Lille klasse 50.957 -24,0% 72.520 42,3% 79.447 9,6%
vil falde. Ml.klasse 1 22.203 -28,3% 32.902 48,2% 35.288 7,3%
Ml.klasse 2 21.670 -22,7% 23.399 8,0% 27.034 15,5%
Stor klasse 2.491 -38,9% 3.492 40,2% 3.550 1,7%
71 pct. mener at beskæftigelsen i bilhandlen vil Luksus 99 -58,9% 103 4,0% 128 24,3%
Sport 178 -42,0% 188 5,6% 169 -10,1%
forholde sig uændret de kommende tre måneder MPV 10.706 -20,2% 16.202 51,3% 19.002 17,3%
Øvrige -32,4% 23,1% 7,6%
(feb.-april) mens 23 pct. desværre mener 3.966
-25,1%
4.882
36,9%
5.255
10,5%
Total 112.270 153.688 169.873
beskæftigelsen vil falde. Kilde: Bilstatistik.dk

Ikke mange mener ordrebeholdningen vil stige (12 Den lille klasse er fortsat dominerende i salget og
pct.). I stedet forventer et flertal på 60 pct. at den består i 2011 af 46,8 pct. af salget af personbiler,
vil forholde sig uændret, mens 28 pct. forventer et mod 47,2 i 2010. MPV klassen steg fra at
fald de kommende måneder. repræsentere 10,5 pct. af totalsalget i 2010 til 11,2
pct. i 2011. Faktisk var segmentfordelingen på
Stort set ingen forventer stigende salgspriser, men totalmarkedet i 2011 og 2010 næsten identisk.
82 pct. mener i stedet, at priserne vil forholde sig
uændrede.
Segmentfordeling
Nyregistrerede personbiler, total 2007-
Rekordår for nybilsalget 2011
100%

2011 blev i sandhed et rekordår for 90%

bilsalget med 169.873 solgte personbiler og 80%

dermed blev den hidtidige rekord fra 1986 70%

med 169.492 biler slået 60%

50%

Vi må indrømme at vi var for konservative i vores 40%
forventninger med 163.000 solgte personbiler i 30%
2011. Vi vidste at det ville blive et rigtig godt 20%
bilår, men at rekorden ligefrem blev slået var 10%
alligevel en overraskelse. 0%
2007 2008 2009 2010 2011

Der var også kun et segment som gik tilbage i Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse
Luksus Sport MPV Øvrige
2011 i forhold til 2010 og det blev sport.
Kilde: Bilstatistik.dk

Hvad kan vi så forvente os af salget i 2012? Det er
et meget svært spørgsmål i disse tider. I efteråret
lød Bilbranchens prognose på ca. 140.000 solgte
personbiler i 2012. De seneste måneder har der
dog været flere positive tegn i den danske
økonomi og forbrugerforventningerne, som gør, at
vi opjusterer forventningen til ca. 150.000
enheder. Det er reelt fortsat svært at vurdere
hvilken effekt det nye lovforslag om leasing- og
5


demonstrationsbiler (L94) vil få på bilsalget på Fordelt på privatleasing og erhvervsleasing
den lange bane. Men de umiddelbare signaler fremgår det tydeligt af nedenstående graf,
peger ikke på, at selve erhvervsleasingen vil blive hvorledes erhvervsleasingen har taget fart de
synderligt hårdt ramt. Privatleasing vil få en hård seneste år. Privatleasingen har således forholdt sig
opbremsning, men det er også primært omkring de 11 pct. af erhvervssalget de seneste 3
erhvervsleasing som holder salgstallene oppe. år.

