Fagligt Orienteringsmøde 2021

1. Betydningsvurdering in action:
Udvikling af citizen science-baseret metode til
kvalificeret, kvalitativ samlingsgennemgang på
kulturhistoriske museer
Meta Lier Hansen, Museerne Helsingør
Susanne Krogh Jensen, Danmarks Tekniske Museum
Lærke Maria Andersen Funder, Museologi, AU
ODM 2021

2. Projektet - Problemstillinger
• Samlingsgennemgang fokuserer ofte på at identificere og udskille
dubletter og genstande i dårlig stand eller genstande uden relation til
museernes ansvarsområde. En sådan gennemgang er i høj grad
kvantitativ.
• Det vil være vanskeligt og tidskrævende at gennemgå og prioritere
samlinger på baggrund af kvalitative vurderinger så som
kulturhistorisk betydning, relevans eller repræsentativitet.
• Museernes samlinger rummer mange genstande, som museerne ved
relativt lidt om.
• Kan greb fra samlingsgennemgang bruges til ny indsamling?

3. Projektet – Vores udgangspunkt:
Betydningsvurdering og citizen science
Citizen Science: ”Inddragelse af borgere og frivillige i forskning og
forvaltning. Man kan som almindelig borger på frivillig basis hjælpe
forskere inden for mange forskellige videnskaber. Deltagere kan f.eks.
bidrage med indsamling og analyse af data eller ved at stille tid og
ressourcer til rådighed”
dvs. Frivillige eksperter/Citizen scientists kan bidrage med perspektiver
på samlingen/genstanden, der kan være med til at prioritere i
museernes samlinger.

4. Projektet – rammer og aktiviteter
Projektperioden er fra 1. februar 2021 til 1. maj 2022
• Fase 1: Definition og kvalificering af betydningsvurdering og citizen
science til samlingsgennemgang (i en dansk kontekst)
• Fase 2: Test af den udviklede metode
• Fase 3: Udarbejdelse af best practice og vidensdeling

5. Danmarks Tekniske Museum
• Specialmuseum med nationalt ansvar
for dansk teknologi- og industrihistorie
• Typologisk samling med ca. 30.000
genstande
• Ca. 12 fuldtidsansatte – med 1
samlingsansvarlig
Museerne Helsingør
• Lokalhistorisk museum med ansvar for
Helsingør i sundtoldstiden og værftstiden
• Lokalhistorisk samling med ca. 45.000
genstande
• 7 ansatte med 1 samlingsansvarlig

6. I dag!
• Lærke Maria om Betydningsvurdering som metode og koncept
• Meta og Susanne om konkrete erfaringer med og perspektiver på
anvendelsen af de metodiske greb.

7. Internationale projekter om betydningsvurdering
• Finland: Häyhä, H. et al (2019): ‘Analysing Significance’
Finnish Museums Association no. 75.
• England: Reed, C. (2008): ‘ Reviewing Significance 3.0’
• Australien: Russel, R. og Winkworth, K. (2009): ‘Significance
2.0. – a guide to assessing the significance of collections’
Collections Council of Australia Ltd
• Holland: Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed (2013) Op de
museale weegschaal. Collectiewaardering in zes stappen

8. Betydningsvurdering
Value classification: en metode, museer kan bruge til at
klassificere en given genstands værdi og bæredygtighed i
samlingen baseret på fastlagte kriterier. Tilfører ikke
genstanden noget nyt lag mening.
Betydningsvurderinger går aktivt ind og skaber ny
’museumsværdi’ (museum value) i forhold til en given
genstand eller samling.
Häyhä et al 2019, 10

9. ’The significance Assessment Process supports a museum,
library or archive to deepen its understanding of collections’
meaning and value for a range of potential audiences and for
the organisation itself’
Reed 2018, 4

10. Significance 2.0.
Collection Council of Australia 2009
• Museerne kan ikke bevare alt. Derfor er betydningsvurdering grundlæggende for
at skabe rammer for målrettede og bevidste bevaringsstrategier.
• Betydning er ikke en konstant, men kontekstuel og foranderlig over tid.
• Betydningsvurdering er en udøvelse af kulturel magt, hvor kollektive erindringer
skabes og fastholdes. Derfor bør museer involvere alle potentielle interessenter i
processen.
• Når man betydningsvurderer er det vigtigt at begribe, respektere og
dokumentere samlings- og genstandskonteksten.
Russel & Winkworth 2009, s. 9.

11. Metoden in a nutshell
’Significance assessment is the process of researching and
understanding significance, and the ’statement of significance’
is the summary of how and why an item or collection is
significant’.
Russell og Winkworth 2009, 10

12. ’A statement of significance is a reference point for all the
policies, actions and decisions about how the item is
managed. It is a means of sharing knowledge about why an
item is important, and why it has a place in a public
collection.’
Russel og Winkworth 2009, s. 11

13. Metodens formål
• Adgang, åbenhed og samarbejde; medskabelse og brugerinddragelse
• Politisk og økonomisk ’lobbyarbejde’; øget synlighed ift til at opnå
støtte til mærkesager og behov; fondsansøgninger
• At tage velbegrundede beslutninger om samlingers udvikling og
bevaring; argumenter for hjemtagelse såvel som udskillelse

