Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (2)

Afgørelser fra
Erhvervsankenævnet
af relevans for
revisorer
2
Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer24

25Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2015 Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer
ApS at indsende årsrapport for 2009/2010 revideret af en godkendt
revisor, idet selskabet ikke opfyldte alle betingelserne for fravalg af re-
vision af årsregnskabet for 2009/2010.
Erhvervsankenævnet udtalte, at det i henhold til ÅRL § 10 a i tilknyt-
ning til ledelsespåtegningen skal oplyses, hvis generalforsamlingen
eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder
betingelserne for fravalg af revision i ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt. (nu §
135, stk. 1, 3. pkt.), har truffet beslutning om, at årsregnskabet for
det kommende regnskabsår ikke skal revideres.
Erhvervsankenævnet udtalte desuden, at bestemmelsen i ÅRL § 10
a blev indsat med lov nr. 245 af 27. marts 2006 om ændring af ÅRL
m.v.4 Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. føl-
gende:5
”For regnskabsbrugerne kan det være af væsentlig betyd-
ning at få kendskab til, at kommende årsrapporter for virk-
somheden ikke vil blive revideret. Derfor foreslås det i § 10
a, at virksomheder, som har besluttet at fravælge revision
… , skal oplyse dette hvert år i tilknytning til ledelsespåteg-
ningen i årsrapporten for det forudgående regnskabsår.
… Det er … kun nødvendigt at træffe beslutning om
fravalg af revision én gang, mens oplysningen herom skal
gentages hvert år i den forudgående årsrapport, så længe
beslutningen er gældende.
…
Som anført i § 10 a, skal oplysningen fremgå tydeligt i til-
knytning til ledelsespåtegningen.”
Det fremgik ikke af årsrapporten for 2008/2009 for K1 ApS, at års-
regnskabet for regnskabsåret 2009/2010 ikke skulle revideres.
Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrel-
sen, jf. ÅRL § 161, nr. 3, havde pålagt selskabet at indsende årsrap-
port for 2009/2010, hvor årsregnskabet var revideret af en godkendt
revisor.
Erhvervsankenævnet stadfæstede herefter Erhvervs- og Selskabssty-
relsens afgørelse.
1. Indledning
Denne artikel omhandler afgørelser fra Erhvervsankenævnet af rele-
vans for revisorer i perioden 2012-2014. Artiklen er en fortsættelse
af artiklen herom, der blev bragt i foregående nummer af Revision &
Regnskabsvæsen.2
Erhvervsankenævnet afsiger mange kendelser, der også er relevante
for revisorer. Formålet med artiklerne er at gøre revisorer opmærk-
somme på disse afgørelser.
I artiklen i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen blev
de afgørelser, der vedrører SL, omtalt. I de følgende afsnit omtales de
øvrige afgørelser opdelt på følgende emner:
• ÅRL:
• Indsendelse af en ny årsrapport med et revideret årsregnskab
(afsnit 2.1)
• Berigtigelse af årsrapporten og indsendelse af en ny årsrapport
(afsnit 2.2)
• Offentliggørelse af en ny årsrapport (afsnit 2.3)
• RL:
• Obligatorisk efteruddannelse (afsnit 3.1)
• God revisorskik (afsnit 3.2)
• Frakendelse af godkendelse som revisor eller revisionsvirksom-
hed (afsnit 3.3).
2. Afgørelser vedrørende årsregnskabsloven
2.1. Afgørelser vedrørende indsendelse af en ny årsrapport med
et revideret årsregnskab
Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i to
sager vedrørende indsendelse af en ny årsrapport med et revideret
årsregnskab. I de følgende afsnit omtales disse afgørelser.3
2.1.1. Erhvervsankenævnets kendelse af 21. maj 2012 (j.nr.
2011-0025370)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-0025370)
var der klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde pålagt K1
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper
Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm,
ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt
Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af
FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1

26 Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2015Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer
skal erklære sig om selskabets forhold, de oplysninger, som anses af
betydning for bedømmelsen af selskabet.
Erhvervsankenævnet udtalte desuden, at bogføringen i henhold til
BFL § 6 skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god
bogføringsskik, og således at regnskabsmaterialet ikke ødelægges,
bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og mis-
brug. Efter BFL § 7 kræves det, at alle transaktioner registreres nøjag-
tigt og snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til
registreringerne.
I den indsendte årsrapport for 2009 for K ApS havde revisor i sin
revisionspåtegning oplyst, at han ikke havde fået forelagt en række
nærmere angivne relevante regnskabsmæssige oplysninger. Revisor
erklærede endvidere følgende:
”Vi er blevet præsenteret for en delvis bogføring 2009, så
vi må tage forbehold for fuldstændighed og for overhol-
delse af bogføringsloven.
Da vi ikke kan sikre os kontrol og transaktionsspor må vi
tage forbehold for om alle gældsposter, aktiver indtægter
og udgifter er medtaget.
Konklusion
Vi kan ikke udtale os om regnskabet og kan derfor ikke
afgive konklusion.”
Erhvervsankenævnet tiltrådte herefter, at Erhvervs- og Selskabsstyrel-
sen, jf. ÅRL § 161, nr. 3, havde pålagt K ApS at indsende en erklæring
fra en godkendt revisor om, at de forhold, som medførte revisors
forbehold angående BFL, var bragt i overensstemmelse med loven, og
pålagt selskabet at indsende en årsrapport med et revideret årsregn-
skab for 2009 i overensstemmelse med ÅRL.
Erhvervsankenævnet stadfæstede således Erhvervs- og Selskabssty-
relsens afgørelse.
Kommentarer til afgørelsen
Det fremgår – som påpeget af Erhvervsankenævnet – af SL § 133, stk.
1, at ledelsen i et selskab skal give enhver revisor (eller gransknings-
mand), der er valgt af generalforsamlingen, og som skal erklære sig
om selskabets forhold, de oplysninger, der må anses af betydning for
bedømmelsen af selskabet og en evt. koncern.
Ledelsen i et selskab skal desuden give enhver revisor (eller gransk-
ningsmand), der er valgt af generalforsamlingen, og som skal erklære
sig om selskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser,
som revisor (eller granskningsmanden) finder nødvendige, samt sikre,
at revisor (eller granskningsmanden) får de oplysninger og den bi-
Som påpeget af Erhvervsankenævnet fremgik det tidligere af ÅRL § 10
a, at det i tilknytning til ledelsespåtegningen skulle oplyses, hvis gene-
ralforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksom-
hed, der opfyldte betingelserne for fravalg af revision, jf. ÅRL § 135,
stk. 1, 2. pkt. (nu § 135, stk. 1, 3. pkt.), havde truffet beslutning om,
at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skulle revideres.
Denne bestemmelse blev imidlertid ændret med lov nr. 1232 af 18.
december 2012 om ændring af ÅRL m.v., idet det nu fremgår af be-
stemmelsen, at det i tilknytning til ledelsespåtegningen skal oplyses,
hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en
virksomhed, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, jf. ÅRL
§ 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for
det kommende regnskabsår ikke skal revideres, men kun hvis årsregn-
skabet for det regnskabsår, som årsregnskabet vedrører, er revideret.6
Hvis årsregnskabet for det regnskabsår, som årsregnskabet vedrører,
ikke er revideret, er denne oplysning derimod ikke relevant. Oplysnin-
gen skal med andre ord kun gives én gang.
I den omtalte afgørelse var ÅRL § 10 a ikke overholdt.
Hvis årsregnskabet ikke er revideret, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt., skal
medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen
erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor, jf. ÅRL
§ 9, stk. 4, der – i modsætning til ÅRL § 10 a – ikke er ændret. Denne
oplysning skal – i modsætning til oplysningen om, at generalforsam-
lingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der
opfylder betingelserne for fravalg af revision, har truffet beslutning
om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revide-
res, jf. ÅRL § 10 a – gives hvert år.
I den omtalte afgørelse var ÅRL § 9, stk. 4 heller ikke overholdt, hvil-
ket dog ikke fremgår af selve Erhvervsankenævnets afgørelse.
Oplysningen om, at generalforsamlingen eller det tilsvarende god-
kendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne for fravalg
af revision, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om,
at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres,
jf. ÅRL § 10 a, og oplysningen om, at virksomheden opfylder disse
betingelser, jf. ÅRL § 9, stk. 4, vil aldrig skulle gives på samme tid og
vil derfor aldrig – forudsat at ÅRL overholdes – forekomme i samme
årsrapport.
2.1.2. Erhvervsankenævnets kendelse af 26. september
2012 (j.nr. 2011-0026626)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 26. september 2012 (j.nr. 2011-
0026626) var der klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde
pålagt K ApS at bringe en overtrædelse af BFL til ophør og indsende
årsrapporten for 2009 i behørig stand.
Erhvervsankenævnets udtalte, at det følger af SL § 133, stk. 1, at
ledelsen i et selskab skal give en generalforsamlingsvalgt revisor, der
Oplysningen om, at generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en
virksomhed, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.,
har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revi-
deres, jf. ÅRL § 10 a, og oplysningen om, at virksomheden opfylder disse betingelser, jf.
ÅRL § 9, stk. 4, vil aldrig skulle gives på samme tid og vil derfor aldrig – forudsat at ÅRL
overholdes – forekomme i samme årsrapport.

