SlideShare a Scribd company logo
1 of 42
Download to read offline
Den præhospitale indsats i Region Nordjylland
Hvad er erfaringer fra forsøget i Frederikshavn og
ordningen med 112-frivillige i Thy og på Mors?
Poul Anders Hansen
Præhospital leder, overlæge
Region Nordjylland
Hvor får befolkningen hjertestop?
For den samlede periode, var HLR inden ankomst af ambulance stærkt
forbundet med 30-dages overlevelse.
30-dages overlevelse for patienter:
med HLR inden ankomst af ambulance 12,5 %
uden HLR inden ankomst af ambulance 3,1%
Betydning af Hjerte – Lunge - Redning
Hvordan ser det ud i Nordjylland i 2014
• 62,2 % får hjælp før ambulancen
ankommer
• Hos 8,6 % bruges en AED
HLR 562
Defibrillering 199
Behandling før ankomst:
Defibrillering 30
Hjertemassage 350
Andelen af hjertestop, hvor der er givet hjertelungeredning inden
ankomst af ambulance, er mere end tredoblet på 12 år fra 19,4 % i 2001
til 63,6 % i 2012.
Andelen af hjertestop, hvor der er givet stød ved brug af en hjertestarter
inden ankomst af ambulance, er lav, men med en stigning fra 1,4 % i 2001
til 3,4 % i 2012.
Overlevelse til og med 30 dage efter hjertestoppet.
Overlevelsen er steget fra 3,8 % i 2001 til 11,7 % i 2012.
Seneste tal fra Dansk Hjertestopregister 2001 - 2012
Overlevelse efter hjertestop
Konklusion
73% af hjertestoppene udenfor hospital sker i private hjem
Overlevelsen ved hjertestop i private hjem er ca. 8%
Overlevelsen ved hjertestop udenfor private hjem er ca. 24%
Vi skal ind i de private hjem for at gøre en forskel.
Hvad gør vi for at komme ind i hjemmene?
• Vi har 112-akuthjælpere
• Vi har SMS-hjertestop
• Vi har aftale med Hjemmeplejen i Frederikshavn kommune
Borger hjælper Borger
112-Akuthjælpere – hvorfor?
Sundhedsstyrelsen anbefaling 4
• Hjertestartere bør opsættes i tyndtbefolkede områder med
relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres
velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved
postkasser og lignende, og bør ledsages af et first-responder
program.
13
Hjertestop i Hjørring og Frederikshavn kommuner 2008 - 2010
16
• Det er lægfolk, som vi uddanner i førstehjælp, herunder genoplivning og
brugen af hjertestarter.
• De er frivillige
• Ulønnet
• Villig til at stå til rådighed 24/7/365
• Villige til vedligeholdelsesuddannelse
4 x 4 timer pr. år.
• De erstatter ikke andet i beredskabet,
men er et kvalificeret supplement.
Hvem er 112–Akuthjælpere?
Hvorfor hedder de 112–Akuthjælpere?
• De udøver akut førstehjælp
• De kaldes kun ud, hvis en anden borger har ringet 112
• Derfor 112-Akuthjælpere
17
Akuthjælper - Uddannelsesplan
• Modul 1: Præsentation af uddannelsen, udlevering af hæfter, sikkerhed, hygiejneregler.
Elevforudsætninger osv.
HLR- Dansk Førstehjælpsråd (DFR): 4 timer
• Modul 2: Livreddende Førstehjælp (DFR) : 3 timer
• Modul 3: Genoplivning med hjertestarter (DFR): 4 timer
• Modul 4: Førstehjælp ved sygdomme (DFR).
Patienters reaktioner ved medicinske
sygdomstilfælde. Andre sygdomme.
Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte: 4 timer
• Modul 5: Specialmodul/materielmodul
herunder sug, ilt, blodsukkerapparat og andet. Teknisk kommunikation.
Overdragelse til ambulance. Psykiske reaktioner, debriefing og kollegastøtte
for akuthjælper: 3 timer
• Modul 6: Repetition, handlebane med kontroløvelse, opsamling mv.
Logistik mht. skabe, tasker, opfyldning. Gennemgang af
indsatsjournal. Juridiske forhold. Personlig fremtræden.
Opfølgning på uddannelsen. Udlevering af beviser: 6 timer
• I alt: 24 timer
• Vedligehold 4 x 4 timer i løbet af et år
Hvordan kaldes de ud?
• Når SFV på AMK-vagtcentralen kan se, at hændelsen er i
et akuthjælperområde sendes en SMS med adresse og
hændelse.
19
• 112-Akuthjælperne begiver sig hen mod et skab i byen,
hvor udstyret står.
20
Hvad gør 112-akuthjælperne?
• De yder førstehjælp til akut alvorligt syge med
medicinsk sygdom.
• De hjælper ambulancen med at kommer frem.