Husholdningernes bilkøb Udvikling i leasing 2008-2011
Privat- og erhvervsleasede biler
Privatsalget af nye personbiler stod i 2011 for 49
pct. af totalsalget med 83.269 personbiler. Det 60.000
svarer til en fremgang på 11,3 pct. i forhold til
50.000
salget i 2010. Måned for måned gik salget også
40.000
kun tilbage juni, september og oktober, når man
sammenligner med året før. Markedet var altså 30.000

begyndt at gå i stå i slutningen af året, men vendte 20.000
igen i november og december.
10.000

I januar i år er der solgt 7.346 personbiler til 0
2008 2009 2010 2011
private, en fremgang på 3,4 pct. i forhold til januar
Privatleaset Erhvervsleaset
2011. Indtil videre viser tallene for februar en
tilbagegang på 1,4 pct. med 6.752 solgte Kilde: Bilstatistik.dk
personbiler til private. Men disse tal er endnu
I cirkeldiagrammet nedenfor ses hvorledes
midlertidige.
leasingen af personbiler er fordelt på regionerne
(privat- og erhvervsleasede biler).
Erhvervssalg og leasing
Leasing i regionerne i 2011
Erhvervssalget af personbiler kom hurtigt igen
Regionsfordeling og udvikling fra 2010
efter faldet i oktober og endte dermed på 86.604 i
2011. Det er en fremgang på 9,8 pct. siden 2010.
Hovedstaden
Midtjylland
Som det også har været tilfældet de foregående år, 14,6% Nordjylland
tegnede leasingdelen sig for en meget stor andel af +9%
Sjælland
erhvervssalget. I 2011 endte leasing med 66,9 pct. 9,2% Syddanmark

af det totale erhvervssalg af personbiler, svarende +2%
6,1% 52,7%
til en stigning på 13,4 pct. i forhold til 2010.
-4% +21%

17,4%
Personbilssalg og leasing +11%
Leasingandelen af erhvervssalget
2009-2011

2009 2010 2011
Personbiler 112.270 153.688 169.873
Privat 61.815 74.801 83.269
Erhverv 50.455 78.887 86.604 I 2011 blev 57.931 af de nyregistrerede
Leasing 28.370 56,2% 51.064 64,7% 57.931 66,9%
personbiler leaset. Heraf aftog virksomheder og
Privat 5.876 11,6% 9.283 11,8% 9.677 11,2%
Erhverv 22.494 44,6% 41.781 53,0% 48.254 55,7%
private i Region Hovedstaden de 52,7 pct. (30.517
6


biler). Det svarer til en stigning på 20,8 pct. siden 6 dage (4.302). Heraf var i alt 61 pct. leasingbiler
2010. fordelt på 2.400 på erhvervsleasing og 231 til
private.
I Region Midtjylland var der en stigning fra 2010
til 2011 på 10,8 pct. og i Region Syddanmark på ”Udviklingen i salget af nye biler i februar
9,2 pct. Nordjyderne leasede 4,3 pct. færre biler i understreger endnu en gang, hvor prisfølsomt det
2011 og endelig aftog Region Sjælland 1,7 pct. danske bilmarked er. Vi kan selvfølgelig i
flere i 2011 end i 2010. branchen glæde os over det store salg i februar,
men der er selvfølgelig først og fremmest tale om
Ovenstående diagram viser andele af et fremrykket salg, så vi må forvente at det har
nyregistrerede personbiler anvendt til leasing. Ser negative konsekvenser senere på året. De første
man i stedet på totalbestanden af leasingbiler, vil indikationer fra bilimportørerne og
procent-fordelingen på regionerne være næsten leasingselskaberne af de nye priser for hhv.
den samme. Dette skyldes naturligvis det faktum, erhvervs- og privatleasing tyder imidlertid på, at
at leasingbiler ikke benyttes som sådanne i ret prisforhøjelserne pga. L94 måske bliver mindre
mange år. end man kunne have forventet. Salget af
leasingbiler til erhverv bliver således ikke
Således var den samlede bestand af leasingbiler nødvendigvis markant lavere i 2012 ift. 2011.
pr. 31.12.11 på 90.471 personbiler. 44 pct. af disse Salget af privatleasingbiler forventes at blive
var 0-1 år gamle, de næste 27 pct. var 1-2 år og 13 markant negativt påvirket af L94” udtaler
pct. var 2-3 år osv. Branchedirektør René Tønder Nielsen.