stand, som den pågældende anser for nødvendig for udførelsen af sit
hverv, jf. SL § 133, stk. 2.
Ledelsen i et dansk selskab, der er datterselskab i en koncern, har
tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor, jf. SL §
133, stk. 3.
Tilsvarende kan revisor af medlemmerne af selskabets ledelse kræve
de oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelse af selska-
bet og en evt. koncern, jf. SL § 149. Det samme gælder i forhold til
medlemmer af ledelsen i et dansk selskab, der er datterselskab i en
koncern.
Hvis disse bestemmelser ikke er overholdt, er der tale om en be-
grænsning i revisors arbejde, og revisor skal i så fald tage forbehold i
revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på
årsrapporten, forudsat at der er tale om en væsentlig begrænsning i
revisors arbejde.
I den omtalte afgørelse havde revisor netop taget forbehold for
begrænsninger i revisors arbejde og som følge heraf udtrykt en mang-
lende konklusion i revisionspåtegningen på årsrapporten, idet der for-
udsætningsvis var tale om væsentlige og gennemgribende begræns-
ninger i revisors arbejde.
Ud over de forbehold, som Erhvervsankenævnet omtaler, havde re-
visor også taget følgende forbehold i revisionspåtegningen på årsrap-
porten:
”Da vi er valgt efter statusdagen har vi ikke mulighed for
at vurdere varebeholdning DKK 92.094 og må derfor tage
forbehold for værdien af denne post.
Vi har ikke fået forelagt en debitorliste på DKK 173.744
til kontrol og gennemgang, så vi må tage forbehold for
denne post.
Vi er ikke blevet forelagt et anlægskartotek på DKK
606.497, og må derfor tage forbehold for denne post.
Vi er ikke blevet præsenteret for posten periodeafgræns-
ningsposter på DKK 100.000 og må tage forbehold for
denne post.
Regnskabsåret 2008 er ikke revideret så vi vil tage forbe-
hold for primobalancen 2009 og sammenligningstallene
for 2008.
Vi er blevet præsenteret for delvis bogføring …”
Hvis et selskab er underlagt revisionspligt, men revisor i revisionspå-
tegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten
tager forbehold for væsentlige og gennemgribende begrænsninger i
revisors arbejde, og revisor som følge heraf udtrykker en manglende
konklusion i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gen-
nemgang på årsrapporten, er årsregnskabet i realiteten ikke revideret
eller ”gennemgået udvidet”. Erhvervsstyrelsen har derfor i denne situ-
ation mulighed for at pålægge selskabet at indsende en ny årsrapport,
hvor årsregnskabet er revideret eller ”gennemgået udvidet”.
SL § 133, stk. 1 er strafbelagt, jf. SL § 367, stk. 1. Det samme gælder
SL § 133, stk. 2 og 3 (men derimod ikke SL § 149) samt BFL §§ 6 og
7, som Erhvervsankenævnet også henviser til, jf. BFL § 16, stk. 1. Hvis
revisor bliver opmærksom på, at disse bestemmelser ikke er overholdt,
skal revisor derfor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i
revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på
årsrapporten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 9, stk.
1, nr. 7, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang
– også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af
årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78, medmindre revisor
undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf.
erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2.
I den omtalte afgørelse havde revisor tilsyneladende ikke givet sup-
plerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på
årsrapporten.
2.2. Afgørelser vedrørende berigtigelse af årsrapporten og ind-
sendelse af en ny årsrapport
sager vedrørende berigtigelse af årsrapporten og indsendelse af en ny
årsrapport. I de følgende afsnit omtales disse afgørelser.
2.2.1. Erhvervsankenævnets kendelse af 11. juni 2013 (j.nr.
2013-0034160)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 11. juni 2013 (j.nr. 2013-0034160)
var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt K ApS at berig-
tige årsrapporten for 2011 og indsende en ny godkendt årsrapport.
Erhvervsankenævnet udtalte, at K ApS skulle aflægge årsrapport efter
ÅRL, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. En årsrapport skal indeholde de for hver regn-
skabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. ÅRL § 17. Små virksomheder,
jf. ÅRL § 7, stk. 2, nr. 1, der har pligt til at aflægge årsrapport, skal i det
mindste følge reglerne for regnskabsklasse B, jf. ÅRL § 7, stk. 1, nr. 2.
I årsrapporten for 2011 for K ApS var udelukkende oplyst følgende:
”Omsætning 491.359, udgifter 154.492, overskud
332.867, ingen afskrivninger i dette år, likvid beholdning
01.01.2011 34.525 samt likvid beholdning 31.12.2011
3.294.”
Erhvervsankenævnet udtalte, at en årsrapport for en virksomhed om-
fattet af regnskabsklasse B i henhold til ÅRL § 22 i det mindste skal
bestå af følgende:

• En ledelsespåtegning
• En balance
• En resultatopgørelse
• Noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis og en
opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, dvs. en egenkapital-
opgørelse
• En evt. ledelsesberetning, jf. ÅRL § 77.
Erhvervsankenævnet tiltrådte herefter, at Erhvervsstyrelsen, jf. ÅRL §
161, nr. 3, havde påbudt K ApS at indsende en berigtiget årsrapport
for 2011 med de lovpligtige bestanddele. Det forhold, at Erhvervs-
styrelsen ikke havde givet påtale for tidligere årsrapporter, kunne ikke
føre til et andet resultat.
Erhvervsankenævnet stadfæstede derfor Erhvervsstyrelsens afgø-
relse.
Årsrapporten indeholdt hverken en ledelsespåtegning eller noter,
herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis eller en egen-
kapitalopgørelse, ligesom årsrapporten i realiteten ikke indeholdt en
balance eller en resultatopgørelse – i hvert fald ikke en balance og en
resultatopgørelse, der overholdt skemakravene, jf. ÅRL, bilag 2.
Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorvidt årsrapporten var forsynet
med en revisorerklæring. Det må antages, at dette ikke var tilfældet.
Hvis årsrapporten var forsynet med en revisorerklæring, skulle revisor
naturligvis have taget forbehold for uenighed med ledelsen i form af
manglende overholdelse af ÅRL.
2.2.2. Erhvervsankenævnets kendelse af 1. september 2014
(j.nr. 2013-0035989)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 1. september 2014 (j.nr. 2013-
0035989) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde påbudt K
A/S at berigtige årsrapporten for 2012 og indsende en ny godkendt
årsrapport.
K A/S havde offentliggjort årsrapporten for 2012. Koncernregnskabet
var aflagt efter IFRS, og årsregnskabet for moderselskabet var aflagt
efter ÅRL. Koncernregnskabet og årsregnskabet for moderselskabet
var herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Årsrap-
porten var oprindeligt underlagt kontrol med hjemmel i ÅRL § 159 a.
Erhvervsstyrelsen havde efter selskabets afnotering den 27. juni 2013
videreført kontrollen med hjemmel i ÅRL § 159, stk. 2, og Erhvervssty-
relsen havde herefter påbudt K A/S at berigtige tre regnskabsforhold
og indsende en ny godkendt årsrapport for 2012.
De tre forhold, som Erhvervsstyrelsen havde påbudt selskabet at be-
rigtige, var følgende:
• Indregne stadionleje i resultatopgørelsen for 2012, selv om der var
givet henstand med betalingen heraf, jf. IAS 17 om leasingkontrak-
ter, afsnit 33 og 34
• Undlade at indregne et udskudt skatteaktiv, der knyttede sig til fra-
dragsberettigede midlertidige forskelle og uudnyttede skattemæssi-
ge underskud, idet der ikke var fremlagt overbevisende dokumenta-
tion for, at der i de kommende år ville være skattepligtig indkomst
til rådighed, hvori de fradragsberettigede midlertidige forskelle og
uudnyttede skattemæssige underskud ville kunne udnyttes, jf. IAS
12 om indkomstskatter, afsnit 24, 28, 29, 31 og 34-36
• Måle kapitalandele i dattervirksomheder i moderselskabets årsregn-
skab i overensstemmelse med den anførte regnskabspraksis samt
ÅRL § 42 og i forbindelse hermed foretage en konkret og behørig
nedskrivningstest.
Erhvervsankenævnet fandt, at årsrapporten for K A/S – som påpeget
af Erhvervsstyrelsen – var fejlbehæftet, for så vidt angår de tre om-
handlede regnskabsmæssige forhold. Erhvervsankenævnet tiltrådte
Erhvervsstyrelsens vurdering i sagen og kunne i det hele tiltræde den
af Erhvervsstyrelsen anførte begrundelse.
Erhvervsankenævnet tiltrådte herefter, at Erhvervsstyrelsen, jf. ÅRL
§ 161, nr. 3, havde påbudt K A/S at indsende en berigtiget årsrap-
port for 2012. Erhvervsankenævnet tiltrådte endvidere, at K A/S skulle
behandle de omhandlede regnskabsforhold som rettelse af fejl i hen-
holdsvis koncernregnskabet og moderselskabets årsregnskab, jf. IAS 8
om anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og
fejl, afsnit 41-49 samt ÅRL § 52.
Erhvervsankenævnet stadfæstede derfor Erhvervsstyrelsens afgørelse.
Årsrapporten var forsynet med en revisionspåtegning med forbehold
for uenighed med ledelsen i form af manglende periodisering og
indregning af stadionleje samt supplerende oplysninger vedrørende
forudsætningerne for værdien af det indregnede skatteaktiv.
Ud over dette forbehold og disse supplerende oplysninger skulle
revisor forudsætningsvis også have taget forbehold for uenighed med
ledelsen i form af indregning af det udskudte skatteaktiv og måling af
kapitalandele i dattervirksomheder i moderselskabets årsregnskab, idet
der forudsætningsvis var tale om væsentlige forhold, idet Erhvervssty-
relsen ellers ikke ville have påbudt selskabet at berigtige forholdene og
indsende en ny årsrapport.
ÅRL § 159 a omhandler Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens kontrol
med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, der har vær-
dipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-
land. ÅRL § 159 omhandler derimod Erhvervsstyrelsens undersøgelser
af årsrapporter m.v. generelt.
I den omtalte afgørelse var årsrapporten oprindeligt underlagt kon-
Klagers anmodning om offentliggørelse af en ny årsrapport for 2011 var begrundet i ønsket
om udeladelse af oplysninger om nettoomsætningen fra hoved- og nøgletalsoversigten. Da
udeladelsen af disse oplysninger ikke kunne anses for at være i regnskabsbrugernes interes-
se, og da der i øvrigt ikke fandtes at være tale om en nødvendig rettelse af en væsentlig eller
åbenbar fejl eller berigtigelse af et ulovligt forhold, tiltrådte Erhvervsankenævnet, at Erhvervs-
styrelsen havde afslået at offentliggøre rettelsen til årsrapporten.

