undervisning af Jan Bisgaard

1. Velkommen til
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Modul 3:
Pædagogisk videnskabsteori
Husk at sætte telefonen på lydløs og tænd andre relevante gadgets
Lav gerne et navneskilt med telefonnummer og mailadresse
Download gerne slides til dagen fra intrapol
Tænk gerne over hvad du vil skrive opgave om

2. Dagens læringsmål
Del 1
- At forstå hvad videnskabsteori er
- At få forståelse for 3 videnskabsteoretiske grundpositioner hhv.
- Socialkonstruktivismen
- Pragmatismen
- Kritisk teori
Del 2
- At I bliver klogere på hvad I vil skrive opgave om i jeres arbejdsgrupper
- At få startet på at skrive arbejdsportfolio
- At fremlægge status på arbejdsportfolio

3. Dagens program
− Velkommen
− Navnerunden
− Oplæg: Hvad er videnskabsteori
− Øvelse: Kend din nisse
− Oplæg: Introduktion til hhv. Socialkonstruktivisme, kritisk teori og pragmatisme
− Frokost – inkl. foto-shoot
− Gruppeafklaringsproces
− Skive arbejdspotfolio
− Fremlægge arbejdsportfolio

4. Navnerunden
- Fortæl kort om dig selv
- Fortæl hvad du glæder dig til at lære på dette modul

5. Hvad er videnskabsteori

6. Hvad er videnskabsteori?
− Hvad skal være opfyldt for at noget beskrives som videnskabelig viden? (Brinkjær og Høyen 2011, s 13)
− Tydeliggøre undersøgelsens relevans og ambition (hvorfor) (ibid. 14)
− Tydeliggøre tidligere viden inden for problemfeltet (andres perspektiv) (ibid. 14)
− Tydeliggøre præmisser/metode, analyser og konklusioner (ibid. 14)
− Tydeliggøre forholdet mellem gør (deskriptiv) og bør (normativ) (ibid. 14)
− Hvornår er viden videnskabelig og hvornår er viden en anden form for viden?(Brinkjær og Høyen 2011, s 13)
− Videnskabsteori sætter kriterier for hvor hvornår viden kan forstås som videnskabelig (ibid. 140ff)
− Validitet – gyldighed – er undersøgelsen lavet ordentligt?
Er der fejl i de empiriske metoder, kan man regne med svarene.
− Reliabilitet – pålidelighed – kan undersøgelsen gentages og
føre til samme resultater
− Generaliserbarhed – kan resultatet generaliseres til at gælde
for andre grupper, institutioner eller hele samfundet?

7. Hvad er videnskabsteori
− Forholdet mellem hvordan man forstår verdens sammenhæng (ontologi) og hvordan man
erkender/skaber viden (epistemologi)
− Epistemologi
− Forholdet mellem videnskabelige metoder f.eks. Interview, observation, eksperiment, spørgeskema og
analysemetode
− Ontologi
− Forholdet mellem verdensforståelse og videnskabelig metode f.eks. er verden statisk eller
dynamisk, kan forskeren observere sin genstrand eller vil forskeren altid influere genstanden?
− Forståelse af forholdet mellem objekt (genstanden) og subjekt (undersøgeren) (Ibid. s. 16-17)
− Forholdet mellem viden og vås?
− Hvilke kriterier kan vi være enige om skal være gældende for at viden er viden og hvornår er det vås.
− Det hærsker øget konkurrence i produktionen af viden og der er kommet flere interessenter bag produktion af
viden – så hvordan er viden vås og hvornår er det viden.

8. Hvad er videnskabsteori?
Viden kan grundlæggende skabes via to forskellige tilgange
− Empirisk funderet viden
− Viden der bygger på sansninger og erfaringer.
− Praksis ses som afsættet for at skabe viden
− Rationel funderet viden
− Viden der bygger på logik
− Praksis ses som en forstyrrelse af den rene logik

9. Hvad er videnskabsteori
− Hvorfor er videnskabsteori vigtig?
− Når man er lærer arbejder man med at lære andre at forstå og gøre
− Måden hvorpå vi forstår har betydning for hvad vi gør som mennesker
− F.eks. Hvad er lærerens menneskesyn – mennesket har altid forudgående forudsætninger eller mennesket er et
tomt kar der kan fyldes gennem undervisning?
− F.eks. Viden kan læres via forklaring/introduktion i en situation og overføres og anvendes i en anden situation
eller viden kan læres via erfaring med problemløsningsopgaver og erfaringer kan anvendes i andre situationer.
− Derfor har lærens implicitte og eksplicitte forståelser betydning for hvordan hun/han underviser og
hvad lærerens elever eller studerende lærer.
− Afklaring af ens videnskabsteoretisk afsæt, verdenssyn og menneskesyn kan hjælpe til at læreren forstår
afsættet for sine egne handlinger i forskellige situationer og giver potentielt mulighed for at handle
anderledes.

