Folder til unge om overgangen fra ung til voksen i det sociale system.

1. Guide til unge om socialrådgivning, love og regler

2. Indledning
Dette er en guide til dig, som snart fylder 18 år og har en kronisk sygdom eller langvarig lidelse.
Som ung og syg skal der måske tages særlige hensyn, så du har mulighed for at gennemføre en
uddannelse eller få et job på lige vilkår med raske unge. Du har samme rettigheder som alle
andre unge.
Lovgivningen og paragrafferne kan føles som en jungle. Det vigtigste er, at du ved, hvor du
skal henvende dig, ikke at du kan alle paragrafferne udenad! Det er din sagsbehandlers job at
kende paragrafferne. Denne guide giver dig et overblik over, hvad du har ret til, og hvordan du
kan samarbejde med din sagsbehandler.
Her gennemgås blandt andet:
Kontakt til kommunen
Kontakt til sagsbehandleren
Hvordan du kan skifte sagsbehandler
At anke over en afgørelse
Hvad du kan få hjælp til
Hvor du kan få yderligere råd og vejledning
UDARBEJDET AF
Mette Gammelgaard, Socialrådgiver, Ungdsomsmedicinsk Videnscenter i samarbejde med den
psykosociale enhed i Juliane Marie Centeret.
Grafik og layout udført af Karina Suhr. November 2010
1

3. Kontakt til kommunen
Hvis du har været syg som barn, kan det være, at dine forældre har fået tilskud fra kommunen til
for eksempel at dække dine medicinudgifter eller andre nødvendigheder. Når du bliver 18 år, kan
kommunen ikke længere yde økonomisk støtte til dine forældre. Hjælpen skal ydes direkte til dig.
Det er en god idé at kontakte kommunen i god tid, inden du fylder 18 år, så du kan få rådgivning om
alle de ting, der er vigtige at være opmærksom på. Tag kontakt til kommunen et halvt til et helt år
inden du fylder 18 år.
HUSK
Når du bliver 18 år, er det dit eget ansvar at have kontakt til
kommunen og sørge for, at du får den rette hjælp og støtte.
Du kan have brug for at kontakte din kommune af flere forskellige årsager. Måske har du brug for
hjælpemidler, økonomisk støtte eller rådgivning om din situation. Kontakten til din kommune foregår
i langt de fleste tilfælde gennem en sagsbehandler.
SPØRG
Kontakt Borgerservice i din kommune, hvis du er i tvivl om,
hvilken afdeling, der skal behandle din sag.
2

4. borgerservice
I Borgerservice får du oplyst, hvem der er din sagsbehandler. Tag kontakt direkte til vedkommende enten
ved at ringe, skrive en e-mail eller sende et brev.
Hvis du skal have hjælp til flere ting, er det muligt, at du har flere sagsbehandlere i kommunen. Det kan
gøre det svært at finde ud af, hvem du skal tale med. Her kan Borgerservice også hjælpe dig videre.
VIDSTE DU AT
Hvis du har flere sagsbehandlere, kan du bede om et koordinerende møde, så
du er sikker på, at alle, der er involverede i din sag, ved, hvad du har brug for.
Kontakt til sagsbehandleren
For at du føler, at der bliver taget godt hånd om din sag, er det vigtigt, at du har en god kontakt til
din sagsbehandler. Jo bedre du sætter vedkommende ind i din sag, des større indblik får han/hun i
din situation.
Sagsbehandleren skal have et reelt billede af din situation. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun
beskriver din diagnose. Sagsbehandleren skal have viden om, hvilke praktiske problemer sygdommen
giver i din hverdag. Du kan eksempelvis have bivirkninger ved medicinen, fysiske forhindringer eller
psykiske følger af sygdommen, som diagnosen i sig selv ikke siger noget om.
3