årsrapport skønnes at være i regnskabsbrugernes interesse som en
nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigti-
gelse af ulovlige forhold.
Klagers anmodning om offentliggørelse af en ny årsrapport for 2011
var begrundet i ønsket om udeladelse af oplysninger om nettoom-
sætningen fra hoved- og nøgletalsoversigten.8 Da udeladelsen af disse
oplysninger ikke kunne anses for at være i regnskabsbrugernes inte-
resse, og da der i øvrigt ikke fandtes at være tale om en nødvendig
rettelse af en væsentlig eller åbenbar fejl eller berigtigelse af et ulovligt
forhold, tiltrådte Erhvervsankenævnet, at Erhvervsstyrelsen havde af-
slået at offentliggøre rettelsen til årsrapporten.
Hvis en offentliggjort årsrapport skal omgøres, skal følgende betingel-
ser være opfyldt:
• Offentliggørelsen af den nye årsrapport skal være i regnskabsbru-
gernes interesse – enten som en nødvendig rettelse af væsentlige
eller åbenbare fejl eller som en berigtigelse af ulovlige forhold
• Erhvervsstyrelsen skal på denne baggrund give tilladelse til omgø-
relsen
• Den omgjorte årsrapport må ikke være modtaget i Erhvervsstyrel-
sen efter udløbet af det følgende regnskabsår, medmindre omgø-
relsen er sket som følge af et krav fra Erhvervsstyrelsen eller Finans-
tilsynet, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2
Det fremgår af indsendelsesvejledningen, at:
• Der alene vil være tale om mulighed for omgørelse ved rettelse af
egentlige fejl (eller ved berigtigelse af ulovlige forhold) og dermed
ikke ved ændringer i regnskabsmæssige skøn
• Det er en forudsætning for tilladelse til omgørelse, at forholdet har
væsentlig indvirkning på årets resultat og/eller egenkapitalen eller
på anden måde vil kunne påvirke regnskabsbrugernes beslutnings-
tagen
• Følgende forhold – ud fra en konkret vurdering – vil kunne medføre
omgørelse af årsrapporten:
• At grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser indeholdt
væsentlige fejl
• Manglende oplysning om væsentlige pantsætninger eller sikker-
hedsstillelser i væsentlige aktiver (eventualforpligtelser)
• Manglende hensyntagen til væsentlige nedsættelser eller forhø-
jelser af virksomhedskapitalen
• Væsentlige fejl i ledelsespåtegningen
• Væsentlige fejl i revisionspåtegningen (revisor har tilbagekaldt
sin revisionspåtegning)
trol med hjemmel i ÅRL § 159 a, men Erhvervsstyrelsen havde efter
selskabets afnotering den 27. juni 2013 videreført kontrollen med
hjemmel i ÅRL § 159, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen – ud over
almindelige stikprøvevise undersøgelser af årsrapporter m.v., jf. ÅRL
§ 159, stk. 1 – også kan anvende andre kriterier ved udvælgelsen af
årsrapporter m.v. til undersøgelse.
2.3. Afgørelser vedrørende offentliggørelse af en ny årsrapport
sager vedrørende offentliggørelse af en ny årsrapport. I de følgende
afsnit omtales disse afgørelser.
2.3.1. Erhvervsankenævnets kendelse af 5. april 2013 (j.nr.
2012-0032638)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 5. april 2013 (j.nr. 2012-0032638)
var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde afslået at offentliggøre
en ny årsrapport for 2011.
Erhvervsankenævnet udtalte, at det følger af ÅRL § 138, stk. 6 (nu §
138, stk. 5), at en offentliggjort årsrapport ikke kan omgøres ved en
ny årsrapport, medmindre Erhvervsstyrelsen tillader dette.
Erhvervsankenævnet udtalte desuden, at følgende fremgår af lovbe-
mærkningerne til denne bestemmelse:7
”De indsendte årsrapporter offentliggøres efter § 154. Så
snart offentliggørelse har fundet sted, kan årsrapporten
ikke omgøres ved indsendelse af en ny årsrapport, med-
mindre styrelsen undtagelsesvist tillader dette, jf. forslagets
stk. 6. Hovedreglen indeholder således et forbud imod
omgørelse, da regnskabsbrugeren som udgangspunkt
ikke skal kunne risikere, at der offentliggøres nye udgaver
af årsrapporten efter, at regnskabsbrugeren har truffet
beslutning på grundlag af en tidligere offentliggjort årsrap-
port. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor omgørelse af
årsrapporten må anses for at være i regnskabsbrugernes in-
teresse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åben-
bare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold. Styrelsen
fastsætter nærmere regler herom ved bekendtgørelse, jf. §
155, stk. 3.”
Erhvervsankenævnet udtalte endvidere, at det fremgår af indsendel-
sesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at når en årsrapport er offentliggjort,
kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport. Af indsendelsesbe-
kendtgørelsens § 6, stk. 2 fremgår dog, at Erhvervsstyrelsen kan
tillade, at en årsrapport omgøres, hvis offentliggørelsen af den nye