Hektisk aktivitet primo 2012 Brugtvognssalget af
I januar 2012 gik salget stille frem med 4,6 pct. i personbiler
forhold til januar 2011, mens februar tegner til at
blive en rigtig god måned. Ifølge de midlertidige Salget gik samlet set frem i 2011, igen med
tal fra februar er fremgangen på hele 56,8 pct. i det lille segment med den største vækst
forhold til samme måned året før med et salg på
Brugtvognssalget af personbiler gik frem i januar
7.415 personbiler mod 4.729 i februar 2011.
med 5,8 pct. sammenlignet med januar 2011.
Fremgangen i februar skyldes uden tvivl Således blev der i årets første måned solgt i alt
regeringens lovforslag, L94, med henblik på 41.387 personbiler i januar. De midlertidige tal fra
stramning af reglerne for leasing- og februar (trukket 22.03.12) viser en lille
demonstrationsbiler. Selvom vi fortsat taler om tilbagegang i februar på 2,1 pct. med 38.104
midlertidige tal for februar måned, så er der ikke solgte biler.
meget at tage fejl af. Lovforslaget satte for alvor
2011 sluttede af med et samlet brugtvognssalg på
gang i aktiviteten i februar.
486.866 personbiler. En fremgang på 2,6 pct. i
Ifølge de midlertidige tal fra bilstatistik.dk forhold til 2010.
(trukket den 22. marts 2012) blev hele 42 pct. af
alle personbilerne, der blev solgt i februar, solgt i
dagene 22.-27. februar. Det vil sige 5.993
personbiler ud af samlede 14.167 personbiler solgt
i februar. Lovforslaget blev varslet den 22. og
fremsat den 28. februar. Af erhvervssalget følger
det, at hele 58 pct. af bilerne blev solgt over disse
7


Segmentfordeling Totalsalget 2007-2011
Brugtvognssalget, pct. ændring Ny- og brugtvognsregistreringer
600.000
Ændring Ændring Ændring
Brugtvognshandlen Nybilsalget
fra året fra året fra året
2009 før 2010 før 2011 før 500.000
Lille klasse 109.762 3,3% 127.250 15,9% 139.558 9,7%
Ml.klasse 1 121.214 -5,0% 127.943 5,6% 129.562 1,3%
400.000
Ml.klasse 2 113.542 0,7% 121.752 7,2% 122.070 0,3%
Stor klasse 24.611 -1,8% 25.463 3,5% 24.934 -2,1%
Luksus 1.614 5,0% 1.734 7,4% 1.824 5,2% 300.000
Sport 4.294 -10,0% 4.237 -1,3% 4.303 1,6%
MPV 24.483 5,3% 32.782 33,9% 34.694 5,8% 200.000
Ikke-def.
Segment 10.784 -0,8% 12.607 16,9% 12.026 -4,6%
100.000
Øvrige 25.179 -19,7% 20.766 -17,5% 17.895 -13,8%
Total 435.483 -1,8% 474.534 9,0% 486.866 2,6%
0
Kilde: Bilstatistik.dk 2007 2008 2009 2010 2011
Brugtvognshandlen 480.766 443.465 435.483 474.530 486.866
Nybilsalget 159.383 149.901 112.270 153.687 169.873
Igen i 2011 var det især den lille klasse, der gik
frem med 9,7 pct. og dernæst MPV klassen med Kilde: Bilstatistik.dk
5,8 pct. Som det ses af grafen nedenfor, står det
lille segment for en stødt voksende andel af Prisudviklingen på brugtvognssalget har gennem
totalsalget også på brugtvognssiden. I 2011 bestod hele 2011, især den sidste del, været faldende. Det
det lille segment således af 28,7 pct. af totalsalget, var også tilfældet i januar og februar.
mod 26,8 pct. i 2010.
Ifølge Bilbasen er der i gennemsnit observeret
sænkning af bilpriserne på 5.600 biler pr. uge de
Segmentfordeling seneste måneder. Denne udvikling er dog stoppet i
Brugtvognssalget, total 2007-2011 forbindelse med lovforslaget om ændring af
100%
registreringsafgiftsloven (L94) med henblik på
90%
stramning af reglerne for leasing- og
80% demonstrationsbiler. Fra lovforslaget blev fremsat
70% den 28. februar 2012 er markedet tydeligvis skiftet
60% til en mere afventende position. Dermed var der
50% blot 1.971 prissænkninger på bilbasen.dk i ugen
40% efter fremsættelsen af lovforslaget. Prisstigninger
30% har der været omkring 1.500 af pr. uge de seneste
20% måneder, dette var i ugen efter L94 fremsættelsen
10% faldet til blot 731.
0%
2007 2008 2009 2010 2011
Lille klasse
Stor klasse
Mellemklasse 1
Luksus
Mellemklasse 2
Sport
Prisindeks brugtbiler
MPV Øvrige Ikke-def . Segment Januar 2011 = 100
Kilde: Bilstatistik-dk
105

