1. Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang
Tema:
Luftkontrol
Radaren, der
aldrig kom hjem
Side 6 >
Nødvendigt fokus
på rekruttering
Side 12 >

2. forord
Flyvningens spæde start var præget af store
begrænsninger. Den 12. september 1906
lykkedes det Ellehammer at lette med et
motordrevet luftfartøj tungere end luften.
Luftfartøjet var tøjret til en pæl og det
løftede sig 1½ fod over jorden over en 42 m
strækning. 3 år tidligere indskrev brødrene
Wright sig i verdenshistorien med deres
første flyvning af 4 sekunders varighed.
2
Siden har flyvningen gennemgået en
fantastisk udvikling, der synes at fortsætte.
Den civile og militære anvendelse af luft-rummet
er steget i takt hermed. Luftrum-met
dækker som bekendt 100% af jordens
overflade, men alligevel er der i dag visse
begrænsninger for dets anvendelse.
Den kommercielle trafik ønsker at flyve
den korteste distance, de mest økonomiske
flyveprofiler og til tiden. Desuden ønskes
fleksibilitet ved forsinkelser eller i forbin-delse
med vejrfænomener, der har indfly-delse
på flyvningen. I Europa gennemføres
ca. 30.000 kommercielle flyvninger i døgnet.
Et kompliceret civilt overvågnings- og kon-trolsystem
forestår afviklingen. Afviklingen
bygger på den forudsætning, at alle luft-rumsbrugere
giver sig til kende og ønsker
at blive set for at indgå i et samarbejde om
trafikafvikling.
De militære brugere har i fredstid behov
for store øvelsesområder, fleksibilitet samt
fortrinsret. Dominans i luftrummet er en
absolut forudsætning for enhver militær
operation til lands og til søs. I krise og krig,
og undertiden også i fred, vil der være luft-rumsbrugere,
som IKKE ønsker at give sig til
kende grundet deres fjendtlige eller ulovlige
hensigter. Derfor findes der særlige militære
overvågnings- og kontrolsystemer til at
identificere disse. Flyvevåbnets Air Control
Stig Østergaard Nielsen
Chef for Flyvertaktisk Kommando
Wing varetager den militære overvågning
og kontrol i dansk luftrum med muligheder
for at forskyde denne kapacitet til andre
områder.
I Danmark har vi gennem mange år
fundet det naturligt med et civilt/militært
luftrumssamarbejde. Dette har ikke været
tilfældet i europæisk regi, men med de
senere års stigning i den kommercielle trafik
er der behov for et tættere samarbejde for
at kunne tilgodese såvel militært som civilt
behov for adgang til luftrummet. Et sådant
tiltag bør omfatte samarbejde på tværs
af landegrænser med det formål at skabe
størst mulig fleksibilitet i udnyttelsen af luft-rummet.
Det vil kræve ændrede procedurer
for såvel militære som civile brugere.
Jeg hilser en sådan udvikling velkom-men
– Så længe den ikke kompromitterer
sikkerheden i bred forstand!
Foto: SuSAn M. MADSEn

3. InDHoLD
TEMA: LUFTKONTROL
radaren, der aldrig kom hjem ..................................................... side 6
Mine venner synes at jeg er lidt tosset .......................................side 11
nødvendigt fokus på rekruttering ............................................... side 12
næste skud på stammen ...........................................................Side 14
Kosovo-klon befriet fra et hul i jorden ........................................ side 16
OgSÅ I DETTE NUMMER:
Læsernes egne sider .................................................................. side 4
F-16 ud i kulden ........................................................................ side 18
Serbere kigger på SAr ............................................................... side 27
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Brigadegeneral M.A.L.T. Nielsen
Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando
Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101
REDAKTØR
Lars Skjoldan
Flyvertaktisk Kommando
Telefon 99 62 49 50, lokal 5117
Mobil: 25 23 91 91
REDAKTION
Arne Bach Nielsen
Georg Ask Lunden Jensen
Niels Toftegaard
Inge Borggaard
Rune Dyrholm
E-mail: bladet-fl yvevaabnet@mil.dk
POSTADRESSE
Bladet Flyvevåbnet,
Flyvertaktisk Kommando
7470 Karup J
Layout og tryk
Skabertrang og Silkeborg Bogtryk
FORSIDEFOTO
Georg Ask Lunden Jensen
Oplag: 8.600
Bladet kan downloades fra
www.ftk.dk
Bladet “Flyvevåbnet” er til Flyvevåbnets medarbej-dere.
Bladet udkommer den første hverdag i februar,
april, juni, august, oktober og december. Deadline
Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang for artikler er en måned før udgivelsesdato.
UDGIVER:
Flyvertaktisk Kommando
7470 Karup
3
IndHoLd
Efter enorm offentlig
interesse åbner Flyve-våbnet
UFO-arkiverne!
Side 30

4. deBaT
Bladet Flyvevåbnet takker for de første to læserbreve. De bliver bragt i lidt forkortet udgave med
velsignelse fra skribenterne. Fremtidige indlæg må ikke overskride 2000 anslag inklusive mellem-rum.
Som følge af Flyvevåbnets nuværende
struktur er langt størstedelen af vores
værn nu placeret på tre jyske fl yvestatio-ner.
Flyvevåbnets eneste to enheder øst
for Lillebælt er den lille Eskadrille 515
på Kastrup Lufthavn og Flyvevåbnets
Offi cersskole. Derudover tjenestegør
Flyvevåbnets personel ved alle de for-skellige
myndigheder i Københavns-området,
som starter med „Forsvaret“ i
en eller anden afart. Denne geografi ske
skævvridning er ved at udvikle sig til
et problem, idet Flyvevåbnets offi cers-korps
er blevet opdelt i en „operativ“
og en „administrativ“ del.
Opdelingen i de to blokke kan for
eksempel medføre følgende:
Mange af de offi cerer, der eksem-pelvis
gør tjeneste i de forskellige tje-nester
i Københavnsområdet, vil med
tiden miste kendskabet til Flyvevåbnets
operationsbetingelser og behov – både
nationalt, men også som udsendt i in-ternationale
operationer.
Et hastigt blik på de tjenesteplaner for
offi cerer, man kan fi nde på FPT FIIN-sider,
viser, at der kun er en lille bevæ-gelse
af offi cerer hen over bælterne.
Jeg har kendskab til adskillige „kø-benhavnske“
Flyvevåben-offi cerer, der
har udtalt, at de aldrig vil gøre tjeneste i
Jylland (der kan helt sikkert fi ndes ek-sempler
på jyder med samme holdning
til København), idet man ikke ønsker at
forlade ægtefællens gode job, børnenes
gode skole, bedsteforældre og så videre -
interessant nok har samme offi cerer intet
imod at fl ytte endnu længere bort fra
disse trygge rammer, blot der er tale om
en stilling i NATO. Københavnerne vil
derfor fl ytte frem og tilbage mellem de
forskellige tjenester og uddannelsesste-der
i hovedstaden, mens jyderne ofte vil
fl ytte frem og tilbage mellem de jyske
Wings og Flyvertaktisk Kommando.
Et skrækscenarium kunne være en
offi cer, der ender på FLOS, hvor han/hun
nu blandt andet skal forklare de undrende
kadetter, hvad Flyvevåbnet er, uden at
vedkommende nogensinde har gjort tje-neste
i det „rigtige“ Flyvevåben.
Rekrutteringen til eksempelvis FMT
og FE er besværliggjort for offi cerer
med den fornødne baggrund. Det er vel
allerede vanskeligt at få teknisk uddan-nede
offi cerer eller efterretningsoffi ce-rer
til de to tjenester, idet offi cerer fra
disse to specialer naturligt nok har er-hvervet
deres kompetencer i Jylland.
For nylig er der set eksempler på, at
offi cerer undsiger VUT på grund af den
deraf følgende adskillelse fra familien.
FLOS har allerede indført VUT-I/L med
kun delvis tilstedeværelse for eleverne,
men dette løser sandsynligvis ikke pro-blemet.
Spørgsmålet er nok snarere, om
ikke konceptet med FLOS i et tilfældigt
villakvarter i en lige så tilfældig forstad til
København er forældet. Idet langt hoved-parten
af Flyvevåbnets offi cerer stadig
må påregne tjeneste i Jylland direkte efter
offi cersskolen, bør denne også placeres
på en af fl yvestationerne hér, hvilket vil
medføre en række fordele: Det vil gøre
det lettere at tiltrække „operative“ offi -
cerer som skoleoffi cerer og undervisere,
idet undervisningen vil foregå tæt på
de operative enheder; hovedparten af
eleverne på VUT-I/L vil have kortere
transporttid, og en del af disse vil kunne
blive boende hjemme. FLOS’ nuværende
stab vil selvfølgelig se dette som en trus-sel
mod deres skole - eller ”deres egne
interesser” og som svar sandsynligvis
fremture med argumenter som værnsfæl-les
aspekter og behovet for et akademisk
studiemiljø. Til dette er der blot at sige,
at det værnsfælles modul stadig kan gen-nemføres
med FLOS i Jylland, og at der
skam også eksisterer akademiske studier
i det mørke Jylland. Jeg kunne da sagtens
forestille mig FLOS på Flyvestation Aal-borg,
få km fra en universitetsby med et
særdeles velfungerende studiemiljø.
Klaus Steffensen
Kaptajn, Sektionschef
Air Transport Wing Aalborg Intelligence
Kære Klaus,
Først og fremmest tak for dit indlæg og
dit ”mod” til at kaste dig ud i debatten.
Jeg har læst hele dit indlæg, selvom den
trykte version er lidt forkortet.
Uanset om det mellem indlægsskri-ver
og undertegnede kan opleves som
”to gange envejskommunikation”, er
det dog et skridt i den rigtige retning
med hensyn til kommunikationen:
Du har med dit indlæg valgt, hvad der
skal adresseres, og jeg får ved mit svar
lejlighed til at kommentere på nogle af
de spørgsmål og tanker, som du uden
tvivl ikke står alene med i Flyvevåbnet.
Så igen: Tak for dit indlæg.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg i
lighed med dig har mine bekymringer
omkring den reducerede udveksling
af fl yvevåbenoperativ viden og faglig
indsigt, som meget vel kan blive konse-kvensen,
hvis vi ikke passer på.
Lad mig knytte et par betragtninger
til: Om end det endnu er for tidligt at
konkludere, at FLV står med et egentligt
Øst/Vest problem, er det min opfattelse,
at udveksling mellem øst og vest er
nødvendig og i Flyvevåbnets interesse.
Derfor er det også vigtigt, at der fort-sat
er spændende og attraktive jobs på
begge sider af bæltet, som kan lokke
dygtige medarbejdere begge veje.
Videre er det vigtigt, at de, der til dag-lig
ikke arbejder tæt på de operative
enheder i Flyvevåbnet, gives lejlighed
til at blive opdateret på det operative
Flyvevåben gennem nettet, bladet her,
nyhedsbreve eller eksempelvis gennem
tilbud om deltagelse i konferencer og
seminarer i FLV. Videre kan fl ere og
udvalgte aktiviteter i FLV regi afholdes
på Sjælland, som tilfældet eksempelvis
har været med året første chefmøde på
FLOS den 5. januar, og som det tra-ditionelt
er tilfældet for det årlige Air
Power Seminar.
De sendes til fl yvevaabnet@mil.dk. redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte.
Det skæve Flyvevåben
4