Det er under alle omstændigheder vigtigt at være opmærksom på, at hvis en omgjort årsrap-
port bliver offentliggjort, vil den oprindeligt offentliggjorte årsrapport være offentligt tilgængelig
sammen med den omgjorte årsrapport, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Erhvervs-
styrelsen har således ikke mulighed for at ”fjerne” den oprindeligt offentliggjorte årsrapport.
• Forkert regnskabsperiode
• Flere mindre ændringer, der samlet set vurderes at have væsent-
lig betydning
• Væsentlige forskelle mellem regnskabsinformationen i henholds-
vis pdf- og XBRL-format af årsrapporten, hvis årsrapporten er
indberettet digitalt. Det kan f.eks. være væsentlige mangler i
opmærkningen af regnskabsinformationen
• Erhvervsstyrelsen ved administrationen af omgørelsesmuligheden
bl.a. har afslået at omgøre årsrapporter, hvor frivilligt afgivne op-
lysninger i den modtagne årsrapport var medtaget. Der kan i den
forbindelse henvises til den omtalte afgørelse (og Erhvervsankenæv-
nets kendelse af 28. juli 2014, j.nr. 2014-0036937, der omtales i
næste afsnit)
• Erhvervsstyrelsen desuden har afslået at omgøre årsrapporter, hvor
der var medtaget skattemæssige specifikationer i selve årsrapporten
• Et yderligere eksempel på forhold, der ikke berettiger til omgørelse,
er, at virksomheden har glemt at medtage oplysning om, at det
kommende årsregnskab ikke vil være revideret, jf. ÅRL § 10 a, jf.
indsendelsesvejledningens afsnit 3.4. Der kan i den forbindelse hen-
vises til Erhvervsankenævnets kendelse af 21. maj 2012 (j.nr. 2011-
0025370), der blev omtalt i afsnit 2.1.2 ovenfor.
I Erhvervsankenævnets kendelse af 5. april 2013 (j.nr. 2012-0032638)
fandt Erhvervsankenævnet, at udeladelsen af oplysningerne ikke kunne
anses for at være i regnskabsbrugernes interesse, ligesom der i øvrigt
ikke fandtes at være tale om en nødvendig rettelse af en væsentlig el-
ler åbenbar fejl eller berigtigelse af et ulovligt forhold.
Det er under alle omstændigheder vigtigt at være opmærksom på,
at hvis en omgjort årsrapport bliver offentliggjort, vil den oprindeligt
offentliggjorte årsrapport være offentligt tilgængelig sammen med
den omgjorte årsrapport, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 3.
Erhvervsstyrelsen har således ikke mulighed for at ”fjerne” den oprin-
deligt offentliggjorte årsrapport.
2.3.2. Erhvervsankenævnets kendelse af 28. juli 2014 (j.nr.
2014-0036937)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 28. juli 2014 (j.nr. 2014-
0036937) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde afslået at
offentliggøre en ny årsrapport for perioden 1. oktober 2012 – 30.
september 2013.
Erhvervsankenævnet udtalte, at det følger af ÅRL § 138, stk. 6, at en
offentliggjort årsrapport ikke kan omgøres ved en ny årsrapport, med-
mindre Erhvervsstyrelsen tillader dette.
Erhvervsankenævnet henviste desuden til lovbemærkningerne til
denne bestemmelse. Der henvises i den forbindelse til omtalen af
Erhvervsankenævnets kendelse af 5. april 2013 (j.nr. 2012-0032638) i
foregående afsnit.
Erhvervsankenævnet udtalte endvidere, at det fremgår af indsendel-
sesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at når en årsrapport er offentliggjort,
kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport. Af indsendelsesbe-
kendtgørelsens § 6, stk. 2 fremgår dog, at Erhvervsstyrelsen kan
tillade, at en årsrapport omgøres, hvis offentliggørelsen af den nye
årsrapport skønnes at være i regnskabsbrugernes interesse som en
nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigti-
gelse af ulovlige forhold.
Klagers anmodning om offentliggørelse af en ny årsrapport for pe-
rioden 1. oktober 2012 – 30. september 2013 var begrundet i ønsket
om udeladelse af oplysninger om nettoomsætningen, hvilket ifølge
klager ville være i overensstemmelse med den på generalforsamlingen
vedtagne årsrapport. Da udeladelsen af disse oplysninger ikke kunne
anses for at være i regnskabsbrugernes interesse, og da der i øvrigt
ikke fandtes at være tale om en nødvendig rettelse af en væsentlig
eller åbenbar fejl eller berigtigelse af et ulovligt forhold, tiltrådte Er-
hvervsankenævnet, at Erhvervsstyrelsen havde afslået at offentliggøre
rettelsen til årsrapporten.
Erhvervsankenævnet stadfæstede derfor Erhvervsstyrelsens afgø-
relse.
Den omtalte afgørelse kan i vidt omfang sammenlignes med Er-
hvervsankenævnets kendelse af 5. april 2013 (j.nr. 2012-0032638),
der blev omtalt i foregående afsnit.
I Erhvervsankenævnets kendelse af 5. april 2013 (j.nr. 2012-
0032638) var der tale om, at nettoomsætningen ikke var vist i resul-
tatopgørelsen, jf. ÅRL § 32, men ved en fejl var medtaget i hoved- og
nøgletalsoversigten. I Erhvervsankenævnets kendelse af 28. juli 2014
(j.nr. 2014-0036937) var der tale om, at nettoomsætningen ved en
fejl var vist i resultatopgørelsen.
I begge afgørelser fandt Erhvervsankenævnet, at udeladelsen af
oplysningerne ikke kunne anses for at være i regnskabsbrugernes inte-
resse, ligesom der i øvrigt ikke fandtes at være tale om en nødvendig
rettelse af en væsentlig eller åbenbar fejl eller berigtigelse af et ulovligt
forhold.
I den omtalte afgørelse var den årsrapport, der var indsendt til Er-
hvervsstyrelsen, på grund af en fejl i forbindelse med indberetningen
af årsrapporten i XBRL-format ikke i overensstemmelse med den års-
rapport, der var godkendt på generalforsamlingen. Erhvervsankenæv-
net tillagde imidlertid ikke dette forhold betydning, selv om det nød-
vendigvis må være den godkendte årsrapport, jf. SL § 88, stk. 1, nr. 1,
der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten skal således være
forsynet med dokumentation for, at den er udarbejdet og godkendt i
overensstemmelse med lovgivningen, herunder SL, jf. indsendelsesbe-
kendtgørelsens § 26, stk. 1.

3. Afgørelser vedrørende revisorloven
3.1. Afgørelser vedrørende obligatorisk efteruddannelse
Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en
række sager vedrørende obligatorisk efteruddannelse. I de følgende
afsnit omtales disse afgørelser. Forinden omtales dog kort reglerne om
obligatorisk efteruddannelse.
3.1.1. Generelt om obligatorisk efteruddannelse
Revisor har pligt til at deltage i et passende efteruddannelsesprogram,
der sikrer, at revisor til stadighed vedligeholder sin teoretiske viden,
sine faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens
tillidsrepræsentant på et tilstrækkeligt højt niveau, jf. RL § 4, stk. 1, jf.
også efteruddannelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1.9
Revisor skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene om efter-
uddannelse er opfyldt, jf. RL § 4, stk. 3, jf. også efteruddannelsesbe-
kendtgørelsens §§ 13-16.
For at opfylde kravene til efteruddannelse skal revisor inden for en
periode på tre år deltage i mindst 120 timers efteruddannelse, jf. ef-
teruddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Efteruddannelsen skal være på et passende fagligt niveau, hvilket vil
sige masterniveau, inden for samme fagområder, der kræves for at
bestå revisoreksamen, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Efteruddannelsen skal som minimum omfatte følgende:
Revisor skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt, jf. RL § 4, stk. 3, jf. også
efteruddannelsesbekendtgørelsens §§ 13-16. For at opfylde kravene til efteruddannelse skal revisor inden for en
periode på tre år deltage i mindst 120 timers efteruddannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