Ny- og brugtvognssalget endte med en fremgang 100

på begge markeder og en total fremgang på 4,5 95
pct.
90

85

80

Kilde: Bilbasen

8


”På kort sigt kan L94 medvirke til en stabilisering med samme måned året før, har der været positiv
af brugtvognspriserne, specielt på typiske udvikling måned for måned siden august 2010.
firmabiler. Samtidig kan L94, som specielt
brugtvognsforhandlerne har gjort gældende, I forhold til tidligere måneders meget høje
medføre en mere naturlig tilgang af 3 – 4 år stigninger, så aftog salgsfremgangen noget i
gamle biler til markedet. Imidlertid er reglerne januar 2012 med en samlet stigning på 6,5 pct.
omkring forholdsmæssig betaling af siden januar 2011. De endnu midlertidige tal fra
registreringsafgift på leasingbiler jo ikke blevet februar viser en fremgang på 2,6 pct. ift. 2011.
ændret af L94, hvorfor biler der går ”off-lease”
stadig kan omsættes i udlandet uden de 15 pct. Kigger vi på leasingdelen af de nyregistrerede
fradrag i tilbagebetaling af registreringsafgift, varebiler, så har der været en kraftig stigning i
som ikke-leasingbiler bliver pålagt. Det bliver 2011. I 2011 blev der leaset flere nye varebiler
spændende at følge udviklingen på (14.316) end der blev solgt til erhverv hele 2010
brugtvognsmarkedet resten af året” konstaterer (14.172). 16,5 pct. af erhvervssalget var leasing-
Branchedirektør René Tønder Nielsen. varebiler i 2011.

Varebilssalg og leasing
Varebilsalget
2009-2011
2011 blev et godt år for nyvognssalget af
2009 2010 2011
varebiler, mens det gik tilbage for Varebiler
Privat
15.207
1.967
16.229
2.057
24.291
2.638
brugtvognssalget Erhverv 13.240 14.172 21.653
Leasing 8.109 61,2% 8.836 62,3% 14.316 66,1%
Privat 33 0,2% 28 0,2% 19 0,1%
I 2011 gik det i 9 ud af 12 måneder tilbage for Erhverv 8.076 61,0% 8.808 62,2% 14.297 66,0%

brugtvognssalget af varebiler. Kun maj, august og Kilde: Bilstatistik.dk
december var bedre end samme måned året før.
Ikke overraskende er næsten 100 pct.
Dermed endte brugtvognssalget da også med en
erhvervsleasing. Kun 19 varebiler blev leaset ud
samlet tilbagegang på 6 pct.
til private i 2011.

Udvikling i varebilsalget
Udvikling i leasing 2008-2011
Ny- og brugtvognsregistreringer
12.000
Privat- og erhvervsleasede varebiler

10.000 20.000
18.000
8.000 16.000
14.000
6.000
12.000

4.000
10.000
8.000
2.000 6.000
4.000
0
2.000
0
2008 2009 2010 2011
Nyregistreringer Brugtregistreringer
Privatleaset Erhvervsleaset
I 2011 vendte udviklingen i salget af nye varebiler
rigtig og man oplevede en salgsfremgang på hele
62,3 pct. i forhold til 2010. Ved sammenligning