10. Hvad er videnskabsteori?
− Øvelse: Kend din nisse
- Brug nogle minutter hvor du skriver stikord til følgende spørgsmål:
- Hvordan hænger verden sammen?
- Hvad er forholdet mellem teori og verden?
- Hvad ved du noget om og hvad tror du at du ved noget om?
- Hvordan ved du noget om noget?
- Find sammen med en makker
- Fortæl på skift hinden om jeres overvejelser ift. spørgsmålene
- Prøv undervejs at se hvor jeres svar er forskellige og undersøg sammen hvorfor

11. Kritisk Teori
som eksempel på videnskabsteori

12. Kritisk teori
− I kritisk teori er intentionen med videnskab grundlæggende at forholde sig analytisk og spørgende til,
hvorfor noget er som det er.
− Kritisk teori opstår som modsvar til nazismen og højredrejningen i Europa i 30erne. (Brinkjær og Høyen 2018, 127f)
− Kritisk teori arbejder
− dels med et afsæt i kritik af det eksisterende (tese – syntese)
− dels en formulering af utopier
− dels en handlingsrettet udvikling af praksis (syntese)
(Brinkjær og Høyen 2018, 124f)
− Kritisk teori arbejder på at fremkalde og bevidstgøre om samfundsmæssig strukturer
− Objektet er samfundets indretning, rationalisering og betydning for mennesket. F.eks. Samfundets indvirkning på
skolen, rationaliseringen af skolen og skolens betydning for samfundet.
− Subjektet – mennesker kan have svært ved at acceptere bevidstgørelse om samfundets indretning og kritik af
samfundets indretning. F.eks. Konservatismen i udviklingen af uddannelserne.
− (Brinkjær og Høyen 2018, 121ff)

13. Verdenssyn i kritisk teori
− Samfundets økonomi og magtpositioner er udviklet historisk. Dvs. at de ikke er natur
− Skelnen mellem systemverden og livsverden
− Livsverden: Den personlige verden, kulturen, mening og oplevelser.
− Livsverden har sit eget rationale, hvor der skabes gensidig mening, anerkendelse og tilhørsforhold gennem
dialog, argumentation og refleksion. (Brinkjær og Høyen 2018, 133)
− Udvikling af anerkendelse gennem gensidige relationer mellem familie og venner. (Brinkjær og Høyen 2018, 137)
− Udvikling af anerkendelse via adgang og udfoldelsesmuligheder i større fællesskaber (Brinkjær og Høyen 2018, 138)
− Systemverden: Det økonomiske og markedsorienterede system + det politisk/administrative system.
− Systemverden har sit eget rationale og målsætning - økonomisk vækst + politisk magt. (Brinkjær og Høyen 2018, 133)
− Udvikling af anerkendelse via retslig ligeret ift. loven F.eks. Lige adgang til uddannelse (Brinkjær og Høyen 2018, 135)
− Kritik af systemverdens indgriben og kolonisering af livsverden (Brinkjær og Høyen 2018, 133f) :
− F.eks. Skolens indvirkning på familielivet

14. Menneskesyn i kritisk teori
− Inspireret af Freuds skelnen mellem det ubevidste og det bevidste
− Det ubevidste kan fremkaldes og gøres bevidst. Igennem bevidstgørelse kan mennesket træffe
rationelle valg, frem for at handle irrationelt.
− Mennesket anses som socialt og i sociale sfærer vil mennesket udvikle strukturer. De sociale
strukturer kan have ubevidste konsekvenser

15. Videnssyn i kritisk teori
− Viden er ikke værdifri og forskeren på klargøre sine værdier/perspektiver (Brinkjær og Høyen 2018, 128)
− F.eks. Undervisning set fra elvens, læreres, skolens, aftager, politiker perspektiv
− Viden er historisk betinget (Brinkjær og Høyen 2018, 128)
− Samfundets udvikling kan ses i nedslagspunkter, men vil også fremadrettet være under udvikling, hvorfor
viden og videnskab også vil udvikle sig.
− Formålet med videnskabelig viden, inden for kritisk teori er at synliggøre og dermed bevidstgøre om
sociale og samfundsmæssige strukturer der undertrykker de der en del af disse strukturer.
(Brinkjær og Høyen 2018, 128)
− F.eks. elevernes sociale baggrund har betydning for deres kapacitet til at agere i skolens normer og har
derfor betydning for deres muligheder og begrænsninger i skolesystemet.

