102. Fundne fejlinformationer Den øverste ledelse – Korrigerede fejlinformationer Den daglige og den øverste ledelse Den daglige og den øverste ledelse (dog mulighed for en beløbsgrænse for den øverste ledelse) Ikke korrigerede fejlinformationer Væsentlige fejlinformationer Uvæsentlige fejlinformationer Væsentlighed og korrektion af fundne fejlinformationer
15 min. pause hver time Frokostpause kl. 12-13 Slutter kl. 16.30
Hvad er besvigelser? Hvad er forskellen mellem besvigelser og fejl? Hvilke typer af besvigelser findes der? Forventnings- og forståelseskløften
KPMG’s besvigelser i dansk erhvervsliv omtales ikke nærmere ACFE’s report to the nation on occupational fraud and abuse omtales heller ikke nærmere PwC’s global economic crime survey gennemføres hvert andet år – undersøgelsen for 2009 er endnu ikke offentliggjort
Spørger kun virksomheder, ikke revisorer
Ud over det direkte tab ved besvigelsen bliver virksomhederne ofte påført omkostninger til juridisk bistand og opklaring af besvigelsen mv. Derudover følger andre skader, som det kan være vanskeligt at gøre op økonomisk
Ekstern revision hører under ’Andre’
Besvigelsestrekanten – incitament eller pres (motiv), mulighed og retfærdiggørelse (moral) Tallene omfatter kun Danmark
Tallene omfatter kun Danmark
Tallene omfatter kun Danmark
Husk at undersøgelsen kun omfatter de største virksomheder
Bedrageri er en uheldig betegnelse – der henvises ikke til strafferetligt bedrageri, men til besvigelser
Svig er en uheldig betegnelse – der henvises ikke til aftaleretligt svig, men til besvigelser
Engelsk – fraud and errors Fejl – utilsigtet eller ubevidst fejlinformation / utilsigtede eller ubevidste handlinger Besvigelser – tilsigtet eller bevidst fejlinformation / tilsigtede eller bevidste handlinger Der kræves vildledning for at opnå en uberettiget eller ulovlig fordel
Besvigelser omfatter ”noget mere” end tilsigtet fejlinformation i regnskabet – efter RS 240 fokuserer revisor dog (alene) på besvigelser, der fører til væsentlig fejlinformation i regnskabet
Engelsk – management and employee fraud, collution
Engelsk – fraudulent financial reporting and misappropriation of assets Regnskabsmanipulation kræver vildledning af regnskabsbrugerne
Brugstyveri er behandlet i § 293 Den første ”pind” i §278 kaldes for tingsunderslæb – den tredje kaldes for pengeunderslæb
Ejendomsret – juridisk ejendomsret over en genstand Varetægt – varig adgang til at råde over en genstand
Sondring mellem lovlig og ulovlig resultatstyring, det vil sige regnskabsmanipulation – er resultatstyring med andre ord altid ulovligt? Pres og incitamenter er to af elementerne i besvigelsestrekanten – det sidste er retfærdiggørelse Eksempel på resultatstyring – big bath Undersøgelser tyder på, at virksomheder foretager resultatstyring for at opnå et positivt resultat og undgå fald i resultatet – dette er mere udtalt, desto længere virksomheden har haft et positivt resultat, og desto længere virksomheden har haft et stigende resultat
Hvilke besvigelsesrisikofaktorer findes der, og hvilke støder I oftest på? Eksempler på ”fejlrisikofaktorer” i RS 315, bilag 3
Omfatter kun de overordnede eksempler – de specifikke eksempler er ikke medtaget
Omfatter kun de overordnede eksempler – de specifikke eksempler er ikke medtaget
Hvordan er revisors praktiske muligheder for at afdække besvigelser og forskellige typer heraf?