9


Lastbilsalget Salgsfremgangen skinner tydeligt igennem når
man ser nærmere på nedenstående tabel, hvoraf
Salget af nye lastbiler gjorde et comeback i det fremgår hvorledes mærkerne har klaret sig.
2011. Men der er dog fortsat lang vej til Kun for DAF gik salget tilbage i 2011.
salgstallene fra før krisen
Markedsudvikling pr. mærke
Brugtvognssalget af lastbiler gik 7,4 pct. tilbage i Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton
2011 i forhold til 2010, med et salg på 6.535
Ændring Ændring Ændring
lastbiler (>= 16 ton). 2012 startede dog med en fra året fra året fra året
2009 2010 2011
før før før
salgsfremgang i januar på 17,8 pct. svarende til et Caetano - - - - 34 -
DAF 258 -47,9% 342 32,6% 240 -29,8%
salg på 570 nye lastbiler. De midlertidige tal fra Dennis 6 100,0% 4 -33,3% 9 125,0%
februar viser også en fremgang, dog noget mindre, Iveco 78 -70,9% 73 -6,4% 173 137,0%
MAN 484 -51,7% 469 -3,1% 773 64,8%
i forhold til samme måned året før (4,9 pct.). Mercedes-
-55,1% -4,8% 29,7%
Benz 293 279 362
Renault 112 -2,6% 51 -54,5% 90 76,5%
Efter nogle meget hårde år for salget af nye Scania 736 -49,9% 515 -30,0% 755 46,6%
Volvo 721 -54,0% 509 -29,4% 826 62,3%
lastbiler, så vendte salget endelig i 2011. Salget Total 2.688 -51,8% 2.242 -16,6% 3.262 45,5%
gik frem i 11 ud af 12 måneder i forhold til
samme måned året før og endte på et samlet
nysalg på 3.262 lastbiler (16 ton eller over). Det
svarer til en fremgang på 45,5 pct. i forhold til Eftermarkedet
2010 salget (2.242).
Vurderinger og forventninger
Lastbilsalget
Ny- brugtregistreringer på lastbiler Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om
>=16 ton den faktiske udvikling, de havde oplevet de
800
foregående tre måneder. Besvarelserne fra februar
700 gælder månederne november-januar.
600

500

400
Tendens – Eftermarkedet
300
Vurdering af foregående 3 mdr.
200

100 100%

0
80%

Brugtregistreringer Nyregistreringer 60%

Kilde: Bilstatitsik.dk 40%
NB: I Blitz fra december brugte vi tal fra 12 ton, dette er nu
ændret til 16 ton på baggrund af forespørgsel fra medlemmer. 20%

Også 2012 startede godt med en fremgang på 34,1 0%
nov f eb nov f eb nov f eb
pct. i forhold til januar 2011. De midlertidige tal Omsætning Beskæf tigelse Salgspriser

for februar viser et salg på 242 lastbiler over 16 Større Uændret Mindre

ton. Det er næsten det samme som i 2011 hvor Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt
salget var på 241 i februar. ’Bilværksteder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne
45.2-45.4.

