Hvad bliver de største strategiske udfordringer på velfærdsområdet i de kommende 10 år – og hvordan psykologer kan bidrage til at løse disse udfordringer?
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Hvad bliver de største strategiske udfordringer på velfærdsområdet i de kommende 10 år – og hvordan psykologer kan bidrage til at løse disse udfordringer?
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Cand.scient.pol med mere end 17 års erfaring indenfor:
- portefølje- og projektledelse
- procesledelse
- ledelse og strategisk sparring
- dataanalyse og økonomistyring
- ledelse og styring af offentlige virksomheder
- udvikling af offentlige virksomheder
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Dansk Kommunikationsforening holdt 1. oktober GåHjemMøde om hvordan man får succes på Folkemødet. Chefkonsulent Anders Dybdal fra Operate var en af talerne til mødet.
I dag skal jeg holde oplæg for Dansk Folkeoplysningssamråds strategiseminar.
Jeg tager udgangspunkt i biblioteksforeningens eget strategiarbejde, og arbejdet de redskaber vi har udviklet, når politikerne vedtager strategier, der rækker en hel valgperiode frem.
At skabe denne fremsynethed, samtidig med at man opnår en nødvendig fleksibilitet, når verden forandre sig. At følge med udviklingen og samtidig påvirke eller ændre samfundets udvikling.
At opnå en synergi mellem planer og improvisationer.
At skabe omverdensforståelse, omstillingsparathed og fleksibilitet, når man arbejder med flerårige strategier i en politisk ledes organisation. Og udvikle nye værktøjer, så man kan skabe en dynamisk sammenhæng mellem bestyrelse, organisation og omverden.
Cand.scient.pol med mere end 17 års erfaring indenfor:
- portefølje- og projektledelse
- procesledelse
- ledelse og strategisk sparring
- dataanalyse og økonomistyring
- ledelse og styring af offentlige virksomheder
- udvikling af offentlige virksomheder
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Dansk Kommunikationsforening holdt 1. oktober GåHjemMøde om hvordan man får succes på Folkemødet. Chefkonsulent Anders Dybdal fra Operate var en af talerne til mødet.
I dag skal jeg holde oplæg for Dansk Folkeoplysningssamråds strategiseminar.
Jeg tager udgangspunkt i biblioteksforeningens eget strategiarbejde, og arbejdet de redskaber vi har udviklet, når politikerne vedtager strategier, der rækker en hel valgperiode frem.
At skabe denne fremsynethed, samtidig med at man opnår en nødvendig fleksibilitet, når verden forandre sig. At følge med udviklingen og samtidig påvirke eller ændre samfundets udvikling.
At opnå en synergi mellem planer og improvisationer.
At skabe omverdensforståelse, omstillingsparathed og fleksibilitet, når man arbejder med flerårige strategier i en politisk ledes organisation. Og udvikle nye værktøjer, så man kan skabe en dynamisk sammenhæng mellem bestyrelse, organisation og omverden.
2. Politisk udpegede
Sofie de Bretteville Olsen (S), Anja Kjeldgaard
Rosengreen (F), Anne Marie Geisler (B), Kim Johansen
(S), Court Møller (B), Dorte Kollerup Nørbo (F), Søren
Peschardt (S), Lars Schmidt (V), Lone Loklindt (B)
3. Sofie de Bretteville Olsen (S)
Regionsmedlem (S), Sundhedsudvalget
• Sofie blev valgt til regionsvalget i 2021
• Hendes politiske mærkesager er seksuel sundhed, en grøn region og et
sammenhængende sundhedsvæsen
• ”Den kollektive transport skal styrkes (…) og vi skal have en stærk grøn
offentlig transport på tværs af hele regionen. Derfor vil jeg kæmpe for, at
al offentlig transport bruger CO2-neutralt brændstof i 2030”
• Medlem af: Forretningsudvalg, Sundhedsudvalg, Miljø- og klimaudvalg,
Følgegruppe Nyt Hospital Herlev , Følgegruppe Nyt Hospital Glostrup,
næstformand, Videnskabsetiske Medicinske Komiteer, komite nr. 1-3
(indstilling til Sundhedsministeriet)
4. Anja Kjeldgaard Rosengreen (F)
Regionsmedlem, Region Hovedstaden, Medlem af Kommunalbestyrelsen,
Halsnæs
• Formand for de udvalg, der har alle de grønne dagsordener (natur,
klima, miljø, trafik, byggeri, planlægning etc.)