Hvad med revisors muligheder for at afdække regnskabsmanipulation og misbrug af aktiver? Hænger sammen med revisors muligheder for at afdække ledelses- og medarbejderbesvigelser
Alle de nævnte bestemmelser indgår i strfl. kapitel 28, som omhandler formueforbrydelser
ÅRL kapitel 22 omhandler tvangsbøder SL er endnu ikke trådt i kraft – Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse – ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter
Det skal fremgå direkte af loven eller bekendtgørelsen, at juridiske personer kan straffes med bøde For så vidt angår bekendtgørelser, er det et krav, at loven ikke blot hjemler udstedelse af en bekendtgørelse men en bekendtgørelse med straffebestemmelser (det dobbelt hjemmelskrav)
Kapitel 9 omhandler andre retsfølger af den strafbare handling Lex certa-princippet indebærer, at overtrædelse af generalklausuler normalt ikke er strafbart (med undtagelse af god bogføringsskik)
Eksempel – (forsætligt) manddrab og uagtsomt manddrab (ikke hændeligt manddrab) Direkte forsæt – en bestemt følge tilstræbes, en bestemt omstændighed vides at være til stede, eller følgen er anset for at være et uundgåeligt resultat af en villet handling Sandsynlighedsforsat – gerningsmanden har anset det for mere sandsynligt, at det ulovlige resultat ville blive følgen af handlingen, end at det ville udeblive (det er mere sandsynligt, at momentet er til stede, end at det ikke er det) Eventualitetsforsæt – ud over at have ment, at der var under 50% sandsynlighed for følgens indtræden, må gerningsmanden have ment, at sandsynligheden ikke var meget lille, og have tænkt så langt, at han eller hun positivt for sig selv har accepteret eller indvilget i at tage den med i købet (”ske, hvad der vil”) Erstatningsretlig culpa (skyld) omfatter både forsæt og uagtsomhed
Ud over SØK findes der også en Statsadvokat for Særlige Internationale Straffesager IPR = Intellectual Property Rights
Brydensholt-udvalgets fulde navn er Justitsministeriets udvalg om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet Udvalget er navngivet efter udvalgets formand, landsdommer Hans Henrik Brydensholt
ACFE = Association of Certified Fraud Examiners
RV’en fra 1970 og RV 1 (1978) er begge karakteriseret ved en reaktiv holdning til besvigelser Tilsvarende bestemmelse som i ApL § …
RS 240 (2003) omfattede både besvigelser og fejl
Bekendtgørelser har samme retskildeværdi som love
Hvordan er revisors praktiske muligheder for at afdække besvigelser?
Hvad er den praktiske betydning af RS 240?
Sammenhæng mellem RS 240 samt RS 315 og RS 330 RS 315 omhandler forståelse af virksomhedens og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation RS 330 omhandler revisors handlinger som reaktion på vurderede risici Revisor skal være opmærksom på besvigelser igennem hele revisionsprocessen (planlægningen og udførelsen af revisionen) RS 250 omhandler overvejelse af lovgivningen ved revision af et regnskab
Gennemgangen følger omtrent indholdet af standarden Bilag 1 – risikovurderingshandlinger Bilag 2 – reaktioner på risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser – yderligere revisionshandlinger (i modsætning til generelle reaktioner) Bilag 3 – vurdering af revisionsbevis (konkret mistanke om besvigelser)
Ledelsen har alene det primære ansvar – revisor har således også et vist ansvar Ledelsens ansvar relaterer sig både til forebyggelse og opdagelse (afdækning) af besvigelser Almindelig ansvarsfordeling mellem den øverste ledelse (bestyrelsen) og den daglige ledelse (direktionen) Revisors ansvar relaterer sig derimod hovedsageligt til opdagelse af og rapportering om besvigelser – det forhold, at der bliver udført revision, kan dog virke forebyggende Revisor kan ”aldrig” opnå absolut sikkerhed Opdagelse af fejl – ”man against machine” Opdagelse af besvigelser – ” man against man”
RS 200 omhandler målet med og generelle principper for revision af regnskaber
RS 500 omhandler revisionsbevis Test af kontroller kaldtes tidligere for systemrevision Substanshandlinger kaldtes tidligere for substansrevision Test af detaljer kaldes tidligere for detailrevision Analytiske handlinger kaldtes tidligere for regnskabsanalytisk revision
Forespørgsler er revisionsbevis med lav bevisstyrke Hvad er betydningen af forespørgsler til andre i virksomheden for forholdet til ledelsen?