10


I november vurderede 39 pct. at deres omsætning På beskæftigelsen mener 73 pct. at denne vil
var steget de forgangne tre måneder. I februar var forholde sig uændret. Det samme gælder
dette tal faldet til 15 pct. I stedet havde 44 pct. ordrebeholdningen hos leverandører hvor 74 pct.
oplevet faldende omsætning i perioden november- tror på en uændret situation. Det er en positiv
januar. udvikling ift. november, hvor hele 35 pct.
forventede faldende ordrebeholdningen. Denne
Langt størstedelen havde i perioden august til forudsigelse viste sig at holde stik i månederne
oktober ikke oplevet ændringer i beskæftigelsen som fulgte (jf. de faktiske oplevelser beskrevet
(73 pct.). Mens 60 pct. stadig havde oplevet en tidligere).
uændret beskæftigelse i februarbesvarelserne, så
svarede hele 37 pct. at beskæftigelsen var blevet Langt hovedparten, 88 pct., mener ikke, at
mindre. salgspriserne vil ændre sig i perioden februar til
april.
Lidt flere har oplevet faldende salgspriser i
februarbesvarelserne, men et overvejende flertal
har set uændrede priser det seneste halve år. Der Forbrugerne om
er dog tegn på et aftagende salg, idet 17 pct. i værkstedsvalget
november svarede at ordrebeholdningen hos deres
leverandører havde været aftagende, mens dette Hvad er vigtigt for bilejerne når de vælger
tal var steget til 45 pct. i februar. værksted og hvor langt vil de egentlig
køre? Ikke ret langt tyder det på
Når der spørges til virksomhedernes forventninger
til de kommende tre måneder (feb.-april), så ligner Mange i autobranchen har et billede af hvilke
billedet meget det vi så i sidste Blitz med faktorer bilejerne mener, er væsentlige for deres
november tallene. 23 pct. forventer en stigning i værkstedsvalg. Branchen taler også ofte om, hvor
omsætningen, mens flertallet på 57 pct. forventer langt kunderne er villige til at køre for at få bilen
en uændret omsætning. på værksted. I november fik Bilbranchen derfor
lavet en undersøgelse blandt 886 bilejere om deres
Forventning – Eftermarkedet værkstedsvalg.
Forventning til kommende 3 mdr.
Fra tidligere undersøgelser ved man selvfølgelig
hvilke kriterier kunderne finder vigtige såsom
100%
pris, kvalitet og god service. Men nedenfor ses
80% hvor stor en betydning de forskellige kriterier
egentlig tillægges af bilejerne.
60%

40%

20%

0%
Omsætning Beskæf tigelse Ordrebeholdning Salgspriser
hos
leverandører

Større Uændret Mindre

Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt
’Bilværksteder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne
45.2-45.4.

11


Kriterier for værkstedsvalg unormalt at se bilejere komme langvejs fra.
Bilejernes vurdering Spørgsmålet er så, om der er et mønster i, hvor
100% langt bilejerne er villige til at køre. Således
90% spurgte vi 886 bilejere hvad det længste de er
80% villige til at køre er, for at få deres bil på
70% værksted. Afstanden kunne enten være fra deres
60% hjem eller arbejdsplads, afhængigt af hvordan de
50% normalt afleverer bilen på værksted. Deres svar
40% har vi i det følgende kombineret med forskellige
30% variabler, for at se om et mønster kunne dannes.
20%

10% Det første mønster som tegner sig er, at husstande
0% med kun en bil generelt er mindre villige til at
Pris Beliggenhed Tillid og Betjening Autoriseret
kvalitet værksted køre langt for at få bilen på værkstedet. Hele 37,5
Ligegyldigt Uvigtigt Af mindre betydning
Vigtigt Meget vigtigt
pct. er ikke villige til at køre mere end 10 km og
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
31,4 pct. vil maksimalt køre 20 km.

Grafen ovenfor fortæller således hvor mange pct., Bilejere med flere biler er generelt heller ikke
som mener, at et kriterium er hhv. ligegyldigt, villige til at køre ret langt med bilen, men der er
uvigtigt, af mindre betydning, lidt vigtigt eller dog tale om 15,7 pct. som vil køre mere end 50
meget vigtigt. Fra tidligere undersøgelser ved vi, km.
at pris og kvalitet er de væsentligste faktorer og at
prisen overvejende vil være den væsentligste Kørselsafstand
faktor for flertallet. Det er således interessant her Efter antal biler i husstanden
at se, hvordan det faktisk er tilliden til værkstedets 100%
kvalitet som for 69 pct. er meget vigtig imens det 90%
for prisen er 44,6 pct. At få en høflig og venlig
80%
betjening er meget vigtigt for hele 45,6 pct.,
70%
hvilket naturligvis hænger sammen med tilliden til
60%
kvaliteten på værkstedet.
50%

For et flertal på 34,8 pct. er det meget vigtigt at 40%

deres bil kommer på et autoriseret værksted. 14,7 30%

pct. mener det er vigtigt. 20%

10%
Beliggenheden er vigtig for 48,3 pct., heraf mener
0%
24,8 pct. at det endog er meget vigtigt hvor 1 bil 2 eller flere biler
værkstedet er placeret. Men hvis beliggenheden er Mindre end 10 km 10-20 km
21-35 km 36-50 km
vigtig, er det så selve kørselsafstanden til Mere end 50 km

værkstedet eller er der andre ting som spiller ind? Kilde: Voxmeter og Bilbranchen

I forhold til bilens alder tegner der sig ikke noget
Kørselsafstanden til entydigt svar. Umiddelbart vil bilejere af en helt
værkstedet ny bil nødigt køre mere end 20 km til værkstedet.