5. deBaT
Virksomhedens
sociale kapital
– samarbejde, tillid
og retfærdighed
„Den humane kapital er den vigtigste
kilde til vækst og udvikling i danske
virksomheder.“ Sådan lyder det ofte fra
især HR-folk. Men den sociale kapital er
mindst lige så vigtig. Det er med andre
ord ikke kun mennesker, der skaber
værdi i virksomhederne. Det er i lige så
høj grad interaktionerne og relationerne
mellem mennesker.
Virksomhedens sociale kapital er den
egenskab, der sætter samarbejdsorgani-sationens
medlemmer i stand til i fælles-skab
at løse dens kerneopgave.
For at kunne løse denne kerneopgave
er det nødvendigt, at ikke kun samar-bejdsorganisationen
ved enheden, men
også kollegaer og ledelse, evner at samar-bejde,
og at samarbejdet er baseret på et
højt niveau af tillid og retfærdighed.
Hvis der er høj social kapital, så er der
tillid til, at ledelsen lytter og bruger
medarbejdernes ideer til noget. Derfor
vil man gerne være endnu mere kreativ
og yde mere.
fl ere fejl, ting går langsomt, for folk er
mindre motiverede og engagerede.
Omvendt, så betyder lav social ka-pital,
at Forsvarets enheder får mindre
ud af forandringsprocesser, der sker
Og social kapital handler ikke om frug-tordninger
eller julefrokoster, men deri-mod
Den sociale kapital består af den
tillid, der over tid udvikler sig blandt
mennesker i ens enhed, og den gensidige
forpligtelse, der opstår i de løbende
interaktioner blandt mennesker. Social
kapital er med andre ord en ressource,
vi kan trække på, så vi løbende udvikler
vores samarbejde med hinanden.
Social kapital er også de ressourcer, der
opstår som følge af de strukturelle rela-tioner,
vores netværk bindes sammen af,
og de fordele, vi opnår af den position,
vi har i de netværk, vi indgår i.
I virksomheder er uformelle net-værk
ganske værdifulde i vores daglige
arbejde. Uden at vi tænker over det,
koordinerer disse uformelle netværk
vores arbejdsopgaver på en måde, der
gør, at de bliver løst ganske effektivt.
Omkostningerne ville simpelthen være
for høje, hvis vi først skulle spørge vores
nærmeste chef om lov til at tale med en
kollega fra en anden afdeling.
om, hvorvidt ledelsen er trovær-dig:
Nemlig at chefen viser sine gode
hensigter og at han også gør, hvad han
siger han vil gøre, fx i forbindelse med
organisationsændringer,
Vi har alle modtaget et spørgeskema
fra Dansk Institut for Militære Studier
(DIMS) vedrørende Psykisk Arbejds-miljø,
og Forsvarsakademiet er i gang
med at foretage en arbejdsklimamåling
for at belyse Forsvarets arbejdsklima.
Disse målinger er nok de vigtigste værk-tøjer
i Forsvarets historie til brug for
højnelse af arbejdsglæden i Forsvaret.
Men disse målinger må ikke stå alene.
Ej heller må de drukne i sikkerhedsor-ganisationens
lukkede verden. Det er
vigtigt, at vi her ikke opfører os som
en ”sidevogn” til vores enhed.
Der er behov for en mere helhedsorien-teret
tilgang til virksomhedens arbejds-miljø,
hvis det skal lykkes at forebygge
lav trivsel. Her kan social kapital give
et bidrag.
Bjarne Qwinten
Afdelingsformand CS Afdeling
Air Control Wing
Endelig er det vigtigt, at medarbejdere
tjenstgørende øst for Storebælt tager
kontakt til FTK og/eller de operative
myndigheder - formelt som uformelt -
i en form for ”Reach Back” funktion,
når den enkelte føler, at viden ikke er
opdateret eller tilstrækkelig
Sidst, men ikke uvæsentligt: De, der i
værnsfælles kommandoer, tjenester og
på skoler gennem deres uniform direkte
som indirekte repræsenterer FLV, skal
give lyd fra sig, når Flyvevåbnet er på
agendaen!
Ovenstående er også en del af mit ar-gument
for netop ikke at ønske Flyve-våbnets
Offi cersskole fl yttet til Jylland.
Dels fungerer FLOS særdeles udmærket,
hvor eksempelvis den justerede VUT I-uddannelse
med blended learning og
reduceret elev-tilstedeværelse får gode
tilbagemeldinger fra eleverne. Uddan-nelsesmæssigt
er det endvidere vigtigt,
at rammerne for øget samarbejde på
tværs af offi cersskolerne fastholdes og
udvikles. Men herudover er det min
opfattelse generelt, at Flyvevåbnet har
behov for fl ere stillinger på Sjælland i
og tæt ved eksempelvis Forsvarskom-mandoen,
Forsvarsministeriet samt de
funktionelle tjenester, ikke færre!
Venlig hilsen
MALT Nielsen
Stabschef Flyvertaktisk Kommando
5

6. Tema: LUfTkonTroL
AF GEorG ASK LunDEn JEnSEn
Radaren, der aldrig kom hjem
Flysikkerheden i Kabuls lufthavn var horribel, indtil et dansk initiativ fik
placeret en radar fra det nedlagte danske luftforsvarssystem i lufthav-nen.
I cafeteriet på Kabul International Airport er
der uniformer fra hele verden. Ved bordene
hører vi de fleste amerikanske dialekter, og
italiensk, hollandsk, litauisk, belgisk, un-garsk,
spansk – og ved et af bordene dansk.
Her sidder tre flyversoldater fra det danske
radarbidrag DArIS og spiser frokost. En
telefon ringer i lommen på den ene af dem,
radarbidragets leder, Jan.
-this is the Danish radar, siger han, da
han tager røret. Efter en kort telefonsam-tale
lægger han på. Der er problemer med
radaren.
De to andre radarfolk ved bordet lader
mad være mad, forsvinder hurtigt ud af ca-feteriet
og sætter i løb. De skal have rettet
en fejl på radaren. De
danske radarfolk kan
tilkaldes hele døg-net,
for radaren er
helt vital for, at
lufthavnen kan
fungere sikkert.
6
Det gjorde den ikke for fem år siden. Den-gang
var lufthavnen langt fra at leve op til
de internationale sikkerhedsstandarder. Al
kontrol med flyene foregik visuelt.
når de store russiske Ilyushin transportfly
skulle lande i lufthavnen, måtte de først
flyve en tur ind over landingsbanen for
at kontrollere, at den var til at lande på.
Asfalten på rullebanerne var revnet og slidt.
rundt omkring på lufthavnsområdet lå der
udslidte russiske bombefly, smadrede kamp-helikoptere
og havarerede civile passagerfly.
Mellem flyvragene risikerede man at støde
på flybomber og luremineringer. I et hjørne
af lufthavnen stod et DC-9 fly, som et af-ghansk
flyselskab havde stjålet fra Dubai og
nu brugte som reservedelslager.
Tæt på katastrofen
En dag i starten af 2004 var et C-160
transall fly ved at lette for at flyve til Kun-duz.
om bord var den næstkommanderende
for den internationale styrke i Afghanistan.
Men han fik sig en ubehagelig overraskelse.
Et russisk bygget fragtfly havde fra kon-troltårnet
fået besked på at vente med at
lande, men lagde alligevel an til landing fra
den modsatte retning. Fragtflyet måtte lave
en undvigemanøvre og tog et skarpt drej
til siden for at undgå katastrofen, mens C-
160’eren nødbremsede og ødelagde en mo-tor.
Samtidig fløj en amerikansk Blackhawk
helikopter fra specialstyrkerne hen over de
to fly, uden at være kontrolleret af tårnet.
Efter episoden mødtes Søren Søgaard
Christensen fra Flyvevåbnet, der forberedte
nAtos overtagelse af lufthavnen, med
en synligt rystet dansk flyveleder, Henrik,
der havde været på vagt i tårnet. De talte
om, hvad der kunne gøres for at forbedre
situationen.
- Vi oplevede flere og flere af denne her
type hændelser inden for relativt kort tid.
Det stod klart, at det ikke kunne holde i
længden, fortæller Søren Søgaard Christen-sen.
Lufthavnen var udset til at være en af
radaren er stadig i Kabul på fjerde år.

7. Tema: LUfTkonTroL
nAtos logistiske knudepunkter i Afghani-stan,
så trafikken ville stige voldsomt.
Horribel
sikkerhed
Hjemme i Danmark
stod det, som han
mente kunne være løs-ningen.
Missilsystemet
Hawk brugte radarer.
rAC-radarerne har ikke
så lang en rækkevidde,
men fordi de skal
bruges til at sigte efter
fjendtlige fly, opdaterer de radarbilledet hur-tigt
og kan se flyene, når de flyver lavt. Det
var det perfekte middel til at give kontroltår-net
i Kabul et bedre overblik over, hvad der
skete i luften omkring lufthavnen.
Men på dette tidspunkt blev der arbejdet
på et forsvarsforlig, og det lå tilsynela-dende
allerede da i kortene at Hawk skulle
afskaffes. Efter nogle henvendelser hjem
til Danmark blev han ringet op af en dansk
general, der bad ham stikke piben ind. Der
var gået politik i radaren.
7
Et halvt år efter arbejdede Søren Søgaard
Christensen på nAto-basen ramstein i tysk-land.
Basen er blandt
andet hovedkvarter for
nAtos arbejde med
flysikkerhed. Flysikker-hedsfolk
fra ramstein
havde netop besøgt
lufthavnen i Kabul, og
da de nu kom hjem,
konkluderede de
i en rapport, at
flysikker heden
på lufthavnen
var ”horrendous, ” direkte horribel.
Søren Søgaard Christensen fik fat i
rapporten og gav den videre til Fly-vertaktisk
Kommando. Flyvevåbnet var ved
at forberede et Hercules bidrag til Afgha-nistan.
Bidraget skulle have base i Kabul,
og blandt andet på baggrund af rapporten
valgte man at skrive en radar op som en del
af bidraget, så sikkerheden på lufthavnen,
og dermed for det danske fly, blev
forbedret.
Computere fra Værløse
De to teknikere Peter og Peter
lader deres pistoler, før vi går
igennem en dør med kodelås, der
fører til den bygning, hvor kontrol-tårnet
ligger. Vi er i den civile del af
lufthavnen, hvor der ikke er nAto
soldater på hvert et hjørne.
radarteknikeren Peter peger ud gennem en
åben gyde. Derude ligger Kabul.
Kontroltårnet er fra sovjettiden, og der er
stadig skudhuller i loftet. Mindelser om de
hårde kampe, der i tidens løb har stået om
lufthavnen. Fra tårnet kan man kigge ned i
Kabul på en lang række afghanere, der står
i kø med pakker og kufferter for at komme
ind. Det er ikke så slemt nu. For nogle uger
siden fløj 24.000 afghanere fra Kabul til
Mekka for at foretage pil-grimsfærden
Hajj, som alle
muslimer bør gennemføre
mindst én gang i deres
liv. Dengang var hele
pladsen bag kontroltår-net
proppet med pilgrimme.
I et lille rum lige under
flyvelederne kører aircon-ditionanlægget
i døgndrift.
Her står det computer-hardware
der modtager
billederne fra radaren. Det
er udstyr fra kontroltårnet
på den nedlagte Flyve-station
Værløse. Det er
endt her som resultat
af det store arbejde,
der gik i gang, efter
at beslutningen om
at udsende radaren
var taget i 2005.
Flyvevåbnet og
det daværende
“Vi oplevede flere og
flere af denne her type
hændelser inden for re-lativt
kort tid. Det stod
klart, at det ikke kunne
holde i længden
Søren Søgaard Christensen
DARIS består af:
· 2 rAC radarer fra det nedlagte Hawk mis-silsystem.
En primær og en reserveradar
· En leder, to radarteknikere og en elkraft-mekaniker.
De er udsendt i tre måneder
af gangen.
· Bidraget har været udstationeret i Kabul
International Airport siden 27. juli 2005
FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn

8. Tema: LUfTkonTroL
8
Forsvarets Materielkommando fi k travlt. Der
var under et halvt år at løbe på, før et helt
uprøvet koncept – en luftforsvarsradar brugt
som luftkontrolradar – skulle være klar.
udover computersystemer, displaysystem
og software fra Flyve-station
Værløse lånte
“Det er nok en af de
bedste radarer jeg har ar-bejdet
man et trådløst såkaldt
”microlink” af Hæren,
som kunne sende
signalet fra radaren til
kontroltårnet. Der blev
udarbejdet grundige
lister og planer for, hvilke reservedele der
skulle bruges – så hver en stump var ført
i system. Der blev gennemført felttests,
hvor fl y fl øj over bestemte punkter for
at kontrollere, at billedet fra radaren var
retvisende, med den nye opsætning og
software.
Brian, fl yveleder
Den danske radar ankom til Kabul 7. juli
2005, og dér står den stadig. På fjerde år,
selvom Herculesfl yet for længst er fl øjet
hjem. Siden radaren er kommet til, er der
ikke styrtet fl y ned.
Slukket for amerikanerne
Alt fungerer, som det skal i serverrummet,
og teknikerne fortsætter op ad den sidste
trappe til øverste etage i tårnet. Her sidder
en blanding af militære og civile fl yveledere,
der smilende hilser på DArIS folkene:
- How are you guys?
Langs vinduet ud mod landingsbanerne
står en række skærme, men kun to af dem
er til at vise radarbilleder med. Den ene viser
billedet fra DArIS radaren. Den anden står
på gulvet bag et skrivebord og er slukket.
- Det er den skærm, der viser det ameri-kanske
radarbillede, forklarer Peter. Billedet
fra den danske radar er så meget bedre,
at tårnpersonalet ikke
længere bruger det
billede, de får fra den
amerikanske radar, der
også står i lufthavnen.
Amerikanernes radar
må nærmest betegnes
som en antikvitet i
med
forhold til DArIS radaren. Der er dog rygter
om, at den bliver opgraderet i løbet af som-meren,
men ingen har været i stand til at
fortælle præcist hvilken type radar det bliver,
så om den kan erstatte den danske radar,
vides ikke.
Den bedste radar
At lufthavnen stadig har en smule wild-west
over sig, viser sig hurtigt i kontroltårnet. En
amerikansk fl yveleder har mistet kontakten
med et mindre civilt transportfl y. En anden
fl yveleder peger ud i støvdisen, der i dag har
nedsat sigtbarheden til 1600 meter. Flyet
er allerede landet og er ved at taxie ind fra
landingsbanen.
Den amerikanske fl yveleder sukker og
laver en opgivende bevægelse.
- Look at this shit… siger han træt og
kalder fl yet op.
- Bravo Bravo Zero one Four Zero Eight,
you cannot land without a landing clea-rance.
FotoGrAF: SØrEn SØGAArD CHrIStEnSEn FotoGrAF: SØrEn SØGAArD CHrIStEnSEn
I 2004 lå der stadig fl yvrag rundt omkring på lufthavns-området.