• De overdrager patienten til ambulancepersonalet
• De udfylder en indsatsjournal
5 ordninger – 68 udrykninger
Ansvar
• De handler på vegne af Region Nordjylland
• De handler på delegation af regionens præhospitale leder
• De har tavshedspligt overfor det de måtte erfare under en udrykning –
oplysninger om patienten må kun deles med ambulancetjenesten, som
skal overtage patienten.
• De kaldes ud via regionens AMK-vagtcentral
• Region Nordjylland har tegnet forsikringer
• 112-Akuthjælperne må IKKE køre udrykningskørsel!
Vedligehold 4 x 4 timer pr. år
• 112 akuthjælperne er blevet kvalitets testet på vores QCPR manikin
• Ved brug af QCPR manikin, kan HLR ydeevnen scores fra 0% - 100%.
Hvis der gives HLR helt efter guidelines rekommandationerne vil
scoren blive 100%.
• Der har ikke været nogen undervisning i HLR lige før testen
• Alle er rigtig positive overfor testen, og deres proformance viser, at de
gør det rigtig godt.
Kompressions scoren er sammensæt ud fra følgende parameter:
•Kompressions dybde
•Kompressions rytme
•Recoil
•Antal kompressioner pr. cyklus
•Håndposistion
Ventilations scoren er sammensat ud fra følgende parameter:
•Ventilations volumen
•Ventilations frekvens
Gennemsnit scoren på distrikterne ligger på 88,4% - 89,7%
Responstider for 112-Akuthjælpere
• Stenbjerg/Vorupør fra alarm 3,2 min
• De venter i gennemsnit 11,8 min på ambulancen
• Øster Assels/Sillerslev fra alarm 4,2 min
• De venter i gennemsnit 8,0 min på ambulancen
27
Konklusion
• 112-Akuthjælpere bringer hurtig og sikkert en hjertestarter ud.
• De er trænet i kvalificeret HLR og hjertestarter brug
• Der er nu 10 akuthjælperordninger i Region Nordjylland
28
SMS - hjertestop
• Borgere/borgerforeninger i et lokalområde
• Er uddannet i HLR og AED
• Kaldes ud via SMS
• Udkald i 2014 10
• Udkald i 2015 til 26/5 5
• Der er endnu ingen vedligehold af disse ordninger.
Hjemmeplejen i Frederikshavn kommune
• Startet som projekt
• Ca. 650 blev uddannet i HLR og brugen af hjertestarter
• AED i alle hjemmeplejens biler
• Smartphon med GPS til udkald
AMK-Vagtcentral
Udkald af hjemmeplejen
Udkald af hjemmeplejen
1. Bil 2. Bil
3. Bil
Svar
inden 35
sek
Identifikation af
alle biler inden for
10 km fra
skadestedet.
De 2 nærmeste
biler prioriteres
Hjerte
stop
Ambulance
AMK-
Vagtcentral
Ønsker man navigation
Når man har trykket på ”kort”
vil der komme et kort frem
med ruten markeret..
Hjemmeplejeudkald
Indkøringsperiode
20 udkald
Projektperiode
44 udkald
April 2012 Okt 2012 Sept 2013
Hjemmeplejen ankommer til skadestedet i 9 ud af 10 tilfælde
Dataudtræk pr. 19.09.13
Hjpl fremme på
skadesstedet
Hjpl ikke fremme på
skadessted
Ingen biler inden for 10
km
System ude af funktion
Vilkår for hjemmeplejerne ved udkald
• Skal forlade en igangværende opgave
• Trods uddannelse kan det i den akutte situation
opleves svært at betjene telefonen hurtigt
• Skal overholde færdselsregler
Hjemmeplejen ankomst på skadesstedet
• Hjemmeplejen ankommer til skadesstedet før ambulance
og akutbil i 29% af udkaldene
Ankomst hjpl Ankomst amb/akutbil
3,35 (0,32-10)min
Konklusion
• Udkaldssystemet fungerer efter hensigten
• Hjemmeplejerne når frem til skadesstedet ved næsten alle udkald
• Hjemmeplejerne yder livreddende førstehjælp ved 75% af de udkald, hvor de
kommer før ambulance og akutbil
• Samarbejdet med ambualncemandskabet fungerer godt
• Ordningen er nu permanent – 63 udkald siden 1/10 2013.
Effekten af hjælp.
• Udlæsning af hjertestartere, 63 siden 1/3 2014.
• 34 udlæste hjertestartere
• 3 havde ikke hjertestop
• 55% døde
• 45% blev genoplivet (ROSC) (23% i dansk hjertestopregister)
• Vi skal have et tæt netværk af borgere der vil hjælpe borger.
• Alle oplæres i hjertelungeredning og brugen af hjertestarter.
• Alle skal vide hvordan man finder en hjertestarter
• Alle hjertestartere skal registreres
• 112-akuthjælpere
• SMS hjertestop
• Hjemmeplejen
• Andre der kører rundt i samfundet 24/7?