De fleste autoværksteder oplever mest at have
lokale kunder, mens det hos andre ikke er

12


Kørselsafstand bilejere i Region Hovedstaden og Region
Efter bilens alder Midtjylland er dem, som er mindst villige til at
køre længere afstande til værkstedet.
>13 år

12-13 år
I de resterende tre regioner udviser bilejerne en
større villighed til at køre de mellemlange og
10-11 år
lange distancer. Dette skal dog også ses i lyset af
8-9 år udvalget af autoværksteder i de givne områder.
6-7 år
Hvis ikke bilens alder eller geografien spiller de
4-5 år helt store roller, hvordan så med bilens pris? Er
2-3 år
man fx villig til at køre længere for at finde det
rigtige værksted, hvis bilen er i den høje
0-1 år
prisklasse.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Mindre end 10 km 10-20 km
21-35 km
Mere end 50 km
36-50 km
Kørselsafstand
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen Efter bilens pris

>500.000
Efterhånden som alderen på registreringsattesten
stiger, lempes der lidt på kravene til værkstedets 400.000-499.999
lokalbeliggenhed og flere vil køre længere til
værkstedet. Dog ser vi igen en stigende tendens 300.000-399.999

blandt folk, der kun vil køre de kortere afstande
250.000-299.999
fra omkring bilens 4.-5. år.
200.000-249.000
Er der geografiske forskelle på hvor langt folk vil
køre i de forskellige regioner? 150.000-199.999

100.000-149.999

Kørselsafstand
50.000-99.999
Efter region
100%
Under 50.000
90%

80% 0% 50% 100%

70% Mindre end 10 km 10-20 km 21-35 km
36-50 km Mere end 50 km
60%

50% Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
40%

30% Grafen ovenfor viser en overordnet tendens til, at
20% des billigere bil des kortere afstande er bilejerne
10% villige til at køre for at få bilen på værksted.
0% Omvendt vil bilejere med dyrere biler gerne køre
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Mindre end 10 km 10-20 km den ekstra distance. Interessant er det dog,
21-35 km 36-50 km
Mere end 50 km hvorledes bilejere med biler under kr. 50.000
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen udviser større villighed til at køre længere end
folk med biler i de efterfølgende prisklasser. Dette
Det er ikke de store forskelle der tegner sig kan bl.a. skyldes faktorer såsom at man vil køre
mellem regionerne. Overordnet kan man sige, at langt for at finde de billigere værksteder.
13


Når vi taler om beliggenhed, som er væsentligt kunden at bruge den ekstra rejsetid, være en del af
kriterium for mange bilejere, så kan der være tale forklaringen.
om afstanden til værkstedet, men også om
værkstedet er nemt tilgængeligt fra diverse
hovedveje eller om det fx ligger i nærheden af Bilsalget internationalt
offentlig transport. Men ser vi nedenstående, er
der alligevel noget som tyder på at vigtigheden af Salget er vendt i Tyskland, men hos vores
beliggenhed vurderes ud fra kørselsafstanden. nabo til vest er markedet fortsat ikke
vågnet
Kørselsafstand
Efter besvarelser ’meget vigtig/vigtig’ I vores skandinaviske søsterlande Norge og
100% Sverige vendte salgskurven i 2010 ligesom i
90% Danmark. I Danmark kom reaktionen på krisen
80% lidt forsinket ift. Sverige, som illustreret af
70%
indekskurverne nedenfor, men udover dette har
60%
Danmark og Sveriges salgsudvikling på de nye
50%
personbiler fulgt hinanden tæt.
40%