14. Paula dos
Santos
2010
‘Museum objects and collections could be
regarded as working tools. Their use changes
according to the new roles and strategies
museums employ in search for their place in a
dynamic society’

15. Betydningsvurderingens elementer (efter Russel og
Winkworth 2009)
• Grundlæggende informationsindsamling
• Undersøgelser/forskning i genstandens historie og proveniens
• Givere/ejere /grupper med potentiel viden og interesse i genstanden inddrages
• Udforsk genstandens kontekst
• Analyser og beskriv genstandens materiale og tilstand
• Sammenlign genstanden med lignende genstande
• Identificér steder og andre genstande, der relaterer sig til genstanden
• Vurdér genstandens betydning på baggrund af den indsamlede information i
forhold til de oplistede kriterier
• Skriv betydningserklæringen
• Lav en oversigt over anbefalinger og handlinger, der udspringer af
betydningserklæringen

16. Trin 1
Kontekstualisering af projektet.
• Hvorfor bliver betydningsvurderingen
foretaget?
• Med hvilket mål og af hvem?
• Tidsplan og ressourcer
• Forventninger og anvendelse
• Afgrænsning: Hvorfor fokus på netop denne
genstand? Hvorfor på denne samling eller del af
den?

17. Kriterier for
betydnings-
tillæggelse
De fire primære kriterier
• Historisk betydning
• Kunstnerisk eller æstetisk betydning
• Videnskabeligt forskningspotentiale
• Social og religiøs betydning
Fire komparative kriterier, til at evaluere graden af betydning
• Proveniens
• Sjældenhed og repræsentativitet
• Tilstand og grad af fuldstændighed
• Formidlingsegenskaber

18. Citizen science
Givere/ejere /grupper med potentiel viden og interesse i genstanden
inddrages
• Udforsk genstandens kontekst
• Analyser og beskriv genstandens materiale og tilstand
• Sammenlign genstanden med lignende genstande
• Identificér steder og andre genstande, der relaterer sig til genstanden
• Vurdér genstandens betydning på baggrund af den indsamlede
information i forhold til de oplistede kriterier

19. Nina Simon: Institutional Sharing
• Rådgivende projekter: Museer inddrager med eksperter/grupper for at skaffe
rådgivning, viden og indsigter ift. at udvikle nye praksisser og projekter på museet:
udstillinger, samlingsarbejde, undervisning.
• Samskabende projekter: Museet og dets medarbejdere samarbejder med
interessegrupper for at udvikle nye projekter.

20. Nina Simon
kap. 4.
’Social objects are the engines of socially
networked experiences, the content around
which conversation happen’.

21. Kulturarv, samskabelse og værdi
• Det er ikke nyt
Frivillighed på museerne
DIME
…men vi er i en proces, der er i gang med en videnskabeliggørelse af
processen, der skaber et velreflekteret sprog omkring samskabelse og
samlingsarbejde.

22. Hvordan oversætter vi
betydningsvurdering til dansk
samlingspraksis?

23. Udgangspunkt

24. Kulturhistorie
Kontekst
Genstand
Model

25. Benspænd
Kontroversiel
Fysik
Faldgruber

26. Hvorfor er den enkelte genstand
betydningsfuld nok til at være i vores samling?

27. Hvorfor skal vi spørge?
• Museet har et ansvarsområde, som genstanden skal ligge indenfor
• Museet har en indsamlingspolitik
• Museet bedriver eller indgår i forskning
• Museet kan have specifikke kommercielle interesser
• Museet kan ønske at udskille
FORDI VORES SAMLING SKAL GIVE MENING

28. Hvad er viden?
• Teoretisk viden/forståelse
• Praktisk forståelse
• Den personlige relation
• Afledt tankegods/erindring

29. Hvem er ”eksperter”?
Hvor møder vi eksperterne? Den overraskende ekspert?

30. Foreløbigt bud på køreplan
1. Museet udvælger emne og overvejer faldgruber og behov (evt. i
samarbejde med ”eksperterne”)
2. Ekspertgruppen præsenteres for en liste over genstande der skal
betydningsvurderes indenfor et afgrænset emne.
3. Spørgsmål: Hvorfor er genstanden så betydningsfuld, at vi skal have
den i samlingen? Hvad er betydningen?
4. Præsentation af betydningsvurderingens 8 kriterier
5. For at svare på spg. 3 må vi finde ud af, hvad vi skal spørge
genstanden om i forhold til praktikken, konteksten og
kulturhistorien

31. Vurdering
Hvordan sættes
betydning
på formel ?
1-2-3 metoden

32. Hvordan opsamles og integreres
den frembragte viden i SARA?

33. Frivillige ”eksperter” og outreach
Hvad betyder
samarbejdet for socialt
samvær og fastholdelse
af faglig identitet og
kompetencer

34. Kaffeklub eller arbejdsplads
”En anden betingelse for at
bibeholde den gode stemning
under gruppens møder på
DTMs lager er at de fysiske
arbejdsforhold er i orden,og
her er der plads til
forbedringer”

35. Autonomi og autoritet
Hvad betyder samarbejdet for museets
autoritet og sikring af fagligheden?

36. Kan (og bør) metoden benyttes for alle
samlingsdele?
Den følsomme samling
• Lokalsamfundets samling
• Samlerens samling

37. Projekt eller livsstil?

38. Spørgsmål ?