• 24 timer inden for revisions- og erklæringsområdet, f.eks. retlige
krav og faglige standarder for lovpligtig revision og revisorer, inter-
nationale og nationale revisionsstandarder, risikostyring og intern
kontrol, faglig etik, uafhængighed samt god offentlig revisionsskik
og forvaltningsrevision m.v.
• 24 timer inden for retlige krav og standarder for udarbejdelse af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, generel regnskabsteori
og -principper, internationale regnskabsstandarder, regnskabsana-
lyse, driftsbogholderi, økonomistyring og internt regnskab samt
selskabsret
• 12 timer inden for området direkte og indirekte skatter.
De resterende 60 timer skal relatere sig til de nævnte fagområder efter
revisors individuelle behov, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 2,
stk. 3. Hvis revisor er specialiseret inden for et eller flere af fagområ-
derne, skal mindst 30 timer relatere sig hertil.
En revisor, der i løbet af en treårs-periode har deltaget i flere end 120
efteruddannelsestimer, kan overføre op til 20 timer til den næste efter-
uddannelsesperiode, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1.
Hvis revisor er fraværende fra sin stilling i en periode på to sammen-
hængende måneder eller derover, og fraværet ikke skyldes depone-
ring, bortfald, fratagelse eller frakendelse af godkendelsen, reduceres
kravet til efteruddannelsens omfang på 120 timer, jf. efteruddan-
nelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1. Revisor skal som betingelse for
reduktionen kunne dokumentere lovligt forfald.
Kravet om 120 timers efteruddannelse reduceres i disse tilfælde med
syv timer pr. to måneders fravær fra stillingen, jf. efteruddannelsesbe-
kendtgørelsens § 19, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fratage revisor godkendelsen, hvis revisor ikke
opfylder kravene til efteruddannelse, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 2.
Hvis revisor alene mangler at gennemføre en mindre del af efter-
uddannelsen, kan Erhvervsstyrelsen dog fastsætte en frist, inden for
hvilken revisor skal opfylde kravene til efteruddannelse, jf. RL § 8, stk.
3, jf. også efteruddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1, hvorefter
Erhvervsstyrelsen – hvis revisor ved udgangen af en treårs-periode
mangler at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen, dog mak-
simalt 40 timer – efter ansøgning kan meddele dispensation og sam-
tidig fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal gennemføre den
manglende efteruddannelse.
Hvis revisor ikke opfylder kravet til efteruddannelse inden for en fast-
sat frist, kan Erhvervsstyrelsen fratage revisor godkendelsen, jf. efterud-
dannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 4, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 2.
3.1.2. Erhvervsankenævnets kendelse af 22. maj 2013 (j.nr.
2012-0032589)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 22. maj 2013 (j.nr. 2012-0032589)
var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde afslået at meddele re-
gistreret revisor K en frist til gennemførelse af manglende efteruddan-
nelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsen.
K manglede ved udgangen af treårs-perioden at gennemføre 74
timers efteruddannelse. Hun havde fremlagt dokumentation for en
sammenhængende sygdomsperiode på omkring tre måneder i 2011,
hvorfor efteruddannelseskravet skulle reduceres i medfør af efterud-
dannelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2 (nu § 19, stk. 2), hvorefter der
skete reduktion med syv timer pr. to måneders fravær fra stillingen.
Erhvervsankenævnet fandt, at klagers oplysninger om, at hun burde
have været sygemeldt langt tidligere, og om at sygemeldingen burde
have haft en længere varighed efter den delvise genoptagelse af arbej-
det, ikke efter efteruddannelsesbekendtgørelsens § 15 (nu § 19) eller
på andet grundlag kunne føre til en yderligere reduktion af efterud-
dannelsesbekendtgørelsens krav til omfanget af efteruddannelse.
K manglede ved udgangen af treårs-perioden herefter at gennem-
føre mere end de i efteruddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1 (nu
§ 22, stk. 1) fastsatte maksimale 40 timers efteruddannelse, hvorfor
Erhvervsankenævnet tiltrådte, at Erhvervsstyrelsen ikke havde meddelt
en frist til gennemførelse af den manglende efteruddannelse, jf. efter-
uddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kravet om 120 timers ef-
teruddannelse inden for en periode på tre år, jf. efteruddannelsesbe-
kendtgørelsens § 2, stk. 1, skal tages alvorligt, idet Erhvervsstyrelsen
ellers kan fratage revisor godkendelsen, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 2.
Hvis revisor alene mangler at gennemføre en mindre del af efterud-
dannelsen, har Erhvervsstyrelsen som nævnt mulighed for at fastsætte
en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde kravene til efteruddan-
nelse, jf. RL § 8, stk. 3. Dette er dog kun en mulighed, hvis revisor
maksimalt mangler at gennemføre 40 timers efteruddannelse, jf.
efteruddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Hvis revisor mangler at
gennemføre mere end 40 timers efteruddannelse, har Erhvervsstyrel-
sen derimod ikke denne mulighed.
I den omtalte afgørelse manglede revisor at gennemføre 67 timers
efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen havde derfor ikke mulighed for at
fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skulle opfylde kravene til
efteruddannelse.
3.1.3. Erhvervsankenævnets kendelse af 26. juni 2013 (j.nr.
2012-0027402)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 26. juni 2013 (j.nr. 2012-0027402)
var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde afslået en ansøgning
om dispensation for manglende efteruddannelse.
Registreret revisor K manglede ved udgangen af treårs-perioden at
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kravet om 120 timers efteruddannelse inden for en
periode på tre år, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal tages alvorligt, idet
Erhvervsstyrelsen ellers kan fratage revisor godkendelsen, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 2.

gennemføre 45,5 timers efteruddannelse. Hun havde fremlagt en liste
over sygeperioder i 2011, hvoraf det fremgik, at hun havde haft én
sygdomsperiode på over to måneder. Hun havde ikke fremlagt anden
dokumentation for, at hun i løbet af 2011 havde været uarbejdsdyg-
tig, f.eks. i form af lægeerklæringer. Hun havde imidlertid afgivet er-
klæringer på årsregnskaber i samme periode, hvilket ikke var bestridt,
og kunne derfor ikke anses som have været fraværende fra sin stilling
i den pågældende periode. Efteruddannelsens omfang kunne således
ikke reduceres efter efteruddannelsesbekendtgørelsens § 15 (nu § 19).
Erhvervsankenævnet kunne herefter tiltræde, at Erhvervsstyrelsen
ikke havde meddelt K en frist til gennemførelse af den manglende
efteruddannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1 (nu
§ 22, stk. 1).
I Erhvervsankenævnets kendelse af 22. maj 2013 (j.nr. 2012-
0032589), der blev omtalt i foregående afsnit, manglede revisor at
gennemføre 67 timer timers efteruddannelse. I Erhvervsankenævnets
kendelse af 26. juni 2013 (j.nr. 2012-0027402) manglede revisor at
gennemføre 45,5 timers efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen havde
derfor ikke mulighed for at fastsætte en frist, inden for hvilken revisor
skulle opfylde kravene til efteruddannelse, idet grænsen som tidligere
nævnt går ved 40 timers manglende efteruddannelse.
3.1.4. Erhvervsankenævnets kendelse af 23. juli 2013 (j.nr.
2012-0027348)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 23. juli 2013 (j.nr. 2012-0027348)
var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde afslået en ansøgning
om dispensation for manglende efteruddannelse.
Statsautoriseret revisor K manglede ved udgangen af treårs-perioden
at gennemføre 45,5 timers efteruddannelse, hvorfor der ikke kunne
fastsættes en frist til gennemførelse af den manglende efteruddannel-
se, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1 (nu § 22, stk. 1).
Da K ikke havde dokumenteret den anførte depression med fravær
fra stillingen som følge, kunne der ikke ske reduktion af efteruddannel-
sens omfang efter efteruddannelsesbekendtgørelsens § 15 (nu § 19),
jf. således udtrykkeligt § 15, stk. 1, 2. pkt.
0032589), der blev omtalt i afsnit 2.1.2 ovenfor, manglede revisor at
gennemføre 67 timer timers efteruddannelse, og i Erhvervsankenæv-
nets kendelse af 26. juni 2013 (j.nr. 2012-0027402), der blev omtalt i
foregående afsnit, manglede revisor at gennemføre 45,5 timers efter-
uddannelse. Det samme var tilfældet i Erhvervsankenævnets kendelse
af 23. juli 2013 (j.nr. 2012-0027348). Erhvervsstyrelsen havde derfor
ikke mulighed for at fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skulle
opfylde kravene til efteruddannelse.
3.1.5. Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013
(j.nr. 2013-0034041)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013 (j.nr. 2013-
0034041) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde givet afslag
på K’s ansøgning om dispensation for manglende efteruddannelse.
Under henvisning til det af Erhvervsstyrelsen anførte tiltrådte Er-
hvervsankenævnet, at det af K påberåbte internt foretagne arbejde
i revisionsvirksomheden ikke kunne anses for efteruddannelse efter
efteruddannelsesbekendtgørelsens § 4 (nu § 8).
timers efteruddannelse. Ud fra det oplyste havde K i sygdomsperioden
i 2009 arbejdet helt eller delvist. Der var således under ingen omstæn-
digheder grundlag for reduktion i efteruddannelsen efter efteruddan-
nelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2 (nu § 19, stk. 1 og 2) i det af
K påberåbte omfang.
Erhvervsankenævnet tiltrådte herefter, at Erhvervsstyrelsen ikke
havde meddelt K en frist til gennemførelse af den manglende efterud-
dannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1 (nu § 22,
stk. 1).
0032589), der blev omtalt i afsnit 2.1.2 ovenfor, manglede revisor at
gennemføre 67 timer timers efteruddannelse, og i både Erhvervsanke-
nævnets kendelse af 26. juni 2013 (j.nr. 2012-0027402), der blev om-
talt i afsnit 2.1.3 ovenfor, og Erhvervsankenævnets kendelse af 23. juli
2013 (j.nr. 2012-0027348), der blev omtalt i foregående afsnit, mang-
lede revisor at gennemføre 45,5 timers efteruddannelse. I Erhvervsan-
kenævnets kendelse af 19. november 2013 (j.nr. 2013-0034041)
manglede revisor at gennemføre hele 87 timers efteruddannelse.
Erhvervsstyrelsen havde derfor ikke mulighed for at fastsætte en frist,
inden for hvilken revisor skulle opfylde kravene til efteruddannelse.
For så vidt angår efteruddannelsens form, fremgår det af efteruddan-
nelsesbekendtgørelsen, at:
• Revisors deltagelse i en revisionsvirksomheds interne kurser og eks-
terne kurser udbudt af en professionel kursusudbyder, herunder semi-
narer og konferencer afholdt i nationalt eller internationalt regi, anses
for efteruddannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1