Forespørgsler til den daglige ledelse – fokus på medarbejderbesvigelser Forespørgsler til andre i virksomheden – fokus på ledelsesbesvigelser
Eksemplerne på besvigelsesrisikofaktorer er tidligere omtalt
Risici er risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser
Revisor antager ikke, at der er besvigelser forbundet med indregning af indtægter, men blot at der er besvigelsesrisici forbundet hermed – i modsat fald skal revisor dokumentere, hvorfor dette ikke er tilfældet
Risici er risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser Generelle reaktioner er på regnskabsniveau Yderligere revisionshandlinger er på revisionsmålsniveau
Skævhed i regnskabsmæssige skøn er en form for resultatstyring
Yderligere revisionshandlinger er på revisionsmålsniveau
Begrænsning i omfanget af revisors arbejde (utilstrækkeligt revisionsbevis) (i modsætning til uenighed med ledelsen) Konklusion med forbehold hvis væsentligt, men ikke gennemgribende Konklusion afgives ikke hvis væsentligt og gennemgribende
Konkret mistanke om besvigelser
Hvad er betydningen af den daglige ledelses udtalelser? Hvordan bliver de opfattet? RS 580 omhandler ledelsens udtalelser Afsnit 5a er tilføjet som konsekvens af RS 240 Ledelsens regnskabserklæring kaldes også for regnskabs- eller fuldstændighedserklæringen Betegnelsen fuldstændighedserklæring er en uheldig betegnelse, idet fuldstændighed ikke er det eneste revisionsmål, som erklæringen dækker Kun ikke korrigerede fejlinformationer – den daglige ledelse kender de korrigerede fejlinformationer – den har selv korrigeret dem (principielt)
RS 260 omhandler kommunikation af revisionsmæssige forhold til virksomhedens øverste ledelse RS 265 omhandler revisionsprotokollen Afsnit 11a er tilføjet som konsekvens af RS 240
Afsnit 11b er tilføjet som konsekvens af RS 240
Den daglige ledelse = ledelseserklæringen Den øverste ledelse = revisionsprotokollen Ræsonnementet er, at alle fundne fejlinformationer bør korrigeres, selv om de er uvæsentlige Beløbsgrænsen for den øverste ledelse kan for eksempel fastsættes til 1-5% af det overordnede væsentlighedsbeløb Den øverste ledelse kan dog ønske, at der ikke fastsættes en beløbsgrænse
Kommunikation med ledelsen vedrører egentlig (intern) rapportering om besvigelser Det er uden betydning, om besvigelsen eller den eventuelle besvigelse er uvæsentlig eller væsentlig eller måske endda ubetydelig Kommunikationen med den øverste ledelse skal være skriftlig (revisionsprotokollen) og eventuelt også mundtlig Kommunikationen med den daglige ledelse kan være skriftlig og/eller mundtlig
Eksempel – manglende funktionsadskillelse
Kommunikation med myndigheder vedrører egentlig (ekstern) rapportering om besvigelser RS’erne indeholder ikke materielle regler om kommunikation med (underretning til) myndigheder Revisors tavshedspligt er ikke kun en professionel men også en juridisk tavshedspligt
Fratrædelse vedrører egentlig ikke afdækning af besvigelser Hovedregel – revisor kan fratræde Undtagelse – fratrædelse strider mod god revisorskik Fratrædelse efter regnskabsårets udløb kan være – men er ikke nødvendigvis – i strid med god revisorskik ” Børsnoterede” selskaber er selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU- eller EØS-land
RS’erne indeholder ikke egentligt materielle regler om fratrædelse
Omarbejdede (redrafted) samt ajourførte og omarbejdede (revised and redrafted) standarder Særskilte afsnit for ”smaller entities” fandtes tidligere i IAPS 1005
Særskilte afsnit for ”public sector entities” fandtes tidligere i de enkelte standarder
Sammenhæng mellem RS 240 samt RS 315 og RS 330 Udkastet til en ny, omarbejdet RS 315 omhandler identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomhedens og dens omgivelser Udkastet til en ny, omarbejdet RS 330 omhandler revisors reaktion på vurderede risici
Bilag 1 – risikovurderingshandlinger og tilknyttede aktiviteter Bilag 2 – reaktioner på de vurderede risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser – yderligere revisionshandlinger (i modsætning til generelle reaktioner) Bilag 3 – vurdering af revisionsbevis (konkret mistanke om besvigelser)
Forskellige regnskabs- og selskabsretlige bestemmelser, som er relevant i forhold til besvigelser
SL er endnu ikke trådt i kraft – Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse – ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter
” Børsnoterede” virksomheder er virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land
Hvis transaktionerne er indgået på normale markedsvilkår, skal virksomheden ikke oplyse herom Ingen særlige regler for regnskabsklasse D
ÅRL indeholder ikke længere en definition af nærtstående parter