• ”Åbenhed omkring beslutninger, mest mulig involvering af borgerne,
lige og let adgang til et velfungerende sygehusvæsen er sammen med
den grønne omstilling og beskyttelse af naturværdierne, mine
fokusområder i byråds- og regionsarbejdet
• I relation til den grønne omstilling, har vi ansvar for at overlevere en
verden i balance, til de næste generationer
• Medlem af : Sundhedsudvalg, Miljø- og klimaudvalg, Sundhedsklynge
NORD (Nordsjællands Hospital), Overvågningsudvalget for Øresund-
Skagerrak-Kattegat-Programmet (2014-2020), suppleant
5. Anne Marie Geisler Andersen (B)
Medlem i Udvalget for Regional Udvikling, Region Syddanmark
• Fra 1. januar 2018 blev Anne Marie medlem af Esbjerg Byråd
for Radikale Venstre og medlem af Børne- og Familieudvalget
samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
• Inden da, medlem af Københavns Borgmesterrepræsentation,
hvor hun fra 1. januar 2014 havde været næstformand i
Socialudvalget, og i 2014 havde været medlem af Børne- og
Ungdomsudvalget. Tidligere har hun også været medlem af
Folketinget, hvor hun var Radikale Venstres social-, psykiatri og
handicapordfører
• Byrådsmedlem i Esbjerg
• Kommuneregionsmedlem i Region Syddanmark
• Arbejder for den grønne omstilling og bedre mental sundhed,
da klima og mistrivsel er vor tids største udfordringer
6. Kim Johansen (S)
Næstformand i Udvalget for Regional Udvikling, Region
Syddanmark
• Valgt ind regionsrådet i Region Syddanmark for perioden
2022-2025, hvor han repræsenterer Socialdemokratiet
• Medlem af Forretningsudvalget, Udvalget for regional
udvikling og medlem af Det Særlige Rådgivende Udvalg om
Dansk Tysk Samarbejde
• Baggrund inden for den almene boligsektor, hvor demokrati
og medindflydelse er en vigtig faktor, og har 20 års erfaring
inden for kommunalpolitik i Nordfyns Kommune, og 8 år som
formand for teknik og miljøudvalget og har senest 8 års
erfaring som formand for arbejdsmarkedsudvalget
• Igennem disse erfaringer, er vigtigheden af medindflydelse
og medbestemmelse blevet tydelig, og hvor vigtig en
opgave regionerne løser og de deraf afledte konsekvenser
ude i kommunerne og hos borgerne
7. Court Møller (B)
Formand i Klima- og miljøudvalget, Rudersdal Kommune
• Har siden 2014 været medlem af Økonomiudvalget, medlem af
Børne- og Skoleudvalget og medlem af udvalget for sårbare
børn og unge
• Byrådsmedlem
• Medlem af Økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget og
Udvalget for sårbare børn og unge i Rudersdal Kommune
• ”At Rudersal Kommune er helt i front i den grønne omstilling. Vi
skal være en af de bedste kommuner i landet til at omstille
varmeforsyningen til grøn varme, transportsektoren skal på
grønne og bæredygtige drivmidler, og vi skal have rene søer
uden udledning af spildevand. Min vision er, at borgerne er
medinddraget i den grønne omstilling og tager ejerskab for
biodiversitet og rent grundvand” (dr.dk)
• Courts primære mærkesager under sidste kommunalvalg var:
Grøn omstilling, børn og unge og borgerinddragelse
8. Dorthe Kollerup Nørbo (F)
Næstformand i Klima- og miljøudvalget, Rudersdal Kommune
• Er kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal for SF
• Har en kandidat i Contemporary Culture (MA of Arts) fra
Københavns Universitet
• Partiforeningsformand for SF
• Visionen for Rudersdal Kommune: ”Rudersdal skal være
grøn, bæredygtig og fossilfri. Skoler og daginstitutioner skal
ligge i lokale miljøer, hvor nærdemokratiet skal blomstre”.