5. Skriv ned
Du kan for eksempel skrive, hvordan en typisk uge ser ud for dig; helt konkret med aktiviteter, gøremål
og pligter for hver dag. Det kan du også gøre mundtligt ved møderne med din sagsbehandler, men
det er altid klogt at have nedskrevne stikord, så du husker de væsentlige detaljer eller aktiviteter.
Du kan også give din sagsbehandler et godt billede af din hverdag og dine rammer ved at invitere
vedkommende til møder i dit hjem i stedet for at gå til møderne på kommunen. Desværre er det ikke
alle kommuner, der tilbyder hjemmebesøg. Hvis de gør, så benyt dig af muligheden, for det giver en
helt anden indsigt i dit liv og forståelse for din situation.
Sørg altid for at have skrevet stikord ned, inden du ringer eller tager til møde med kommunen, så du
husker alle væsentlige spørgsmål eller pointer. Tag noter under selve mødet eller telefonsamtalen, så
du kan huske, hvad der er blevet sagt. Hvis du er usikker på, om du og sagsbehandleren har forstået
hinanden rigtigt, kan du skrive et referat af mødet eller samtalen og sende til din sagsbehandler i en
e-mail.
HUSK
Beskriv din situation og din hverdag så præcist så muligt.
BI SI d dER
Det kan også være en god idé at tage en bisidder med. Det kan være dine forældre, en god ven eller
en repræsentant fra din patientforening.
Bisidderen tager noter fra mødet og husker dig på at få spurgt om det hele. Bisidderen kan også være
en god støtte, hvis du synes, det er svært at gå til møde med kommunen. Bisidderen er din garant for,
at du får det fulde udbytte af et møde.
VIDSTE DU AT
En bisidder er en person, du har tillid til, som kan
støtte dig ved at deltage i møder med kommunen.
4

6. En anden sagsbehandler
Hvis du oplever, at du har en dårlig eller langsommelig kontakt til din tildelte sagsbehandler, er det
ikke optimalt for din situation. Du har altid ret til at bede om at få tildelt en anden sagsbehandler, hvis
kontakten ikke fungerer godt. Ikke alle kommuner har mulighed for at tildele andre sagsbehandlere –
men du er i din fulde ret til at bede om et skift. Det er lederen i kommunen, der afgør om du kan skifte.
Når du beder om en anden sagsbehandler, skal det altid gøres skriftligt. Beskriv de konkrete problemer
i kontakten med sagsbehandleren så nøgternt og sagligt som muligt. Udeblevne referater, manglende
tilbagemeldinger eller alt for lange svartider er gyldige grunde til at anmode om et skifte. Angrib
aldrig sagsbehandlerens personlighed eller fremtoning.
Hvis du gennem hele kontaktforløbet med kommunen har sørget for at lave notater, datere breve
og e-mails og skrive referater af mundtlige aftaler indgået ved møder eller telefonsamtaler, står du
meget stærkere, hvis der skulle opstå problemer i kontakten med kommunens sagsbehandlere.
Sørg derfor altid for at gemme kopier af e-mails, breve og referater – både dem du modtager fra
kommunen, og dem du selv sender.
At anke en afgørelse
Hvis kommunen har truffet en afgørelse, som du ikke er tilfreds med, kan du altid klage over afgørelsen
ved at anke den. Du har altid ret til et skriftligt og begrundet afslag samt en ankevejledning. Du kan
anke både mundtligt eller skriftligt, men det er en god idé at gøre det skriftligt og eventuelt at få
en repræsentant fra din patientforening til at hjælpe dig. Når du anker, har kommunen pligt til at
gennemgå sagen en gang til.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Ting tager tid. Der kan være meget lange sagsbehandlingstider i en kommune, så man skal
altid søge i god tid for at komme i betragtning til en ydelse eller anden støtte.
5