• Revisors deltagelse i internt og eksternt fagteknisk udvalgsarbejde
anses for efteruddannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens §
9, stk. 1. Det samme gælder deltagelse i arbejdet i Det Finansielle
Råd, Revisorkommissionen, Revisornævnet, Revisortilsynet, FSR
– danske revisorers fagtekniske udvalg, herunder f.eks. Regnskabs-
teknisk Udvalg, Revisionsteknisk Udvalg, Skatteudvalget og Respon-
sumudvalget, samt lignende udvalg, jf. efteruddannelsesbekendt-
gørelsens § 9, stk. 2.10
I den omtalte afgørelse tiltrådte Erhvervsankenævnet, at det af K på-
beråbte internt foretagne arbejde i revisionsvirksomheden ikke kunne
anses for efteruddannelse. Der var således forudsætningsvis ikke tale
om internt fagteknisk udvalgsarbejde i efteruddannelsesbekendtgørel-
sens forstand, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1.
3.2. Afgørelser vedrørende god revisorskik
Erhvervsankenævnets kendelse af 11. april 2012 (j.nr. 2011-
0024528)
Erhvervsankenævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en
enkelt sag vedrørende god revisorskik. Der er tale om Erhvervsanke-
nævnets kendelse af 11. april 2012 (j.nr. 2011-0024528). I denne
afgørelse var der klaget over en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen, hvorved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde påtalt, at de
statsautoriserede revisorer K1 og K2 havde overtrådt god revisorskik.
Erhvervsankenævnet udtalte, at revisor i henhold til RL § 16, stk.
1 skal udføre opgaver efter RL § 1, stk. 2, herunder afgivelse af
revisionspåtegninger på regnskaber, i overensstemmelse med god
revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som op-
gavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desuden,
at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel
adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen
af opgaverne.
Erhvervsankenævnet udtalte desuden, at der i bemærkningerne til
lovforslaget til RL § 16 bl.a. anføres følgende:11
”Ved ’god revisorskik’ forstås den adfærd, som gode og
omhyggelige, fagligt kompetente revisorer udviser, og
som opfylder de faglige og etiske krav, der må opstilles på
grundlag af lovgivningens regler om revisorers funktioner.
Der er tale om en retsstandard, som er udtryk for den
kvalitet i udøvelsen af erhvervet, der må kunne forventes i
en given situation og på et givet tidspunkt. Begrebet ’god
revisorskik’ lader sig ikke fastlægge præcist, men vil være
afhængigt af den til enhver tid rådende opfattelse, således
at kravet til revisorers adfærd må tilpasses ændringer i sam-
fundsforholdene. Begrebet rummer dog en fast kerne af
normer, der vil være gældende til enhver tid.
…
’God revisorskik’ … udtrykker … som ovenfor nævnt
blandt andet den adfærd, som den gode og omhyggelige,
fagligt kompetente revisor udviser.
…
God revisorskik udfyldes løbende i takt med den udvikling,
der sker i samfundet og naturligvis inden for erhvervet selv.
Generelt betyder kravet om god revisorskik, at arbejdet
skal udføres som en god og kompetent gennemsnitsrevisor
ville have udført det pågældende arbejde, hverken mere
eller mindre. Målestokken er således hverken den højt
specialiserede ekspertrevisor inden for et bestemt område,
eller den standard, som man vil kunne finde hos en dårlig
og sjusket revisor.
God revisorskik synliggøres og udvikles især gennem dom-
me, disciplinærnævnskendelser (revisornævnskendelser),
responsa, revisionsstandarder og -vejledninger, samt gen-
nem praksis.”
Erhvervsankenævnet fandt efter en samlet vurdering, at K1 og K2 ikke
havde overtrådt RL § 16, stk. 1 om god revisorskik.
For så vidt angår de i en afgørelse fra Fondsrådet behandlede for-
hold, bemærkede Erhvervsankenævnet, at disse forhold ikke kunne
anses for at have været vanskelige eller omtvistelige på en sådan
måde, at K1 og K2 ved at undlade at foretage konsultation mellem
opgaveteamet og andre på et passende niveau inden for eller uden
for revisionsfirmaet havde overtrådt RS 220 om kvalitetsstyring ved re-
vision af regnskaber.12 Erhvervsankenævnet havde herved navnlig lagt
vægt på forholdenes karakter og betydning samt på, at der var knyt-
tet en IFRS-ekspert med særlig indsigt inden for de relevante områder
til revisionsteamet.
Erhvervsankenævnet ophævede derfor den af Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen afgivne påtale.
I praksis sker det relativt sjældent, at Erhvervsankenævnet ikke stad-
fæster Erhvervsstyrelsens afgørelser. I Erhvervsankenævnets kendelse
af 3. februar 2012 (j.nr. 2011-0024717), der blev omtalt i foregående
nummer af Revision & Regnskabsvæsen, ophævede Erhvervsanke-
nævnet imidlertid Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorved
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at registrere en kapital-
nedsættelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling hos Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. I Erhvervsankenævnets kendelse af 11. april 2012
I praksis sker det relativt sjældent, at Erhvervsankenævnet ikke
stadfæster Erhvervsstyrelsens afgørelser.