30%

20% Udvikling i personbilssalget
10% Indeks 2005 = 100
0%
Pris Beliggenhed Tillid og Betjening Autoriseret 130
kvalitet værksted
Mindre end 10 km 10-20 km 21-35 km 120
36-50 km Mere end 50 km
110
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
100

Vi har taget de besvarelser hvor respondenterne 90
har markeret kriterierne pris, beliggenhed, tillid og
80
kvalitet samt om værkstedet er autoriseret som
70
’meget vigtige’ eller ’vigtige’ (dvs. grøn eller 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

orange markering i grafen: Kriterier for UK Tyskland Sverige Norge Danmark

værkstedsvalg side 12). Af de som mener Kilde: RMIF, VDIK, Bilsweden.se, Statistisk Sentralbyrå,
beliggenheden er vigtig eller meget vigtig, ift. Statens Vegvesen, Bilstatistik.dk - Bilbranchen beregninger
deres valg af værksted, vil 42,5 pct. ikke køre
Norge har også nogenlunde fulgt samme
længere end 10 km og yderligere 35,7 pct. vil kun
udvikling, dog ramte krisen knap så hårdt som i
køre 10-20 km. Så for de som vægter
Danmark og Sverige. Norges laveste indekstal var
beliggenheden højt, skyldes det altså afstanden til
90 i 2008, mod Danmark og Sveriges hhv. 76 og
værkstedet.
78.
For de andre kriterier som bilejerne vægtede højt
Anderledes hårdt står det til vestpå, hvor tallene
såsom pris, kvalitet, betjening og om værkstedet
for Storbritannien og Nordirland (UK) viser, at de
er autoriseret, er der ikke tegn på, at kunderne vil
stadig ikke rigtig har fået gang i salget igen. 2010
køre meget mere end de 20 km. Af de resterende
havde ellers vist spæde tegn på, at markedet var
godt 30 pct. som vil køre mere end 20 km kan
ved at komme sig, men frygten for den
kriterier såsom servicegarantier, loyalitets-
økonomiske udvikling har lammet markedet.
programmer og priser, som gør det rentabelt for
Oven i hatten steg momsen pr. januar 2011 fra
17,5 til 20 pct., hvilket da også fik Society of
14


Motor Manufacturers and Traders til i januar 2011
at forudsige et fald på omkring 5 pct. for det
samlede år. De endte med et samlet fald fra 2010
til 2011 på 4,4 pct. Hvordan 2012 vil udvikle sig
står hen i det uvisse og estimater ligger pt. på +/- 2
pct. i forhold til 2011 tallene.

I Tyskland indførte man i 2009 en slags øko-rabat
ordning, hvor folk med ældre biler kunne opnå en
høj skrotpræmie, såfremt de i stedet købte en ny
og miljøvenlig bil. Skrotprogrammet satte gang i
salget, som nåede 3,8 mio. og reddede mange job i
branchen, samt nedsatte den gennemsnitlige CO2-
udledning med ca. 10 g/km (Association of
International Motor Vehicle Manufacturers). I
2010, hvor skrotprogrammet ikke længere var
gældende, faldt salget naturligvis. Men det var
langt fra det fald mange havde frygtet og dermed
kun et fald på 5,6 pct. i forhold til 2008-niveauet.
Ifølge VDIK findes noget af forklaringen på
hvorfor salget ikke faldt mere i 2010 i at mange
forbrugere, som købte ny bil i 2009, var dem som
hidtil kun havde haft råd til brugtbiler og nu for
første gang fik adgang til nyvognsmarkedet. I
2011 er markedet vendt med en stigning ift. 2010
på 8,8 pct.

15


Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre
erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring
arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om
udviklingen og tendenser i autobranchen.

Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4
gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,
via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.

Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan
tilmelde dig her.

Næste nummer af Blitz udkommer i juni 2012.

Redaktion:
René Tønder Nielsen
Anni G. Skov Jørgensen

Bilbranchen
1787 København V
3377 3377
bil.di.dk
bil@di.dk

Blitz marts 2012

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Blitz marts 2012

Similar to Blitz marts 2012 (14)

More from Bilbranchen

More from Bilbranchen (16)

Blitz marts 2012