9. Tema: LUfTkonTroL
FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn Radarteknikeren Peter
9
Lederen af kontroltårnet, Brian, sætter sig
ned for at skrive en rapport om hændelsen.
Da han er færdig har han tid til at tale lidt
med os. Han fortæller, at han har arbejdet
med mange forskellige radartyper, men er
meget positivt overrasket over den danske.
- Det er nok en af de bedste radarer, jeg
har arbejdet med, mener han.
- Den giver os et rigtig godt billede af
luftrummet omkring lufthavnen og er spe-cielt
god til at se lavtgående fl y.
rAC radaren giver et langt mere præcist
billede, end hvad kravet er, for at den kan
opfylde kriterierne fra den internationale
luftfartsorganisation ICAo, men den er ikke,
som de civile radarer, indrettet, så der er et
ekstra system, der starter op, hvis noget går
i stykker, og lever derfor ikke på papiret op
til ICAos krav. Alligevel er den altafgørende
for trafi kken i lufthavnen, fortæller Brian.
- uden den måtte vi nok skære trafi kken
ned til i hvert fald 50-60 procent af, hvad
den er nu, vurderer han.
når radaren en sjælden gang
imellem ikke virker, går der ikke
længe, før der dannes kø på rulleba-nerne
og i luften.
Heldigvis har radaren en rigtig
god driftsstatistik. Den kører uden
problemer 99 procent af tiden.
Ved en hangar inde i selve lufthavnen står
en reserveradar, Jutlandia, klar, hvis hoved-radaren
Fionia får en fejl, der ikke kan rettes
hurtigt. Men for det meste kan fejlene rettes
ved at genstarte radaren, og et nyt påfund
har gjort det endnu hurtigere at gøre det.
teknikerne har trukket et kabel fra radaren
til deres beboelsescontainere og kan ved
hjælp af en bærbar computer og et gratis
program hentet fra internettet fjernstyre den
computer, der styrer radaren. Så ofte tager
det under et minut, fra kontroltårnet ringer,
til fejlene er rettet.
Flere fl yvninger
Hovedkvarteret på den militære del
af lufthavnen er en gammel
russisk terminal. Faca-den
er fuld af
huller fra
skud og granatsplinter. nogle steder er de
blevet lappet med puds og malet over. I brie-fi
ngrummet møder vi lederen af den militære
del af lufthavnen, ungarske Varga Csaba, og
hans næstkommanderende, belgieren Digno
Palma. De fortæller, at der i øjeblikket er
omkring 300 starter og landinger i døgnet,
og trafi kken er støt stigende. I 2006 var
der godt 46.000 starter og landinger, mens
tallet for 2008 er omkring 90.000. I 2009
forventer de, at tallet stiger til 110.000. til
sammenligning havde lufthavnene i Kastrup
og Billund henholdsvis 257.000 og 52.000
starter og landinger i 2007.
- Det stiger i en lige linje, forklarer Digno
Palma og tegner en støt stigende grafl inje i
luften. En udvikling, der ikke ville kunne lade
sig gøre uden DArIS. Men om radaren er der
og elkraftteknikeren
Peter kontrollerer hver
dag radaren.
FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn
rulleba-til
efter denne som-mer,
er uvist.

10. Tema: LUfTkonTroL
Indtil videre har det tre gange været me-ningen
10
at tage radaren hjem fra Kabul, men
hver gang har nAto bedt Danmark om at
lade den blive, fordi man ikke har haft en
erstatning. og de danske politikere har givet
efter.
Måske forlænget
Det er politisk besluttet, at radaren skal
være udsendt til udgangen af juli 2009, men
med en mulighed for forlængelse året ud.
- Det vil vi kunne klare, vurderer chefen
for Air Control Wing, Lone træholt.
- Men derfra vil jeg håbe,
at man har fundet en
anden løsning. En mu-lighed
kunne være at sælge radarerne til et
andet land, eller til nAto, eller man kunne
uddanne andre nationer i at varetage opga-ven
og lade radarerne blive i Kabul, mener
Lone træholt
- En anden mulighed kan jo være, at man
fra Forsvarets ledelse siger: Det kan godt
være, I vil noget andet i Air Control Wing,
men det er altså vigtigt fortsat at give luft-havnen
et godt luftbillede. og DArIS bliver
forlænget endnu en gang.
- Men faktisk er det sådan, at de radarer,
vi har, slet ikke er en del af vores struktur.
Med det nye forsvarsforlig tør jeg slet ikke
gisne om, hvad mulighederne bliver for
vores rAC radarer, forklarer hun, med en
hentydning til, at radaren på papiret blev af-skaffet
ved forsvarsforliget i 2005, sammen
med det jordbaserede Hawk missilsystem.
Ingen kan forudsige udfaldet af det næste
forsvarsforlig.
- Vi må vente og
se, om den amerikan-ske
radar kommer,
og hvad kvalitet den
så har, og om den vil
kunne erstatte det
bidrag, som DArIS
radaren giver.
“Med det nye forsvars-forlig,
tør jeg slet ikke
gisne om, hvad mulighe-derne
bliver for vores
RAC radarer
Lone Træholt
Kan hindre
udsendelse
En fortsat udsendelse af DArIS kan komme
til at gå ud over Air Control Wings andre
projekter. I forvejen belaster det både radar-hovederne
rundt om i Danmark og kon-trol-
og varslingscenteret samt den mobile
luftovervågningsenhed, MACC, at de jævnligt
skal sende medarbejdere til Kabul. Der kom-mer
nemlig ikke en ny medarbejder til, når
en bliver udsendt til DArIS.
- I en i forvejen anstrengt personalesitua-tion
er der nogle mennesker, der må dække
de huller, der er, og det er selvfølgelig en
udfordring, forklarer Lone træholt. Det har
hjulpet, at man har fået hjælp fra radartek-nikere
fra Hæren og Søværnet til at fylde
pladserne på DArIS ud. Men langt hoved-parten
af de udsendte er fra Air Control
Wing.
Medarbejdere i Flyvevåbnet skal så vidt
muligt højst udsendes i seks måneder på tre
år. Så udsendelserne til DArIS æder af en i
forvejen begrænset tid, der kunne bruges på
andre udsendelser.
- Det er vigtigt
for os at have
medarbejdere klar
til udsendelse med
den nye tPS-77
radar og dermed
også være opera-tive
med den mo-bile
luftrumsover-vågningsenhed,
MACC, forklarer hun. En enhed, som Lone
træholt håber at have klar til udsendelse
efter 2010.
FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn

11. Tema: LUfTkonTroL
Lars røn er chef for Kommunikationsværkste-det
i den mobile enhed. Han skal sørge for,
at linjerne mellem radarerne, operatørerne
og piloterne fungerer. tidligere skruede han
på radioer og radarer ved Hærens Stinger-missilbatterier.
11
- Jeg bor i Karup og fi k lige pludselig
arbejdsplads i Varde. Derfor søgte jeg et
arbejde ved Flyvevåbnet. Det er forskellen fra
fem til 95 km til arbejde, siger han.
- Jeg spekulerede ikke så meget på at
skulle skifte fra Hæren til Flyvevåbnet, men i
stedet at det var et helt nyt job.
- Det er en større faglig udfordring at
være her. Vi er stadig i en opbygningsfase,
og dermed ligger der meget frihed og ansvar
i forhold til, hvordan tingene skal skrues
sammen.
”Mine venner synes
at jeg er lidt tosset”
Maria Elbæk er surveilance operator/identifi -
kationsassistent i Bunker 1137 på Flyvestation
Karup.
- Vi sørger for, at fl yenes fl yveplan og de
faktiske forhold passer sammen. Eller sagt
på en anden måde, så sørger vi for, at fl yene
fl yver, hvor de må.
- Mine venner synes, at jeg er lidt tosset,
fordi jeg arbejder ved Flyvevåbnet. Men når
de spørger til hvad jeg laver, så siger de alle
sammen, at ”det da må være spændende”!
- Det, som gør det spændende, er det
ansvar, der ligger i arbejdet, og så det faktum
at ”billedet” aldrig står stille.
- Jeg ved ikke, om det bliver kedeligt i
længden. Jeg har kun været her siden 2005,
men mine kolleger, der har været her væsent-ligt
længere, ser ud til at være glade for det.
Det må vel betyde, at det ikke er helt galt.
Sergent Allan Pedersen fra Eskadrille 515
er fl yveleder i områdekontrolcentralen i
Kastrup. Han er samtidig med at til at vise
Flyvevåbnets fl ag over for sine civile kolleger.
Alle de ti år, han har arbejdet i Kastrup, har
været præget af glæden ved at arbejde med
fl y. tingene foregår her og nu, og jobbet er
forbundet med et kæmpeansvar.
- Det er meget tilfredsstillende at være
bindeled mellem den civile og militære fl ytra-fi
k og samtidig være garant for fl yvesikker-heden,
både under øvelser og i den daglige
træning, siger han.
- Jeg kan godt li’ den årlige GME og blive lidt
’grøn’ igen. På den måde møder jeg også an-dre
kolleger fra ACW, siger han og fortsætter:
- Jeg har også været med på diverse øvelser
i Danmark, hvilket har været et spændende af-bræk
fra de daglige rutiner – noget, som ofte
ikke er muligt for mine civile kolleger.

12. Tema: LUfTkonTroL
Luftrummet over Danmark bliver døgnet
rundt alle årets dage overvåget af radar-operatørerne
ved Air Control Wing. Men
personelsituationen er kritisk.
I januar var 74% af stillingerne i Air
Control Wing besat. Det er især de stillinger,
som direkte har med kontrol- og varsling at
gøre, der er svære at få besat. Der mangler
også specialister som radarteknikere ved de
enkelte radarhoveder.
- Det er åbenbart ikke så sexet at vælge
kontrol og varsling, siger Pia Wognsen, der
er chef i Hr udviklingssektionen og har det
samlede overblik over personelsituationen.
- De 74% løber stærkt for at klare 100%,
og det er anstrengende. Hvis det bliver for
meget, søger ansatte måske andre steder
hen, og så starter den onde spiral, siger
hun, og peger på, at hele wingen er stor-producent
af overarbejde.
godt samarbejde med FPT
En del af problemerne stammer fra nedlæg-gelsen
af kontrol- og varslingseskadril-lerne
ved radarhovederne rundt omkring i
Danmark og udfasning af Hawk-missilerne,
der skulle beskytte Danmark mod luftan-greb.
Det var ikke alle, der
havde lyst til at fl ytte til
Midtjylland nær Flyvesta-tion
Karup, hvor Air Control
Wing holder til i dag
- Den mentale forskel
“Det er åbenbart
ikke så sexet at
vælge kontrol
og varsling
fra at være deployerbar,
operativ og på vagt ved
radarerne og missilbatterierne og til at sidde
ved en computer inde i en bunker afholdt
også nogle, fortæller Pia Wognsen.
Pia Wognsen
Geografi en er også en årsag til manglen
på radarspecialister og –teknikere. De fi re
radarer er spredt over hele landet fra Ska-gen
til Bornholm, og dér har de unge ikke
stor lyst til at arbejde, mener Pia Wognsen.
- Vi har løbende folk, som går på pen-sion,
og der kommer ikke nok unge nedefra
til at afl øse dem.
Hun mener, at samarbejdet med Forsva-rets
Personeltjeneste efterhånden fungerer
rigtig godt, og fremhæver, at der også på
tværs af værnene bliver gjort en indsats af
udstikkerne for at fastholde folk.
- I dag er der meget større fokus på at
afprøve forskellige jobmuligheder, inden en
person tager den endelige afsked. Det er
fedt, at udstikkerne tænker de tanker, at
hvis en sagsbehandler i Hæren ikke passer
ind dér, kan han med de rigtige kurser sag-tens
arbejde i det operative
felt i Flyvevåbnet, siger Pia
Wognsen.
Halvdelen mangler
i den mobile
Air Control Wing’s helt
overordnede mål for 2009
er at få den mobile luftovervågningsenhed,
Mobile Air Control Center, klar til at blive
sendt ud i internationale operationer. Her er
lidt over halvdelen af de 110 stillinger besat.
- Det lyder ikke af meget, men når det
for et års tid siden var 40%, er det en
Nødvendigt fokus
på rekruttering
Hver fjerde stol står tom hos Air Control Wing. Men nye
tiltag skal skabe fokus på arbejdet ved radarskærmene.
De ansatte i Air Control Wing går ikke
’kineservagter’, men det gamle maritime
udtryk for at gå to vagter uden afl øsning
bliver brugt for sjov i Bunker 1137 og
blandt radarfolkene.
tEKSt nIELS toFtEGAArD oG ArnE BACH nIELSEn
12