7. Hvad kan du få hjælp til
Det er muligt at søge både økonomisk og praktisk hjælp i kommunen. Nedenfor er en oversigt over,
hvad du kan søge om. Listen er ikke udtømmende. Der findes mange forskellige støttemuligheder, som
du måske kan komme i betragtning til; for eksempel i forbindelse med arbejdsmarked og job. Spørg din
sagsbehandler om mulighederne for at få den ordning, der passer bedst til dig. Kontakt eventuelt din
patientforening for at få mere at vide om andres erfaringer med job og arbejdsmarked.
Du vil opleve, at andre med den samme sygdom som du selv har fået tilkendt bestemte ydelser eller
former for støtte. Det betyder ikke, at du selv nødvendigvis får nøjagtigt det samme eller lige så meget.
Tildelingen af støtte og ydelser vil ALTID bygge på en individuel vurdering af netop din konkrete
situation og dine konkrete behov.
DU KAN SØGE OM
dækning af merudgifter i forbindelse med sygdom
hjælp i hjemmet
handicapbil
ekstra hjælp under uddannelse
fastholdelse på arbejdsmarkedet
hjælp til handicapvenlig boligindretning
Merudgifter
Merudgifter er udgifter, som du har på grund af din sygdom. Det er ikke muligt at nævne dem alle
sammen, men det kan f.eks. være medicinudgifter, der ikke kan dækkes på anden måde. Det kan
også være hjælp til dækning af transport eller ekstra varmeudgifter. Merudgifterne skal være en
følge af din sygdom. Du kan finde flere eksempler og læse mere om merudgifter på: www.dukh.dk
(søg på ”merudgifter voksne”).
SPØRG
Tal med din læge om hvilke muligheder der er for at få dækket medicinudgifter.
6

8. Bolig
Du kan have brug for en ændring eller ombygning i din bolig for praktisk at kunne klare din
hverdag. Kommunens voksenhandicapafdeling hjælper med en vurdering af dine konkrete
behov og tildeler støtte til eventuelle ændringer.
Hjælpemidler
Du kan få tildelt et hjælpemiddel, hvis det kan afhjælpe din funktionsnedsættelse eller gøre
din hverdag eller dit arbejdsliv væsentligt lettere. Det kan eksempelvis være en kørestol, men
det kan også være arbejdsredskaber.
Bil
Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du pga. af din kroniske sygdom har svært ved at
opretholde et job eller uddannelse uden en bil. Der er tale om et lån, som du betaler tilbage i
løbet af seks år. Du skal henvende dig til hjælpemiddelafdelingen i din kommune, hvis du vil
søge om hjælp til en bil.
Du kan søge om handicapskilt til din bil ved at henvende dig til Danske Handicaporganisationer
på www.handicap.dk/brugerservice
Psykologhjælp
Hvis du har en kronisk sygdom, kan du få tilskud til samtaler hos en psykolog. Du skal henvende dig til din
læge og bede om en henvisning. Vær opmærksom på, at der kun er tale om et tilskud til behandlingen,
og at psykologer kan have lang ventetid. Der er en egenbetaling på psykologbehandlingen på ca.
370 kr. pr. gang. Find en psykolog på www.psykologeridanmark.dk
BEMÆRK
Du kan muligvis få dækket din egenbetaling for psykolog via Aktivloven.
Kontakt din sagsbehandler inden du går i gang med psykologbehandlingen.
7

9. Uddannelse
Revalidering
Hvis du ikke kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre unge på grund af din
sygdom eller følgevirkningerne af den, kan du søge om revalideringsstøtte til uddannelse eller
job. Det skal være en uddannelse eller et job, som er realistiske i forhold til din konkrete situation
og fysiske formåen.
Revalidering betyder, at du får en ydelse, der er højere end SU, og at du derfor ikke behøver at have
studiejob. Desuden får du økonomisk hjælp til materialeudgifter og lignende under studiet.
Som udgangspunkt gives der revalideringsstøtte til uddannelser på maximalt fem år. Denne
periode kan dog forlænges, hvis man har behov for længere studietid på grund af sin sygdom. Hvis
man er under 25 år, kan det i mange tilfælde bedst betale sig at modtage SU med handicaptillæg
frem for revalidering. Revalideringsstøtten skal søges hos kommunens arbejdsmarkedsafdeling.
Her kan du også få oplysninger om, hvad støtten dækker over.
ungdomsuddannelse
Hvis du ikke kan følge undervisningen pga. funktionsnedsættelse eller længerevarende sygdom,
har du ret til sygeundervisning og i nogle tilfælde specialundervisning. Du kan eventuelt også få
forlænget din uddannelse. Det er en god idé at tage kontakt til skolens rektor eller inspektør, så snart
du ved, at du har udsigt til en længere sygeperiode.
Videregående uddannelse
Man kan søge om handicaptillæg til den almindelige SU til videregående uddannelse. Hvis din sygdom
forhindrer dig i at have et studiejob som dine medstuderende, kan du søge om SU med handicaptillæg.
Handicaptillægget reguleres hvert år, men svarer nogenlunde til det, man må tjene ved siden af sin SU,
hvis man kan varetage et studiejob. Man søger om dette tilskud direkte hos SU-Styrelsen. Læs mere om
mulighederne på www.su.dk
FAKTA
Det er svært at få tilkendt revalidering. Din sagsbehandler kan oplyse dig om, hvilke
informationer hun/han har brug for, for at kunne vurdere om du er berettiget.
8