Bestyrelsen – påse Direktion – sørge for Det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb omfatter både likviditeten og soliditeten, det vil sige forholdet mellem egenkapitalen og forpligtelserne Det konkursretlige insolvensbegreb (KL § 17, stk. 2, og § 18) omfatter derimod kun likviditeten (skyldneren kan ikke indfri sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder) Ikke helt de samme ansvarsområder i ApL – de må dog antages at gælde implicit
A/S – direktion og bestyrelse eller direktion og tilsynsråd ApS – direktion og bestyrelse, direktion og tilsynsråd eller kun direktion
Selv om det kun er likviditeten, som nævnes eksplicit, omfatter det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb både likviditeten og soliditeten, det vil sige forholdet mellem egenkapitalen og forpligtelserne
” Generalklausulen” om ledelsens dispositioner kan sammenlignes med mandatsvig (strfl. § 280)
Hvis aftalerne er på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende, er aftalerne undtaget I ApL § 27, stk. 2, er det en gyldighedsbetingelse, at aftalerne er indgået skriftligt I SL § 127, stk. 2, er det en gyldighedsbetingelse, at aftalerne senere kan dokumenteres AL § 63, stk. 2, indeholder ikke nogen gyldighedsbetingelse
Bestemmelsen i AL må implicit antages også at gælde for anpartsselskaber
Bestemmelsen i ApL var tidligere strengere end bestemmelsen i AL – 40% af anpartskapitalen – fuld dækning af anpartskapitalen eller opløsning af selskabet – E&S kunne dog give en frist til at bringe forholdene i orden Mindstekapital efter SL – aktieselskaber kr. 500.000 – anpartsselskaber kr. 80.000 (kr. 50.000 i forslaget) Det er dog kun et krav, at 25% af kapitalen er indbetalt
Hænger sammen med kravet om, at revisionsprotokollen skal forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og at enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer (”lex Nordisk Fjer”) Revisor skal ikke give en supplerende oplysning men udfærdige en særskilt erklæring (en såkaldt formaliaerklæring), der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen Overtrædelse af bogføringslovgivningen kunne behandles på samme måde – revisor skal alligevel give en supplerende oplysning, såfremt ledelsen risikerer at ifalde erstatnings- eller strafansvar for overtrædelse heraf
Ekstraordinært udbytte – udbytte, som ikke uddeles på grundlag af den senest godkendte årsrapport – bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen – beslutning af bestyrelsen Bestyrelsens beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal også være vedlagt en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen (§ 109a, stk. 3, nr. 1) – hvis selskabet har revisionspligt, skal mellembalancen være gennemgået af revisor
Bestemmelsen må implicit antages også at gælde for anpartsselskaber Bestemmelsen må desuden antages også at gælde efter SL Henlæggelser er del af egenkapitalen (henlæggelser af optjent overskud) – ikke det samme som hensættelser (hensatte forpligtelser)
Citatet er fra Lars Bo Langsteds (og Lars Kiertzners) artikel om besvigelser i RevisionsOrientering Der er tale om ’Supplerede oplysninger vedrørende andre forhold’
Generelt taler man om anmeldelsesret og -pligt LR § 22 og hvidvaskloven taler derimod om underretningspligt – der er i realiteten tale om det samme
Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, er ikke udtryk for en egentlig underretningspligt
Hvad er hensigtsmæssigheden af, at revisor skal afgive supplerende oplysninger om et eventuelt erstatnings- eller strafansvar for medlemmer af ledelsen? Hvad er jeres erfaring med sådanne supplerende oplysninger?
Supplerende oplysninger skal altid gives særskilt De tre ”pinde” er kun eksempler
RS 701 omhandler modifikationer af den uafhængige revisors påtegning
Bemærkningerne til LSRR § 10, stk. 5-8 Der findes ikke ”bemærkninger” til en bekendtgørelse Omtales ikke i bemærkningerne til LR § 22 Absolut bagatelagtige forhold – hvad menes der så med ’altid’ i forbindelse med eksemplerne? Mest sandsynligt = > 50%
Omhandler modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og supplerende oplysninger) UR 2008-1 omhandler derimod revisionspåtegninger mv. på årsrapporter Der gives samme eksempler som i erklæringsvejledningen
Eksemplerne er fra UR 2007-3 Det første eksempel – afkræftende konklusion (uenighed med ledelsen, væsentlige og gennemgribende forhold)
Konklusion kan ikke udtrykkes (begrænsning i omfanget af revisors arbejde, væsentlige og gennemgribende forhold)
Eksemplerne er fra Beierholms interne erklæringsdatabase
Formentlig overflødig som følge af RS 240 ’ I rimeligt omfang’ kræver formentlig mindre af revisor end denne standard (høj grad af sikkerhed) Uregelmæssigheder er en uheldig betegnelse Omfatter – ligesom RS 240 – hele revisionsprocessen (tilrettelæggelse og udførelse af revisionen)
Hvad er hensigtsmæssigheden af, at revisor har underretningspligt til SØK ved mistanke om økonomiske forbrydelser? Hvad er jeres erfaring med underretning til SØK?
Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, finder kun anvendelse ved udførelse af revision
Ikke underretning til SØK men indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Opgaver omfattet af loven = opgaver efter § 1, stk. 2 og 3 Revisor skal altid føre en revisionsprotokol ved udførelse af revision
Klart mest sandsynligt = tættere på 100% end 50%’ Mest sandsynligt = > 50% Hovedregel – strafferamme på mindst 3 år fængsel og forventet fængselsstraf på mindst 6 måneder (dog ingen retspraksis)
Bemærkningerne til LSRR § 10, stk. 5-8 Klart mest sandsynligt = tættere på 100% end 50% Det giver ikke mening at henvise til den øvre ende af sandsynlighedsforsættet – forsæt henviser til gerningsmandens tilregnelse, ikke til styrken af revisors mistanke Sandsynlighedsforsæt = gerningsmanden har anset det for mere sandsynligt, at det ulovlige resultat ville blive følgen af handlingen, end at det ville udeblive (det er mere sandsynligt, at momentet er til stede, end at det ikke er det)
Omtales ikke i bemærkningerne til LR § 22
Omtales ikke i bemærkningerne til LR § 22
Der gælder ikke en form for ”omvendt” tavshedspligt (i modsætning til hvidvaskloven)
Fratrædelse er tidligere omtalt § 22, stk. 4, omhandler SE-selskaber – omtales ikke nærmere Omtales ikke i bemærkningerne til LR § 22
Eksemplet er fra Anders Schweitz Jensens bog (kandidatafhandling) om besvigelser
Omtales ikke i bemærkningerne til LR § 22
Figuren er fra Lars Bo Langsteds (og Lars Kiertzners) artikel om besvigelser i RevisionsOrientering
Figuren er fra Lars Bo Langsteds (og Lars Kiertzners) artikel om besvigelser i RevisionsOrientering LR § 22 = indser, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af deres hverv + begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 = begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar
Hvordan er revisors praktiske muligheder for at afdække hvidvask og finansiering af terrorisme? Hvad er den praktiske betydning af, at revisorer er omfattet af hvidvaskloven?
Hvidvaskloven er særlovgivning
Advokater er kun omfattet af hvidvaskloven under visse betingelser Et mindretal i udvalget finder, at … Nogle medlemmer af udvalget har anført, at …
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører tilsyn med blandt andet revisorer Finanstilsynet fører tilsyn med andre erhvervsgrupper
Revisorer har kun meget få lejlighedskunder – langt de fleste er faste kunder Undtagelserne fra kravene om legitimation omtales ikke nærmere (ikke så relevante for revisorer)
Bestemmelserne om interne regler og uddannelse mv. omtales ikke nærmere
Tabellen er fra den kommenterede hvidvasklov af Ulla Høg og Kim Busck-Nielsen
Hvidvask kaldes også for hvidvaskning (af penge, udbytte osv.)