(j.nr. 2011-0024528) ophævede Erhvervsankenævnet tilsvarende den
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgivne påtale.
Det fremgår af ISA 220 om kvalitetsstyring ved revision af regnska-
ber, der erstatter RS 220, at den opgaveansvarlige partner skal:
• Tage ansvar for, at opgaveteamet foretager passende konsultation
vedrørende vanskelige eller omtvistelige forhold,
• Sikre sig, at opgaveteamets medlemmer har foretaget passende
konsultation ved udførelsen af opgaven både inden for opgave-
teamet og mellem opgaveteamet og andre på et passende niveau
inden eller uden for revisionsfirmaet,
• Sikre sig, at arten og omfanget af samt konklusioner fra sådanne
konsultationer er afstemt med de personer, der blev konsulteret, og
• Fastslå, at konklusioner fra sådanne konsultationer, er implemente-
ret, jf. afsnit 18.
I den omtalte afgørelse fandt Erhvervsankenævnet som nævnt, at de
forhold, der var behandlet i afgørelsen fra Fondsrådet, ikke kunne an-
ses for at have været vanskelige eller omtvistelige på en sådan måde,
at K1 og K2 ved at undlade at foretage konsultation mellem opga-
veteamet og andre på et passende niveau inden for eller uden for
revisionsfirmaet havde overtrådt RS 220. Erhvervsankenævnet lagde i
den forbindelse bl.a. vægt på, at der var knyttet en IFRS-ekspert med
særlig indsigt inden for de relevante områder til revisionsteamet.
3.3. Afgørelser vedrørende frakendelse af godkendelse som re-
visor eller revisionsvirksomhed
sager vedrørende frakendelse af godkendelse som revisor eller revisi-
onsvirksomhed. I de følgende afsnit omtales disse afgørelser. Den ene
afgørelse – Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013 (j.nr.
2013-0035155) – vedrører frakendelse af godkendelse som revisions-
virksomhed, og den anden afgørelse – Erhvervsankenævnets kendelse
af 17. oktober 2014 (j.nr. 2014-0037775) – vedrører frakendelse af
godkendelse som revisor.13
3.3.1. Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013
(j.nr. 2013-0035155)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013 (j.nr. 2013-
0035155) var der klaget over en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, hvor-
ved Erhvervsstyrelsen havde meddelt, at Erhvervsstyrelsen ville fratage
revisionsvirksomheden K1 godkendelsen som revisionsvirksomhed og
slette revisionsvirksomheden i registeret over godkendte revisionsvirk-
somheder, dvs. Revireg.
Erhvervsankenævnet udtalte, at det følger af RL § 29, at en revi-
sionsvirksomhed og de heri beskæftigede revisorer har pligt til at
underkaste sig kvalitetskontrol, og at det fremgår af RL § 14, stk. 2, at
Erhvervsstyrelsen kan fratage en revisionsvirksomhed godkendelsen,
hvis denne nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol.
Efter det oplyste havde Erhvervsstyrelsen ikke modtaget erklæring om
gennemført kvalitetskontrol, og K1 havde – på trods af en række med-
delte fristforlængelser fra Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen – ikke
iværksat den lovpligtige kvalitetskontrol i 2012.
Efter sagens forløb tiltrådte Erhvervsankenævnet derfor, at Erhvervs-
styrelsen havde frataget K1 godkendelsen som revisionsvirksomhed
og som følge deraf ville slette revisionsvirksomheden i registeret over
godkendte revisionsvirksomheder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kravet om, at en revisions-
virksomhed og de heri beskæftigede revisorer har pligt til at under-
kaste sig kvalitetskontrol, jf. RL § 29, stk. 1, skal tages alvorligt, idet
Erhvervsstyrelsen ellers kan fratage revisionsvirksomheden godkendel-
sen, jf. RL § 14, stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan desuden fratage en revi-
sor godkendelsen, hvis revisor nægter at lade sig undergive reglerne
om kvalitetskontrol, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 1.
Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kvalitetsstyringssystemet
samt udførelse af og uafhængigheden i forbindelse med de opgaver,
som revisor har beskæftiget sig med efter RL § 1, stk. 2, dvs. erklæ-
ringsopgaver med sikkerhed, jf. RL § 29, stk. 2.
Kvalitetskontrollen skal som udgangspunkt udføres med højst seks
års mellemrum, jf. RL § 29, stk. 3. Kvalitetskontrollen skal dog udføres
med højst tre års mellemrum i revisionsvirksomheder, der udfører re-
vision af regnskaber aflagt af virksomheder omfattet af RL § 21, stk. 3,
dvs. virksomheder af interesse for offentligheden.14
3.3.2. Erhvervsankenævnets kendelse af 17. oktober 2014
(j.nr. 2014-0037775)
I Erhvervsankenævnets kendelse af 17. oktober 2014 (j.nr. 2014-
0037775) var der klaget over, at Erhvervsstyrelsen havde frataget regi-
streret revisor K godkendelsen som revisor, jf. RL § 8, stk. 1, nr. 2, idet
han ikke opfyldte kravet til efteruddannelse, jf. RL § 4, stk. 1.
timers efteruddannelse og dermed mere end de i efteruddannelses-
bekendtgørelsens § 18, stk. 1 (nu § 22, stk. 1) fastsatte maksimale
40 timers efteruddannelse. Erhvervsankenævnet tiltrådte derfor, at
Erhvervsstyrelsen ikke havde meddelt en frist til gennemførelse af den
manglende efteruddannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens §
18, stk. 1.
Herefter, og da K ikke havde oplyst omstændigheder, der kunne
føre til et andet resultat, tiltrådte Erhvervsankenævnet endvidere, at

Erhvervsstyrelsen i medfør af RL § 8, stk. 2, nr. 2 havde frataget K god-
kendelsen som revisor.
Det er som tidligere nævnt vigtigt at være opmærksom på, at kravet om
120 timers efteruddannelse inden for en periode på tre år, jf. efteruddan-
nelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal tages alvorligt, idet Erhvervsstyrel-
sen ellers kan fratage revisor godkendelsen, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 2.
Hvis revisor alene mangler at gennemføre en mindre del af efterud-
dannelsen, har Erhvervsstyrelsen som tidligere nævnt mulighed for
at fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde kravene til
efteruddannelse, jf. RL § 8, stk. 3. Dette er dog kun en mulighed, hvis
revisor maksimalt mangler at gennemføre 40 timers efteruddannelse,
jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Hvis revisor mangler
at gennemføre mere end 40 timers efteruddannelse, har Erhvervssty-
relsens derimod ikke denne mulighed.
I den omtalte afgørelse manglede revisor at gennemføre 71 timers
efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen havde derfor ikke mulighed for at
fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skulle opfylde kravene til ef-
teruddannelse. Erhvervsstyrelsen valgte på denne baggrund at fratage
revisor godkendelse, hvilket Erhvervsankenævnet tiltrådte.
4. Afslutning
Afgørelserne vedrørende ÅRL viser bl.a., at det er vigtigt, at revisor er
opmærksom på følgende:
• Hvis årsregnskabet er revideret, men virksomheden fremover ønsker
at fravælge revision, er det vigtigt, at det i tilknytning til ledelses-
påtegningen oplyses, at generalforsamlingen eller det tilsvarende
godkendelsesorgan har truffet beslutning om, at årsregnskabet for
det kommende regnskabsår ikke skal revideres, jf. ÅRL § 10 a.15
Denne oplysning skal kun gives én gang. Hvis årsregnskabet ikke er
revideret, er det desuden vigtigt, at medlemmerne af de ansvarlige
ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklærer, hvorvidt virksomhe-
den opfylder betingelserne for at fravælge revision, jf. ÅRL § 9, stk.
4. Denne oplysning skal gives hvert år
• Ledelsen i et selskab skal give enhver revisor, der er valgt af gene-
ralforsamlingen, og som skal erklære sig om selskabets forhold,
de oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelsen af
selskabet og en evt. koncern, jf. SL § 133, stk. 1. Ledelsen i et
selskab skal desuden give enhver revisor, der er valgt af generalfor-
samlingen, og som skal erklære sig om selskabets forhold, adgang
til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige,
samt sikre, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor
anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv, jf. SL § 133, stk. 2.
Hvis disse bestemmelser ikke er overholdt, er der tale om en be-
grænsning i revisors arbejde, og revisor skal i så fald tage forbehold
i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang
på årsrapporten, forudsat at der er tale om en væsentlig begræns-
ning i revisors arbejde. Hvis et selskab er underlagt revisionspligt,
men revisor i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten tager forbehold for væsentlige og
gennemgribende begrænsninger i revisors arbejde, og revisor som
følge heraf udtrykker en manglende konklusion i revisionspåtegnin-
gen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten,
er årsregnskabet i realiteten ikke revideret eller ”gennemgået udvi-
det”. Erhvervsstyrelsen har derfor i denne situation mulighed for at
pålægge selskabet at indsende en ny årsrapport, hvor årsregnska-
bet er revideret eller ”gennemgået udvidet”16
• Årsrapporten skal indeholde de lovpligtige bestanddele for den på-
gældende regnskabsklasse17
• Hvis en offentliggjort årsrapport skal omgøres, skal en række be-
tingelser være opfyldt, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Offentliggørelsen af den nye årsrapport skal bl.a. være i regnskabs-
brugernes interesse (enten som en nødvendig rettelse af væsentlige
eller åbenbare fejl eller som en berigtigelse af ulovlige forhold), og
Erhvervsstyrelsen skal på denne baggrund give tilladelse til om-
gørelsen.18 Det er under alle omstændigheder vigtigt at være op-
mærksom på, at hvis en omgjort årsrapport bliver offentliggjort, vil
den oprindeligt offentliggjorte årsrapport være offentligt tilgænge-
lig sammen med den omgjorte årsrapport, jf. indsendelsesbekendt-
gørelsens § 6, stk. 3. Erhvervsstyrelsen har således ikke mulighed for
at ”fjerne” den oprindeligt offentliggjorte årsrapport.
Afgørelserne vedrørende RL viser bl.a., at det er vigtigt, at revisor er
opmærksom på følgende:
• Kravet om 120 timers efteruddannelse inden for en periode på tre
år, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal tages alvor-
ligt, idet Erhvervsstyrelsen ellers kan fratage revisor godkendelsen,
jf. RL § 8, stk. 2, nr. 2.19 Hvis revisor alene mangler at gennemføre
en mindre del af efteruddannelsen, har Erhvervsstyrelsen mulig-
hed for at fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde
kravene til efteruddannelse, jf. RL § 8, stk. 3. Dette er dog kun en
mulighed, hvis revisor maksimalt mangler at gennemføre 40 timers
efteruddannelse, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1.
Hvis revisor mangler at gennemføre mere end 40 timers efterud-
dannelse, har Erhvervsstyrelsens derimod ikke denne mulighed20
• Revisor skal foretage passende konsultation vedrørende vanskelige
eller omtvistelige forhold, jf. ISA 220, afsnit 1821
• Kravet om, at en revisionsvirksomhed og de heri beskæftigede reviso-
rer har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol, jf. RL § 29, stk. 1, skal
tages alvorligt, idet Erhvervsstyrelsen ellers kan fratage revisionsvirk-
Hvis et selskab er underlagt revisionspligt, men revisor i revisionspåtegningen eller erklærin-
gen om udvidet gennemgang på årsrapporten tager forbehold for væsentlige og gennemgri-
bende begrænsninger i revisors arbejde, og revisor som følge heraf udtrykker en manglende
konklusion i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrappor-
ten, er årsregnskabet i realiteten ikke revideret eller ”gennemgået udvidet”. Erhvervsstyrelsen
har derfor i denne situation mulighed for at pålægge selskabet at indsende en ny årsrapport,
hvor årsregnskabet er revideret eller ”gennemgået udvidet”.