10. erhvervsuddannelse
Dit uddannelsessted skal hjælpe dig, hvis du har behov for hjælpemidler, praktisk hjælp eller
socialpædagogisk støtte under din uddannelse.
UU-vejledning
Indtil du er 25 år kan du få vejledning om ungdomsuddannelse hos UU-vejlederen i din kommune.
Vedkommende kan også hjælpe dig, hvis der skal tages særlige forholdsregler i forbindelse med dit
studie. Find din UU-vejleder på www.ug.dk
VALG AF UDDANNELSE
Din UU-vejleder kan hjælpe dig med at træffe det rigtige
studievalg og rådgive om særligt tilrettelagte uddannelser
på arbejdsmarkedet
Hvis du har behov for støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der forskellige muligheder for
hjælp. Kontakt arbejdsmarkedsafdelingen i din kommune. Her kan du få at vide, hvilke muligheder der
er, og hvad det kræver at komme i betragtning. Det kan eksempelvis være et fleksjob, en aftale med din
arbejdsgiver om ret til sygefravær, personlig assistance eller ”isbryderordning” hvis du er ny i job.
Hvis du ikke har mulighed for at arbejde pga. din sygdom, kan det være, du er berettiget til
førtidspension. Det er din hjemkommune, der undersøger og afgør, om du er berettiget til
førtidspension.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Uanset hvad du søger om, vil din sagbehandler oftest have behov for at indhente
oplysninger fra din læge, hospitalet eller andre afdelinger i kommunen.
9

11. Yderligere råd og vejledning
dukh
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) rådgiver og vejleder i konkrete
enkeltsager. I nogle tilfælde kan de gå ind i enkeltsager og hjælpe. Der kan være lang ventetid på
rådgivningen. www.dukh.dk
Retsinformation
Her kan du læse alle gældende lovgivninger og vejledninger. www.retsinfo.dk
danske Handicaporganisationer
En sammenslutning af patientforeninger. Her kan du få rådgivning og vejledning omkring din
situation. www.handicap.dk
Patientforeningen er til for dig!
Mange patientforeninger har socialrådgivere eller andre rådgivere tilknyttet. De kan vejlede dig gennem
paragrafjunglen og give gode råd til kontakten med kommunen.
I patientforeningerne er der også mulighed for at møde andre unge med samme eller lignende
sygdom. Hvis du ikke ved, hvilken patientforening du hører til, kan du spørge din læge eller kontakte
danske handicaporganisationer på www.handicap.dk
Rådgivning på hospitalet
Hvis du har brug for yderligere hjælp, har de fleste afdelinger tilknyttet en socialrådgiver. Spørg på
afdelingen om du kan få kontakt til vedkommende.
10

12. Kontaktinformation
Ungdomsmedicinsk Videnscenter
Socialrådgiver Mette Gammelgaard
Rigshospitalet, Afsnit 4101
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Telefon: 35 45 44 33
Ungdomsmedicinsk Videnscenter er et
treårigt projekt finanseret af Egmont Fonden
FIND OS
Du finder Ungdomsmedicinsk Videnscenter og ungecaféen Hr. Berg
på Rigshospitalet ved hovedindgangen til højre for Informationen.
Du kan læse mere om Ungdomsmedicinsk Videnscenter på:
www.ungdomsmedicin.dk
Ungdomsmedicinsk Videnscenter