13. Tema: LUfTkonTroL
pæn fremgang, siger enhedens chef tho-mas
Bork.
Han er dog sikker på, at når året er
omme, vil den mobile enhed kunne ud-sende
et bidrag på størrelse med briternes
radarhold i Camp Bastion. Allerede nu er
de første fire hold sammensat, selvom den
mobile enhed stadig trækker på personel fra
den øvrige del af Air Control Wing.
- Ligesom resten Flyvevåbnet er vi afhæn-gige
af rekrutteringsprocessen, siger han.
Fighter controllere, der ud fra radarbille-der
giver jagerpiloten et bedre overblik over
luftrummet, mangler der mange af. Men
der skal et stort ’indtag’ af ansøgere til for
i sidste ende at få færdiguddannede fighter
controllere nok. Det har naturligvis stor ind-flydelse
på, hvor hurtigt de ledige stillinger
kan besættes.
- tallene kan svinge en del fra hold til
hold. Men tager man ti ansøgere ind, fal-der
halvdelen fra under egnethedstesten.
Af dem, der fortsætter på uddannelsen,
falder der et par stykker fra undervejs.
Som tommelfingerregel kommer der kun
tre operative ud af ti ansøgere, forklarer
Freddy thuesen fra Air Control Wing’s ud-dannelsessektion.
For at få så mange som muligt til at søge
arbejder wingen tæt sammen med Flyvevåb-nets
Førings- og operationsstøtteskole og
Flyveskolen for at øge rekrutteringen.
De flyveskoleelever, som ikke får lov at
fortsætte pilotuddannelsen, bliver inviteret
indenfor i Bunker 1137 for at se på de for-skellige
jobmuligheder – for eksempel som
fighter controllere.
- Hvis ikke man kan blive pilot og styre
flyet, må det næstbedste da være at styre
piloten fra jorden, ræssonerer Pia Wognsen.
Derudover er wingen med i arrangemen-terne
for de værnepligtige og for alle andre
gennem StuD.LuFt- og Future Wings-kampagnerne.
Den mobile luftovervågningsenhed i Air Control Wing skal tiltrække de mennesker, der vil have mulighed for
komme ud i det ’grønne’.
Den grå eminence skal farves
- Flyene og helikopterne tager opmærksom-heden
og bliver beskrevet i medierne, hvori-mod
de, som sidder i baggrunden og styrer
flyene fra jorden, aldrig er fremme forrest,
siger thomas Bork.
Han peger på, at
fascinationen af tek-nologien
i netop Air
Control Wing som noget
fjernt og uopnåeligt er
forsvundet, efterhånden
som computere og flad-skærme
er kommet ind i
hjemmene.
- til hvervearrangementer tænker vi på
at have noget mere hands-on, hvor man får
lov at trykke på nogle knapper og se tin-gene
fungere og derved trigge en interesse,
siger thomas Bork.
“Hvis ikke man kan
blive pilot og styre
flyet, må det næstbed-ste
da være at styre
piloten fra jorden
Pia Wognsen
Foto: nIELS toFtEGAArD
Man skal kunne lide computere for at
beskæftige sig med luftovervågning, men
tiderne, hvor navnet Air Control Wing blev
mødt med et spørgsmålstegn, er forbi, hvis
det står til Pia Wognsen.
- Vi har haft
status som ’den grå
eminence’, som ingen
ser, men som altid
er der. nu vil vi altså
give eminencen lidt
kulør, og den mobile
enhed er luftforsvar
med et ’grønt’ islæt,
siger hun.
- Men det er stadig lidt mærkeligt, for alle en-heder
i Flyvevåbnet kæmper jo om de samme
personer. Hvis en ung fyr overvejer at skrive
kontrakt med Flyvevåbnet, handler det om,
hvem der kan råbe højest, siger Pia Wognsen.
13

14. Næste skud
på stammen
14
De to nyindkøbte langtrækkende radarer,
Flyvevåbnet råder over, kan meget vel blive
det næste danske bidrag til et af verdens
brændpunkter. Den i forvejen tynde be-manding
kan i fremtiden blive strakt endnu
mere, hvis nAto og de danske politikere
kan enes om en udsendelse.
TPS-77 radaren på
Flyvestation Skrydstrup.
Foto: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE
Teemmaa: LUffTkkoonnTrrooL

15. 15
I disse dage er Air Control Wings folk ved at
lave de sidste tests på de to nye An/tPS-77
radarer, som kan vise sig både at blive en
velsignelse og en forbandelse. når de er
endeligt klar og bliver meldt operative, har
Danmark et yderst fleksibelt og meget påli-deligt
instrument, som er helt på højde med
det udstyr, vores allierede har i brug.
- Det er et instrument, der er efterspurgt
i nAto-sammenhæng og dermed en kapaci-tet,
der kan blive udsendt i meget lang tid.
Bare se på DArIS bidraget, siger Esben S.
Larsen fra Studie- og udviklingssektionen
ved Flyvertaktisk Kommando.
Hvis der er politisk opbakning til at sende
radaren ud, betyder det ekstra pres på
mandskabet, og det er ikke mandskab, Air
Control Wing har mest af.
- Det bliver hårdt for hele personalet i
ACW, men det kan godt
være, at en udsendelse
til et eksotisk sted kan
få Air Control Wing til at
virke mere tillokkende
for nyt personale, siger
Jes Milling, som er næst-kommanderende
ved
den mobile luftovervåg-ningsenhed.
Nyttig og nødvendig
An/tPS-77 radaren er en langtrækkende mo-bil
radar, som leverer 3D billeder fra en cirkel
med næsten 1000 kilometer i diameter.
Med den kan Air Control Wings mobile
luftovervågningsenhed overskue luftrummet
og styre trafikken
i et meget stort
stykke luft. Det
er en opgave, det
bliver mere og mere
nødvendigt at løse. I
Afghanistan, for ek-sempel,
er der ikke
nogen fjendtlig trafik
at holde øje med,
men for hvert år der
går, bliver trafikken
over slagmarkerne alligevel tættere. Der
bliver flere og flere helikoptere, transportfly,
ubemandede fly og kampfly for hver dag,
og der er ingen af disse fly, der flyver i lige
linje. For at undgå ulykker er det bydende
nødvendigt at vide, hvor
alting er, og hvor det er på
vej hen.
De andre
har den også
Det er en type radar, som
vores allierede har og bru-ger
mange af de steder, vi
har haft bidrag før. Blandt
andet har australske 114 Mobile Control and
reporting unit holdt udkig ved Kandahar
Airfield med en radar magen til siden august
sidste år. Britiske 1 Air Control Centre passer
luftrummet over Helmand med en radar i
Camp Bastion, hvor de danske soldater har
hjemme. De har været af sted i en længere
periode og er netop blevet
forlænget i yderligere ni
måneder.
Politisk velvilje
I Folketingets Forsvarsudvalg
kigger de løbende på ud-viklingen
og de muligheder,
vi har for at opfylde vores
forpligtelser over for nAto.
Forsvarsudvalgets formand
Hans Christian thoning me-ner
ikke, det kan afvises, at en udsendelse
kan komme på tale.
- Det vil i hvert fald være forkert at sige
andet, end at alting er i spil, siger han.
under alle omstændigheder mener han,
at når vi ligger inde med højteknologiske
bidrag, er der god signalværdi i at sende
dem ud.
Tilbudt til NATO
Hvert femte år opstiller nAto en række
mål for, hvad og hvor meget isenkram og
mandskab de regner med at få brug for den
kommende tid. Første januar startede en ny
periode, og til den har Danmark meldt, at
vi blandt andet kan stille med den mobile
overvågningsenhed og en tPS-radar.
AF LArS SKJoLDAn
“Det kan godt være,
at en udsendelse til et
eksotisk sted kan få
Air Control Wing til at
virke mere tillokkende
for nyt personale
Jes Milling
“Det vil i hvert fald
være forkert at sige
andet, end at alting
er i spil
Hans Christian Thoning
Tema: LUfTkonTroL

16. Tema: LUfTkonTroL
Kosovo-klon befriet
fra et hul i jorden i Finderup
man blev læsset hen, når man ikke var til
gavn andre steder. Den opfattelse ved jeg
eksisterer, men den passer altså ikke. Det
er en spændende og udfordrende arbejds-plads,
siger han.
Sammenlægningen af nAto’s luftover-vågningscentre
har givet mere arbejde til
folkene i Finderup-bunkeren. I løbet af 2008
overtog CAoC’en ansvaret for det norske,
det britiske og det islandske luftrum og
antallet af stillinger er steget fra 66 til 116.
Flag foran bunkeren fortæller, at det er en
international fl ok af nordmænd, polakker,
italienere, tyskere, briter og selvfølgelig
danskere, der arbejder her.
- Men her er plads til endnu fl ere fl ag-stænger,
siger Jan toft.
CAoC-bunkeren ved Finderup har tidligere haft ry for at være en
p-plads for aftjente militærfolk, men dette billede er ved at æn-dre
sig. Vi tog med på øvelse 17 meter under jorden.
over kort og computerskærme. Øvelsen
northern Wind er i fuld gang. Et slags reali-stisk
computerspil inspireret af situationen i
Kosovo: En massiv nAto-luftoperation styret
fra Finderup udspiller sig i den lille udbry-dernation
nopono, der undertrykkes af den
onde storebror Vulpecula. nAto er gået ind i
krigen på noponos side. I går blev fjendens
fl ybaser bombet, og i dag skal fl yene yde
støtte til soldaterne på jorden.
Dårligt ry
Jan toft er chef for CAoC’ens støttefunk-tioner.
- Det er et hul i jorden rent fysisk, men
mentalt har det også været opfattelsen
blandt mange, at det her var et sted, hvor
- Did the pilot eject? spørger italieneren, og
ja, det gjorde han. Et af nAtos jagerfl y er
blevet skudt ned, og nu skal piloten fi ndes.
tre projektorer kaster landkort op på lærre-derne,
hvor prikker og linjer indikerer fl y og
grænser – ikke-eksisterende grænser mellem
fi ktive lande og en til lejligheden designet
geografi .
Combined Air operations Center 1
(CAoC) ligger i øvelsesterrænet
i Finderup. Det er et af fi re
nAto-centre, hvorfra al mili-tær
fl yvning i Europa bliver
overvåget og kontrolleret.
Lige nu diskuteres
der på italiensk,
engelsk og dansk
16
tEKSt oG Foto: nIELS toFtEGAArD