16. Et eksempel på kritisk-teoretisk inspireret kunst

17. Kritisk teori og skolen
− Kritisk teori efterlader spørgsmålet om hvad er skolens rolle (Brinkjær og Høyen 2018, 135)
− Er det skolens rolle at lære eleverne at udfordre det eksisterende?
− Er det skolens rolle at lære eleverne at udforme deres egne utopier for samfundet?
− Er det skolens rolle at lære eleverne at begå sig i et fremtidigt utopisk samfund?

18. Socialkonstruktivisme
som eksempel på videnskabsteori

19. Sandhed som socialt konstrueret
− Hvad kom først – genstanden i sig selv eller menneskets forståelse af genstanden?
− Socialkonstruktivismen opfatter menneskets forståelse og italesættelse af verden som værende
en konstruktion der er socialt konstrueret og hvor mennesket medvirker i den forsatte
konstruering af forståelsen af verden.
− Kant (1724 – 1804) påpeger at der er forskel på genstanden og menneskets forståelsen af
genstanden. Dette er også et opgør med sandheden/viden som noget der skal opdages, men
bliver i stedet noget som mennesket er med til at konstruere.
− Marx (1867) påpeger at de økonomiske strukturer dels er skabt af mennesket og dels er historisk
bestemt, hvor de kan være anderledes og med stor sandsynlighed vil udvikle sig. Derfor vil en
sandhed være en del af en historisk kontekst og vil som oftest udvikle sig med tiden.
− Durkheim (1858 – 1917) påpeger at mennesket er indlejret i en social kontekst med kollektive
forestillinger om f.eks. forståelser, moral og religion der reproduceres via opdragelse og
socialisering. Derved er en sandhed ikke bare historisk men også socialt konstrueret.
(Brinkjær og Høyen 120ff)

20. Sandhed som socialt konstrueret
− Vygotsky (1896-1934) peger dog på at mennesket ikke kan konstruere individuelle forståelser af
verden, men konstruktion af konstruerede forståelser vil altid tage afsæt i sociale/kollektive
forståelser.
− Berger og Luckmann (1966) påpeger at den indlejring i det sociale betyder at for at forstå
menneskelig handling er forskeren således nødt til at forstå den kulturelle kontekst for
menneskets handling.
− Lyotard (1924 – 1998) påpeger med afsæt i forståelsen af sandheden som værende socialt
konstrueret at betydning og sandhed ikke længere er objektiv eller at der kan være store
sandheder/fortællinger (politiske ideologier). Det sande bliver dermed til lokale sandheder inden
for enkelte felter, fag og miljøer.
− Med den konstruktivistiske forståelse af sandhed, bliver sandheden de populære teorier der kan
sætte begreber på erfaringer, strukturer og normer.
(Brinkjær og Høyen 120ff)

21. Diskursteori
− Diskurs er (jf. Jaworski og Coupland, 1999) sprogbrug og brug af sproget i forhold til sociale,
politiske og kulturelle former dvs. strukturer, institutioner og normer. Diskurs er sprog som
afspejler sociale orden, men også sprog som skaber sociale orden og skaber individers samkvem
med samfundet.
(Brinkjær og Høyen 126)
Diskursanalyser med afsæt i Foucaults (1926 – 1984) perspektiv har ofte til formål at vise hvordan
der i samfundet er nogle normer og sprogliggørelser der medvirker til at fasteholde bestemte
magtpositioner og roller i et samfund, f.eks. kønsroller i det offentlige rum, i institutioner og på
arbejdsmarkedet.
Diskursanalyser medvirker også til at belyse hvem der har definitionsretten af den rigtige eller
forkerte forståelse – noget viden er således ikke accepteret af nogle magtpositioner
− f.eks. bliver skoleforskningens resultater ofte betvivlet og diskuteret af både forskere og politikere.
Diskursanalyse medvirker til at tydeliggøre hvordan normer
og magt italesættes og dermed skaber sociale strukturer,
der medvirker til at opretholde bestemte magtpositioner.
(Brinkjær og Høyen 126ff)