Den oprindelige gerningsmand kan ikke straffes for hæleri – er allerede straffet for førforbrydelsen
Finansiering af terrorisme kaldes også for terrorismefinansiering
Hvad er hensigtsmæssigheden af, at revisor har underretningspligt til SØK ved mistanke om hvidvask og finansiering af terrorisme? Hvad er jeres erfaring med underretning til SØK? Pålægger revisor en egentlig undersøgelsespligt (i modsætning til erklæringsbekendtgørelsen og LR) Ikke alle mistanker om hvidvask eller finansiering af terrorisme skal indberettes til SØK – kun mistanker om forhold, som kan straffes med fængsel i over 1 år – meningen er blot at holde helt bagatelagtige forhold udenfor Ikke forventet straf, men strafferammen
Der er tale om snævre undtagelser Der er desuden kun tale om undtagelser til undersøgelses- og underretningspligten og ikke hvidvaskloven som helhed
§ 27, stk. 1, er udtryk for en form for ”omvendt” tavshedspligt Stk. 3 er en selvfølgelig bestemmelse
Figuren er fra Lars Bo Langsteds (og Lars Kiertzners) artikel om besvigelser i RevisionsOrientering Hvidvaskloven og LR § 22 kunne måske godt have været tættere på hinanden (men ikke overlappende)
Figuren er fra Lars Bo Langsteds (og Lars Kiertzners) artikel om besvigelser i RevisionsOrientering LR § 22 = indser, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af deres hverv + begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 = begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar Hvidvaskloven = mistanke, der ikke kan afkræftes, om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme,
Omhandler forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
Indeholder en standardformular til brug ved underretning til SØK (bilag 2)
Eksempler på hvidvask opdelt på anbringelse, sløring og integrering
Eksempler på hvidvask
Omtales ikke nærmere
Generelle indikatorer er relevante for mange underretningspligtige Andre indikatorer er relevante for et mere begrænset antal underretningspligtige De konkrete indikatorer omtales ikke nærmere
Omhandler forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering Vejledningen er fra 2006 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke udarbejdet en lignende vejledning
Indikatorerne i Hvidvasksekretariatets årsberetning 2008 er mere udførlige – de konkrete indikatorer omtales dog ikke nærmere
I hvert fald UfR 1955.46 H er overhalet af den senere udvikling Udvalgte responsa, erstatningsretlige domme og disciplinærretlige afgørelser fra 2000 og frem Ingen strafferetlige domme
FRR har også et Responsumudvalg – omtales ikke nærmere Rådgivning er ikke omfattet af LR God revisoretik er nyt i LR og følger af det nye 8. direktiv God regnskabsskik er ikke en del af god revisorskik Responsumudvalget afgiver også udtalelser i spørgsmål om rimeligheden af et honorar – omtales ikke nærmere
Opgaver omfattet af loven = opgaver efter § 1, stk. 2 og 3 Tilsvarende bestemmelser i revisornævnsbekendtgørelsen
Godkendelse blev tidligere kaldt for beskikkelse Frakendelse af godkendelse som revisor sker meget sjældent
Frakendelse af godkendelse som revisionsvirksomhed er (endnu) ikke sket
I hvert fald UfR 1955.46 H er overhalet af den senere udvikling
Den første (erstatningsretlige) dom om revisors ansvar i relation til besvigelser Størrelsen af en erstatning er ikke udtryk for ”grovheden” af de pågældende handlinger
Den første generelle udtalelse om revisors ansvar i relation til besvigelser fra Responsumudvalget Uregelmæssigheder er en uheldig betegnelse Responsummet taler om en revisions hovedformål (responsum nr. 334 af 7. januar 1965 taler derimod om revisionens formål)
En af de første generelle udtalelser om revisors ansvar i relation til besvigelse fra Responsumudvalget (den første var i responsum nr. 179 af 19. maj 1953) Responsummet taler om revisionens formål (responsum nr. 179 af 19. maj 1953 taler derimod om revisionens hovedformål) Er det ofte tilfældet, at besvigelser afsløres ved revisionen? – næppe
Ingen strafferetlige domme
Dommen hænger sammen med et responsum (af 15. november 1996) – det har ikke været muligt at finde dette responsum Der var ikke kausalitet (årsagsforbindelse)
Erstatningsansvar er ikke automatisk lig med nedsættelse af honoraret
Sidste udløber af Nordisk Fjer-sagen – flere andre domme vedrørende ledelsen og revisorerne i løbet af 1990’erne ” Lex Nordisk Fjer” – eksempler – revisionsprotokollen skal forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer – i børsnoterede selskaber må bestyrelsesformanden ikke være medlem af direktionen
Ikke tilstrækkelig grad af egen skyld til frifindelse
Dommen hænger sammen med et responsum (af 28. juni 2000) – det har ikke været muligt at finde dette responsum
Ud over R anlagde A også erstatningssag mod P – omtales ikke nærmere
De med * markerede domme er endnu ikke optrykt i FED
Ingen strafferetlige domme
Revisornævnets indhenter aldrig et responsum Der kan dog godt foreligge et responsum i samme sag – kan for eksempelvis være indhentet i forbindelse med en erstatningssag Bødemaksimum er nu kr. 300.000
Afsagt af Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer
Afsagt af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer Flere andre afgørelser om ulovlige aktionær- og anpartshaverlån
Afsagt af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer En del af klagen var forældet – omtales ikke nærmere
Afsagt af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer Tilsidesættelse af interne kontroller Klagepunkt 2 omtales ikke nærmere
Afsagt af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer Den tidligere erklæringsbekendtgørelses § 20 – ikke videreført i den nugældende erklæringsbekendtgørelse Klagepunkt 2 og 3 omtales ikke nærmere