17. Tema: LUfTkonTroL
Fjenden lurer rundt om hjørnet
Fra kortbordet i det store operationsrum
fortæller den britiske næstkommanderende
for øvelsen, at Vulpeculas landtropper ryk-ker
længere ind i nopono ad nogle vigtige
broer. Derfor har nAto besluttet at bombe
disse broer.
Men rundt om hjørnet
i et mindre rum er der
lige så hektisk aktivitet.
Her styrer Jannik Skov
fjenden og lægger planen
for, hvilke hændelser der
skal ske i den simulerede
øvelse.
- For hver mand, der
er med i øvelsen, sidder
der et modstykke, der
holder øvelsen i live,
siger han og konfere-rer
med en hollandsk
kollega. Efter en kort
samtale beslutter de,
at Vulpeculas soldater har ’human shie-lds’
– civile gidsler – på de broer, nAto
vil bombe. Dermed spilles bolden over til
folkene i operationsrummet, for vil de så
stadig bombe broerne?
- Det handler om at få trænet sådan
nogle diskussioner og situationer, siger Jan-nik
Skov.
CAoC’en overvåger luftrummet over
Skandinavien, de britiske øer og det meste
af nordatlanten, og en bro-situation som i
øvelsen er måske urealistisk i det område.
Men flere af folkene i bunkeren har været
eller skal til Afghanistan og Kosovo, og her
er erfaringerne fra øvelsen værdifulde.
Nordmændene mobber
40 procent af de danske stillinger i bunke-ren
er stadig ubesatte, og det selvom det er
meget billigere at ’udsende’ en dansker til
en nAto-stilling i Finderup end i udlandet.
- umiddelbart lyder det måske ikke så
spændende at blive sendt ud internationalt
til Finderup, hvor man måske hellere vil til
uSA, Belgien eller andre steder, siger Lars
Karmann Andersen, der er chef for logistik-sektionen
i CAoC’en.
- Men den internationale stemning er
dejlig og det sociale samvær godt. Vi har
nationale aftener,
som hver nation
skiftes til at ar-rangere.
I oktober er
det selvfølgelig ty-skernes
oktoberfest,
men vi har også set,
hvordan man fejrer
Polens uafhængig-hedsdag.
og så er
der også lidt kærlig
rivalisering landene
imellem, smiler
han og henviser til
nordmændenes lidt
kæphøje attitude
dagen efter hånd-boldpigernes
31-19 nederlag til norge ved
EM-slutrunden.
Ved øvelsen er spørgsmålet om broerne
stadig uafklaret, og piloten er endnu ikke
fundet. til gengæld har et fjendtligt fly valg
at hoppe af til nAto. under den første golf-krig
valgte et stort antal irakiske piloter at
flyve til Iran i stedet for at angribe uSAs fly,
som de ellers var blevet beordret til.
BUNKEREN
Finderup-bunkeren stod færdig i 1985, men
virker i dag som et gammelt monument fra
en svunden tid, hvor Danmarks fjende var
verdens største land.
Bunkerens tre etager ligger 17 meter under
jorden, indkapslet i armeret, metertykt
beton. trappeskakten derned slår knæk
flere steder, så man kan dække sig i tilfælde
af ildkamp med fjenden.
Mellem ydermurene og den omgivende
jord ligger et lag af Leca-nødder – små,
brune kugler, som i den civile verden kan
ses i blomsterkummer. udover at fugt- og
varmeisolere beskytter nødderne mod
underjordiske trykbølger fra atombombe-eksplosioner.
Fordi bunkeren ligger så dybt under jorden,
skal grundvandet holdes kunstigt nede, så
den ikke ’drukner’.
Derudover gør varmen fra jorden, at bunke-rens
indre året rundt skal afkøles.
Planen er dog, at CAoC’en fra 2012 skal
flytte ind i Bunker 1137 på Flyvestation
Karup, hvor medarbejderne vil komme til
sidde side om side med Air Control Wing,
der overvåger det danske luftrum. Hvad
der skal ske med bunkeren i Finderup, er
endnu uvist.
“Mentalt har det
også været opfattelsen
blandt mange, at det
her var et sted man blev
læsset hen, når man
ikke var til gavn andre
steder. Den opfattelse
ved jeg eksisterer, men
den passer altså ikke
Jan Toft
- Bunkeren har ry for at være et sted, hvor man bliver
parkeret, siger chefen for administrationen Benny
Nissen Ravn (th.,) men både han og Lars Karmann
Andersen (tv.) mener, at det er en forkert opfattelse.
nu skal folkene i bunkeren så sørge for, at
Vulpecula-piloten og hans MiG-jager ikke
bliver skudt ned ved en fejltagelse, nu hvor
han er hoppet af. Øvelsen fortsætter...
17

18. BaP
F-16
ud i kulden
Fra 5. januar 2009 og fire måneder frem har Flyvevåbnet
ansvaret for afvisningsberedskabet i de baltiske lande.
Fredag morgen starter det store Hercules fly
op på Flyvestation Aalborg. opgaven er klar,
Danmark skal overtage afvisningsberedska-bet
18
i de baltiske lande, og personellet, som
skal løfte opgaven, skal flyves fra Skrydstrup
til Siauliai i Litauen.
I de næste fire måneder skal Flyvevåbnet
forestå Air Policing af de baltiske landes
luftrum. Hvad består sådan en opgave af?
– stort set det samme som afvisningsbered-skabet
hjemme i Danmark. Vi skal på under
15 minutter, fra alarmen går, kunne være
på vingerne, hvis nogen skulle finde på at
krænke luftrummet. Derudover planlægges
på daglige flyvninger for at vise tilstedevæ-relse
i luften. Fly i luften har en præventiv
virkning, ligesom politi på vejene har det
overfor dem, som vil bryde færdselsloven.
På flyveturen eskorteres Hercules flyet af to
F-16 fra det danske afvisningsberedskab.
uden sammenligning i øvrigt føler man sig
som europamestre i håndbold, og det er
med til at løfte stemningen blandt personel-let,
på trods af at det de næste seks uger
skal undvære deres familier og pårørende.
Fredag middag lander Hercules flyet på Siau-liai
basen, og personellet træder ud i den
friske, men ganske kølige luft. For nogles
vedkommende for første gang, for andre et
velkomment gensyn.
FAKTA OM OPgAVEN:
De baltiske lande, Estland, Letland og
Litauen, blev i 2004 medlemmer af nAto.
Landene har ikke selv flyene til at kunne
opstille et afvisningsberedskab, hvorfor
øvrige nAto-medlemslande skiftes til at
udføre opgaven, helt i tråd med nAto’s
musketerånd, én for alle, alle for én. Dan-mark
opstillede tilbage i 2004 et bidrag,
og siden har adskillige lande taget deres
tørn. nuværende hold er nr. 19 i rækken og
består af fire danske F-16 fly og 52 mand.
De følgende dage går med at forberede
faciliteter og fly til at kunne løse opgaven.
Dette krydres med faldende temperaturer,
som når ned på minus 18 grader, hvorfor fly,
som er parkeret udenfor de dertil egnede
telte, er bundfrosne. Særligt personellet,
som arbejder på flyene, er ramt af kulden,
hvorfor vi har bestilt nye varmere jakker
hjemmefra. Det er svært at varme kontor-faciliteterne
op, ligesom en toiletcontainer
er lukket grundet frost i vandtilførslen.
Den officielle overtagelse af opgaven
markeredes søndag med en ceremoni, hvor
amerikanerne, som var her før os, overdrog
en symbolsk nøgle til det baltiske luftrum
til det danske kontingent. Den faktiske
overtagelse af opgaven fandt sted mandag
den 5. januar kl. 09.00 dansk tid. Fra dette
tidspunkt og fire måneder frem vil flyene
være klar 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen
til at gå på vingerne.
tEKSt oG Foto: LArS B. AnDErSEn

19. WSkP
Fighter Wing Skrydstrup
ud over at opfylde forpligtelserne i både vores eget og det baltiske luftrum kommer
Fighter Wing Skrydstrup i løbet af foråret til at til at dække luftrummet over Island.
I marts måned bliver Fighter Wing Skryd-strup
udsendt på sin anden internationale
mission i 2009. også denne gang er det et
klassisk afvisningsberedskab, der skal stil-les.
Det er i princippet nøjagtig den samme
opgave, der skal løses, som herhjemme og
i Baltikum. Denne gang skal opgaverne bare
løses fra fl ybasen ved Kefl avik på Island,
men dog kun i 3 uger.
udfordringerne i opgaverne i Baltikum og på
Island er logistisk set ens. om F-16 kamp-fl
yene skal være af sted i 1 eller 12 uger,
er forberedelserne stort set de samme.
Der skal laves aftaler med de respektive
værtslande, der skal afholdes Site Survey,
hvor der sendes et hold ud for at under-søge,
hvad værtslandet kan støtte med, og
så skal hele det store planlægningsarbejde
sættes i gang. Der skal fi ndes mekanikere,
fl y, piloter, logistikfolk, kommunikations-folk,
brandfolk og så videre. Dernæst skal
holdet sammensættes og forberedes til
netop denne opgave. Alle disse ting har
Fighter Wing Skrydstrup trænet ved tidligere
udsendelser og ved øvelser i blandt andet
Portugal og uSA, så det er de gode til.
Sidst i april 2008 var Flyvevåbnet på Island
for, blandt andet, at se på forholdene i
forbindelse med en eventuel air policing
opgave. De var der i godt en uge og fl øj de
planlagt missioner. Et af de problemer der
skulle kigges på, var alternative landings-pladser.
I tilfælde af dårligt vejr er det
bydende nødvendigt, at det er muligt at nå
til en anden landingsbane, inden de løber
tør for brændstof. Dårligt fl yvevejr er noget,
islændingene har en del af. Det umiddelbart
eneste alternativ til Kefl avik var en landings-plads
i det nordlige Skotland, og det er for
langt væk. De fandt ud af, at der både er en
brugbar landingsplads på nordøen og en på
den østlige side.
Det blev også slået fast, at islændingenes
luftovervågning er rigtig god, og at de i det
hele taget er meget behagelige at arbejde
sammen med.
Dermed er grundstenen for udsendelsen til
Island på plads, og det egentlige planlæg-ningsarbejde
er nu i gang.
AF Kurt HAnSEn oG LArS SKJoLDAn
DET NATIONALE BEREDSKAB
På Flyvestation Skrydstrup er der kontinuer-ligt
2 F-16 jagere på meget højt beredskab.
udover at forhindre krænkelser af dansk
luftrum, anvendes de til miljøovervågning
og hjælp til andre fl y, der måtte være i van-skeligheder
på en eller anden måde.
FotoS: BJArKE LoMBorG
er NATOs politi i luften
19

20. Succesfuld selvbetjening i Skrydstrup
20
STØTTenYT
FBEs aftale med fi rmaet Papyrus om levering af rengøringsmaterialer har gjort hverdagen
lettere på Flyvestation Skrydstrup, og så bliver der sparet både tid og penge.
For omkring to år siden skulle man i FBE
spare et større beløb, og derfor besluttede
man at etablere konsignationslagre, så
rengøringspersonalet selv henter tingene på
et lager i stedet for at bestille det.
Firmaet Papyrus leverer varerne til
lagrene, så man kun skal betale en faktura
om måneden. På den måde sparer man en
masse faktureringsomkostninger, da der er
en væsentlig forskel på en eller 20 fakturaer,
når det koster mange hundrede kroner at
behandle sådan en i Forsvarets system.
Et af de steder, hvor ordningen har vist
sig som en stor succes, er på Flyvestation
Skrydstrup. Her har ejendomsservicetek-niker
Preben Bahr fra Lokalstøtteelement
Skrydstrup fået lettet sin hverdag betydeligt.
Det var nemlig ham, som tidligere leverede
rengøringsmidlerne rundt på den store
fl yvestation.
- Dengang udfyldte 30 rengøringspiger hver
uge en bestillingsseddel. En anden person
talte bestillingerne sammen, så jeg havde
en læsseseddel. Jeg skulle så køre ud med
tingene, og der er altså 13 kilometer rundt
langs hegnet. nogle gange var der så talt
forkert, og jeg måtte tilbage og hente no-get,
forklarer Preben Bahr.
Succesen på Flyvestation Skrydstrup
overrasker ikke Gert Hougaard fra FBE’s
Driftsdivision. Han var som koncernansvar-lig
for rengøringen i hele landet med til at
implementere aftalen.
- Specielt på fl yvestationer med store
afstande kommer den slags løsninger til sin
ret, siger Gert Hougaard.
En gang om måneden får Preben Bahr
besøg fra Papyrus, og så tæller de op og
laver bestillinger til den kommende måned.
Han har opbygget et lager, som virker
indbydende og overskueligt for rengørings-personalet.
Samtidig er det placeret tæt på
hovedindgangen, hvor de alligevel kommer
forbi hver dag. Derfor er det ikke et problem
selv at hente tingene.
- Samtidig skal de ikke retfærdiggøre
overfor nogen, at de skal bruge en moppe.
tingene står som i et supermarked med
selvbetjening, og jeg er derovre et par
gange om ugen for at sikre, at det ser ind-bydende
ud, siger Preben Bahr.
“Jeg er glad for ordnin-gen.
Lageret er tæt på,
og det er meget nemmere
at få tingene nu.”
Siska Andersen
Nyt grej til fl yveledere
Et nyt system skal gøre livet lettere for fl yve-lederne
i kontroltårnene på Flyvestation Skryd-strup
og Karup.
IrIS hedder systemet (Integrated remote
Control and Information System), og med det
styres og overvåges banelys, instrument-lan-dingssystemet,
nødværker og navigationshjæl-pemidler,
ligesom IrIS konstant viser meteo-rologiske
meldinger samt videoovervågning af
f.eks. en fjerntliggende del af landingsbanen.
IrIS erstatter en hel række af autonome syste-mer,
som er blevet teknologisk forældede.
Med det nye system skal en fl yveleder derfor
kun kigge på én skærm for at få de relevante
informationer i stedet for tidligere, hvor ved-kommende
skulle se mange steder hen.
Systemet er udviklet af den danske elek-tronikvirksomhed
DSE A/S i samarbejde med
Forsvarets Materieltjeneste. DSE har tidligere
leveret et lignende system til Kastrup Lufthavn
IRIS er installeret på en skærm med
touch-funktion, således at styring af f.eks.
banelys kan foretages ved ét tryk på skærmen.
og har i forvejen udviklet det meteorologiske
system til fl yvestationerne.