22. Eksempel på diskursanalyse af de
patriarkalske samfundsnormer

23. To retninger inden for socialkonstruktivisme
Socialkonstruktivisme/ Socialkonstruktionisme
− Socialkonstruktivisme: Individet er sin egen kerne
− Denne kerne er formet gennem erfaringer der er gjort i en social kontekst
− Vores viden om os selv og verden er dog aldrig fast. Den er kontekstuel og foranderlig
− Viden skabes ved at iagttage de kategorier og udtryk der medvirker til at skabe fælles konstruktioner af verden
− Socialkonstruktionisme: Alt er konstrueret også mennesket
− Mennesket er et socialt væsen og formet af sociale kontekster
− Sandhed og viden opstår og opretholdes gennem sociale processer
− Enhver handling er en social erklæring der spejler bestemte forestillinger og handleformer, som betragtes som
rigtige og acceptabel i en lokal kulturel kontekst.
− Viden skabes/konstrueres af forskeren i samspil med feltet og forskningsresultatet er en konstruktion der kan
skabe forståelse af feltet.

24. Pragmatismen som eksempel på
en videnskabsteori

25. Pragmatismen som den formuleres af Dewey
Verdenssyn
− Alt er midlertidig – også verdens eksistens, dermed er viden midlertidig
− Dermed forkastes tanken om at verden er statisk og styret af fast lovmæssigheder der kan observeres.
(Brinkmann 2006, 30ff, 39f, 51)
− Alt er i forsat forandring og påvirker samtidig gensidig hinanden
− Dermed forkastes tanken om kausalitet – altså at verden er sat i gang og at begivenheder kan igangsættes.
− Desuden forkastes tanken om naturlove - de anses som vaner der er kaliberet til deres omgivelser
(Brinkmann 2006, 37, 51f, 55ff)
− Alt er natur også tanker og teorier om verden (Brinkmann 2006, 64ff, 84. Egholm 2014, 172)
− Dermed forkastes positivismens ide om at mennesket med sin rationalitet
kan stille sig uden for naturen og iagttage naturen eller begivenheder.
− Dermed forkastes også Descartes ide om adskillelse af krop og tanke

26. Pragmatismen som den formuleres af Dewey
− Menneskesynet i pragmatismen
− Mennesket vender udad – dvs. orientere sig i forhold til sin omverden frem for at orientere sig i forhold
til et indre subjektiv bevidsthed (Brinkmann 2006, 33)
− Mennesket anses for at være en del af et fællesskab/samfund, hvor ideer skabes og anvendes til at
agere og håndtere verden med. (Brinkmann 2006, 36)
− Mennesket anses for at skabe viden, ved at gøre erfaringer i mødet med udfordringer. (Brinkmann 2006, 35)
− Hermed afvises tanken om adskillelse af tanke og handling, objekt og subjekt samt værdier og fakta.
− Erfaringer peger både bagud, er presente i en situation og fremad på en gang (Egholm 2014, 173)
− Erfaringer er på samme tid individuelle og sociale (Egholm 2014, 173)
− Mennesket anses for at være under forsat forandring (Brinkmann 2006, 44)
− Mennesket anses for at være en del af nature og kan ikke stille sig uden for nature (Brinkmann 2006, 62f, 64)

27. Pragmatismen som den formuleres af Dewey
Formålet med videnskab
− Videnskab har ikke til formål at ”fremkalde” lovmæssigheder der er universelt gyldige. (Brinkmann 2006, 69f)
− Dermed forkastes positivismen, samt morallove som utilitarismen og Kants kategoriske imperativ
− Videnskab har ikke til formål at forudsige hvad der sker fremadrettet
− Dermed forkastes marxismen (Brinkmann 2006, 34)
− Videnskab har til formål at skabe viden, der giver mennesket mulighed for at forstå og agere i
situationer, så den enkelte situation bidrager til en fælles nytte. (Brinkmann 2006, 53f)
− Sandhed er det sociale grupper anser for sand, relevant og nyttigt til at skabe vækst
i bred forstand (Egholm 2014, 174)

