1. “… Når man skriver , bliver man præcis, man fokuserer. Man har tid til at
genoverveje, hvad man vil sig, tid til at frasere og finde de rette ord. Når
man taler, er der hele tiden dette pres for at producere flere ord…”
Paul Auster i Information
SKRIFTLIG FORMIDLING
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

2. Skriftens grundvilkår – dialog vs præcision
 Skriften er ensom
 Distance i tid og rum
 Skal være selvforklarende
 Opbygning af fælles mentalt rum
 Skriften er fastholdt
 Læseren bestemmer tempo, pauser, gentagelser
 Fokusering - plads til komplekse meningshelheder
 Krav om fremdrift, variation og stramhed
 Skriften er visuel
 Overblik
 Styring
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

3. Håndværket




Tekstens helhedsniveau
Tekstens afsnitsniveau
Tekstens sætningsniveau
Tekstens ordniveau
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

4. Tekstens formål
 Afsendes motiv – hvorfor skrives
 Tekstens formulerede formål – hvad skrives om
 Effekten af teksten – hvad vil afsender have læseren til
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

5. Situationstilpasset formål
Genre
Afsender
Tekstens
formål
Medie
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │
Modtager

6. Afsender
 Troværdighed – etablering af Ethos
 Formodet indsigt
 Formodet karakter
 Formodet intention
 Egen Ethos og organisationens Ethos
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

7. Genre
 Ramme for teksttype
 Forskningsrapport
 Debatoplæg
 Baggrundsartikel
 Nyhed
Aktualitet, Væsentlighed, Konflikt, Identifikation, Sensation
 Digt
 Grundgenre
 Informerende
 Holdningspåvirkende
 Handlingspåvirkende
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

8. Medie
 Medietype
 Nyhed, special, underholdning, fagligt
 Brugssituation
 Medieprofil
 Værdigrundlag, mål, selvforståelse, historie
 Teknik
 Form, farver, oplag
 Trykt, elektronisk
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

9. Modtager
 Faktiske og tiltænkte modtagere
 Hvorfor skal tiltænkte læsere læse denne tekst?
 Hvad sker der hvis ikke-tiltænkte læsere læser?
 Overvej læsernes
 Viden
 Holdninger
 Interesse
 Følelser
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

10. Klarhed i formulering
 Teksten skal argumentere for, at forholdene for folk under
uddannelse skal forbedres
 Teksten skal argumentere for, at de økonomiske forhold for
studerende på videregående uddannelse skal forbedres
 Teksten skal argumentere for, at SU’en for studerende på
videregående uddannelse skal hæves
 Teksten skal argumentere for, at SU’en for udeboende studerende
på videregående uddannelse skal hæves med 1.000 kr. pr. md.
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

11. Opgave
 Diskuter sproghandlinger:
analysere, anskueliggøre, argumentere, beskrive, diskutere,
dokumentere, forklare, forsvare, fortælle, inspirere, introducere,
konkludere, referere, reklamere, vurdere
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

12. Kommunikation i sundhedsarbejdet
 Stigende ønske om selvbestemmelse
 Stigende forventninger og krav til information
 Sundhedsloven
 handlekompetence - informeret samtykke
 Health literacy (Sundhedsfremme)
 Evne til at tilegne sig og anvende sundhedsrelateret
information
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

13. Udvikling i begrebet Health literacy
 Funktionel
 Evne til at læse skriftlig sundhedsinformation
 Talforståelse
 Forstå skriftlig og mundtlig information fra sundhedsprofessionelle
 Handle efter nødvendige procedure
 Basal viden om sundhed og sundhedsvæsenets organisering
 Interaktiv
 Evne til at håndtere store mængder information fra forskellige kilder
 Forståelse af sundhedsfaglige begreber
 Kritisk
 Kompetence til at træffe informerede valg - Empowerment
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

14. Problemområder
 Store forskelle i sværhedsgraden af det skriftlige materiale og
læsefærdigheder hos målgrupper.
 Kulturforskelle som forståelsesbarrierer.
 Internettet som informationskilde
 Forsimpling kan både forbedre og reducere forståelse
│ Kommunikation │ ES Modul 10 KD 2013│ Jesper Ridderberg │

15. AMA – manual til klinikere ved udvikling af letlæselig tekst (1)
American Medical Association (AMA) har udarbejdet et koncept, som skal medvirke til, at
sundhedsprofessionelle fokuserer på health literacy. Manualen indeholder bl.a. en tjekliste, som kan bruges
ved udarbejdelsen af skriftligt materiale:
 Generelt indhold
 Begræns indholdet til en eller to nøgleformål. Begræns informationsmængden og lad være med at
forsøge at dække alle områder på en gang.
 Begræns indholdet til det som er nødvendigt for patienten at vide. Undgå for meget information.
 Brug kun ord som er velkendte for personer som ikke er medicinsk uddannede.
 Vær sikker på, at indholdet er passende i forhold til målgruppens alder og kultur.
 Tekstkonstruktion
 Skriv svarende til eller under 6. klasses niveau.
 Brug en- eller to-stavelses ord.
 Brug korte afsnit.
 Brug aktiv form.
 Brug kun grafer og tabeller, hvis de er meget simple. Forklarende tekst skal fremgå både i selve
grafen eller tabellen og i teksten.
 Skrifttype og –størrelse
 Brug stor skriftstørrelse (minimum str. 12) med serif.
 Undlad at bruge mere end 2-3 skrifttyper på en side.
 Brug store og små bogstaver.
 Layout
 Sørg for meget luft på siderne. Lad være med at presse for meget tekst eller billeder ind på hver
side.
 Brug overskrifter og underoverskrifter til at skille afsnit.
 Punktform er bedre end tekstblokke.
Illustrationer er nyttige, hvis de forestiller ofte anvendte, letgenkendelige objekter. Billeder af mennesker,
steder og ting bør tilpasses målgruppens alder og kultur. Undgå komplekse anatomiske diagrammer.