(dr.dk)
• En af hendes helt centrale mærkesager er klima og
biodiversitet: ”Er områder, som er vigtigst, at vi gør noget
ved lige nu. Vi skal have nedbragt udledningen af CO2
gennem klog energi, trafik og forbrugspolitik og vi skal give
dyr og planter gode eksistensbetingelser, der sikrer deres
overlevelse”
9. Søren Peschardt (S)
Formand i Klima, Natur og Miljøudvalget, Vejle Kommune
• Arbejder som landmåler/Naboretskonsulent
• Medlem af Vejle Byråd
• Medlem af Økonomiudvalget, udvalget for Lokalsamfund
og Nærdemokrati
• ”En Vejle Fjord, der er så ren, at vejlenserne rent faktisk har
lyst til at hoppe i vandet fra havnekajen”, det er blandt
andre et af scenarierne, Søren peger på, når talen falder
på, hvad han vil fokusere på i sin formandsperiode (Vejle
Amts Folkeblad)
10. Lars Schmidt (V)
Næstformand i Klima, Natur og Miljøudvalg, Vejle Kommune
• Byrådsmedlem (V)
• Medlem af Økonomiudvalget
• Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe
• Lars’ professionelle karriere har blandt andet været sit
arbejde som chefkonsulent for KHL. Derudover har han en
faglig baggrund som Landbrugstekniker fra Vejlby
Landbrugsskole (Århus)
• ”Jeg arbejder for, at politik skal have rod i almindelige
menneskers hverdag (…) Jeg ønsker, at der tænkes i
helheder, og at vi i en stor kommune som Vejle opretholder
en god balance mellem by og land, når det gælder udvikling
og investeringer” (ugeavisen.dk)
11. Lone Loklindt (B)
Byrådsmedlem, hovedbestyrelsesmedlem, Frederiksberg
Kommune
• Rådmand i Frederiksberg Kommunalbestyrelse
• Formand for Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget
• I byrådet: 2009-2011, 2018-nu
• Fhv. medlem af Folketinget: 2011-2015
• Formand i Nyt Europa
• ”Frederiksberg skal vise vejen som en klimaneutral by (…)
Kommunen skal sikre rammerne for borgernes bæredygtige
livsstil”
13. Frederik Sandby
Sekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark, medstifter, Den
Grønne Studenterbevægelse
• Kandidat i klimaforandringer fra Københavns Universitet
Hvad er Klimabevægelsen i Danmark?
• Mobiliserer befolkningen og laver kampagner for at veksle
befolkningens krav til politisk handling, der sikrer en grøn og
retfærdig omstilling til et bæredygtigt samfund
Hvad er Den Grønne Studenterbevægelse?
• En gruppe af unge klimaaktivister der kæmper for en grøn
retfærdig fremtid, gennem strukturelle forandringer i
samfundet
• Baseret på frivillighed, er partipolitisk uafhængigt og stræber
efter en flad organisationsstruktur
14. Kurt Strand
Journalist, foredragsholder, moderator, underviser og coach
• Ekspert i konstruktiv journalistik og fellow på
Constructive Insititute
• Journalist med over 40 års erfaring og har siden
begyndelsen af 1990’erne undervist i journalistik,
interview og fortælleteknik
• Holder foredrag om medier og fungerer som ordstyrer
ved konferencer og debatter
• Har tidligere været studievært på ”Presselogen”,
”Deadline”, ”Debatten”, ”Temalørdag” og ”Profilen”
• Desuden været moderator på en lang række
konferencer, seminarer og høringer for både offentlige
og private virksomheder
15. Steen Hildebrandt
Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på
Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet
• Ekspert i bæredygtig omstilling
• Fra 2014 Adjungeret professor i lederskab ved Center
for virksomhedsudvikling og ledelse ved Institut for
Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS
• Fra 2015 adjungeret professor ved Institut for filosofi og
læring på det samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg
Universitet
• I en årrække fagredaktør på dagbladet Børsen,
boganmelder på Kristeligt Dagblad og blogger på
Mandag Morgen