More Related Content

More from koradk

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEkoradk
 
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune koradk
 
Gitte Porsmose
Gitte PorsmoseGitte Porsmose
Gitte Porsmosekoradk
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelsekoradk
 
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient AkademiLotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient Akademikoradk
 
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningJette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningkoradk
 
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningMorten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningkoradk
 
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingJens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingkoradk
 
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?koradk
 
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementZoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementkoradk
 
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenAnnette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenkoradk
 
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen koradk
 
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente BjørnholtDen kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholtkoradk
 
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper BremholmUddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper Bremholmkoradk
 
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene SørensenUddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene Sørensenkoradk
 
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-BesrechelMetode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechelkoradk
 
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane GreveSocial arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Grevekoradk
 
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans HummelgaardDanske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaardkoradk
 
Brobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene LangeBrobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene Langekoradk
 
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)koradk
 

More from koradk (20)

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
 
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
 
Gitte Porsmose
Gitte PorsmoseGitte Porsmose
Gitte Porsmose
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelse
 
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient AkademiLotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
 
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningJette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
 
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningMorten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
 
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingJens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
 
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
 
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementZoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
 
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenAnnette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
 
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
 
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente BjørnholtDen kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
 
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper BremholmUddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
 
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene SørensenUddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
 
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-BesrechelMetode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
 
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane GreveSocial arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
 
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans HummelgaardDanske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
 
Brobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene LangeBrobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene Lange
 
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
 

Poul Anders Hansen - Hjertestart – hvordan organiserer vi den præhospitale indsats?

