Artikel om Internettets betydning for evnen til fordybelse

1. En internetjunkies bekendelser
Hvad har kærlighedsromaner, digte, skuespil, romaner, film, tegneserier, radio, tv, video,
computerspil og internettet med hinanden at gøre?
De har været betegnet som “nye” medier, der var forbundet med fare for læseren som risikerede
alt fra fordummelse, tidsspilde, urealistiske forventninger til eget liv og et sikkert moralsk skred med
forbrydelser og isolationsfængsling som sikkert slutresultat.
Internettet er et fascinerende sted
Da jeg som bibliotekarstuderende i 1998 fik min første kontakt med internettet var fascinationen
stor: E-mail, messenger, chat, søgemaskiner og sidenhen Facebook. Fænomener som i dag er en
indkorporeret del af hverdagen, var på det tidspunkt små revolutioner.
Teknologiforskrækkede og mediepanik er lige så gamle fænomener som medierne selv. Platon
advarede f.eks. ungdommen mod teater og digte. De var skadelige og bibliotekshistorien er fuld af
eksempler på lukkede hylder med bøger om f.eks. sex og farlige (politiske) ideer.
I de senere år har forskrækkelsen genstand bl.a. været computerspil. En sammenhæng som er
meget debatteret. Men nu kan påvirkning heldigvis have mange andre indikationer end skyderier.
(Skoleskyderierne er i øvrigt faldet siden skydespillenes fremkomst i 1990’erne).
Fordybelsen der gik tabt
Hvad forskning i de seneste år med sikkerhed har påvist, er en sammenhæng mellem brugen af
internettet og vores faldende evnetil fordybelse. Sammenhængen er f.eks. beskrevet i Nicholas
Carrs bog “The Shallows: What the internet is Doing to our Brains”. Der har været kritik af Carr
men også flere studier der understøtter hans pointer. F.eks. et af Benjamin Storm som i artiklen
“Using the Internet to access information inflates future use of the Internet to access other
information" påviser at menneskets brug af internettet gør, at vi ikke træner hukommelsen i
samme grad som tidligere. Alting kan googles.
Medieudvalget er eksploderet i de seneste år. Netflix, Facebook, Twitter, SMS og mange andre
platforme kæmper om vores opmærksomhed og den faldende evne til fordybelse drøftes livligt i
uddannelsessektoren og påvirker måske også vores private kulturkonsumering?
Det er paradoksalt nok sket i samme tidsrum, som den vestlige (skole)verden har anvendt store
ressourcer på at indføre netop internet i undervisningen. I dag bærer mange smartphone/
smartwatch på kroppen så distraktionerne er også blevet flere.

2. Frygten for nye medier er gammel. I 1940’erne skete flere offentlige afbrændinger af
tegneserier - også i USA. En praksis som ellers hidtil var forbeholdt f.eks. Nazi
Tyskland.
Jeg er i sagens natur ansat til at agitere for biblioteket og jeg frygter ikke de nye medier - det er
spild af tid - men hvis forskningen har ret, og flere prioriterer hurtig og fragmentarisk læsning, har vi
da et fælles problem? Verden bliver mere kompleks, og hvis vi anderkender den præmis, at gode
beslutninger i en kompleks verden kræver viden, så er det måske problematisk hvis
koncentrationen kun magter 120 twittertegn?
Der er også argumenter for det modsatte. Kennet Goldsmith beskriver i “Wasting time on the
Internet” surfing på internettet som en nuanceret oplevelse, vi aldrig tidligere i menneskehedens
historie har erfaret. Derfor har vi intet begrebsapparat til at omsætte internetsurfing og vi oplever
det derfor som meget modsætningsfyldt. Det er indholdløst men fyldt med indhold. Det er simpelt
og uendelig komplekst. Internettet giver utrolige muligheder for inspiration og indsigt i andres liv.
Den digitale dimension afspejler måske blot livet i al dets kompleksitet . Ligesom vi INR har behov
for arbejde, for underholdning, for tidsfordriv osv. så afspejles det også på internettet.
Biblioteket er redningen
Her kommer biblioteket ind i billedet. Ligesom resten af verden er også biblioteket blevet påvirket
af internettet men samtidig ses også en modsat tendens. Bibliotekernes huse, systematisering af
information, læsehjørner, booktalks, anbefalinger og vejledninger spiller nemlig med. På det fysiske
bibliotek samles platformene under ét tag og med en forhåbentlig kompetent vejledning giver det
både mulighed for både fordybelse og mødet med andre mennesker - og skulle du mod
forventning være alene på biblioteket, så kan du snige dig til en kærlighedsroman eller et
computerspil.