21. 21
Velfærd
i bevægelse
I Forsvaret stilles der krav til vores form
- vi skal have en god fysik for at kunne blive
indsat i internationale operationer. Det
er dog også vigtigt, at vi har en fornuftig
grundform for at kunne løse vores opgaver
bedst muligt herhjemme. Grundformen er
også vigtig, for både fysisk og psykisk vel-færd.
Derfor vil Air transport Wing Aalborg
også i 2009 tilbyde spændende tiltag,
som giver medarbejderne mulighed for at
bevæge sig.
Vild med dans?
oven på tV2s succes med programmet ”Vild
med dans” byder Air transport Wing op til
såvel rumba som Jive og Vals. Bettina Eihilt,
søster til Marianne, vil undervise medar-bejdere
og deres partnere i alle de kendte
danse, krydret med lidt Salsa, Grease og
Linedance. Her er der med sikkerhed mulig-hed
for at træne alle muskelgrupper – også
lattermusklerne.
Wingen vil også invitere medarbejderne
en tur på glatis. Succesen med ishockey
bliver nemlig gentaget. Det er lige meget,
om man har prøvet det før, eller om man
overhovedet kan stå på skøjter. Målet er at
bevæge sig og samtidig have det sjovt! også
sidste års mountainbike-ture i rold Skov og
ved Saltum Strand bliver gentaget i år.
At der tilbydes nye aktiviteter, betyder
ikke, at de kendte idrætsgrene glemmes.
Der bliver fortsat arrangeret fælles løbeture,
badminton, hockey, fodbold, aerobic og
svømning.
aTW
Forbedret hverdag
Som del af operation Bedre Hverdag, bedre
kendt som de 66 tiltag, er der indført en
ordning med idrætsledere ved de militære
installationer. Vi er så heldige, at idræts-leder
ronny Starcke nu har sin faste gang
på Flyvestation Aalborg. ronny har en
solid erfaring indenfor idræt fra Hærens
Logistikskole, og han kan og vil gøre alt for
at hjælpe os med at komme i bedre form,
på netop den måde, der passer hver enkelt
af os.
For dem som måske ikke er så opsat på
bevægelse, men måske trænger til at smide
lidt overfl ødigt fedt ovenpå julen, er der
tilbud om et ti ugers forløb med De Danske
Vægtkonsulenter. udover at blive målt og
vejet vil deltagerne få lagt et individuelt
kostprogram, ligesom man kan få gode råd
og vejledning om opskrifter og om, hvordan
man opretholder motivationen, som er det
vigtigste, hvis man ønsker at tabe vægt.
Det nye år byder altså på mange tilbud,
som kan hjælpe Wingens folk i bedre form.
At det så oven i købet er sjovt, gør vel ikke
noget?
tEKSt: LArS B. AnDErSEn
Også i 2009 vil Air Transport Wing Aalborg tilbyde spændende
tiltag, så medarbejderne får mulighed for at få spændende
oplevelser – samtidig med at de kommer i bedre form.
FotoS: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE

22. CSW hverdagen er eskadrillen helt uundværlig.
Combat Support Wing er med på alle mis-sioner,
22
operationer, øvelser og hverdagsop-gaver
med Eskadrille 615. En eskadrille, som
de fl este måske kender til, men kun få ved
noget om. Enheden er Flyvevåbnets eneste
”Combat Communications” eskadrille og
Forsvarets eneste globale kommunikations-enhed.
Eskadrillen dækker alle aspekter af
kommunikation, både målt i systemer, geo-grafi
sk udstrækning og kommandoniveauer.
Placering og struktur
Eskadrillen fi ndes i bygning 387 på Flyvesta-tion
Karup og er organiseret i otte kapacite-ter:
net/tele, It/Data, Drift og Indsættelse,
Software Maintenance Facility, VSAt radio,
Studie og udvikling og sidst, men ikke
mindst Foto samt Administration.
Kapacitetscenterstrukturen giver spe-cialisterne
mulighed for at dyrke hurtigt
udviklende teknologi og kan rumme medar-bejdernes
kompetenceudvikling internt i en-heden.
Kommunikationsområdet er præget
af hurtig, konstant udvikling og introduktion
af nye produkter på markedet samt en
kundekreds, hvis krav vokser i samme takt.
og da kommunikation er forudsætnings-skabende
Eskadrille 615 er altid med, når Flyvevåbnet
rykker ud på missioner og øvelser. Men også i
for operationerne, er enheden
præget af et højt tempo.
Utallige opgaver
Enheden råder over mange typer kommuni-kationsmateriel
lige fra radiosystemet FLorA
over Iridium satellittelefoner til deciderede
VSAt kapaciteter. næsten alle systemer, på
nær parabolparken i Karup, kan sendes ud
på mission og er blevet det fl ere gange til
Irak, Afghanistan, Europa og naturligvis hver
gang, der afholdes øvelser.
Eskadrille 615 er i øjeblikket, i samarbejde
med Forsvarets Materieltjeneste, i færd
med at etablere en helt ny parabolpark
med paraboler på op til ni meter. Så kan vi
også fremover forbinde Forsvarets enheder
på det globale plan, herunder op til 29 af
Søværnets skibe.
ud over drift og faktisk indsættelse går
en stor del af vores tid med at deltage i
planlægnings- og tilrettelægningsaktiviteter
i forbindelse med operationer, øvelser og fa-ste
installationer. Forløb vi aldrig kan komme
tidligt nok med i, for vi oplever ofte, at vore
kunder stiller for beskedne krav. udviklin-gen
åbner nemlig hele tiden muligheder
for nye og bedre løsninger. Den resterende
tid anvendes til det modsatte, nemlig at
løse lige-nu-og-her opgaver som f.eks.
systemnedbrud, fejlretning og opdateringer.
For med kommunikation er det sådan, at
nedetid er udetid. og det vil og skal ingen
operere med.
Vidste du det?
Så hvis I har et kommunikationsmæssigt
behov, men ikke nødvendigvis fuld indsigt i
og overblik over, hvilke ressourcer vi råder
over, så kontakt os. Det kunne være, vi
allerede har det du søger, på hylden. Eller
måske noget, der er endnu bedre. uanset
vore mange opgaver og høje tempo har vi
aldrig for travlt til at snakke kommunikation.
Vi ved nemlig, at den gensidige forståelse
er proportional med det gode resultat. og
forståelsen kan endnu
ikke downloades. Den
skal vi selv skabe.
AF nILS BJArnE JEnSEn
Ingen operation
uden kommunikation
Eskadrillen som
en del af PSYOPS i
Kabul, 2004.

23. Arbejdsliv
Vidste du…
Hver dag verden over bliver der taget gidsler.
Forsvaret forbereder soldaterne imod den trussel.
Vil du lære soldaterne, hvordan de overlever en
gidselstagning, så søg uddannelsen nu.
Der er brug for dig - bliv Conduct after Capture instruktør.
23
Conduct
after Capture
instruktør
Læs mere på forsvaretsuddannelser.dk
Ansøgningsfristen er 15. februar 2009
Flyvevåbnets crashtender
… at fi re af brandbiler stadig bliver brugt af de
In-ternational
brandmænd i Kabul afghanske Airport? Brandbilerne blev
leveret i 2004, og danske brandmænd
fra Flyvevåbnet var udstationeret i luft-havnen
fra 2004 til starten af 2008. De
lærte blandt andet afghanerne at bruge
de danske biler, og de kan nu alle køre
crashtenderne.
… at udsendte soldater nu får
fl ere penge ind på kontoen?
Med virkning fra 1. december 2008
forhøjes den enkelte udsendtes
tillæg med mellem 1200 og 2400
kroner om måneden, afhængigt af
den udsendtes grad. Dermed vil det
samlede tillæg, der er skattefrit,
være på mellem 11.000 kroner og
17.800 kroner om måneden.
Forhøjelsen af tillægget ligestiller
nu Forsvarets ansatte med ansatte i
udenrigsministeriet.
… at Forsvaret har lanceret en ny
pårørendeportal? Her er der samlet infor-mation,
pårø-rende
rådgivning og netværk for udsendte soldater.
til at
antal af vore ansatte vælger - mis-sion
Et stigende hjem fra forlade Forsvaret eller sendes årsager. Derfor har
af familiemæssige vi en opgave i at støtte de pårørende bedre,
så vore udsendte ikke skal spekulere over,
om familien derhjemme nu klarer skærene,
forklarer Annemette ruth fra Strategi- og
Strukturafdelingen i Forsvarets Personeltje-neste.
Portalen kan fi ndes på www.forsvaret.dk/
paarorendeportalen, men det er også muligt
at ringe til pårørendetelefonen på 7216
1818, hvis man ønsker en mere
personlig kontakt.

24. STUd. LUfT
FACEBOOK: Præcisionsvåbnet i kampen om nye medarbejdere
Som den første offentlige virksomhed i Danmark bruger Flyvevåbnet aktivt det sociale netværk Facebook.
omkring en tredjedel af alle danskere har
allerede en profi l på Facebook. Det bliver
nu aktivt brugt i kampen om at hverve
deltagere til StuD.LuFt arrangementet, der
giver unge gymnasieelever et par dages
introduktion til offi cersuddannelsen i Fly-vevåbnet.
Værktøjet er en ny hjemmeside i
Facebook-universet, som har vist sig at have
helt enorm gennemslagskraft igennem det
seneste års tid.
- Stort set alle i den aldersgruppe, vi
forsøger at komme i kontakt med, er på
Facebook, og så er det et meget effektivt
sted at promovere sig selv, fortæller Michael
Langeberg, som har startet projektet og til
daglig står for at koordinere rekrutteringen
til StuD.LuFt.
tilmel-der
sig Flyvevåbnets gruppe. På den måde
får vi eksponeret arrangementet på en
meget effektiv og ikke mindst billig måde,
forklarer Michael Langeberg. Han fremhæver
også, at man - i modsætning til brochurer
og andet gammeldags hvervemateriale - kan
følge med i udvik-lingen
„realtime“ og
dermed få en god
indikation på, hvilke
tiltag der virker, og
hvilke der ikke gør.
“Stort set alle i den
aldersgruppe, vi forsø-ger
at komme i kontakt
med, er på Facebook
Indtil for et par år
siden var søgningen til
StuD.LuFt langt fra så
stor som ønsket, men
ved hjælp af annoncer i diverse trykte me-dier
annoncer i en gratisavis, og i modsætning
til den slags er det her jo en engangsudgift,
siger Anders Kjærgaard fra Bureau 117, som
har integreret StuD.LuFts hjemmeside i
Facebook-universet.
Han fremhæver, at selvom initiativet
på Facebook godt
kan klassifi ceres som
markedsføring, så har
brugerne ofte en langt
mere positiv opfattelse
og en bedre respons,
hvis de bliver hvervet
af hinanden frem for at
skulle forholde sig til en
annonce i en avis.
- Her kan de deltage
Michael Langeberg
aktivt i en dynamisk gruppe på det sociale
netværk, som mange i forvejen bruger rigtig
meget tid på og arrangerer masser af aktivi-teter
igennem, forklarer han.
netop dynamikken har Michael Langeberg
prioriteret højt, og derfor har han engageret
kadetterne på offi cersskolen til at skabe liv
på siden:
- Vi har blandt andet et forum, hvor interes-serede
kan stille spørgsmål, og en lille test,
hvor interesserede ansøgere kan få en
fornemmelse af, hvilket niveau optagelses-prøven
til uddannelsen er på.
Han fremhæver også de positive effekter
ved, at deltagerne på StuD.LuFt kan holde
kontakten med hinanden efter arrangemen-tet
og dele billeder og fi lm.
- Jeg tror, at de på den måde holder hinan-den
til ilden, så vi i sidste ende får fl ere og
de bedst kvalifi cerede ansøgere til offi cers-uddannelsen,
slutter Michael Langeberg.
Flyvevåbnets side på Facebook kan
fi ndes ved at søge på StuD LuFt eller bare
Flyvevåbnet.
Michael Langeberg
håber på, at de
mange medarbejdere
i Flyvevåbnet som
bruger Facebook til
dagligt, vil hjælpe til
med at sprede invita-tionerne
til venner og
bekendte.
AF runE DyrHoLM
- Det smarte ved Facebook er, at vi kan få
folk til at fortælle hinanden om arrangemen-tet,
og alle vennerne kan se, når én tilmel-dier
er udviklingen vendt, og holdene bliver
efterhånden fyldt godt op. Det er dog en
forholdsvis kostbar og tilbagevende udgift.
- Jeg vil tro, at udgiften til at starte det
her projekt svarer til udgiften ved 2-3 store
24