somheden godkendelsen, jf. RL § 14, stk. 2.22 Erhvervsstyrelsen kan
desuden fratage en revisor godkendelsen, hvis revisor nægter at lade
sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, jf. RL § 8, stk. 2, nr. 1.
Forkortelser
BFL bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 648 af 15. ju-
ni 2006 af bogføringsloven med senere ændringer
efteruddannelses-
bekendtgørelsen
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1406 af 11.
december 2013 om obligatorisk efteruddannelse
af godkendte revisorer
efteruddannelses-
vejledningen
Erhvervsstyrelsens vejledning af 10. september
2009 vedrørende bekendtgørelse om obligatorisk
efteruddannelse af godkendte revisorer
erklæringsbekendt-
gørelsen
april 2013 om godkendte revisorers erklæringer
erklæringsvejled-
ningen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24.
marts 2009 om bekendtgørelsen om godkendte
revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)
IAASB International Auditing and Assurance Standards
Board (IFAC)
IAS International Accounting Standard(s) (IASB)
IASB International Accounting Standards Board
IFAC International Federation of Accountants
IFRS International Financial Reporting Standard(s) (IASB)
indsendelsesbe-
kendtgørelsen
august 2012 om indsendelse til og offentliggø-
relse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt
kommunikation i forbindelse hermed med senere
ændringer
indsendelsesvejled-
ningen
Erhvervsstyrelsens vejledning af 5. september
2012 til bekendtgørelsen om indsendelse til og
offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervssty-
relsen samt kommunikation i forbindelse hermed
(indsendelsesbekendtgørelsen)
ISA International Standard on Auditing (IAASB) / in-
ternational standard om revision (FSR – danske
revisorers Revisionstekniske Udvalg)
LSRR lov om statsautoriserede og registrerede revisorer,
lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede
og registrerede revisorer med senere ændringer
(historisk)
RL revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008 om god-
kendte revisorer og revisionsvirksomheder med
senere ændringer
RS revisionsstandard (FSR – danske revisorers Revisi-
onstekniske Udvalg)
SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april
2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber med
senere ændringer
XBRL eXtensible Business Reporting Language
ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1253 af 1.
november 2013 af årsregnskabsloven med senere
ændringer
Standarder og udtalelser
IAS
IAS 8: Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn
og fejl
IAS 12: Indkomstskatter
IAS 17: Leasingkontrakter
ISA
ISA 220: Kvalitetsstyring ved revision af regnskaber
RS
RS 220: Kvalitetsstyring i forbindelse med revision af historiske finan-
sielle oplysninger (historisk)
FSR – danske revisorer
Standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes
efter ÅRL
Litteratur
Seehausen, Jesper (2015a): Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende sel-
skabsretlige forhold (1), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 34-48
Seehausen, Jesper (2015b): Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
selskabsretlige forhold (2), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5, 36-52
Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.
2 Disse artikler er udarbejdet i forlængelse af forfatterens artikler om afgørelser fra
Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold, der blev bragt i Revision &
Regnskabsvæsen, nr. 4 og 5 (Seehausen, 2015a og 2015b).
3 Erhvervsankenævnets kendelse af 26. september 2012 (j.nr. 2011-0026626)
vedrører – ud over ÅRL – også BFL og SL. Det er imidlertid valgt at omtale afgø-
relsen i forbindelse med omtalen af afgørelser vedrørende ÅRL.
4 Lov nr. 245 af 27. marts 2006 om ændring af ÅRL, BFL og LSRR (reduktion af
revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byr-
der).
5 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 50 af 16. november 2005 om ændring af
ÅRL, BFL og LSRR (reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduk-
tion af andre administrative byrder) ad lovforslagets § 1, nr. 6.

6 Lov nr. 1232 af 18. december 2012 om ændring af ÅRL og RL (forenkling af
revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.).
7 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 138 af 10. januar 2001 til ÅRL ad § 138.
8 Nettoomsætningen var ikke vist i resultatopgørelsen, jf. ÅRL § 32, men var ved
en fejl medtaget i hoved- og nøgletalsoversigten.
9 Der kan desuden henvises til efteruddannelsesvejledningen.
10 Efteruddannelsesbekendtgørelsens § 10 omhandler undervisnings- og foredragsvirk-
somhed samt hverv som eksaminator og censor. Efteruddannelsesbekendtgørelsens
§ 11 omhandler forfattervirksomhed. Disse bestemmelser omtales ikke nærmere.
11 Bemærkningerne til lovforslag nr. L 120 af 27. marts 2008 til RL ad § 16.
12 Fondsrådet er pr. 1. januar 2013 lagt sammen med Det Finansielle Virksomheds-
råd og blevet til Det Finansielle Råd.
13 Erhvervsankenævnets kendelse af 17. oktober 2014 (j.nr. 2014-0037775)
vedrører – ud over frakendelse af godkendelse som revisor – også obligatorisk
efteruddannelse. Det er imidlertid valgt at omtale afgørelsen i forbindelse med
omtalen af afgørelser vedrørende frakendelse af godkendelse som revisor (eller
revisionsvirksomhed).
14 Virksomheder af interesse for offentligheden omfatter: (1) virksomheder, der har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land,
(2) statslige aktieselskaber, (3) kommuner og kommunale fællesskaber, (4) virk-
somheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, med visse undtagelser og (5)
virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere
af følgende kriterier: (a) en medarbejderstab på 2.500 personer, (b) en balance-
sum på 5 mia. kr. og (c) en nettoomsætning på 5 mia. kr.
15 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 21. maj
2012, j.nr. 2011-0025370.
16 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 26. sep-
tember 2012, j.nr. 2011-0026626.
17 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 11. juni
2013, j.nr. 2013-0034160.
18 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 5. april
2013, j.nr. 2012-0032638 og Erhvervsankenævnets kendelse af 28. juli 2014,
j.nr. 2014-0036937.
19 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 17. okto-
ber 2014, j.nr. 2014-0037775.
20 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 22. maj
2013, j.nr. 2012-0032589, Erhvervsankenævnets kendelse af 26. juni 2013, j.nr.
2012-0027402, Erhvervsankenævnets kendelse af 23. juli 2013, j.nr. 2012-0027348,
Erhvervsankenævnets kendelse af 19. november 2013, j.nr. 2013-0034041 og Er-
hvervsankenævnets kendelse af 17. oktober 2014, j.nr. 2014-0037775.
21 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 11. april
2012, j.nr. 2011-0024528.
22 Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af 19. no-
vember 2013, j.nr. 2013-0035155.
Revisormanual 2015-1
Af Thorbjørn Helmo Madsen
Revisormanualen er opslagsværket, der samler de
vigtigste regler, satser og beløbsgrænser til brug for
rådgivning inden for regnskab, skat, moms,
selvangivelse og arbejdsmarkedsforhold.
Køb den i onlinebutikken på
www.karnovgroup.dk/revman
eller ved at skrive til
post.dk@karnovgroup.dk
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk/revman
eller på mail: post.dk@karnovgroup.com
Løssalg 399,-
ekskl. moms
Abn. 360,-
ekskl. moms

Momsmanual er et alfabetisk opslagsværk, der giver
overblik over reglerne på momsområdet.
Momsmanualen 2015 er bl.a. gjort mere præcis og
udtømmende i beskrivelsen af de nye regler om
indførelse af omvendt betalingspligt ved handel med
mobiltelefoner mv. i forhold til sidste udgave af
manualen.
Der er kommet fortolkningsbidrag vedrørende fast
ejendom, som enten ændrer eller præciserer de
signaler, som SKAT har udsendt i deres vejledning fra
maj 2013.
Endelig er der kommet mange enkeltafgørelser og
styresignaler, som for nogles vedkommende ændrer
ganske markant på praksis.
Momsmanual 2015
Af Søren Engers Pedersen
Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk
eller på mail: post.dk@karnovgroup.com
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Bestil bogen
i onlinebutikken på
karnovgroup.dk
Bestillingsnr: 751103
Sider: 152
Udgave: 2015
Løssalg: kr. 360,- ekskl. moms
Abonnement: Kr. 299,- ekskl. moms

Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (2)

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (20)

Similar to Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (2)

Similar to Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (2) (9)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (18)

Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer (2)