28. Pragmatismen
− Viden skabes gennem deltagelse (Brinkmann 2006, 58)
− F.eks. deltagende observationer og interview
− Allerhelst gennem eksperimenterende udviklingsarbejde hvor forskeren og praktikere sammen arbejder med at
løse udfordringer og herigennem skaber ny viden. (Brinkmann 2006, 60)
− Hos Pierces opnås sandheden gennem abduktion, hvor der opstilles ”kvalificerede gæt” ud fra den
viden/de erfaringer man har og ud fra ideer, der efterfølgende afprøves som sand (Egholm 2014, 176)
− Hermed videreudvikles idéen om deduktion (arbejdet fra teori til praksis) og idéen om induktion (arbejdet fra
praksis til teori) (Egholm 2014, 176)
− Forskerens rolle
− Forskerens rolle bliver ikke at være udenforstående iagttager (forsøgsleder) eller uvidende deltager
(antropologen) (Brinkmann 2006, 41)
− Forskerens rolle er at være vidende deltager. (Brinkmann 2006, 57)
− Videns kvalitet afgøres af relevans (Brinkmann 2006, 33, 39)
− Det er ikke afgørende at der følges et rigidt forskningsdesign, som gør at andre forskere kan gøre interviewet eller
eksperimentet efter. I stedet bør der være et agilt forskningsdesign der kan tilpasses praksis og som tydeliggøres
over for læseren.
− Relevanskriteriet er todelt: Både relevans for praksisfeltet og relevans for videre forskning

29. Læs mere i f.eks.
Brinkjær, Ulf og Høyen, Marianne 2018: Videnskabsteori i de pædagogiske professionsuddannelser.
Hans Reitzels Forlag
BRINKMANN, S. and TANGGAARD, L., 2015. Kvalitet i kvalitative studier. In: S. BRINKMANN and L.
TANGGAARD, eds, Kvalitative metoder : en grundbog. 2 edn. Kbh.: Hans Reitzel, pp. 521-531.
DEWEY, J., 1916. Demokrati og uddannelse. Århus: Klim.
DEWEY, J., 1933. Hvordan vi tænker : en reformulering af forholdet mellem reflektiv tænkning og
uddannelsesprocessen. Århus: Klim.
Egholm, Liv, 2014. Videnskabsteori. Perspektiver på organisationer og samfund. Hans Reitzels Forlag
ELKJÆR, B., 2007. Med pragmatismen som følgesvend. In: G. GREEN, ed, Dewey i dag : en
håndsrækning til læreruddannelsen. Kbh.: Forlaget Up - Unge Pædagoger, pp. 96 sider.

30. Hvad har du lært?
Kort individuel refleksion – skriv gerne stikord
Prøv at svar på:
− Hvad har været interessant og hvorfor
− Hvad er du blevet nysgerrig på
− Hvad vil du bruge fremadrettet og hvordan

31. Pause

32. Gruppeafklaringsproces og arbejde med
arbejdsportfolio
1. Fremlæg først hvilken problemstillig I selv har tænkt kunne være interessant at arbejde med på dette
modul. Skriv stikord på forskellige post-its
2. Find ud af hvor der er nogle fælles træk i de forskellige problemstillinger, vælg de post-its ud der
viser fællesstærk.
3. Fortæl underviseren om hvor I kan se fælles træk der kan danne afsæt for formuleringen af en fælles
problemstilling
4. Prøv at formulere en fælles problemstilling, som I finder interessant at arbejde med som gruppe på
dette modul. – Skriv den I jeres fælles arbejdsportfolio
5. Fortæl underviseren om jeres fælles problemstilling
6. Find sammen ud af, hvad I finder relevant fra dagens undervisning ift. jeres fælles problemstilling.
7. Skriv I jeres arbejdsportfolio, hvordan elementer fra dagens undervisning kan være relevant at
inddrage mhp. analyse og diskussion af jeres fælles problemstilling.
8. Fremlæg for holdet, hvad I har fundet ud af.

33. Øvelse: Hvad har du lært i dag
− Find sammen 2&2
− Fortæl hinanden hvad du synes har været mest relevant i dag
− Fortæl hinanden hvordan du vil anvende det du har lært fremadrettet
− Fortæl hvad du gerne vil viden mere om fremadrettet
− Slut gerne af med at notere din interesser og intentioner i stikord for dig selv