  • 1. Den præhospitale indsats i Region Nordjylland Hvad er erfaringer fra forsøget i Frederikshavn og ordningen med 112-frivillige i Thy og på Mors? Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland
  • 3. For den samlede periode, var HLR inden ankomst af ambulance stærkt forbundet med 30-dages overlevelse. 30-dages overlevelse for patienter: med HLR inden ankomst af ambulance 12,5 % uden HLR inden ankomst af ambulance 3,1% Betydning af Hjerte – Lunge - Redning
  • 4. Hvordan ser det ud i Nordjylland i 2014 • 62,2 % får hjælp før ambulancen ankommer • Hos 8,6 % bruges en AED HLR 562 Defibrillering 199 Behandling før ankomst: Defibrillering 30 Hjertemassage 350
  • 5. Andelen af hjertestop, hvor der er givet hjertelungeredning inden ankomst af ambulance, er mere end tredoblet på 12 år fra 19,4 % i 2001 til 63,6 % i 2012.
  • 6. Andelen af hjertestop, hvor der er givet stød ved brug af en hjertestarter inden ankomst af ambulance, er lav, men med en stigning fra 1,4 % i 2001 til 3,4 % i 2012.
  • 7. Overlevelse til og med 30 dage efter hjertestoppet. Overlevelsen er steget fra 3,8 % i 2001 til 11,7 % i 2012.
  • 8. Seneste tal fra Dansk Hjertestopregister 2001 - 2012
  • 10. Konklusion 73% af hjertestoppene udenfor hospital sker i private hjem Overlevelsen ved hjertestop i private hjem er ca. 8% Overlevelsen ved hjertestop udenfor private hjem er ca. 24% Vi skal ind i de private hjem for at gøre en forskel.
  • 11. Hvad gør vi for at komme ind i hjemmene? • Vi har 112-akuthjælpere • Vi har SMS-hjertestop • Vi har aftale med Hjemmeplejen i Frederikshavn kommune
  • 13. Sundhedsstyrelsen anbefaling 4 • Hjertestartere bør opsættes i tyndtbefolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende, og bør ledsages af et first-responder program. 13
  • 14. Hjertestop i Hjørring og Frederikshavn kommuner 2008 - 2010
  • 15.
  • 16. 16 • Det er lægfolk, som vi uddanner i førstehjælp, herunder genoplivning og brugen af hjertestarter. • De er frivillige • Ulønnet • Villig til at stå til rådighed 24/7/365 • Villige til vedligeholdelsesuddannelse 4 x 4 timer pr. år. • De erstatter ikke andet i beredskabet, men er et kvalificeret supplement. Hvem er 112–Akuthjælpere?
  • 17. Hvorfor hedder de 112–Akuthjælpere? • De udøver akut førstehjælp • De kaldes kun ud, hvis en anden borger har ringet 112 • Derfor 112-Akuthjælpere 17
  • 18. Akuthjælper - Uddannelsesplan • Modul 1: Præsentation af uddannelsen, udlevering af hæfter, sikkerhed, hygiejneregler. Elevforudsætninger osv. HLR- Dansk Førstehjælpsråd (DFR): 4 timer • Modul 2: Livreddende Førstehjælp (DFR) : 3 timer • Modul 3: Genoplivning med hjertestarter (DFR): 4 timer • Modul 4: Førstehjælp ved sygdomme (DFR). Patienters reaktioner ved medicinske sygdomstilfælde. Andre sygdomme. Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte: 4 timer • Modul 5: Specialmodul/materielmodul herunder sug, ilt, blodsukkerapparat og andet. Teknisk kommunikation. Overdragelse til ambulance. Psykiske reaktioner, debriefing og kollegastøtte for akuthjælper: 3 timer • Modul 6: Repetition, handlebane med kontroløvelse, opsamling mv. Logistik mht. skabe, tasker, opfyldning. Gennemgang af indsatsjournal. Juridiske forhold. Personlig fremtræden. Opfølgning på uddannelsen. Udlevering af beviser: 6 timer • I alt: 24 timer • Vedligehold 4 x 4 timer i løbet af et år
  • 19. Hvordan kaldes de ud? • Når SFV på AMK-vagtcentralen kan se, at hændelsen er i et akuthjælperområde sendes en SMS med adresse og hændelse. 19
  • 20. • 112-Akuthjælperne begiver sig hen mod et skab i byen, hvor udstyret står. 20
  • 21. Hvad gør 112-akuthjælperne? • De yder førstehjælp til akut alvorligt syge med medicinsk sygdom. • De hjælper ambulancen med at kommer frem. • De overdrager patienten til ambulancepersonalet • De udfylder en indsatsjournal
  • 22.