25. EAS
25
Af ThomAs T. hAnsen
I PRAKSIS
Command and Control
nATo-øvelsen ARRCADe fUsIon i november
2008 markerede startskuddet for expe-ditionary
Air staffs (eAs) opgave med at
opstille et Air operations Co-ordination
Centre (AoCC). Det er i forbindelse med
nATo Responce force – 14 (nRf-14) i første
halvår af 2010, hvor Danske Division har
rollen som Land Component Command.
opstillingen af denne kapacitet, der udgøres
af en kerne fra eAs med personelstøtte fra
andre enheder i flyvevåbnet og hæren – i
alt knapt 20 personer, er en stor og meget
konkret udfordring for eAs i løbet af det
kommende år.
De første erfaringer viser, at opgaven bli-ver
en effektiv trædesten for eAs frem mod
visionen om at udvikle en national kapacitet
i flyvevåbnet til føring af luftstyrker på det
operative niveau. Det er en praktisk aktivi-tet,
der bringer eAs igennem næsten hele
missionsspektret:
eAs har siden oprettelsen haft en udfordring
med at omsætte et visionært, men også ab-strakt
opgavekompleks til konkret udvikling.
med deltagelse i nRf-14 forberedelserne er
eAss dagligdag nu en del af en større plan-lægningsproces
med faste og udfordrende
terminer, og opgaven har en størrelse, der
kræver hele enhedens deltagelse. Dette
bidrager mærkbart til fokus og effektivitet
på et relevant område for eAs.
Udvikling af procedurer og bestemmel-ser
for AoCC’ens virke medfører et helt
naturligt behov for, at vi gør os ”kloge” på
doktriner og grunddokumenter. Det er en
studieopgave, der godt nok er tildelt eAs
selvstændigt, men som nu bliver bundet op
på et konkret behov. Rollen som rådgiver for
landstyrkerne vedr. luftoperationer virker i
samme motiverende retning. Vi vil jo gerne
kunne levere professionelle svar.
AoCC’ens operative relationer på luftsiden
går dels til Air Component Command i Ram-stein
og dels til CAoC finderup, som også
er en del af nRf-14. nRf forberedelserne
medvirker derfor naturligt til opbygning af
samarbejde og vidensudveksling med part-nere
indenfor det luftoperative område, hvil-ket
er helt i tråd med det overordnede mål
om at styrke flyvevåbnets evne på dette felt.
senest har eAs etableret en træningsaftale
med CAoC finderup, der rummer perspekti-ver
ud over AoCC rollen i nRf-14.
eAs AoCC støtte til Danske Division sup-plerer
meget logisk den ALo/fAC støtte,
som primært fighter Wing skrydstrup yder
til hæren.
Air Operations Co-ordination Centre.
En AOCC:
• Refererer formelt til Air Component
• sikrer koordinationen af taktisk luftstøtte
til landstyrker i et afgrænset område
• fungerer som forbindelsesled fra luftsi-den
til det pågældende landhovedkvarter
• Bidrager med luftoperativ ekspertise til
landhovedkvarteret
• er geografisk tilknyttet landhovedkvar-teret
Arbejdsområder:
• Anti-surface force Air operations
(AsfAo)
• Airspace management (Asm)
• Air Tasking order (ATo)
• Airspace Coordination order (ACo)
• Co-ordination of the Integrated Air
Defence units
• Advice on air operations affecting the
land mission
• Aviation (AVn)
• Air Transport (TPT)
nRf aktiviteterne kan for dele af flyvevåb-nets
enheder være en belastning oven i
øvrige pålagte opgaver. eAs er imidlertid
endnu på et stade, hvor nRf deltagelse er
et relevant og dermed velkomment udvik-lingsværktøj,
der måske ikke bringer os i helt
mål i f.t. visionen, men dog et godt stykke i
den rigtige retning. Dermed opnår vi lokalt
i eAs lige netop den transformations- eller
træningseffekt, der er en af tankerne bag
nRf.
”ARRCADE FUSION – Team og containerfacilitet”
“ARRCADE FUSION - Koordination
af CASEVAC med DOC”

26. Flyveerfaring
på jorden
26
tEKSt: InGE B. BorGGAArD
Efter to års arbejde bliver det muligt for EH-101 piloter at udføre
en del af deres træning på jorden. Eskadrille 722 har modtaget
en Cockpit Procedure trainer, i daglig tale CPt, som især bliver
en gevinst ved omskoling af besætninger.
Helt afsondret nede i den ene ende af det
store helikopterkompleks på Helicopter Wing
Karup står den nye investering og summer.
tre relativt simple lærreder udgør landska-bet
foran CPt’en – som lige nu er i gang
med en anfl yvning i en tæt suppe af tåge.
80 millioer kroner har den kostet, men
så skulle den også kunne holde i hele EH-
101’erens levetid.
- Det kræver selvfølgelig softwareop-dateringer
i takt med helikopteren, men
vi er allerede nu også klar til at træne i
troppetransport-rollen. Den del er inkorpo-reret,
selvom de fl y endnu ikke er leveret
fra England, forklarer niels Fogt, der er
projektansvarlig hos Eskadrille 722 og om-skolingsenheden.
Bedre end virkeligheden
Han regner med, at især de piloter, der skal
omskoles til EH-101, får stor glæde af CPt’en.
– I dag er det sådan, at vi i omskolingen
træner folk op på et ”godt nok” niveau og
ikke mere. Det niveau vil CPt’en være med
til at nå hurtigere, fordi eleverne kan prøve
procedurerne igen og igen, så det virkelig
sidder fast, inden de kommer i fl yet, fortæl-ler
han. Her får stel til rådighed og fl yvetid
ingen indfl ydelse på, hvor lang tid eleverne
kan få lov at træne.
Som uddannelsesværktøj er CPt’en god,
fordi det her er mere legalt at lave fejl og
bare prøve igen. Det betyder, at indlærings-kurven
simpelthen bliver stejlere.
– Generelt er den fantastisk til at træne alt,
hvor computere indgår. For eksempel brug
af autopilot, fl yvning i skyer og nødproce-durer,
forklarer niels
Fogt, som i to år har væ-ret
involveret i arbejdet
med at udvikle CPt’en,
så den ligner den dan-ske
EH-101 så godt som
muligt.
og selvom ligheden
med et rigtig cockpit er
slående, så er CPt’en
faktisk kun udstyret med
6 originale fl ydele. Det
er de fi re håndtag og to
ure. resten er kopieret og fremstillet spe-cielt
til CPt’en for at holde prisen nede.
Ikke kun til piloter
Som CPt’en står nu, er det udelukkende pi-loter,
som kan træne i den. Faktisk bliver ca.
FotoS: nIELS toFtEGAArD
ti af deres årlige 160 krævede fl yvetimer lagt
i CPt’en, men forhåbentlig vil systemopera-tørerne
også få glæde af den over tid.
- Problemet er lige nu, at systemope-ratørernes
konsol i helikopteren stadig er
midlertidig, og vi vil ikke indrette en konsol
hertil, som i løbet af kort tid er ubruge-lig,
fordi den virkelige konsol ændrer sig i
forbindelse med færdigudviklingen, så den
del er lige nu sat på stand-by, forklarer niels
Fogt. Men visionen er altså, at systemopera-tørerne
også skal kunne træne eftersøgnin-ger
og redninger i CPt’en.
Brug for en rigtig simulator?
CPt’en adskiller sig på fl ere punkter fra en
rigtig simulator – det primære er, at den ikke
bevæger sig og dermed ikke er så tæt på
virkeligheden i luften.
- Det ville da være dejligt med en rigtig simu-lator,
men vi må jo også erkende, at den
koster det samme som en helikopter, så lige
nu er behovet der nok ikke helt, mener han.
Men når Søværnet har valgt Lynx’ens
afl øser, vil scenariet dog være et andet.
– Så vil vi klart kunne spare mange
fl yvetimer brugt på
træning til i stedet
at støtte de rigtige
missioner ved at
investere i en full-fl
ight, full motion
simulator for begge
typer. til den tid vil
der samlet være ca.
50 besætninger, og
det vil sagtens kunne
drive en fælles recon-fi
gurable simulator,
men lad os se – det er jo stadig fremtid,
smiler niels Fogt.
Indtil videre vil CPt’en forventeligt køre i
3-4 timer dagligt med både erfarne EH-101
piloter og dem, der står på spring.
HWkar
“generelt er den
fantastisk til at
træne alt, hvor
computere indgår
Niels Fogt

27. 27
HWkar
- Vi har slet ikke den samme udviklingsgrad
sammenlignet med Danmark, forklarer
kaptajn Branko Popratnjak, der er pilot i det
serbiske fl yvevåben.
Sammen med fi re af sine kolleger er
han i Danmark for at studere den danske
opbygning af Search and rescue (SAr)-
beredskabet.
og der er nogle ting, som serberne vil
tage med hjem og implementere derhjemme,
fortæller den serbiske kaptajn og nævner i
fl æng operationsrummet, tre-dages-vagter
og én helikopter, der permanent er indrettet
til redningsmissionerne. Som det er nu, bliver
Gazelle- og Mi-8-helikopterne, som serberne
anvender, ikke kun brugt til redningsmissio-ner,
men også til transport, brandbekæm-pelse
og MEDEVAC, forklarer han.
NATOs standard
Det danske samarbejde med Serbien har
kørt siden 2006 og har til formål at introdu-cere
Serbien til nAtos standarder. Serbien
sigter nemlig efter at blive en del af nAto
indenfor nærmeste fremtid, og derfor er
det vigtigt, at det serbiske militærs struktur
ligner den, man ser i andre nAto-lande.
og netop strukturen bag helikopterne er
det, som den danske støtte har koncentre-ret
arbejdet omkring, forklarer ove urup-
Madsen fra Flyvertaktisk Kommando, som
står for serbernes besøg.
Hele organisationen bag redningsholdene
er enten ikke-eksisterende eller ineffektiv,
og derfor er det et af de områder, som
Danmark har valgt at sætte ind overfor,
forklarer han.
- Som det er nu, har Serbien et rednings-beredskab
i form af helikoptere og piloter,
men hvad hjælper det, når alt det udenom
ikke fungerer, siger han.
- På det rent operative plan kan vi ikke
hjælpe dem så meget, for de er dygtige
piloter og håndværkere, men de mangler
det bagvedliggende system.
Blyanter og brændstof
Derfor er det helt nede på det praktiske
niveau, støtten forekommer, fortæller ove
urup-Madsen, som blandt andet er den, der
anbefaler donation af midler fra det danske
udenrigsministerium til indkøb af alt fra
kontor udstyr til helikopternes reservedele.
nyeste projekt er en donation af to reno-verede
danske tankvogne, så helikopterne
kan få brændstof uden urenheder.
Serbiens nuværende tankvogne er
i så dårlig stand, at det går ud over
fl ysikkerheden.
- Det nytter ikke noget at
fortælle dem, hvordan man
opbygger organisationen,
hvis ikke de praktiske ram-mer
er i orden. Manden, der
skal udføre opgaven, skal
have en ordentlig stol at
sidde på og en telefon, der
virker, forklarer ove urup-
Madsen, som også sikrer
sig, at udstyret bliver,
hvor det er.
udover Serbien kører Danmark også
projekter med blandt andre Kroatien,
Albanien og ukraine. Danmark hjælper
for eksempel Kroatien med at uddanne
forward air controllere.
- Det bliver noteret, hvilket udstyr der er i
hvilket rum, og vi kontrollerer, om det står
der, næste gang vi kommer. På den led hå-ber
vi, at vi kan undgå, at computerne plud-selig
havner i en anden ende af bygningen
eller på anden led forsvinder, fastslår han.
I november var de fem serbere på besøg
i Karup, og i foråret 2009 tager Jens Falk-
Adamsen ’SAM’ fra Eskadrille 722 til Serbien
for at hjælpe med den praktiske opbygning
og indretning af et operationsrum.
til formålet har det serbiske militær
eksproprieret en nybygget ejendom, som nu
skal indrettes fra bunden med alt, hvad en
SAr-pilot måtte få brug for.
Serbien håber at kunne
komme med i NATO
inden længe. Men hele
organisationen bag
redningshelikopterne er
ikke i orden, så derfor
hjælper Danmark både
med viden og materiel
som nyere tankbiler.
Serbere studerer SAR
Fire serbiske piloter og en tekniker har været
på besøg ved Eskadrille 722 i Karup. Gennem
to uger skulle de lure tips og tricks til, hvordan
man i praksis driver en redningseskadrille
tEKSt oG FotoS: LouISE JuEL CHrIStEnSEn
FAKTA

