2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVA
Nettet i skolen
1. Néné La Beet, 54 år
Så, IKKE en digital indfødt altså!
Uddannet bibliotekar
Betydelig arbejdserfaring på
lederniveau, især fra
underholdningsbranchen
Freelancer som tekstforfatter,
oversætter, web “expert” i 10 år+
Forbundet til Internettet med en
slags navlestreng siden 1995
Dansker, gift med en englænder, der
p.t. arbejder i Schweiz, to sønner på
25 og 12.
2.
3. Hvad er en “digital indfødt”?
Digitale indfødte skal ses i modsætning til digitale
immigranter. Sidstnævnte er os her i lokalet.
Begreberne blev lanceret af Marc Prensky (f. 1946) i
2001 i bogen Digital Natives, Digital Immigrants,
som affødte en hidsig debat, der stadig pågår i dag.
Der kan lægges meget ned i sådan et begreb. Jeg
foreslår, at vi nøjes med at sige, at digitale indfødte
er dem, der aldrig har prøvet et liv uden internet.
4. Der siges meget om børn
“Digitale indfødte er naturligt innovative,
udtryksfulde og undersøgende.” *
“Digitale indfødte er overfladiske, bliver hurtigt
stressede og kan ikke koncentrere sig.” **
* Citat fra Don Tapscott. Han er på Top 50 Business Thinkers liste for 2011.
** Citat fra næsten en hvilken som helst avis i den vestlige verden
6. Jeg vil berøre disse emner
Nye og gamle teorier om læring, netværk m.m.
Hvor gode er I selv til at søge, finde og verificere
indhold på nettet?
Sociale medier og spil
Integration af nettet i den daglige undervisning?
Skal vi have mere hardware? Tablets?
Den digitale kløft. Digital dannelse ER skolens ansvar.
7. Fremtidens
analfabeter er ikke
dem, der ikke kan læse
og skrive - det er dem,
der ikke kan lære,
aflære og genlære.
ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER
13. HVAD LAVER DE? (I FRITIDEN)
traditionelle brugere
spillere
9%
netværkere
producenter
9%
40%
42%
* DISSE TAL ER FRA 2011, ANTOINE VAN DEN BEEMT
14. Søg og du skal finde
Googles algoritmer ➜ Kunstig Intelligens
Stil et spørgsmål ➜ Få et svar. Ét svar.
Viden er det bedste grundlag for at skaffe sig mere
viden. Det kan svare sig at bruge fem minutter på
at læse en Wikipedia-artikel om et nyt emne, inden
man søger.
15. Troværdighed...
Hvordan kan man vide, om et medie er
troværdigt?
Baggrundsviden er også her en nødvendighed
Brug tid på at diskutere det her med børnene.
Hvilke signaler sender en troværdig/
utroværdig side (måske)?
Farver, typografi, ordvalg, stavning, KILDER
19. Sociale medier
Meget mere end Facebook - især for børnene
Snapchat, mobile spil (pt. Flappy Birds)
Vine, Instagram, Pinterest, Twitter...
Gaming/Skype
E-mail? Hvad skal jeg bruge det til?
20. Farezoner
Mobning og drilleri - Ikke Fodre Trolden!
Nultolerance - Men fortsætter det alligevel, skal der sættes hårdt
ind. Blokering, sletning, opringning til forældre, møder, samtaler i
klassen. Men husk - mobberen er ofte selv et offer!
Falske venner - sund fornuft er det, der du’r, også her. Som IRL skal de
ikke mødes med folk, de ikke kender, uden at have klare aftaler med
forældrene forinden. MEN - vi skal også huske, at det store flertal af
online kontakter er fuldstændig harmløse eller endda fordelagtige.
Hvad kan man stole på. Forældrene skal lære børnene, hvad og hvem
man kan stole på og hvordan man ser forskel. Som det altid har været,
er den slags forældrenes ansvar. Men derfor kan man jo godt hjælpe til
som lærer...
21. Løgn og latin
Brug eksempler fra jeres egen Facebook-strøm til
at vise ungerne, hvor meget sludder og vrøvl, der
kolporteres på nettet og giv dem redskaber til at
gennemskue det.
Kopier ordlyden og smid den i Google!
Søg efter den på hoax-slayer.com eller på
snopes.com
22.
23. Ulovligheder
Vi hader nok alle de rigide regler fra Copydan. Men vi skal
overholde loven. Det skal børnene også, når de skriver
opgaver.
Jeg finder selv rettighedshavernes adfærd over for
brugerne drakonisk og latterlig. Men ulovlige downloads
og brug af billeder/musik/video er altså stadig - ulovligt.
Vi har pligt til at forklare børnene om immaterielle
rettigheder. Vi kan fx forklare dem om Creative Commons,
som er det “nye”, forenklede rettighedssystem mange
forskere og kunstmuseer fx forsøger at arbejde med.
25. Integration i dagligdagen
Udstyr, så lærerens laptop altid kan vises på væggen/
whiteboardet. Der skal ikke “rigges til” hver gang.
Vær konkret. Kommer I til at tale om Yahya Hassan og
hans særprægede oplæsning?
Vis en oplæsning
Kommer I til at tale om Helle Thornings selfie?
Vis et andet billede fra samme begivenhed. Men vis
måske også en ældre selfie!
26.
27.
28. Samarbejde
Google Docs Drive er et velfungerende
samarbejdsværktøj, som kan bruges af alle,
uanset hvilken maskine de har derhjemme.
Der kan også chattes og holdes videokonference
samt skærmdeles. (G+ Hangouts)
Redskaber specielt til skolebrug er på vej. Indtil da
er Google at foretrække frem for Facebook.
29. Wikipedia
Wikipedia kan ikke være den ENESTE kilde til
hjemmearbejde (fra ca. femte klasse og op).
Men Wikipedia kan ofte være en kilde til kilder
Og ved at forklare, hvordan Wikipedia fungerer, kan vi lære
vores børn en masse om kildekritik, og hvorfor det er
vigtigere end nogensinde før.
En dansk undersøgelse* har for nylig påvist at CIAs
Factbook har talløse fejl i dens oplysninger om Danmark.
Ved I forresten selv, hvordan Wikipedia fungerer?
* I P1 PROGRAMMET DETEKTOR
30. Hardware?
Hvad er skolens politik?
Hvis man enten kan etablere trådløs adgang til
projektor eller har et langt kabel liggende i klassen,
vil alle kunne blive koblet op og på egen computer
vise, hvad de gør, når de fx foretager en søgning.
Med en ganske lille smule teknisk snilde og nogle
ekstra kabler kan dette også gøres med tablets og
smartphones. De er dyre, men kan ligge i en aflåst
skuffe i klasselokalet.
31. Den digitale kløft
ligner alle de andre kløfter i samfundet - desværre
det er ikke nok at have en computer
man skal også vide at tilgå de ressourcer, den tilbyder
alle danskere kan gå på biblioteket, men de gør det ikke
Grundliggende digitale færdigheder, såsom effektiv
søgning, verifikation og kildekritiske redskaber skal derfor
læres i skolen.
Hvad med programmering? Hvad synes I?
32. HVIS I VIL VIDE MERE...
!
Så kan jeg lægge
disse slides på
Slideshare og sende
link. Jeg sender også
gerne links til den
forskning og de
undersøgelser, jeg har
nævnt.
Skriv til
nene@labeet.dk