  • 23. 5 ordninger – 68 udrykninger
  • 24. Ansvar • De handler på vegne af Region Nordjylland • De handler på delegation af regionens præhospitale leder • De har tavshedspligt overfor det de måtte erfare under en udrykning – oplysninger om patienten må kun deles med ambulancetjenesten, som skal overtage patienten. • De kaldes ud via regionens AMK-vagtcentral • Region Nordjylland har tegnet forsikringer • 112-Akuthjælperne må IKKE køre udrykningskørsel!
  • 25. Vedligehold 4 x 4 timer pr. år • 112 akuthjælperne er blevet kvalitets testet på vores QCPR manikin • Ved brug af QCPR manikin, kan HLR ydeevnen scores fra 0% - 100%. Hvis der gives HLR helt efter guidelines rekommandationerne vil scoren blive 100%. • Der har ikke været nogen undervisning i HLR lige før testen • Alle er rigtig positive overfor testen, og deres proformance viser, at de gør det rigtig godt.
  • 26. Kompressions scoren er sammensæt ud fra følgende parameter: •Kompressions dybde •Kompressions rytme •Recoil •Antal kompressioner pr. cyklus •Håndposistion Ventilations scoren er sammensat ud fra følgende parameter: •Ventilations volumen •Ventilations frekvens Gennemsnit scoren på distrikterne ligger på 88,4% - 89,7%
  • 27. Responstider for 112-Akuthjælpere • Stenbjerg/Vorupør fra alarm 3,2 min • De venter i gennemsnit 11,8 min på ambulancen • Øster Assels/Sillerslev fra alarm 4,2 min • De venter i gennemsnit 8,0 min på ambulancen 27
  • 28. Konklusion • 112-Akuthjælpere bringer hurtig og sikkert en hjertestarter ud. • De er trænet i kvalificeret HLR og hjertestarter brug • Der er nu 10 akuthjælperordninger i Region Nordjylland 28
  • 29. SMS - hjertestop • Borgere/borgerforeninger i et lokalområde • Er uddannet i HLR og AED • Kaldes ud via SMS • Udkald i 2014 10 • Udkald i 2015 til 26/5 5 • Der er endnu ingen vedligehold af disse ordninger.
  • 30. Hjemmeplejen i Frederikshavn kommune • Startet som projekt • Ca. 650 blev uddannet i HLR og brugen af hjertestarter • AED i alle hjemmeplejens biler • Smartphon med GPS til udkald
  • 31.
  • 32.
  • 34. Udkald af hjemmeplejen 1. Bil 2. Bil 3. Bil Svar inden 35 sek Identifikation af alle biler inden for 10 km fra skadestedet. De 2 nærmeste biler prioriteres Hjerte stop Ambulance AMK- Vagtcentral
  • 35. Ønsker man navigation Når man har trykket på ”kort” vil der komme et kort frem med ruten markeret..
  • 37. Hjemmeplejen ankommer til skadestedet i 9 ud af 10 tilfælde Dataudtræk pr. 19.09.13 Hjpl fremme på skadesstedet Hjpl ikke fremme på skadessted Ingen biler inden for 10 km System ude af funktion
  • 38. Vilkår for hjemmeplejerne ved udkald • Skal forlade en igangværende opgave • Trods uddannelse kan det i den akutte situation opleves svært at betjene telefonen hurtigt • Skal overholde færdselsregler
  • 39. Hjemmeplejen ankomst på skadesstedet • Hjemmeplejen ankommer til skadesstedet før ambulance og akutbil i 29% af udkaldene Ankomst hjpl Ankomst amb/akutbil 3,35 (0,32-10)min
  • 40. Konklusion • Udkaldssystemet fungerer efter hensigten • Hjemmeplejerne når frem til skadesstedet ved næsten alle udkald • Hjemmeplejerne yder livreddende førstehjælp ved 75% af de udkald, hvor de kommer før ambulance og akutbil • Samarbejdet med ambualncemandskabet fungerer godt • Ordningen er nu permanent – 63 udkald siden 1/10 2013.
  • 41. Effekten af hjælp. • Udlæsning af hjertestartere, 63 siden 1/3 2014. • 34 udlæste hjertestartere • 3 havde ikke hjertestop • 55% døde • 45% blev genoplivet (ROSC) (23% i dansk hjertestopregister)
  • 42. • Vi skal have et tæt netværk af borgere der vil hjælpe borger. • Alle oplæres i hjertelungeredning og brugen af hjertestarter. • Alle skal vide hvordan man finder en hjertestarter • Alle hjertestartere skal registreres • 112-akuthjælpere • SMS hjertestop • Hjemmeplejen • Andre der kører rundt i samfundet 24/7?