28. 28
i anvendelse og overføre dem til dagligda-gens
ledelsesmæssige udfordringer ude i
Flyvevåbnets enheder.
På den baggrund har det første hold på den
nye, modulopbyggede kaptajnsuddannelse
netop udarbejdet et antal større rapporter
om de ledelsesmæssige udfordringer inden
for Ledelse, Motivation
og Kommunikation, som
Helikopter Wing Karup
står overfor efter en
netop overstået sam-menlægning
af enheder
med hver deres særegne
kultur. De studerende
agerede, som led i deres
eksamen i faget ledelse,
ledelseskonsulenter for
wingen. FLoS hyrede
konsulentfirmaet AM-BIoS
til at gennemføre en række fokusinter-views
med udvalgte medarbejdere og hele
wingens ledelse, og de studerende fik en
datarapport på 150 sider som datagrundlag,
ligesom de selv kunne gennemføre ekstra
interviews, hvis det blev skønnet nødven-digt.
På baggrund af det solide datagrundlag
og under inddragelse af relevante ledel-sesteorier
kom de studerende med en lang
række anbefalinger til wingen, som ud over
at få udleveret rapporterne også var invite-ret
til at deltage i selve eksaminationen.
Specialkonsulent Sisse Mosen fra Faggruppe
Ledelse på FLoS har mange års erfaring
med organisationsudvikling fra det private
erhvervsliv, og hun var for første gang
ansvarlig for ledelsesugen på Vut-1/L. Hun
er imponeret over, hvor dybt de studerende
når ned i deres analyser:
- Fordelen ved at behandle problem-stillinger
fra en rigtig enhed – flere af de
studerende kommer jo selv fra Helikopter
Wing Karup – er, at man tvinges til at tænke
tingene til bunds, og det at tage en hel uge
ud af skemaet giver
de studerende god
mulighed for diskus-sioner,
fordybelse og
refleksion. Det er mit
indtryk, at wingen
i katalogerne med
anbefalinger har fået
nogle rigtig gode
værktøjer – helt gratis
vel at mærke.
De foreløbige tilba-gemeldinger
fra Helikopter Wing Karup er
positive, og Sisse Mosen opsumerer:
- Jeg tror, at ideen med at lade de stude-rende
træde ud af deres normale skolemiljø
og lade dem behandle ledelsesmæssige
udfordringer i enheder, som de kan relatere
til, fortsat er en god idé, og vi håber, at de
enheder, der stiller op, også får et konkret
udbytte, som kan inspirere dem i deres
videre arbejde.
Ledelsesteori
i praksis
De studerende på Flyvevåbnets
officersskole har for nylig ageret
ledelseskonsulenter for Helikop-ter
Wing Karup, der er i færd med
at skabe fælles kultur og motiva-tion
for wingens mange sam-menbragte
medarbejdere.
FLoS specialkonsulent
er imponeret over de
studerendes høje
niveau.
Flyvevåbnets officers-skole
(FLoS) har en
vision om at udbyde
Danmarks mest attrak-tive
lederuddannelse, og
bl.a. stræber skolen efter
at gøre undervisningen i
ledelse så nutidig og rele-vant
som muligt. Det gøres
gennem undervisning i
moderne ledelsesformer
som værdibaseret ledelse
og forandringsledelse.
udfordringen for Flyvevåb-nets
kommende ledere og
chefer er at sætte teorierne
“Det er mit indtryk,
at wingen i katalogerne
med anbefalinger, har
fået nogle rigtig gode
værktøjer – helt gratis
vel at mærke
Sisse Mosen
fLoS
AF ALLAn MØLLEr-PEtErSEn
FotoGrAF: nIELS toFtEGAArD

29. 29
Vidste du……
…at et maleri af de fl y, det danske
fl yver-es Kaj Birksted fl øj igennem
sin karriere, nu er kommet på væg-gen
i Forsvarskommandoen? Billedet
pryder det mødelokale, der er opkaldt
efter pen-sioneret
ham. Kunstneren er Erik Lund, pilot med pilotnavn LuE.
Kaj Birksted var Danmarks største fl yver-es
under 2. verdenskrig. Han gjorde
tjeneste i royal Air Force og deltog i
60 offensive missioner. Han havde ti
bekræftede og ti ubekræftede
nedskydninger af tyske fl y.
… at Flyvevåbnets soldater i
har det så koldt, at de
Litauen har bestilt nye jakker? Med ned til
minusgrader var den udleverede
18 vinterudrustning ikke varm nok.
nu en rød jakke med
Soldaterne får pelsforet bru-ges
hætte, der i forvejen 130J og Lynx besætninger,
af C-når de opererer i arktiske områder.
…at fl ere fl ymekanikere fra det konkursramte Ster-ling
nu har skrevet kontrakt med Flyvevåbnet?
- Jeg har fået en ny start, så selvom jeg går ned i løn
og må skifte landsdel, så får jeg et spændende job med
fl eksible rammer og en 37 timers arbejdsuge. Det er jeg
ikke vant til, så familien vil se mig meget mere fremover,
fortalte niels Henrik Larsen, der i december blev ansat
på Fighter Wing Skrydstrup og skal fl ytte fra Gundsø-magle
til Skrydstrup med familien.
…at Flyvevåbnets radarfolk i Kabul
International Airport oplevede et
jordskælv 4. januar? Jordskælvet målte
5,9 på richterskalaen og varede mellem
30 og 45 sekunder.
- Hvis ikke jeg havde vidst, at alle
beboelsescontainerne er skruet godt
sammen, ville jeg nok have været nervøs
for, at overetagen på bygningen, vi bor
i, var styrtet ned, skrev radarbidragets
leder Jan efter jordskælvet.
…at F-16 folkene i Litauen er blevet
opnormeret med to katte? Kattene
er døbt Stig og niels. Stig ser de ikke så
meget til, han kommer kun frem, når der
skal spises. niels, som ses på billedet,
ved de altid hvor de har. Han har helt fra
starten gjort krav på chefens stol, hvor
han tilbringer dagen i fred og ro.

30. Ufo-arkIVeT
Flyvevåbnet åbner
UFO-arkiv!
I 2007 åbnede det britiske forsvarsmini-sterium
sine UFO-arkiver, og siden da har
Flyvertaktisk Kommando med jævne mel-lemrum
fået henvendelser fra pressen om
’hvornår vi åbner vores arkiver’.
Det er ikke mere hemmeligt, end at alle
kan få lov at kigge i det blegblå ringbind,
der udgør Flyvevåbnets UFO-rapportarkiv.
De journalister, der har fået den besked,
har dog ret hurtigt mistet interessen.
Fart: 18.000 km/t
Ringbindet indeholder mestendels spør-geskemaer
med forskellige data om det
observerede objekt som for eksempel
udseende og opførsel i luften.
tEKSt oG Foto: nIELS toFtEGAArD
En mand fra Århus observerede i januar
1990 et ’stærkt, lysende objekt’ sent om
aftenen. Tilfældigvis havde manden et
apparat til at måle hastigheder med. Ob-jektets
fart: 18.000 km/t.
Oftest drejer henvendelserne sig netop
om kraftige lyskilder, der bevæger sig i
ikke-fl y-agtige mønstre, står stille eller
fl yver med abnorm stor hastighed.
Nederst i skemaet skal den udfyldende
militærperson give sin umiddelbare karek-teristik
af personen, der har observeret
noget. De fl este er ’pålidelige’ – en enkelt
dog lidt ekstra, fordi han er ’hjemme-værnsmand’
bemærket i parantes. En er
’ædru’, en anden vurderes ’solid’, hvad
end der så menes mentalt eller fysisk. En
tredje er ganske enkelt ’jydsk.’
Tegning af nogle ’ufonauter’ observeret på Fyn i juli 1982, sendt ud i en pressemeddelelse fra
Skandinavisk UFO Information. ’En nærobservation af 3. grad er ikke hverdagskost,’ står der i teksten.
“Jeg får en
tilfredsstillelse af at sige
til en person, ’kære ven,
det, du har fi lmet, er
udenlandske militærfl y’
Ole Henningsen
Hypersoniske hastigheder, goplerumskibe og små rummænd.
Gennem tiderne er der indløbet mange forskellige UFO-observationer
til Flyvertaktisk Kommando.
30

31. Ufo-arkIVeT
Hist og her er der tegninger, diagrammer og illustrationer af de observerede objekter.
Men der er kun et foto – en gople-lignende sky set over Viborg i november 1974. Efter en
mindre undersøgelse viste det sig ’at vejrforholdene det pågældende tidspunkt var ideelle
for lokale skydannelser i forbindelse med et kortvarigt, koncentreret røg- eller dampudslip
fra en fabrik eller lignende,’ hvorfor det konkluderes, at fænomenet skyldes bundblæsning
af kedlerne ved varmecentralen ved Asmildparken.
Russiske raketter
Det seneste spørgeskema i Flyvevåbnets
UFO-mappe er fra 2002. I dag henviser
FTK i stedet til Skandinavisk UFO Informa-tion
og lader dem om at skrive en egentlig
observationsrapport.
“Nogle observationer
er utroligt spændende
og uforklarlige, men beviset
for, at nogen kommer og
besøger os, er aldrig
blevet fremlagt”
Ole Henningsen
- Vi får vel omkring 3-4 henvendelser
om året, som har været igennem FTK og
måske en enkelt fra Søværnets Operative
Kommando, siger Ole Henningsen fra
Skandinavisk UFO Information.
Samlet set får foreningen mellem 200
og 300 henvendelser om året, omkring 30
fotos og nogle få videoer.
I UFO-mappen er også forskellige avis-udklip.
En artikel i AKTUELT fra den
15. november 1988 beskriver et meteor-nedslag
under overskriften ’Ildkugler på
himlen.’ I en anden artikel fra 5. septem-ber
1986 bringer Herning Folkeblad en
række teorier om mislykkede russiske
raketopsendelser, som afstedkommer ikke
mindre en seks henvendelser fra borgere
til Flyvertaktisk Kommando.
Ole Henningsen fremhæver selve efter-forskningen
af en henvendelse som det
sjoveste, og når fl ere personer melder ind,
at de har set noget mystisk på himlen, går
han i gang med at ringe rundt for at fi nde
hoved og hale i observationerne.
I maj 2007 kontaktede fl ere personer ole
Henningsen med beretninger om lyspletter
i horisonten syd for Lolland og Falster.
Ved hjælp af radarbilleder fra Naviair,
der dirigerer al civil lufttrafi k i Danmark,
31
kunne han fastslå, at det var militærfl y i
luften øst for Rostock.
- Jeg får en tilfredsstillelse af at kunne
sige til en person: ’Kære ven, det, du har
fi lmet, er udenlandske militærfl y’.
Myndigheder skjuler jo altid noget
Selv tror Ole Henningsen ikke på rum-skibe
fra fremmede kloder, selvom han
har interesseret sig for UFO’er i 50 år og
efter eget udsagn har samlet fem meter
litteratur om emnet.
- Nogle observationer er utroligt spæn-dende
og uforklarlige, men beviset for, at
nogen kommer og besøger os, er aldrig
blevet fremlagt, siger han og tvivler på,
at forsvar og efterretningstjenester ligger
inde med sådanne beviser.
- Det er jo en almindelig antagelse blandt
UFO-interesserede, at myndigheder altid
skjuler et eller andet, siger han.
Ifølge bladet Flyvevåbnets oplysninger er
det nærmeste, vi kommer vildledning, nogle
helikopterpiloter, der gennem tiderne har
narret jordboere ved at slukke for naviga-tionslys
og i stedet lyse med en lygte gen-nem
cockpitruderne på rotorerne og derved
skabe stroboskoplignende lysrefl ekser.
• Som noget helt nyt kan uFo-rapporterne
læses på www.forsvaret.dk/ftk.
• nye uFo-observationer skal meldes
til Skandinavisk uFo Information på
www.ufo.dk.

32. Tillykke til vinderne
Vinderbilledet på denne
måneds plakat er taget
af Jan, som er udsta-tioneret
ved det danske radarbidrag ved Kabul
International Airport. Billedet er fanget igennem
hegnet på det helt rigtige tidspunkt.
Andenpladsen er også taget i Kabul Internatio-nal
Airport. Jan Braüner Mikkelsen fangede to
Blackhawk helikoptere, der letter fra taxivejen
lige ved siden af radaren.
Tredjepladsen går til Niels Michael ”NIE” Ander-sen.
Billedet er taget på Manas Air Base i 2003.
Foto-konkurrencen
er slut
Afsender: Flyvevåbnet · Herningvej 1 · 7470 Karup · tlf: 99 62 49 50
ID nr. 46555 UMM
Returneres ved varig adresseændring
Sidste omgang med fotokonkurrence i denne omgang er overstået, og bladet Flyve-våbnet
siger tak for alle de indsendte bud.
De sidste to måneders vindere overgår nu til votering hos Casper tybjerg, som vil
vælge den endelige vinder af et fotokursus hos tybjerg tekst og Foto.